DK141299B - Fastholdelsesrammekonstruktion for oplukkelige glaspaneler og til permanent fastholdelse af ikke oplukkelige glaspaneler i bygningsdele. - Google Patents

Description

(11) FREMUE66ELSESSKRIFT 141299 DANMARK (ti) Int.Cl.3 E OB B 3/64 //g 04 C 2^54 «(21) Antegning nr. 4702/76 (22) Indlever·«den ig. okt. 1976 (23) Labodag ig. Okt. 1976 (44) Ansegningen fremtag« og

ftemlaggeteeMkriftet offentliggjort den 18. fel). I98O

DIREKTORATET FOR

PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET (30) Prioritet begære* fra den (71) JØRGEN SKOUBO JOHANSEN, Hjortespringparken 26, 2750 Herlev, DK.

(72) Opfinder: Samme.

(74) Fuldmægtig under sagen· behandling:

Firmaet Chas. Hude.

(84) Fastholdelsesraramekonstruktion for oplukkelige glaspaneler og til per* manent fastholdelse af ikke oplukkelige glaspaneler i bygningsdele.

Opfindelsen angår en fastholdelsesrammekonstruktion for oplukkelige glaspaneler og til permanent fastholdelse af ikke oplukkelige glaspaneler i bygningsdele, og hvor glaspanelet udgøres af et eller flere glaslag og fortrinsvis er en flerlagsisolerrude.

2 141299

Som bekendt kan man ikke sømme og skrue i glas. For at tillade fastgørelse af funktionsbeslag og tilvejebringe ophængningspunkter, har man derfor hidtil forsynet glaspanelet med en ydre ramme eller rammedele, der i hovedsagen ligger i glassets eget plan, altså som ved indramning af et billede. Dette er ikke helt tilfredsstillende, da der i rammen - når denne er ophængt og glasset er ret tungt - kan opstå ret store spændinger, som i tidens løb virker svækkende. Især vil de spændinger, som findes i rammens lodrette dele, og som hidrører fra de momenter, glassets vægt fremkalder, være ret store. Desuden vil en konstruktør, når han anvender de kendte konstruktioner, være meget bundet i formgivningsmæssig henseende. Det ville være ønskeligt, hvis konstruktøren kunne få større formgiv-hingsmæssig frihed.

Det er formålet med opfindelsen at anvise en konstruktion af den ovenfor nævnte art, hvori der er tilvejebragt en reduktion af spændingerne, sanmenlignet' med spændingerne i de kendte konstruktioner, og scm frem-byder meget store formgivningsmæssige variationsmuligheder, så at glaspanelet (vinduet) kan få et udseende, der netop passer den ny eller gamle bygning, det skal placeres i.

Fastholdelsesrammekonstruktionen ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at den har mindst ét holdelegeme, fortrinsvis i form af stave, stænger eller specielt tildannede profilemner scm i brugsstillingen stra&ker sig hen over den ene eller begge glaspanelets plane sideflader,fortrinsvis tværs hen over den eller disse sider, og ud over glaspanelets kant i mindst en zone herpå, og at holdelegemet er indrettet til fastholdelse til glasset ved mekanisk indgreb i, på eller omkring glaspanelets kant i denne zone, idet indgrebet eller indgrebene er elastisk fikseret, f.eks. med en mekanisk fugelim, dels for at isolere glasset fra holdelegemet, dels for at optage spændinger hidrørende fra forskelle i udvidelseskoefficienterne for glasset og holdelegemet, og at fortrinsvis det enkelte holdelegemes hovedsymmetriplan i brugsstillingen er i hovedsagen vinkelret på glaspanelets plane sideflader. Herved opnås i mange tilfælde en betydelig reduktion af konstruktionens spændinger, da holdelegemet eller -legemernes afstand til glassets tyngdepunkt ofte er betydeligt mindre end de kendte lodrette ramstyk-kers afstand til glastyngdepunktet. Selv om holdelegemet eller -legemerne ofte er lette, har de et sikkert greb om glasset, nemlig på grund af det elastisk fikserede mekaniske indgreb ved den nævnte zone. Konstruktionen er således alt i alt bedre egnet til bæring 3 141299 af tunge glaspaneler end de kendte rammer, og der er også bedre mulighed for udvikling af nye beslag og - funktioner, da man kan komme til holdelegemet eller -legemerne fra begge sider. Desuden opnås stor formgivningsmæssig frihed, idet holdelegemet eller -legemerne kan placeres på glasset på et stort antal måder.

