DK141590B - Fejlfindingsarrangement til brug i forbindelse med krydspunktsnetværk. - Google Patents

Description

( TO&V

( rør I

\Ra/ HD FREMLÆ6GELSESSKRIFT 141590 DANMARK (s» int.ci.! h ot «3/22 §(21) Ansøgning nr. 256/68 (22) Indleveret «ten 24. jan. 1 9^8 (23) Ubedag 24. jan. 1968 (44) Ansøgningen fremtogt og _ 1 ηΑΠ frømlaggolsøMkriftøt uOantiiggjort dan 2θ. apr. I you DIREKTORATET FOR ^ PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET <*» Prioritet be»««fa dat.

25. jan. 1967# 67010554 NL

(71) INTERNATIONAL STANDART ELECTRIC CORPORATION, J20 Park Avenue, New 7ork, N.Y. 10022, US.

(72) Opfinder: Hans Helmut Adelaar, Brasschaatse lei 1, Kapelleribos, BE: Jan Van Goethem, 75, Volhardingstraat, Antwerpen, BE: Marcel Art= hur Van Brussel, 51 Verenigde Natislaan, Hoboken, BE.

(74) Fuldmesgtig under sagens behandling:

Patent bureauet Hofman-Bang & Bout ard.__ (84) Fejlfindingsarrangement til brug i forbindelse med krydspunktsnetværk.

Den foreliggende opfindelse angår et fejlfindingsarrangement til brug i forbindelse med krydspunktsnetværk bestående af et koordinatsystem af krydspunkter, der hver omfatter en relæspole, en sluttekontakt for dette relæ og en markeringsdiode således indbyrdes forbundet, at ved tilførsel af en markeringsspænding til relæviklingen i serie med dioden, trækker relæet, hvorved der kan tilføres markeringsspænding til et følgende koblingstrin gennem sluttekontakten, hvorhos alle markeringsdioder er multiplet sammen i en fælles markeringsleder.

2 141590 I sådanne netværk vil kortslutning ved en opstået fejl i en markeringsdiode medføre, hvis krydspunktet indgår i en holdeforbindelse, at relætilkoblingsspændingen overføres gennem den kortsluttede diode til alle de dioder, der er multiplet hertil. Hvis netværksindgangene i denne situation er forspændt med en positiv spænding til indikation af, at når krydspunkterne ikke indgår i en forbindelse, er de til rådighed for etablering af en ny forbindelse, vil alle koblingsforbindelser i tilknytning til det foregående trin antage en negativ spænding, der indikerer, at de er optagne, hvis impedansen, hvorigennem den positive forspænding tilføres, er væsentligt større end den, der findes i holdeforbindelsen. Dette betyder, at der ikke kan tilvejebringes en ny forbindelse, før den, der indeholder det fejlramte krydspunkt, er udkoblet.

Ved at ændre koblingsforbindelsens forspænding, dvs. ved at anvende en negativ spænding, kan man undgå at gøre alle de koblingsforbindelser, der er i forbindelse med det foregående koblingstrin, optagne, når en markeringsdiode kortsluttes.

Men i så fald, når fejlelementet er forbundet til en holdekreds, vil markeringslederen svarende til en bestemt udgang for alle kontakterne i et trin få en sådan spænding, at den vil simulere en markeringstilstand med det resultat, at der ved en ny forbindelse mod en vilkårlig udgang markeret af en eller anden markeringsleder forskellig fra den, hvortil den defekte diode er forbundet, vil blive to dioder ledende og påvirke to krydspunkter, hvorved der vil fremkomme en dobbelt forbindelse.

Formålet med den foreliggende όρfindelse er at formindske disse ulemper ved hjælp af et arrangement, hvori korsluttede dioder let kan findes og fejlforbindelseme rettes på en enkel og effektiv måde.

Dette formål har vist sig at kunne opnås ved et fejlfindingsarrangement, der er ejendommeligt som nærmere angivet i kravenes kendetegnende del.

