DK142794B - Tekstilbehandlingsolie til forbedring af tekstilfibres bearbejdelighed, især deres kartnings-, spinde- og kæmningsegenskaber. - Google Patents

Description

(11) FREMLÆGGELSESSKRIFT 142794 DANMARK int. ci.3 « 13/18 «(21) Ansøgning nr. 2725/68 (22) Indleveret den 11 . jun. 1968 (24) Løbedag 1 1 . Jun. 1 968 (44) Ansøgningen fremlagt og

fremlæggelsesskriftet offentliggjort den 26· jan. 1 98I

DIREKTORATET FOR

PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET (30) Prioritet begæret fra den

15. jun. 1967, 27256/67, GB

(71) SHELL INTERNATIONALE RESEARCH MAATSCHAPPIJ N.V., Carel van Bylandt=

Taan 50, Haag, NL.

(72) Opfinder: Harry £arter, 42, Orchard Avenue, Woodham, Weybridge, Surrey, GB.

(74) Fuldmægtig under sagens behandling:

Johs. Preisz* Efterf. Patentbureau.

(54) Tekstilbehandlingsolie til forbedring af tekstilfibres bearbejdelige hed, issar deres kartnings-, spinde- og kæmnlngsegenskaber.

Ben foreliggende opfindelse angår en tekstilbehandlingsolie til forbedring af bearbejdeligheden, især kartnings-, spinde- og kæmningsegenskaberne, af tekstilfibre eller fibrøse materialer, der skal omdannes til tekstilfibre.

I tekstilindustrien anvendes tekstilbehandlingsolier som behandlings= hjælpemidler i den forstand, at de kan påføres tekstilfibre (eller et fibrøst materiale,som skal omdannes til fibre) til lettelse af de forskellige behandlingstrin, i hvilke sådanne fibre omdannes til tek= stilvarer, f.eks. garn, vævet eller ikke-vævet stof, strikvarer, filt= varer, tæpper, snorvarer og sytråd. Strøggamsindustrien og kamgarns= industrien har hver udviklet bestemte systemer til bearbejdning af 2 142794 de rå, fibrøse materialer til garner, og dette er årsagen til de karakteristiske forskelle mellem strøggarnsvarer og kamgarnsvarer. Nogle af de behandlingstrin, som anvendes ved fremstillingen af disse tekstilvarer, er fælles for begge disse industrier, og der findes også mange behandlingsvarianter inden for den enkelte indu= stri. Selv om uld var det oprindelige råmateriale for både strøg= garnsindustrien og kamgarnsindustrien, anvender begge disse indu= strier nu andre råmaterialer, enten for sig selv eller sammen med uld; udtrykkene "strøggamssystemet" og 11 kamgarns s y s t emet11 anvendes derfor nu om stunder på den måde, at de generelt angiver fremstils lingsmetoden og ikke det anvendte materiale. I strøggamssystemet er hovedformålet med anvendelsen af en behandlingsolie at lette kartningen og forskellige stadier af spindingen; i kamgarnssysternet er hovedformålet at lette kæmningen.

Tekstilbehandlingsolier, som er almindeligt anvendte, er olier på basis af naturlige materialer, såsom ricinusolie, spermacetolie og blandinger deraf, olivenolie og visse smøremidler på basis af mineralolie. Der består imidlertid et specifikt behov for en mere forfinet tekstilbehandlingsolie til generel anvendelse.

Tekstilbehandlingsolien ifølge opfindelsen, som er på basis af syntetiske materialer, er af den art, der indeholder et konden= sationsprodukt af mættede aliphatiske monovalente alkoholer og et alkylenoxid og er ejendommelig ved, at kondensationsproduktet har et smeltepunkt på under 12°0 og er fremstillet ved omsætning af en blanding af monovalente mættede aliphatiske primære eller sekundære alkoholer med 8-18 carbonatomer pr. molekyle, hvilken blanding indeholder mindst 60 vægtprocent ligekædede alkoholer og 0 - 40 vægtprocent alkoholer med forgrenet kæde, med 1-10 mol propylen= oxid pr. mol alkohol, eller med en blanding af propylenoxid og ethylenoxid, hvor molforholdet mellem propylenoxid og alkohol er fra 1 til 10 mol propylenoxid pr. mol alkohol, og molforholdet mel= lem ethylenoxid og alkohol er fra 1 til 12 mol ethylenoxid pr. mol alkohol, idet olien er fri for carbonhydrider.

