DK143371B - Raketmagasin og afskydningsstation med organer til regulering af udstoedsgasserne - Google Patents

Description

14337 1

Opfindelsen omhandler et raketmagasin og -afskydningsstation med organer til regulering af udstødsgasserne og af den i krav l’s indledende del angivne art.

Når raketbatterier skal opstilles et sted med en minimal plads, 5 eksempelvis om bord på et fartøj, er det ofte nødvendigt at samle udstødsrørene fra de enkelte raketafskydningsrør i et forgreningsrør med en fælles udstødsledning. Herved kan varme udstødsgasser med en temperatur på ca. 3300° C ved affyring af en enkelt raket forplante sig til naboraketter i batteriet, 10 og et tilbageslag af udstødsgassen fra antændingen af en ra kets første trin kan bevirke antænding af et eller flere efterfølgende rakettrin i flertrinsraketter, alt med risiko for igangsætning af en katastrofal kædereaktion.

Fra beskrivelsen til U.S.A.-patent nr. 2 445 423 kendes et 15 raketmagasin med døre, hvis hængsler og trykfjedre er anbragt direkte i udstødsgasstrømmen fra en overliggende affyret raket, hvorved dørene umiddelbart under den affyrede raket kan rives løs eller beskadiges således, at de forbliver på klem efter affyringen. Varmeudviklingen kan igennem grenrøret 20 forplante sig til andre dørpartier med samme virkning, hvor ved gastrykket ved en følgende affyring kan presse således beskadigede døre op i stedet for at lukke dem og derved muliggøre en cirkulation af de varme udstødsgasser i andre raketters overgangssektioner med en utidig antændelse af disse 25 raketter til følge.

Opfindelsen har til formål at afhjælpe denne ulempe.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved et raketmagasin og -afskydningsstation af den i krav l's kendetegnende del angivne konstruktion. Da der her ikke anvendes nogen fjederforspænding, 30 og dørene er anbragt ved modstående sider af det enkelte element, er konstruktionen ifølge opfindelsen velegnet til anvendelse ved en opbygning af raketafskydningsrør, hvis døre er genstand for gentagne påvirkninger fra varme udstødsgasser, samt til anvendel- 143371 2 se i forbindelse med store raketter anbragt i et antal raketopmagasineringskamre, hvis tilhørende døre under en tilfældig antændelse kan blive udsat for en langvarig strøm af varme udstødsgasser.

Nærmere enkeltheder angående midlerne til den afbalancerede 5 ophængning af dørene er angivet i krav 2-6.

Opfindelsen forklares nærmere nedenfor i forbindelse med tegningen, hvor: fig. 1 viser et lodret længdesnit igennem en afskydningsstation ifølge opfindelsen, visende dørene afbalan-10 . ceret til fuldt lukket stilling.

fig. 2 et lodret længdesnit igennem tre afskydningsstationer forbundet med et fælles grenrør og visende to forskellige raketaffyringstilstande.

fig. 3 et lodret længdesnit svarende til fig. 1, men visende 15 dørene hængende i en uafbalanceret åben, næsten lod ret stilling, fig. 4 et lodret længdesnit svarende til fig. 1, visende hele afskydningsstationen i udvippet stilling og dennes virkning på dørene, 20 fig. 5 et lodret tværsnit langs linien 5-5 på fig. 1, visende det øverste parti af en af dørene, fig. 6 et lodret tværsnit langs linien 6-6 på fig. 1, visende detaljer af overgangssektionen, fig. 7 et vandret snit langs linien 7-7 på fig. 1, visende 25 dørene i fuldt lukket stilling, fig. 8 et vandret snit langs linien 8-8 på fig. 2, visende koncentriske Pitot-trykringe for udstødsgasstrømmen, og 3 143371 fig. 9 et vandret snit i planet for fig. 7, visende dørene i en delvis åben ligevægtsstilling.

Fig. 1 viser et raketmagasin og -afskydningsstation 10, der omfatter et rørformet element eller kammer 20, som rummer en 5 raket 22, en overgangssektion 26 og et fælles grenrør 28.

