DK142423B - Temperaturstabilt, normalt fast formstof på basis af en propylenpolymer, især til brug i tæt berøring med kobber. - Google Patents

Description

(11) FREMLÆGG ELS ESSK RIFT 1^2423 DANMARK lM Cl'! S 01 bL 23m §(21) Ansøgning nr. 178l/75 (22) indleveret den 24* ΘΡΓ» 1975 (24) Løbedeg 24» &ΡΓ* 1975

(44) Ansøgningen fremlagt og Q

fremlesggelsesskriftet øffentliggjørt den 27* Qkt. 19oU

PATENTDOGEVAREMÆRKEVÆSENET (30) Prioritet begteret freden 26. apr. 1974# 464409, US 22. nov. 1974# 526085, ns f> f |1 J .1 1.1 ......'.I J. . 1 .1 11 ' ......' . .. Il ^ —1——e— (71> EL PASO POLYOLEFINS COMPANY, W. 115 Century Road, Paramus, 0702 New Jersey, US.

(72) Opfinder: Kornel Dezso Kiss* Apartment 52, 1200 Warburton Avenue, Yonkers, New Yprk, US.

(74) Fuldmægtig under sagene behandling:

Kontor for Industriel Eneret y. Svend Sohønning.

(54) Temperaturs tabilt, normalt fast formstof på basis af en propylenpolymer, Især til brug i tæt berøring med kobber.

Den foreliggende opfindelse angår et temperaturstabilt, normalt fast formstof på basis af en propylenpolymer, især til brug i tæt berøring med kobber, fx ved anvendelse som elektriske isoleringsbelaegninger på kobberledninger i underjordiske kabler, hvilket formstof indeholder en stabilisatorblanding som består af: 2 162423 a) en ester af 3—(3'r 5¥-di-t-butyl-4'-hydroxyfenyl)- propionsyre, b) N,N''*-diacetyl-N',N"-adipoyldihydrazid, og c) en ester af 3,3'-tiodipropionsyre.

Det er fra US patentskrift nr. 3.734,885 kendt at stabilisere formstoffer på basis af propylenpolyxnerer i tæt berøring med kobber ved hjælp af en stabiliserende blanding, der falder indenfor den ovenfor angivne kombination af komponenterne (a), (b) og (c), men disse kendte stabiliserede formstoffer er ikke ti ls traskkel i gt stabile under de specielle betingelser som foreligger for elektriske isoleringsbelægninger på kobberledninger i underjordiske kabler. X sådanne underjordiske installationer omgives de isolerede ledninger af en pakning af vaseline eller et andet blødt kulbrintemedium, som anvendes til at holde vand borte, men som har vist sig at accelerere oxydation og varmenedbrydning af formstofbelægningerne.

Det er velkendt, at a-olefinpolymerer, såsom polyætylen eller polypropylen indbefattende forskellige kopolymerer og/ eller blandinger af disse, er følsomme for nedbrydning på grund af varme, oxydativt angreb og andre påvirkninger fra omgivelserne. Bogstaveligt talt hundredevis af tilsætningsmidler er foreslået af fagmanden indenfor teknikken som havende evne til at reducere den kraftige intensitet af en sådan nedbrydning i kulbrintebaserede materialer, og mange har været anvendt med et „ . vist held til forøgelse af stabiliteten hos polymerprodukter Under normalte omgivelsesbetingelser. Kort tid efter at iso-taktiske polypropylener og andre krystallinske polymerer i hovedsagen afledt af propylen blev tilgængelige i handelen og anvendtes til at isolere elektriske ledere fremstillet af kobber og andre metaller viste det sig imidlertid at anvendelsen af konventionelle varme- og antioxydant -stabilisatortilsætningsmidler i sådanne isoleringsblandinger i de accepterede mængder og kombinationer ikke kunne tilvejebringe en hensigtsmæssig levetid.

Efter at disse mislykkede forsøg var blevet sporet til Katalytiske vekselvirkninger som forårsagedes af tilstedeværelsen af kobber eller andre metaller i de elektriske ledninger, blev der gjort betydelige fremskridt ved nedsættelsen af for tidlige skader i disse isoleringsmaterialer ved indarbejdning 142423 3 af forskellige metaldeaktiveringsforbindelser såsom chelatdan-nende midler i de propylenbaserede polymerer som anvendtes deri. Anvendelsen af visse organiske hydrazid- eller hydrazinforbindelser på en sådan måde er fx beskrevet i US patentskrifterne nr. 3.438.935 og 3.484.285. Af disse to referencer ifølge den tidligere kendte teknik viser det sig at de bedste resultater opnås ved anvendelse af de nævnte forbindelser i en koncentration på ca. 0,5% regnet på vægten af polymermaterialet, dvs. i mængder som er omtrent lige så store som koncentrationen af det primære antioxydantstabiliserende tilsætningsmiddel som indeholdes i det nævnte polymermateriale.

