DK144542B - Fremgangsmaade og apparat til maaling af en vaeskestroem - Google Patents

Description

144542

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til måling af en væskestrøm, der føres gennem en indløbskanal og ind i et målekammer, der indeholder en svømmer, medens væsken portionsvis udtømmes fra målekammeret gennem en udløbskanal, idet udtømningen 5 af hver portion igangsættes som svar på bevægelse af svømmeren til et øvre niveau, ligesom antallet af portioner, der udtømmes, tælles.

USA patentskrift nr. 4,030,356 omhandler en kontinuerlig veje-mekanisme, hvor den væskestrøm, der skal vejes, tilføres en væs-10 kemodtager omfattende to væskeoptagende skåle, der er monteret på en fælles vippeaksel. Når den ene skål er blevet fyldt med væske, drejes akselen, hvorved den anden skål føres til en væskefyldningsstilling, medens den anden skål tømmes. Massen af den væske, der er blevet ført til væskemodtageren, beregnes på basis 15 af antallet af de vippebevægelser, der registreres af et elektrisk kredsløb. Dette kendte apparats målenøjagtighed er imidlertid mindre tilfredsstillende, når den væskestrøm, der måles, varierer, fordi en varierende væskestrøm bevirker, at de vippende væskeoptagende skåle vil blive påvirket af forskellige inertikræfter.

20 USA patentskrifterne nr. 2,853,877 og 3,937,083 og engelsk patentskrift nr. 1,089,159 omhandler væskemåleindretninger med et målekammer, i hvilket der er anbragt en svømmer. Målekammeret har et indløb og et udløb, der er forsynet med henholdsvis en 25 indløbs- og en udløbs ven til. Den væske, der skal måles, føres ind i målekammeret gennem indløbet, medens udløbet lukkes af udløbsventilen. Når den væske, der tilføres målekammeret, har bevæget svømmeren til et øvre niveau, bringer svømmeren indløbsventilen til at lukke og udløbsventilen til at åbne, så at væsken kan strømme 30 ud af målekammeret gennem udløbet under indflydelse af væskens egen tyngde. Når svømmeren har bevæget sig nedefter til et nedre niveau, lukkes udløbs ventilen, medens indløbs ventilen er åben, og den netop beskrevne funktion gentages derefter. Som følge af, at væsken udtømmes fra målekammeret gennem udløbsventilen udelukkende under 35 indflydelse af sin egen vægt, er kapaciteten for de ovenfor beskrevne måleapparater ret begrænset.

144542 2

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at udtømningen af hver portion forårsages ved, at indløbskanalen lukkes, og at målekammeret udsættes for et gastryk, der væsentligt overstiger trykket ved udløbskanalens udløbsende.

5

Som følge af den trykforskel, der frembringes mellem målekammeret og udløbskanalens udløbsende, kan udtømningsoperationen fremskyndes, og det gastryk, der tilføres målekammeret, kan som forklaret i det følgende anvendes til andre formål.

10

Hvis udløbskanalens udløbsende er i forbindelse med atmosfæren, kan trykforskellen under udtømningsoperationen opnås ved, at man fører trykluft eller trykgas til målekammeret. Ved en foretrukken udførelsesform for fremgangsmåden ifølge opfindelsen står udløbskanalens ud-15 løbsende imidlertid under vakuum, og dette gælder også målekammeret, medens væsken føres ind i målekammeret gennem dettes indløb, og udtømningsoperationen kan da forårsages ved, at målekammeret udsættes for atmosfæretryk. En indløb s ventil, der er anbragt i indløbskanalen, og/eller tilførslen af gastryk til målekammeret, kan styres af svømme-20 rens stilling i målekammeret. Således kan gastryktilførslen påbegyndes, og indløbs ventilen kan lukkes, når svømmeren når en øvre stilling i målekammeret.

Når indløbskanalen styres af en indløbsventil, der er bevægelig 25 mellem en åbne- og en lukkestiUing, kan indløbs ventilen bevæges til sin lukkede stilling under indflydelse af det gastryk, der tilføres målekammeret.

Når fremgangsmåden ifølge opfindelsen anvendes til måling af en 30 strøm af mælk eller en anden væske, der er tilbøjelig til at skumme, kan skumdannelsen inde i målekammeret forårsage en vis måleunøj-agtighed. Man ønsker derfor at undertrykke og formindske skumdannelsen i målekammeret i størst mulig udstrækning. Indløbskanalen kan således indeholde skumadskillende eller -reducerende organer.

35 Endvidere kan hver væskeudtømning fra målekammeret omfatte et indledende skumreducerende trin. Således kan tilførslen af gastryk til målekammeret påbegyndes, når svømmeren er blevet bevæget opefter til et første niveau, og væsken kan derefter indledningsvis 3 U4542 udtømmes fra målekammeret gennem en lille omløbsåbning, der står i forbindelse med væskeindløbskanalen, medens udløbskanalen er lukket, f.eks. ved hjælp af en passende ventil, anbragt i denne.

Når der gennem omløbsåbningen er blevet udtømt en vis mindre 5 væskemængde, så at svømmeren har nået et nedre andet niveau, der ligger noget under det første niveau, ved hvilket tilførslen af gastryk til målekammeret påbegyndes, åbnes udløbsventilen, og den væskedel, der er tilbage i målekammeret, og som i hovedsagen ikke indbefatter skum, udtømmes så gennem udløbskanalen. Som følge af 10 undertrykkelsen af skum i målekammeret og som følge af, at svømmeren bevæger sig meget langsomt nedefter fra det nævnte første til det nævnte andet, lidt lavere niveau, kan dette andet niveau bestemmes med stor nøjagtighed, så at vægten eller massen af de væskeportioner, der udtømmes gennem udløbskanalen, vil blive næsten identiske, 15 hvorved der opnås en stor målenøjagtighed.

Når en væskestrøm, der måles, standser, kan den væske, der er til stede i målekammeret, komme til at udgøre en brøkdel af den væskeportion, der normalt udtømmes fra målekammeret. Svømmeren 20 vil således ikke nå op på det niveau, ved hvilket væskeudtømningen igangsættes. Udtømningen af en sådan sidste brøkdel kan derfor igangsættes manuelt, og mængden eller vægten af denne sidste brøkdel af en væskeportion kan bestemmes på basis af den tid, der anvendes til udtømning af denne delportion gennem omløbsåbningen. Da udtøm-25 ningen finder sted gennem den snævre omløbsåbning, vil man opnå en forholdsvis lang udtømningsperiode og følgelig en forøget målenøjagtighed.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan f.eks. anvendes til måling 30 af mælk, der strømmer fra en malkemaskines pattekopper. Væsentlige variationer i vakuummet ved en malkemaskines pattekopper kan have en uheldig indflydelse på mælkeydelsen af de køer, der malkes.