Kammeret 20 kan være lukket eller åbent ved toppen og siderne. Inden i kammeret 20 understøttes raketten 22 på ikke vist konventionel måde og behøver ikke at positioneres langs eller blot nøjagtigt parallelt med kammerets akse. Ved bunden af 10 kammeret 20 er der en udløbsåbning 30, igennem hvilken udstødsgasser fra raketten 22 ved dennes affyring kan strømme ind i overgangssektionen 26. I denne er der anbragt reguleringsorganer 32 til at styre strømmen af gennemgående udstødsgasser som nærmere beskrevet nedenfor.

15 En åbning 34 er tilvejebragt i et øverste parti af grenrøret 28 fra bunden af overgangssektionen 26. Grenrøret 28 og åbningerne 34 er anbragt i tilstrækkelig afstand under niveauet af udløbsåbningen 30 til, at reguleringsorganerne 32 kan anbringes i normalt lodretstående partier af overgangssektio-20 nerne 26 af nedenfor anførte grunde. Kammeret 20 behøver dog ikke at anbringes lodret oven over grenrøret 28 som vist på tegningen, men kan også skråstilles i en i det væsentlige vilkårlig hældningsvinkel i forhold til lodret, idet overgangssektionen 26 har passende hældende partier til at danne 25 mellemforbindelsen.

Konstruktionen ifølge opfindelsen anvendes først og fremmest i forbindelse med et antal stationer 10, som er forbundet til et fælles grenrør 28, så at der kræves en styring af udstødsgasserne ind i og ud fra grenrøret. Fig. 2 viser eksempel-30 vis tre sådanne stationer 10 anbragt i en række langs med grenrøret 28. Stationerne 10 er i det væsentlige identiske og omtales, regnet fra venstre mod højre på figuren, som station nr. 1, 2 og 3.

143371 4

Som vist på fig. 1 omfatter reguleringsorganerne 32 et par modstående døre, nemlig en første dør 40 og en anden dør 42, som er i det væsentlig identiske. Døre 40 er svingeligt ophængt langs en øverste inderkant 44 over et hængsel 46 til 5 et indadragende første kantparti 48 af overgangssektionen 26.

På lignende måde er døren 42 svingeligt ophængt langs en modstående øverste indvendig kant 50 over et hængsel 52 til et modstående indadragende andet kantparti 54 af overgangssektionen 26.

10 Dørene 40 og 42 svinger sammen i lukket stilling under påvirkning af et tryk i grenrøret 28, som nærmere beskrevet nedenfor, for at forhindre udstødsgasser i at strømme fra grenrøret 28 opad igennem overgangssektionen 26 og ind i kammeret 20, når en raket 22 i en anden raketstation 10 affyres (stil-15 lingen af dørene 40 og 42 i station nr. 2 på fig. 2). Dørene 40 og 42 svinger ned i åben stilling under den kombinerede virkning af et tryk i grenrøret 28 og tryk fra udstødsgasser, der udsendes fra en overliggende raket 22, når denne affyres, med en sådan åbning, at en udstødsgasstrøm 56 (stationerne nr.

20 1 og 3 på fig. 2), der strømmer nedad imellem de åbne døre, fungerer som en "gasprop”, som forhindrer en strøm af udstødsgasser fra grenrøret 28 i at strømme tilbage igennem dørene og opad til kammeret 20.

