DK141878B - Maling med tixotrope egenskaber på basis af ovn- og lufttørrende eller syrehærdnende alkydharpikser. - Google Patents

Description

(11) FREMLÆ6BELSESSKRIFT 141 878 DANMARK <e” lntc|S c 09 D 6/04 §(21) Antegning nr. 4]560/67 (22) Indleveret den 29· SUg. 19^7 (23) Leindag 29, 3Ug. 1967 (44) Antegningen fremlagt og 1 nftn

fremleeggelseaekrfftet offentOgøjort den 7 · JU-L · I yOV

DIREKTORATET FOR _ ___ PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET (30) Prioritet begaret fra den

50. aug. 1966, F 50076, BE

(71) BAYER AKTIENGESELLSCHAFT, 5Ο9 Leverkusen, BE.

(72) Opfinder: Wolfram Neumann, Walter-Flex-Straese 19, Leverkueen, I®:

Erich Zankl, Amsterd arner-Strås se 76, Koeln-Riehl, DE: Hans Joachim Erevp* der, Do erperhof Strasse 51, Krefeld, BE: Heinz Ehrlng, Oderstrasse Kre“ feld-Gartenstadt, DE.

(74) FuMmwgtig under sagene behendMng:

Ingeniørfirmaet Budde, Schou & Co. ____ (54) Maling med tixotrope egenskaber på basis af ovn- og lufttørrende eller syrehærdnende alkydharpiks er.

Opfindelsen angår en maling med tixotrope egenskaber, som også bibeholdes ved tilstedeværelsen af stærkt polære opløsningsmidler, på basis af ovn- og lufttørrende eller syrehærdnende alkydharpikser.

De fordele, som en forarbejdning af tixotropt indstillet maling medfører, er kendt. Opbevaringsstabiliteten samt senere forarbejdeligheden af sådanne tixotrope, pigmenterede produkter forbedres grundlæggende, da tendensen til sedimentation eller flokkulation af f.eks. pigmenter, fyldstoffer og metalpulvere ophæves vidtgående til fuldstændigt, alt efter den indstillede grad af tixotropi.

Tixotrope malinger er af denne grund simplere og hurtigere 141878 2 at gøre brugsfærdige. En forberedende oprøring inden forarbejdningen er ikke:· nødvendig. De er ved hjælp af de angribende forskydningskræfter ved påstrygning, påsprøjtning eller pårulning efter hurtig forløbet deformation af gelstrukturen lettere og mere energibesparende at forarbejde end ensartede, men ikke-tixotrope produkter.

Ved malingsprocessen generes det støtteskelet, som forårsager gelstrukturen, forbigående. Det dannes imidlertid i hviletilstanden forholdsvis hurtigt igen og forhindrer således, at malingsfilmen løber ned ad lodrette flader eller løber af disse. Forudsætningen herfor er på den ene side en tilstrækkelig høj tixotropi-grad i malingen og på den anden side en hurtigst mulig regenerering af flydeanomalien, altså gendannelse af den oprindelige gelstruktur.

Det er indlysende, at der herved fås væsentligt tykkere og mere ensartede malingsfilm.

Særlig værdifuld i praksis er den kendsgerning, at tixotrope malinger med væsentligt mindre malingsfilm giver den samme totaltykkelse for en maling, end det er tilfældet ved normalt strømmende, ensartede produkter. Foruden arbejdsbesparelsen kommer tidsbesparelsen i betragtning, som er en afgørende faktor netop der, hvor det drejer sig om maling af genstande, der er udsat for vejrliget, f.eks. skibe, broer og jernkonstruktioner af enhver art.

Til opnåelse af en tilstrækkelig tixotropi anvendes der i lakindustrien fortykkelses- og geleringsmidler på basis af kolloid kiselsyre, alkylaminmodificerede mineraler, højmolekylære aminer, hydrogeneret ricinusoliesyre og/eller dennes amider eller emulgatorer.

