DK143302B - Sloeringsdug eller plade og fremgangsmaade til fremstilling deraf - Google Patents

Description

i 143302 o

Den foreliggende opfindelse angår en sløringsdug eller -plade af den i hovedkravets indledning angivne art.

Ved sløringsdug forstås i det følgende alt slørende ark- og pladeformet materiale, som kan være elastisk, hårdt, 5 bøjeligt, stift osv. Sløring er det samme som maskering eller camouflering.

Med relativt få undtagelser til specielle formål er sløringsduge udstyret med en synlig mønstring i form af uregelmæssige overfladepartier, som har forskellig 10 farve,, forskellig ref lektionsf aktor eller mørkhedsgrad og/eller er perforeret. Især ved store duge på mindst flere kvadratmeter må man ofte affinde sig med den ulempe, at mønsteret gentager sig på én og samme dug, idet det er dyrt eller ugørligt at anvende en trykvalse, trykplade, hul-15 stanseindretning og deslige med samme effektive fladestørrelse som dugens overflade. Den kaldte rapport, dvs. den afstand, efter hvilken mønsteret gentager sig, skal helst være flere meter, og hertil kræves et mønsterdannende værktøj, i det følgende betegnet mønsterplade, med en effektiv mønster- 20 dannende flade, tryk- eller hulstansemønsterflade, på ca.

2 10 m . Ved rotationstrykning af mønsteret kommer desuden hertil, at trykvalsens omfang bestemmes af rapporten R, hvorfor valsens diameter må være mindst 32% af rapporten.

Ved opfindelsen, som den er angivet i patent-25 kravene 1 og 6, bliver det muligt i det mindste at fordoble rapporten, og ved videreudvikling ifølge krav 2 og 7 bliver rapporten fire gange så stor som mønsterpladens sidelængde. Ved yderligere videreudvikling af opfindelsen kan man opnå en otte gange så stor rapport som hidtil.

30 Opfindelsen vil i det følgende blive nærmere for klaret under henvisning til tegningen, som viser udførelsesformer for dugen ifølge opfindelsen, idet fig. 1 skematisk viser en sløringsdug med tænkte kvadratiske felter, hvorved hvert enkelt felt svarer til 35 en mønsterplades effektive areal,

O

2 143302 fig. 2 en del af en sådan dug med et mønster i farvetryk, hvilken dug omfatter fire felter som det i fig. 1 viste i rækkefølge, fig. 3 et enkelt felt med et andet mønster end det 5 i fig. 2 viste, og fig. 4,5 og 6 lignende skemaer som det i fig. 1 viste, men med felter i form af ikke-kvadratiske rektangler, ligesidede trekanter, henholdsvis ligesidede, ligevinklede sekskanter.

10 Det antages først, at sløringsmønsteret trykkes med en kvadratisk trykplade, f.eks. ved skabelontrykning eller silketryk. En dug, som på denne måde skal forsynes med sløringsmønster, antages på skakbrætlignende måde at være opdelt i lige store, tænkte kvadratiske felter som vist 15 i fig. 1, hvorved hvert enkelt har samme størrelse som trykpladens effektive kvadratiske flade. Felternes længde L og bredde B er således lige store. Ved hjælp af trykpladen trykkes dens mønster eksempelvis først i et felt 1 længst til venstre foroven i fig. 1. Derefter drejes tryk-20 pladen 90° i sit eget plan, og et felt 2 trykkes derefter umiddelbart til højre for eller under feltet 1, så at det trykte mønster er 90° .vinkelforskudt. Derpå drejes trykpladen yderligere 90°, og det næstfølgende felt 3 trykkes og således fremdeles. Felternes nummerering 1-4 refererer således til tryk-25 pladens og dermed til det med denne trykte mønsters vinkelstilling i sit eget plan, nemlig 0, 90, 180, henholdsvis 270°. Det er klart, at drejningen også kan ske i modsat retning, altså med disse vinkel-værdier negative.