Som vist på fig. 1, 2, 4 og 5 er dørene 40 og 42 afbalanceret 25 ved hjælp af vægte henholdsvis 58 og 60, som er fastgjort til de øverste udvendige partier af dørene. Afbalanceringsvægtene kan anbringes uden for overgangssektionen, da hængselsaksen kan gå igennem overgangssektionsvæggen i tilfælde af passende tætlukninger. Vægtene 58 og 60 er fortrinsvis udformet således, 30 at når kammeret 20 og overgangssektionen 26 er anbragt lodret, hænger dørene 40 og 42 alene ved tyngdekraftens hjælp og under statisk, ikke-affyret stand i fuldstændig lukket (fig. 1) eller meget nær lukket stand. Det vil sige, at den kombinerede vægt af dørene 40 og 42 og vægtene 58 og 60 samt positioneringen 35 af hængslerne 46 og 52 bringer dørene 40 og 42 til netop at 14337 1 5 lukke 1, så at de nederste dørkanter henholdsvis 64 og 66 er i let indbyrdes berøring under den statiske tilstand uden påvirkning af udstødsgas på nogen af dørsiderne. I helt lukket stilling indtager dørene 40 og 42 fortrinsvis en vinkel på 5 eller mindre end ca. 30° i forhold til lodret, men dørene fungerer dog korrekt ved lukkevinkler på op til 90° (dvs. når lukkestillingen er vandret). En afbalancering til at presse dørene 40 og 42 tæt sammen i lukkestillingen under statisk stand er både unødvendigt og uønskeligt som nærmere omtalt 10 nedenfor.

Dørene 40 og 42 behøver imidlertid ikke at afbalanceres til helt eller næsten helt lukket stilling under statisk stand.

Prøver har vist, at når blot dørene 40 og 42 er udformet således, at de under statisk stand hænger selv blot med en smule 15 indadhældende stilling imod den langsgående lodrette akse af overgangssektionen 26, fungerer de fuldt tilfredsstillende. Eksempelvis vil dørene 40 og 42 fungere korrekt, selv om de i statisk stand hænger næsten lodret, som vist på fig. 3.

Såfremt dørene 40 og 42 hænger i en sådan næsten lodret sta-20 tisk stand, er vægtene 58 og 60 normalt unødvendige, forud sat at dørene ophænges excentrisk i de øverste indvendige kanter 44 og 50.

Imidlertid er der væsentlige fordele ved at afbalancere dørene 40 og 42 således, at de under statisk stand er i lukkket stil-25 ling. Ved mange anvendelser, især om bord på fartøjer, kan hele raketstationen 10 i det mindste af og til blive udvippet i en skrå stilling (fig. 4). Såfremt dørene 40 og 42 ikke er vægtafbalancerede og derfor hænger næsten lodret ved plant underlag (fig. 3), vil den ene af dørene komme til at hælde 30 bort fra i stedet for hen imod overgangssektionens længdeakse, selv når stationen 10 kun hældes i ringe grad. Det kan da ske, at begge dørene 40 og 42 ikke lukker ordentligt ved grenrørstrykket , når en anden raket 22 affyres, og når selve den tilhørende raket ovenover affyres, kan den udadhældende dør nå 35 at svinge så langt ud, at udstødsgasstrømmen 56 ikke helt 6 14337 1 virker som en gasprop, så at udstødsgasser kan slå tilbage fra grenrøret 28 til kammeret 20.

En afbalancering af dørene 40 og 42 til lukket eller næsten lukket statisk stand, når stationen 10 ligger plant, vil sikre, 5 selv om den ene dør kan svinge imod åben stilling, når sta tionen 10 vippes, at begge dørene stadig vil forblive hældende (om end ikke symmetrisk) imod overgangssektionen for alle praktiske vipningsvinkler af stationen 10 (fig. 4) og derved er i stand til at fungere korrekt. Funktionen af dørene under 10 vipningsbetingelser tilvejebringes endvidere ved anslag 68, som er fastgjort til indersiderne af væggene 70 af overgangssektionen 26 på steder, der forhindrer de respektive døre 40 og 42 i at svinge forbi deres normale, fuldt lukkede stilling.

Der er også en anden fordel ved at afbalancere dørene 40 og 15 42 til lukket stilling under statisk stand, selv om stationen 10 ikke underkastes nogen vipning. Selv om dørene 40 og 42 i praksis vil fungere korrekt, selv når de hænger næsten lodret åbne under statisk stand, er det ikke umiddelbart indlysende, at dette vil være resultatet. Eksempelvis er det ikke 20 øjensynligt, at trykket i grenrøret vil lukke de åbent hængende døre i ikke-affyrede stationer. Derfor fremtræder anlægget mere funktionelt, hvis dørene 40 og 42 afbalanceres til at være lukket under statisk stand. Da imidlertid en mekanisk funktionssvigt kunne tænkes at forhindre dørene 40 og 42 i 25 at dreje sig til lukket stilling under statisk stand fra en åbent hængende stilling, opnås der en sikkerhedsfaktor ved at afbalancere dørene på den beskrevne måde.

