DK141403B

DK141403B - Fremgangsmåde til fremstilling af kinoxalin-1,4-dioxydderivater.

Info

Publication number: DK141403B
Application number: DK108976AA
Authority: DK
Inventors: Karoly Magyar; Laszlo Pallos; Pal Benko; Ildiko Ratz; Albert Balogh; Jenoe Kovacs
Original assignee: Egyt Gyogyszervegyeszeti Gyar
Priority date: 1975-03-14
Filing date: 1976-03-12
Publication date: 1980-03-10
Also published as: FI61888C; HU171738B; DD124382A5; SU1220570A3; SE7603233L; GB1537891A; DK108976A; CS208707B2; JPS5725035B2; YU63376A; FI61888B; IN144643B; AT352732B; DK141403C; PL98548B1; CH601261A5; SE424075B; JPS51115485A; ATA181476A; YU39478B

Description

\Ra/ (11) FREMLÆGGELSESSKRIFT 141403 DANMARK (ευ int ci.3 c 07 o 241/52 (21) Ansøgning nr. Ί 089/76 (22) Indleveret den 12. maj?. 1976 ll&iif (23) ubedag i2·mar· 1976 \/ (44) Ansøgningen fremlagt og fremlaeggeteesskriftet offentligg]ort den 10· m&r · 1980

DIREKTORATET FOR

PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET (3°) M0** begasret fra den

14. mar. 1975a EE 2515, HU

(71) E£YT GYOGYSZERVEGYESZETI GYAR, 50, Keres .tur i' ut, Budapest X, HU.

(72) Opfinder: Pal Benko., 7, Tarcsay Vilmos u., Budapest XII, HU: Ildiko Ratz, 26, Tarcsay Vilmos u., Budapest· XII, HU: Laszlo fallos, 8a,

Ugocsa u.a Budapest XII, HU: Karoly Magyar, 151, Attlla u., Budapest I, HU: Jenoe Kovacs, 8b, Gorkij fasor, Budapest VI, HU: Albert Balogh, 9,

Lenin ut, Bzentendre, HU.

(74) Fuldmægtig under sagens behandling:

Kontor for Industriel Eneret v. Svend Schørming.

(64) Fremgangsmåde til fremstilling af kinoxalin-1,4-dioxydderivater.

Den foreliggende opfindelse angår en særlig fremgangsmåde til fremstilling af kendte kinoxalin-l,4-dioxydderivater med den almene formel I

O

t

= N - Q

4r o hvor 0 betegner en gruppe med formlen -NH-COOR2, hvor R2 er en alkyl-gruppe med 1-20 kulstofatomer, eller 2 141403 en gruppe med formlen -NH-CX-NH2 hvor X er et oxygenatom eller svovlatom, eller en gruppe med formlen -NH-C(NH)-NHR3 hvor R3 er et hydrogenatom, en usubstitueret fenylgruppe eller en fenylgruppe substitueret med en alkylgruppe eller nitrogruppe eller et halogenatom, eller 4 4 en gruppe med formlen -NHR hvor R er en alkylgruppe med 1-6 kulstofatomer, en fenylgruppe, en benzyl-gruppe eller en hydroxyalkylgruppe med 2-4 kulstofatomer, eller

R R

en gruppe med formlen -NH-COR hvor R er en alkylgruppe med 1-20 kulstofatomer,en usubstitueret fenylgruppe, en fenylgruppe substitueret med højst tre ens eller forskellige substi-tuenter udvalgt blandt hydroxy-, amino-, nitro-, alkoxy- grupper og klor- og bromatomer, en substitueret naftylgruppe, en aralkylgruppe med højst 3 kulstofatomer i alkyldelen, en pyridylgruppe, en piperidylgruppe, en pyrazinylgruppe, en furyl-gruppe, en nitrofurylgruppe eller en α, a, α-dif enylhydroxymetyl-gruppe, eller 6 ft en gruppe med formlen -OR hvor R er et hydrogenatom eller en alkylgruppe med 1-6 kulstofatomer.