I forhold til de hidtil anvendte tekstilbehandlingsolier på basis af naturlige materialer frembyder tekstilbehandlingsolierne ifølge opfindelsen følgende kombination af fordele; 3 142794 a) De har forbedret kemisk stabilitet og er ikke udsat for hydro= lyse.

b) De har ønskelige viskositetsegenskaber (lav viskositet; ingen viskositetsændring på fibrene under langvarig lagring).

c) De kan bibeholdes på ulden eller andre fibre under farvning, uden at der konstateres nogen uheldig indvirkning på farveprocessen eller på den resulterende farvenuance.

d) De muliggør genkæmning efter farvning i olie, uden at yderligere oliebehandling er nødvendig.

e) De fjernes let fra fiberen med fortyndede vandige rensevæsker, uanset om der har været udført farvning i olie eller ej.

f) De kan anvendes på fibre, som senere skal blandes med fibre indeholdende andre behandlingshjælpemidler.

g) De er fortrinlige opløsningsmidler for uldfedt, lanolin, mine= ralske olier, alle typer olein og ricinusolie/spemacetolie og for kommercielle produkter såsom "Oxitex" 40 (et kendt fiberbehand= lingshjælpemiddel bestående af et polyoxyalkylenderivat).

h) De er klare væsker, som har lav viskositet ved 12°C.

i) De er flydende mellem 12°C og 30°C.

j) De har tilstrækkeligt høje flammepunkter.

k) De har stor stabilitet mod oxidation (består af Mackey-prøven).

l) De fordeles øjeblikkeligt på uld eller andr§ fibre.

m) De har gode rensende egenskaber og vil fjerne valkesmuds.

n) De har gode smøreegenskaber.

4 142794

Desuden frembyder de omhandlede tekstilbehandlingsolier den meget væsentlige fordel, at de har en fremragende biologisk nedbrydeligbed, således at de udvaskede tekstilbehandlingsolier ikke medfører noget forureningsproblem.

Det franske patentskrift nr. 901.194 beskriver anvendelsen af kondensationsprodukter af ethylenoxid og én eller flere højere aliphatiske alkoholer, fortrinsvis et kondensationsprodukt frem= stillet ud fra en aliphatisk alkohol med 12 - 18 carbonatomer og 6 - 8 mol ethylenoxid, til efterbehandling af tekstilfibre baseret på regenereret cellulose med det formål at opnå en "finishing" med hensyn til grebet, hvilken finishing er et "skørt", "sprødt" greb, som kun kan meddeles stoffer eller teksturer, som allerede er fremstillede ud fra fibre eller fibrøse materialer. Patentskriftet angiver intet om anvendelsen af sådanne kondensa= tionsprodukter under kartning, spinding eller kæmning af fibre eller fibrøse materialer og angiver intet om den nøjagtige art eller karakter af de alkoholer, der skal indgå i kondensations= produktet. lekstilbehandlingsolien ifølge den foreliggende opfin= delse, som indeholder et kondensationsprodukt fremstillet ud fra de anførte ganske bestemte alkoholblandinger, er derimod bereg= net til forbedring af bearbejdeligheden af tekstilfibre eller fibrøse materialer, som skal viderebehandles til fremstilling af stoffer eller teksturer.

Finsk patentskrift nr. 29.744 beskriver anvendelsen af kondensati= onsprodukter af et alkylenoxid og en aliphatisk eller cyclisk for= bindelse i form af en opløsning eller emulsion i vand eller i en anden egnet væske til forbedring af spindingen af tekstilfibre.

I de forsøg, der beskrives i eksemplerne i disse patentskrifter, anvendes som aliphatisk eller cyclisk forbindelse abietinsyre, collophan, dammerharpiks, abietinalkohol, dodecylphenol, benzyl= alkohol, β-naphthol og cresol. Opløsninger eller emulsioner af sådanne kondensationsprodukter har den ulempe, at de ikke er særlig velegnede til fjernelse af fedt fra fibre med højt fedt= indhold, medens sådanne fibre med større fordel kan behandles med en tekstilbehandlingsolie ifølge den foreliggende opfindelse.