Konstruktionen egner sig således også til modernisering af gamle vinduer, som skal forsynes med isolerruder, og hvor man kræver, at isolerruden skal se ud nogenlunde som det gamle vindue. Der er intet i vejen for, at det enkelte holdelegemes hovedsymmetriplan kan danne en fra 90° afvigende vinkel med glaspanelets plane sideflader. Funktionsbeslag er lette at fastgøre på holdelegemet eller -legemerne, så at sikker op- og ilukning af panelet kan ske. Desuden kan holdelegemet eller -legemerne sikre nøjagtig fastholdelse af et uoplukkeligt glaspanel i en muråbning.

Ifølge opfindelsen kan den eller de dele af holdelegemet, der strækker sig hen over den ene eller begge glaspanelets plane sideflader være således udformet, at der er et luftmellemrum melmen holdelegemet og glasset. Derved opnås, at konstruktionen synes meget let.

For at opnå en yderligere forbedring af holdelegemets greb om glaspanelet, kan ifølge opfindelsen holdelegemet være indrettet til at kunne fikseres elastisk i forhold til glasset ved hjælp af hjælpe stabiliseringsorganer, fortrinsvis i form af mellem holdelegemet og glasset indskudte mellemlæg.

Ifølge opfindelsen kan holdelegemet eller -legemerne henholdsvis være udformet som eller tilsammen danne et kors. Denne udførelsesform er særlig velegnet i tilfælde, hvor man ønsker et traditionelt vindue med en lodret og en vandret post, som tilsammen danner et kors (dannebrogsvindue), udskiftet med en isolerrude, der har en vis lighed med det gamle vindue.

Fremdeles kan ifølge opfindelsen den eller de dele af holdelegemet, der befinder sig i den nævnte zone ved glaspanelets kant, være udformede som ramstykker, som strækker sig så langt langs glaspanelets periferi, at holdelegemet set forfra får I-,T-,H- eller Z-form eller form som tt. Disse udformninger har vist sig særligt hensigtsmæssige.

4 141299

Desuden kan ifølge opfindelsen holdelegemerne befinde sig nær to parallelle kanter af glaspanelet og være tilsluttet disse kanter via et ind i den nævnte zone og omkring vedkommende kant ragende tværstykke, så at holdelegemet set forfra får form som den ene halvdel af et symmetrisk delt H, hvorved opnås meget pålidelig fastholdelse af holdelegemerne til glasset. Denne udformning egner sig også til uoplukkelige glaspaneler.

Ifølge opfindelsen kan den eller de dele af holdelegemet, der befinder sig i den nævnte zone ved glaspanelets kant udgøres af klodser med spor til optagelse af panelets kantzone, hvilke klodser fortrinsvis er spændt fast til den eller de dele af holdelegemet, der strækker sig hen over glaspanelets plane sideflade eller -flader Derved sikres særlig simpel fastgørelse af holdelegemerne til glasset.

Særlig enkel fremstilling opnås,såfremt det enkelte holdelegeme udgøres af en U-formet eller rektangulær skinneformation.

Desuden kan ifølge opfindelsen den eller de dele af det enkelte holdelegeme, som er anbragt på den ene eller begge glaspanelets plane sideflader have hjælpestabiliseringsorganeme fordelt hen langs deres længde, hvilke hjælpestabiliseringsorganer fortrinsvis er forsynet med gevind og elastiske tryksko, hvorved der opnås mulighed for at reducere eventuelle stående svingninger i glasset (klir).