I stedet for en trykplade kan man benytte en 30 hulstanseplade med mange hulstansejern, der er således fordelt, at stansehulgrupper i dugen danner mønstringen. Stansehulmønstre og farvemønstre kan kombineres på én og samme dug. Udtrykket farvemønster anvendes også i betydningen ensfarvede mønstre med forskellig gradering eller 35 mørkhedsgrad for forskellige fladepartier på et enkelt felt.

O

3 143302

Fig. 2 viser en del af en sløringsdug, hvilken del omfatter fire felter 1-4 i række som i fig. 1, og fig. 3 viser et enkelt sådant felt forsynet med en retvinklet mønstring, der mest er bestemt for specielle formål.

5 De mørkeste, f.eks. sorte, fladepartier er betegnet 11.

Desuden findes fladepartier 12, som er mindre mørke, eksempelvis brune, og herfra afvigende fladepartier 13 og 14, f.eks. mørkegrønne partier 13 og lysegrønne partier 14. Også anden farvesætning og kombination kan vælges ud fra kendte 10 erfaringsregler. Betragtes fig. 2 i sin helhed, kan man se, at mønsteret ikke opfattes som et fire gange gentaget mønster, men som ét eneste mønster over alle de fire felter 1-4. For at tydeliggøre mønsterbilledernes relative drejning i de fire felter er til hinanden svarende fladepartier med 15 samme farvetone 13 deri betegnet 13a, 13b og 13c, så at man kan se disse tre fladepartiers forskellige stillinger i forhold til de øvrige fladepartier i de fire felter, skønt alle disse fladepartiers former og indbyrdes beliggenhed er de samme i alle felterne.

20 Dugen kan alternativt være ensfarvet, hvis den antages at være meget lys, f.eks. sandgul, lysegrøn eller hvid (sløring om vinteren), hvorved de mørkeste partier 11 dannes af perforeringshulgrupper med store og/eller tæt ved hinanden liggende huller i dugen. For de lysere par 25 tier 12-14 kan hulstørrelse og -tæthed være tilsvarende mindre, så at partierne 14 virker lysest. Er dugen meget mørk, f.eks. mørkegrå eller mørkebrun, bliver lyshedseffekten omvendt, "negativ", dersom baggrunden bag dugen er lys. For selve sløringseffekten er det i det foreliggende tilfælde 30 af mindre betydning, om partierne 11 er mørkest og partierne 14 lysest eller omvendt, hvorfor samme dug sædvanligvis kan anvendes til sløring af lyse, mørke og halvmørke genstande osv.

Fig. 2 kan for så vidt være noget vildledende, idet 35 man let får den opfattelse, at man kan se dele af sammenføjningerne mellem de fire felter. I praksis bortfalder 0 143302 4 dette indtryk, hvis mønsteret ikke er særlig ugunstigt i denne henseende, eller hvis hvert felt er relativt fint mønsteret med talrige fladepartier 11-14. Desuden kan mønsteret vælges således, at man får partiel eller 5 total mønsterpasning mellem felterne trods de fire mulige relative mønsterstillinger, hvorved der ved udtrykket mønsterpasning forstås den kendte foranstaltning, der anvendes ved opsætning af tapeter med stor eller uregelmæssig mønstring på en sådan måde, at sammenføjningerne 10 ikke virker forstyrrende. En sådan mønsterpasning behøver her på ingen måde at være særlig nøjagtig, især i tilfælde af, at mønsteret i og for sig ligesom i fig. 2 har mange lige linier og knæksteder eller diskontinuiteter. Her må det også bemærkes, at felternes kanter ikke behøver at være 15 lige, men kan være fortandede, bølgede eller lignende på en sådan måde, helst regelmæssig måde, at hvert felts kanter er helt i indgreb med den modsvarende grænsekant af næste felt uafhængigt af felternes fire forskellige indbyrdes 20 stillinger.