Det er almindelig kendt, at fibre sædvanligvis undergår affarvning ved opbevaring, når der er blevet anvendt behandlingsvæsker indehol= 5 142794 dende aromatiske ringe, således som det er tilfældet med de sidst= nævnte fire forbindelser. De to dobbeltbindinger i forbindelser af abietintypen, altså de førstnævnte fire forbindelser, er konjugerede, og abietinsyrer og derivater deraf indeholdende disse konjugerede bindinger er ikke særlig stabile pg undergår let oxidation forårsaget af atmosfærisk luft, hvorved der kan opstå misfarvning. I modsætning til disse kendte opløsninger eller emulsioner bibeholder tekstilbehandlingsolierne ifølge den foreliggende opfindelse, der indeholder kondensatiønpprpdukter af de ikke i det finske patentskrift beskrevne eller antydede primære Cg_18-alkoholer, som indeholder mindst 60 procent line= aritet, deres klare eller lysegule farve, hvilket naturligvis er en væsentlig fordel, især til produkter af fin kvalitet.

Dansk patentskrift nr. 104-011 beskriver en vandig emulsion indeholdende 5 - 30*/° ikke-vandige bestanddele, som består af eller indeholder 20 - 80 vægtprocent af en ester af en alkaucarbo= xylsyre med 10 - 22 carbonatomer med en alkohol med 1-10 car= bonatomer og 80 - 15,5 vægtprocent af et addukt, der er dannet ved kondensation af en C-^^j-^^alkohol med 5-20 mol ethylen= oxid. Denne emulsion er især beregnet til hydrofobe, syntetiske fibre og indeholder en ester som essentiel komponent. Tekstil= behandlingsolien ifølge den foreliggende opfindelse kan derimod anvendes til alle tekstilstoffer, overvejende uld, som skal be= handles ved strøggarns- og kamgarnssystemet, og den indeholder ikke nogen ester. Endvidere kan der i henhold til det danske patentskrift indgå en mineralolie i emulsionen, medens tekstil= behandlingsolien ifølge den foreliggende opfindelse netop er fri for mineralolie. Tekstilbehandlingsolien ifølge opfindelsen inde= holder udelukkende addukter, men af de ovenfor anførte bestemte alkoholer med 1-10 mol propylenoxid eller med en blanding af propylenoxid og ethylenoxid, idet molforholdet mellem propylen= oxid og alkohol er fra 1 til 10 mol propylenoxid pr- mol alkohol, og molforholdet mellem ethylenoxid og alkohol er fra 1 til 12 mol ethylenoxid pr. mol alkohol. Det vil derfor ses, at de addukter der er til stede i tekstilbehandlingsolien ifølge opfindelsen, er forskellige fra de addukter, der indgår i den fra det danske patentskrift kendte emulsion, og at den fra det danske patent= skrift kendte emulsion har yderligere to komponenter, npmlig 6 U2794 vand og de ovennævnte estere. Tekstilbehandlingsolien ifølge op= findelsen består således kun af en enkelt komponent, medens den fra det danske patentskrift kendte tekstilbehandlingsolie består af tre komponenter. lekstilbehandlingsolien ifølge opfindelsen er derfor meget lettere at fremstille end den fra det danske patentskrift kendte tekstilbehandlingsolie, jfr. nedenstående eksempler 1 og 4, hvilket er en fordel. En fordel ved tekstilbehandlingsolien ifølge opfindelsen er endvidere, at den, da den ikke indeholder estere, er mere stabil over for hydrolyse.

Dansk patentskrift nr. 61.995 beskriver en olie indeholdende højerekogende carbonhydrider og desuden oxyalkyleringsprodukter, og i henhold til eksemplerne indgår carbonhydriderne og oxyal= kyleringsprodukterne i et vægtforhold på mindst 3:1. Det er der= imod et væsentligt træk ved den foreliggende opfindelse, at tekstil= behandlingsolien indeholdende det ganske bestemte kondensations= produkt er fri for carbonhydrider, og tekstilbehandlingsolien ifølge opfindelsen frembyder forskellige fordele i forhold til dette kendte produkt. Således kan tekstilbehandlingsolien ifølge opfindelsen påføres i væsentlig mindre mængder end den kendte olie (f.eks. 4-6 vægtprocent, jfr. tabel I,eller 0,5-2 vægt= procent, jfr. tabel II; den kendte olie må anvendes i en højere mængde på grund af indholdet af højerekogende carbonhydrider, hvorhos anvendelsesmængden for den kendte olie stiger med stigende indhold af højerekogende carbonhydrider), ligesom der med tekstil= behandlingsolien ifølge opfindelsen undgås den ulempe ved den kendte olie, at oxyalkyleringsproduktet i det sure farvebad bliver skilt fra de højtkogende carbonhydrider, således at den olie, som bliver tilbage på fibrene, ikke er så let at vaske af. Endvidere udviser tekstilbehandlingsolien ifølge den foreliggende opfindelse bedre antistatiske egenskaber og bidrager til fjernelsen af vand= uopløselige olier og uldfedt under vaskningen.