Forbindelser med den almene formel I er ypperlig anti-bakterielle midler og har vægtforøgende virkning hos dyr.

Ved kendte fremgangsmåder til syntese af forbindelser med den almene formel I omsætter man 2-formylkinoxalin-l,4-dioxyder eller acetaler deraf med forbindelser som indeholder vedkommende primære aminogruppe, og de ønskede produkter dannes i almindelighed i løbet af nogle få timer (britiske patentskrifter nr. 1.058.047 og 1-.202.770 og tysk patentskrift nr. 1.927.337).

Dansk patentansøgning nr. 1748/74 beskriver en fremgangsmåde, hvor et dimetvlacetat-, oxim-, semikarbazon-, tiosemikarbazon-eller nitron-derivat af 2-formylkinoxalin-l,4-dioxyd omsættes med metylkarbazat., alkylidenmetylkarbazat eller benzylidenmetylkarba-zat. Ved denne fremgangsmåde er det nødvendigt med meget lange reaktionstider, såsom fx 16-18 timer, eller endog 72 timer som reaktionstid hvis der anvendes et nitron-derivat. Udbytterne ligger ikke over 84%.

Ved den sidstnævnte kendte fremgangsmåde formindskes udbytterne af bireaktioner, som skyldes tilstedeværelsen af en stærk 3 141Λ O 3 mineralsyre. Det er således kendt at benzaldehyd-fenyl-nitron i nærværelse af svovlsyre selv ved stuetemperatur giver anledning til dannelse af p-fenyl-azofenol (Austral. J. Chim. 13, 23, 1950).

Den foreliggende opfindelse har til formål at tilvejebringe en fremgangsmåde til fremstilling af forbindelser med den almene formel I i høj renhed og egnet til terapeutisk anvendelse på økonomisk måde med væsentlig besparelse i arbejde og udstyr og med fordelagtigt høje udbytter.

Opfindelsen er baseret på en erkendelse gjort under undersøgelser af reaktioner af forbindelser af kinoxalintypen med azometinstruktur. Det har vist sig at disse forsøg af 2-formylkinoxalin-l,4-dioxyd som et heteroaromatisk aldehyd er i stand til at fjerne aldehydkomponenterne af azometiner dannet ved omsætning af henholdsvis forskellige aldehyder og aminer, og hydraziner, fra forbindelserne.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved det i kravets kendetegnende del angivne.

Denne specifikke reaktivitet af 2-formylkinoxalin-1,4-dioxyd er overraskende fordi man i literaturen kun finder den nedenfor beskrevne opførsel af forbindelser af azometintypen nævnt (S.Patai: The Chemistry og the Carbon-Nitrogen Double Bond; Int. Publ, New York 1970, Chapter 6). I udskiftningsreaktionen af en schiffsk base og et aromatisk aldehyd kan reaktiviteten af de undersøgte hydroxybenzaldehyder og benzaldehyd klassificeres. Desuden nævnes additionen af en schiffsk base og et aldehyd (Bull. Soc. Chim. Pr. 7, 48l/l940). Det kan fastslås at 2-formylkinoxalin-l,4-dioxyd ikke kan indrangeres i denne gruppe fordi den næsten kvantitativt frigør henholdsvis alle aldehyderne og (alifatiske, cykloalifatiske, aromatiske og heteaoaromatiske) ketoner fra deres schiffske baser og ikke undergår nogen additionsreaktion med schiffske baser.

Den særlige betydning af den ovennævnte høje reaktivitet fremgår følgelig af den kendsgerning at 2-formylkinoxalin-1,4-dioxydet reagerer med de ved omsætningen ifølge den foreliggende opfindelse anvendte azometiner langt hurtigere end ved reaktion mellem 2-formylkinoxalin-l,4-dioxyd Og aminer og hydraziner som kendes fra litteraturen.