Såfremt det ønskes, kan ifølge opfindelsen hjælpestabiliserings-organeme være monteret på begge sider af glaspanelet, fortrinsvis parvis ud for hinanden. Herved opnås en særlig god reduktion af stående svingninger i glasset.

Ifølge opfindelsen kan den eller de dele af holdelegemet, der befinder sig i den nævnte zone ved glaspanelets kant, udgøres af en eller flere bolte, der er ført gennem de dele af holdelegemet, som er anbragt -på ’ glaspanelets plane sideflader .Herved opnås, at konstruktionen kan gøres særlig let.

Endelig er det ifølge opfindelsen hensigtsmæssigt, såfremt et eller flere af holdelegemerne strækker sig i hovedsagen på den ene 5 1Λ12 9 9 sideflade af glaspanelet, medens det eller de øvrige holdelegemer strækker sig i hovedsagen på den anden sideflade af glaspanelet.

Opfindelsen forklares nedenfor under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser en udførelsesform for konstruktionen ifølge opfindelsen med to rektangulært udformede holdelegemer på glaspanelet, fig. 2 en anden udførelsesform for konstruktionen, hvor holdelegemets plan ligger skråt i forhold til panelet.

fig. 3 en udførelsesform for konstruktionen, hvor holdelegeaet er forsynet med hjælpestabiliseringsorganer i form af mellemlæg, således at der lokalt opstår mellemrum mellem holdelegeme· og glas.· fig. 4 en udførelsesform, hvor holdelegemet består af to dele, der danner et kors, fig. 5 en udførelsesform for konstruktionen, som har i hovedsagen I-form, fig. 6 en udførelsesform for konstruktionen, som har i hovedsagen T-form, fig. 7 en udførelsesform for konstruktionen, som har i hovedsagen Z-form, fig. 8 en udførelsesform for konstruktionen, som i hovedsagen har form som π· fig. 9 en udførelsesform for konstruktionen, som har i hovedsagen H-form, fig. 10 en særlig udformning af de dele af holdelegemet, som befinder sig i en zone ved glassets periferi, hvilke dele er udformet som en klods med spor til optagelse af glasset, fig. 11 en del af et holdelegeme med hjælpestabiliseringsorganer, der er anbragt med indbyrdes afstand, 6 141299 fig. 12 en udformning af konstruktionen med to holdelegemer, der har et tværstykke, fig. 13 en udførelsesfonn for konstruktionen, der har to holdelegemer, der ligger langs to parallelle kanter af et panel uden dog at rage ind på kantarealer ved disse kanter, fig. 14 et uoplukkeligt glaspanel monteret i en muråhning ved hjælp af holdelegemet ifølge opfindelsen, fig. 15 et oplukkeligt glaspanel anbragt i en muråbning, som har to lodrette poste, som kan samvirke med hvert sit holdelegeme på panelet, og fig. 16 en udførelsesform for konstruktionen ifølge opfindelsen, hvor det enkelte holdelegeme består af to U-formede del-holdelege-mer, der vender imod hinanden.

Den i fig. 1 viste konstruktion består af to holdelegemer la og lb, der hver har rektangulær form, og som ligger omkring et glaspanel 6 i hvert sit plan, i hovedsagen vinkelret på dette panels store plane sideflader 6a og 6b. Glaspanelet kan bestå af et eller flere glaslag, men er fortrinsvis en flerlags-isolerru-de. På det enkelte holdelegeme kan der fastgøres ikke viste beslag, hvormed glaspanelet kan bæres, eller hvori det kan ophænges, . drejes eller vippes, idet beslagene så samvirker med ikke viste beslag i den muråbning, hvori glaspanelet skal anbringes. Konstruktionen kan anvendes såvel til oplukkelige som uoplukkelige glaspaneler. Sidstnævnte tilfælde omtales i forbindelse med fig.

14.