Disse produkter nedsætter delvis f.eks. opbevaringsstabiliteten med hensyn til opnåelse af effekten ved hammerslagslakker. Ved metaleffektlakker kan det ske, at den medanvendte aluminiumbronze bliver grå. Ved større tilsætninger opstår der på grund af den for stærkt nedsatte forløbsevne efter påstrygningen stribede malingsfilm. Ved ovntørrende lakker er der yderligere den ulempe, at virkningen af gelerings- og fortykkelsesmidlerne under indbrændingsprocessen, f.eks. ved overskridning af smeltepunktet, går tabt, hvorved tixotropien forstyrres, og malingen på de lodrette flader løber af under indbrændingen.

Som bekendt kan der også i stedet for andre hjælpestoffer anvendes lakråstoffer med egentixotropi, jf. tysk fremlæggelsesskrift nr. 1.117.801, f.eks. tixotrope alkydharpikser. Disse fører i deres kombinationer til stærke til meget stærke flydeanomalier. Opbygningen af gelstrukturen i sådanne tixotrope alkydharpikser beror på den høje udretnings- og orienteringsevne hos de indbyggede carboxylsyreamid-grupper, fortrinsvis af amider af fede syrer eller fedtsyrer eller disses dimere.

141878 3

Netop ved ovntørrende eller syrehærdnende lakker viser det sig imidlertid, at earboxylsyreamidernes orienteringsevne på grund af tilstedeværelsen af større mængder stærkt polære opløsningsmidler, f.eks. alkoholer eller estere, eller mindre stærkt polære opløsningsmidler, såsom xylen eller toluen, nedsættes helt eller i det mindste så meget, at tixotropieffekten ved påstrygning eller påsprøjtning på lodrette flader og især ved indbrænding praktisk taget går tabt. Da der af hensyn til stabilitetsforøgelsen, en manglende forenelighed blandt de enkelte komponenter eller forbedringen af opløseligheden, især ved medanvendelse af melamin- eller urinstofharpikser, ikke kan gives afkald på tilsætningen og anvendelsen af større mængder polære opløsningsmidler, kan det herefter ikke lykkes på denne i og for sig meget hensigtsmæssige måde at indstille de som eksempler nævnte laksorter tixotropt i en i praksis tilstrækkelig grad ved hjælp af et tixotropt bindemiddel.

Bestemte tixotrope urethanolier, jf. tysk fremlæggelsesskrift nr. 1.049.575# frembyder ganske vist en god bestandighed af deres gelstruktur over for polære opløsningsmidler, men det er dog på grund af deres for store olieandel ikke muligt at kombinere dem med i handelen værende gængse fedtsyrefattigere alkydharpikser, f.eks. ovntørrende og syrehærdnende alkydharpikser. Sådanne blandinger mangler på den ene side en tilstrækkelig forenelighed, og på den anden side giver de uundgåeligt værdiløse malingsfilm med filmdefekter.

Skønt fremstillingen af tixotrope malinger på polyesterbasis under anvendelse af bestemte polyurethaner som tixotropibærere allerede er kendt, jf. tysk fremlæggelsesskrift nr. I.217.611, var det imidlertid ikke at vente, at det er muligt at fremstille tixotrope malinger på alkydharpiksbasis under anvendelse af især oliefri polyurethaner som tixotropibærere, eftersom sådanne polyurethaner erfaringsmæssigt udviser en særdeles begrænset forenelighed.

Den foreliggende opfindelse angår malinger med tixotrope egenskaber, som også bibeholdes ved tilstedeværelsen af stærkt polære opløsningsmidler, på basis af ovn- og lufttørrende eller syrehærdnende alkydharpikser, fortrinsvis ovntørrende eller syrehærdnende alkydharpikser, og disse malinger er ejendommelige ved et indhold af 1-30 vægtprocent, beregnet på malingens faststofindhold, af polyurethaner med et blødgøringspunkt på 50-220°C og 2-20 urethangrupper pr. molekyle, hvilke polyurethaner er fremstillet ved omsætning af langkædede acycli-ske dioler med mere end 10 carbonatomer og aromatiske diisocyanater med til alle NCO-grupper nabostillede alkylgrupper, fortrinsvis 1,3,5-tri-isopropylbenzen-2,4-diisocyanat, eventuelt under medanvendelse af ringe 141878 4 mængder monoisocyanater og monoalkoholer, hvorhos der ved den nævnte omsætning er anvendt overskud af enten diol eller diisocyanat.

