DK141799B - Abonnentkobling til telekommunikationsanlæg. - Google Patents

Description

m6m V PBL/

(11) FREMLÆ66ELSESSKRIFT H1799 VLX

DANMARK »’>'"tel.» h 04 03/24 «(21) Ansøgning nr. 5944/66 (22) Indleveret den 1 6. nOV. 19 66 (23) Løbedag 1 6. nOV. 1966 (44) Ansøgningen fremlagt og fremlæggeisesskriftet offentliggjort den lo· jun. 1 9 80 DIREKTORATET FOR _ . .

PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET i30) P"0"*"* bee®ret fra den

17. nov. 1965, S 100524, DE

(7i) SIEMENS AKTIENGESELLSCHAFT, Berlin und Muenchen, 8 Muenchen 2, Wit= Telsbacherplatz 2, DE.

(7?) Opfinder: Albert Peitz, 8 Muenchen, Preysingstrasse 28, DE.

(74) Fuldmægtig under sagens behandling:

Internationalt Patent-Bureau.__ (54) Abonnentkobling til telekommunikati ons anlæg.

I nyudviklinger inden for telekommunikationsteknikken, specielt inden for fjernskrive- og telefonoverføringsteknikken tilstræbes det at benytte mindre byggeelementer, som arbejder hurtigere og mere pålideligt end de hidtil kendte. Eksempelvis opbygges en forbindelsesvej i sådanne overføringsanlæg ikke længere over vælgere, men over koblingsfelter. For at forøge hastigheden ved forbindelses-opbygning og dermed gøre driften af et overføringsanlæg mere rationel foregår styringen af forbindelserne over centrale styreindretninger. Der opnås herigennem mulighed for at anvende elektroniske byggeelementer.

Imidlertid opstår der herved nye problemer, idet mange hidtil anvendte byggeelementer ikke længere kan anvendes af konstruktive 141799 2 grunde, og nye byggeelementer f.eks. set fra et elektrisk synspunkt ikke uden videre opfylder de hidtil nødvendige betingelser. Et sådant problem optræder specielt, når et i sædvanlige overføringsanlæg anvendt kalderelæ skal erstattes med et mindre og billigere byggeelement, hvis konstruktive opbygning ganske vist er egnet til et nyt overføringsanlæg, men hvis elektriske egenskaber ikke opfylder de krav, der stilles til et kalderelæ. De hidtil anvendte kalde-relæer i overføringsanlæg skulle for at kunne skelne mellem en hvile-tilstand og en kaldetilstand på abonnentledningen have en så stor fejlstrøm som muligt. Da hviletilstanden kan karakteriseres dels ved en driftshvilestrøm og dels ved en afladningsstrøm, der f.eks. som følge af ugunstige forhold løber mellem ledningstrådene eller mellem ledning og jord, kommer kalderelæets opbygning til at spille en særlig rolle.

Et andet byggeelement, som i denne forbindelse må underkastes en nærmere betragtning, er det fangrelæ, som i hidtil kendte telekommunikationsanlæg er anvendt til at opfange en utilladelig jord- eller sløjfeslutning. Også dette relæs driftsstrørelser må tilfredsstille ganske bestemte betingelser. I begge tilfælde må de anvendte relæers data være lige nøjagtige for aktivering, fejlstrøm og udløsning. Mindre, billigere og konstruktionsmæssigt egnede koblingselementer er under visse omstændigheder ikke i besiddelse af disse nødvendige størrelser.

Opfindelsen har til formål at frembringe en koblingsanordning med sådanne mindre byggeelementer for abonnentkoblinger i telekommunikationsanlæg, specielt fjernskrive- og telefonoverføringsan-læg, med hvilken strømstigninger på ledningen erkendes som opkald, hvorimod fejlagtigt foregøglede opkald opfanges, og hvor videregivelsen af et opkald sker med forsinkelse efter udløsningen af en forbindelse. Opfindelsen tager herved som udgangspunkt at det er kendt at påvirke reaktionstærsklen for et relæ ved hjælp af en med relæet seriekoblet zenerdiode.

Ifølge opfindelsen opnås dette ved, at abonnentkoblingen udover det på strømstigninger på ledningen reagerende, første relæ, som kun er sluttet til abonnentledningen under en ikke-gennemkoblet forbindelse, indeholder et andet relæ, som er magnetiserbart i afhængighed af et efter en forbindelsesgennemkobling fra et efterfølgende forbindelsesled kommende signal, og at der med seriekoblingen af det første relæ og zenerdioden er parallelkoblet en modstand, over hvilken der i opkaldstilstanden som følge af opkaldsstrømmen i 141799 abonnentledningen optræder et spændingsfald, der er større end ze-nerdiodens spærrespænding, hvorved det første relæ aktivereg og over sin egen første kontakt og en første kontakt på det andet relæ sender opkaldsaktiveringen til en central indretning, hvorhos det andet relæ er udført med frafaldsforsinkelse og med sin første kontakt forhindrer videregivelsen af et opkaldskriterium til den centrale indretning under fraforsinkelsens varighed, og det første og andet relæ hver har en anden kontakt,over hvilke der under varigheden af en forstyrrelse dannes en holdekreds for det andet relæ.

