DK142666B - Induktionsmotor med aksialt luftgab. - Google Patents

Description

(11) FREMLÆGGELSESSKRIFT 1^2666 DANMARK <«’'m.ci.= H 02 K 17/16 (21) Ansøgning nr. 2751/76 (22) Indleveret den 1®· 4un* 1976 (24) L*bedag 21 . jun. 197^ \/ (44) Ansøgningen fremlagt og _ , . q.

fremlæggelsesskriftet offentliggjort den O · tiet. · you DIREKTORATET FOR _ .

PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET <30) Prioritet begæret fra den (71) EDA (OVERSEAS) LIMITED, 6 Court Row, St. Peter Port, Guernsey,

Uharmel Islands, GB.

(72) Opfinder: Romuald Zdzislaw Rustecki, 99 Chertsey Lane, Staines, Middle* sex, GB.

(74) Fuldmægtig under sagens behandling: .

Ingeniørfirmaet Hqfman-Bang & Bout ard.__ (54) Induktionsmotor med aksialt luftgab.

Opfindelsen vedrører elektriske induktionsmotorer af den art, som har et aksialt luftgab.

Induktionsmotorer med aksialt luftgab har elimineret visse ulemper, som er forbundet med den konventionelle motor med radialt luftgab.

F.eks. kan rotoren i en motor med aksialt luftgab være lejret alene på en belastningsaksel og være mekanisk adskj.lt fra stat or en, således at motoren ikke omfatter lejer og motorhus, som er kendt fra motorer med radialt luftgab. Med kendte motorer med aksialt luftgab.....

ken det undertiden give problemer, at rotoren og statoren ad magnetisk vej påvirker hinanden i aksial retning. Når en motor med aksialt luftgab startes, vil rotoren og statoren først frastøde hinan- 2 142666 den. Frastødningskraften aftager, når hastigheden forøges og bliver nul ved ca. 45% af synkronhastighed. Omkring denne hastighed eller lidt højere begynder rotoren og statoren at tiltrække hinanden i afhængighed af statorstrømmen. Hvis belastningsakslen er lejret i tryklejer, vil denne aksiale påvirkning ikke frembyde noget problem. Hvis der imidlertid ikke findes tryklejer, eller hvis sådanne er beskadiget, kan den indbyrdes aksiale påvirkning bevirke, at rotoren kommer til at skure mod statoren.

Formålet med opfindelsen er at angive en induktionsmotor, hvor den aksiale indbyrdes, magnetiske påvirkning mellem rotoren og statoren i det mindste delvist modvirkes.

Dette formål opnås ved, at motoren er udformet, som angivet i krav lrs kendetegnende del.

Et antal elektromagneter, som magnetiseres af strømmen gennem sta-torviklingeme, er fastholdt i forhold til statoren, således at feltet er aksialt rettet, medens rotoren har elektrisk ledende, u-magnetiske dele, som vender mod de nævnte elektromagneter, når motoren er i drift, således at der tilvejebringes elektrodynamisk frastødningskraft, som modvirker tiltrækningskraften mellem statoren og rotoren.

Selv om det i nogle tilfælde er tilstrækkeligt kun at modvirke den elektromagnetiske tiltrækningskraft mellem rotoren og statoren delvist, er motoren med fordel konstrueret således, at de to kræfter opvejer hinanden. Da begge kræfter er afhængige af strømmen gennem statorviklingeme, vil de i det væsentlige balancere, selv om belastningsmomentet ændres. Da begge magnetiske kræfter er afhængige af omløbshastigheden, vil de i det væsentlige også udkompensere hinanden, når motorens hastighed ændres.

Elektromagneterne kan omfatte magnetiske åg, som omsluttes af de dele af statorviklingerne, som strækker sig hen over polmellemrummene. På denne måde nedsættes kobbertabex ved at anvende de dele af viklingerne, som ellers ikke er effektive. De elektrisk ledende, umagnetiske dele og elektromagneterne kan anbringes langs en indre eller ydre periferi for rotoren. Ved en udførelsesform, hvor sta-torkernen er fastgjort til en plade, som passer ind i et cylindrisk 3 142666 hus, kan ågene strække sig aksialt fra den del af pladen, som ligger mellem statorkernens og husets ydre periferi. Da denne plads i alle tilfælde skal forefindes til optagelse af polspidserne, som strækker sig på tværs af dele af statorviklingeme, forøges stator-soklens størrelse ikke på grund af ågene.

