DK143180B - Mellembaerefolie til fremstilling af mangfoldiggoerelser ved offsettrykkemetoden - Google Patents

Description

143180

Opfindelsen angår en mellembærefolie til fremstilling af mangfoldiggørelser ved offsettrykkemetoden, hvor et på en fladtrykfolie anbragt trykbillede efter befugtning indfarves og farven overføres på et alene til det pågældende trykbillede anvendt meliembæreorgan og 5 fra dette overføres til et papirark.

Småoffsettrykkemetoden finder stadig større anvendelse overalt, hvor der kræves forholdsvis små oplag, f.eks. ved oplag på 10 og op til 20.000 eksemplarer. Eftersom de hidtil sædvanlige trykbæ-reorganer, f.eks. zinkplader, er for kostbare ved sådanne forholdsvis 10 små oplag, er der til småoffsettrykkemetoden udviklet fladtrykfolier, navnlig på basis af papir. Derved holdes materiaieomkostningerne nede ved sådanne små oplag, og denne papirfolie kan simpelt hen kastes bort efter fremstilling af det nødvendige antal eksemplarer.

Fremstillingen af aftrykkene er hidtil foregået på den måde, 15 at trykbilledet efter befugtning af fladtrykfolien og indfarvning ved hjælp af trykfarven overføres på en gummidug, der ligesom fladtrykfolien er spændt ud på en trykcylinder. Fra denne gummidug overføres trykbilledet derefter til selve det materiale, der skal forsynes med tryk, f.eks. et papirark, der løber gennem trykcylinderen med den 20 udspændte gummidug og en modtrykcylinder, hvorunder der ved hvert aftryk aftages trykfarve fra gummidugen.

Ved denne afsmitningstrykkemetode er det en ulempe, at gummidugen, hver gang et trykbillede er reproduceret i det ønskede antal eksemplarer, skal gennemgå en afvaskning, sædvanligvis med 25 rensebenzin, af hensyn til reproduktion af et andet trykbillede eller gengivelse med en anden farve. Navnlig rensebenzinens brandfarlighed er en ulempe. Selve afvaskningen kræver, desuden megen tid og nedsætter derved hastigheden for mangfoldiggørelse ved srnåoffsetme-toden og gør selve apparatet kompliceret. Man har derfor i den sene-30 ste tid udviklet et apparat og en fremgangsmåde, hvor det allerede med hensyn til fladtrykfolien realiserede princip, nemlig at bortkaste fladtrykfolien efter færdigtrykningen af det pågældende oplag også overføres til mellembæreorganet. I stedet for den hidtil som trykfarve-og trykbilledeoverfører tjenende gummidug anvendes her et folieagtigt 35 meliembæreorgan, der anvendes til reproduktion af et trykbillede eller trykgrundlag alene og derefter bortkastes.

Fordelene ved dette nye apparat og den nye fremgangsmåde er åbenbare og består navnlig i, at den hidtil anvendte gummidug helt kan undgås, og at den besværlige afvaskning med benzin eller 2 143180 andre brandfarlige rensemidler, der i trykkerier frembyder en stor farerisiko, bortfalder, samt at udeladelsen af disse vaskeanordninger bevirker, at kontoroffsetmaskiner i konstruktionsmæssig henseende kan fremstilles væsentligt enklere og mindre.

5 At denne avancerede trykkemetode og det tilhørende apparat endnu ikke har fundet stor anvendelse inden for trykketeknikken skyldes, at det som erstatning for gummidugen tjenende mellembæreor-gan skal være i besiddelse af flere indbyrdes modstridende egenskaber, og at et materiale, der som mellembæreorgan opfylder alle disse Ί0 egenskaber, hidtil ikke har kunnet findes.

De væsentligste krav, som dette mellembæreorgan skal kunne opfylde, er følgende:

Dets overflade skal være af en sådan karakter, at det nemt befugtes, bide af fugtevandet og af offsettrykfarven. Det skal endvi-15 dere være i besiddelse af en stor ensartet farveoptagelsesevne og alligevel nemt atter kunne afgive trykfarven.