Foretrukne tekstilolier ifølge opfindelsen er kondensationsproduk= ter fremstillet ud fra blandinger af primære alkoholer, især blan= dinger, der indeholder 70 - 90 vægtprocent primære ligekædede al= koholer og 10 - 30 vægtprocent alkoholer med forgrenet kæde. An= tallet af carbonatomer pr. alkoholmolekyle vælges med fordel i området 12 - 15 carbonatomer, og det har desuden vist sig, at sær= lig velegnede tekstilbehandlingsolier kan fremstilles ved, at man 7 142794 anvender blandinger af primære alkoholer, i.hvilke fordelingen af alkoholmolekyler med forskellige carbonantal ligger inden for bestemte grænser, nemlig blandinger, i hvilke indholdet af C-^j ^13’ °14 C-^^-alkoholer er henholdsvis 15 - 25, 25 - 35, 25 - 35 og 15 - 25 vægtprocent.

Alkoholer med det angivne minimumindhold af ligekædede molekyler fremstilles hensigtsmæssigt ved hydroformylering af i det væsentlige ligekædede - C^-olefiner, f.eks. olefiner fremstillet ved termisk krakning af paraffinvoks, eventuelt efterfulgt af ekstraktion med urinstof, i nærværelse af complexkatalysatorer indeholdende cobalt, carbonmonoxid og en ligand indeholdende trivalent phosphor, f.eks. trialkylphosphiner og heterocycliske phosphiner indeholdende et phosphoratom og mindst 4 carbonatomer i den heterocycliske ringstruk= tur. Sådanne hydroformyleringsreaktioner og egnede katalysatorer for reaktionerne er beskrevet mere detaljeret i de engelske patent« beskrivelser nr. 988941, 988942, 988943, 1109787 og 1110549. Indhol« det af ligekædede alkoholer i de produkter, som fås ved hydrpformyle« ringsreaktioner af sidstnævnte type, varierer almindeligvis mellem 6o og 90 vægtprocent (beregnet på den samlede mængde fremstillede alkoholer). Et i forvejen Ønsket Indhold kan fås ved passende valg af udgangsmaterialer, reaktionsbetingelser og complexkatalysatorer. Mængden af ligekædede alkoholer 1 slutproduktet afhænger således ikke blot af reaktionsbetingelserne, men også af den bestemte phos« phorligand, som anvendes i den complexe hydroformyleringskatalysator.

En særlig velegnet blanding af monovalente mættede aliphatiske primære alkoholer er en blanding af primære C^2~, c13~/ ci4-C, .--alkoholer, som findes i handelen under varemærket "Dobanol" - 25. Denne blanding fremstilles efter den ovenfor nævnte hydrpfor« myleringsmetode, og den indeholder over 72 vægtprocent lineære, ligekædede alkoholer, idet resten er forgrenede alkoholer, som i det væsentlige er forgrenede ved α-carbonatornet, medens kun en ringe andel deraf indeholder forgrening ved β- eller y-atomet. Vægtforholdet mellem 0^“» CCl4“ °® C ^-alkohol er i det samlede produkt er ca 2:3:3:2.

Det må imidlertid erindres, at opfindelsen ikke er begrænset til anvendelsen af kondensationsprodukter fremstillet ud fra de nævnte 8 142794 foretrukne hydroformyleringsalkoholer. Enhver anden alkoholblanding , som har det angivne minimumindhoId af lineære, ligekædede alkoholer, kan lige så vel anvendes som udgangsmateriale ved kondensationsreak= tionen.

