DK142022B - Letvægts-lukkehætte af metal. - Google Patents

Description

142022 i o

Den foreliggende opfindelse angår en letvægts-lukke-hætte af metal, der er bestemt til at fastgøres over en vulst langs åbningen af halsen på en beholder, bestående af en skiveformet topdel og en omløbende, nedhængende 5 krave med en glat, cylindrisk overflade, der forneden ender i en fri, hovedsagelig cirkulær kant, hvorhos der tværs over kraven og ind i topdelen forløber et par svækkede afrivningslinier, som afgrænser en afrivningsstrim-mel, der danner en integrerende del af kraven og topdelen/ 10 og som strækker sig nedad bort fra den frie kant som en kort forlængelse af kraven og derefter radialt udefter bort fra denne som en gribedel, der letter afrivningen.

De svækkede afrivningslinier skal dels være stærke nok til at kunne modstå det indre tryk i beholderen, på 15 hvilken lukkehætten er anbragt, dels kunne oprives ved et moderat træk i afrivningsstrimmelens gribedel, og det er derfor vigtigt, at deres styrke ikke påvirkes af forskellige faktorer under fremstilling og påsætning på beholderen.

20 Dette indebærer imidlertid et problem, idet svæk- ningslinieme i lukkehætter af den omhandlede art med henblik på opnåelse af den tilstræbte nøjagtighed fremstilles i et plant emne for hætten, og denne nøjagtighed forringes under den påfølgende optrykningsoperation, under 25 hvilken en væsentlig periferisk del af det plane emne trykkes i form af en cylinder for at danne hættens krave. Under denne optrykningsoperation formindskes den periferiske dels diameter progressivt fra emnets oprindelige yderdiameter til diameteren for hættens topdel, fra hvilken kraven udgår.

30 De under optrykningen herved opstående spændinger i metallet for lukkehætten bevirker en metalfortrængnincg som navnlig koncentreres ved svækningslinierne, som på grund af den mindre metaltykkelse er særlig udsat, og den skadelige virkning forøges af afrivningsstrimmelens gribe-35 del, hvis stivhed i periferisk retning hindrer den i at deformeres. Til kompensation for gribedelens stivhed har U2022 2

O

man tidligere søgt at løse problemet ved at forsyne hættens krave med noter eller indskæringer fra kravens frie kant umiddelbart ved gribedelen. Da gribedelen imidlertid er relativt bred i forhold til hættens omkreds, frem-5 byder den dog stadig en uønskelig modstand, som bidrager til deformeringens overføring til svækningslinierne.

Det er opfindelsens formål at løse problemet på en måde, der stort set eliminerer virkningen af gribedelens stivhed, og til dette formål er en lukkehætte af den om-10 handlede art ifølge opfindelsen ejendommelig ved, at der i afrivningsstrimmelen findes en radialt aflang slids, som er anbragt i den korte forlængelse af denne strimmel.

Herved vil den tidligere modstand ikke mere forekomme, idet selve afrivningsstrimmelen virker til optagelse 15 af metallets periferiske bevægelse under optrykningen ved, at slidsen lukkes gradvis under formindskelsen af kravens diameter. Denne formindskelse er særlig mærkbar ved kravens frie kant, og ifølge opfindelsen udføres lukkehætten derfor hensigtsmæssigt på den måde, at slidsen i afrivnings-20 strimmelen strækker sig indad til inden for kapselkravens nederste kant og udad i afrivningsstrimmelens gribedel.

Der er tidligere blevet foreslået lukkehætter med en radialt rettet slids, men ikke på en sådan måde, at den løser problemet med uønsket deformering i svækningslinier 25 under lukkehættens påsætning på en beholder. Ifølge be skrivelsen til USA-patent nr. 1.107.522 er der f.eks. en slids i lukkehættens krave, men ikke i den udragende afrivningsflig. Hensigten hermed er, at slidsen efter afrivning af fligen skal blive åben ved sin ene ende og derved 30 muliggøre let fjernelse af hætten. Der er og behøves således ingen svækningslinier med deraf betingede problemer.

3 0 142022

Man har også som ifølge beskrivelsen til USA-patent nr. 2.433.629 foreslået en slids i oprivningsfligen i stedet for i lukkehættens krave. Formålet hermed er ligesom ved det foran nævnte arrangement ikke at løse noget 5 problem ved svækningslinier, der ikke er anvendt i denne lukkehætte, men at muliggøre hættens fjernelse ved at åbne slidsen, her blot ved opbukning i stedet for ved afrivning .