4 141403

Det har været anført at 2-formylkinoxalin-l,4-dioxyd reagerer i et hvilket som helst opløsningsmiddel (være sig polært, apolært, protisk eller aprotisk opløsningsmiddel) med næsten samme hastighed og kvantitativt med aldazin- eller ketazin-eller endog aldimin- eller ketimin-reaktionspartnere. Set ud fra dette synspunkt er det naturligvis mest fordelagtigt at arbejde i vandig opløsning, navnlig når det forventede reaktionsprodukt er uopløseligt i vand. Reaktiviteten af 2-formyl-kinoxalin-1,4-dioxyd i udskiftningsreaktioner er så høj, at det reagerer endog i heterogenfase med en reaktionshastighed af en lignende størrelsesorden som den der forekommer i homogen fase.

Azometiner der anvendes som reaktionsdeltagere er af ganske varierende natur. De er mest en del forbindelser kendt fra literaturen, omend der også er hidtil ukendte derivater imellem dem. Det er indlysende for en sagkyndig på området at denne reaktion i kraft af sin karakter er en meget almen reaktion; det er derfor tilstrækkeligt her kun at nævne nogle få eksempler på sammensætningen af azometin-reaktanterne.

Disse derivater kan være azometiner dannet ud fra aldehyder eller ketoner med amin- eller hydrazinderivater. På basis af de gennemførte forsøg med aldehyder og ketoner har det utvetydigt vist sig at disse reaktioner finder sted på samme måde og hurtigt når enten alifatiske reaktioner som fx acetaldehyd eller diætylketoner, cykloalifatiske reaktanter som fx cyklopentanon, cyklohexanon eller cykloheptanon, aromatiske reaktanter som fx ' salicylaldehyd eller benzaldehyd, eller heteroaromatiske reaktanter som fx pyridinaldehyd, imidazolidon eller furfuro1 undergår reaktion under dannelse af forbindelser med den almene formel I.

Da de ovenfor anførte reaktionsbetingelser og reaktionsdeltagere er meget forskelligartede, er det muligt i visse tilfælde at følge en meget rationel syntesevej. Således kan man fx lade en reaktionsdeltager af aldazin- eller ketazintypen reagere med 2-formylkinoxalin-1,4-dioxyd endog i den reaktionsblanding, hvor det er dannet, uden at fraskille det.

* Ved udnyttelse af denne gunstige fremgangsmådeform, kan der opnås væsentlige besparelser i arbejde og udstyr.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen giver yderligere fordele når der vælges en azometin-realctant hvis aldehyd- eller ketonkomponent er en væske. I dette tilfælde vil nemlig det aide- 141403 5 hyd eller den keton, der frigives under reaktionen med 2-formyl-kinoxalin-1,4-dioxyd i reaktionsblandingen for azometinreaktanten påny egne sig til dannelse af azometin og derefter for en ny reaktion igen med 2-formylkinoxalin-l,4-dioxyd. Ved at man gentager denne reaktionsfølge flere gange efter hinanden bliver reaktionsperiodenne kortere og kortere, der spares en mængde arbejde og kraft og installation af særligt nyt udstyr bliver overflødigt.

Denne fremgangsmåde, der kun kræver et enkelt udstyr, er særlig værdifuldt når til sidst en ligevægtsreaktion kan påvirkes i gunstig retning ved dannelse af azometinet, og man derefter lader det aldazin eller ketazin, der er blevet dannet på denne måde i næsten teoritisk udbytte, reagere med 2-formyl-kinoxalin-1,4—dioxyd på den ovenfor beskrevne måde.

Visse repræsentanter for forbindelser med den almene formel I, der i almindelighed dannes i glimrende udbytter (ca.