Hvis der i ledningerne mellem malkeanlæggets vakuumledning og pattekopperne optræder sammenhængende mælkesøjler, kan disse 35 forårsage sådanne variationer i vakuummet, og for at undgå dannelsen af sådanne mælkesøjler findes der normalt ved pattekoppeme en luftåbning til indsugning af "falsk luft". Som forklaret ovenfor 14/4542 4 undertrykkes eller reduceres skumdannelsen fortrinsvis, før væsken eller mælken føres ind i milekammeret, hvilket betyder, at luft, der er medført af væsken, adskilles fra denne. For at undgå dannelsen af sammenhængende væskesøjler efter målekammeret kan der 5 blandes luft i den mælk, der udtømmes fra dette.

Ved opfindelsen er der også blevet tilvejebragt et apparat til måling af en væskestrøm og med et målekammer, der har en væskeindløbskanal til modtagelse af denne strøm, en svømmer, der er bevæ-10 geligt anbragt i dette kammer, udtømningsorganer til udtømning af væske fra målekammeret gennem en væskeudløbskanal som svar på bevægelse af svømmeren til et øvre niveau og organer til at tælle antallet af væskeportioner, der udtømmes fra målekammeret, og apparatet ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved, at udtømningsor-15 ganerne omfatter organer til lukning af indløbskanalen og organer til at udsætte målekammeret for et gastryk, der væsentligt overstiger trykket ved udløbskanalens udløbsende.

Opfindelsen vil i det følgende blive nærmere beskrevet under hen-20 visning til tegningen, på hvilken fig. 1 - 3 er skematiske snit i en udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen, idet apparatets dele er vist ved forskellige trin af appa-ratets funktion, fig. 4 er et skematisk snit i en anden udførelsesform for apparatet 25 ifølge opfindelsen, fig. 5 viser en tredje udførelsesform for apparatet ifølge opfindel sen i større målestok set fra siden og delvis i snit efter linjen V-V i fig. 7, fig. 6 er et snit efter linjen VI-VI i fig. 7 i det i fig. 5 viste 20 apparat, fig. 7 er et tværsnit efter linjen VII-VII i fig. 5, fig. 8 er et ophængningsorgan til bevægelig ophængning af apparatets flydeorganer, fig. 9 er endnu en udførelsesform for ophængningsorganet, 25 fig. 10 er et delsnit i det i fig. 5 viste apparat, hvor man ser et reedrelæ og en dermed samarbejdende relæaktiverende magnet, fig. 11 er en fjerde udførelsesform for apparatet ifølge opfindel- 144542 5 sen set fra siden og delvis i snit, fig. 12 er et delsnit i det i fig. 11 viste apparat, hvor man ser en kon traven til, fig. 13 er et snit i en gasventilindretning i større målestok, og 5 fig. 14 er set fra siden og delvis i snit en detalje, der illustrerer en modifikation af det i fig. 11 viste apparat.

' De på tegningen viste måleapparater er indrettet til måling af massen eller vægten af en mælkestrøm, der passerer gennem et malkeanlægs 10 slanger eller ledninger. Således kan de viste apparater eksempelvis indskydes mellem et sæt pattekopper og malkeanlæggets transportledning, i hvilken der på kendt måde frembringes vakuum.

Det i fig. 1-3 viste apparat har et hus 10 med en væskeindløb s -15 ledning eller -kanal 11, der er forbundet med husets øverste del.

Når dette apparat anvendes til måling af en malkekos mælkeydelse, kan væskeindløbsledningen forbindes med de pattekopper, der anvendes til malkning af koen. Den nederste del af huset 10 er forbundet med en væskeudløbsledning eller -kanal 12, der strækker sig 20 opefter til en beholder 13 eller en beholderlignende udvidelse på en vakuumledning 14, der står i forbindelse med malkeanlæggets mælketransportledning (ikke-vist) sammen med den øverste del af huset 10. Et rørformet eller klokkeformet ventillegeme 15, der er anbragt lodret bevægeligt i huset 10, har en eftergivelig nederste 25 randdel 16, der er indrettet til at samarbejde med og tæt indgribe med et nedadvendende ringformet ventilsæde 17 i huset 10. Ventillegemet 15 har også en øverste randdel 18, der er indrettet til at samarbejde med og til at indgribe med et ringformet efter-giveligt ventilsæde 19. Det klokkeformede ventillegeme 15 og den 30 del af huset 10, der er beliggende under ventilsædet 17, afgrænser et målekammer 20, i hvilket der er monteret et temmelig langstrakt øverste flydeorgan eller en svømmer 21 og et kortere, nederste flyde-organ eller en svømmer 22. Flydeorganeme eller svømmerne 21 og 22 har ringformede tværsnit, der omslutter en førestang 23, som strækker 35 sig centralt og i hovedsagen lodret inde i målekammeret 20, og flydeorganeme kan inden for visse grænser frit bevæge sig lodret langs førestangen. Det øverste flydeorgan 21's nederste stilling bestemmes af et 6 U4542 i forhold til huset 10 fast understøtningsorgan 24, og en flange, der er udformet ved den nederste ende af flydeorganet 21, kan indgribe med understøtningsorganet som vist i fig. 1 og 3. Det nederste flydeorgan 22, der indeholder et magnetorgan 25, er i sin nederste stilling 5 understøttet af bunden af huset 10, dvs., når der ikke findes væske i målekammeret 20. Førestangen 23, der er af et ikke-mag-netiserbart materiale, indeholder to med indbyrdes lodret afstand anbragte kontakter eller relæer 26, f.eks. såkaldte reed-relæer.

Disse relæer kan via elektriske ledere 27 og forstærkningsorganer 10 28 styre en ventil 29, ved hjælp af hvilken målekammeret 20 kan bringes i forbindelse med atmosfæren.