Ideen med en slids, som ved bukning af en udragende 10 flig åbnes og muliggør fjernelse af lukkehætten, ligger også til grund for det i beskrivelsen til britisk patent nr. 399.933 viste arrangement, hvor man så at sige har kombineret de to foran omtalte arrangementer ved at lade slidsen strække sig både i hættekraven og i fligen. Heller 15 ikke af dette arrangement kan man lære noget om, at slidsen kan bruges til sikring af den ønskede styrke af svækningslinier, som tildannes forud i et plant emne for lukkehætten og derved er udsat for skadelig deformering under kravens optrykning. Risikoen for en sådan deformering er 20 endda særlig stor ved lukkehætter af den art, der er op findelsens udgangspunkt, idet hættens nedhængende krave her har en glat, cylindrisk overflade og ingen korrugering, som muligvis kunne optage en del af metalfortrængningen.

Opfindelsen skal forklares nærmere i det følgende 25 under henvisning til tegningen, som viser nogle udførel sesformer for lukkehætten ifølge opfindelsen.

På tegningen viser fig. 1 set fra neden et hætteemne til anvendelse ved formning af lukkehætten i den for opfindelsen fore-30 trukne udførelsesform, fig. 2 i større målestok et delvis snit efter linien II-II i fig. 1 set i pilenes retning, fig. 3 et delvis snit efter linien III-III i fig. 1 set i pilens retning, 35 fig. 4 den færdige hætte set forfra, 4 0 142022 fig. 5 et delvis lodret snit efter linien V-V i fig. 4 set i pilenes retning, fig. 6 hætten set forfra og anbragt på en beholderhals ,

5 fig. 7 et delvis lodret snit efter linien VII-VII

i fig. 6 set i pilenes retning, fig. 8 i perspektiv en del af en færdig hætte som vist i fig. 4 set fra afrivnings fligens side, fig. 9 et lignende billede, efter at hætten er fast-10 gjort på en beholderhals eller flaskehals som vist i fig. 6, fig. 10 set fra neden en ssndret udførelses form for hætteemnet, fig. 11 på lignende måde som fig. 6 en hætte, der er formet af emnet ifølge fig. 10, 15 fig. 12 på lignende måde som fig. 1 et hætteemne, der er forsynet med svækningslinier på den modsatte overflade, fig. 13 i større målestok et delvis . snit efter linien XIII-XIII i fig. 12 set i pilenes retning, og 20 fig. 14 på lignende måde som fig. 4 en hætte, der er forsynet med svækningslinier på ydersiden, og som er dannet af emnet ifølge fig. 12.

Som det ses i fig. 4 og 5, omfatter hætten, der som helhed er betegnet med 1, en plan, flad top 2, der er om-25 givet af en nedhængende krave 3. Ved overgangen mellem disse findes en afrunding 4. Kraven 3 ender i en nedad-vendende fri kant 5, dog ikke ved det sted, hvorfra en afrivningsflig 6 udgår. Fligen 6 strækker sig et lille stykke direkte nedad fra kraven som en halsdel 7 og peger så ra-30 dialt udad med en skråt nedadgående hældning bort fra hætten. Fligens sidekanter 8 og 9 nærmer sig mod hinanden fra kravens frie kant til fligens afrundede ende 10.

Den indre overflade a eller den ydre overflade b af hætten 1 er forsynet med et par svækningslinier. Disse 35 kan følge et hvilket som helst specielt mønster i deres forløb hen over hætten, idet de f.eks. kan afvige fra hinanden udad enten med krumme eller lige linier. Ifølge fig.

5 142022 0 1, 4 og 5 er svækningslinier dannet i den indre overflade a af hætten og består af dele 11 og 12, der strækker sig over hættens top, og dele 13 og 14, der strækker sig over kraven 3, og som ligger i det væsentlige parallelt som vist i fig.

5 1 og 4. Følgelig er en afrivningsstrimmel 15 dannet mellem svækningslinieme som en fortsættelse af fligen 6, idet den strækker sig et væsentligt stykke hen over hætten.