96-98%) ved de reaktioner der udføres i vandigt medium i samme apparatur, dannes i de fleste tilfælde i løbet af kortere tid end en time. Det er tydeligvis nødvendigt i detaljer at beskrive de eksempler der er mest karakteristiske for denne arbejdsmetode, fordi det fremgår af karakteren at den reaktion der legemliggør opfindelsens grundide, at man blot behøver at fastslå de optimale parametere for at opnå de højeste udbytter af samtlige forbindelser med den almene formel I.

De korte reaktionstider og de næsten kvantitative udbytter som sikres med den foreliggende fremgangsmåde er meget overraskende, også på baggrund af det der er kendt fra dansk patentansøgning nr. 1748/74, eftersom det er kendt fra den tekniske litteratur at derivaterne af metylkarbazat giver hexahydro-1.2.4.5-tetraziner når de omsættes med aldehyder (Arc. Pharm. 310, (8), 642-650 (1977)). Det er meget overraskende for fagmanden at denne bireaktion ikke finder sted ved den her omhandlede fremgangsmåde. Grunden hertil kendes ikke, men den sandsynlige grund er at reaktionen mellem 2-formyl-kinoxalin-l,4-dioxyd og derivaterne af metylkarbazat foregår momentant.

Udgangsmaterialet kan fremstilles på en hvilken som helst kendt måde beskrevet i litteraturen. Således kan man fremstille 2-formylkinoxalin-l,4-dioxyd som anført i de britiske patentskrifter nr. 1.308.370, 1.215.815 og 1.305.138 eller i tysk offentlig- 6 141403 gørelsesskrift 1.927.337, mens azometiner kan fremstilles fx på den måde der er beskrevet i "Chemistry of the Carbon-Nitrogen Double Bond" (Int. Publ., New York, 1970).

Fremgangsmåden til fremstilling af kinoxalindioxydderivater med den almene formel I

i

0^· N-. CH = N - Q

I I

o

hvor Q har den foran angivne betydning, er ifølge opfindelsen ejendommelig ved at man omsætter et azometinderivat med den almene formel II

P'\

C = N - Q II

hvor Q har den foran angivne betydning, R er en karboxy-, alkyl-, fenyl-, pyridyl- eller furylgruppe eller en fenylgruppe • substitueret med et halogenatom eller en nitro-, metyl- eller hydroxy gruppe, og er et hydrogenatom eller en alkylgrup- pe, eller hvor R og R1 tilsammen og sammen med det kulstofatom hvortil de er bundet betegner en cylcloalkylidengruppe med 5-7 lcul s tof at omer eller en 1,3 -diazacyklopentyliden-2 -gruppe, med aldehydet med formlen 0 ΐ

CH = O IH

0 141403 7

Summarisk kan det siges om de fordele der opnås ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen at 2-formylkinoxalin-l,4-dioxyd reagerer ved udskiftningsreaktionen ifølge opfindelsen, udført med azometinet, med større reaktionshastighed end hastighederne af de tidligere kendte reaktioner med amin- eller hydrazinderivater/ hvorved der opnås væsentlige besparelser i udstyr, energi og arbejdskraft.

Ved anvendelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan et hvilket som helst opløsningsmiddel eller en hvilken som helst opløsningsmiddelblanding, der tidligere har vist sig uhensigtsmæssig, anvendes hvorved der kan opnås renere produkter end før.

I givet tilfælde er det muligt at udføre udskiftningsreaktionen med 2-formylkinoxalin-l,4-dioxyd med et enkelt reaktionsudstyr, hensigtsmæssigt i samme reaktionsblanding hvor azometinet er blevet fremstillet uden fraskillelse af dette fra reaktionsblandingen. Dette medfører yderligere besparelser med hensyn til udstyr, arbejdskraft, tid og energi.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen skal i det følgende belyses nærmere ved nogle udførelseseksempler.