Ulykkeligvis, selv når sådanne forbedrede polypropylen-blandinger anvendtes i vandtætte underjordiske kabelaggregater, blev niveauet og varigheden af stabiliteten for isoleringsbelægningerne utiistrækkelige, åbenbart på grund af den ekstrakt!ve virkning af vaselinen eller et andet blødt kulbrinte-fyldemiddel-materiale som anvendtes som vandtast indpakning omkring de isolerede elektriske ledninger. Fx viser det sig, på grundlag af accelererede varmeoxydationslaboratorieprøver i differential-scanning-kalorimetre ved 200°C i nærværelse af kobber, at krystallinske polymerer, der for en stor del er afledt af pfopy-len og indeholder 1 vægt% af en blokeret antioxydant af fenoltype og 1 vægt% af en hydrazidforbindelse, har en induktionsperiode på kun ca. 10 minutter efter ekstraktion i 8 timer ved 85°C i USP-vaseline sammenlignet med ca. 100 minutter før ekstraktion.

Det er formålet med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe et formstof af den ovenfor angivne art med en væsentligt forbedret stabilitet, navnlig under de ovenfor angivne specielle betingelser.

Dette opnås med et stabiliseret formstof af den ovenfor angivne type, som er ejendommeligt ved, at stabilisatorblandingen er ekstraktionsbestandig og beregnet på basispolymeren består af: a) mellem ca. 0,4 og 1,6 vægt% af tetraesteren af penta-erytritol med 3-(3’,5'-di-t-butyl-41-hydroxyfenyl)-propionsyre, b) mellem 0,1 og ca. 0,4 vægt% N,N'’'-diacetyl-N',N"~ adipoyldihydrazid, og 4 U2423 c) mellem ca. 0,15 og ca. 0,8 vægt% af et lineært for-estringsprodukt med en gennemsnitlig molekylvægt på mindst 1500 vundet ved kondensationsreaktion mellem 3,31-tiodipropionsyre og glykoler med den almene formel HO-R-OH hvor R er en cykloalkylen- eller en forgrenet alkylengruppe, hvori det kulstofatom, som er bundet til hver -OH-gruppe, er et primært kulstofatom, hvorhos mængden af (a) er større end både mængden af (b) og mængden af (c), og mængden af (c) er i det mindste ca. lige så stor som mængden af (b).

Det fremgår at den foreliggende opfindelse bygger på en kombination af tre stabilisatorer (a), (b) og (c) som falder ind under den i kravets indledning angivne definition, hvilket også gælder enkelte blandt et større udvalg af kombinationer, som kendes fra DS patentskrift nr. 3.734.885. Der er imidlertid tale om specielt udvalgte stabilisatorer indenfor disse rammer og bestemte kritiske og usædvanlige koncentrationer og mængder, hvorved der opnås en overraskende langvarig beskyttelse af isoleringerne mod nedbrydning.

Således er komponenten (b) fælles for den kendte teknik og den foreliggende opfindelse. Som komponenten (c) anvendes ifølge kendt teknik dilauryltiodipropionat, mens denne komponent ifølge opfindelsen skal være en polyester. For komponenten (a) er der ifølge den kendte teknik tale om en okta-decylester mens der ifølge opfindelsen anvendes tetraesteren af pentaerytritol. Desuden anvendes denne komponent som den dominerende komponent i stabilisatorblandingen, mens komponenten (b) ifølge den kendte teknik altid anvendes i større mængder end komponent (a).

Et særligt velegnet temperaturstabilt formstof ifølge opfindelsen under de omtalte specielle kritiske betingelser er baseret på en kopolymer af to eller flere α-olefiner, hvoraf propylen udgør mindst 75 vægt%, medens ætylen udgør resten eller den overvejende del deraf.

