DK142939B - Finhullet elastomerfolie - Google Patents

Description

(t) (11) FREMLÆGSELSESSKRIFT 1^2939 DANMARK (51) Int. Cl.3 B 29 H 3/02 // B 29 D 7/00 «(21) Ansøgning nr. 3389/77 (22) Indleveret den 27. jul. 1977 (24) Løbedag 11. feb. 1969 (44) Ansøgningen fremlagt og fremleeggelsesskriftet offentliggjort den 2. mar. 1981

DIREKTORATET FOR

PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET (30) Prioritet begewet fra den

12. feb. 1968, 704783, US

(71) INTERNATIONAL PLAYTEX INC., Playtex Park, Lover, Delaware, US.

(72) Opfinder: Peter Lalzell Kaspar, 68 Huntley Circle, Lover, Delaware, US.

(74) Fuldmægtig under sagens behandling:

Ingeniørfirmaet Hofman-Bang & Boutard.

(54) Finhullet elastoraerfolie.

Opfindelsen omhandler en finhullet elastomerfolie af den i krav l’s indledning angivne art.

Fra beskrivelsen til dansk fremlæggelsesskrift nr. 135222 kendes en fremgangsmåde og et apparat til kontinuerlig fremstilling af en finhullet elastomerfolie ved tilførsel af en latex til en bevæget uperforeret formgivningsflade, fortrinsvis en roterende cylinder, med fremspring til dannelse af gennemgående huller i folien i fremspringsområderne, udspredning af latexen ved hjælp af et spredeorgan, der berører de fremspringende topflader, koagulering af latexen til elastomer tilstand på formgivningsfladen og påfølgende fjernelse af den fremstillede folie fra form- 2 142939 givningsfladen, hvor der umiddelbart efter latexens tilførsel til formgivningsfladen tilføres et koaguleringsmiddel til overfladen af den latex, der strømmer ud under spredeorganet, og samtidigt til dettes kantområde.

Når der fremstilles et gennembrudt mønster, vil de hulfrie områder i elastomerlaget rumme en større overflade af latexens tørstof pr. arealenhed end de hulførende områder, som er relativt åbne eller maskeagtige (eksempelvis kan kronbladsfigurer i det gennembrudte mønster være sådanne hulfrie områder). Når et sådant lag underkastes trækspændinger, f rembyder de hulførende områder en mindre modstand over for træk, og derfor har de en tilbøjelighed til at strække sig mere end de hulfrie områder. Dette forvrider mønsterdannelsen, og ved strækningsforøgelsen i de hulførende områder svækkes folien.

Formålet med opfindelsen er at tilvejebringe en folie af den nævnte art, hvormed denne forskel i strækningsgrad i de fremstillede folier er reduceret. Dette opnås ifølge opfindelsen ved en folie, der er udformet som angivet i krav l's kendetegnende del. For at undgå bratte ændringer af strækningsgraden i de forskellige folieområder kan folien yderligere som angivet i krav 2 omfatte huller med mindre tværsnit i overgangsområderne.

Folien ifølge opfindelsen udviser således en mere jævn fordeling af latextørstoffet og en mere jævn strækning over hele foliearealet end de hidtil kendte folier.

Som latex kan anvendes såvel kautsjuklatex som dispersioner af filmdannende polymerer som eksempelvis polyvinylchlorid, polyisopren og polyurethaner.

Opfindelsen forklares nærmere nedenfor i forbindelse med tegningen, . hvor: fig. 1 viser et tværsnit igennem en del af den finhullede folie ifølge opfindelsen, fig. 2 en afbildning fra oven af den på fig. 1 viste folie, set i pilretningen 2-2 på fig. 1, 3 142939 fig. 3 en afbildning fra neden af den på fig. 1 viste folie, set i pilretningen 3-3 på fig. 1, fig. 4 et tværsnit igennem et laminat med den på fig. 1-3 viste folie som indre lag og med to strækvævede yderlag, fig. 5 en afbildning af en folie, hvori huller med mindre tværsnit afgrænser visse områder af det blondeagtige mønster, fig. 6 et tværsnit igennem folien på fig. 5 langs linjen 6-6, og fig. 7 en afbildning af en folie med en gradueret ændring af tykkelsen ved det mønsterdannende områdes grænsezone.

Som vist på fig. 1-3 har folieemnet 20 ifølge opfindelsen en række huller 195 tilvejebragt af hvert sit fremspring på apparatets formgivningsflade. Hullerne dannes i overensstemmelse med fremspringsprofilet og har derfor en mindre diameter foroven end forneden. Overgangsområderne 197 imellem hullerne har en tværsnitsform, som tilvejebringer en maksimal styrke og åbenhed af emnet, og som gør dette behageligt at bære, når det lamineres og forarbejdes til en beklædningsgenstand.

Folien er fremstillet således, at den har en mindre tykkelse i de hulfrie områder 200 af folien, som omfatter kronbladspartierne af de blondeagtige mønster. Eksempelvis kan overgangsområderne 197 imellem åbningerne 195 have en tykkelse af størrelsesordenen 0,6 mm, og tykkelsen af de massive kronbladsområder 200 kan være af størrelsesordenen 0,4 mm.

Fig. 4 viser et laminat 20, som består af en mellemliggende finhullet folie 200 og tynde udvendige strækvævslag 31 og 33, der er fastklæ-bet hertil. Den ene overflade 50-1 af laminatet vil yde en mere udpræget gengivelse af det blondeagtige mønster end den anden overflade 50-2. Når laminatet benyttes til fremstilling af en beklædningsoverflade, bør derfor overfladen 50-1 anbringes på ydersiden af beklædningsgenstanden.

Fig. 5 og 6 viser en anden udførelsesform, som tjener til at ud- 4 142939 jævne strækpåvirkningerne over de forskellige delområder. Et emne 20-1 svarer til den tidligere omtalte folie 20 med den undtagelse, at huller 195"» der afgrænser de hulfrie områder 200 af kronbladspartierne, har en mindre diameter. Da væsentlige trækpåvirkninger vil optræde i disse områder i folien, hvor de hulførende maskelignende områder møder de mere strækkraftmodstandsdygtige hulfrie områder, vil sådanne mindre huller 195" yderligere tjene til at reducere bratte ændringer af strækningsgraden i de forskellige folieområder og forebygge strækbeskadigelser.

Fig. 7 viser yderligere en udførelsesform til at tilvejebringe en mere jævn strækpåvirkning over delområderne af et folieemne 20-2.

I stedet for at nøjes med de på fig. 1 viste to materialetykkelser er der tilvejebragt en gradvis aftrappet tykkelse imellem det hulfrie område 200 til venstre på figuren og det hulførende område til højre på figuren. Der kan således være et eller flere mellemliggende overgangsområder, i hvilke materialet har en mellemliggende tykkelse på 0,5 mm imellem minimumstykkelsen 0,4 mm i det hulfrie område og maksimumstykkelsen 0,6 mm i det hulførende område. Det mellemliggende overgangsområde omfatter huller 195"1, der kan have samme tværsnitsareal som hullerne 195 eller have en mindre diameter i overensstemmelse med den på fig. 5 og 6 viste teknik.

- a