Eksempel 1

Til en opløsning af 21,2 g (0,2 mol) benzaldehyd i 200 ml vand indeholdende 2 ml koncentreret saltsyre sættes der dråbevis ved stuetemperatur en opløsning af 18,0 g (0,2 mol) metylkarbazat i 50 ml vand. I løbet af ca. 10 min. dannes der en hvid suspension. Efter yderligere 10 min. tilsættes der dråbevis en opløsning af 38,0 g (0,2 mol) 2-formylkinoxalin-l,4-dioxyd i 400 ml varmt vand, hvorefter reaktionsblandingen holdes i 20 minutter på et 95-100°C varmt vandbad. De udfældede gule krystaller frafiltreres i varm tilstand og vaskes med noget ætanol. Udbytte 45,0 g (85,8%) metyl-(2-kinoxalinylmetylen)-karbazat-N^,N^-dioxyd. Smeltepunkt 258-259°C (sønderdeling;).

8 141403

Eksempel 2 5,7 g (0,11 mol) 98%s hydrazinhydrat sættes dråbevis til en opløsning af 9,9 g (0,11 mol) dimetylkarbonat i 25 ml metanol. Reaktionsblandingen omrøres i 2 timer ved stuetemperatur hvorefter metanol og spor af uomsat hydrazin afdestilleres. Remanensen behandles med en opløsning af 12,2 g (0,1 mol) salicylaldehyd i 30 ml ætanol og omrøres i ca. 1/2 time i nærværelse af 0,5 ml eddikesyre. Det dannede azometinderivat smelter ved 169-171°C. Produktet omrøres i ca. 1 time med 19 g (0,1 mol) 2-formylkinoxa- lin-l,4-dioxyd i vand syrnet med saltsyre. Det dannede gule metyl- 1 4 (2-kinoxalinylmetylen)-karbazat-N ,N -dioxyd filtreres og vaskes. Udbytte 16,8 g (73,8%). Smp. 260-261°C (sønderdeling).

Eksempel 3

Et azometinderivat dannet på den i eksempel 2 beskrevne måde med 10,8 g (0,1 mol) pyridin-2-aldehyd bringes på lignende måde som beskrevet i eksempel 2 til at reagere med 2-formylkinoxa-lin-1,4-dioxyd. Derved vindes metyl-(2-kinoxalinylmetylen)-karba-zat-N^,N^-dioxyd i et udbytte på 80%. Smp. 257-259°C (sønderdeling).

Eksempel 4

Et azometinderivat dannet på den i eksempel 2 beskrevne måde med 8,6 g (0,1 mol) imidazolidon-(2) omsættes med 19 g (0,1 mol) 2-formylkinoxalin-l,4-dioxyd, hvorved det ønskede metyl-(2- 1 4 kinoxalinylmetylen)-karbazat-N ,N -dioxyd vindes i et udnytte på 93%. Smp. 260-261°C (sønderdeling).

Eksempel 5

En opløsning af 19 g (0,1 mol) 2-formylkinoxalin-l,4-dioxyd i 250 ml l%s vandig saltsyre sættes dråbevis i varm tilstand til e.n opløsning af 10,1 g (0,1 mol) acetaldehyd-semikarbazon i 70 ml ætanol. Efter kogning af blandingen i 1 time filtreres det gule bundflad i varm tilstand og vaskes med ætanol, hvorved der vindes 1 4 22 g (80%) kinoxalin-(2-aldehyd)-semikarbazon-N ,N -dioxyd. Smp. 288-290°C.

141403

Eksempel 6 9 På samme måde som i eksempel 5 giver 5,9 g (0,1 mol) acet-aldehyd-oxim og 19 g (0,1 mol) 2-formylkinoxalin-l,4-dioxyd et udbytte på 91% 2-kinoxalinyl-aldoxim-l,4-dioxyd. Smp. 248-249°C.