Det skal være i besiddelse af tilstrækkelig tilbagestillingseia-sticitet til, at der under trykningen af hele oplaget sikres en ensartet og tilstrækkelig kontakt mellem alle punkter af mellembæreorganet og 20 det pågældende trykgrundlag, men navnlig med det materiale, der skal forsynes med tryk.

Det skal for at kunne modstå de mekaniske belastninger ved op til 20.000 aftryk pr. oplag være i besiddelse af tilstrækkelig rivestyrke og rivepropageringsstyrke.

25 Det må desuden ikke kunne oplades elektrostatisk, fordi dette medfører elektrostatisk stænkning af trykfarven og dermed uskarpe konturer, og der kan desuden opstå vanskeligheder ved mellembæreorganéts udkastning.

Det skal være i besiddelse af tilstrækkelig stivhed til at 30 sikre effektiv udkastning fra mangfoldiggørelsesapparatet efter trykningen .

Man har hidtil forsøgt at anvende polystyrenskumfolie til dette mellembæreorgan, uden at dette materiale dog har kunnet opfylde alle de ovennævnte krav, navnlig fordi det ikke er stift nok, og fordi 35 det oplades elektrostatisk, og fordi dets overflade ikke har optimal opsugningsevne med hensyn til trykfarve og trykvæske. Også forsøg på at anvende andre skumformstoffer, at laminere disse pi papir eller som mellembærefoiie at anvende papir med en påført belægning har ikke kunnet løse det foreliggende tekniske problem.

3 143180

Ifølge tysk offentliggørelsesskrift nr. 2.219.752 foreslås at eliminere disse ulemper ved, at et mellembæreorgan, som kun skal anvendes til mangfoldiggørelse af et enkelt trykgrundlag, fremstilles af et bæremateriale bestående af papir, som gives en belægning, der i 5 sin sammensætning svarer til de hidtil anvendte gummiduge, d.v.s. med et gummilag, der indeholder fyldstoffer. Imidlertid indebærer også dette forslag en hel række ulemper. For det første påføres denne gummi med organiske opløsningsmidler, såsom benzin, der er brandfarlige og miljøskadelige. For det andet aftager fagets elasticitet i z-aksen 10 ved stigende indhold af fyldstoffer. Fyldstofferne har imidlertid hidtil ikke kunnet undværes, fordi de er ubetinget nødvendige af hensyn til den amfotere befugtningsmulighed, såvel hvad angår vand som trykfolien, d.v.s. den oleofile og hydrofile karakter af påføringen på mellembæreren. For ved disse allerede kendte mellembærefolier at opnå en 15 tilstrækkelig høj trykkvalitet er man desuden nødt til at trykke på godt glittet satineret, for det meste træfrit papir. Der eksisterer imidlertid et stort behov for en mellembærefolie, der ikke kræver så fint glittet og satineret papir, men også muliggør trykning på mere ujævnt papir med uregelmæssig overflade.

20 Hertil kræves imidlertid en mellembærefolie med tilstrækkelig elasticitet og tilstrækkelig stor tilbagefjedringskraft i z-aksen, en egenskab, der netop forringes ved øget indhold af fyldstoffer.

De foran beskrevne ulemper kan ved en mellembærefolie til fremstilling af mangfoldiggørelser, navnlig ved småoffsettrykkemeto-25 den, hvor et på en fladtrykfolie anbragt trykbillede efter befugtning indfarves, og farven overføres på et alene til det pågældende trykbillede anvendt mellembæreorgan og fra dette overføres til et papirark, elimineres ved, at mellembærefolien består af et bæremateriale, på hvilket der er påført et lag fyldstoffri opskummet latex, hvis optimale 30 farveafsmitningsevne er bestemt af dens tværbindingsgrad.

Ved hjælp af mellembærefolien ifølge opfindelsen bestemmes den nødvendige amfotere karakter ikke længere ved tilsætning af fyldstoffer, der forringer det påførte lags elastiske egenskaber, men i stedet af tværbindingsgraden af det på bærematerialet, fortrinsvis 35 papir, påførte lag latex.

Den særlige fordel herved består i, at den amfotere karakter af mellembærefolien i udstrakt grad kan varieres og tilpasses efter de aktuelle krav ved hjælp af tværbindingsmidlet.