I visse tilfælde vil dørene 40 og 42 ved affyring af en oven-liggende raket 22 som nærmere beskrevet nedenfor tvinges af 30 udstødsgastrykket til en delvis åben ligevægtsstilling som vist på station nr. 1 på fig. 2. Ved andre ligevægtstilstande vil dørene 40 og 42 blive tvunget til fuldstændig åben stand, i hvilken de hælder bort fra i stedet for hen imod lodret (station nr. 3 på fig. 2). For at muliggøre en sådan helt åben 143371 7 stand er overgangssektionen 26 profileret i trapezform med de nederste partier af overgangssektionens endevægge 72 og 74 hældende udad fra lodret langs grenrørets akse, som vist på fig. 1 og 2. For at dørene 40 og 42 kan åbnes fuldstændigt med 5 deres yderflader henholdsvis 76 og 78 i berøring med de til svarende inderflader henholdsvis 80 og 82 af endevæggene henholdsvis 72 og 74, er endevæggenes øvérste partier 90 og 92 forkrøppet udefter til at skabe frigang for vægtene henholdsvis 58 og 60.

10 En kanttæt lukning af dørene 40 og 42 for at forhindre en udsivning af udstødsgas imellem dørkanterne er tilvejebragt ved hjælp af en højtemperaturgastætning 94, der er fastgjort langs den ene eller begge de nederste dørkanter 64 og 66 (fig. 1).

Da siden 70 af overgangssektionen 26 normalt hælder indad 15 (fig. 5 °g 8 og som nærmere beskrevet nedenfor), og da dørene 40 og 42 ikke er nøjagtigt rektangulære, er der tilvejebragt fleksible eller forskydelige højtemperaturtætninger 96 langs dørenes sidekanter 98. Tætningerne 96, som berører inderfla-deme 100 af siderne 70, bøjes eller glider indad langs dørene 20 40 og 42 og tilvejebringer en tætlukning af sidekanteme nan set dørstillingeme.

I det mindste inderflademe 102 og 104 (fig. 1) af dørene henholdsvis 40 og 42 er isoleret med et ikke-vist overtrækslag af et varmeisolerende materiale til beskyttelse af dørene imod 25 højtemperaturvirkninger ved anslag af raketudstødsgasser. Tykkelsen af det isolerende lag afhænger som bekendt af den maksimale udstødsgashastighed og den totale udstødsgasmængde. Alternativt kan i det mindste de indvendige døroverflader 102 og 104 overtrækkes med et passende forhudningsmateriale.

30 Hængslerne 46 og 52 er beskyttet imod temperaturvirkningerne af udstødsgassen ved anbringelse uden for udstødsgasstrømmen og ved en afskærmning ved nedadragende flanger henholdsvis 110 og 112, som er udformet på overgangssektionens kantpartier henholdsvis 48 og 54. En ekstra varmebeskyttelse kan 143371 8 eksempelvis tilvejebringes ved at overtrække eller pakke hængselsområdet med konventionelle varmeisolerende materialer.