Eksempel 7

Ud fra 13,1 g (0,1 mol) glyoxylsyre-semikarbazon vindes på den i eksempel 5 beskrevne måde kinoxalin-2-aldehyd-semikarbazon-N1, N4-dioxyd i et udbytte på 949» og med smeltepunkt 289-291°C.

Eksempel 8

Ved at gå ud fra 16,2 g (0,1 mol) benzaldehyd-amino- guanidin og gennemføre reaktionen som beskrevet i eksempel 5 vindes (2-kinoxalinylmetylen)-aminoguanidin-N^-N^-dioxyd i et o udbytte på 90% og med smeltepunkt 286 C.

Eksempel 9

Ud fra 18,8 g (0,1 mol) cyklohexanon-fenylhydrazon vinder man på den i eksempel 5 beskrevne måde (2-kinoxalinyl-metylen)-fenylhydrazin-N1,N4-dioxyd i et udbytte på 82% og med smeltepunkt 247°C.

Eksempel 10 22,6 g (0,1 mol) trimetoxybenzoesyrehydrazid sættes til en opløsning af 10,6 g (0,1 mol) benzaldehyd i 200 ml vand indeholdende 8 ml koncentreret saltsyre. Blandingen omrøres i 15 minutter ved stuetemperatur hvorefter det dannede azometinderivat omsættes med 19 g (0,1 mol) 2-formylkinoxalin-l,4-dioxyd. Reaktionsblandingen omrøres i 30 minutter på et 95-100°C varmt vandbad. Det dannede orangegule (2-(3’,4',5'-trimetoxybenzoyl)-hydrazonoformyl- 10 141403 kinoxalin-1,4-dioxyd filtreres i varm tilstand og vaskes med ætanol. Udbytte 38,8 g (97,4%) af et produkt med smp. 255°C.

Eksempel 11

Hvis man på den i eksempel 10 angivne måde omsætter et azo-metinderivat dannet ud fra 10,6 g (0,1 mol) benzaldehyd og 21,4 g (0,1 mol) laurinsyrehydrazid med 19 g (0,1 mol) 2-formylkinoxalin- 1,4-dioxyd, vinder man 33,2 g (88,7%) 2-laurinoylhydrazonoformyl-kinoxalin-1,4-dioxyd med smp. 233°C.

Eksempel 12

Ved at omsætte azometinderivat dannet ud fra 10,6 g (0,1 mol) benzaldehyd og 15,0 g (0,1 mol) fenyleddikesyrehydrazid med 19 g (0,1 mol) 2-formylkinoxalin-l,4-dioxyd og gå frem på den måde der er beskrevet i eksempel 10, vinder man 31,8 g (98,4%) 2-(fe-nylacetyl)-hydrazonoformylkinoxalin-l,4-dioxyd med smp. 256°C.

Eksempel 13

Ved at omsætte et azometinderivat dannet ud fra 20,0 g (0,1 mol) naftyleddikesyrehydrazid og 10,6 g (0,1 mol) benzaldehyd med 19 g (0,1 mol) 2-formylkinoxalin-l,4-dioxyd på den i eksempel 10 beskrevne måde vinder man 33,4 g (89,9%) 2-(l'-naftylacetyl)-hydrazonoformylkinoxalin-1,4-dioxyd med smp. 247°C.

Eksempel 14 . Ved at omsætte en schiffsk base ud fra 10,6 g (0,1 mol) benzaldehyd og 15,2 g (0,1 mol) p-hydroxybenzoesyresyre-hydrazid med 2-formyllcinoxalin-l, 4-dioxyd på den i eksempel io beskrevne måde vinder man 30,8 g {93%) 2-(p~hydroxybenzoyl)-hydrazonoformylkinoxalin-1,4-dioxyd med smeltepunkt 308°C.