Betegnelsen "fyldstoffri latex" udelukker ikke, at det påfør- 4 143180 te latexlag indeholder minimale tilsætninger af uorganiske stoffer, som f.eks. kan være hensigtsmæssige til at forhindre, at det piførte lag bliver klæbrigt eller til opnåelse af tværbindingen.

Anvendelsen af opskummet latex bevirker, at latexlaget kan 5 udføres med betydeligt mindre vægt, end når der anvendes gummi med tilsætning af fyldstoffer. Derved opnås, at der med væsentligt mindre materiale kan opnås samme virkning og samme elasticitet i z-aksen, således at man får et betydeligt lettere og alligevel tilstrækkeligt voluminøst lag, der egner sig til trykning på samtlige papirkva-10 liteter og ikke kræver glittet papir af høj kvalitet.

Det påførte lag opskummet latex har hensigtsmæssigt en tykkelse på mellem 30 og 300 μ. En foretrukken tykkelse af det påførte lag ligger mellem 120 og 170 μ.

Egenskaberne af mellembærefoliens påførte lag kan desuden 15 varieres og forbedres stærkt ved, at der anvendes en opskummet latex, der også indeholder carboxylgrupper. Disse må ganske vist ikke forekomme i for stort antal, fordi det påførte lag ellers bliver for hydrofilt, således at dets evne til at overføre trykfarve forringes.

Ved påførte latexlag, der indeholder sådanne carboxylgrup-20 per, kan det være fordelagtigt at indstille den amfotere karakter ved yderligere tilsætning af oleofile tilsætninger, såsom stearat, voks, formstofdispersioner, såsom acrylat-, vinylacetatdispersioner og lignende.

Der anvendes fortrinsvis iatexskum med en vægt pi mellem 25 250 og 800 g/l. Optimum ligger ved ca. 400 g/l. Et sådant skum inde holder tilstrækkeligt med luft i tilstrækkeligt små blærer og besidder således endnu den tilstrækkelige strukturstyrke, der er afgørende bide for latexskummets piføringsegenskaber og for det antal aftryk, def kan fremstilles.

30 Volumenvægten af selve det tørrede påførte lag ligger for- delagtigt ved 0,2-0,4 g/cm , fortrinsvis er området ved 0,25 g/cm .

I beskrivelsen til USA patent nr. 2.027.322 er der beskrevet trykkeduge og trykvalseovertræk, der består af et lag basismateriale, f.eks. flere lag tekstilmateriale, og som på trykkefladen er 35 påført en fyldstofholdig gummibelægning fremstillet direkte ud fra en latex, eventuelt i forbindelse med en vulkanisering af gummien. Den kendte dug er ikke en éngangsdug og er på grund af dens modstandsdygtighed mod olieabsorption og tryksværteskyende egenskaber ikke egnet til brug ved den i indledningen omtalte trykkemetode.

5 143180 I tysk offentliggørelsesskrift nr. 1.926.947 er der beskrevet en offsettrykkedug med et dæklag bestående af en fotopolymeriseret masse af en polyen og en polythiol. Denne kendte trykkedug, hvis dæklag eventuelt indeholder et fyldstof, er heller ikke beregnet til 5 éngangsbrug.

Mellembærefolien har ifølge opfindelsen hensigtsmæssigt et mellemlag mellem bærematerialet og det påførte latexlag. Dette mellemlag er navnlig af betydning for en god udformning af overfladen, når latexbelægningen i det væsentlige gøres stiv ved varmepåvirkning.

10 Det er imidlertid også muligt at arbejde uden dette mellem lag, dersom man arbejder med latexskum, der koagulerer ved, at dispersionsvandet hurtigt opsuges af papiret, således at færdigkoaguleringen sker på papirmaterialet.

En yderligere fordel ved mellemlaget er, at det bidrager til 15 at forbedre forbindelse mellem det påførte lag af opskummet latex og bærematerialet. Dette gælder navnlig ved mellemlag af styren-butadi-enpolymerisater, der desuden også kan indeholde andre bindemidler.

Sådanne mellemlag består f.eks. af blandinger af styren-butadien og kasein eller styren-butadien og polyvinylalkohol eller styren-butadien 20 og stivelse, og dette mellemlag kan desuden Indeholde pigment. Fordelen ved også at anvende pigment er, at papirets ruhed derved udlignes.

