DK143529B - Relae med to aksialt flugtende viklingsbaerere - Google Patents

Description

143529

Opfindelsen angår et relæ med to aksialt flugtende viklingsbærere, der er udformet som viklelegemer med flanger, som er indrettet til fastgørelse på hver sin side af en bæreplade med udsparinger i flangernes område 5 og på mod hinanden vendende flangesider har holdeelementer i form af stifter og klemmeorganer, hvilke sidstnævnte på hver flange er indrettet til klemmende optagelse af stifter på en modstående viklingsbærers flange.

Ved en sådan opbygning af et relæ kan viklinger med 10 forskellige vindingstal kombineres med hinanden, således at der opnås produktionstekniske fordele ved fremstilling af relæer med ensblivende mekanisk opbygning men med forskellige viklingstalkombinationer.

Opfindelsen tager sigte på at udforme et relæ med 15 to viklingsbærere og et system af bl.a. viklingsbærere optagende føringer og kamre på en sådan måde, at en størst mulig del af føringsrummenes eller kamrenes volumen kan stilles til rådighed for den egentlige vikling.

20 Dette opnås med et relæ af den indledningsvis om handlede art, som ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved, at klemmeorganerne er udformet som bøsninger og ligesom de hermed samvirkende stifter på en sådan måde, at de i indbygget tilstand er beliggende i det mindste 25 tilnærmelsesvis fuldstændigt inde i bærepladens udsparinger.

Det må anses som væsentligt for opfindelsen, at den ikke udnytter den kendte mulighed, ved hvilken viklelegemet fastgøres på bærepladen ved hjælp af arrete-30 ringselementer, som er tilpasset efter bestemte holdeorganer på bærepladerne, men at der gås den vej, at der foretages en sammenklemning af to flugtende viklingsbærere gennem bærepladen.

Fra tysk brugsmønster nr. 1 915 988 er det kendt at 35 anbringe spoler således i et hus, at der med aksialt rettede tunger, som trænger gennem bærepladen og ind i den modsat beliggende spoles hus, opnås en sammenklemning af de to spoler med hinanden. Disse klemfor- 2 143529 bindeiser omfatter altså ganske vist ligeledes stifter på husdækslerne, men disse griber både gennem udsparingerne i en bæreplade, der er fælles for flere huse, og gennem slidser ind i de modsat beliggende husdæksler.

5 For relæet ifølge opfindelsen er det derimod væsentligt, at det foruden en sikker fastholdelse af viklelegemerne uden yderligere fastgørelseselementer eller forbindelsesmidler og en på meget enkel måde realiserbar automatisering af montagen i form af en stik-10 montage også opnås, at der som følge af viklelegemernes fastgørelse ikke mistes viklerum; viklelegemernes flanger ligger umiddelbart an mod bærepladen. Den totale udnyttelse af det til rådighed stående rum til viklelegemet med viklet spole bidrager væsentligt til muliggørel-15 sen af udskifteligheden af ensartede relæer med selvbærende spoler med relæer ifølge opfindelsen med spoler med viklelegemer. Det yderligere pladsbehov som følge af viklelegemet kan nemlig i nogen grad kompenseres ved anvendelse af tråd uden en termoplastisk belægning, der 20 ved varmeindvirkning bevirker en sammenbagning af de enkelte vindinger med henblik på opbygning af en selvbærende spole.

Sådanne med hensyn til deres opbygning i og for sig ensartede relæer finder ofte anvendelse i rækkeplacerin-25 ger, dvs. at flere relæer ved hjælp af en fælles bæreplade er anbragt ved siden af hinanden. Bestanddele af de magnetiske fluxveje og af de af kontaktplade dannede elektriske strømveje er da ofte fælles for flere eller endog for alle disse relæer. Ved hjælp af plastføringer 30 til de flux- eller strømveje dannende dele er der dannet kanaler, hvori viklingerne skal indsættes. Det er i denne forbindelse fordelagtigt at anvende den til den kendte rækkeplacering af relæer anvendte viklingsbærer som en groveentrerende føring for viklelegemet. Man 35 kan altså i vid udstrækning udskifte dels de selvbærende spoler med de på viklelegemer viklede spoler, dels vik-lelegemespoler indbyrdes.