En. særdeles velegnet tekstilolie ifølge opfindelsen kan bestå af kondensationsprodukter fremstillet ved omsætning af alkoholblan= dingen med 1 - 10 mol 1,2-propylenoxid pr. mol alkohol, og, om ønsket også med 1-2 mol ethylenoxid pr. mol alkohol, således at det resulterende produkt har et smeltepunkt på under 12°C.

Får der til fremstilling af tekstilolien anvendes både ethylenoxid og 1,2-propylenoxid, hvilket fører til et ifølge opfindelsen fore= trukket produkt, når der anvendes 1-10 mol propylenoxid og 1 -2 mol ethylenoxid pr. mol alkohol, kan disse oxider omsættes med alkoholblandingen enten for sig i en hvilken som helst orden eller i blanding med hinanden til dannelse af produkter, i hvilke de kondenserede oxyethylen- og oxypropylengrupper er anbragt tilfæl= digt eller i blokke i tekstiloliens molekylstruktur.

Almindeligvis er de sidstnævnte kondensationsprodukter vanduopløse= lige forbindelser, som er særlig velegnede til tekstilolier til kamgarnssysternet. Udtrykket "vanduopløselig" skal her beskrive forbindelser, som ved stuetemperatur er uopløselige i vand i kon= centrationer over 5, fortrinsvis over 0,5 vægtprocent. Særlig fore= trukne vanduopløselige tekstilolier til kamgarnssystemet fremstil= les ved, at man omsætter alkoholer med 1,2-propylenoxid alene, i en mængde på 4 - 6 mol pr. mol alkohol. Foruden de ovennævnte for= dele frembyder disse vanduopløselige tekstilolier den fordel, at de har god opløselighedsevne for uldfedt, lanolin og mineralske olier.

En anden særdeles anvendelig tekstilolie ifølge opfindelsen inde= holder vandopløselige kondensationsprodukter fremstillet ved omsæt= ning af alkoholblandingen med en blanding af 1 - 7 mol l,2-pro= pylenoxid og 3 - 12 mol ethylenoxid pr. mol alkohol på en sådan måde, at det resulterende produkt har et smeltepunkt på under 12°C. " 9 142794

Det vil forstås, at omsætningen mellem alkoholer og en blanding af ethylenoxid og 1,2-propylenoxid fører til kondensationsprodukter, i hvilke de kondenserede ethylenoxid- og 1,2-propylenoxidenheder er fordelt i tilfældig orden. Udtrykket "vandopløselig" skal her betegne produkter, som ved stuetemperatur er opløselige i vand i koncentrati= oner på mindst 20, fortrinsvis 50 vægtprocent.

Disse vandopløselige produkter er særlig egnede tekstilolier til strøggarnssystemet. Blandt disse tekstilolier fremstilles de mest foretrukne typer ved, at man anvender 3-5 mol 1,2-propylenoxid og 4 - 6 mol ethylenoxid pr. mol alkohol ved kondensationsreaktionen.

Også disse vandopløselige tekstilolier har evne til at opløse andre olier og fedtstoffer, f.eks. olein og ricinusolie/spermacetolie og/el= ler mineralske olier og/eller lanolin og uldfedt.

De reaktioner, som anvendes ved fremstillingen af kondensationspro= dukter af monovalente alkoholer og ethylenoxid og/eller l,2-propylen= oxid, er i og for sig kendte, og det samme gælder for de reaktions= betingelser, som kræves til sikring af en i forvejen bestemt mængde kondenserede ethylenoxid- eller propylenoxidenheder i kondensations= produktets molekyler. Reaktionen udføres med fordel ved forhøjede temperaturer og forhøjede tryk, f.eks. ved 130 - l40°C og et tryk p på 4,2 kg/cm' , idet der som katalysator anvendes natrium- eller kaliumhydroxid. Produktet kan derefter neutraliseres og, om ønsket, underkastes en vakuumafdrivningsbehandling til fjernelse af ikke-omsat oxid eller ikke-omsatte oxider og andre flygtige bestanddele.

