DK144810B - Selvkorrigerende farvefjernsynsvisningsanlaeg - Google Patents

Description

i 144810 o

Opfindelsen angår et farvefjernsynsvisningsanlæg af den i krav l's indledning angivne art.

Ved de fleste nutildags anvendte farvefjernsynsmodtagere benyttes der et katodestrålerør, hvori et antal elektron-5 stråler frembringes af et elektronkanon-aggregat, som er anbragt inde i røret ved den ene ende af dette, idet elektronstrålerne rettes mod en billedskærm, som indeholder et antal forskelligt farvede luminescerende elementer, ved den anden ende af røret.

En åbningsmaske eller et andet farveudvægelsesorgan, såsom et 10 åbningsgitter eller et fokuseringsgitter, er anbragt mellem billedskærmen og elektronkanon-aggregatet for at afskærme elektronstrålerne således, at dele af hver stråle kun rammer de på tilsvarende måde farvede luminescerende elementer. Der er anbragt et afbøjningsåg rundt om ydersiden af katodestrålerøret, og dette 15 åg aktiveres til frembringelse af et magnetfelt for at afbøje strålerne i vandret og lodret retning til dannelse af et skanderet raster på billedskærmen. Et sådant grundlæggende visningsanlæg suppleres af yderligere apparatur til tilvejebringelse af dynamisk konvergenskorrektion. Et krav til visningsanlæg-20 get består i, at strålerne konvergerer i alle punkter af det skanderede raster. Virkningen af manglende konvergens er en uønsket farvefrynsning, som optræder ved kanten af genstande i et fjernsynsmotiv. En manglende konvergens kan måles som adskillelsen mellem de ideelt på hinanden overlejrede røde, grøn-25 ne og blå linier i et tværskraveret mønster af linier, som optræder på rasteret, når der føres et passende prøvesignal til modtageren.

Det er sædvanlig praksis at bringe strålerne til at konvergere statisk ved midten af rasteret, f.eks. ved hjælp af 30 permanente magneter, scan er anbragt rundt om billedrørets hals i et forud fastsat forhold til strålerne. Strålerne forbliver ikke konvergerede, når de afbøjes fra rasterets centrum, fordi billedskærmen er forholdsvis flad, og fordi afstanden mellem billedskærmen og ågets afbøjningscentrum vokser, når strålerne 35 afbøjes bort fra skærmens centrum. Endvidere bevirker åg-aber rationer, såsom billedfelt-krumning, astigmatisme og coma yder-

O

2 U4810 ligere konvergensfejl. Det er sædvanlig praksis at anvende et apparat til dynamisk at bringe strålerne til at konvergere, når de skanderer hen over rasteret. Billedrør med et elektronkanon- aggregat af delta-typen, hvori de tre elektronkanoner 5 er anbragt i spidserne af en ligesidet trekant, forsynes sædvanligvis med et elektromagnetisk konvergensaggregat, hvori elektronmagneter, som er anbragt uden for røret, magnetiserer magnetiske polstykker inde i rørets hals for at bevæge strålerne i radial retning. Elektromagneterne aktiveres af signaler 10 med kurveformer svarende til vandret- og lodret-skanderingshastighederne for at frembringe de tidsvarierende konvergensfelter, når strålerne bringes til at skandere. Desuden er det undertiden nødvendigt at kombinere kurveformer ved vand-og lodret-skanderingshastighederne således, at kurveformer med 15 vandret-hastigheden moduleres med kurveformer med lodret-hastigheden, og at tilføre de resulterende kurveformer til konvergens--elektronmagneter eller til afbøjningsspolesættets viklinger for at forbedre konvergensen af strålerne i rasterets hjørner.