3 141590

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningen på hvilken fig. 1 viser et koblingsnetværk med fire trin, hvortil de fejl-detekterende og fejlrettende kredse ifølge opfindelsen er tilsluttet, fig. 2 er koordinerende koblingstrin, der er en del af kredsløbet i fig. 1, fig. 3 en kreds til forspænding af forbindelsesleddene i kredsen i fig. 1 med en positiv spænding til indikation af, at de er til rådighed og, fig. 4 en kreds til forspænding af forbindelsesleddene i fig. 1 med en negativ spænding til indikation af, at de ikke er til rådighed.

Fig. 1 viser et firetrins koblingsnet, der muliggør forbindelser mellem enhver af 1024 vidgange med enhver af 128 indgange. Udgangene kan være telefonliniekredse, medens indgangene kan være telefonforbindelseskredse. Når en forbindelse er tilvejebragt, vil et linieafbrydelsesrelæ Cor i forbindelse med en negativ batterispænding være påvirket fra jord, der tilføres gennem en sluttekontakt j i en forbindelseskreds og passerer gennem en afkoblingsdiode GJ i forbindelseskredsen og de fire koblingstrin betegnet A,B, C og D, der som antaget hver omfatter et antal krydspunkter med hver en relæspole, en tilhørende sluttekontakt og en markeringsdiode.

Med henblik på at tilvejebringe en forbindelse mellem en forudbestemt indgang og en forudbestemt udgang må en positiv batterispænding tilføres til en af de 128 kontaktindgange i koblingstrinnene D, hvoraf der er ialt 64, hver med to indgange. Denne positive spænding tilføres ved lukning af kontakten m til fire krydspunktsrelæer Dr, og en markeringsspænding lig med jord tilføres en multipelmarkeringstråd gennem en særlig markeringskontakt md og en diode GD. Gennem sluttekontakten dr forsættes koblingsprocessen i koblingstrinnene C, B og A, indtil luknin 4 141590 gen af sluttekontakten ar vil føre til aktivering af det ønskede afbrydelsesrelæ Cor.

Fig. 2 viser et af de 64 koordinatsystemer, der udgør koblingstrinnet B, og det antages at indeholde 32 krydspunkter, hvoraf kun fire, indeholdende relæerne Brll, Brl4, Br81 og Br84, er vist sammen med deres tilhørende sluttekontakter og markeringsdioder. Der er fire b-kredsindgange, der er betegnet bl-b4, og 8 a-kredsudgange, der er betegnet al-a8, hvortil adgang er sikret, når et krydspunktsrelæ Brll påvirkes og slutter sin slut-tekontakt brll. Markeringslederen ml er multiplet til krydspunkterne og har jordspænding.

Hvis en markeringsdiode i forbindelse med denne kreds, for eksempel GB11, er kortsluttet, vil spændingen på kredsen bl, som det vil fremgå af fig. 1, være en negativ spænding, som overføres til markeringslederen ml.

Kredsen FD fig. 1 findes for hver af de 16 + 8 + 4 + 4 multipelmarkeringstråde, der er forbundet til en fælles detektor DET. Som vist er multipelmarkeringstrådene på den side af markeringskontakterne, der vender bort fra markerings jord, forblindet gennem en afkoblingsdiode, dvs. dioden SA for den multipelmarkeringstråd, der er vist forbundet til en markeringskontakt ma, til klemmen på den detektor DET, der vender bort fra jord, gennem en brydekontakt detO, som hører til et ikke vist relæ, som indgår i denne detektor.

