DK142036B - Kunstig groensvaer og fremgangsmaade til dens fremstilling - Google Patents

Description

(11) FREMLÆGGELSESSKRIFT 1 42036 (it1¾ i V W / \fia/ DANMARK m lntcl·’ E 01 c 13/00 f(21) Ansøgning nr. 5025/71 (22) Indleveret den 15· Okt. 1971 (23) Løbedag 15· Okt. 1971 (44) Ansøgningen fremtag! og . · . non fromiaeggeteeeekriftet offentliggjort den · 1 · auS · 1 .7 ου

Dl REKTORATET FOR

PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET » 205,,08, (71) J.F. ADQLFF AG, 715 Backnang, DE.

(72) Opfinder: Hans-Joachlm Friedrich, Reuchlinstraaee 6, Backnang, 2B'.

(74) Fuldmægtig under segene behandling:

Ingeniørfirmaet Hofman-Bang & Boutard.

(64) Kunstig grønsvær og fremgangsmåde til dens fremstilling.

Opfindelsen angår en kunstig grønsvær af den i krav l's indledning angivne art. Luven kan være indbundet i grundstrukturen på forskellig måde, f.eks. være tuftet.

Et hovedproblem ved kunstig grønsvær er dennes effektive afvanding.

De hidtil kendte kunstige grønsvær har den mangel, at regnvand kun ledes bort meget langsomt, hvilket enten skyldes, at den kunstige grønsværs luv, der danner "græsstråeneM, er fikseret på en meget tæt grundstruktur med en belægning af vanduigennemtrængelig plast eller en vanduigennemtrængelig gummiagtig masse, der dækker hele grundstrukturens nedad vendende flade, og/eller at der mellem grundstrukturens mere eller mindre plane nedre flade og underlaget 142036 ikke findes tilstrækkeligt store drænagemellemrum. Således kendes f.eks. fra DE-offentliggørelsesskrift 1 534 384 en kunstig grønsvær, hvis i og for sig tætte grundstrukturs vandgennemtrængelig-hed er søgt tilvejebragt ved gennemhulning ved hjælp af nåle. Erfaringen i praksis har imidlertid vist, at de ved gennemstikning med nåle dannede hullers samlede gennemstrømningsareal for regnvandet er så lille i sammenligning med grønsværens areal, at der ved denne foranstaltning ikke kan sikres en tilstrækkelig hurtig bortstrømning af regnvandet fra grønsværens overside til grønsværens underside bortset fra, at regnvandet ved denne kendte grønsvær ikke kan bringes til at strømme tilstrækkelig hurtigt bort fra grønsværens underside.

Den foreliggende opfindelse tager sigte på at afhjælpe denne mangel ved tilvejebringelse af en let vandgennemtrængelig kunstig grønsvær. Dette opnås ved det i krav l’s kendetegnende del angivne. Under luvens ‘’indbinding" skal som nævnt forstås en hvilken som helst i tekstilteknikken sædvanlig forbindelse mellem luven og tekstilmaterialets grundstruktur, dvs. f.eks. luvens indvævning, indstrikning eller indføring ved tufting. Ved luvens indbinding i grundstrukturen dannes der på de pågældende steder ved nogle af de kendte tekstilgrundstrukturer på disses underside flade fremspring, hvis højde ved grønsværen ifølge opfindelsen er øget derved, at dækmassen hovedsagelig kun er påført fremspringene. Kravet om, at dækmassen kun skal påføres disse fremspring, er forholdsvis let at opfylde, idet man f.eks. med ringe tryk kan påvalse dækmassen på grundstrukturens bagside. Den hidtil sædvanlige belægning af hele grundstrukturens underside med et ubrudt lag medfører en uhensigtsmæssig udjævning af højdeforskelle på grundstrukturens bagside, hvilket netop bidrager til at vanskeliggøre bortledningen af regnvand fra de kendte kunstige grønsvær. Anvendes desuden en løs tekstilgrundstruktur, vil regnvand fra grønsværens overside let og hurtigt kunne sive ned gennem åbningerne i denne løse struktur, fordi disse åbninger ikke på undersiden er spærret af noget vanduigennemtrængeligt dæklag, og vandet vil på grundstrukturens underside hurtigt kunne strømme bort igennem de ved hjælp af fremspringene tilvejebragte strømningskanaler mellem grundstrukturen og underlaget.

