DK142587B - Fremgangsmåde til farvning af tekstilfibre og -materiale af basisk karakter ved udtømningsfarvning i et vandfrit farvebad. - Google Patents

Description

(11) FRERRLÆB6ELSESSRRIFT 1 ^1-2587 DANMARK (δ1) ,nt C| 3 0 06 p 1^0 • (21) Ansøgning nr. 219^/γθ (22) Indleveret den JQ. apr. 19?° (24) Løbedag JO. apr. 1970 (44) Ansøgningen fremlagt og fremtaggetaesskriftetoffentHggjortden 24. HOV. 19^0

DIREKTORATET FOR

PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET (30) Prioritet bageret fre den

JO. apr. 1969, %12J5J, FR

26. nov. 1969# 6§4θβ84, FR

20. mar. 1970, 70115J7, FR

OD gROUPEMENT D'INTERET ECONOMIftUE 5TX, 5 bis, rue de Berri, Paris 8e, FR.

F2) Opfinder: Remy Blanc, 19, Rue des Chartreux, 69 I^yon, FR: Willy Hess, 28, Chemin du Marfcelet, 69 Limas, FR: Georges Ramler, Montee St Koch, 69 Villefranche Sur Saone, ER.

(74) Fuldmegtig under sagens behandling;

Ingeniørfirmaet Lehmann & Ree._ (54) Fremgangsmåde til farvning af tekstilfibre og -materiale af basisk karakter ved udtømningsfarvning 1 et vandfrit farvebad.

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til farvning af tekstilfibre og -materiale af basisk karakter ted udtømningsfarvning i et vandfrit farvebad, som indeholder mindst St polært organisk opløsningsmiddel i form af én eller flere eventuelt halogenerede alkoholer med op til 4 carbonatomer, hvori farvestofferne er opløselige, et ikke-polært opløsningsmiddel i form af et halogeneret earbonhydrid, hvori farvestofferne er uopløselige eller fcungtopløselige, og eventuelt en mindre mængde syre.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at der anvendes et bad, som på basis af 1000 volumenenheder indeholder 20-150 volumenenheder polært organisk opløsningsmiddel og eventuelt op til 10 volumenenheder syre, hvorhos resten udgøres af det ikke polære opløsningsmiddel, og at der under farvningen kontinuerligt foretages en fjernelse fra badet af det eller de polære opløsningsmidler i væske- eller dampform.

142587 I beskrivelsen til tysk patent nr. 239.193 er der beskrevet en farvemetode, hvorved der som farvemiddel anvendes en med aliphatiske syrer syrnet alkoholopløsning indeholdende carbontetra-ehlorid, hvorhos mængden af polært opløsningsmiddel udgør ca. 300 volumenenheder, mængden af ikke-polært opløsningsmiddel ca. 665 volumenenheder og mængden af syre ca. 35 volumenenheder pr. 1000 volumenenheder farvebad.

I beskrivelsen til fransk patent nr. 1.483.030 er der generelt beskrevet en farvningsmetode, hvorved der i stedet for vandige farvebade anvendes bade bestående af blandinger af forskellige opløsningsmidler, herunder blandinger af ikke-polære opløsningsmidler og polære opløsningsmidler.

Der opnås ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen en kraftig fiksering af farvestoffet og derved en god farvning af det behandlede materiale. Dette skyldes den progressive fjernelse af polært opløsningsmiddel fra et bad, hvoraf det polære opløsningsmiddel udgør en forholdsvis begrænset del. Ved denne kontinuerlige eliminering af det polære opløsningsmiddel, hvori farvestoffet er opløseligt, fratages farvestoffet sit bæremedium, og der opnås herved den tilstræbte gode fixering på tekstilfibrene eller -materialet.

En særligt foretrukket udførelsesform for fremgangsmåden er ejendommelig ved, at farvningen indledes ved omgivelsernes temperatur, og at badets temperatur gradvis forøges i et tidsrum på mellem 30 og 60 minutter, indtil den er nået op på mellem 85 og 120 C, hvorhos sidstnævnte temperatur opretholdes i et tidsrum på mellem 15 og 45 minutter. Anvendelsen af denne relativt høje farvningstemperatur begunstiger en hurtigere og mere effektiv fjernelse af det polære opløsningsmiddel og derved en fremskyndelse af farvningsoperationen.