Det enkelte holdelegeme la kan udformes på mange måder, men kan som vist i fig. 1 bestå af et profilemne 2, som strækker sig tværs hen over glaspanelets ene sideflade 6a, samt dele 3, 3', som befinder sig i en afgrænset zone 5 og 5' ved glaspanelets kanter 7 og 7'» idet emnet 2 strækker sig en smule ud over de nævnte kanter. På den sideflade af panelet, som vender bort fra beskueren, findes der et profilemne 2’, som er parallelt med emnet 2. Holde 7 141299 legemet la fastholdes til glasset ved mekanisk indgreb ved zonerne 5 og 5*, idet der kan være indskruet en bolt 8 gennem emnerne 2 og 2’ og delen 3, således at disse dele spændes kraftigt sammen om glasset. En tilsvarende bolt kan være tilvejebragt ved delen 3r. Det mekaniske indgreb kan være stabiliseret, f.eks. som vist ved hjælp af en elastisk fugelim, der er anbragt i et lag som angivet ved 4. Dette lag isolerer glasset fra holdelegemet og sørger for, at optage spændinger som følge af, at glasset og holdelegemet har forskellige udvidelseskoefficienter. Et fugelim-lag 4’ svarende til laget 4, findes i zonen 5*· - Holdelegemet lb er normalt opbygget på samme måde som holdelegemet la, men der er dog intet i vejen for, at holdelegememes udformning kan afvige fra hinanden.

Medens emnerne 2, 2’, 3 og 3' i fig. 1 ligger i et plan, som er i hovedsagen vinkelret på panelets 6 sideflader 6a og 6b, danner delene i holdelegemet 11 i fig. 2 en forholdsvis lille vinkel α med glaspanelets sideflader 6a og 6b, idet de til emnerne 2 og 2’ svarende profilemner 12 og 12’ ligger væsentligt forskudt i forhold til hinanden set i glaspanelets længderetning. Dele 13 og 13’, som ligger ud for zoner 15 og 15 ’, svarende til zonerne 5 og 5' i fig. 1, er forholdsvis lange, og ligger tart ind mod disse zoner, så at holdelegemet er i mekanisk indgreb. Også i dette tilfælde er indgrebet stabiliseret med en elastisk fugelim, således soa angivet ved 14 og 14'.

I fig. 3 ses en udformning 31 af holdelegemet ifølge opfindelsen (kun en del er vist), og som er forsynet med hjælpestabiliserings-organer i form af mellemlæg 36. Disse befinder sig mellem delen 32 og glasset, og er fortrinsvis ret korte, således at der dannes en luftspalte 37 mellem delen 32 og glasset. Mellemlæggene nedsætter i høj grad tendensen til stående svingninger i glasset (klir).

Den del 33, som strækker sig vinkelret på glaspanelet, kan som vist rage ud over enden af den tværs hen over glassets sideflade forløbende del 32 og være fastgjort hertil ved hjælp af et eller flere sammenføjningsorganer, f.eks. skruer 39, der er anbragt lodret. Denne sammenføjningsmetode kan anvendes i alle de viste udformninger af konstruktionen.

8 141299

Holdelegemet ifølge opfindelsen kan også udformes som vist ved 41 i fig. 4, idet det udformes som et kors. Der kan findes hen over panelets sideflade forløbende stave 42 og 42a og eventuelt også tilsvarende stave 42’ og 42a’ ved panelets plane sideflade 6b og hvor stavene er forbundet med holdelegeme-delene 43, 43' henholdsvis 44 og 44'. Delene 43» 43’, 44 og 44’ vil altid være tilvejebragt, for at holdelegemet kan få tilstrækkeligt greb om panelet. I det tilfælde stavene 42’ og 42a1 er udeladt, vil man nok give delene 43, 43’, 44 og 44’ en lille ombukning, som kan rage ind over panelsiden 6b, så at holdelegemets mekaniske greb bliver særligt effektivt. Den i fig. 4 viste udførelsesform egner sig især til fornyelse af gamle vinduer af "dannebrogstypen", idet man nu, ved hjælp af den i fig. 4 viste konstruktion, kan få den fornødne varmeisolation i muråbningerne. De nye vinduer vil, hvad helhedsindtrykket udefra angår, se ud som de gamle vinduer. Ved delene 43, 43’, 44 og 44’ er der; som i fig. 1 og 2, indføjet et lag fugelim, som dog ikke er vist.