Ud over anvendelsen af små og billige koblingsrelæer udviser opfindelsen i forhold til hidtil kendte abonnentkoblinger også den fordel, at strømmen i hviletilstanden holdes ude fra det opkaldsvurderende koblingsmiddel, eller at en bestemt aktiveringstærskel for koblingsmidlet ikke overskrides, hvilket vil sige at en bestemt aktiveringstærskel for koblingsmidlet ikke overskrides, at abonnentsløjfen i tilfælde af jord- eller sløjfeslutninger i fangtilstanden kan overvåges ved hjælp af det samme opkaldsvurderende koblingsmiddel.

I overføringsanlæg med en central styreindretning kan det opkaldsvurderende koblingsmiddel f.eks. et relæ desuden i modsætning til hidtil kendte abonnentkoblinger udkobles igen, så snart det næstfølgende koblingsled i forbindelsesvejen er tilkoblet. Kravene til et opkaldsvurderende koblingsmiddel bliver herved tilsvarende mindre.

I det følgende beskrives opfindelsen nærmere under henvisning til tegningen.

I figuren er som eksempel på en abonnentledning i et telekommunikationsanlæg vist en abonnentkobling for en fjernskriver-lokalabonnent.

I figuren er en abonnent Tn, som er vist med en modtagemagnet EM og en sendekontakt sk, over en abonnentledning TnL forbundet med en abonnentkobling TS. I det viste eksempel kan abonnentkoblingen TS på sin side over et netværk NW sluttes til en overdrager U, som ikke er vist i detaljer. Opkoblingen sker i det viste tilfælde over koblingskontakterne kl, k2 og k3 og over koblingstrådene 1, 2 og 3. Koblingskontakterne indstilles på en ikke vist måde ved hjælp af en central indretning St. Ifølge opfindelsen indeholder abonnentkoblingen TS som et opkaldsvurderende koblingsmiddel et passende relæ R, f.eks. et ESK-relæ, som er forbundet parallelt med en modstand Ri og i serie med en zener- 4

U179S

diode ZD. Endvidere indeholder abonnentkoblingen et relæ FH, som med sin vikling FHI kan magnetiseres over kontakten 4.

I hviletilstanden går der i abonnentsløjfen en driftshvilestrøm over følgende strømkreds: +LB, RI, ti, b, sk, EM, a, t2, Rb, -LB. Da modstanden Ri er dimensioneret således, at det af driftshvilestrømmen fremkaldte spændingsfald over modstanden Ri er mindre end zenerdioden ZD's spærrespænding, kan relæet R ikke aktiveres i hviletilstanden-

KaldetiIstanden fremkaldes i det her betragtede tilfælde ved nedtrykning af en kaldetast ved abonnenten Tn, hvorved strømmen i abonnentsløjfen stiger på kendt måde. Den strøm, der flyder nu, betegnes i det følgende som kaldestrøm. Kaldestrømmen gennemløber såvel modstanden Ri som relæet R og zenerdioden ZD. Til relæet R er knyttet en første kontakt ri, over hvilken den centrale sty-reindretning ifølge den antagelse, som ligger til grund for dette eksempel, at forbindelsesopbygningen styres ved hjælp af en central styreindretning, underrettes om opkaldet. Den centrale indretning kobler så over et koblingsorgan med f.eks. tre kontakter et frit forbindelsesled i det næste forbindelsestrin f.eks. overdrageren ϋ til abonnentkoblingen TS. Desuden magnetiseres et relæ T i abonnentkoblingen over koblingskontakten k3. Herved betjenes dette relæs kontakter ti, t2, t3 og t4. Ved hjælp af kontakten ti afbrydes magnetiseringskredsen for relæet R, hvorved dette udløses. Over den herigennem ligeledes udløste kontakt ri afkobles aktiveringen for den centrale styreindretning St. Kaldestrømmen i abonnentsløjfen gennemløber endvidere følgende strømkreds: +LB i det efterfølgende forbindelsesled, kl, ti, b, sk, EM, a, t2 og ·· k2 til -LB i det efterfølgende forbindelsesled U.

På en måde, der ikke er vist her, afgives en opfordring til at vælge til abonnenten Tn, hvorpå denne begynder at sende vælgeinformationen. Så snart den ønskede abonnent er nået, modtager overdrageren ϋ et "forbundet"-signal. I tilslutning hertil etableres skrivetilstand på den til abonnenten førende ledning, idet der hertil på kendt måde foretages en polvending på denne. Over kontakten t4 dannes en magnetiseringskreds for det i abonnentkoblingen indgående relæ FH over jord, t4, FHI og -WB. Abonnentledningen fødes også under skrivetilstanden fra forbindelsesleddet U over følgende kreds: +LB i næstfølgende forbindelsesled, k2, t2, a, EM, sk, b, ti, kl, -LB i næstfølgende forbindelsesled.