Hvis den elektrisk-ledende, umagnetiske del af rotoren findes langs dennes ydre periferi, kan den med fordel udformes sammenhængende med de ydre kortslutningsringe, således at rotorens elektrisk-ledende områder kan støhes som en samlet enhed. Ved en foretrukken udførelsesform består rotorens elektrisk-ledende, umagnetiske del af en lukket ring, som strækker sig omkring rotorens ydre periferi i et plan vinkelret på rotorens akse. Når ringen er sammenhængende opnås, at de magnetiske kræfter ikke varierer langs periferien. Dette kan dog også opnås, selv om de elektrisk-ledende, umagnetiske dele er diskontinuert fordelt ved at anbringe elektromagneterne passende og fordele dem mellem faserne, hvis motoren er flerfaset.

Selv om motorens nævnte dele er således udformet, at der normalt tilvejebringes tilstrækkelig køling, kan det i visse tilfælde være nødvendig med tvungen cirkulation. I dette tilfælde kan der sammenhængende med rotorens elektrisk-ledende, umagnetiske del være anbragt ventilatorvinger.

Opfindelsen vil blive nærmere forklaret ved den følgende beskrivelse af nogle udførelsesformer, idet der henvises til tegningen, hvor fig. 1 viser enden af en rotor (set fra statorsiden) til anvendelse i en motor ifølge opfindelsen, fig. 2 et tværsnit gennem den i fig. 1 viste rotor langs linien II-II, fig. 3 statoren set fra enden (fra rotorsiden) med tilhørende sokkel til anvendelse i forbindelse med den i fig. 1 og 2 viste rotor, fig. 4 et tværsnit gennem den i fig. 3 viste stator med sokkel langs linien IV-IV, hvor viklingerne er udeladt for tydeligheds skyld, 4 142686 fig. 5 motoren ifølge opfindelsen set fra siden og “bestående af de i de foregående figurer viste komponenter. Motoren er forbundet til en belastning, og ventilatorbladene er fjernet fra rotoren, fig. 6 det samme som i fig. 3, men hvor statoren og soklen er modificeret, således at der opnås en anden måde til montering af statoren i soklen og til montering af selve soklen, medens fig. 7 skematisk hvorledes den i fig. 6 viste sokkel er fastgjort.

I fig. 1 og 2 er vist en rotor 10 til anvendelse i en første udførelsesform for induktionsmotoren ifølge opfindelsen. Rotoren har en lamineret, ringformet kerne 12 af magnetisk materiale, hvilken kerne er fremstillet ved at vikle en magnetisk stålstrimmel op som en spiral. Kernen 12 har et antal udboringer 14, som strækker sig i hovedsagen radiært gennem kernen til optagelse af rotorstave. Udboringerne 14 kan bores efter at kernen er fremstil let. For at motoren kan opnå en jævn gang, er udboringerne skråt-stillet i forhold til radiær retning svarende til en poldeling. I fig. 1 er kun vist en del af udboringerne 14, som er fordelt over hele kernen.

Gennem hver af udboringerne 14 strækker sig tilhørende rotorstave 16, som er fremstillet af en aluminiumslegering. Rotorstavene 16 er sammenhængende ved henholdsvis deres indre og ydre ender ved hjælp af kortslutningsringe henholdsvis 18 og 20. Det vil kunne ses, at rotoren er en plan udgave af den kendte cylindriske kortslutningsrotor i en cylindrisk induktionsmotor. Sammenhængende med den ydre kortslutningsring 20 findes en afbalanceringsring 22, som flugter med en side 24 (i det følgende betegnet som forsiden) af kernen 12. Afbalanceringsringen 22 har også et antal ventilatorvinger 26.

Inden for den indre kortslutningsring 18 er fastgjort et stålnav 28, som har en indvendig notgang 30, ved hjælp af hvilken rotoren 10 kan fastgøres til en ikke vist aksel. For at fastholde rotoren 10 strækker navet 28 sig forbi kernen 12's bagside 32 og har her mindst én radiært rettet skrue 34, som er anbragt i et gevindskåret 5 142666 hul 36 1 navet 28. For også at kunne fastgøre rotoren ved dennes forside kan navet 28 have en udskæring 38 til optagelse af en lignende skrue 40, som er anbragt i et gevindskåret hus 42.