I fig. 5 ses endnu en udførelsesform for konstruktionen, som har i hovedsagen I-form. Holdelegemet 51 består her af en stav 52, som strækker sig tværs hen over glaspanelets ene sideflade 6a. De dele 53 og 53*, der befinder sig ved glaspanelets kant, er udformet som ramstykker. Disse er, som det ses, parallelle og dækker helt og holdent to parallelle kantflader på panelet. Eventuelt kan der være tilvejebragt en yderligere stav 52’ på panelets anden sideflade g-g s hvilket er antydet med punktering. Delene er fortrinsvis skruet sammen, Ramstykkerne 53 er på indersiden forsynede med et lag fugelim for at sikre et effektivt greb om glasset. Ramstykket 53 kan eventuelt være udeladt.

Det i fig. 6 viste holdelegeme 61 har i hovedsagen T-form og består- åf en stav 62, · som strækker sig tværs hen over glaspanelets ene sideflade· z6a.~'Ved;den ene -ende løber- staven over i et ramstykke 6^'-sbm:;‘strækk-er'sig i hele-glaspanelets længde. På panelets -anden -sideflade 6b kan der- eventuelt, være anbragt en paralleltlø-beh&é' ståv:62-’ i -som-er;'sluttet til ramstykket 63, fortrinsvis ved fastskruning. Der opnås herved et effektivt mekanisk greb om glasset. Mellem ramstykket 63 og glasset kan der være indskudt et ikke vist lag fugelim, på samme måde som i fig. 1 og 2.

9 141299

Endnu en måde at udforme holdelegemet på er vist ved 71 i fig. 7. Holdelegemet består her af en stav 72 samt ved panelets to vandrette paralleltliggende kantflader anbragte dele 73 og 73'. Eventuelt kan der også være tilvejebragt en lodret stav 72' på panelets anden sideflade 6b, hvilken stav er antydet punkteret. Delene 72 og 73 er fortrinsvis skruet sammen ved hjælp af en vandret skrue 78. Denne kan dog også, som vist i fig. 3 sidde lodret, men det kræver at ramstykkeme 73 har en udvidet ende, der rager ud over stavene 72. Et lag ikke vist fugelim kan, som vist i fig. 1 og 2, være indskudt mellem ramstykkeme og glasset.

I stedet for Z-form, kan holdelegemet have form som det græske bogstav tt, jf. holdelegemet 81 i fig. 8. Det består af to i hovedsagen lodrette ben 82 og 88, samt et øvre vandret ramstykke 83. E-ventuelt kan der være tilvejebragt to med stavene 82 og 88 parallelle stave 82* og 88' på panelets anden sideflade 6b. Hvis stavene 82’ og 88’ ikke er tilvejebragt, er det bedst, at ramstykket 83 har en ombukning, som rager et lille stykke ned over side-fladen 6b, så at holdelegemet får et godt mekanisk greb om glasset. 5or at stabilisere grebet, kan der være indskudt forskellige hjælpemidler, f.eks. et ikke vist lag fugelim.

Fig. 9 viser holdelegemet udformet som et H. Det bærer henvisnings-betegnelsen 91, og består af en i hovedsagen vandret stav 92 og to i hovedsagen lodrette stave 92a og 92b, som er udformet ud i et, og som strækker sig tværs over den ene sideflade 6a af glaspanelet. Stavene 92a og 92b løber ved enderne over i små dele 93a, 93a’, 93b og 93b*. Holdelegemet har et sikkert mekanisk greb om glasset. Eventuelt kan de nævnte små dele have nogle små ombukninger, som rager ind over glaspanelets anden sideflade 6b, men det er også muligt, at der ud for de nævnte små dele ved den nævnte sideflade6b kan findes ekstra stave 92a* og 92b’, svarende til stavene 92a og 92b. Stavene 92a* og 92b' er antydet punkteret.