Alt efter ønske og efter forholdene behøver en dug ifølge opfindelsen ikke at være mønsteret på en sådan måde, at man får både feltrækker og feltspalter som vist i fig. 1. En dug, som ikke behøver at være alt for bred, 25 kan meget vel blot omfatte én eneste række eller spalte af felter, hvorved der skal findes i det mindste én feltsammenføjning og helst mindst to feltsammenføjninger i det tænkte feltmønster på dugen, dvs. mindst én resp. to grænser mellem felter, som støder op til hinanden.

30 En dug ifølge opfindelsen behøver dog ikke være tilvirket på den ovenomtalte måde ved en relativ drejning mellem mønsterpladen, altså trykplade, hulstanseindretning eller deslige, og dugen. Alternativt kan man trykke og/eller hulstanse flere separate småduge, hver med blot ét eneste 35 mønsterfelt, og siden fastgøre felterne til hinanden med indbyrdes drejning i deres eget plan, så at der på denne 0 5 143302 måde opnås en af flere felter sammensat dug. Sådanne separate, kvadratiske dugdele behøver ikke engang at fastgøres til hinanden, men kan også være fastgjort til et fælles underlag, f.eks. et støttenet, med den nævnte 5 indbyrdes vinkelforskydning med et multiplum af 90°. I praksis er det særlig formålstjenligt at fremstille en dugbane svarende til en enkelt række eller spalte felter som vist i fig. 1 og siden at sammensætte to eller flere sådanne dugbaner, så at den færdige dug derefter 10 omfatter to respektive flere parallelle feltrækker. Eventuelt kan man trykke eller hulstanse to eller fire felter, som tilsammen danner et halvkvadrat eller et kvadrat ved den nævnte relative drejning eller vinkelforskydning og derpå sammensætte sådanne dugdele til en hel dug.

15 Ved en dug som vist i fig. 1 og 2 er den nævnte rapport R lig med fire gange bredden eller længden af hvert enkelt felt. Fladerapporten, hvorved forstås gentagelsesafstanden for den flade, som i fig. 1 dannes af den kvadratiske feltblok, f.eks. foroven til venstre, der 20 består af ved siden af hinanden liggende felter 1,2, 3 og 4 gange under hinanden liggende felter 1, 2, 3 og 4 i denne rækkefølge, er øjensynligt lig med 16 gange et enkelt felts areal og dermed 16 gange mønsterpladens areal og kan gøres endnu større ved, at næstfølgende feltblok på 16 felter 25 har en anden mønsterordning end en direkte kopi af den førstnævnte feltbloks mønsterordning for de 16 felter, naturligvis under den forudsætning, at dugens bredde og længde i det mindste er lig med fire gange hvert felts sidelængde B = L, f.eks. 1-1,5 m.

30 Det må desuden påpeges, at det selvsagt ikke er nødvendigt at vinkelforskydningen mellem på hinanden følgende felter altid netop er 90° svarende til den angivne rækkefølge 1 = 0°, 2 = 90°, 3 = 180°C og 4 = 270°C i relation til udgangsstillingen 1. Rækkefølgen 35 kan eksempelvis være 0°, 180°, 90° og 270° svarende til 6 0 143302 en drejning på 0° for det første felt, 180° for det andet felt, derefter tilbagedrejning -90°, før det tredje felt gøres færdigt, og med udgangspunkt i denne stilling +180°, altså til stillingen 270°, før 5 det fjerde felt færdiggøres.

Opfindelsen er ikke begrænset til kvadratiske felter som vist i fig. 1-3, skønt disse altid vil være de fordelagtigste, dersom særlige forhold ikke foranlediger andet. Generelt kan det siges, at op-10 findelsen er anvendelig til felter, der er formet som helst ligesidede trekanter, kvadrater, rektangler, trapezer, parallelepipeder eller ligevinklede seks-eller ottekanter, hvori højst en resp. ^-0 modstående parallelle sider er indbyrdes lige lange, men af en 15 anden længde end de øvrige sider. Det turde være tilstrækkeligt blot i korthed at gå ind på ovennævnte særtilfælde .