Den i fig. 1 og 2 viste rotor 10 fremstilles på følgende måde.

Først fremstilles kernen 12 med udboringerne 14. Derefter udformes ved en enkel centrifugalstøbning rotorstabene 16, den indre og den ydre kortslutningsring 18 og 20, afbalanceringsringen 22 og ventilatorvingerne 26. Dette foregår ved, at kernen 10 roteres, medens en smeltet legering indføres i kernens centrum og flyder ud gennem udboringerne 14. Navet 28 fastgøres til den indre kortslutningsring 18 ved dennes støbeproces. Centrifugalstøbning er en kendt proces til fremstilling af cylindriske kortslutningsrotorer og vil derfor ikke blive omtalt nærmere.

Fig. 3 og 4 viser en stator med sokkel til samvirken med den i fig. 1 og 2 viste rotor. Statorens grundelement udgøres af en ringformet, lamineret kerne 50. Kernen 50 er ligesom rotorkemen 12 fremstillet ved at opvikle en stålstrimmel. På kernen 50's ene side 54 (i det følgende betegnet som forsiden) er udformet et antal spalter 52, som strækker sig radiært gennem kernen.

Spalterne 52 kan tilvejebringes ved udstansning eller fræsning. Spalterne 52 kan have en hvilken som helst passende form, og er i fig. 4 vist med et kileformet tværsnit, hvor spaltens bund svarer til kilens tykke ende.

I fig. 3 er vist hvorledes viklingerne 56, som på forhånd er lavet over en skabelon, er anbragt i statorkemens spalter 52.

Det kan ses af figuren, at der findes fire viklinger 56 til tilvejebringelse af fire poler. I figuren er kun vist den til en enkelt fase hørende vikling 56. Viklingernes forløb vil ikke blive nærmere omtalt, da dette er helt analogt med viklingsforløbet i en kendt cylindrisk stator, fra hvilken det også er kendt at anbringe viklinger til en eller flere faser.

Når viklingerne 56 er anbragt i kernen 50, lakeres disse, således at statoren er modstandsdygtig mod fugt. Kernen og viklingerne kan også indkapsles i epoxyharpiks.

6 142666

Kernen 50 har på bagsiden 4 gevindskårne huller 58. Kernen er fastgjort til en cirkulær bagplade 60 ved hjælp af fire skruer eller bolte 62, som strækker sig gennem frihuller i pladen 60, og som er skruet ind i de gevindskårne huller 58 i kernen 50. Bagpladen 60's rand er forsynet med en cirkulær flange 64, ved hjælp af hvilken statoren kan fastgøres på aftagelig måde til soklen. Viklingerne 56 er tilsluttet en klemkasse 65 på bagpladen 60, i hvilken klemkasse motorens elektriske udgang eller tilgang forbindes.

Sammenhængende med bagpladen findes fire cylindriske åg 66 af magnetisk materiale. Ågene 66 er anbragt til siden for statorker-nen 50 og behøver ikke at være sammenhængende med bagpladen 60, men kan i stedet være fastgjort til denne. I det mindste nogle af de dele 68 af statorviklingeme, der strækker sig hen over viklingsnoterne 52, er udformet med en lukket sløjfe 70, som, efter at statorviklingeme er anbragt i kernen, vil omslutte å-gene 66 som vist i fig. 3.

Statorsoklen omfatter et cylindrisk hus 72 med en åben ende, hvilket hus er svejset til en plan blindplade 74 samt til ben 76, som ligeledes er svejset til bundpladen 74. Blindpladen har et antal huller 78. Efter omretning kan statoren og statorsoklen fastgøres til hinanden ved hjælp af skruer, der strækker sig gennem hullerne 78.

Statorkernen og bagpladen 60 er fastgjort inden i huset 72 ved hjælp af fire radiært anbragt skruer eller bolte 80, som strækker sig gennem frihuller i huset 72 og er skruet ind i gevind-skåme huller i flangen 64.