Det fuldstændige hætteemne 20, af hvilket hætten ifølge fig. 4 og 5 fremstilles, er vist fuldt optrukket i fig. 1.

10 Dele af emnet er vist i fig. 2 og 3 i større målestok, idet fig. 2 er vendt op og ned i forhold til fig. 1. Det ses, at emnet 20 er udformet med noter 21 og 22 ved overgangen mellem fligens sider 8 og 9 og emnets omkreds 5. Vigtigst er imidlertid, at der af fligen 6 er udhugget en metalstrim-15 mel for at danne en aflang åbning 23, der her vises som en slids, der har parallelle sider 24 og 25 og indre og ydre krumme ender 26 og 27. Når man betragter det plane emne i fig. 1, ses det, at den aflange slids 23's længdeakse falder sammen med fligen 6's længdeakse. Slidsens ende 26 ligger 20 radialt lidt længere indefter end noterne 21 og 22's inderste dele. Det kan også udtrykkes således, at slidsen 23 strækker sig så langt indad, at den kommer til at ligge mellem svækningslinieme 13 og 14 lige inden for det sted, hvor disse møder noterne 21 og 22. Beliggenheden af slidsen 23's 25 yderende 27 er ikke så betydningsfuld som inderenden 26's beliggenhed og ligger i en del 6a af fligen 6, der er optrykket for at lette grebet.

Når et emne 20 er blevet udstanset og forsynet med svækningslinier og noter, er det næste skridt til dannelse 30 af hætten ifølge opfindelsen en optrykningsproces, hvori den periferiske kravedel 3 af det plane emne 20 trækkes nedad i forhold til midt- eller topdelen 2. Resultatet af dette er skildret i fig. 4, 5 og 8. Ved formningen eller trækningen af hætten af det plane emne 20, bliver me-35 tallet i kravedelen 3 temmelig hårdt bearbejdet eller sam-menstuvet på grund af den tiltagende formindskelse af dia- 6 0 142022 meteren fra afrundingen 4 til den plane periferi 5, idet kravedelen bevæges nedad. Hvad man ikke hidtil har lagt vægt på, er den omstændighed, at metallet i den del af kraven, hvorfra fligen udgår, er under et 5 betydeligt større pres end i resten af kraven. Når man tager i betragtning, at kraven er blevet tyndet ud og svækket i afsvækningsområdet, før trækningen skal udføres, kan man forstå, at hvis man ikke indfører en effektiv sikkerhedsforanstaltning, er virkningerne af 2_0 bearbejdningen mere udpræget i afsvækningsområdet.

Ved de tidligere kendte hætter forekommer der skadelige virkninger som deformering, skævhed, løftning eller overlapning af afsvækningslinierne eller forskellige kombinationer af disse virkninger, idet bevægelsen af metal-15 let vokser mod maksimum ved den frie kant af kraven.

Disse virkninger forekommer almindeligt ved begge sider af afrivningsfligen, skønt ikke nødvendigvis i samme udstrækning. Denne tilstand har givet anledning til forudsete, uensartede fænomener ved afrivningen. Som regel 2o vil der opstå for stor modstand mod afrivning, men det modsatte kan også finde sted.

Betragter man fig. 4 og 8, vil man forstå, hvorledes den aflange åbning eller slids 23 tjener til løsning af de tidligere problemer. Dette illustreres gra-25 fisk ved den fom, som slidsen 23 har antaget i fig. 4 og 8, i sammenligning med dens oprindelige fom i emnet i fig. 1. Det ses, at slidsens sidevægge 31 og 32 har givet efter for det pres, der er opstået i kraven, især i den del, hvorfra fligen strækker sig, ved fomningen 3q af kraven ud fra den plane tilstand. Hvor presset vir ker, illustreres ved, at topenden af slidsen ved 30, som det ses i fig. 4, er lukket spidst i stedet for at være rundet som set ved 26 i fig. 1. Når man fortsætter ned derfra, indsnævres slidsen, idet dens sider 31 og 32 35 er blevet bevæget ind mod hinanden ned gennem halsde len 7 af fligen til omkring stedet 7a, hvor fligen 7 0 142022 bøjer udefter. Idet man går tilbage til fig. 4, ses det, at slidsens top 30 ligger væsentligt over en horisontal linie gennem svækningsliniernes nederste ender. I begyndelsen er der en åben slids, der ligger lige over for det 5 sted, hvor noterne 21 og 22 lukkes, og også lige over for det sted, hvor svækningslinierne 28 og 29 begynder. Den omstændighed, at denne slids er blevet indsnævret, viser grafisk, at trykket i kraven ved disse steder aflastes ved at slidsens sider trænges sammen mod hinanden.