Det ovenfor beskrevne måleapparat virker på følgende måde: 15 I apparatets udgangsstilling, der er vist i fig. 3, befinder det klokkeformede ventillegeme 15 sig i sin nederste stilling, og væske eller mælk kan strømme fra væskeindløbskanalen 11 ind i huset 10, forbi det ringformede ventilsæde 17 og ind i målekammeret 20. Flydeorganerne 21 og 22 befinder sig i deres nederste stillinger, i 20 hvilke de er anbragt med indbyrdes lodret afstand. Ventilen 29 er lukket, og da målekammeret 20 såvel som den øvrige del af huset 10's indre rum står i forbindelse med vakuumledningen 14, står hele huset 10's indre under vakuum. Når væskeniveauet i målekammeret 20 stiger, kommer det nederste flydeorgan 22 efterhånden 25 til at flyde i væsken og vil så blive bevæget opefter, indtil det rammer den nederste ende af det øverste flydeorgan 21, som det er vist i fig. 1, og de to flydeorganer 21 og 22 vil nu fungere som et sammenhængende flydeorgan. Dette sammenhængende flydeorgan vil ikke begynde at bevæge sig opefter, før væskeniveauet 20 i målekammeret 20 er steget væsentligt mere, nemlig op til et sådan niveau, at det væskevolumen, der fortrænges af flydeorganerne 21 og 22, har samme vægt som de to flydeorganer tilsammen. Når det øverste flydeorgan 21 er blevet bevæget et mindre stykke opefter fra understøtningsorganet 24 som vist i fig. 2, vil magnetorganet 25 25 i det nederste flydeorgan være placeret på samme niveau som det øverste af relæerne 26, der derved aktiveres, hvilket bevirker, at der overføres et signal til forstærkningsorganerne 28, hvilket 144542 7 igen forårsager åbning af ventilen 24, så at målekammeret 20 bringes i forbindelse med atmosfæren. Den pludselige trykstigning inde i målekammeret 20 bevirker, at det klokkeformede ventillegeme 15 bevæges opefter, så at dettes randdele 16 og 18 bringes i tæt indgreb 5 med deres respektive ventilsæder 17 og 19. Når tilførslen af væske til målekammeret 20 er standset som vist i fig. 2, vil det forøgede tryk i målekammeret 20 hurtigt presse væsken fra målekammeret 20 ud gennem udløbsledningen 12 og ind i beholderen 13, fra hvilken væsken eller mælken udtømmes gennem malkeanlæggets mælketransport-10 ledning. Når væskeniveauet inde i målekammeret 20 under udtømningsoperationen efterhånden synker, vender flydeorganerne 21 og 22 tilbage til deres udgangsstillinger. Først vil det øverste flydeorgan 21 igen komme i indgreb med og blive understøttet af understøtningsorganet 24, og når i hovedsagen al væsken er blevet presset 15 ud af målekammeret, vil også det nederste flydeorgan 22 nå sin nederste stilling, i hvilken det understøttes af huset 10's bund. I denne stilling omslutter magnetorganet 25 de nederste af relæerne 26, som derved aktiveres, hvorved ventilen 29 bringes til at lukke.

Derefter vender ventillegemet 15 tilbage til sin nederste stilling, 20 hvorved en del af den væske, der er blevet opsamlet inde i huset 10 uden for målekammeret 20, vil strømme ind i målekammeret. Når en væskemængde svarende til den, der netop er blevet udtømt, igen er blevet opsamlet inde i målekammeret 20, gentages udtømningsoperationen .

25

Man vil forstå, at den gennem indløbsledningen 11 til apparatet tilførte væske eller mælk vil blive opdelt i et antal portioner, der har i hovedsagen samme vægt på trods af eventuelle variationer i væskens vægtfylde, f.eks. som følge af et varierende indhold af 30 luftbobler i væsken. Det elektriske kredsløb, der styrer ventilen 20, kan omfatte organer til tælling af antallet af udtømningsoperationer, og den totale mængde af den udtøm te væske kan til enhver tid beregnes ved, at antallet af udtømningsoperationer multipliceres med massen eller vægten af den portion, der hver 35 gang udtømmes fra målekammeret. Den totale vægt eller masse kan naturligvis beregnes af det elektriske kredsløb og direkte angives ved hjælp af en passende udlæsnings- eller indikeringsindretning.

144542 8

Fig. 4 viser en simplificeret udførelsesform, i hvilken de to flyde-organer eller svømmere er blevet erstattet af et enkelt flydeorgan eller en svømmer 30, på hvilken ventillegemet 15 er blevet monteret. Ventilen 29 og dens elektriske styrekredsløb er udeladt og erstattet 5 af en lufttilførselsledning 31, der har et forholdsvis lille tværsnitsareal og danner konstant forbindelse mellem målekammeret 20 og atmosfæren.

Når mælk eller en anden væske strømmer ind i huset 10 gennem væskeindløbsledningen 11, vil væskeniveauet inde i målekammeret 20 og det indre af huset 10 stige. Når væskeniveauet har nået et 1° bestemt niveau, ved hvilket flydeorganet 30 og det derpå monterede ventillegeme 15 tilsammen fortrænger en væskemængde, der har en vægt, som svarer til den samlede vægt af flydeorganet 30 og ventillegemet 15, begynder ventillegemet 15 at bevæge sig opefter sammen med flydelegemet 30. Når ventillegemet 15's randdele 16 og 18 nærmer 15 sig deres respektive sæder 17 og 19, vil trykket inde i målekammeret 20, der står i forbindelse med atmosfæren gennem ledningen 31, vokse i en sådan grad sammenlignet med vakuummet i den øvrige del af huset 10, at ventillegemet 15 pludseligt presses tæt mod ventilsæderne 17 og 19, hvorefter den væskemængde, der er blevet opsamlet 20 inde i målekammeret 20, presses ud gennem udløbsledningen 12 som tidligere beskrevet. Efter udtømning af væsken vil flydeorganet 30 og det derpå monterede ventillegeme 15 bevæge sig tilbage til deres udgangsstillinger, hvorefter endnu en væskemængde kan strømme ind i målekammeret 20.

25

Den i fig. 5 viste udførelsesform fungerer efter det samme princip som de i fig. 1-4 viste udførelsesformer, og for at lette forståelsen af det i fig. 5 viste apparat er de dele af dette, der svarer til dele i de i fig. 1-4 viste udførelsesformer, forsynet med de 30 samme henvisningsbetegnelser.

Ved den i fig. 5 viste udførelsesform er væskeindløbsledningen eller -kanalen 11 forbundet med et ringformet væskeindløb s rum 32 i den øverste del af huset 10 på en sådan måde, at væskestrømmen føres 35 tangentialt ind i indløbsrummet og bringes til at rotere i dette. Det ringformede rum 32 er radialt indadtil afgrænset af en ringformet skærmplade 33, der har en skråt udefter rettet flange 33a, som 144542 9 sammen med en tilgrænsende del af huset afgrænser et forholdsvis snævert ringformet mellemrum 34, der tjener som filtreringsspalte.