Ved at samle de i forbindelse med fig. 1-4 viste dele på den i fig. 5 viste måde, opnås en induktionsmotor, som kan være indrettet til at drive en belastning. Belastningen 90 har en aksel 92 og er fastgjort til et underlag 94, som kan være en del af en maskine eller være et gulv. Rotoren 10 fastgøres til akselen 92 ved hjælp af en not og skruerne 34 og/eller 40 på samme måde, som en flangekobling fastgøres til samvirken med en anden flangekob- 7 162666 ling, som er fastgjort til motorakselen i en kendt motor. Derefter bevæges statorsoklen i forhold til rotoren således, at statorkemens forside 54 vender mod rotorkemens forside 24. Soklens stilling justeres, indtil de to kerner i det væsentlige er koaksiale, og indtil luftgabet mellem de to sider 24 og 54 i hovedsagen er lig med det nominelle luftgab for den givne motor. Eksempelvis er statorker-nens ydre diameter 175 mm, og luftgabet er 2,5 mm, for en motor på 2 HK. Som det tidligere har været nævnt, behøver opretningen af motoren ikke at være meget nøjagtig og kan derfor udføres af ufaglært arbejdskraft. Når statoren og soklen er anbragt korrekt, kan soklen : fastgøres til underlaget 94 ved hjælp af bolte eller andre fastgørelsesorganer, der strækker sig gennem huller 78 i bundpladen. I figuren er belastningen 90 og statorsoklen vist anbragt i samme niveau. Hvis akslen 92*s højde over underlaget ikke svarer til den i fig. 5 viste, vil det være klart, at statorsoklen kan forsænkes eller hæves. Por at få motoren til at køre sendes en elektrisk strøm gennem statorviklingerne, hvorved der frembringes et magnetisk drejefelt, som strækker sig aksialt bort fra statorkemen 50* s forside 54 og ind i rotorkernen 12. Feltet passerer rotorstavene 16...-og frembringer derved strømme i disse, hvilke strømme vil bevirke, at rotoren 10 løber rundt med en lidt lavere hastighed end dreje-feltet. Virkemåden er kendt fra amindelige induktionsmotorer.

Som det tidligere har været forklaret, vil der være en magnetisk tiltrækning mellem rotorkemen og statorkemen, når motoren løber ved nominel hastighed. For, i det mindste delvis, at modvirke denne tiltrækningskraft, således at akselen 92 ikke påvirkes i aksial retning, tilvejebringes ifølge opfindelsen en elektrodynamisk frastødningskraft. Som det vil kunne ses i fig. 5 vender de til sta-torbagpladen 60 fastgjorte åg 66 imod rotoren 10's umagnetiske afbalanceringsring 22, og idet der under belastning af motoren hersker et slip, som medfører en hastighedsforskel mellem rotoren og statorfeltet, vil det gennem ågene gående magnetfelt vandre langs ringen, hvorved der induceres strømme i denne med en sådan retning, at det genererende magnetfelt fra ågene modvirkes. Der opstår altså en aksial frastødningskraft mellem ågene og ringen. Frastødnings- 8 142666 kraften varierer med statorstrømmen, da magnetfeltet gennem ågene 66 er afhængig af strømmen i statorvindingerne. Da både den elektromagnetiske og den elektrodynamiske kraft er proportional med strømmen, vil tiltræknings- og frastødningskræfterne opveje hinanden uafhængig af statorstrømmen.

Statorkernen kan udtages fra den i fig. 5 viste maskine på meget simpel måde, således at der ikke kræves faguddannet personale. Skruerne eller boltene 80 kan afmonteres, hvorefter bagpladen 60 og statorkernen kan fjernes som et hele bagud af huset 72. Den rensede eller efterprøvede kerne, eller en reservekerne, kan derefter indsættes, og vil automatisk være anbragt korrekt. Hvis sta-torviklingen er brændt over og skal udskiftes, eller hvis en anden kerne med et andet polantal skal monteres til ændring af omløbstallet, vil hele udskiftningen kun vare 2 til 3 minutter, forudsat at reservedelen forefindes. Reservekemen kan enten på forhånd være anbragt på en anden bagplade og indsættes sammen med denne, eller for at spare reservedele kan den gamle kerne fjernes fra bagpladen, som derefter monteres på den nye kerne ved hjælp af boltene 62.

Udskiftningen af statorkernen foregår hurtigt og nemt. Det er ikke nødvendigt at demontere og/eller at ødelægge et motorhus. Det er umiddelbart muligt for en ufaglært person at løsne kernen, d.v.s. at demontere skruerne 80.