141403 11

Eksempel 15

Ved at omsætte en schlffsk base fremstillet ud fra 15,1 g (0,1 mol) p-aminobenzoesyrehydrazid og 10,6 g (0,1 mol) benzalde-hyd med 19 g (0,1 mol) 2-formylkinoxalin-l,4-dioxyd på den i eksempel 10 beskrevne måde vinder man 28,5 g (88,2%) 2-(p-aminoben-zoyl)-hydrazonoformylkinoxalin-l,4-dioxyd med smp. 291-292°C.

Eksempel 16

Ud fra 22,2 g (0,1 mol) benzaldehydnikotinoylhydrazon vinder man på den i eksempel 10 beskrevne måde 26,4 g (85,4¾) 2-(nikotinoyl)-hydrazonoformylkinoxalin-l,4~dioxyd med smeltepunkt 270°C.

Eksempel 17

Ud fra 22,2 g (0,1 mol) benzaldehyd-isonikotinoyl-hydrazon vinder man på den i eksempel 10 beskrevne måde 29,0 g (93,8¾) 2-(isonikotinoyl)-hydrazonoformyikinoxalin-1,4-dioxyd med smeltepunkt 268°C.

Eksempel 18

Ud fra 19,6 g (0,1 mol) acetaldehyd-(p-klorbenzoyl)-hydrazin vinder man på den i eksempel 10 beskrevne måde 32,2 g (94¾) 2-(p-klorbenzoyl)-hydrazonoformylkinoxalin-l,4-dioxyd med smeltepunkt 273-274°C.

Eksempel 19

Ud fra 29,2 g (0,1 mol) dekanaldehydfuran-2-karbonyl-hydrazon vinder man på den i eksempel 10 beskrevne måde 2-(2 12 141403 furanoyl)-hydrazonoformylkinoxalin-1,4—dioxyd med smeltepunkt 261°C og i et udbytte på 94$.

Eksempel 20

Ud fra 26,6 g (0,1 mol) benzaldehyd-(3-nitrobenzoyl)-hydrazon giver en omsætning der udføres på den måde der er angivet i eksempel 10 32,6 g (92°/) 2-(3'-nitrobenzoyl)-hydrazono-formylkinoxalin-l,4-dioxyd. Smeltepunkt 289-290°C.

Eksempel 21

Ud fra 25,6 g (0,1 mol) benzaldehyd-(5-nitrofuranoyl-2)-hydrazon vinder man på den i eksempel 10 beskrevne måde 2—(5'— nitro-2’-furanoyl)-hydrazonoformylkinoxalin-1,4-dioxyd i et udbytte på 84% og med smeltepunkt 265°C.

Eksempel 22

Ud fra 17,8 g (0,1 mol) acetaldehyd-(o-hydroxybenzoyl)-hydrazon vinder man på den i eksempel 10 beskrevne måde 2-(salycyloyl)-hydrazonoformylkinoxalin-1,4-dioxyd. Udbytte 83$, smeltepunkt 2 80°C.

Eksempel 23

Ud fra 27,1 g (0,1 mol) benzaldehydkaprinoylhydrazon vinder man på den i eksempel 10 beskrevne måde 2-(kaprinoyl)-hydrazonoformylkinoxalin-1,4-dioxyd i et udbytte på 88$ og med smeltepunkt 237-238°C.

141403 13

Eksempel 24

Ud fra 22,1 g (0,1 mol) acetone-(p-nitrobenzoyl)hydrazon vinder man på den i eksempel 10 beskrevne måde 2-(p-nitrobenzoyl)-hydrazonoformylkinoxalin-1,4-dioxyd i et udbytte på 91,8% og med smeltepunkt 275-276°C.

Eksempel 25

Ud fra benzaldehyd-p-fenylpropionylhydrazon vinder man på den i eksempel 10 beskrevne måde 2-(β-fenylpropionyl)-hydra-zonoformylkinoxalin-1,4-dioxyd i et udbytte på 91% og med smeltepunkt 241°C.