De små dele 93a, 93a*, 93b og 93b' samt de tilsvarende dele i alle de øvrige udførelsesformer kan være udformet som den i fig.

10 viste klods lo3. Denne er forsynet med spor lo8 til optagelse af et eller flere glaslag i panelet. Den del af holdelegemet, som strækker sig tværs hen over panelets sideflade 6a, udgøres i det ίο 141299 viste tilfælde af to stænger lo2a og lo2b, som er ført lodret op igennem klodsen lo3 og eventuelt fastgjort hertil med møtrikker eller er skruet direkte ind i klodserne, idet stængerne er forsynet med endegevind.

I fig. 11 ses ved 111 kun en del af et holdelegeme. Det specielle ved denne udformning er, at der er tilvejebragt hjælpestabiliseringsorganer 106, som er forsynet med gevind og skruet ind i delen 112, hvilke hjælpestabiliseringsorganer desuden omfatter elastiske tryksko 118, der kan ligge an mod glasset 6.

I fig. 12 er der tilvejebragt to holdelegemer 121a og 121b, hvor det enkelte holdelegeme - når en beskuer ser ind mod glaspanelets ene s-irfefHarig 6a - har form som et halvt H. Holdelegemet 121a består af en i hovedsagen lodret stav 122 samt et herfra udragende tværstykke 129, der er blakket og ført omkring en af de lodrette kantflader 127 på glaspanelet, således som angivet ved 129a. Eventuelt kan der være tilvejebragt en stav 122', svarende til staven 122, samt et tværstykke 129'> svarende til tværstykket 129. Såfremt tværstykket 129’ ikke findes, vil delen 129a have en lille ombukning ved sidefladen 6b af glaspanelet, så at delene 129, 129a plus ombukningen, kan fatte effektivt om glaspanelet. Det bemærkes, at stavene 122 og 122' ligger i væsentlig afstand fra kantfladen 127.

I fig. 13 er der vist to holdelegemer, ligesom i fig. 12, dog u-den tværstykke. Holdelegememe 131a og 131b ligger op til de to lodrette, parallelle kantflader 138 og 138' på glaspanelet, men rager dog ikke ind over disse flader. Holdelegememe rager derimod ved deres ender ind over de vandrette og parallelle panel-kantflader 137 og 137', idet de enten danner et U, hvor den på Sidefladen 6a værende stav 132a danner bunden af U'et. Holde-legemet kan dog også have rektangulær form, idet der så findes en lodret stav 132a *, som sammen med de små tværdele 133 og 133' danner rektanglet. Både i de i fig. 12 og 13 viste holdelegemer kan der være indskudt et lag fugelim under de holdelegeme-dele, som befinder sig på eller i nærheden af en panel-kantflade. 1 fig. 14 ses hvorledes et uoplukkeligt glaspanel kan være fastgjort i en muråbning 149 ved hjælp af holdelegemet 141. Sidst-

Claims (6)