Fig. 4 viser en dug, på hvilken det gentagne mønsterbillede har udpræget rektangulær form, hvorved på hinanden følgende felter 1 og 2's 20 mønsterbilleder er drejet 180 i forhold til hinanden. Felternes forskellige rækker er desuden sideforskudt i forhold til hinanden.

Felterne har en bredde B og en længde L - 2B.

Rapporten bliver øjensynlig R- 2L=-4B, altså blot halvdelen af den, der opnås ved en mønstring som 25 i fig. 1 og 2. Trods den ringere rapport kan sådanne rektangulære felter komme i betragtning af fremstillingstekniske eller andre praktiske årsager, f.eks. i tilfælde af, at et fremstillingsprogram under alle omstændigheder omfatter tilvirkning af rektangulære 30 duge med en mønstring, som ikke gentager sig, og hvis flere sådanne duge skal sættes sammen til en betydelig større dug. Ved det i fig. 4 viste skema er den indbyrdes vinkelforskydning mellem to på hinanden følgende felter i rækken altid 18(P . Man kan 35 dog benytte et feltskema af visse ved parketlægning og/eller ved opsætning af mursten kendte arter, hvor 90° forskydning forekommer.

O

143302 7

Fig. 5 viser en dug med trekantede felter.

De er her vist ligesidede, men behøver ikke at være det. Retvinklede trekanter ville dog være noget ugunstigere end ikke-retvinklede. Mønsterdrejningen er 5 120° for hvert felt, og rapporten er R= 3L. Det er klart, at flere dugbaner som den i fig. 5 viste uden videre kan sammensættes til en dug med en bredde på 2B eller større multipla af B.

Fig. 6a viser forholdene ved brug af felter i 10 form af ligesidede, ligevinklede sekskanter. Anvendes en enkelt række felter, dvs. en dugbane med en bredde B som vist i fig. 6a, og antages det, at maskeringen trykkes med en trykplade, er vinkelforskydningen mellem på hinanden følgende felter 60° og rapporten 15 R =r 6L, altså meget høj. Derimod bliver trykpladen unødvendigt stor, og trykningen sker delvis uden for dugbanen, altså uden for bredden B i fig. 6a.

For en dug med flere feltrækker og feltspalter som den i fig. 6b viste bliver dette fladetab dog ganske 20 ubetydeligt, og rapporten bliver ligesom den tidligere omtalte fladerapport meget stor. I begge tilfælde indebærer dette, at man kan nøjes med et mindre mønsterbillede dvs. mindre felt og mindre trykplade, og med en mindre drejning, nemlig 60° i stedet for 90°, se fig.

25 1-2, hvorfor nævnte ulempe eventuelt opvejes af for delene. Sekskanterne behøver ikke at være både ligesidede og ligevinklede, men kan alene være ligevinklede med to par parallelle sider af samme længde og det tredje par sider af anden længde, altså en slans 30 ensidigt udtrukne sekskanter, som derfor ved tætsluttende sammenføjning danner lige spalter med siksak-formede rækker eller omvendt.

Det netop om sekskanter anførte gælder endelig også ottekanter hvor det fladetab, der skyldes 35 "tom" trykning, kan holdes lille, og rapporten forøges til 8L, hvis L er ottekantens nøglevidde, dvs. afstanden mellem 8 0 143302 to modstående sider. Den fornødne relative vinkelforskydning eller drejningen mellem på hinanden følgende felter bliver 45°. Ottekanter kan ikke uden tomme mellemrum sammensættes til et areal med flere 5 rækker på samme måde som i det mindste de nævnte tre-, fire- og sekskanter og kan derfor i almindelighed blot anvendes til trykning i én række på den i fig. 6a viste måde, altså med uvirksomme områder uden for dugbanen, mens den virksomme flade er lig med 10 0,828 L , hvor L atter er nøglevidden, når det drejer sig om ligesidede, ligevinklede ottekanter.