141799

D

Udløsning af en bestående forbindelse sker på kendt måde ved vurdering af sluttegnene i det til abonnentledningen koblede forbindelsesled. Herved åbnes koblingsrelæets holdekreds, således at de enkelte koblingskontakter kl-k3 adskiller koblingstrådene. Som følge heraf udløses relæet T i abonnentkoblingen TS og kobler ved hjælp af sine kontakter ti og t2, som går tilbage til den viste hvilestilling, igen relæet R til abonnentledningen på den oprindelige måde. Ved abonnenten Tn selv bliver abonnentledningen igen højohmet ved en ompoling. Da man ikke kan udelukke den mulighed, at der ved ompolingen som følge af ledningskapaciteter opstår kortvarige omladningsstrømstød, ved hvilke relæet R aktiveres, da det igen er tilkoblet, og herved over sin kontakt ri medfører en aktivering i den centrale indretning, er relæet FH udført med forsinket udløsning, f.eks. over en kondensator C. Herved styres en til relæet FH hørende kontakt fhl først til hvilestillingen efter en bestemt tid. Frigivelsen af en kaldesignalering til den centrale indretning vil altså først ske, når det ved en udløsning fremkaldte indsvingningsforløb i abonnentledningen er afsluttet.

Relæet FH's udløsningsforsinkelse muliggør, som det forklares nærmere i det følgende, sammen med en anden kontakt fh2, at det opkaldsvurderende koblingsmiddel R samtidig også kan overtage den opgave at opfange tilsyneladende opkald, som hidrører fra forstyrrelser, f.eks. jord- eller sløjfeslutninger.

På grund af den fordel ved koblingsanordningen ifølge opfindelsen, at det opkaldsvurderende koblingsmiddel f.eks. relæet R i figuren også kan anvendes til overvågning af jord- eller sløjfeslutning af ledningen, er den hidtil nødvendige omkostning til et andet koblinsmiddel til udløsning af fangtilstanden ikke længere nødvendig. Relæet R's virkemåde ved opfangning af tilsyneladende opkald forårsaget af sløjfe- eller jordslutning beskrives i det følgende.

En jord- eller sløjfeslutning fører ligesom betjeningen af en kaldetast eller afløftning af en mikrotelefon ved abonnenten til aktivering af relæet R som følge af en strømstigning. I det her betragtede eksempel, som er taget fra fjernskriverteknikken, får den centrale indretning St derefter over den herved betjente kontakt ri tilført en normal kaldeaktivering. Som ved et normalt opkald kobles et forbindelsesled i det næste trin f.eks. en overdrager U til abonnentkoblingen over koblingskontakter. Følger der herefter intet valg, sendes der under indflydelse af en indretning, 6 141799 som f.eks. overvåger vælgertegnene og ikke er vist her, et "optaget" -tegn fra forbindelsesleddet tilbage til abonnentkoblingen over abonnentledningen. Over kontakten t4 magnetiseres relæet FH.

Efter udsendelse af "optaget"-tegnet fra det til abonnentledningen «· koblede forbindelsesled U, udløses forbindelsen mellem abonnentkoblingen TS og det efterfølgende forbindelsesled U. Relæet T udløses og kobler over sin kontakt ti igen relæet R til abonnentledningen. Denne befinder sig imidlertid på grund af jord- eller sløjfeslutningen i en lavohmsk tilstand, hvorved relæet R påny aktiveres. Som følge af relæet FH1 s udløsningsforsinkelse er kontakten fhl åben til dette tidspunkt, således at påvirkningen af den centrale indretning St udebliver. Relæet FH har desuden en anden kontakt fh2, over hvilken der er klargjort en holdekreds for viklingen FHI. Relæet R har ligeledes en anden kontakt r2, over hvilken holdekredsen for relæet FH derefter sluttes helt over kredsen: jord, fh2, r2 FHI, -WB. Relæet FH's kontakt fhl forbliver som følge heraf åben under varigheden af sløjfe- eller jordslutningen.

Først når forstyrrelsen er ophørt eller afværget, åbnes holdekredsen over den da betjente kontakt r2. Efter en vis udløsningstid står relæet R igen til rådighed som opkaldsvurderende koblingsmiddel .

Forstyrrelsen på abonnentledningen kan meddeles til den centrale indretning over en indgang F og derfra sendes til en overvågningsindretning. Ved hjælp af en tredie kontakt fh3 på relæet FH sikres det, at abonnentkoblingen ved en ankommende belægning med en sbonnentledning, på hvilken der optræder en sådan forstyrrelse, på samme måde som ved en normal belægning, betegnes som optaget ved hjælp af t3.

I det foreliggende eksempel er opfindelsen beskrevet under henvisning til et fjernskriveoverføringsanlæg med en central styreindretning. Anordningen kan dog naturligvis også anvendes i andre anlæg f.eks. i telefonanlæg.