10 Skønt de dele af kraven, der er blevet fortyndet ved svækningen, i ringere grad er i stand til at modstå de deformerende kræfter, der er fremkommet ved trykket i kraven, end den usvækkede del, er de svækkede dele ikke desto mindre i stand til at modstå disse kræfter i en stør-15 re udstrækning end slidsens sidevægge. Før svækningsli- nierne ændres i form i en sådan udstrækning, at der sker nogen væsentlig forandring i afrivningsegenskaberne, bliver kræfterne overført til og virker på slidsens vægge, idet de til en vis grad lukker denne.

2o Da slidsen 23 strækker sig ned langs afrivnings fligen til stedet 35, der, som det ses i fig. 5, er beliggende et godt stykke forbi bøjningslinien 7a, opstår der en yderligere aflastning af trykkene ved svækningsliniernes nedre ende. Dette sker, fordi slidsens forøgede 25 længde forbi trykstillingen sætter slidsens sider i stand til lettere at blive bøjet indad. Heldigvis giver slidsens forløb nedad ingen skadelig virkning på fligen og kan faktisk forbedre grebet om fligen, men for at dette kan opnås i væsentlig grad, er det tilrådeligt at forlænqe slid-30 sen lamgere nedad, som vist i fig. 10 og 11. Afskaffelsen af hindringen mod, at slidsens sider nærmes hinanden, giver mere plads for, at afrivningsfligens metal, i det mindste ved delen 7, kam flyde væk fra svækningsliniernes ende, og giver som følge deraf bedre sikring mod en lukning el-35 ler anden uheldig indvirkning på disse svækningslinier.

8 142022 0

Skønt metallet i hele kraven hiiver temmelig hårdt presset ved formning af kraven 3 fra det plane emne til cylinderform, har det ved grafiske studier, der er blevet foretaget i forbindelse med opfindelsen, vist sig, at tryk-5 ket ikke er så hårdt i resten af kraven 3, som det er i den snævre del deraf, hvorfra afrivningsfligen 6 udgår.

Fligens udstrækning fra en del af kraven synes at hindre en sådan strøm af metal i denne del af kraven, der til en vis grad ville lette trykkene. Tilsyneladende har tryk-ket også i fravær af en aflang åbning eller slids 23 i den del af kraven, der ligger mellem svækningslinierne 13 og 14, og hvorfra fligen 6 strækker sig, en reaktiv virkning, der forårsager forstyrrelse i eller blokering af svækningslinierne ved stederne 28 og 29, fig. 4, hvor svæknings-15 linierne strækker sig ind i noterne 21 og 22's lukkede ender.

Det er altså denne forskellige strømbane for metallet i delen inden for svækningslinierne, modsat forholdene uden for svækningslinierne, der synes at have forår-2q saget vanskeligheden ved den kendte teknik. Dette forhold, der lige er påpeget og vist ved den form, som slidsen 23 antager, når emnet er skålformet, tages der imidlertid hensyn til, eller man kunne sige, at virkningen ophæves ved, at slidsens sider nærmes mod hinanden i stedet for, at 25 svækningslinierne påvirkes. Dette influerer ikke på den styrke af fligen 6, der er nødvendig, når man trækker i den for at bryde svækningslinierne og rive afrivnings-strimmelen 15 ud. Over for de kendte forsøg på at løse problemet, er løsningen ifølge opfindelsen en virkelig 3Q løsning, der ikke er ledsaget af ulemper.