I fig. 5 har udtømningsbeholderen 13 form af et i den øverste del af huset 10 udformet udtømningsrum, og væskeudløbsåbningen 12, 5 der forbinder den nederste del af målekammeret 20 med udtøm ningsrummet, strækker sig centralt opefter gennem målekammeret og gennem de deri anbragte svømmere eller flydeorganer 21 og 22. Udløbsledningen eller udtømningsrøret 12 er således anbragt på lignende måde som førestangen 23 i de ovenfor beskrevne udførelsesfor-10 mer. Ventilen 29, der tjener til at forbinde målekammeret 20 med atmosfæren, er monteret neden under målekammeret og står i forbindelse med et luftindløbsrør 35, der strækker sig lodret opefter gennem målekammeret. En understøtningsplade 37 til understøtning af ventillegemet 15 i dettes nederste stilling, der er vist i fig. 5, 15 er fastgjort til den øverste ende af indløbsrøret 35 og af et tilsvarende, diametralt modsat anbragt rør 36.

Relæerne 26 er monteret inde i røret 36 og ved hjælp af elektriske ledere 27 forbundet med et elektrisk kredsløb, der er anbragt inde 20 i en til apparatet hørende elektronisk enhed 38, og som bl.a. tjener til at styre ventilen 29. Den elektroniske enhed omfatter en digital indikeringsindretning 39, der direkte kan angive vægten af den væskemængde, der har passeret apparatet. Den elektroniske enhed har også en afbryder 40 og kontrollamper 41 til angivelse af ap-25 paratets arbejdstilstand samt en udtømningsstartkontakt 42, hvis funktion vil blive beskrevet i det følgende.

Flydeorganerne 21 og 22 føres ikke som ved de tidligere beskrevne udførelsesformer af en central førestang, men er bevægeligt op-30 hængt ved hjælp af ophængningsorganer 43, der er monteret på rørene 35 og 36 og tillader flydeorganerne at bevæge sig lodret, men ikke vandret, som det vil blive mere detaljeret forklaret i fig. 8 og 9. En boring, der strækker sig gennem væggen af væskeudløbsrøret 12 ved dettes øverste ende, er forbundet med 35 en prøvebeholder 46 via et prøveudtagningsrør 44 og et prøveud-tømningsrør 45, og prøvebeholderen 46 er forneden forsynet med en manuel betjenelig udtømningsventil 47. Hele apparatet kan op- U4542 10 hænges på et passende sted, f.eks. på et malkeanlægs mælketrans-portledning, ved hjælp af ophængningskroge 48. For at sikre ensartede forhold inde i udtømningsrummet 13 og inde i den del af huset 10's indre rum, der ligger uden for ventillegemet 15, er disse 5 rum indbyrdes forbundet ved hjælp af en ventilindretning 53, der udmunder i udtømningsrummet 13 via åbninger 54 beliggende i en reces i huset 10's øverste endevæg.

Den mælke- eller væskestrøm, der gennem indløbsrøret eller -led-10 ningen 11 strømmer ind i indløbsrummet 32, vil som følge af den tangentielle anbringelse af denne indløbsledning 11 blive bragt i roterende bevægelse og til at strømme ned gennem filterspalten 34 som et ringformet væsketæppe. Den væskemængde, der roterer inde i rummet 32, er påvirket af en skråt nedefter og udefter 15 rettet kraft hidrørende fra tyngdekraften og centrifugalkraften.

Den skråtrettede kraft bevirker, at den del af væsken, der har den største massefylde - dvs. den væske, der indeholder den mindste relative luftmængde - koncentreres i spalten 34. Væskens passage gennem spalten 34 virker således i retning af at undertrykke en 20 eventuel skumningstilbøjelighed, og spalten 34 tjener også til at tilbageholde eventuelle større urenheder, såsom hår og lignende.

Når væskeniveauet i huset 10 og følgelig også i målekammeret 20 stiger, vil det nederste flydeorgan 22 blive bevæget opefter, indtil dets bevægelse standses på grund af, at det støder mod det øverste 25 flydeorgan 21's bundflade. De to flydeorganer vil ikke blive bevæget opefter sammen, før væskeniveauet i målekammeret 20 er steget i en sådan grad, at den totale opdrift, der påvirker flydeorganerne 21 og 22, er tilstrækkelig til dels at neutralisere den samlede vægt af flydeorganerne og dels til at overvinde den forholdsvis lille mod-30 stand, ophængningsorganerne 43 udøver mod flydeorganernes lod rette bevægelse. Flydeorganerne bevæges et lille stykke opefter, indtil magnetorganet 25 i det øverste flydeorgan 21 kommer til at ligge ud for det øverste relæ 26. Dette relæ vil så blive aktiveret og frembringe et signal, der bevirker, at ventilen 29 åbnes, hvorved 33 målekammeret 20 bringes i forbindelse med atmosfæren gennem luftindløbsrøret 35. Det relative overtryk, der derved frembringes inde i målekammeret 20, vil hurtigt bevæge det klokkeformede 11 U4542 ventillegeroe 15 opefter, så at dettes nederste og· øverste randdele, henholdsvis 16 og 18, bringes i tæt indgreb med deres respektive ventilsæder 17 og 19. Målekammeret 20 er nu tæt lukket i forhold til den øvrige del af huset 10’s indre rum, og atmosfæretrykket 5 inde i målekammeret vil derfor hurtigt udtømme væskemængden i målekammeret op gennem det centrale væskeudløbsrør 12 og ind i udtømningsrummet 13. En mindre, men repræsentativ del af den væske, der udtømmes gennem røret 12, vil blive presset ind i prøveudtagningsrøret 14, hvorfra den vil strømme gennem ud-10 tømningsrøret 45 ned i prøvebeholderen 46. Fra en fordybning 55 i bunden af udtømningsrummet 13 suges mælken eller væsken opefter gennem vakuumledningen 14 og ind i mælketransportledningen for det malkeanlæg, i forbindelse med hvilket måleapparatet anvendes.

Den ende af vakuumledningen 14, som strækker sig ind i rummet 15 13, omsluttes af en delcylindrisk skærmplade 56, fig. 6 og 7, hvis sidekanter er anbragt i en sådan afstand fra rummet 13's perifere væg 57, at der mellem disse sidekanter af skærmpladen 56 og den perifere væg 57 dannes snævre spalter 58. Når en væskeportion udtømmes fra målekammeret 20 gennem væskeudløbsrøret 12, strømmer 20 væsken gennem spalterne 58 ind i fordybningen 55 med en strømningshastighed, der er mindre end vakuumledningen 14's indsugningskapacitet. Som følge heraf vil en væsentlig luftmængde blive suget ind i vakuumledningen 14 sammen med væsken og blive blandet med denne. Hvis væsken var blevet suget op gennem vakuumledningen 25 som sammenhængende væskesøjler, ville dette forårsage uheldige midlertidige reduktioner af vakuummet ved pattekopperne, når apparatet anvendes i forbindelse med en malkemaskine eller et malkeanlæg.