Det fremgår af resultaterne fra omstående eksempel 2, batch 7, eksempel 3, batch 10, 10A og 14, eksempel 4, batch 16 og 16A samt eksempel 5, batch 20, at der opnås en særlig god stabilisering hvis stabilisatoren, beregnet på basispolymeren, består af: 5 U2Å23 mellem ca. 0,6 og ca. 1,2 vægt% af komponent (a), mellem ca. 0,15 og ca. 0,3 vægt% af komponent (b), og mellem ca. 0,3 og ca. 0,6 vægt% af komponent (c), hvorhos koncentrationen af komponent (a) er i det mindste det dobbelt af koncentrationen af komponent (b), og koncentrationen af komponent (c) er i det mindste det samme som koncentrationen af (b), men betydeligt mindre end koncentrationen af (a) .

En særlig velegnet stabilisatorblanding af den ovenfor nævnte sammensætning til anvendelse i det nævnte særligt velegnede temperaturstabile formstof er en sådan, hvori komponent (c) er en lineær polyester med en middelmolekylvægt på ca. 2000 og dannet af 3,3*-tiodipropionsyre og 1,4-cyklohexan-dimetanol, jvf. omstående eksempel 2, batch 7. For en sådan stabilisatorblanding gælder at de bedste resultater opnås med et vægtforhold mellem komponenterne (a), (b) og (c) på ca. 4:1:2, jvf. batch 10 og 16 i forhold til batch 10A og 16A i de omstående eksempler nr. 3 og 4.

Det temperaturstabile formstof Ifølge opfindelsen bibeholder en høj grad af termisk oxydativ stabilitet i nærværelse af kobber selv når det udsættes for vaseline eller andre bløde kulbrinteformstoffer eller -geleer. Denne exceptionelle optrædes opnås ved anvendelse af de nævnte tre forskellige stabilisatortilsætningsmidler i den angivne særlige sammensætning. For at sikre et forøget synergistisk niveau af oxy-dationsbestandighed under tilstedeværelse af både kobber og et blødt kulbrintemedium, såsom vaseline, har det vist sig, at disse tre komponenter må sættes til det polypropylenbaserede materiale i omhyggeligt foreskrevne afstemte koncentrationer. Koncentrationen af komponent (b), N,N'''-diacetyl-N", Ν''-adipoyldihydrazid, er begrænset til en mindre fraktion af 1 vægt% af den propylenbaserede polymer mens komponent (a) tilsættes i en meget større koncentration, fortrinsvis mindst det dobbelte (og sædvanligvis mindst det tredobbelte) af koncentrationen for komponent (b). Koncentrationen af polyesterkomponent (c) ligger i almindelighed mellem de to andre komponenter, dvs. den skal være mindst ca. det samme som koncentrationen for komponent (b) og væsentligt under 142423 6 koncentrationen for komponent (a). I virkeligheden opnås sædvanligvis maximal synergisme af den ovenfor beskrevne type af oxy-dationsbestandighed i propylenbaserede systemer af praktisk interesse når vægtkoncentrationen af (a) er nær ved det dobbelte af den for (c) og ca«* fire gange så stor som den for (b).

Polymersystemer af særlig interesse er sådanne hvori polymerindholdet overvejende afledes af α-monoolefiniske alifatiske . kulbrinter med 2-8 kulstofatomer, hvori propylen svarer til den største del af monomerindholdet, dvs propylen repræsenterer mindst 60 vægt% ( og fortrinsvis mindst 75 vægt%) af det samlede α-olefinindhold. Særligt foretrukne systemer er sådanne hvori ætylen i enten homo- eller kopolymeriseret tilstand udgør, mellem 2 og., ca. 25% af pr opy lenindholdet, fx i høj grad krystalinske propylenbaserede kopolymerer hvori ætylen svarer til fra ca. 3 til ca. 15% af dettes samlede vægt.

Den. . primære overvejende stabilisator (a), dvs pentaerytri-toltetraesteren af 3-(3', 5'-ditertiær-butyl-4'-hydroxyfenyl)-propionsyre, tilsættes i koncentrationer på mellem ca. 0,4 og ca 1,6 vægt% og fortrinsvis mellem ca. 0,6 og 1,2%.

Koncentrationen af det andet tilsætningsmiddel (b), dvs.

N, . Ν''’-diacetyl-N’, Ν'1-adipoyldihydrazid holdes mellem ca. Q, 1 og ca. 0,4 vægt% og fortrinsvis mellem ca. 0,15 og ca. 0,3%.

Koncentrationen af det tredie tilsætningsmiddel (c) dvs den lineære . polyester,'. er endeligt regule ret til mellem ca. 0,15 og ca. 0,8 vægt%, fortrinsvis mellem ca- O, 3 og ca. 0,6%.