Det har tidligere været foreslået fjernsynsmodtagere, 20 som indeholder farvebilledrør med et elektronkanon-aggregat, der frembringer tre i samme plan på linie beliggende stråler, som sædvanligvis er beliggende på en vandret linie. Strålerne må stadig bringes til at konvergere. Med henblik herpå er det kendt, at strålerne dynamisk kan bringes til at konvergere i vandret 25 retning ved tilførsel af passende signaler med kurveformer svarende til vandret- og lodret-skanderingshastighederne til et elektronmagnetisk eller elektrostatisk konvergensapparat. Der har været beskrevet et anlæg, hvori strålerne bringes til at konvergere ved hjælp af afbøjningsåget. Når åget er indrettet til det-30 te formål, må der imidlertid korrigeres for andre åg-aberrationer, såsom coma. Det apparat, der anvendes til dynamisk comakorrektion, udligner den omkostningsbesparelse, som opnås ved undgåelse af det dynamiske vandret-konvergens-apparat.

Det er kendt, at de uønskede virkninger af coma og man-35 gel på konvergens kan formindskes ved formindskelse af afstanden mellem de på linie beliggende stråler i ågets afbøjningsplan.

O

3 144810

Dette kan opnås ved formindskelse af afstanden mellem de op til hinanden stødende stråledannende elementer i elektronkanon--aggregatet. Jo tættere de på linie beliggende stråler er anbragt i afbøjningsplanet, desto mindre må åbningsmaskens transmission 5 for elektronstråler være for at opretholde skærmtolerancen mellem de bestrålede pletter og de fluorescerende elementer på billedskærmen. Når masketransmissionen formindskes, formindskes billedrørets udgangslysstyrke. Selv i tilfælde af, at der kan tilvejebringes passende konvergens og en acceptabel grad af 10 coma ved et anlæg, hvori der benyttes på linie beliggende elektronstråler med forholdsvis lille indbyrdes afstand, er slutresultatet følgelig uacceptabelt, hvis billedet ikke har tilstrækkelig lysstyrke til bekvemt at kunne iagttages under normale iagttagelsesbetingelser.

15 Det er opfindelsens formål at anvise udformningen af et farvefjernsynsvisningsanlæg, ved hjælp af hvilket behovet for et dynamisk konvergensapparat og et comakorrektionsapparat undgås, og ved hjælp af hvilket der frembringes et billede, som har kommercielt tilfredsstillende lysstyrke.

20 Det angivne formål opnås med et anlæg af den i krav l's indledning angivne art, som ifølge opfindelsen er udformet som angivet i krav l's kendetegnende del. Som det vil kunne indses, opnås den ønskede virkning dels ved at vælge vindingsfordelingen i afbøjningsspolerne ud fra et bestemt kriterium for strålernes 25 konvergens i de forskellige dele af rasteret, dels ved at vælge elektronkanon-aggregatet ud fra et kriterium for strålernes indbyrdes afstand.

Opfindelsen forklares i det følgende mere detaljeret under henvisning til tegningen, på hvilken 30 fig. 1 viser et længdesnit gennem et farvefjernsyns visningsanlæg ifølge opfindelsen, set fra oven, fig. 2 det magnetiske nettoafbøjningsfelt, der frembringes ved hjælp af det i fig. 1 viste afbøjningsåg, fig. 3 konvergensen af elektronstrålerne i det i fig. 1 35 viste anlæg under indvirkning fra det i fig. 2 viste afbøjningsfelt, 146810 4 o fig. 4 viklingsfordelingen i et toroideformet afbøjningsåg, der er velegnet til anvendelse i det i fig. 1 viste anlæg, fig. 5 et elektronkanon-aggregat, der er velegnet til 5 anvendelse i det i fig. 1 viste anlæg, og fig. 6 et arrangement af en åbningsmaske og en skærm med luminescerende elementer, som er velegnet til anvendelse i det i fig. 1 viste billedrør.