Når væskeniveauet i målekammeret 20 synker som følge af den 30 ovennævnte udtømning gennem vakuumledningen 14, vil flydeor-ganerne 21 og 22 sammen bevæge sig nedefter, indtil flydeorganet 21 når sin nederste stilling, og derefter vil det nederste flydeorgan 22 fortsætte sin nedadgående bevægelse til sin nederste stilling.

Når magnetorganet 25, der er anbragt inde i flydeorganet 22, 35 passerer det nederste relæ 26, vil dette relæ blive aktiveret og frembringe et signal, der bringer ventilen 29 til at lukke og afbryde forbindelsen mellem målekammeret 20 og atmosfæren. Derefter falder 144542 12 ventillegemet 15 tilbage til sin nederste stilling, så at målekammeret 20 kan fyldes med endnu en portion af mælk eller en anden væske.

Også ved den udførelsesform, der er vist i fig. 5-7, måles den 5 væske, der strømmer gennem apparatet, i virkeligheden ved tælling af det antal portioner, der udtømmes fra målekammeret 20. Når den væskestrøm, der skal måles, standser, f.eks. fordi malkningen af en ko er afsluttet, vil målekammeret 20 normalt indeholde en vis mængde væske, der ikke er tilstrækkelig til at starte den ovenfor 10 beskrevne normale udtømningsoperation. Hvis denne restmængde ikke udtømmes fra målekammeret, vil den formindske målenøjagtigheden såvel af den pågældende som af den efterfølgende måling af en væskestrøm. Endvidere kan opblandingen af denne restmængde fra en forudgående måling med den væskemængde, der måles under en 15 efterfølgende måleoperation, være uønsket af flere grunde. Ved den i fig. 5 viste udførelsesform kan restmængden udtømmes ved hjælp af ventilindretningen 53. Denne ventilindretning har et hus 59 med et ventilsæde 60 ved sin øverste ende og et bevægeligt ventilorgan 61, der har et nedadragende cylindrisk skørt, der 20 omslutter en lodret luftindløbsstuds 62, som er forbundet med en magnetventil 63 ved hjælp af en forbindelsesledning 64. Når det ønskes at udtømme en restmængde af væske, der er samlet i målekammeret 20, aktiveres udtømningsstartkontakten 42 manuelt, hvilket forårsager, at magnetventilen 63 åbnes, så at forbindel-25 sesledningen 64 og luftindløbsstudsen 62 bringes i forbindelse med atmosfæren. Der vil så strømme luft ind gennem luftindløbsstudsen 62, hvorved ventillegemet 61 blæses opefter mod sit sæde 60. Da rummet oven over ventilsædet er udsat for vakuum, medens ventilorganet 61's bundflade er udsat for et tryk, der i hovedsagen 20 er lig med atmosfæretrykket, vil ventilorganet 61 fortsat blive suget mod sit ventilsæde 60. Atmosfæretrykket vil forplante sig fra indløbsstudsen 62 til målekammeret 20 og til det indre rum i huset 10 bortset fra udtømningsrummet 13, der er udsat for vakuum.

35 Trykforskellen bevirker, at hele restmængden af væske presses fra målekammeret 20 og det omgivende kammer i huset opefter gennem udløbsrøret 12 og ind i udtømningsrøret 13. Når væsken er blevet 13 U4542 helt udtøm t fra målekammeret 20, vil det nederste flydeorgan 21 være sunket ned til det niveau, på hvilket det nederste relæ 26 aktiveres, hvilket forårsager, at magnetventilen 63 lukkes.

Trykforholdene vil så igen blive ensartede over hele det indre rum 5 i apparatet, og ventilorganet 61 vil derfor falde tilbage til sin udgangsstilling, i hvilken det understøttes af luftindløbsstudsen 62 som vist i fig. 5. Vægten eller massen af den udtøm te væskerestmængde kan bestemmes på basis af den tid, der forløber fra det tidspunkt, på hvilket kontakten 42 aktiveres manuelt, til det tidspunkt, på 10 hvilket magnetorganet 25 i det nederste flydeorgan 22 aktiverer det nederste relæ 26, idet der tages hensyn til empirisk bestemte reaktionstider for ventilindretningen 53 og andre dele af apparatet. Beregningen af restmængdens vægt eller masse på grundlag af udtømningstiden foretages hensigtsmæssigt ved hjælp af apparatets 15 elektroniske enhed 38, der også hensigtsmæssigt automatisk kan addere restmængdens vægt med den vægt af væsken, der er blevet bestemt ved tælling af antallet af udtømte væskeportioner.

Fig. 8 viser en første udførelsesform for ophængningsorganerne 43, 20 der anvendes til bevægelig ophængning af flydeorganeme 21 og 22 langs rørene 35 og 36 i det i fig. 5 viste apparat. Ophængningsorganet 43, der f.eks. kan være udstanset af en tynd elastisk plade af stål eller et andet metal, har en i hovedsagen cirkulær form med to opslidsede monteringsflige 49, der i ophængningsorganets monterede 25 tilstand omslutter hver sit af rørene 35 og 36. Udstansningsmønsteret er valgt således, at ophængningsorganet 43 kommer til at bestå af en ringformet ydre rammedel 50, der er forsynet med fligene 49, og to modsat rettede, cirkulært krummede ophængningsarme 51, der strækker sig ud fra de nævnte flige 49 og har "frie" ender, der er ind-30 byrdes forbundet ved hjælp af en indre, opslidset monteringsring 52, der er indrettet til at blive monteret på flydeorganernes endedele.

Det ses, at armene 51 vil yde en stor modstand mod udbøjning i ophængningsorganet 43's plan, medens de i hovedsagen ikke vil yde nogen modstand mod udbøjning i retningen vinkelret på dette 35 plan· 144542 14

Fig. 9 viser en anden udførelsesf orm for ophasngningsorganerne 43. Den ringformede ydre rammedel 50 er her udeladt, og hverken fligene 49 eller monterings ringen 52 er opslidset. Til gengæld er monteringsringen 52 forsynet med et par diametralt modsatte anbragte 5 små cirkulære åbninger 65 til optagelse af skruer eller andre fastgørelsesorganer til fastgørelse af monteringsringen til et flydeorgan.