Rotoren 10 roterer frit, og da der ikke findes noget motorhus, kan luften frit cirkulere forbi statorvindingerne, således at statoren ikke overophedes. Motoren arbejder derfor med rimelig lav temperatur, og det er i visse tilfælde ikke nødvendigt at have tvungen cirkulation, således at ventilatorvingerne kan undværes.

I fig. 6 er vist en modificeret stator og sokkel. Som ved den tidligere beskrevne udførelsesform findes et cirkulært hus 72’, som er fastgjort til en flad bundplade 74’. Den modificerede opbygning kan således anbringes på samme måde som vist i fig. 5. Den i fig. 6 viste udførelsesform har endvidere en anden monteringsmulighed, idet g 'V162666 der findes fire aksialt anbragte konsoller 100, bestående af korte stålrør, som er svejset på husets yderside, ^d hjælp af konsollerne kan huset 72’ fastgøres til en flade, som er vinkelret på husets 1 akse, hvilken flade f.eks. kan været belastningshus som vist i fig.7,1 idet der anbringes skruer eller bolte 102 gennem konsollerne 100 og ind i gevindskårne huller 104 i fladen. Ved denne monteringsform kan det være hensigtsmæssigt, eller nødvendigt, at anbringe rotoren uden for soklen som i fig. 7. Statorkernens indvendige diameter skal naturligvis være så stor, at de dele af statorvindingeme, som forløber hen over de indre polovergange, ikke berører belastningens aksel. Selv om rotoren 10 er anbragt uden på statorsoklen som vist i fig. 7, vil det stadig være nemt at udskifte statorkernen, idet' den eneste ekstra operation består i, at rotoren skal demonteres. Rotoren 10 kan også anbringes mellem statoren og op spænding s fladén, hvis pladen har en udskæring til optagelse af rotoren, eller L ' hvis soklen holdes i afstand fra fladen ved hjælp af en afstandsring.

Den i fig. 6 viste udførelsesform behøver nødvendigvis ikke at omfatte bundpladen 74;. Som vist i fig. 7 kan den i stedet kun omfat- 1 te soklerne 100.

I fig. 6 er også vist en anden mulighed for montering af statorkernen i statorsoklen. Selv om denne monteringsmulighed er vist i forbindelse med fig. 6, kan de tidligere beskrevne udførelsesformer også monteres på denne måde.

Ved den modificerede udformning findes bagpladen 60 ikke. Statorkernen har i stedet et antal radiært rettede, gevindskårne huller 106. Gennem frihuller i det cirkulære hus 72* strækker sig bolte og skruer 80», som skrues ind i de gevindskårne huller 106. På denne måde holdes statoren opspændt inden i huset 72*. Der skal v* ’ naturligvis være så meget luft mellem statorkernen og huset, at der er plads til de dele afviklingerne, som strækker sig hen ovér polmellemrummene.

10 142$66

De forskellige udførelsesformer som er beskrevet, kan modificeres på mange måder. F.eks. behøver kortslutningsringene og rotorstavene ikke at være frembragt ved centrifugalstøbning. Kortslutningsringene kan være særskilte dele, som er fastgjort til kernen f.eks. ved krympning, og rotorstavene kan være løse stave, som indføres i spalterne i kernens forside, hvilke stave kan være slagloddet til kortslutningsringene.

De magnetiske åg 66 og den samvirkende dynamiske balancering 22 kan udformes på mange andre måder end beskrevet. F.eks. kan der anvendes et hvilket som helst passende antal åg. Ågene kan også være fordelt mellem faserne, hvilket kan være en fordel, hvis den dynamiske balancering ikke er kontinuert, men f.eks. udgøres af ventilatorvingerne.

Ågene 66 behøver ikke at have cirkulært tværsnit. De kan også have andre passende tværsnit. Hvis f.eks. den dynamiske balancering udgøres af selve ventilatorvingeme, kan det være en fordel, at ågene har et halvmåneformet tværsnit. Ågene kan gøres så lange i periferiretningen, at de spænder over flere ventilatorvinger, således at den frembragte elektrodynamiske frastødningskraft får et mere jævnt forløb.