I det følgende forklares hættens tilstand, efter at den er anbragt på plads på flaskens ende ved optrykning eller på anden måde, se fig. 6, 7 og 9. Hætten 1, fig. 4, er blevet forsynet med en egnet tætning eller pakning 40, fig. 5, der som vist i fig. 7 slutter mod flaskens vulst 51, idet den er blevet deformeret og spredt ud over den- 0 9 142022 ne vulst ved fastgørelsen. Til fastgørelse af hætten kræves yderligere en formindskelse af den tidligere formede kraves diameter. Denne formindskelse vil normalt også ske trinvis 5 i ringformede zoner, da hættens krave vil blive trukket ind under vulsten 51 og vil have sin nederste del anbragt mod den del af flaskehalsen, der ligger under vulsten. Med vulst og hals som vist i fig. 6 og 7 har vulsten 51 en skrånende underflade 52, der strækker sig ind til flaskehalsen 50, 10 der her er vist væsentlig cylindrisk. Det bemærkes, at skønt den viste vulst og flaskehals skal illustrere en form, der er almindelig i den alkoholfri drikke- og ølflaskeindustri, kan hætten ifølge opfindelsen på tilfredsstillende måde anbringes på en mængde andre vulster.

15 Ved hættens anbringelse på vulsten er en del 45 af hættens krave trukket skråt indad under og mod fladen 52 af vulsten, medens den resterende del 46 af kraven sammen-trykkes mest, idet den bliver formet mod flaskehalsen 50.

Den indadgående formning af delene 45 og 46 af kra-20 ven 3, der inkluderer afrivningsfligens halsdel 7, af hvilken en strimmel 47 hælder indad på samme måde som delén 45, opnås bedst ved at anvende trykkeruller, der progressivt bevæger metallet indad. Herved formindskes yderligere radien af de indefter formede kravedele, idet metallet herved 25 påvirkes ud over det tryk, der blev påført ved formningen af kraven 3. Denne behandling kan være temmelig hård og, som det er blevet påpeget i det foregående, kan resultatet blive afhængigt af sådanne forhold som forrarullemes indstilling og de variationer i glasoverfladen og flaskehalsen, 30 som man ofte kommer ud for. Man kan let forstå, at det i den kendte teknik kan have været muligt at konstruere en hætte, der vil være tilfredsstillende indtil denne fastgørelsesproces. Det har været vanskeligere at afgøre, hvad der ville ske ved selve fastgørelsen, og således hvad den 35 endelige tilstand ville blive ved fjernelsen af hætten ved at gribe afrivningsfligen og rive langs med afrivnings-linierne.

142022 ίο o

Betragtes fig. 6 og 9, vil det imidlertid ses, at den aflange åbning eller slids i fligen, der er indført ved den foreliggende opfindelse, afbøder de variationer, der griber forstyrrende ind i størrelsen af det træk, der 5 behøves.for at begynde og fortsætte afrivningen af afriv ningsstrimmelen. I disse figurer ses, at den aflange åbning eller slids i fligen er blevet yderligere lukket.

Dens øverste ende 48 ligger et stykke oppe i den del af fladen 47, som ligger i højde med hættedelen 45, der lig-10 ger skråt under flaskevulstens underflade 52. Den øverste ende 48, der næsten er blevet til et punkt, ligger langt nok under pakningen 40's nederste ende, se fig. 7, til at der ikke kan ske nogen svækning af tætheden mod tryk.

Den del af noten, der strækker sig nedad fra enden 48, 15 indsnævres til en slids, der fortsætter nedad til stedet 49 under kravens frie kant 5. Derpå åbner slidsen sig med divergerende sider 42 og 43 til den yderste ende 44, der omtrent bibeholder sin oprindelige bredde.

Den måde, hvorpå slidsen og fligen er yderligere re-20 duceret i bredde ved anbringelsen af hætten på flaske- vulsten, giver en grafisk illustration af den måde, på hvilken den spænding i kraven, der er fremkommet ved fastgørelsen, absorberes i slidsen, hvorved svækningslinierne og især disses nederste ender 28 og 29 beskyttes mod de-25 formering eller tillukning i tilstrækkelig udstrækning til i væsentlig grad at gribe ind i afrivningsoperationen.

Slidsens form illustrerer også den måde, på hvilken kræfterne virker ned gennem delen 7 af afrivningsfligen. Som det ses, virker disse kræfter til at lukke slidsen til et 30 sted et lille stykke under vulsten og videre langs slidsens skrå sider 42 og 43.

Det vil også ses, at noterne 21 og 22 er blevet lukket lidt mere end i den ikke påsatte form af hætten, som ses i fig. 4. Dog er de ikke helt lukket til, og det sam-35 me gælder delen 41 af slidsen, så at man stadig har sikkerhed, hvis vulsten og flaskehalsen skulle have undermål, så at en fuldstændig lukning kunne finde sted, hvorved 142022 11 o spændingen da ville blive koncentreret i svækningsli-niernes ender 28 og 29.