De her omhandlede kondensationsprodukter kan påføres som tekstil= behandlingshjælpemidler enten som sådanne eller som bestanddele af kompositioner, som yderligere indeholder ét eller flere smøremidler, f.eks. ricinusolie/spermacetolie eller olein. Det foretrækkes imid= lertid, at de eneste smørende bestanddele i tekstilolierne er de nævnte kondensationsprodukter. De kan indeholde små mængder, så= som 0,02 - 2 vægtprocent, f.eks. 0,075 vægtprocent, af en konven= tionel oxidationsinhibitor. Gode inhibitorer til dette formål er phenoliske antioxidanter, især sterisk hindrede phenoler, f.eks.

2,6-di-tert.butylphenol eller 2,6-di-tert.butyl-4-methylphenol.

10 U2794

Tekstilbehandlingsolieme ifølge opfindelsen, belyses nærmere ved de følgende eksempler:

Eksempel 1.

Det kommercielle produkt "Dobanol" - 25 omsættes med en blanding af 1,2-propylenoxid og ethylenoxid i vægtforholdet 49:51 i nærvæ= relse af kaliumhydroxid (0,12 vægtprocent, beregnet på alkohol= mængden) som katalysator, idet der arbejdes ved en temperatur på 135°C og ved et tryk på 4,2 kg/cm2. Efter omsætningen neutralise= res produktet med eddikesyre til pH-værdi 5,5, og ikke-omsatte alkylenoxider fjernes ved vakuumstripning. Ved analyse viser det sig, at kondensationsproduktet indeholder 4,3 mol kondenseret 1,2= -propylenoxid og 5,8 mol kondenseret ethylenoxid pr. mol alkohol.

I nedenstående tabel I, kolonne A, angives egenskaberne af produktet, og til sammenligning anføres i kolonne B egenskaberne af en konven= tionel tekstilolie, som er en oleinkvalitet indeholdende 70 vægt= procent frie fedtsyrer.

Tabel I.

A B

Udseende Flydende ved Halvfast ved 0°C,

0 - 30°C flydende ved J0oC

Farve Klar, lysegul Klar, mørkebrun

Lugt Mild Udpræget

Viskositet ved 20°C (cs) 79 55 ved 38°C (cs) 39 25

Flammepunkt, °C 220 200

Vandopløselighed ved 30°C Opløselig op til Uopløselig 88 vægtprocent

Opløsningsevne for konventionel= le tekstilolier,vægt/vægtprocent >50 >60

Flygtighed ved 25°C Ingen Ingen Påføring (vægtprocent på vasket 4-6 6-12 uld;

Udvaskeligheden fra uld god (med og god (med alkali) uden alkali) 11 142794

Tabel I viser, at den nye tekstilolie er bedre end den konvention nelle type i forskellige vigtige henseender. Dens fremtoning som væske ved lave temperaturer er bedre og mere tiltalende end ole= inens, den kan anvendes som tekstilolie i mindre mængder end ole= in, og dens vandopløselighed og udvaskelighed er meget bedre; især den sidstnævnte fordel er af særlig vigtighed.

Det i eksempel 1 beskrevne produkt anvendes som tekstilolie i strøg= garnssystemet ved en række behandlingsprøver. I prøve 1 fremstilles et uldent skudgarn, som skal anvendes til uniformsklæde med kædegarn af med ricinusolie/spermacetolie behandlet kamgarn, af en blanding af 75# oleinbehandlet uld og 25# uvasket uld. Kondensationsproduk= terne sættes til denne blanding i en mængde på 4 vægtprocent på ulden. Der opstår ingen vanskeligheder ved kartningen og spindingen af skudgarnet.

Ved prøve 2 fremstilles der et tæppegarn af 20# polyamidfibre og 80# vaskede uldfibre. Til blandingen sættes 4 vægtprocent (beregnet på fibrene) kondensationsprodukt. Der opstå,? ingen vanskeligheder ved kartning og spinding.

Ved prøve 5 fremstilles der garn vinder anvendelse af en blanding af vasket uld indeholdende 1,1 vægtprocent uldfedt, et vasket uld indeholdende 0,3 vægtprocent uldfedt og oliebehandlet bomuld. Blan= dingen påføres 3 vægtprocent af kondensationsproduktet, beregnet på blandingens vægt. Kartningen og spindingen forløber særdeles tilfredsstillende.

Ved prøve 4 fremstilles der tæpper af en blanding af 50 vægtprocent uvasket skinduld, fremstillet ved kalkmetoden, indeholdende 10 vægtprocent uldfedt og 50 vægtprocent vasket uld indeholdende 1,5 vægtprocent uldfedt. Kondensationsproduktet, der påføres uldblandin= gen i en mængde på 4 vægtprocent, giver glimrende resultater ved kartningen og spindingen.