Antag nu, at relæet Brll i fig. 2 påvirkes og indgår i en holdeforbindelse i fig. 1 mellem jord og negativ batterispænding ved afbrydelses relæet Cor, hvorhos en diode GB11 kortsluttes, så der tilføres jord gennem detektorimpedansen, brydekontakten detO, og dioden SB er polariseret modsat i forhold til den kortsluttede markeringsdiode GB11, hvorved dioden kommer i forbindelse med sluttekontakten brll. Da en holdespænding jord er tilført gennem sluttekontakten j til relæet Dr på højre side af holdeforbindelsen, hvis impedansen af detektoren har en tilstrækkelig lav værdi, vil alle tre relæer Brll, Cr og Dr blive 5 141590 kortsluttet, og tilsvarende vil alle tre relæer udløses, hvilket medfører udløsning af de tiloversblevne relæer Ar og Cor, der indgår i holdeforbindelsen.

Fra dette øjeblik kan den kortsluttende markeringsdiode GB11 ikke overføre negative spændinger til de multiplede markeringsledere, fordi den forbindelse, der indeholder dette fejlkrydspunkt, er udløst. Efter udløsningen betyder det jordpotential, der er tilvejebragt ved detektoren DET, at spændingen på kredsen bl hæves tilstrækkeligt, dvs. tilstrækkeligt tæt til jord, i forhold til den negative forspænding i fig. 4, til at den bevirker en kunstig optagning af denne bl kreds, hvorved sidstnævnte ikke længere kan vælges, før fejlen er rettet.

Et mere kompliceret tilfælde opstår imidlertid, hvis det fejlramte krydspunkt ikke i sig selv indgår i en holdeforbindelse, men hvis dette er tilfældet for et andet krydspunkt i forbindelse med samme indgang, sådan som det er tilfældet med relæet Br81, som yderligere er forbundet til kredsen bl. Hvis der i dette tilfælde er etableret en holdeforbindelse mellem bl og a8 gennem viklingen i relæet Br81 i serie med en sluttekontakt br81, vil den strøm, som tilføres fra jord gennem detektoren DET, nå kredsen bl gennem detO, SB, ml, den kortsluttede diode GB11 og viklingen på relæet Brll. Denne yderligere strønrvej vil bevirke en forøgelse af den holdestrøm, der flyder gennem det påvirkede relæ Br81 og de påvirkede relæer Ar og Cor i fig.

1. På den anden side vil den reducere lioldestrømmen gennem relæerne Cr og Dr. Herved påvirkes i princippet tilstandene af relæerne på den venstre side af fejlstedet, og dvs. Br81, AR og Cor, ikke, men med henblik på relæerne på holdeforbindelsens højre side, og dvs. relæerne Cr og Dr, er'der to muligheder: X) Holdestrømmen i den højre del af holdeforbindelsen er stadig tilstrækkelig til at holde denne, Y) Holdestrøramen i den højre del af holdeforbindelsen er ikke længere tilstrækkelig til at holde denne.

141590 6

Med henblik på strømmen gennem det fejlramte krydspunkt, og dvs. relæviklingen Brll, og som er lig med summen af strømforøgelsen i den venstre del og strømformindskelsen i den højre del, er der også to muligheder: x) Fejlstrømmen er utilstrækkelig til at påvirke det fejlramte krydspunkt, y) Det fejlramte krydspunkt påvirkes og slutter sin holdekontakt brll til forbindelseskredsen al.

Vi vil nu se på de fire kombinationer af disse to par af muligheder, og pr. definition vil Xx ikke medføre nogen effektiv forstyrrelse på en tilvejebragt forbindelse, der normalt vil blive udløst ved afslutning af en samtale.

Herpå vil tilfældet Yx automatisk opstå på forbigående måde, fordi genåbning af sluttekontakten j vil følges af en udløsning af relæerne Dr og Cr.

I samme øjeblik vil tilstanden Yy automatisk indtræde, fordi den strøm, som tilføres fra jord ved detektoren DET, og som passerer gennem den kortsluttede markeringsdiode GD11, vil flyde gennem relæviklingen Brll i det fejlramte krydspunkt i serie med det påvirkede krydspunktsrelæ Br81, der herved vil forblive i forbindelse i serie med de andre relæer AR og Cor.