Eksempel 26

Ud fra benzaldehyd-stearinoylhydrazon vinder man ved at gå frem på den i eksempel 10 beskrevne måde 2-(stearinoyl)-hydrazonoformylkinoxalin-1,4-dioxyd i et udbytte på 76%, med smeltepunkt 233°C.

Eksempel 27

Ud fra benzaldehydanisoylhydrazon vinder man på den i eksempel 10 beskrevne måde 2-(anisoyl)-hydrazonoformylkinoxa-lin-l,4-dioxyd i et udbytte på 80,3% og med smeltepunkt 260°C.

Eksempel 28 På den i eksempel 10 beskrevne måde vinder man ud fra cyklopentanonpiperidin-4-karbonylhydrazon i et udbytte på 76% forbindelsen 2-(piperidin-4-karbonyl)-hydrazonformylkinoxalin- 1,4-dioxyd med smeltepunkt 185-188°C.

Eksempel 29 14 141403

Ud fra benzaldehyd-(2-hydroxy-3-naftoyl)-hydrazon vinder man på den i eksempel 10 beskrevne måde 2-(2’-hydroxy- 3-naftoyl)-hydrazonoformylkinoxalin-l,4-dioxyd i et udbytte på 97%- Smeltepunkt 260°C.

Eksempel 30

Ud fra benzaldehyd-benzoylhydrazon vinder man på den i eksempel 30 beskrevne måde 2-(benzoyl)-hydrazonoformylkinoxalin- 1.4- dioxyd i et udbytte på 84,62 %. Smeltepunkt 278°C.

Eksempel 31

Ud fra benzaldehydheptanoylhydrazon vinder man på den i eksempel 10 beskrevne måde 2-(heptanoyl)-hydrazonoformylkinoxalin- 1.4- dioxyd i et udbytte på 87,2 %. Smeltepunkt 241°C.

Eksempel 32

Ud fra benzaldehydbenxoylhydrazon vinder man på den i eksempel 10 beskrevne måde 2-(benzoyl)-hydrazonoformylkinoxalin- 1.4- dioxyd i et udbytte på 89%. Smeltepunkt 267°C.

Claims

141403 15 Fremgangsmåde til fremstilling af kinoxalin-l,4-dioxyd-derivater med den almene formel 0 CH=N-Q OCJ 0 hvor Q betegner 2 2 en gruppe med formlen -NH-COOR , hvor R er en alkylgruppe med 1-20 kulstofatomer, eller en gruppe med formlen -NH-CX-Nf^, hvor X er et oxygenatom eller et svovlatom, eller 3 3 en gruppe med formlen -NH-C(NH)-NHR , hvor R er et hydrogenatom, en usubstitueret fenylgruppe eller en fenylgruppe substitueret med en alkyl- eller nitrogruppe eller et halogenatom, eller 4 4 en gruppe med formlen -NHR , hvor R er en alkylgruppe med 1-6 kulstofatomer, en fenylgruppe, en benzyl- gruppe eller en hydroxyalkylgruppe med 2-4 kulstofatomer, eller 5 5 en gruppe med formlen NH-COR , hvor R er en alkylgruppe med 1-20 kulstofatomer, en usubstitueret fenylgruppe, en fenylgruppe substitueret med højst 3 ens eller forskellige substituenter udvalgt blandt hydroxygrupper, aminogrupper, nitrogrupper, alkoxygrup- per, kloratomer eller bromatomer, en substitueret naftylgruppe, en aralkylgruppe med højst 3 kulstofatomer i alkyIdelen, en pyridyl- gruppe, en piperidylgruppe, en pyrazinylgruppe, en furylgruppe, en nitrofurylgruppe eller en α,α,α-difenylhydroxymetylgruppe, eller 6 6 en gruppe med formlen -OR , hvor R er et hydrogenatom eller en alkylgruppe med 1-6 kulstofatomer, kendetegnet ved at et azometinderivat med den almene formel II