Rotorens ringformede kerne og statoren behøver ikke at have den viste skivelignende form. Forholdet mellem kernernes radiære udstrækning og de ydre diametre kan gøres væsentligt mindre til tilvejebringelse af kerner, som har form som ringe med en lille radiær udstrækning. I dette tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at fremstille kernen på anden måde end som en spiral af strimmel-materiale. Ved en sådan modificeret udførelsesform kan opnås stor virkningsgrad, lille rotationshastighed og stort drejningsmoment. Da det er kerneoverfladernes areal, som er bestemmende for effekten, og da et cirkulært områdes areal i hovedsagen er fordelt langs randen, vil arealformindskelsen ved den modificerede udførelsesform let kunne kompenseres af en meget lille forøgelse i kernernes ydre diameter.

1! 14236$

Ved de beskrevne udførelsesf omer har rotoren haft en form som de koblingsflanger, der sædvanligvis anvendes til sammenkobling af elektriske maskiners aksler med belastnings- eller drivaksler.

Ved visse anvendelser vil rotoren kunne •rare udformet sammenhængende med akslen eller være fastgjort til akslen på anden måde end beskrevet, eller kan endog være en del af selve belastningen.

Hvis belastningen f.eks. har et svinghjul, kan rotoren være opbyg*· get på svinghjulet, eller hvis belastningen er en pumpe eller en kompressor, kan rotoren være sammenbygget med de roterende dele. Rotoren kan være anbragt i mange slags væsker og gasser.

Statorkemen med viklinger kan udskiftes på andre måder end de beskrevne, uden at påvirke soklen. Kernen med viklinger kan f. eks. være udformet som en kassette, som kan skubbes i stilling på soklen og derefter fastgøres ved hjælp af f. eks. låsestifter.

Da rotoren er en kraftig, solid maskindel, som ikke kan ødelægges elektrisk, kan den direkte anvendes som en mekanisk udgangsdel. Rotoren kan f.eks. være udformet med tænder på kernens ydereller inderside eller på kernens bagside og således drive f.eks. en gearkasse.

Som tidligere nævnt kan motoren ifølge opfindelsen omsættes til et andet omløbstal ved at udskifte statoren med en anden stator med et andet antal poler, men statoren kan også udskiftes med en anden statorkeme f.eks. til tilvejebringelse af en lavere effekt. Omløbstallet og/eller effekten kan således let ændres ved motoren ifølge opfindelsen.

For nemheds skyld er de forskellige beskrevne udførelsesformer vist med vandret drivaksel. Motoren kan imidlertid også installeres til at drive lodrette aksler eller aksler, som danner en vis vinkel med vandret plan.

Claims (5)

12 162666

1. Induktionsmotor med aksialt luftgab, hvor motoren omfatter en rotor med en ringformet kerne af magnetisk materiale, og omfatter en stator, som har en ringformet kerne af magnetisk materiale, på hvilken der er anbragt viklinger til frembringelse af et magnetisk felt, der strækker sig i aksial retning ud fra en af kernens sider, og omfatter organer til anbringelse af rotoren og statoren således i forhold til hinanden, at statorens nævnte side vender imod en af rotorkernens sider med en forud fastlagt indbyrdes afstand mellem siderne, kendetegnet ved, at der findes et antal elektromagneter, som er fastholdt i forhold til statoren, således at feltet er aksialt rettet, og som er magnetiseret ved hjælp af strømmen gennem statorviklingeme, og’at der findes en mod elektromagneterne vendende og med disse samarbejdende elektriskledende, umagnetisk del på rotoren til frembringelse af en elek-trodynamisk frastødningskraft mellem rotoren og statoren, således at den elektromagnetiske tiltrækningskraft mellem rotoren og statoren modvirkes.

2. Motor ifølge krav 1, kendetegnet ved, at elektromagneterne omfatter magnetiske åg, som er anbragt uden for sta-torkernens periferi og er omviklet med en del af de uden for vik-ling sno terne beliggende stykker af statorviklingeme.

3. Motor ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at rotorens elektrisk-ledende, umagnetiske del er anbragt på rotorkernens ydre periferi umiddelbart over for elektromagneterne.

4. Motor ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at den elektrisk-ledende, umagnetiske del af rotoren er en sammenhængende ring, der strækker sig omkring rotorkernens periferi i et plan vinkelret på rotorkemens akse.

5. Motor ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at rotorens elektrisk-ledende, umagnetiske del er fast sammenhængende med den ydre kortslutningsring.