Sammenføjningen af to viklingsbærere til et enkelt- 143529 3 relæ eller til et relæ inden for en relærækkeindret-ning, som til dels har fælles bestanddele, opnås ifølge en fordelagtig videreudvikling af opfindelsen ved anvendelse af det samme antal af stifter og bøsninger på 5 viklelegemernes endeflanger, hvorhos fordelingen af stifterne og bøsningerne sker således, at en enkelt udførelsesform for viklelegemerne gør det muligt at forbinde to viklelegemer med hinanden. Denne væsentlige egenskab kan opnås ved et stort antal af de mest for-10 skellige fordelinger, hvorhos man ved et forholdsvis ringe antal af stifter og bøsninger kan foretrække en diagonal anbringelse af to ensartede fastgørelseselementer .

En eksakt og vedvarende fast forbindelse af to 15 viklelegemer med hinanden kan især opnås, når bøsningerne er udformet med cirkulært tværsnit og med radiale ribber. Dimensionerne af ribberne vælges da under hensyntagen til materialeegenskaberne for viklelegemeflan-gerne således, at ribberne er plastisk deformerbare ved 20 indføringen af det andet viklelegemes stifter.

Opfindelsen muliggør opbygning af med hensyn til deres viklinger vilkårligt kombinerbare relæer ved en enkelt fremstillingsteknisk ikke særlig kostbar proces, hvorhos der som følge af den svømmende lejring af de to 25 viklelegemer på bærepladen kan opnås en vidtgående uafhængighed af bærepladens tolerancer.

Opfindelsen forklares i det følgende på grundlag af et i to figurer vist udførelseseksempel, idet fig. 1 viser et længdesnit gennem to ved en bære-30 plade forbundne viklelegemer, og fig. 2 et tværsnit gennem fastgørelsespladen. Aktiveringsviklingerne på det i fig. 1 viste relæ udgøres af to spoler Spl og Sp2, som er anbragt på hver sit viklelegeme, henholdsvis Wl og W2 med to 35 flanger henholdsvis Fil, F12 og F21, F22. Flangerne F12 og F22 er bærere for tilslutningskontaktfaner henholdsvis Kl og K2, medens flangerne henholdsvis Fil og F21, som vender mod bærepladen P,

Claims (2)

143529 er forsynet med stifter S og bøsninger B, som muliggør en arretering af de to spoler Spl og Sp2 på bærepladen. Til fastgørelse af spolerne Spl og Sp2 skydes viklelegemerne W1 og W2 ind over centrerings-5 føringer Z, således at stiften S på en bæreflange, f.eks. F21, og bøsningen på bæreflangen Fil på det andet viklelegeme W1 kommer til at stå over for hinanden i udsparinger A i bærepladen P. Ved udøvelse af en passende kraftpåvirkning i akseretningen 10 for de to viklelegemer W1 og W2 indtrykkes stifterne S, som har et vist overmål i forhold til den i bøsningerne B af ribber R dannede lysning, som en art klemmeforbindelse. Stifterne S og bøsningerne B er dimensioneret således, at der sikres et snævert anlæg 15 af flangerne Fil og F21 på bærepladen P. Det kan ses i fig. 2, at hver af de i bærepladen P's område anliggende flanger, af hvilke flanger kun flangen Fil er vist, har to bøsninger B og to stifter S anbragt diagonalt. Uafhængigt af flangen 20 Fil's beliggenhed i forhold til centreringsføringen Z rammer den ene flanges stift altså altid den anden flanges bøsning.

1. Relæ med to aksialt flugtende viklingsbærere, der er udformet som viklelegemer med flanger, som er indrettet til fastgørelse på hver sin side af en bæreplade med udsparinger i flangernes område og på mod hinanden vendende flangesider har holdeelementer i form 30 af stifter og klemmeorganer, hvilke sidstnævnte på hver flange er indrettet til klemmende optagelse af stifter på en modstående viklingsbærers flange, kendetegnet ved, at klemmeorganerne er udformet som bøsninger (B) og ligesom de hermed samvirkende stifter (S) på 35 en sådan måde, at de i indbygget tilstand er beliggende i det mindste tilnærmelsesvis fuldstændigt inde i bærepladens (P) udsparinger (A).

2. Relæ ifølge krav 1, kendetegnet ved,