En løs grundstruktur kan ifølge opfindelsen nemt opnås ved, at der 3 142036 i denne indgår to trådsystemer, som indbinder luven, og at åbningerne er tilvejebragt ved, at det ene trådsystem er dannet af en væsentlig tyndere tråd end det andet trådsystem og luven. Dette princip er anvendeligt ved alle praktisk brugbare arter tekstil-grundstruktur. Ved anvendelsen af forskelligt tykke tråde fås på grundstrukturens underside automatisk udprægede fremspring på de steder, hvor luven er indbundet, fordi luvtrådene er forholdsvis tykke.

Ved det i krav 2 angivne opnås en særlig kraftig accentuering af fremspringene.

Krav 3 kendetegner en i fabrikationsteknisk henseende særlig rationel udførelsesform for grønsværen ifølge opfindelsen, idet grønsværen kan fremstilles særlig billigt på en Raschel-strikke-maskine, fordi der på denne samtidigt kan fremstilles to grønsvær-baner, der er forbundet med hinanden ved en fælles pol, og som kan skilles ad blot ved overklipning af denne.

Ved udførelsesformen ifølge krav 4 bidrager de parallelle ribber til dannelse af udprægede drænagekanaler på grønsværens underside, idet hovedsagelig kun disse ribber bærer dækmasse. I forbindelse med en grundstruktur bestående af en Raschelvare med kraftig frynse opnås ved det i krav 4 angivne dels en forstærkning af ribbestrukturen ved luvlagets indbinding og dels en fast forankring af luvlaget til trods for grundstrukturens kun delvise bagsidebelægning, fordi netop ribberne på undersiden bærer daklag.

Opfindelsen angår tillige en fremgangsmåde som angivet i krav 5's indledning til fremstilling af den i krav 4 kendetegnede udførelsesform for grønsværen ifølge opfindelsen. Fremgangsmåden er ejendommelig ved det i krav 5's kendetegnende del angivne.

I det følgende forklares opfindelsen nærmere ved hjælp af tegningen, hvor fig. 1 viser et lodret snit gennem en udførelsesform for den kunstige grønsvær ifølge opfindelsen, fig. 2 perspektivisk og set fra oven et stykke grønsvær ifølge k 142036 opfindelsen, i større målestok end i fig. 1, fig. 3 grønsværen perspektivisk og set fra neden, fig. 4 og 5 opbygningen af en grundstruktur og et luvlag i grønsværen ifølge opfindelsen, i anden større målestok, og fig. 6 et til fig. 3 svarende billede af et stykke grønsvær til anskueliggørelse af påføringen af et lag af en dækmasse på grønsværens underside.

I fig. 1 ses et stykke kunstig grønsvær ifølge opfindelsen indbefattende grønsværens underlag, der hviler på en planeret og eventuelt stabiliseret jordbund 2. På jordbunden er anbragt indbyrdes parallelle betonribber 4. Mellem betonribbeme, der har opadtil konvergerende sideflader, findes et gruslag 6, hvis overside flugter med betonribberne 4's øvre flade. Oven for gruslaget 6 findes et drænagelag 8, 10, der som regel består af flere lag forskelligt materiale. På ribberne 4’s øvre flader er anbragt fastgørelsesskinner 12. Oven på drænagelaget ligger et underlag 14, på hvilket den kunstige grønsvær er anbragt. Grønsværen har en tekstilgrundstruktur 16 og en i denne forankret luv 18. Grundstrukturen 16 og luven 18 samt eventuelt underlaget 14 fastholdes i fastgørelsesskinneme 12. En kunstig grønsvær i den i fig. 1 viste udførelsesform skal f.eks. på fodboldbaner sikre, at man uafhængigt af vejrliget til stadighed disponerer over et areal, på hvilket der tidsmæssigt kan spilles praktisk taget uden pauser i modsætning til, hvad der er tilfældet ved en naturlig grønsvær, som kræver lange hvilepauser.

Selv om der i den i fig. 1 viste udførelsesform mellem betonribberne 4 findes gruslag 6, som f.eks. kan afvandes ved hjælp af en på tegningen ikke vist ringdrænage, vil det, såfremt det underliggende jordlag er løst og sugedygtigt, være tilstrækkeligt at forsænke betonribberne 4 i jordunderlaget og anbringe drænagelaget 8, 10 direkte på jordbunden.