Ved således at følge virkningen i det fejlramte krydspunktsrelæ Brll ved lukning af dets sluttekontakt brll, vil en spænding, som er større end den negative batterispænding opstå svarende til jordspænding på kredsen al. Hvis denne a-kreds ikke indgår i en anden forbindelse, vil den kunstigt blive optaget, og kån således ikke benyttes igen. Hvis kredsen al allerede indgår i en anden forbindelse, dvs. er forbundet til kredsen b4 gennem en sluttekontakt brl4 og viklingen i krydspunktsrelæet Brl4, vil tilstedeværelsen af denne jordspænding på kredsen al som allerede forklaret bevirke udfald af relæerne på højre side af forbindelsen, og dvs. krydspunktsrelæet Brl4 7 141590 pg relæerne Cr og Dr, der indgår i denne forbindelse gennem kredsene al og b4.

Endvidere er det sådan, hvis det fejlramte krydspunkt viser sig at befinde sig i koblingstrinnet A, når dette påvirkes på den ovenfor beskrevne måde, uafhængigt af om afbrydelsesrelæet Cor påvirkes eller ikke, og dvs. uafhængigt af om linie-kredsen er ledig eller optaget, at påvirkning af det fejlramte krydspunkt Ar ved at slutte en kontakt ar vil tilføre jord til afbrydelsesrelæet og altid påvirke dette.

Følgelig er det sådan, at medens den fejldetekterende kreds FD i fig. 1 vil forhindre en fuldstændig afbrydelse af telefontrafikken, vil'ikke desto mindre det ovennævnte tilfælde Yy, der fører til påvirkning af det fejlramte krydspunkt, medføre at en eller to partielle veje, der strækker sig fra det fejlramte krydspunkt til venstre side, og som hver indeholder et påvirket afbrydelsesrelæ 1 liniekredsen, opretholdes. I et sådant tilfælde vil de tilsvarende linier blive blokeret, og dvs. at de hverken kan opkalde eller kan kaldes. Herudover bortset fra denne uønskede tilstand, er slutningen af en jordmarkeringsspænding til lederen ml en permanent fejlmarkeringstilstand, der igen kan føre til, at dobbelte forbindelser opstår på den ovenfor forklarede måde.

Endelig vil vi se på det fjerde tilfælde Xy, dvs. det tilfælde hvor holdestrømmen i den højre side af holdeforbindelsen er tilstrækkelig til at holde forbindelsen, men hvor strømmen gennem det fejlramte krydspunkt også er tilstrækkelig til at foretage dets påvirkning. Herved vil, når en forbindelse er etableret gennem bl og a8 forbliver opretholdt, en vej sluttes fra bl til al gennem viklingen i Brll i serie med en sluttekontakt brll, og dette kan resultere i en dobbelt forbindelse, hvis al allerede indgår i en etableret forbindelse.

Men i alle tilfælde, når den forbindelse, som indeholder bl og a8, udløses på grund af åbning af sluttekontakten j i fig.

1, vil det ovenfor nævnte tilfælde Yy igen opstå.

8 141590

Med henblik på den tilstand, der tilvejebringes i det sidstnævnte tilfælde, er der tilvejebragt en strømdetektor DET, som når den reagerer på en fejl, dvs. på en kortsluttet markeringsdiode, nedbryder alle eksisterende forbindelser gennem netværket og fuldstændigt klargør dette. Dette kan foregå manuelt på grundlag af en alarm, der leveres fra DET, eller det kan foregå automatisk. Som vist i fig. 1 opfyldes dette ved en alarm, der tilvejebringes ved en monostabil anordning i detektoren ved at jordspænding, som tilvejebringes gennem sidstnævnte, temporært afbrydes med en brydekontakt detO og på den anden side gennem fire sluttekontakter detl/4 i det samme monostabile relæorgan, og ved at en negativ batterispænding tilføres til fire multipelmarkeringstråde i koblingstrinnet C. I alle etablerede forbindelser vil relæerne Cr og Dr kortsluttes, hvorved alle eksisterende forbindelser vil blive afbrudt. Den endelige afbrydelse af alle eksisterende telefonforbindelser er en alvorlig ulempe, men da dette tilfælde vil være meget sjældent, kan det anses for at være en minimal ulykke i forhold til faren ved et ukontrolleret antal dobbelte forbindelser.