Ved hjælp af et yderligere mellemlag eller endnu bedre et bagsidelag opnås på hensigtsmæssig måde, at mellembærefolien slutter 25 tæt til, hvilket er af stor betydning, dersom trykningen skaf forløbe upåklageligt. Ved påføringen af et bagsidelag opnås den yderligere fordel, at dette bagsidelag kan gives antistatiske egenskaber, f.eks. ved tilsætning af elektrolyt, såsom lithiumchlorid, eller ved anvendelse af lededygtige polymere.

30 Ved den nye mellembærefolie er navnlig tværbindingen af stor betydning, idet mellembærefoliens hydrofobe-hydrofile karakter ifølge opfindelsen styres over tværbindingen.

Denne tværbinding kan ved en foretrukken udførelsesform ske med urinstof-, melamin- eller phenolformaldehydharpiksforkonden-35 sater.

Det er imidlertid ligeledes muligt som tværbindingsmiddel at anvende vulkaniseringsmidler, der desuden kan iblandes acceleratorer som ammoniumchlorid, ammoniumacetat og lignende. Som sådanne vulkaniseringsmidler kan anvendes blandinger af kolloid svovl og 143180 6 langkædede svovlforbindelser og zinkoxid. Disse stoffer iblandes for det meste desuden ældningsbeskyttelsesmidler, emulgeringsmidler og lignende.

Ved styringen af mellembærefoliens amfotere egenskaber 5 over tværbindingsgraden opnls mange muligheder for at variere og øve indflydelse på mellembærefoliens egenskaber, således at dette kan tilpasses efter forskellige trykfarver, papirarter og lignende.

En yderligere mulighed for at øve indflydelse på det lag, der er påført mellembærefolien består i, at der tilsættes latex'en 10 fortykkelsesmiddel som tylose og alginater, hvorved der kan opnås en højere viskositet og dermed bedre påføringsegenskaber ved fremstillingen af mellembærefolien.

Derved har denne mellembærefoiies tryktekniske egenskaber kunnet forbedres i en sådan grad, at antallet af mulige aftryk langt 15 overstiger det ved småoffsettrykmetoden sædvanlige antai, idet der nu med én eneste mellembærefolie kan opnås op til 20.000 aftryk.

I det efterfølgende forklares opfindelsen nærmere ved hjælp af eksempler.

20 Eksempel 1 2 Få træfrit råpapir med en fladevægt på 100 g/m med god harpikslimning påføres et bagsidelag på 5 g/m bestående af 66 vægt% kaolin, 33 vægt% polyvinylalkohol med middel viskositet og 1 vægt% at et pigmentfarvestof, hvorefter laget tørres. I en påfølgende arbejds-25 gang fremstilles en blanding bestående af 20 vægtdele styrenbuta-dien-latex, 0,1 vægtdef tylose som fortykkelsesmiddel, 2 vægtdefe tværbindingsmiddel i form af en blanding af zinkoxid og svovlforbindelser og 0,1 vægtdele kaliumoleat som emulgeringsmiddel og 25 vægtdele vand. I et opskumningsredskab tilsættes denne grundopløsning 30 umiddelbart inden påføringen af laget for hver 100 dele grundblanding 6 vægtdele af en geleringsmiddelopløsning i form af en 10% ammonium-acetatopløsning i vand. Den således opskummede pasta med en skumvægt på 400 g/l påføres den limede papirbane ved påstrygning på sædvanlig måde, hvorefter tørring og tværbinding foretages i en 35 flerzonekanal med langsomt stigende tørretemperatur.

Eksempel 2

Et præpareret træfrit råpapir ifølge eksempel 1 påføres 830 vægtdele af en carboxyleret styrenbutadien-latex, 222 vægtdele af en 7 143180 50% opløsning af melaminformaldehydharpiks, 30 vægtdele af en 10% alginatopløsnlng som fortykkelsesmiddel og 50 vægtdele p-toluolsulfo-syre som katalysator for melamin-formaldehydharpikstværbindingen og 10 vægtdele af en 30% paraffindispersion, hvorefter der tørres og 5 dermed tværbindes med temperaturer op til 160°C.