12 142794

Eksempel 3.

Behandlingsprøverne 1-4 efterfølges af konventionelle vaskebe= handlinger. Ved alle vaskebehandlingerne viser det sig, at kon= densationsproduktet kan fjernes meget let fra tekstilmaterialer ne. Dette kan f.eks. illustreres ved resultaterne af vaskningen af det materiale, som fremstilles ved prøve 4 i eksempel 2:

Stykker af tæppeklæde, som før vaskningen har et ekstraherbart restindhold på 8,5 vægtprocent (i dichlormethan), vaskes alene med varmt vand. Ved denne simple behandling nedsættes det eks= traherbare restindhold til 0,2 vægtprocent.

Eksempel 4.

En tekstilolie fremstilles ved kondensation af 5 mol l,2-propylen= oxid og 1 mol "Dobanol" - 25 efter en fremgangsmåde, som er analog med den i eksempel 1 beskrevne.

I tabel II angiver kolonne A egenskaberne af produktet, som er vanduopløseligt i koncentrationer over 0,01 vægtprocent, medens kolonne B til sammenligning angiver egenskaberne af en konventionel behandlingsolie til kamgarnssystemet (ricinusolie/spermacetolie).

Tabel II.

A B

Udseende Flydende ved Flydende ved

0 - 30 °C 6 - 30 °C

Farve Klar, lysegul Klar, lysegul

Lugt Mild Mild

Viskositet ved 20°C (es) 43 76 ved 38°C (cs) 21 38

Flammepunkt (°C) 218 258

Evne til at fordeles på rent eller fedtet uld fortrinlig fortrinlig 142794

Tabel II fortsat

Opløsende evne for konventionelle tekstilolier (vægt/vægt-procent) >50 >50

Evne til at opløse uldfedt (vægt/vægt-pro c ent) 25 25

Flygtighed ved 4o°C Ingen Ingen Påforing (vægtprocent på vasket 0,5-2,5 0,5-3,5

Udvaskelighed fra uld Fortrinlig God

Eksempel 5.

Anvendeligheden af produktet ifølge eksempel 4 som tekstilolie til kamgarnssysternet prøves ved fremstilling af garn af merinould i det konventionelle Bradford-kamgarnssystem og i high speed Bradford^ -kamgarnssysternet, idet produktet påføres 1 en mængde på 2 vægtprocent (beregnet på ulden) før kæmningen. Der opstår ingen som helst pro= blemer under kæmningen og spindingen.

Eksempel 6.

Udvaskeligheden af produktet ifølge eksempel 4 fra uld prøves i sammenligning med en tekstilolie af ricinusolie/spermacetolie. Kamgarnsgarner, som er fremstillet ved påføring af det omhandlede produkt eller ricinusolie/spermacetolie i en mængde på 3 vægtprocent (beregnet på ulden), og som før vaskningen har et ekstraherbart restindhold (i dichlormethan) på henholdsvis 3>1 og 3,2 vægtprocent, vaskes med en opløsning af 0,8 vægtprocent natriumoleat og 1,5 vægtprocent natriumcarbonat i vand. Efter vaskningen af det ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede garn med den vandig= -alkaliske opløsning er den ekstraherbare rest nedsat fra 3,1 til 0,2 vægtprocent. Ved anvendelse af samme behandling på garner inde= holdende ricinusolie/spermacetolie fås en reduktion til en slutværdi for ekstraherbar rest på 0,4 vægtprocent.

14 U2794

Eksempel 7.

En tekstilolie fremstilles på analog måde som beskrevet i eksem= pel 1 ved kondensation af en blanding af 7 mol 1,2-propylenoxid og 7 mol ethylenoxid med 1 mol Dobanol" 78 ("Dobanol" 78 er en blan= ding af monovalente mættede alipkatiske primære C^- og C18-alko= koler med spor af C-^-alkohol, fremstilles under anvendelse af en hydroformyleringsmetode, som ligner den til fremstilling af "Doba= nol” 25 anvendte. Yægtforholdet mellem C-^γ- og C-^g-alkoholer i produktet er ca. 1:1, og ca. 73$ er lineære alkoholer).