Felterne kan eventuelt have form som trapez eller firkantet parallelepipedum, f.eks. en rombe, men sådanne former turde afgjort være af meget be-15 grænset interesse, da især kvadratiske felter af flere grunde er at foretrække, når der ikke foreligger særlige forhold.

Det ovenfor om udførelsesformerne ifølge 1-3 i enkeltheder omtalte gælder i det omfang, 20 det er anvendeligt, også øvrige feltformer, eksempelvis angående kantform, mønsterpasning og det forhold, at man ikke behøver at anvende relativ vinkelforskydning mellem dug og mønsterplade, altså trykplade, hulstanseindretning eller deslige, men kan 25 sammensætte dugen af separate felter, eventuelt felt par eller feltblokke, med den nævnte indbyrdes vinkelforskydning .

For fuldstændighedens skyld må det nævnes, at drejningen ikke altid behøver at ske i feltets eller 30 dugens eget plan. I sådanne tilfælde, hvor sløringsmønsteret tilvejebringes ved hulstansning og/eller ved, at begge dugens sider forsynes med et sådant mønster, hvorved dugen kan være delvis gennemsigtig, kan den med opfindelsen tilsigtede øgning af rapporten 35 også opnås ved at vende bagsiden af visse felter fremad, dvs. ved, at mønsterpartiet eller den dermed forsynede, et felt dannende dugdel, svinges 180° om en i feltets U3302 9

O

plan liggende akse.

Eventuelt kan man benytte to slags forskellige mønsterbilleder og/eller to slags forskellige feltformer, f.eks. kvadratiske og rektangulære, skifte-5 vis.

Claims (6)

143302 ίο o Patentkrav.

1. Sløringsdug eller -plade, hvis totalmønster er sammensat af flere ens mønsterpartier, som hver for sig har et slørende mønster og optager et felt på sløringsdugen i 5 direkte tilslutning til ét eller flere sådanne felter, så at mønsterpartierne gentager sig på sløringsdugen, kendetegnet ved, at felterne har tre, fire, seks eller otte hjørner med en sådan indbyrdes vinkelforskydning i det mindste hos flertallet af sådanne felter, at det mønster, som gentager 1Q sig i to på hinanden følgende felter, har forskellig vinkelforskydning i de to felter med en vinkelforskydningsforskel på mindst 45° og højst 315°.

2. Sløringsdug ifølge krav 1, kendetegnet ved, at mønsterpartierne og dermed de tilhørende felter er kva- 15 dratiske, og at vinkelforskydningsforskellen er 90, 180 eller 270° i det mindste for de fleste felter (1-4, fig. 1-2).

3. Sløringsdug ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at det for hvert felt bestemte mønsterparti er udført på en sådan måde, at der opnås i det mindste delvis 20 mønsterpasning mellem på hinanden følgende felter.

4. Sløringsdug ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at felternes kanter ikke er ret-liniede, men har en sådan form, fortrinsvis fortandet eller bølget, at de helt passer ind i hinanden i grænselinien mellem 25 hvilke som helst af to på hinanden følgende felter^ uafhængigt af disse felters indbyrdes vinkelforskydning.

5. Sløringsdug ifølge krav 1, 3 eller 4, kendetegnet ved, at felterne er rektangulære, og at i det mindste hos flertallet af felter to på hinanden følgende felter 30 har en indbyrdes vinkelforskydning på 180°.

6. Fremgangsmåde til fremstilling af sløringsdug eller -plade ifølge ethvert af de foregående krav, hvor total-mønsteret sammensættes af flere ens mønsterpartier, som hver har et slørende mønster og optager sit felt på den færdige slørings- 35 dug og gentages på denne, kendetegnet ved, at felterne udføres med tre, fire, seks eller otte hjørner og- at i det mindste for de fleste felters -vedkommende to på hinanden følgende felters ens mønsterpartier i forhold til hinanden vinkelforskydes mindst 45° 0g højst 315°·