Især når diameteren af grenrøret 28 er lille i sammenligning med overlysbølgelængden af udstødsgasstrømmen 56, kan de ned-5 adgående udstødsgasser, der anslår bunden af grenrøret 28 i- gennem grenrørsindgangsåbningen 34, skabe så høje tryk, at gasserne skifter retning og strømmer opad langs grenrørets indervægge 114 og tilbage til overgangssektionen 26. Langstrakte aksialt forløbende strømafledere 116 er fastgjort langs 10 modstående sider af grenrørsvæggen 114 i området ved indløbs åbningen 34 for at forhindre en sådan returstrømning, idet de modstående ender af aflederne 116 strækker sig forbi de ak-siale ender af indløbsåbningen 34. Antages indløbsåbningen 34 at ligge i det væsentlige vandret, er aflederne 116 anbragt 15 med deres nedre krumme overflader 118 i et vandret plan, der går igennem selve centret af grenrøret 28 (fig. 6). Overfladerne 118, der er konkave og rager udad fra aflederne 116 til væggen 114, afleder de udstødsgasser, der strømmer opad langs væggen, og bringer dem til at strømme aksialt lange grenrøret 20 28 i stedet for opad til åbningen 34.

Drift Når en raket 22 på en station 10 antændes, sætter udstødsgasserne, der strømmer ind i grenrøret 28, dette under tryk. Det resulterende lukkemoment på dørene 40 og 42 ved de andre sta-25 tioner (lig med grenrørstrykket gange arealet af de udvendige døroverflader 76 og 78), svinger disse døre, såfremt de oprindeligt hænger åbne, ind i helt lukket stilling og opretholder dørene lukket, så længe grenrørstrykket er lidt større end trykket i det ovenfor liggende kammer 20.

30 Før raketten 22 begynder at hæve sig op fra kammeret 20 og under en indespærret affyring (station nr. 1 på fig. 2) søger dørene 40 og 42 under dette kammer at svinge ud i åben stilling ved kraftpåvirkning fra de anslåede udstødsgasser. Såfremt vægtene 58 og 60 er større end den påkrævede vægt til 143371 lige akkurat at lukke dørene 40 og 42, må der opbygges et tryk over dørene, indtil den overskydende afbalancering er overvundet. Under dette tidsrum af trykopbygning kan de indeholdte udstødsgasser beskadige raketten 22 eller dennes omgivelser, 5 og af denne grund må en sådan overskydende afbalancering undgås. Når dørene 40 og 42 svinges ud i åben stilling, opnår de normalt en ikke helt åben ligevægtsstilling, når det åbnings- . moment, der bevirkes af anslagskræfterne af raketudstødningen på de indvendige døroverflader 102 og 104, netop udligner luk-10 kemomentet som følge af grenrørstrykket, der virker på de udven dige døroverflader 76 og 78. Når udstødsgasstrømmen varierer med tiden, eksempelvis for en udslynget raket, vil både anslagskraften og grenrørstrykket variere med tiden, og dørene 40 og 42 vil svinge kontinuert til nye ligevægtsstillinger.

15 Når en antændt raket 22 bevæger sig ud af en øverste åbning 120 i kammeret 20 (station nr. 3 på fig. 2), ekspanderer udstødsgasstrømmen 56 og udfylder fuldstændigt kammerets tvær-r snitsområde i de nedre partier. For at forhindre en begrænsning af udstødsgasstrømmen under disse betingelser skal strøm-20 ningstværsnitsarealet igennem overgangssektionen 26 og gren røret 28 være mindst lige så stort som for kammeret 20, Grenrøret 28 kan for en særskilt kammerdiameter normalt konstrueres med et sådant strømningstværsnitsareal.

Efterhånden som raketten 22 bevæger sig bort fra åbningen 30, 25 bringer udstødsgasserne ved direkte anslag imod stedse voksende arealer af de indvendige døroverflader 102 og 104 dørene 40 og 42 til slutteligt at svinge ud i fuldt åben stilling, Det forstås, at overgangssektionen 26 i området ved dørene 40 og 42 derfor skal have et i det væsentlige jævnt strømningstvær-30 snit (imellem dørene) for at undgå en begrænset strømning.

Under en affyring vil luft og gasser over dørene 40 og 42 ved affyrings stationen medrives ind i udstøds strømmen 56 og derved nedsætte trykket i kammeret 20 og trække luft fra omgivelserne ind igennem den øverste åbning 120 af kammeret (station nr. 1 35 på fig. 2). Er den øverste ende af kammeret 20 lukket, vil der opstå delvis vakuum i kammeret.