Som det vil fremgå af fig. 6 og 7, er alt, hvad man behøver at gøre for at fjerne hætten 1 fra flasken, at 5 fatte om fligen 6's gribedel 6a og, idet man bevæger den bort fra flaskehalsen, begynde at rive langs svæknings-linieme ved 28 og 29 og så at fortsætte afrivningen, efterhånden som svækningslinierne åbner sig i deres opadgående retning, hvortil der kræves mindre kraft. En 10 vigtig faktor ved den beskrevne fjernelse af hætten er, at trykket i beholderen vil blive udløst, når først afrivningsstrimmelen er fri, et stykke langs pakningen 40.

Ved nogle af de kendte lukker, der fjernes med hånden, bliver trykket ikke udløst, førend hætten er helt brudt, 15 hvilket kan forårsage, at den springer af og sårer for brugeren .

I fig. 10 og 11 vises en ændret form for en slids, der som helhed er betegnet med 6Q. I fig. 10 ses det, at slidsen 60 har en indre ende 61 og et par aflange sider 20 62 og 63, hvilket svarer til slidsen 23 i fig. 1 til 9.

Formen af den ydre ende af slidsen 60 afviger imidlertid fra det tidligere viste, idet den er udvidet til en afrundet del 64, der danner midtdelen af gribeprægningen 6a.

Når en hætte, der er udformet af emnet i fig. 10, fast-25 gøres tæt på en flaske, vil den indre del af slidsen 60 indsnævres til en smal slids 65, hvorfra siderne 66 og 67 divergerer mod endedelen 64. På denne måde tjener ifølge opfindelsen den afrundede del 64 til at forbedre det greb, hvormed forbrugeren kan fatte om afrivnings-30 fligen.

Fig. 12, 13 og 14 illustrerer anvendelse af opfindelsen ved en hætte, der er forsynet med svækningslinier på sin ydre overflade b. Emnet 70 er hovedsagelig det samme som emnet 20 i fig. 1, idet den eneste forskel er, at 35 0 12 142022 kraven 73 er trukket nedad fra den cirkulære topdel 72 om afrundingen 74 på en sådan måde, at svækningslinierne 75 og 76 strækker sig ind i metallet fra ydersiden i stedet for fra indersiden af det skålformede emne. Svæknings-5 linierne kan strække sig i forskellige retninger, f.eks.

kan de være krumme indad mod hinanden i konvekse kurver, eller de kan være lige og divergere eller konvergere, idet de strækker sig over emnet fra afrivningsfligen, men for nemheds skyld er svækningslinierne 75 og 76 vist 10 parallelt over emnet. Det har vist sig, at denne form for svækningen er ret tilfredsstillende ved fjernelse af en hætte, der er fremstillet i overensstemmelse med opfindelsen.

I fig. 14 ses, at svækningslinierne 75 og 76 har 15 korte dele 13a og 14a, der strækker sig ned langs kraven, idet de afgrænser afrivningsfligen 15a's kravedel. Delene 13a og 14a ender ved 28a og 29a, der støder op til dét sted, hvor noterne 21a og 22a danner lukkede slidser.

I de kendte hætter, der er udformet med udvendige 20 svækningslinier, men som mangler den forlængede åbning el ler slids ifølge opfindelsen, er de vanskeligheder, som man kommer ud for ved lukningen af svækningslinierne ved 28a og 29a kun lidt forskellige fra de vanskeligheder, som man kommer ud for, når svækningslinierne er indvendige. Løsningen 25 opnås også her ved at indføre en aflang åbning 23a i afriv ningsstrimmelen 15a og delen 6, som det er beskrevet i forbindelse med fig. 1-11. Også her ses løsningen grafisk ved lukningen af den øverste ende 30a af åbningen eller slidsen 23a og lukningen af dens sider 31a og 32a. Resten af 30 afrivningsfligen 6, nemlig halsdelen 7, bøjningslinien 7a og gribeorganet 6a ved enden af afrivningsfligen, behøver ikke være forskellige fra de tidligere former, således som de er illustreret og mærket med de samme henvisningsbe-tegnelser.