Fig. 2 og 3 viser perspektivisk et stykke grønsvær henholdsvis set fra oven og fra undersiden. Inden der gås nærmere ind på disse figurer, beskrives først ved hjælp af fig. 4 og 5 den detaljerede opbygning af grønsværen ifølge opfindelsen. Fig. 4 vi- 5 142036 ser perspektivisk et stærkt forstørret udsnit af en Raschelvare, der fremstilles i en fladstrikkemaskine, i hvilken der samtidigt kan fremstilles to lag eller baner af grønsværen ifølge opfindelsen. I fig. 4 er de to baners grundstruktur betegnet med henholdsvis 16 og 16’, medens luvlaget, der forbinder disse to lag, og som er fælles for begge, er betegnet med 18. De tråde, der danner luvlaget, har form af kraftige plastbånd og er markeret ved punktering. Skudtrådene eller frynsen 28, 28* skal i modsætning til, hvad der er vist i fig. 4, i virkeligheden være betydelig kraftigere end kæden 30, 30* i tekstilgrundstrukturen henholdsvis 16, 161, for sammen med det ligeledes kraftige luvlag at tilvejebringe den i fig. 3 viste ribbe struktur på grundstrukturens underside.

Efter strikkeprocessen overklippes luvtrådene 18 mellem de to grundstrukturer 16 og 16*, så at der fås to særskilte baner af kunstig grønsvær. Fig. 5 viser en sådan bane set fra neden, hvor imidlertid for tydeligheds skyld luven er bortladt bortset fra en enkelt luvløkke, der er betegnet med 18. Det fremgår af fig.

2 og 3 og især af fig. 5, at luvlaget består af båndformede løkker. Fig. 5 viser endvidere, at der ved anvendelse af en kraftig frynse 28 og et kraftigt luvlag 18 i forbindelse med tynde kædetråde 30 dannes forholdsvis store åbninger 32 i grundstrukturen 16, og på dennes underside fås udprægede stave eller ribber 33.

Den Raschelvare, der udgør grundstrukturen i den kunstige grønsvær ifølge opfindelsen, vil ved passende valg af trådtykkelseme have en udpræget leddelt overflade.

På bagsiden af grundstrukturen 16 påføres et lag af en dækmasse på en sådan måde, at hovedsageligt kun ribberne 33 og eventuelt skuddet eller frynsen 28 forsynes med dæklagsmateriale som vist i fig. 3, så at der fås en forneden gitterformet grundstruktur med dæklagsfrie åbninger 32. De med dækmasse forsynede ribber 33 har i fig. 3 form som fremspring 34, medens de med dækmasse forsynede skud ligesom i de øvrige figurer danner et trådsystem 28.

Dæklagsmaterialet, fortrinsvis blødt polyvinylchlorid, kan på grund af tekstilgrundstrukturens udprægede overfladestruktur med indbundet luv påføres på enkel vis ved hjælp af en valse. Hvis det frisk påførte dæklagsmateriale har så stor flydedygtighed, at 6 142036 nogle åbninger 32 tilstoppes af dæklagsmateriale, kan man hensigtsmæssigt strække grundstrukturen i retning på tværs af ribberne 33’s forløb på et tidspunkt, hvor dæklagsmaterialet ved indføring i en opvarmningszone begynder at stivne. Til strækning af grundstrukturen kan anvendes en spænderamme 35 som antydet i fig. 6, hvor strækretningen er markeret ved pilene A.

Ved betragtning af den i fig. 3 viste bagside på den kunstige grønsvær ifølge opfindelsen vil man erkende, at der mellem de hovedsageligt indbyrdes parallelt forløbende ribbeformede fremspring 34 findes kanaler, hvis tværsnit på visse steder ganske vist er forringet ved skudtrådene 28, men hvis evne til at bortlede vand ikke er reduceret nævneværdigt derved.

Man ser endvidere, at det fra luvlagets overflade nedsivende vand praktisk uhindret vil kunne passere gennem de for dækmasse frie åbninger 32 i grundstrukturen, så at vandet ved grønsværen ifølge opfindelsen ikke blot når ned til grundstrukturens underside, men også let vil kunne strømme bort gennem de på denne underside udformede kanaler, selv når grønsværen hviler direkte på et vanduigennemtrængeligt lag, når blot dette har tilstrækkelig stor hældning.