143371 10

Udformningen af dørene 40 og 42 og overgangssektionen 26 kræver hensyntagen til følgende parametre: De ballistiske værdier af raketmotoren (inclusive kammertryk, strømningshastighed, forbrændingstemperatur og strubediameter), strømnings-5 tværsnitsarealet af kammeret 20, det maksimale kammertryk under en normal affyring, strømningstværsnitsarealet af grenrøret 28, trykket i grenrøret som følge af den maksimale udstødsgasstrømshastighed, den tilladelige højde af overgangssektionen og en teoretisk eller eksperimentel beskrivelse af raketud-10 stødningens strømningsfelt som en funktion af tiden og de ak- siale og radiale retninger (de udkrævede strømningselementer er: Pitot-trykket, det statiske tryk eller det lokale omgivende tryk den statiske temperatur, den totale temperatur, has tigheden, Mach-tallet, gaskonstanten og varmefyldeforholdet).

15 Formgivningen sker normalt på følgende måde:

Topdimensionerne af dørene 40 og 42 og af overgangssektionen 26 er bestemt ved endedimensionerne af kammeret 20 og/eller kammerets strømningsareal. Såfremt kammerets tværsnit er cirkulært, foretages en omsætning til rektangulære dimensioner.

20 Dimensionerne af de nederste dørkanter 64 og 66 er bestemt af kravet til, at åbningen imellem disse kanter skal være helt opslugt af udstødsgasstrømmens Pitot-tryk, PR> dvs. mindst lige så stort som det statiske tryk i grenrøret 28. Ethvert særskilt tværsnit igennem udstødsstrømmen (eller strømningsfeltet) 25 56 kan i det væsentlige beskrives som en række koncentriske

Pp-ringe som vist på fig. 8, hvor PR vokser hen imod aksen af udstødstrømmen 56, så at PR1 > P^ T'Prj >Pr4’ hvilket sidste er lig med det omgivende tryk P^^g. Det statiske tryk i grenrøret 28 bestemmes på konventionel og velkendt måde ud fra massestrømningshastigheden og de statiske egenskaber af udstødningen og ud fra grenrørets tværsnitsareal. Som vist på fig. 9 må trykket PR inden for en diameter 122 som bestemt ved den åbne ligevægtsstilling af dørene 40 og 42 under en særskilt affyringsstand være mindst lige så stort som det statiske grenrørstryk for at forhindre gasser i grenrøret i at strømme tilbage til kammeret 20.

143371 11 Såfremt raketmotorens ballistik varierer med tiden, varierer også udstødningens trykfelt og derved også trykket i grenrøret 28 for et fastlagt strømningsareal af dette. Den oprindelige udformning er baseret på den maksimalt ventede ra-5 kethastighed (og -ballistik) og kontrolleres ved mindre strøm ningshastigheder for at sikre, at grenrørstrykket ikke overstiger udstødningens Pitot-tryk ved den nye ligevægtsstilling af dørene. Er dette tilfældet, skal dimensionerne af de neder ste dørkanter 64 og 66 for at forhindre en tilbagestrømning 10 gøres mindre, så at der vil opstå et større Pitot-tryk af ud stødningen ved den nederste af dørene.

For at kunne rumme et forholdsvis stort antal kamre 20 langs grenrøret 28 minimeres længdeudstrækningeme af grenrørets indløbsåbninger 34. Da strømningsarealet inde i grenrøret skal 15 være mindst lige så stort som strømningsarealet af et kammer 20 under en normal udskydning, og når dørene svinger ud i fuld åben stilling, er det ønskeligt, at dimensionerne af de nederste dørkanter 64 og 66 gøres så store som muligt inden for de ovennævnte begrænsninger.