Ved en yderligere foretrukket udførelsesform for fremgangsmåden ifølge opfindelsen udføres farvningen under normalt tryk, og det eller de polære opløsningsmidler fjernes i dampfase og recirkuleres eventuelt delvis til farvebadet efter kondensation. Herved opnås et reduceret forbrug af polært opløsningsmiddel.

Yderligere en foretrukket udførelsesform for fremgangsmåden er ejendommelig ved, at farvningen udføres under et tryk, som er højere end atmosfærisk tryk, at der fra badet udtages en væskefraktion, som omfatter en blanding af det eller de polære organiske opløsningsmidler og det ikke-polære opløsningsmiddel, at der fra denne blanding helt eller delvis skilles det eller de polære organiske opløsningsmidler, og at der kontinuerligt foretages en recirkulation af 3 142587 den resterende væskefraktion til badet.

Ved at udføre farvningen under overatmosfærisk tryk opnås en yderligere forbedring af farvestoffets fixering til tekstilfibrene eller -materialet, men der kræves da, at der tages de nævnte forholdsregler til at udvinde det ikke-polære opløsningsmiddel, før det recirkuleres.

Der anvendes fortrinsvis et bad, som består af flere polære opløsningsmidler sammen med det ikke-polære opløsningsmiddel. Det har f.eks. vist sig, at det for at opnå gode farvningsbetingelser er særligt fordelagtigt at anvende som polært opløsningsmiddel en blanding af methanol og isopropanol og som ikke-polært opløsningsmiddel per-chlorethylen.

Det kan også være hensigtsmæssigt som polært opløsningsmiddel at anvende i det mindste én forbindelse, som er i stand til at danne en azeotrop med det ikke-polære opløsningsmiddel. Der anvendes navnlig et bad bestående af en halogeneret aliphatisk alkohol, som er i stand til at danne en azeotrop med perchlorethylen. Blandt halogenerede alkoholer, som kan komme på tale, kan der nævnes chlor-2-ethanol, brom-2-ethanol, chlor-1-propanol og chlor-2-propanol.

Mængderne af polære opløsningsmidler varierer som nævnt mellem 20 og 150 volumendele pr. 1000 dele af farvebadet. Når man anvender en blanding af polære opløsningsmidler, især methanol og isopropanol, er de respektive vægtmængder af alkoholerne de samme.

Desuden sættes der eventuelt små mængder syre, såsom eddikesyre, til farvebadet. Almindeligvis udgør syremængden op til 5 dele af badet. Når man anvender en halogeneret aliphatisk alkohol, som det er forklaret ovenfor, kan mængden forøges til 10 dele pr. 1000 dele.

Man kan også erstatte hele mængden eller en del af eddikesyren med en stærkere syre, som f.eks. monochloreddikesyre.

Fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse er navnlig anvendelig til farvning af garner sammensat af kontinuerlige eller diskontinuerlige fibre under alle former, såvel som fibre, som befinder sig i flokmasser, bånd, vat, kårde, o.s.v. Fremgangsmåden kan ligeledes anvendes i forbindelse med vævede stoffer, strikvarer, uvævede stoffer, forudsat at stoffet er løst opviklet på en perforeret vævebom, som danner en art spole, og farvningen foretages ved hjælp af en cirkulationspumpe. Ved en anden udførelsesform kan de nævnte stoffer være anbragt sammenlagt enten i et cirkulationsapparat eller i en roterende perforeret tromle. Man kan ligeledes udføre farvningen i tanke forudsat, at der er tale om tanke, som er tætte med hensyn til de anvendte opløs- t 4 142587 ΠΐΠΡίίίίΰΙϋΓΐ i?l ?r £°rsJnet med indfyldningsorganer, således at tabet af opløsningsmiddel ved fordampning under indføringen af stofferne-, der skal farves, reduceres til et minimum.

Blandt fibre, som har basisk karakter og som kan behandles, kan der nævnes polyamiderne 6,6-6 og 11, uld, fibre, som er blevet "animaliseret” ved podning eller på anden måde og mere generelt alle fibre, som kan farves med anioniske farvemidler i en eller anden form, navnlig sure og .præmetalliserede sure farvemidler.