Desuden er som tidligere nævnt de relative mængder af de tre tilsætningsmidler omhyggeligt koordinerede således at koncentrationen af (a) er meget større end den for enten (b) eller (c) og mængden af (c) er ikke mindre end omtrent det samme som (b). Tilsætningsmiddel (c) anvendes fortrinsvis i et højere koncentrationsniveau end (b) og koncentrationen af (a) er større end koncentrationerene af (b) og (c) tilsammen. I ideelle tilfældeer vægtforholdene af (a):(c):(b) ca. 4:2:1.

alle tre stabilisatoriranponenter i formstoffet ifølge opfindelsen er valgt blandt de overordentligt mangfoldige organiske forbindelser som har været foreslået s'om besiddende evne til .at: tilvejebrin- 142423 7 ge forøget termisk bestandighed og oxydationsbestandighed i polymere systemer. Egnede metoder til fremstilling af disse er derfor allerede beskrevet i den tidligere teknik. En almen metode . til fremstilling af komponent (a) beskrives således i USA-patentskrift 3.285.855.

Ligeledesbeskrives komponent (b) i USA-patentskrift 3.734.885 sammen med metoder til fremstilling deraf. Endelig beskriver USA-patentskrift 3.590.056 metoder til omsætning af tiodipropionsyre med glykoler · til fremstilling af lineære · polyesterstruk turer analoge med den grundliggende struktur som karakteriserer de polyesterforbindelser som udgør komponent (c).

I denne forbindelse har de foretrukne komponent-(c}-før-bindelser relativt højere molekylvægt end de fleste polyestre af tiodipropionsyre som specielt er beskrevet i USA-patentskrift nr. 3.590.056. De polyestre som anvendes i forbindelse med den foreliggende opfindelse skal således have en gennemsnitlig molekylvægt på mindst ca-. 1500 og fortrinsvis 2000 eller større. Et ideelt molekylvægtsområde viser sig fx at ligge mellem ca. 2000 og ca. 6000.

Opfindelsen belyses nærmere i det følgende ved hjælp af nogle eksempler som viser hvorledes visse mængder af de ovenstående tre stabilisatorkomponenter bidrager til forbedret stabilitet hos polypropylenbaserede polymerblandinger under indvirkning af både metalliske oxydationskatalysatorer, såsom kobber, og bløde kulbrinteextraktanter, såsom vaseline. I alle disse eksempler er koncentrationerne., og forholdene for alle komponenter angivet på vægtbasis.

Experimental fremgangsmåde som anvendes i eksemplerne.

Den anvendte basispolymer var en i høj grad krystallinsk kopylymer af propylen og ætylen indeholdende ca. 12 vægt# ætylenen-heder og med en vægtfylde på ca. 0,9 og en smelteindex ved 230°C på ca. 3g/10 minutter.

Prøvestykkerne fremstilledes ved formpresning af 0,25 mm plader af blandinger fremstillet ved valsning i et laboratorie-Banbury-apparat af en afvejet prøve af ovennævnte kopolymer med visse kombinationer af følgende tre stabilisatorkomponenter: 8 142423 (a) pentaerytritoltetraesteren a£ 3-(31» 5’-ditertiær butyl-4'-hydroxyfenyl)-propionsyrev (b) N , N' ’'-diacetyl—Nf, Ν''-adipoyldihydrazid, og (c) det kondenserede polymere reaktionsprodukt fra en for-estringsreaktion mellem 3» 3' -tiodipropionsyre og en cykloalkylenglycol el-ller en forgrenet alkylenglykol.

I alle hovedeksemplerne var glykolen 1,4-cyklohexandime-tanol og middelmolekylvægten for den resulterende lineære polyester var ca. 2000. Alternative forbindelser anvendtes som komponent (c) i de kompletterende eksempler i overensstemmelse med hvad der er angivet.

Den relative stabilitet af prøveblandingerne bestemtes ved hjælp af følgende accelererende ældningsprocedure. Kvadratiske prøvestrimler på 38,1 mm x 38,1 mm blev udskåret fra hver 0,25 mm plade. Efter nedsænkning af hver prøvestrimmel i vaseline af kvaliteten USP ved 85°C i 8 timer blev strimlerne strøget rene og hængt i en ovn med cirkulerende luft ved 85°C i 18 timer.

Til sidst blev der skåret en lille plade med en diameter på ca. 6,35 mm fra hver og en af disse extraherede prøvestrimler og anbragt på en kobberpande i et differentialtskanningkalori-meter af mærket duPont hvor den blev opvarmet til 200°c og underkastedes en differentiel termisk analyse i ren oxygenatmosfære.