Så snart tilkoblingsanordningen i detektoren DET har udført sin ovenfor beskrevne funktion, vil brydekontakten detO sluttes igen, medens sluttekontakten detl/4 genåbnes, hvorefter det reparerede koblingsnetværk umiddelbart er klart til brug. I virkeligheden er kun kredsen bl kunstigt optaget og kan anvendes igen, så der er ingen fare for, at den samme uønskede situation skal opstå igen. Der vil herefter blive rigelig tid til at lokalisere og udskifte de kortsluttede komponenter. Det vil være en fordel, efter at det automatiske tilkoblingsorgan har bevirket åbning og lukning af "det"-kontakterne, at detektoren DET forbliver i en holdetilstand, indtil den tilbagestilles manuelt efter fejlindtrædelse, og dvs. efter at den kortsluttede markeringsdiode GB11 er blevet repareret. Med henblik på at lette lokaliseringen af fejlkomponenten, som er sædvanlig i sådanne netværk, kan der tilvejebringes afbrydningsjacks i alle eller hovedparten af hver markeringstråds grene. Åbenbart vil den automatiske detekteringsanordning i særlig grad være ønsket i ubetjent telefoncentral, så at forbindelserne umiddelbart kan resummeres efter nedbrydelse af netværket og uden at vente på, 9 141590 at vedligeholdelse skal finde sted.

Et alternativt fejldetekteringsorgan kan imidlertid holde kredsen igang til enhver tid, skønt dette finder sted på basis af en formindsket servicegrad. Ved denne alternative løsning vil der i værste tilfælde kun finde overfyldning sted i spidsbelastnings-timerne, hvis en fejl indtræder på dette tidspunkt. Ved dette arrangement skal en detektor DET stadig væk forbindes via afkoblingsdioder såsom SA til forskellige multipelmarkeringsledere, men i dette tilfælde skal impedansen af detektoren være relativt stort i stedet for relativt lille med henblik på tilførsel af jordpotential.

I virkeligheden er det sådan med et sådant alternativ, at multipelmarkeringstråde ligesom de otte markeringsledere ml til m8 i koblingstrinnet B i fig. 2 er delt i mindst to dele som vist i fig. 2 ved to korte linier, der krydser disse ledere, så at for eksempel multipelmarkeringslederen ml kun tjener de krydspunkter i fig. 2, som fører til kredsene bl og b2, hvoraf den første er vist, medens en særskilt multipelmarkeringBleder m^ ville tjene de krydspunkter, som er tilsluttede de resterende kredse, og dvs. kredsene b3 og b4, hvoraf kun den sidste er vist. Således vil der alt i alt nu være 16 multipelmarkeringsledere i koblingstrinnet B, og en tilsvarende deling af multipelmarkeringslederne ville ske for alle de øvrige koblingstrin A,·, C, D. .* —

Ved dette alternativ kunne man bruge det positive kredsforspændingsarrangement i fig. 3 til indikation af kredsens tilgængelighed. I et sådant tilfælde, og hvis en markeringsdiode GB11 i fig. 2 er kortsluttet, og hvis dette krydspunkt indgår i en holdeforbindelse, eller hvis den tilhørende bl kreds anvendes i en sådan forbindelse, vil den negative spænding, som nødvendigvis må findes på kredsen bl,' således tilvejebringe en negativ spænding på alle de b-kredsé, der er tilsluttede via et krydspunktsrelæ i serie med en markeringsdiode til multipelmarkeringsstråden ml. Dette vil reelt kunne tillades på grund af den relativt høje impedans i detektoren DET, der ikke ville indvirke på transmission af sådan en negativ spænding. Men kun en del af b-kredsen i hele koblingsnetværket vil blive markeret som kunstigt optaget på grund af denne negative spænding, og alle de til- 10 141590 oversblevne b-kredse som er tilsluttet multipelmarkeringstrådene Ί ft m til m , vil ikke modtage denne kunstige optagetspænding.