Disse malinger udmærker sig ved, at de også ved nærværelse af stærkt polære opløsningsmidler og ved indbrændingen ikke mister deres tixotrope egenskaber.

Polyurethanerne, som meddeler de her omhandlede malinger tixo-tropi, kan fremstilles på i og for sig kendt måde ud fra de nævnte diisocyanater og dioler, idet man lader komponenterne reagere med hinanden ved forhøjet temperatur. Reaktionen udføres hensigtsmæssigt i en atmosfære af indifferent gas ved temperaturer på mellem 80 og 250°C, idet diisocyanatet sættes til diolen eller omvendt diolen tilsættes diisooyanatet. Omsætningsprodukterne er lysegule til brune, f.eks. voksagtige, bløde til faste harpikser, som f.eks. er opløselige i aromatiske carbonhydrider, estere, alkoholer og ketoner og også allerede i ringe mængder tilsat disse opløsningsmidler giver tixotrope egenskaber.

Blødgøringspunktet for disse polyurethaner ligger alt efter deres sammensætning mellem 50 og 220°C: Mængdeforholdene af diisocyanat og diol ved fremstillingen af polyurethanerne retter sig altid efter, om der ønskes opnået OH-gruppeholdige eller NCO-gruppeholdige polyurethaner. I henhold hertil anvendes der enten et overskud af diisocyanat eller diol. Eventuelt kan der også medanvendes ringe mængder monoisocyanater og monoalkoholer. Fremstillingen af polyurethanerne kan også ske i indifferente opløsningsmidler, som ikke reagerer med isocyanater.

I forskellige tilfælde kan fremstillingen af polyisocyanaterne endog allerede foretages i lakråstofferne, hvortil disse omsætningsprodukter ifølge opfindelsen skal sættes.

Som diisocyanater, der omsættes til tilsvarende urethaner, som meddeler tixotropi, kan f.eks. nævnes 1,3,5-triethylbenzen-diisocyanat, 3,5,3 ', 5' -tetraethyl-diphenylmethandiisocyanat, 3,5,3^51 -tetraisopro-pylbenzendiisocyanat, 2,3,5,6-tetramethylbenzen-l,4-diisocyanat, 1,3,5--trimethyl-(2,4-<»-diisocyanatomethyl)-benzen og i praksis navnlig 1,3,5-triisopropylbenzen-2,4-diisocyanat.

Af monoisocyanater, som kan medanvendes i ringe mængder, kan f.eks. nævnes cyclohexylisocyanat, phenylisocyanat, allyliso-cyanat, dodecylisocyanat og octadecylisocyanat. I stedet for de frie isocyanater kan der også anvendes additionsprodukter af isocyanater og phenoler, såkaldte isocyanatfraspaltende produkter, der reagerer ligesom isocyanater.

Som polyalkoholer, der kan anvendes til fremstillingen af de tixotrope polyurethaner, kan f.eks. nævnes dodecandiol-1,12 og især 141878 5 octadecen-9,10-diol-lf12 og octadecandiol-1,12. Af som eventuelle reaktionsdeltagere samtidig i ringe mængde anvendte monoalkoholer kan nævnes ethanol, butanol, 2-ethylhexanol-l, oleinalkohol og stearylalkohol. Der kan eventuelt også medanvendes forholdsvis lavmolekylære, hydroxylgruppeholdige polyestere i ringe mængde.

De ovennævnte alkoholer kan også anvendes i blanding med hinanden.