Den ved denne analyse bestemte induktionsperiode i minutter inden der begyndte en hurtig exoterm oxydativ nedbrydning giver en god indikation på den relative stabilitet for prøveblandingerne i underjordiske kabelinstallationer.

Eksempel 1.

Resultaterne af en klassificering af seks forskellige blandinger på ovenstående måde mens man holdt den samlede stabilisatorkoncentration konstant på 0,8% og varierede mængderne af de tre individuelle stabiliseringskomponenter er vist i følgende tabel: 9 U2423

Batch Komponentkoncentrationer (%) DTA-induktionstid nr. (a)__(cj (min) 1m 0,5 0,1 0,2 36 1AM 0,5 0,15 0,15 32 2 0,1 0,2 0,5 18 3 0,5 0,2 0,1 26 4 0,1 0,5 0,2 23 4Am 0,4 0,2 0,2 31 m Batch hvori (a)> (b) og (a)^>(c) og (c)]>(b).

Eksempel 2.

På en måde analog med den i eksempel 1 beskrevne holdtes den samlede stabilisatorkoncentration konstant på 1,1% mens man varierede mængderne af de enkelte komponenter med følgende resultat :

Batch Komponentkoncentrationer (%) DTA-induktionstid ved nr. (a) (b)_(c) 200°C min.

5m 0,8 0,1 0,2 43 5Am 0,8 0,15 0,15 40 6 0,2 0,1 0,8 25 7x 0,6 0,2 0,3 42 7Am 0,5 0,3 0,3 38 8 0,2 0,4 0,5 26 9 0,4 0,5 0,2 30 m Batch hvori (a)>(b) og (a)>(c) og (c)^(b).

Når Batch 7 blev gentaget under anvendelse af en lineær polyester med en middelmolekylvægt på over 1500 dannet vedko-· kondensation af 3,3'-tiodipropionsyre med neopentylglykol i stedet for 1,4-cyklohexandimetanolpolyesteren som komponent (c) var DTA-induktionstiden 38 minutter. Når imidlertid den analoge polyester fremstillet ved forestring af 3,3'-tiodipropionsyre med ætylenglykol anvendtes som komponent (c) i en anden Batch 7' var DTA-induktionstiden kun 20 minutter.

142123 ίο

Eksempel 3» I dette tilfælde blev der foretaget en sammenligning hvori man varierede de enkelte komponenter samtidig med at man holdt det samlede stabilisatorindhold på 1,4%. Der vandtes følgende resultater:

Batch Komponentkoncentrat ioner (%) DTA-Induktionstid nr. (a) (b)_(c) ved 200°C, min.

9A1 1,0 0,2 0,2 55 101 0,8 0,2 0,4 62 10A1 0,8 0,3 0,3 54 11 0,8 0,4 0,2 40 12 0,2 0,4 0,8 26 13 0,4 0,8 0,2 32 141 0,9 0,2 0,3 57 151 0,6 0,3 0,5 53 15A1 0,6 0,4 0,4 45 x Batch hvori (a)p»(b) og (a)>(c) og (c)>(b).

=SS,

Eksempel 4.

Lignende prøver udførtes med en samlet stabilisatorkoncentration på ca. 1,6% under opnåelse af følgende resultater:

Batch Komponentkoncentrationer (%) DTA-induktionstid nr. (a)_£b]_(c) ved 200°C, min, 161 0,9 0,23 0,46 74 16A1 1,0 0,3 0,3 67 17 0,5 0,85 0,85 54 181 0,7 0,6 0,6 65 18A1 0,8 0,4 0,4 64 19 0,7 0,3 0,3 46 19A 0,7 0,7 0,7 57

Batch hvori (a)>(b) og (aj>(c) og (c)>(b).

11 142423

Hvis man i stedet anvender en lineær polyester med omtrent samme middelmolekylvægt dannet ved kokondentation af 3,3’-tiodipropionsyre med 2,2,4,4-tetrametylcyklobuten-l,3-diol som komponent (c) i ovenstående eksempel opnås der i det væsentlige samme stabilitetsresultat.

Eksempel 5.

I dette eksempel sammenlignedes der mellem forskellige mængder af de enkelte stabilisatorer med en samlet koncentration på ca. 2% med følgende resultat:

Batch Komponentkoncentrationer (%) DTA-induktionstid nr. (a) (b) (c) ved 200°C, min.