Hvis der er fare for, at vandet, som kan blive ekstraheret fra fibrene ved hjælp af opløsningsmidlerne i farvebadet, kan fremkalde en udskilning i dette bad, er det fordelagtigt og endog nødvendigt at gennemføre en forudgående behandling for fra det stof, som skal farves, at fjerne det ekstraherbare vand ved hjælp af et vandsugende opløsningsmiddel som f.eks. varm perchlorethylen. Ydermere har denne forbehandling i visse tilfælde den fordel, at der samtidig sker en fjernelse af snavs og andre bestanddele (såsom indfedtningsmiddel), som er opløselige i opløsningsmidlet fra fibrene.

Farvemidlerne anvendes uden tilsætningsmidler, d.v.s. at de kun indeholder en minimal mængde urenheder hidrørende fra fremstillingen af farvemidlerne. Det drejer sig således i virkeligheden om farvemidler med en maksimal koncentration, hvorfor det er unødvendigt at foretage rensninger ved ekstraktion og krystallisation eller ved andre fremgangsmåder.

I praksis udføres farvningsoperationen fortrinsvis på følgende måde: I det tilfælde, hvor der anvendes en blanding af methanol, isopropanol og perchlorethylen, opløses det pulverformede farvemiddel først ved omgivelsernes temperatur i methanol. Derpå sættes isopropanol til opløsningen, og man indfører blandingen i polychlorethylen. Endelig tilsættes i givet fald iseddikesyre.

Hvad angår anvendelsen af et polært opløsningsmiddel, som er i stand til at danne en azeotrop med det ikke-polære opløsningsmiddel, har det vist sig, at en blanding af chlor-2-ethanol og perchlorethylen og specielt den azeotropiske sammensætning af 24,3 vægtdele af den førstnævnte bestanddel og 75,7 vægtprocent af den anden bestanddel (kogepunkt: 110-111°C ved 760 mm Hg) repræsenterer et godt opløsningsmiddel for størsteparten af farvemidler. Det er således let at anvende denne blanding, f.eks. en blanding, som er opnået ved destillation af et forud anvendt farvebad til opløsning af farvemidlerne og dernæst at tilsætte supplerende mængder perchlorethylen for at opnå de c U2587 o tilstræbte forhold og eventuelt organisk syre. For visse farvemidler kan det imidlertid være nødvendigt at opretholde en ringe mængde methanol, isopropanol eller en blanding heraf sammen med den azeotropiske sammensætning under opløsningstrinnet. Man kan imidlertid også undgå dette og i stedet for til badet sætte større mængder eddikesyre end ovenfor nævnt eller en stærkere syre, idet denne tilsætning foretages ved fremstillingen af badet eller gradvis og efter en vis farvningstid.

Når badet er blevet sammensat indføres det i farveappara-tet, hvori der forud er indført tekstilstoffet, som ikke underkastes nogen forudgående affedtning undtagen i det tilfælde, hvor det drejer sig om stoffer med limede kædetråde.

Farvningsoperationen begynder ved omgivelsernes temperatur. Dernæst opvarmes badet gradvis i et tidsrum, som kan ligge mellem 30 og 60 minutter, indtil man når et temperaturområde på mellem 85 og 12CTC. Den valgte sluttemperatur opretholdes i et tidsrum, som kan variere mellem 15 og 45 minutter. Fremgangsmåden udføres under normalt tryk eller i en autoklav under overtryk.

Den samlede varighed afstemmes efter udtømningsgraden for badet bedømt ved farvningen af en prøve, som forud er blevet indført i badet. Samme metode gør det også muligt at indstille den optimale varighed af den gradvise opvarmning, idet der henføres til systematisk udførte forsøg under farvningen af prøver, hvis farver bedømmes ved hjælp af et kolorimeter.

Temperaturerne og varigheden af den anvendte operation er principielt en funktion af kogepunkterne for de valgte polære opløsningsmidler. Når man arbejder med lette aliphatiske alkoholer, f.eks. methanol og isopropanol, er sluttemperaturen af størrelsesordenen 80-85°C og varigheden af den gradvise opvarmning omkring 30 minutter. Det tidsrum, hvori denne temperatur opretholdes, er i det væsentlige den samme. Hvis man anvender et bad, som består af chlor-2-ethanol og per-chlorethylen, tillader kogepunktet for den azeotrop (110-111°C), som dannes udfra disse to forbindelser, at farvningen kan udføres ved en temperatur på op mod 100°C og at varigheden af den gradvise opvarmning kan forøges op til 45 og endog 60 minutter. Naturligvis kan de angivne temperaturer variere i en vis grad som en funktion af trykbetingelserne.