De i den her omhandlede maling anvendte polyurethaner skal indeholde 2-20, fortrinsvis 2-10 urethangrupper pr. molekyle.

Tixotropiegenskaberne af sådanne polyurethaner er langt bedre end egenskaberne af de af usubstituerede polyisocyanater og kortkædede dioler fremstillede polyurethaner. Det viser sig, at polyurethaner, som de ifølge opfindelsen anvendte, der indeholder funktionelle grupper, uden ulempe kan kombineres med f.eks. alkydharpikser med middel og lavt olieindhold. P.eks. kan ved ovntørrende alkydharpikser de i tixotropibæreren tilstedeværende OH·-gruppe-holdige polyurethaner ved indbrænding medreagere i kombination med melamin- eller urinstof-formaldehydharpikser og forankres fast i filmstrukturen. Også NCO-gruppeholdige tixotrope polyurethaner kan reagere med i alkydharpiksen tilstedeværende hydroxylgrupper ved tørring eller hærdning og således forbindes med lakråstoffet. På denne måde lykkes det at fremstille bindemidler, hvoraf der fås tixotrope, såvel luft- og især ovntørrende eller syrehærdnende lakker, som giver fejlfri malingsfilm.

Ifølge opfindelsen får malinger på basis af kendte luft- og ovntørrende eller syrehærdnende alkydharpikser tixotrope egenskaber, når de har et faststofindhold på 1-30$, fortrinsvis 10-20$, af de ovenfor beskrevne polyurethaner. Herved retter mængden af tixotropibæreren sig naturnødvendigt efter såvel tixotropigraden som efter alkydharpik-sens art. Fremstillingen af de tixotrope alkydharpikser sker ved indsmeltning af tixotropibæreren i alkydharpiksen ved temperaturer på 50-250°C, navnlig ved 120-160°C, indtil der fremkommer en homogen blanding. · 6 141878

Som alkydharpikser kommer alkydharpikser på basis af naturligt forekommende olier såsom ricinusolie, sojaolie eller linolie samt alkydharpikser på basis af f.eks. ikke-tørrende, vegetabilske fedtsyrer, lavmolekylære mættede fedtsyrer, bomuldsfrøoliefedtsyrer, sojaoliefedtsyrer, jordnøddeoliefedfcsyrer, kokosoliefedtsyrer eller med styren eller vinyltoluen eller begge dele modificerede olieholdige produkter i betragtning. Til fremstilling af ovntørrende lakker kan disse alkydharpikser kombineres med i handelen værende gængse aminoharpik-ser såsom urinstof-formaldehyd- eller melaminharpikser^ Desuden kan - de indeholde de sædvanlige tilsætningsstoffer som f.eks, pigmenter, fyldstoffer, sikkativer, stabilisatorer, effektgivere og hindeformindskelsesmidler.

De nævnte alkydharpikser kan i malingen ifølge opfindelsen indstilles .aå-stærkt tixotropt, at selv tilstedeværelsen af store mængder polære opløsningsmidler, f.eks. alkoholer, estere og ketoner, eller mindre polære, såsom xylen og toluen, ved oparbejdningen til malinger samt ved disses anvendelse forbliver uden skadelig indflydelse på den dannede gelstruktur'og ikke generer urethangruppernes intermolekylære bindingskræfter..

Det bliver på denne måde muligt at opnå tixotrope, ovntørrende, syrehærdnende og lufttørrende lakker samt hammerslageffekt- og aluminiumlakker,

Netop forarbejdningen af hammerslageffektlakker og andre effektlakker er som bekendt besværliggjort derved, afc de,ved sprøjtepåføring på lodrette flader i tykkere lag er tilbøjelige til at løbe af. Derfor er anvendelsen af sådanne lakker som enkeltlags-malinger begrænset, fordi en tilstrækkelig vejrbestandighed kun sikres ved en tilstrækkelig lagtykkelse.