11 141299 nævnte har som vist i hovedsagen U-form, idet den lodrette stav 142 ligger tværs ned over panelets ene sideflade 6a, medens nogle små tværstykker 143 og 143' griber ind over glassets kantflader for oven og for neden og samtidig tjener til fastgørelse af glasset i muråbningen. Mellem glaspanelets kantflader og muråbningens inderside er der indlagt en passende udstopning. I fig. 15 ses i tværsnit et glaspanel 6 anbragt foran en muråbning 159· Holdelegememe 151a og 151b samvirker som vist med lodrette poste 158a og 158b. Sidstnævnte har U-tv»rsnit, så at der opnås en bedre samvirken med holdelegememe. Postene kan dog også have f.eks. L- eller T- tværsnit. I fig. 16 ses hvorledes et holdelegeme kan deles op i to del-hol-delegemer 161a og 161b med i hovedsagen U-tværsnit, hvor U-emes hulhed vender mod hinanden. Også i dette tilfælde er der indføjet stabiliserende hjælpemidler, f.eks. et lag fugelim ved glas-kantfladen 167 og ved glaskantfladen 167*. Holdelegememe fremstilles bedst i »etal. men også andre materialer, f.eks. træ eller armeret plast, kan anvendes. Vedrørende hjælpestabiliseringsorganeme 118 på holdelegeme-delen 111 bemærkes, at tilsvarende hjælpestabiliseringsorganer kan være monteret på den modsatte side af glasset på en tilsvarende holdelegeme-del. Hjælpestabiliseringsorganeme anbringes da bedst parvis ud for hinanden på hver sin side af glasset. Patentkrav. 1 Fastholdelsesrammekonstruktion for oplukkelige glaspaneler (6) og til permanent fastholdelse af ikke oplukkelige glaspaneler i bygningsdele, og hvor glaspanelet (6) udgøres af et eller flere glaslag og fortrinsvis er en flerlagsisolerrude, kendetegnet ved, at rammekonstruktionen har mindst ét holdelegeme (la, lb), fortrinsvis i form af stave, stænger eller specielt tildannede profilemner (2, 2'), son i brugsstillingen strekker sig hen over den ene eller begge glaspanelets plane sideflader (6a, 6b), fortrinsvis tværs hen over den eller disse sider, og ud over glaspanelets kant (7, 72) i mindst 2 12 141299 én zone (5, 5') herpå, og at holdelegemet er indrettet til fastholdelse til glasset ved mekanisk (3, 3') indgreb i, på eller omkring glaspanelets kant (7, 7T) i denne zone (5, 5'), idet indgrebet eller indgrebene er elastisk fikseret, f.eks. med en elastisk fugelim (4), dels for at isolere glasset fra holdelegemet, dels for at optage spændinger hidrørende fra forskelle i udvidelseskoefficienterne for glasset og holdelegemet (la, Ib), og at fortrinsvis det enkelte holdelegemes hovedsymmetriplan i brugsstillingen er i hovedsag'en vinkelret på glaspanelts (fig. 1) plade sideflader.

2. Rammekonstruktion ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den eller de dele (32) af holdelegemet (31), der strækker sig hen over den ene eller begge glaspanelets plane sideflader (6a, 6b) , er således udformet, at der er et luftmellemrum (37) mellem holdelegemet og glasset (fig. 3).

3. Rammekonstruktion ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at holdelegemet (31) er indrettet til at kunne fikseres elastisk i forhold til glasset (6) ved hjælp af hjælpestabiliseringsorganer, fortrinsvis i form af mellem holdelegemet og glasset indskudte mellemlæg (36) (fig. 3).

4. Ræmekonstruktion ifølge krav 1-3, kendetegnet ved, at holdelegemet eller -legemerne (41) henholdsvis er udformet som eller tilsammen danner et kors (42, 42a) (fig. 4).

5. Rammekonstruktion ifølge krav 1-4, kendetegnet ved, at den eller de dele af holdelegemet, der befinder sig i den nævnte zone ved glaspanelets kant, er udformede som ramstykker (53, 63, 73, 73', 83), som strækker sig så langt langs glasperiferien, at holdelegemet set forfra får I-, T-, H- eller Z-form eller form som ir (fig. 5, 6, 7, 8, 9) .

6. Rammekonstruktion ifølge krav 1-4, kendetegnet ved, at holdelegemerne (121a, 121b) befinder sig nær to parallelle kanter (127, 127') af glaspanelet (6) og er tilsluttet disse kanter via et ind i den nævnte zone og omkring vedkommende kant ragende tværstykke (129, 129a), så at holdelegemet set forfra får form som den ene halvdel af et symmetrisk delt H (fig. 12).