Der foretages som nævnt kontinuerligt under farvningen udtagning af det eller de polære opløsningsmidler (i det efterfølgende betegnet polær bestanddel) i væske- eller dampfase.

Resultatet heraf er, at farvemidlerne, som efter at g 142587 være blevet ensartet fordelt i stoffet, som skal farves, gradvis befries for den bestanddel, hvori de er opløselige, og som følge af den energi, som tilføres i form af varme, fikseres de endnu bedre på stoffet som følge af, at der ved slutningen af operationen kun er et opløsningsmiddel, hvori de er uopløselige, til stede. Denne fiksering begun-stiges yderligere af den kendsgerning, at farvningstemperaturen ikke længere er begrænset af kogepunktet for den polære bestanddel og kan forøges mere end når man ikke har foretaget nogen fjernelse, idet man dog holder temperaturen indenfor det samme generelle område, som er omtalt ovenfor. I praksis kan man, så snart farvebadet, som holdes under et tryk, som er lig med eller over atmosfærisk tryk, har nået i det mindste den teoretiske kogepunktstemperatur for den polære bestanddel under normalt tryk,på regelmæssig måde foretage den nævnte fjernelse.

Mår farvningen udføres under normalt tryk fjernes den polære bestanddel således i dampfase. Dernæst kondenseres den let ved hjælp af kendte midler og recirkuleres eventuelt delvis til farvebadet. Når man opererer under et tryk, som er højere end atmosfærisk tryk, går man frem på den måde, at man udtager en væskefraktion af badet indeholdende en blanding af den polære bestanddel og af det ikke-polære opløsningsmiddel. Pra denne blanding skilles helt eller delvis den polære bestanddel, og den resterende væskefraktion recirkuleres kontinuerligt til farvebadet. Den polære bestanddel fraskilles ved kendte metoder. Således kan den væskefraktion, som udtages fra farveautoklaven, føres til et ekspanderingsapparat, som almindeligvis betegnes en "flash", hvori adskillelsen mellem polære og ikke-polære opløsningsmidler finder sted. Den polære bestanddel fordampes hurtigt ved ekspansionen og opsamles i den øverste del af apparatet, medens det ikke-polære opløsningsmiddel udvindes ved bunden af apparatet og recirkuleres til farvebehoIderen.

På denne måde befries farvebadet progressivt for den polære bestanddel, som udgør et opløsningsmiddel for farvemidlet,og muliggør således, at sidstnævnte, som er uopløseligt eller ringe opløseligt.i det ikke-polære opløsningsmiddel, påføres fibrene på en meget homogen måde.

Farvebadet arbejder med konstant volumen, idet den progressive fjernelse af polær bestanddel kompenseres ved tilsvarende tilsætning af ikke-polært opløsningsmiddel.

Generelt set sker fjernelsen af den polære bestanddel på reguleret måde, hvilken fraskillelsesteknik, der end anvendes. Uanset 7 142587 om man i farvebadet genindfører en del af den fraskilte polære bestanddel sammen med det genudvundne ikke-polære opløsningsmiddel, betinger hastigheden for fjernelsen udtrækningen af farvemiddel fra badet, d.v.s. påføringen af farvemiddel på fibrene, som skal farves. Man har således konstateret, at destillationshastigheden skal være omvendt proportionalt med mængden af farvemiddel i badet. Ved begyndelsen af farvningen, hvor der er meget farvestof i badet, kan destillationshastigheden være relativ lille, hvorimod fjernelsen af den polære bestanddel ved slutningen af farvningen fremskyndes, indtil denne bestanddel er blevet fuldstændig elimineret.

Efter farvningen er en skylning, som udføres i selve farveapparatet ved omgivelsernes temperatur, oftest nødvendig i tilfælde af sorte og mørke nuancer. Den er ikke strengt nødvendig med mellemnuancerne og de lyse nuancer, hvor udtrækningen af badet er næsten total. I praksis er det imidlertid ofte bedre at foretage en skylning i alle tilfælde for at eliminere lugten af eddikesyre, med mindre farverne er meget lyse, eller syremængden er ubetydelig, eller i tilfælde, hvor lugten af syre elimineres i tilstrækkelig grad under tørringen. Når der indgår meget store mængder syrer, foretager man to efter hinanden følgende skylninger, idet der efter behov tilsættes en mindre mængde organisk base, såsom triethanolamin, piperidin og mor-pholin, til det første skyllebad. Ifølge et karakteristisk træk ved opfindelsen udføres skylningen eller skylningerne ved hjælp af ikke-polært opløsningsmiddel.