20« 1,0 0,3 0,7 99 20 A« 1,0 0,5 0,5 89 21 0,7 0,3 1,0 64 22« 1,6 0,1 0,3 84 22A« 1,2 0,4 0,4 92 23 0,6 0,8 0,6 63 24 0,4 0,8 0,8 54

Batch hvori (a)^r(b) og (a)^>(c) og (c)^>(b).

Ved analyse af de ovenstående eksempler fremgår at for en given samlet mængde af forenede stabilisatortilsætningsmidler er de resultater som vindes under de beskrevne forsøgsbetingelser hvor de enkelte stabilisatorkoncentrationer overholder betingelserne (a)>(b) og (a)>(c) og (c) ^ (b) iøjnefaldende overlegne i sammenligning med dem der vandtes når en hvilken som helst af de relative mængder af to eller flere af de nævnte enkelte komponenter ændredes.

Som det vil være klart for fagmanden kan der foretages betydelige variationer og yderligere modifikationer i de kompletterende elementer af den foreliggende opfindelse mens man stadig nyder fordelene hos den grundlæggende ide. Den propylenbaserede polymer kan fx omfatte forskellige kopolymerer af propylen eller blandinger af andre polymerer og/ eller kopolymerer indbe- 12 142423 fattende homopolymerer og kopolymerer med monomere såsom ætylen og butener. Også forskellige supplerende tilsætnings-midler kan anvendes i mindre mængder til deres kendte specielle funktioner, såsom farvestoffer og pigmenter til farvekodning, forenklet identifikation osv., og anti-syrer, ultraviolet-lys-absorberende midler osv., til neutralisation af potentielt skadelige midler som findes under visse specielle anvendelser.

Naturligvis må det understreges at hovedanvendelsen for formstoffet . ifølge opfindelsen ligger i området elektrisk isolering, navnlig som tråd- og kabelbelægninger. I dette område, hvor de elektriske egenskaber er så betydningsfulde, skal tilsætningsmidler som har tendens til at afvige derfra derfor undgås eller omhyggeligt begrænses i koncentrationen. I forbindelse hermed skal det særligt bemærkes at anvendelsen af de forenede stabilisatortilsætningsmidler i de mængder som anbefales i-følge den foreliggende opfindelse, dvs de totale mængder op til ca. 2,5 vægt%, har vist sig at have en meget ringe virkning på de elektriske egenskaber, såsom dielektricitetskonstant og tabs-faktor bestemt ifølge ASTM D-150-64T.

Claims (3)

13 142423

1. Temperaturstabilt, normalt fast formstof på basis af en propylenpolymer, især til brug i tæt berøring med kobber, hvilket formstof indeholder en stabilisatorblanding bestående af: a) en ester af 3-(3',5'-di-t-butyl-41-hydroxyfenyl)-propionsyre, b) N,N'''-diacetyl-N',N"-adipoyldihydrzid, og c) en ester af 3,3'-tiodipropionsyre, kendetegnet ved, at stabilisatorblandingen er ekstraktionsbestandig og beregnet på basispolymeren består af: a) mellem ca. 0,4 og 1,6 vægt% af tetraesteren af penta-erytritol med 3-(31,51-di-t-butyl-4'-hydroxyfenyl)-propionsyre, b) mellem 0,1 og ca. 0,4 vægt% N,N1''-diacetyl-N',N"-adipoyldihydrazid, og c) mellem ca. 0,15 og ca. 0,8 vægt% af et lineært for-estringsprodukt med en gennemsnitlig molekylvægt på mindst 1500 vundet ved kondensationsreaktion mellem 3,3'-tiodipropionsyre og glykoler med den almene formel HO-R-OH hvor R er en cykloalkylen- eller en forgrenet alkylengruppe, hvori det kulstofatom, som er bundet til hver -OH-gruppe, er et primært kulstofatom, hvorhos mængden af (a) er større end både mængden af (b) og mængden af (c), og mængden af (c) er i det mindste ca. lige så stor som mængden af (b).

2. Formstof ifølge krav 1, kendetegnet ved, at basispolymeren er en kopolymer af to eller flere mono-a-olefiner, hvoraf propylen udgør mindst 75 vægt%, medens ætylen udgør resten eller den overvejende del heraf.

3. Formstof ifølge krav 1, kendetegnet ved, at stabilisatorblandingen beregnet på basispolymeren består af mellem ca. 0,6 og ca. 1,2 vægt% af komponent (a), mellem ca. 0,15 og ca. 0,3 vægt% af komponent (b), og