Tabel III, kolonne D, giver en sammenstilling af egenskaberne hos produktet i sammenligning med den sædvanlige oleintekstilolie (kolonne B), som er nævnt i eksempel 1.

Tabellen viser, at den nye tekstilolie overgår den sædvanlige type i de væsentlige henseender, at den kan anvendes som tekstil= olie i mindre mængder, og at dens vandopløselighed og bortvaske= lighed er meget overlegne, hvilke sidstnævnte egenskaber er særlig betydningsfulde. Det nye produkt egner sig til anvendelse i uld= industrien og medfører ingen vanskeligheder ved tekstilbearbe3d= ningen.

Eksempel 8.

En tekstilolie fremstilles ved kondensation af 5 mol 1,2-propylen= oxid og 1 mol af det i eksempel 8 beskrevne produkt "Dobanol” 78, idet der gås frem i analogi med det i eksempel 1 beskrevne.

Tabel IV, kolonne D, giver en sammenstilling af egenskaberne hos produktet i sammenligning med en sædvanlig behandlingsolie for kamgarn (ricinusolie/spermolie, kolonne B).

Tabellen viser, at den nye tekstilolie overgår den sædvanlige type i de væsentlige henseender, at den kan anvendes som tekstilolie i mindre mængder, og at dens bortvaskelighed er bedre. Det nye produkt egner sig til anvendelse i kamgarnsindustrien og medfører ingen vanskeligheder ved tekstilbearbe^dningen.

Tabel III

15 142794

D B

Udseende flydende ved O - 30°C halvfast ved 0°C,

flydende ved 30°C

Farve klar, lysegul klar, mørkebrun

Lugt mild udpræget

Viskositet ved 20°C (cS) 126 53 38°C (cS) 57 25

Flammepunkt, °C 265 200

Vandopløselighed opløselig op til 35°C uopløselig

Udspredelighed på ren eller fed uld ypperlig ypperlig

Evne til at opløse konventionelle tekstilolier vægtprocent/vægt >50 >60

Evne til at opløse uldfedt vægtprocent/ vægt 25 25

Flygtighed ved 25°C 0 0 Påføring (vægtpro= cent på vasket uld) 4-6 6-12

Bortvaskelighed fra uld god (med og uden alkali) god (med alkali)

Tabel IV

D B

Udseende flydende ved 10 - 30°C flydende ved 6 - 30°C

Farve klar, lysegul klar, lysegul

Lugt mild mild

Viskositet ved 20°C (cS) 58 76 38°C (cS) 26 38

Flammepunkt, °C 238 258

Claims (2)

16 142794 Tabel IV fortsat Vandopløselighed uopløselig uopløselig Udspredelighed på ren eller fed uld ypperlig ypperlig Evne til at opløse konventionelle tekstilolier vægt= procent/vægt >50 >50 Evne til at opløse uldfedt vægtprocent/ vægt 25 25 Flygtighed ved 25°C 0 0 Påføring (vægtpro= cent på vasket uld) 0,5-2,5 0,5-3,5 Bortvaskelighed fra uld ypperlig god Patentkrav.

1. Tekstilbehandlingsolie på basis af syntetisk materiale til forbedring af bearbejdeligheden, især kartnings-, spinde- og kæmningsegenskabeme af tekstilfibre eller fibrøse materialer, der skal omdannes til tekstilstoffer, og indeholdende et konden= sationsprodukt af mættede aliphatiske monovalente alkoholer og et alkylenoxid, kendetegnet ved, at kondensationsproduktet har et smel= tepunkt på under 12°C og er fremstillet ved omsætning af en‘ blan= ding af monovalente mættede aliphatiske primære eller sekundære alkoholer med 8-18 carbonatomer pr. molekyle, hvilken blanding indeholder mindst 60 vægtprocent ligekædede alkoholer og 0 - 40 vægtprocent alkoholer med forgrenet kæde, med 1-10 mol propylen= oxid pr. mol alkohol, eller med en blanding af propylenoxid og ethylenoxid, hvor molforholdet mellem propylenoxid og alkohol er fra 1 til 10 mol propylenoxid pr. mol alkohol, og molforholdet mellem ethylenoxid og alkohol er fra 1 til 12 mol ethylenoxid pr. mol alkohol, idet olien er fri for carbonhydrider.