Efter skylningerne bortpresses væske, og der foretages en tørring i kendte apparater.

En særlig betydningsfuld fordel ved fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse er, at farvebadet, når det indeholder bestanddelene i de ovenfor angivne mængder, ikke fremkalder større korrosion og vanskeligt bryder i brand.

Endelig frembyder genudvindingen af de organiske opløsningsmidler ingen særlige problemer og kan praktisk taget være total, hvad angår de ikke-polære opløsningsmidler. Man har f.eks. konstateret ved en række forsøg, at man ved fraktioneret destillation af farvebadet og med destillationsbundene på en temperatur på mellem 70 og 123°C kan genudvinde næsten den totale mængde eddike-' syre og 91,1% perchlorethylen. løvrigt har en fraktioneret destillation af badet hidrørende fra en første skylning med perchlorethylen muliggjort en genudvinding af 99,^3» af dette opløsningsmiddel.

142587 o

Endelig har man genvundet perchlorethylenen, som er anvendt ved en anden skylningsoperation i en mængde på 99 s 7$ ved rensning ved en temperatur på mellem 68 og 120°C. De fraktioner af opløsningsmiddel, som genvindes ved destillation, kan genanvendes i nye farvebade efter en simpel blegning på aktiv kul.

De efterfølgende eksempler angiver udførelsesformer for fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse. De angivne procentdele er udtrykt på vægtbasis, og de angivne mængder er baseret på volumen.

Efterfølgende eksempler 1-3 illustrerer den udføreises-form, hvor der i væskefase fjernes polær bestanddel. Eksemplerne 1 og 2 vedrører anvendelsen af fremgangsmåden til farvning af polyamid 6-6, denierværdi 1040, til brug til fremstilling af tæpper i form af cylindriske spoler, hvor der er tæt opviklet 750 g på hver og farvet ved anvendelse af et badforhold på ca. 1:13· Eksempel 3 vedrører farvningen af uld under samme betingelser. Trykket under farvningen er 3 bar.

De i eksemplerne angivne lys- og vaskægtheder måltes i henhold til ,rCode de solidité des teintures et impressions sur textiles - Recueil des normes francaises association francaise de normalisation 1973"·

Eksempel 1.

Farvningen med 1% af farvemidlet C.I. Gult syre 6l i forhold til vægten af det behandlede tekstilmateriale.

Badsammensætning:

Denatureret teknisk methanol: 100 dele

Teknisk perchlorethylen: 899 dele

Iseddikesyre: 1 del

Begyndelsestemperatur: 19°C

Sluttemperatur: loo°C

Temperaturen forøgedes gradvis i løbet af 30 minutter til 82°C. Elimineringen af polært opløsningsmiddel (ved udtagning af væskefase fra badet, fraskillelse af methanol og recirkulation af perchlorethylen) udførtes efter, at der var opnået en temperatur på 82°C.

Fjernelsen af polært opløsningsmiddel reguleres ensaretet på en sådan måde, at dette er blevet fuldstændig fjernet i løbet af 40 minutter. Ved slutningen af farvningen er perchlorethylenen prak- 9 142587 tisk taget ufarvet. En enkelt skylning af sikkerhedshensyn i per-chlorethyl^n ved 4o°C i et tidsrum på 6 minutter er herefter tilstrækkelig.

Varighed af farvningen: 1 time og 10 minutter.

Udtømningen af hadet var total, og fikseringen kom til udtryk i følgende værdier:

Lysægthed: 6 Ægthed ved vask i vand: 5 Ægthed ved vask i ISO 1:5

Eksempel 2.

Farvning med 1% på basis af fibervægten C.I. Rødt syre 57 af fibre af polyamid 6-6 med en denierværdi på 1040.

Badsammensætning:

Teknisk methanol: 100 dele

Teknisk monochlorbenzen: 899 dele

Iseddikesyre: 1 del

Begyndelsestemperatur: 20°C

Sluttemperatur: 100°C.