Det har vist sig, at man kan opnå en væsentlig forøget nøjagtighed for den niveaudetektering, der foretages ved hjælp af relæerne 26 10 og de dermed samarbejdende magnetorganer 25, hvis hvert af relæerne er omgivet af et magnetiserbart materiale, f.eks. en jernklods 66, der er opdelt af en i hovedsagen vandret, smal spalte 67, se fig.

10. Den magnetiserbare klods 66 og relæet 26's kontakter, der også er af et magnetiserbart materiale, vil så bevirke, at det magnetiske 15 felt, der frembringes af magnetorganet 25, får et sådant forløb omkring relæet 26, at dette kun bliver aktiveret og sluttet, når magnetorganet 25 indtager den med punkterede linjer viste stilling, i hvilken magnetorganet ligger nøjagtigt ud for spalten 67.

20 Fig. 11 - 14 viser den for øjeblikket mest foretrukne udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen. Da funktionen af denne foretrukne udførelsesform i mange henseender svarer til funktionen af den i fig. 5 - 10 viste udførelsesform, er til hinanden svarende dele forsynet med de samme henvisningsbetegnelser. Ved den i fig. 11 - 14 viste 25 udførelsesform har den ringformede skærmplade 33 et cylindrisk skørt 68, der strækker sig nedefter fra flangen 33a og har en savtakket nederste kantdel 69, der indgriber med huset 10's ydervæg. Et ringformet mønster af skumåbninger 70 i det cylindriske skørt 68 er anbragt umiddelbart neden under flangen 33a, og mellem skærmpladen 30 33!s kant og den tilgrænsende endevæg 72 af huset dannes en luftspalte 71. Ventilen 29 er en tregangsventil, der er forbundet med ledninger - . 73 og 74, der henholdsvis står i forbindelse med atmosfæren og en vakuumkilde, f.eks. et malkeanlægs vakuumledning. Luftindløbsrøret 35 forbinder ventilen 29 med et ringformet rum 75, der af grænses 35 mellem oversiden af understøtningsorganet 37 og et ekspanderbart, ringformet, rendeformet organ 76, der indgriber med ventillegemet 15's øverste endevæg, se fig. 12. Ventillegemet 15's øverste endevæg 144542 15 indeholder en forbindelsesboring 77, og et lodret forløbende forbindelsesrør 78 er ført gennem huset 10's øverste endevæg 72 og er ved sin inde i udtømningsrummet 13 beliggende øverste frie ende forsynet med en beskyttelseshætte 79. Understøtningsorganet 5 37 indeholder en en vej s ventil eller kontraventil 80 med et ventilorgan 81 og en fjeder 82, der søger at bevæge ventilorganet 81 til dets lukkede stilling, se fig. 12. Røret 36, der er fremstillet af et ikke-magnetiserbart materiale, f.eks. rustfrit stål, indeholder tre relæer eller afbrydere 26, f.eks. reed-relæer. De to øverste relæer 10 26 er anbragt med en lille indbyrdes lodret afstand og kan eksempelvis have en lodret indbyrdes afstand på ca. 7 mm med et formål, der vil blive beskrevet i det følgende.

Ved den i fig. 11 - 14 viste udførelsesform er ventilindretningen 15 53 i fig. 5 blevet erstattet af en ventilindretning 83, ved hjælp af hvilken den nederste ende af væskeudløbsrøret 12 kan åbnes og lukkes. Ventilindretningen 83 har et ventilorgan 84, der er monteret således i et par elastiske membraner 85 og 86, at det kan bevæges i lodret retning. Ventilorganet 84 har en styrekegle 87 og en elastisk 20 skive 88, der samarbejder med udløbsrøret 12's nederste kant 89 og tjener som et ringformet ventilsæde. Ventilorganet 84's bevægelse styres af en tregangsventil 90, der kan være af samme type som ventilen 29, og som står i forbindelse med henholdsvis atmosfæren og en vakuumkilde, f.eks. et malkeanlægs vakuumledning. Ventilen 25 90 kan således selektivt føre vakuum eller atmosfæretryk til et ventilkammer 93, hvis øverste endevæg dannes af den nederste membran 86. Den øverste membran 85 danner bundvæggen i et væskekammer 94, og den nederste ende af udløbsrøret 12 strækker sig ned i en reces 95, der er udformet i huset 10's bunddel.

30 Væskekammeret 94 står i forbindelse med recessen 95 gennem en omløbskanal 96, når ventilorganet 84 er i sin øverste stilling, i hvilken det lukker den nederste ende af udløbsrøret 12 som vist i fig. 11, medens omløbskanalen 96 er lukket, når ventilorganet 84 er i sin nederste stilling. Væskekammeret 94 står i forbindelse med 35 væskeindløbsrummet 32 gennem en returledning 97.

Huset 10 er anbragt i en ydre holder 98, der er forsynet med 144542 16 ophængningskrogene 48, og som indeholder den elektroniske enhed 38 og ventilerne 29 og 90. Hver af disse ventiler har en rørstuds 99, der tæt optages i en ringformet tætningsbælg 100 eller en anden passende tætningsindretning, når huset 10 indføres i den ydre holder 5 98, til hvilken huset kan være aftageligt fastgjort ved hjælp af udløselige fastgørelsesindretninger 101. Når huset 10 er anbragt i holderen 98, dannes der elektrisk forbindelse mellem relæerne 26 og den elektroniske enhed 38 ved hjælp af elektriske kontaktorganer 102.

10 Et låg eller et dæk 103, der danner udtømningsrummet 13's øverste endevæg, samt andre dele af huset 10 kan være indbyrdes forbundet ved hjælp af udløselige låseorganer 104, så at husets indre rum bliver let tilgængelig for rensning etc.

15 Virkemåden for det i fig. 11 viste apparat vil nu blive beskrevet.

I apparatets udgangsstilling forbinder tregangsventilen 90 ventilkammeret 93 med atmosfæren gennem ledningen 91, så at ventilkammeret 93 udsættes for atmosfæretryk, der presser den elastiske nederste membran 86 opefter, så at ventilorganet 84's elastiske skive 20 88 presses i tæt indgreb med udtømningsrøret 12's nederste kant 89, som det er vist i fig. 11. Ventilen 29 forbinder luftindløbsrøret 35 med vakuumledningen 74, så at det ringformede organ 75, der dannes af det elastiske rendeformede organ 76, udsættes for vakuum, hvorved dette rendeformede organ vil befinde sig i sin sammenklappede 25 tilstand, der er vist i fig. 11. Da ventillegemet 15 understøttes af det rendeformede organ 76, befinder ventillegemet 15 sig i sin åbne stilling som vist i fig. 11. Huset 10's indre rum uden for ventillegemet 15 opdeles af skørtet 68 i et indre og et ydre ringformet kammer, henholdsvis 105 og 106. Det indre kammer 105 er i konstant forbindelse 30 med udtømningsrummet 13 og vakuumledningen 14 gennem forbindelsesrøret 78, og det indre og ydre kammer 105 og 106 er indbyrdes forbundet såvel gennem luftspalten 71 som gennem skumåbningerne 70. I ventillegemet 15's åbne stilling er målekammeret 20 endvidere i forbindelse med det indre kammer 105 gennem en nederste ventil-35 spalte, der af grænses mellem randdelen 16 og ventilsædet 17, og gennem en anden ventilspalte, der af grænses mellem randdelen 18 og ventilsædet 19. Følgelig er alle kamrene 20, 105 og 106 udsat for vakuum, når ventillegemet 15 er i sin i fig. 11 viste åbne stilling.