Ved anvendelsen af ifølge opfindelsen med polyurethaner modificerede alkydharpikser kan der ved forarbejdningen eller under indbræn-dingen opnås store lagtykkelser på lodrette flader, uden at malingen løber af, hvorhos også opbevaringsstabiliteten eller effektens metalliske brillians bibeholdes.

Naturligvis kan alle slags malinger af den her omhandlede art, f.eks. klare, pigmenterede eller matterede lakker, grundere og underlagslakker, indstilles tixotropt på den her- omhandlede måde.

7 141878

Eksempel 1 a) Fremstilling af den tixotrope polyurethan.

Til 572 vægtdele octadecandiol-1,12 sættes der dråbevis under omrøring ved 150 til 160°c under N2 i 2 timer 286 vægtdele 1,3,5-triisqpro-pylbenzen-2,4-dilsocyanat. Der efterrøres ved denne temperatur i fire til seks timer, indtil NCO-værdien er sunket til 0. Produktet er en lysegul, hårdvoksagtig harpiks med en blødgøringstemperatur på 120 til 126°C. Indhold 5,4#0H. Syretal 0,5· b) Fremstilling af den tixotrope alkydharpiks.

Til 1650 vægtdele af en alkydharpiks på basis af ikke-tørrende vegetabilske fedtsyrer (26# fedtsyre, beregnet som triglycerid, 49# phthalsyreanhydrid og sammensat af 1720 vægtdele ikke-tørrende, vegetabilsk fedtsyre, 1108 vægtdele glycerol, 12βθ vægtdele 1,4-butandiol, 56 vægtdele maleinsyreanhydrid og 5400 vægtdele phthalsyreanhydrid) sættes der 550 vægtdele af tixotropibæreren fra a) i form af små stykker, og der opvarmes under langsom-omrøring til 150°C i en Ng-atmosfære, Ved denne temperatur bliver blandingen efter ca. fire til seks timer homogen og klar, hvilket kan kontrolleres ved udtagelse af prøver. Derpå røres der videre ved denne temperatur, indtil en 6o#'s prøve i xylen forbliver klar, hvilket er tilfældet efter yderligere oa. seks timer. Derefter indstilles hele udgangsmaterialet på 60# med xylen. Der fås en opløsning af en klar, stærkt tixotrop alkydharpiks.

c) Fremstilling af en lak.

En ovntørrende (50 minutter ved 120°C) hammerslageffektlak fremstilles ud fra: 57,20 vægtdele af alkydharpiksen fra b) ΐβ,ΙΟ vægtdele urinstof-formaldehydharpiks 10,50 vægtdele xylen 5,4o vægtdele butylactat 2.20 vægtdele butanol 1.20 vægtdele glycolsyrebutylester 2,98 vægtdele ethylenglycolmonoacetat 5,42 vægtdele aluminiumbronze "non-leafing" o,86 vægtdele l#'s siliconolie i xylen 0,14 vægtdele 10#'s siliconolie (som effektgiver) i testbenzin.

I et sammenligningsforsøg anvendes der i stedet for den tixotrope alkydharpiks 57,20 vægtdele af den samme alkydharpiks, men ikke tilsat polyurethan.

I forhold til hammerslageffektlakken på basis af den tixotrope 8 141878 alkydharpiks viser lakken med den ikke-tixotrope alkydharpiks ved en vådfilmpåføring på 24θμ en stærk tilbøjelighed til at løbe af. Efter indbrændingen (stående) måles ved den tixotrope lak på både over- og underkanten den samme tørfilmlagtykkelse, nemlig 50μ, hvorimod der ved den ikke-tixotrope sammenligningslak på overkanten måles 25μ og på underkanten 6θμ, hvilket, bortset fra det optiske indtryk, viser tendensen til at løbe af. Ved indbrænding af den tixotrope lak løber denne i modsætning til den ikke-tixotrope lak ikke af.

Eksempel 2 a) Fremstilling af den tixotrope alkydharpiks.