En temperatur på 8o°C opnåedes i løbet af 30 minutter. Fjernelsen af polært opløsningsmiddel udførtes fra en temperatur på 80°C og med ensartet hastighed i løbet af 40 minutter.

Varighed af farvningen: 1 time og 10 minutter.

Udtømningen af badet var total, og fikseringen kom til udtryk i følgende værdier:

Lysægthed: 6 Ægthed ved vask i vand: 5 Ægthed ved vask i ISO 1: 5

Eksempel 5.

Farvning af uldfibre med 1,2$ C.I. Blåt syre 129 på basis af fibervægten.

Badsammensætning:

Teknisk methanol: 100 dele

Teknisk isopropanol: 40 dele 142587 ίο

Teknisk perchlorethylen: 857 dele

Iseddikesyre: 3 dele

Begyndelsestemperatur: 20°C

Sluttemperatur: 102°C

Temperaturstigningen gennemførtes gradvis i løbet af 30 minutter.

Fjernelsen af polære opløsningsmidler udførtes fra en temperatur på 90°C i en mængde på 25 dele i løbet af 27 minutter. Resten fjernedes i løbet af 33 minutter.

Samlet varighed af operationen: 1 time og 30 minutter.

Til slut udførtes 2 efter hinanden følgende skylninger med perchlorethylen med en temperatur på 22UC og i løbet af 10 minutter .

Udtømningen af badet var total, og fikseringen kom til udtryk i.følgende værdier:

Lysægthed: 6-7.

Ægthed ved vask i vand: 5 Ægthed ved vask i ISO 1: 5

Ved de i ovenstående tre eksempler beskrevne fremgangsmåder opnåedes en tilfredsstillende farvning hvad angår farvevedhæft-ningen og -udbyttet. For at bekræfte at der opnåedes sådanne gode resultater ved at anvende et fuldstændig vandfrit medium, er der på laboratoriet blevet udført et farveforsøg, hvorved man eliminerer den ' fugtighed, som knytter sig til fibrene, og den, der tilføres gennem luften. De udførte operationer var følgende: Tørring af en prøve på 25 g af filamenter af polyamid 6-6 i 3 timer ved en temperatur på 115°C. Umiddelbar indføring af prøven på bunden af et snævert prøveglas fyldt med 250 ml af et farve-bad ved en temperatur på 20°C og med følgende sammensætning:

Denatureret teknisk methanol 21,00 dele

Teknisk isopropanol 23,00 -

Teknisk perchlorethylen 952,75 ~

Iseddikesyre 3,75 -

Hermetisk tillukning af prøveglasset med en prop, som ved centrum er gennemhullet, og hvor der i hullet er indsat et lige 11 142587 rør, som er åbent ved begge ender. Den ene ende flugter med den neder-ste ende af proppen. Den anden udmunder 1 den fri luft i en spids med en tilstrækkelig længde til at muliggøre stigningen af badet under opvarmningen af dette.

Gradvis opvarmning af prøveglasset i vandbad til en temperatur på 74°C i løbet af 26 minutter og opretholdelsen af denne temperatur i 27 minutter.

Overfladen af det farvede bad stiger i røret efterhånden, som temperaturen tiltager og holder sig derpå på et konstant niveau.

Man konstaterer, at intensiteten af farvningen af væsken i røret aftager i takt med opvarmningen, indtil den praktisk taget forsvinder efter 53 minutters forløb, hvilket viser en udtrækning af badet og overførsel på fibrene på mellem 90 og 100¾.

Den prøve, der til slut udtages fra prøveglasset, har selv i uskyllet tilstand en ensartet farve, hvis styrke er den samme som den, der opnås under samme betingelser ved en farvning, som udføres i fri luft på en ikke-tørret prøve. Denne nuance og denne styrke er den samme som for samme fibre indeholdende samme mængde farvemiddel påført i vandigt medium ved kendte fremgangsmåder.

Som følge heraf er tilstedeværelsen af en vis mængde vand ikke nødvendig for en farvning, som udføres i et opløsningsmiddel som ovenfor beskrevet, hvilket også er omtalt i forbindelse med de’ kendte metoder. ·

Det skal bemærkes, at apparatet, som er beskrevet i forbindelse med det nævnte forsøg, udgør et hensigtsmæssigt middel til bestemmelse af de nødvendige og tilstrækkelige temperatur- og tidsforhold for hver farvning ved et forudgående forsøg.