17 1U542

En strøm af væske eller mælk, der gennem væskeindløbsrøret eller -ledningen 11 føres tangentialt ind i væskeindløbsrummet 32, strømmer nedefter gennem filtreringsspalten 34 som et væsketæppe, som det er beskrevet ovenfor i forbindelse med den i fig. 5 viste ud-5 førelsesform. Den indstrømmende væske fortsætter nedefter forbi den savtakkede kantdel 69 på skørtet 68 og forbi det ringformede ventilsæde 17 og ind i målekammeret 20. Når væskeniveauet i målekammeret stiger, vil svømmeren eller flydeorganet 30 blive bevæget opefter. Når flydeorganet når en øvre stilling, i hvilken magnetorganet 10 25 ligger på samme niveau som det øverste af reed-relæerne, vil dette relæ blive aktiveret og frembringe et udgangssignal, der bringer tregangsventilen 29 til at afbryde forbindelsen med vakuumledningen 74 og etablere forbindelse med atmosfæren gennem ledningen 73.

Der vil således blive ført atmosfæretryk til det ringformede rum 75 15 gennem røret 35, hvorved det rendeformede organ 76 ekspanderes som vist i fig. 12, og ventillegemet 15, der understøttes af det rendeformede organ 76, løftes til sin lukkede stilling, i hvilken såvel den øverste ventil 18, 19 som den nederste ventil 16, 17 er lukket. Envejs- eller kontraventilen 80 udsættes så for atmosfære-20 tryk og åbnes, så at også målekammeret 20 udsættes for atmosfæretryk. Udløbsrøret 12 lukkes af ventilindretningen 83, medens omløb skanalen 96 forbinder målekammeret 20 med væskekammeret 94, der er under vakuum. Følgelig vil væsken eller mælken blive presset ud af målekammeret gennem omløbskanalen, der har et lille tværsnits-25 areal, og væske vil blive suget fra kammeret 94 og returneret til indløbsrummet gennem returledningen 97. Denne indledende langsomme udtømningsoperation, under hvilken væsken eller mælken udsættes for atmosfæretryk, bidrager til undertrykkelse af skum. Under den indledende udtømning vil væskeniveauet i målekammeret 20 og dermed 30 flydeorganet 30 synke langsomt. Når magnetorganet 25 har nået det samme niveau som niveauet for det næste reed-relæ 26, aktiveres dette relæ, så at der frembringes et udgangssignal, der bringer ventilen 90 til at afbryde forbindelsen mellem ventilkammeret 93 og atmosfæren og at etablere forbindelse med vakuumledningen 92. Der-35 ved bevæges ventilorganet 84 til sin åbne stilling, og den i måle kammeret 20 tilbageværende væskemængde udtømmes gennem udløbsledningen 12. Når flydeorganet 30 har nået den i fig. 11 viste stilling, 144542 18 i hvilken magnetorganet 25 befinder sig på samme niveau som det nederste reed-relæ 26, vil dette reed-relæ blive aktiveret, så at der frembringes et udgangssignal, der bringer ventilen 29 til at føre vakuum til det ringformede rum 75, hvorved det rendeformede 5 organ 76 bevæges til sin i fig. 11 viste sammensunkne stilling. Da ventillegemet 15 understøttes af det rendef ormede organ 76, bevæges dette ventillegeme til sin nederste åbne stilling, og boringen 77 sikrer, at gastrykket inde i det mellemrum, der af grænses mellem det rendeformede organ 76 og ventillegemet 15's øverste endevæg, 10 er det samme som trykket i det ringformede kammer 105. Udgangssignalet fra det nederste relæ 26 bevirker også, at ventilen 90 udsætter ventilkammeret 93 for atmosfæretryk, så at udløbsrøret 12 lukkes af ventilindretningen 82. Apparatet er nu i sin udgangsstilling, og den netop beskrevne funktion kan gentages.

15

Man vil se, at det beskrevne apparat fungerer således, at der fra målekammeret 20 udtømmes væske i nøjagtigt afmålte portioner, der har i hovedsagen samme masse eller vægt. Følgelig kan den totale masse af den væske, der passerer gennem apparatet, beregnes ved, 20 at man tæller antallet af portioner og multiplicerer dette tal med vægten eller massen af hver portion. Når den væskestrøm, der føres til apparatet, standser, kan apparatet imidlertid indeholde en restmængde væske, der ikke er tilstrækkelig til opnåelse af det niveau inde i målekammeret 20, der starter udtømningsoperationen. Udtøm-25 ningen af en sådan restmængde væske fra målekammeret kan startes ved manuel betjening af kontakten 42. Denne betjening af kontakten 42 bringer ventilen 29 til at føre atmosfæretryk til det ringformede rum 75, medens ventilindretningen 83 forbliver i sin lukkede stilling.

Den restmængde væske, der indeholdes i målekammeret 20, vil da 30 blive udtømt gennem omløbskanalen 96, og mængden af den væske, der udtømmes fra målekammeret, samt af den væske, der er tilbage i kamrene 105 og 106, kan bestemmes af den elektroniske enhed 38 på basis af det tidsrum, der forløber fra det øjeblik, hvor kontakten 42 betjenes, til det øjeblik, hvor det nederste reed-relæ 26 aktiveres 33 af magnetorganet 25. For at fjerne den væske, der er tilbage i kamrene 105 og 106, kan apparatet derefter automatisk foretage et antal, f.eks. seks, efter hinanden følgende udtømningsoperationer. Den 144542 19 totale mængde af den væskestrøm, der har passeret apparatet, kan angives af den digitale indikeringsindretning 39, og apparatet er nu klart til en ny måling.

5 Det i fig. 11 viste apparat kan være forsynet med en prøveud tagningsindretning som den, der er vist i fig. 14, og som fungerer på i hovedsagen samme måde som den prøveudtagningsindretning, der er beskrevet i forbindelse med den i fig. 5 viste udførelsesform.