Til 800 vægtdele af en alkydharpiks på basis af jordnøddeolie-fedtsyre og kokosoliefedtsyre (26$ olie beregnet som triglycerid, 29$ phthalsyrearihydrid) og sammensat af 1720 vægtdele jordnøddeoliefedtsyre, 860 vægtdele kokosoliefedtsyre, 1662 vægtdele glycerol, 904 vægtdele ethylenglycol, 1054 vægtdele propylenglycol, 5H5 vægtdele phthalsyre-anhydrid og 87 vægtdele maleinsyreanhydrid sættes der 200 vægtdele af den i eksempel 1 a) beskrevne tixotropibærer, hvorefter der gås frem som beskrevet i eksempel 1 b).

b) Fremstilling af en lak.

En ved kemisk reaktion udhærdnende hammerslageffektlak fremstilles ud fra: 22.50 vægtdele af alkydharpiksen fra a) 22.50 vægtdele af en urinstof-formaldehyd-harpiks 41,70 vægtdele xylen:butylaeetat:ethoxyethanol:isopropa-nol i forholdet 8:8:7:7 2,70 vægtdele af en aluminiumbronzepasta indeholdende 62$ aluminiumslib som "non-leafing”-type og 58$ opløsningsmiddel ca. 0,40 vægtdele af en 10$fs siliconolieopløsning som effektgiver.

Lakken udhærdes med 10,60 vægtdele af en 10$*s p-toluensulfon-syreopløsning i ethylenglycolmonoethylether, som først kort før sprøjtepåføringen tilsættes som katalysator.

2

Lakken kan påsprøjtes indtil en vådpåføring på 150-200 g/m (svarende til en tørlagtykkelse på 6θ-8θμ) på lodrette flader uden at løbe af.

Eksempel 3 a) Fremstilling af den tixotrope alkydharpiks.

Til 850 vægtdele af en alkydharpiks på basis af bomuldsfrøfedtsyre og sojaoliefedtsyre (48$ olie, fedtsyre beregnet på triglyce- 9 141878 rid, 26$ phthalsyreanhydrid) og sammensat af 2000 vægtdele sojaoliefedtsyre, 1205 vægtdele bomuldsfrøfedtsyre, 828 vægtdele benzoesyre, l600 vægtdele pentaerythritol og l8l5 vægtdele phthalsyreanhydrid sættes der 150 vægtdele af den i eksempel 1 a) beskrevne tixotropibærer, hvorefter der gås frem som beskrevet under eksempel 1 b). b) Fremstilling af en lak.

En lufttørrende hammerslageffektlak fremstilles ud fra: 50.00 vægtdele af alkydharpiksen fra a) 5,00 vægtdele af en sikkativopløsning indeholdende 1,5$ Co++, 22,0$ Pb++ og 1,5$ Mn++++, beregnet som metalioner 44.50 vægtdele xylen-butylacetat-isopropanol i forholdet 10:10:7 50.50 vægtdele aluminiumbronzepasta indeholdende 62$ aluminiumslib som "non-leafing"-type og 58$ opløsningsmiddel ca. 0,25 vægtdele af en 10$'s silieonopløsning som effektgiver.

Lakken kan påsprøjtes lodrette vægge til en vådpåføring på

O

150-200 g/m , svarende til en tørlagtykkelse på 6θ-8θμ, uden at løbe af.

Eksempel 4

En enkeltlags-indbrændingslak bestående af 25.00 vægtdele af daa tixotrope alkydharpiks fra eksempel 1 b) 11.00 vægtdele af en melamin-formaldehyd-harpiks 56.00 vægtdele xylen-butanol i forholdet 8:2 28.00 vægtdele pigmenter og fyldstoffer fører ved anvendelsen ved sprøjtepåføring til en 100$'s højere vådpåføring end ved den tilsvarende alkydharpiks, som ikke indeholder nogen

O

tixotropibærer og ved en vådpåføring på 100 g/m kun fører til en tør-filmlagtykkelse på 4θμ. Ved anvendelsen af den tixotrope lak på lodrette flader eller under indbrændingen (50 minutter ved l40-l60°C) løber lakken ikke af. Da bestandigheden af et laklag mod vejrets indflydelse og mod angreb af kemiske midler afhænger af lakkens lagtykkelse, er det fordelagtigt på denne måde at påføre større lagtykkelser.