I overenstemmelse hermed og ved at dele kredsene i to dele, for eksempel halv forbindelsessteder, halv c-kredse, halv b-kredse og halv a-kredse, ville disse halvdele være til rådighed i tilfælde af fejl, så at en vis service stadig kan sikres. Åbenbart vil virkningen på den trafikbærende kapacitet i hele netværket ved at dele i mere end to dele blive mindre. På den anden side vil den strøm, som flyder gennem den relativt højt-impedansede detektor DET mod den negative spænding gennem en kortsluttet markeringsdiode, være tilstrækkelig til at få DET ' til at reagere og herved bevirke tilvejebringelse af en alarm, som medfører identifikation af den kortsluttede diode og dennes udskiftning;

Det må forstås, at kredsen i fig. 1 kun viser én måde, hvorpå de fejldetekterende og fejludredende kredse ifølge opfindelsen kan tilvejebringes. Der findes adskillige modifikationer og tillæg i forbindelse hermed, som har tilknytning til det viste netværk. For eksempel kan den med prikkede linier viste forbindelse i den med positiv spænding forsynede markeringsgren i højre side af fig. 1 indeholde ikke alene en markeringskontakt såsom m, men også transistorkoblere til tilvejebringelse af spænding eller lukning af sådan en kontakt og til fjernelse af den efter åbning heraf med henblik på at undgå, at sådanne relækontakter som m etablerer eller bryder en strømvej.

Et konstantstrømsregulerende organ kan herudover indsættes i grenen. Herudover kan, medens c-kredsene har været vist udelukkende tilkoblede to forbindelseskredse og navnlig til den ene side af sådanne forbindelseskredse, det samme koblingstrin D naturligvis anvendes til tilvejebringelse af en vej mellem modsatte sider af forbindelseskredsen og c-kredsen, i hvilket tilfælde antallet af krydspunkter i koblingen D bliver dobbelt så stort, og dersom samme markeringskontakt m anvendes til indgangssiden og udgangssiden på forbindelseskredsen, hvor særskilte markeringskontakter md anvendes til sådanne indgangs- og ud

Claims (3)

1. Fejlfindingsarrangement til brug i forbindelse med krydspunktsnetværk bestående af et koordinatsystem af krydspunkter, der hver omfatter en relæspole, en sluttekontakt for dette relæ og en markeringsdiode således indbyrdes forbundet, at ved tilførsel af en markeringsspænding til relæviklingen i serie med dioden trækker relæet, hvorved der kan tilføres markeringsspænding til et følgende koblingstrin gennem sluttekontakten, hvorhos alle markeringsdioder er multiplet sammen i en fælles markeringsleder, kendetegnet ved, at hvert krydspunkt er forbundet til en prøvespændingskilde via en fælles detektor (DET) med en impedansværdi, der er tilstrækkelig stor til at tillade, at en kortsluttet diode tilsluttet en kaldefor-bindelse sender en spænding, der er forskellig fra prøvespænding, til markeringslederen.

2. Fejlfindingsarrangement ifølge krav 1, kendetegnet ved, at prøvespændingen er valgt således med henblik på, at holdespændingskilden og prøveimpedansen har en så relativt lav værdi, at en kortsluttet diode forbundet til en holdeforbindelse kortslutter i det mindste én af relæviklingerne heri og derved bevirker udløsning af forbindelsen.

3. Fejlfindingsarrangement ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de krydspunkter, der i hvert koblingstrin giver adgang, når de påvirkes, til en forudbestemt koblingsudgang, er delt i det mindste i to grupper, hvis dioder er multiplet