10 Ventilerne 29 og 90 kan være af den type, der er vist i fig. 13.

Den viste ventilmekanisme har et hus 107, der afgrænser et indre ventilkammer 108, som er i forbindelse med den kanal, der dannes af rørstudsen 99. Huset afgrænser også en vakuumkanal 109, der er forbundet med vakuumledningen 74, og en kanal 110, der er i 15 forbindelse med atmosfæren gennem den i fig. 11 viste ledning 73.

Kanalerne 109 og 110 udmunder i ventilkammeret 108 i modsatte retninger og er omgivet af ventilsæder, henholdsvis 111 og 112. Et ventilorgan 113 er ophængt i en membran 114 og et fjederorgan 115, således, at det kan bevæges mellem en åben stilling, der er vist i 20 fig. 13, og en lukket stilling, i hvilken en elastisk tætningsskive 116 tæt indgriber med ventilsædet 111 og lukker vakuumkanalen 109. På lignende måde styres ventilsædet 112 af et ventilorgan 117, der er ophængt i en membran 118 og presses mod sin lukkede stilling af en skruefjeder 119, i hvilken stilling en tætningsskive 120 tæt 25 indgriber med ventilsædet 112 og lukker kanalen 110. Ventilorganet 117 kan bevæges til en åben stilling (mod højre i fig. 13) ved tilførsel af strøm til en magnetspole 121, og ventilorganet 113 bevæges samtidigt til sin lukkede stilling under indvirkning af fjederkraften fra fjederorganet 115. Når strømtilførslen til magnetspolen 121 af- 30 brydes, vil ventilorganet 117 vende tilbage til sin lukkede stilling under indvirkning af fjederkraften fra skruefjederen 119, og ventilorganet 113 vil samtidig blive bevæget til sin åbne stilling mod fjederkraften fra fjederorganet 115, idet aksialt bevægelige afstandsstifter 122 sikrer en konstant aksial indbyrdes afstand mellem ven-35 tilorganerne 113 og 117.

144542 20

Det er klart, at der kan foretages forskellige modifikationer og ændringer ved de ovenfor beskrevne udførelsesformer. Eksempelvis kan der anvendes forskellige typer af ventilindretninger til styring af væskeudtømningen fra målekammeret 20 i portioner med i hoved-5 sagen samme vægt. Det skal også bemærkes, at selv om opfindelsen specielt er blevet beskrevet i forbindelse med måling af en mælkestrøm i et malkeanlæg, kan apparatet ifølge opfindelsen også anvendes til måling af en strøm af en hvilken som helst anden væsketype. Endvidere kan væsken udtømmes fra målekammeret ved hjælp *0 af trykgas, så at apparatet ikke nødvendigvis skal drives ved hjælp af vakuum, der tilføres fra en vakuumkilde.

Claims (8)

1. Fremgangsmåde til måling af en væskestrøm, der gennem en indløbskanal (11) føres ind i et målekammer (20), der indeholder 5 en svømmer (21, 22; 30), medens væsken portionsvis udtømmes fra målekammeret gennem en udløbskanal (12), idet udtømningen af hver portion igangsættes som svar på bevægelse af svømmeren til et øverste niveau, og antallet af portioner, der udtømmes, tælles, kendetegnet ved, at udtømningen af hver portion 10 forårsages ved, at indløbskanalen (11) lukkes, og at målekammeret (20) udsættes for et gastryk, der væsentligt overstiger trykket ved udløbskanalens udløbsende.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, hvor udløbskanalens (12) udløbsende 15 står under vakuum, kendetegnet ved, at udtømningen forårsages ved, at målekammeret (20) udsættes for atmosfæretryk.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, hvor indløbskanalen (11) 20 styres af en indløbsventil (15), der er bevægelig mellem en åbne- og en lukkestilling, kendetegnet ved, at indløbsventilen (15) bevæges til sin lukkede stilling under indflydelse af det gastryk, der tilføres målekammeret (20). 25

4. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1-3, hvor tilførslen af gastryk til målekammeret (20) påbegyndes, når svømmeren er blevet bevæget opefter til et første niveau, kendetegnet ved, at væsken derefter indledningsvis 30 udtømmes fra målekammeret gennem en lille omløbsåbning (96), der står i forbindelse med væskeindløbskanalen, og at der etableres forbindelse mellem målekammeret og udløbskanalens udløbsende, når svømmeren har nået et nedre andet niveau, hvorefter den væskeportion, der er tilbage i målekammeret, udtømmes gennem udløbskanalen. 35 144542

5. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at funktionen af en udløbsventil (84), der findes i væskeudløbskanalen (12) og er bevægelig mellem en åbne- og en lukkestilling, også styres af svømmerens (30) 5 stilling i målekammeret (20), og at den nævnte forbindelse etableres ved, at udløbs ventilen bevæges fra sin lukke- til sin åbnestilling.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 4 eller 5, 10 kendetegnet ved, at mængden af en eventuel sidste brøkdel af en væskeportion, der er ført ind i målekammeret, udtømmes gennem omløbsåbningen (96) og bestemmes på basis af det tidsrum, der er anvendes til udtømning af denne sidste brøkdel fra målekammeret. 15

7. Apparat til måling af en væskestrøm og med et målekammer (20), der har en væskeindløbskanal (11) til modtagelse af denne strøm, en svømmer (21, 22, 30), der er bevægeligt anbragt i dette kammer, udtømningsorganer (15, 29, 83, 90) til udtømning af væske fra måle-20 kammeret gennem en væskeudløbskanal (12) som svar på bevægelse af svømmeren til et øverste niveau og organer (28, 38) til at tælle antallet af væskeportioner, der udtømmes fra målekammeret, kendetegnet ved, at udtømningsorganerne omfatter organer (15) til lukning af indløbskanalen og organer (29, 83, 90) til 25 at udsætte målekammeret (20) for et gastryk, der væsentligt overstiger trykket ved udløbskanalens (12) udløbsende.

8. Apparat ifølge krav 7, kendetegnet ved, at lukkeorganerne omfatter et ventil-30 legeme (15), der tjener til at styre indløbskanalen, og som er indrettet til under indvirkning af det til målekammeret (20) førte gastryk at blive bevæget til en stilling, i hvilken det lukker indløbskanalen, og at organerne til at udsætte målekammeret for et gastryk omfatter en gasventil (29, 83, 90), der styres således af 35 svømmeren (21, 22, 30), at gastrykket føres til målekammeret, når svømmeren har nået en øvre stilling.