Eksempel 5 a) Sammenligning.

Påsprøjtning af en syrehærdnende lak bestående af 24.50 vægtdele af en med ricinusolie modificeret alkydharpiks (40$ olie, 58$ phthalsyreanhydrid) sammensat af 1870 vægtdele ricinusolie, 1519 vægtdele trimethylolpropan og l800 vægtdele phthalsyreanhydrid 24.50 vægtdele af en i handelen værende gængs urinstof-formalde-hyd-harpiks 10 141878 51*00 vægtdele xylen:ethylenglycolmonoacetat:glycolsyrebutyles-ter i forholdet 8:4:4, som tilsættes 5*00 vægtdele af en 10$’s saltsyreopløsning (10 vægtdele. koncentreret vandig HCl-opløsning - teoretisk indhold af HC1 36$ - og 26 vægtdele ethylenglycolmonomethylether) som katalysator inden forarbejdningen p kan anvendes på lodrette flader indtil en vådpåføring på 80 g/m svarende til en tørfilmtykkelse på kun 35m uden at løbe væsentligt af.

b) Tixotrop lak ifølge opfindelsen.

Såfremt man under bibeholdelse af ovennævnte.metode anvender samme alkydharpiks, hvori 25$ af den under eksempel 1 a) fremstillede tixotropibærer i henhold til eksempel 1 b) imidlertid er blevet indarbejdet, fås der en tixotropi, som tillader påføring af en 50$ højere lagtykkelse ved vådpåføringen, uden at lakken løber af:

Eksempel 6 a) Fremstilling af den tixotrope polyurethan.

Til 852 vægtdele octadeeen-9*10-diol-l,12 sættes der under omrøring ved l60-l80°C under nitrogenbeskyttelsesgas i løbet af ca. tre timer dråbevis 578 vægtdele l,3*5-fcriisopropylbenzen-2,4-diisoeyanat.

Ved denne temperatur efterrøres der i ca. fem til seks timer, indtil NCO-værdien er sunket til 0. Produktet er en lysegul, voksagtig harpiks med en blødgøringstemperatur på l44-l46°C. Indhold 2,3$ OH. Syretal 0,2.

b) Fremstilling af den tixotrope alkydharpiks.

Til 820 vægtdele af en stynenmodificeret, olieholdig alkydharpiks (4l$ linolie, 24$ phthalsyreanhydrid, 20$ styren) sammensat af 52,87 vægt» dele linolie, 16,39 vægtdele glycerol, 30,74 vægtdele phthalsyreanhydrid og 25 vægtdele styren sættes der l80 vægtdele af tixotropibæreren fra a) i form af små stykker, og der opvarmes under omrøring til l6o°C i en nitrogenatmosfære. Ved denne temperatur efterrøres der i 12 timer, hvorefter der med xylen indstilles på et faststofindhold på βθ$. Der fås en opløsning af en klar, stærkt tixotrop, styrenmodificeret alkydharpiks .

c) Fremstilling af en lak.

En luft- og varmetørrende hammerslageffektlak fremstilles ud fra: 53j50 vægtdele af alkydharpiksen fra b) 2,00 vægtdele af en sikkativopløsning indeholdende 1,5$ Co++, 22$ Pb++ og 1,5$ Mn^, beregnet som metalioner 40,60 vægtdele ethylacetat:butylaeetat: isopropanol: butanol i forholdet 15:15:5:5 5,90 vægtdele aluminiumbronzepasta 0,20 vægtdele af en 10$'s siliconopløsning som effektgiver 2 11 141878

Lakken kan påsprøjtes til en vådpåføring på 150-200 g/m på lodrette flader uden at løbe af, svarende til en tørlagtykkelse på 60-80 J0l.