20 Når top- og bunddimensionerne af dørene 40 og 42 er bestemt ud fra de forannævnte kriterier, bestemmes længden (eller højden) af dørene fra ligevægtstilstanden imellem momenterne på de indvendige og udvendige døroverflader henholdsvis 102, 104 og 76, 78. Trykket i grenrøret 28 betragtes som virkende 25 i det væsentlige jævnt på de udvendige døroverflader 76 og 78 til frembringelse af et lukkemoment, der modvirkes af udstødsstrømmens ikke-jævne anslagstrykkraft integreret over de indvendige døroverflader 102 og 104. Efter at top- og bunddimen-sioneme af dørene 40 og 42 og trykket i grenrøret 28 er blevet 30 bestemt, bliver afbalanceringen af disse momenter en funktion af dørarealet, dørlængden, udstødsstrømmens anslagsvinkel i forhold til de indvendige døroverflader 102, 104 og anslagsområdet i udstødsstrømmen 56 (som bestemmer et genopretningstryk ved en særskilt underlydshastighed eller et overlyds Mach-35 tal af udstødsgasseme), idet anslaget bliver mindre kraftigt, efterhånden som dørene svinger bort fra deres lukkede stilling.

143371 12

Den endelige udformning, der afbalancerer momenterne, skal også være i overensstemmelse med de kriterier, der anvendes til at bestemme dimensionerne af de nederste dørkanter 64 og 66.

Er dette ikke tilfældet, foretages der gentagne tilnærmelser 5 hertil.

Vinkelen af overgangssektionens sider 70 og højden af overgangssektionen 26 følger den endelige geometriske udformning af dørene 40 og 42.

Fortrinsvis skal vinkelen imellem centerlinien af udstøds-10 strømmen 56 og dørene 40 og 42 og overgangssektionens sider 70 altid være mindre end ca. 30° for en vilkårlig ligevægtsstilling af dørene, så at normalt rettede trykstød med ledsagende høj opvarmningshastighed sandsynligvis ikke vil optræde på dørene eller sidevæggene. Såfremt denne vinkel er 15 stor, vil risikoen stige for, at nogle af udstødsgasseme slår tilbage fra det øverste parti af overgangssektionen 26 til kammeret 20.

Claims (2)

143371 Patentkrav :

1. Raketmagasin og -afskydningsstation med i det mindste to rørformede elementer (20) til optagelse af hver sin raket (22) og organer til regulering af en ved en rakets antænding frembragt strøm af varme udstødsgasser, omfattende et fælles gren-5 rør (28), et forbindelsesorgan imellem elementerne og gren røret med et antal overgangssektioner (26) indrettet til særskilt føring af udstødsgasserne fra elementerne til grenrøret samt et reguleringsorgan (32) til at styre strømmen af udstødsgasserne igennem overgangssektioneme, hvilket regulerings-10 organ omfatter par af døre (40, 42) og ophængningsorganer (46, 52. til parvis svingelig ophængning af dørene i tilsvarende partier i hver af overgangssektionerne (26), kendetegnet ved, at dørene (40, 42) i hvert dørpar i brugsstillingen alene under tyngdekraftens virkning hænger i det mindste let 15 skråtstillet imod hinanden og er indrettet til at kunne svinges til en helt lukket stilling ved optrædende modtryk i den til et dørpar (40, 42) hørende overgangssektion, når udstødsgas-seme strømmer fra et vilkårligt andet element (20) igennem den til dette element hørende overgangssektion til grenrøret 20 (28), og hvilke døre (40, 42) yderligere er indrettet til at kunne svinges til netop den åbningsgrad, der kræves for at forhindre en tilbagestrømning til det til disse døre hørende element, når udstødsgasserne strømmer fra elementet igennem den tilhørende overgangssektion og ud i grenrøret.

2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at over gangssektioneme (26) set i snit igennem både længdeaksen af grenrøret (28) og længdeakserne af de rørformede elementer (20) er i det væsentlige trapezformede med en modstående første og anden væg (72, 74), som divergerer fra elementerne (20) til 30 grenrøret (28) således, at afstanden imellem de fra elementerne (20) fjerneste dørpartier er større end afstanden imellem de nærmeste dørpartier, når et par døre (40, 42) udsvinges til helt åben stilling med dørpartieme liggende i det væsentlige langs indersiderne af de nævnte vægge.