DK143238B - Varmepumpeanlaeg - Google Patents

Description

(1 (11) FREMLÆGGELSESSKRIFT 143238 DANMARK (51) Int. Cl* F 25 B 29/00 §(21) Ansøgning nr. ^189/75 (22) Indleveret den 1 8* SSp. 1975 (24) Løbedag 1 8 · ββρ· 1975 (44) Ansøgningen fremlagt og fremlæggelsesskriftet offentliggjort den 27 · juli 1 981

DIREKTORATET FOR

PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET (3°) Prioritet beeæret fra den (41) Aim. tilg. 19. mar. 1977 (71) MARC FORDSMAND, Skovshovedvej 58, 292Ο Char lottenlund, DK: HENNING VENDELBO HOLM, Laboratoriet for køleteknik, Danmarks tekniske Høj= skole, 2800 Kgs. Lyngby, DK.

(72) Opfinder: Samme.

(74) Fuldmægtig under sagens behandling:

Ingeniørfirmaet Hofman-Bang & Boutard.

(64) Varmepumpeanlæg.

Opfindelsen vedrører et varmepumpeanlæg af den i krav l's indledning angivne art, som er uafhængig af, hvorledes der tilføres energi til varmepumpens fordamper.

Det er kendt, at kompressoren ikke må være for varm, idet smøreolien i kompressoren ellers ville krakke, hvorved der afsættes sodpartikler, som forringer smøreevnen, tilstopper ventiler og smørekanaler, samt medfører forøget slid. Dette har hidtil været undgået ved at køle kompressoren med en kold luft- eller vandstrøm.

Ved stilstand kan kompressoren og smøreolien blive afkølet til eller under rumtemperaturen, omkring hvilken temperatur oliens 2 143238 evne til at optage kølemiddel, f.eks. freon, vokser kraftigt med faldende temperatur. Det har vist sig, at oliens smøreevne nedsættes så meget, at der kan forekomme slid og rivninger i lejerne, hvis der er opløst mere end 10% kølemiddel i olien. Der kendes derfor en teknik, hvor der indkobles elektriske varmelegemer til opvarmning af kompressoren under dennes stilstand.

De i krav l’s indledning nævnte, varmeudvekslende midler er f.eks. kendt fra tysk fremlæggelsesskrift nr. 1.174.339 og har her det formål at udnytte kompressorens spildvarme, som tillige med kondensatorvarmen afgives i en brugsvandsbeholder. Denne udnyttelse af spildvarmen indebærer nogle for kompressorens smøreolie uheldige driftstilstande, jfr. ovenfor, idet smøreolien bliver for kold, når beholderen tømmes for vand, som erstattes af koldt brugsvand, eller efter nogen tid bliver for varm, fordi kompressorens trykrør, hvis overhedningstemperatur typisk er 110°C, udmunder i varmeledende forbindelse med kompressorens kappe.

Formålet med opfindelsen er at angive et anlæg, hvor temperaturen for kompressorens smøreolie holdes inden for et relativt snævert temperaturområde, i hvilket der hverken forekommer krakning eller optagelse af kølemiddel, således at kompressorens levetid forøges.

Dette formål opnås ved, at anlægget er udformet som angivet i krav l’s kendetegnende del, idet det nævnte medium kun virker kølende ned til en temperatur, der som følge af, at der afgives varme gennem varmevekslere, er højere end varmefordelingsanlæggets temperatur. Ved at mediet netop er radiator- eller gulwarmevand i en husinstallation, vil kompressorens temperatur, som ligger lidt over vandets returtemperatur, være højere end rumtemperaturen, således at smøreolien er sikret mod optagelse af for meget kølemiddel. Oliens smøreevne vil derfor ikke være nedsat ved genstart selv om kompressoren har været standset et stykke tid. Smøreolien bliver Jaeller ikke for varm under driften, da radiatorvandets returtemperatur sjældent bliver over 50°C.

Krav 2 angiver en hensigtsmæssig udførelsesform, hvor rørledningens længde og indvendige diameter kan afpasses således efter et radiatoranlæg eller et gulvvarmeanlæg og dettes cirkulationspumpe, at 3 1Λ 3 2 3 8 der opnås den nødvendige og tilstrækkelig varmetransport mellem kompressoren og vandet.

Opfindelsen vil blive nærmere forklaret ved den følgende beskrivelse af en udførelsesform, idet der henvises til tegningens eneste figur, der viser et varmepumpeanlæg til opvarmning af en bygning ved hjælp af radiatorer.

Det på tegningen viste anlæg omfatter en kompressor 1 med en tilhørende kondensator 2, reduktionsventil 3 og fordamper 4. Fordamperen 4 kan som vist være i varmeledende forbindelse med en brine-væske, som ved hjælp af en cirkulationspumpe 5 cirkuleres gennem et i jordskorpen anbragt rørnet 6, men kunne f.eks. også være i varmeledende forbindelse med udeluften. Den i kondensatoren 2 afsatte varme afgives til f.eks. et hus ved hjælp af radiatorer 7» 7*, idet radiatorvandet står i varmeledende forbindelse med kondensatoren 2 og cirkuleres ved hjælp af cirkulationspumpen 8.

Ifølge opfindelsen står den del af kompressoren som indeholder oliesumpen, i varmeledende forbindelse med radiatorvandet, hvilket er tilvejebragt som vist i figuren ved hjælp af en rørledning 9» som er viklet omkring kompressoren, og som er forbundet parallelt over den som varmeveksler tjenende kondensator 2’s vandside. Derved vil en af rørstrengen 9’s strømningsmodstand forudbestemt brøkdel af radiatorvandet strømme gennem rørstrengen 9, således at oliesumpen ikke bliver for varm, og således at den fra kompressoren modtagne spildvarme overføres til radiatorerne 7> 7' og afgives som nyttig varme. Når kompressoren 1 er standset, vil oliesumpen ikke kunne komme under radiatorvandets returtemperatur, som er højere end rumtemperaturen. Som følge af at det cirkulerende medium, dvs. radiatorvandet afgiver sin varmeenergi til det varmeforbrugende objekt, dvs. huset, via varmevekslere, såsom radiatorerne 7, 7', vil oliesumpens temperatur altid være højere end det varmeforbrugende objekts temperatur, det vil her sige rumtemperaturen. I forårs- og efterårssæsonen er stilstandsperioderne længst og faren for forøget kølemiddelindhold i smøreolien derfor størst. Dette gælder især, hvis kompressoren er luftkølet.

Når kompressoren i anlægget ifølge opfindelsen køles med returvandet fra varmeanlægget, har dette selv i overgangstiden så høj en temperatur og indeholder så meget varme, at kompressorens