Fig. 1 viser, set fra oven, et længdesnit gennem et 10 farvefjernsynsvisningsanlæg ifølge opfindelsen. Et farvefjern-synsbilledrør 10 indbefatter et evakueret glashylster 11. Den forreste del af hylsteret 11 udgør en billedskærm og forplade 12, på hvis inderside der er afsat et antal røde, grønne og blå luminescerende elementer 13, 13a og 13b. Inde i røret er der i 15 nærheden af de luminescerende elementer anbragt en åbningsmaske 14 indbefattende et antal åbninger 15. Åbningerne 15 flugter således med de luminescerende elementer, at de tjener til afskærmning af elektronstrålerne på en sådan måde, at dele af elektronstrålerne, som passerer gennem åbningerne 15, kun rammer de 20 på tilsvarende måde farvede luminescerende elementer. I den anden ende af glashylsteret 11 findes der et elektronstrålekanon-aggre-gat 15 til frembringelse af tre i samme plan på linie beliggende elektronstråler. Elektronkanon-aggregatet 16 er således opbygget, at de to yderste elektronstråler bringes til at konvergere med 25 den midterste stråle i et centralt beliggende punkt på billedskærmen. En mere detaljeret omtale af elektronkanon-aggregatet 16 gives i det følgende i forbindelse med fig. 5.

Rundt om ydersiden af glashylsteret 11 er der langs en udvidet del af dette anbragt et afbøjningsåg 17, som er ind-30 rettet til at aktiveres ved hjælp af passende ikke viste kilder for skanderingsstrømme til frembringelse af et magnetfelt, der afbøjer elektronstrålerne til dannelse af et skanderet raster på billedskærmen. En mere detaljeret omtale af afbøjnigsåget 17 gives i det følgende i forbindelse med fig. 3 og 4.

35 Bagved afbøjningsåget 17 er der på glashylsteret 11's halsdel anbragt et statisk konvergensaggregat 18. Det statiske 144810 5 0 konvergensaggregat 18 indbefatter magneter, hvis positioner er justerbare således, at de kan kompensere for eventuelle fejl vedrørende stråleflugtningen og kan bevirke, at strålerne konvergerer i et punkt i billedskærmens centrum, når strå-5 lerne ikke afbøjes. Et passende statisk konvergensaggregat til anvendelse sammen med et elektronkanon-aggregat, hvor elektronkanonerne er anbragt på linie, er omtalt i beskrivelsen til dansk patentansøgning nr. 203/73. Bagved strålekonvergensaggre-gatet 18 er der anbragt et stråleenhedsorgan 19 af konventionel 10 opbygning, der tjener til at bevirke, at strålerne træffer de på tilsvarende måde farvede, lumlnescerende elementer.

Som det forklares i det følgende efter en omtale af bestanddelene af det i fig. 1 viste anlæg, samvirker afbøjningsåget 17 og elektronkanon-aggregatet 16 til frembringelse af en 15 acceptabel konvergens af de tre elektronstråler i alle punkter i det skanderede raster uden anvendelse af et ekstra apparat til dynamisk at bringe strålerne til at konvergere eller til at korrigere for virkningerne af coma.

Fig. 2 viser det fremherskende magnetiske afbøjnings-20 felt, som frembringes af det afbøjningsåg, der er vist i fig. 1. Skønt feltets uensartethed i vandret og lodret retning vil variere fra punkt til punkt langs rørets længdeakse, vil nettovirkningen af feltet være som vist i fig. 2. Et afbøjningsfelt til afbøjning af strålerne i vandret retning, hvilket felt 25 frembringes af et par vandret-afbøjningsspoler, er vist ved de fuldt optrukne flukslinier 21, der strækker sig i lodret retning. Det bemærkes, at dette magnetfelt er konkavforvrænget, idet flukslinierne er konvekse, set fra figurens centrum. Dette vandret-afbøjningsfelt frembringer negativ, vandret, isotropisk astig-30 matisme for elektronstrålerne.

I fig. 2 er også vist flukslinier 22, som repræsenterer et magnetisk afbøjningsfelt til afbøjning af strålerne i lodret retning, hvilket frembringes af et par lodret-afbøjningsspoler i afbøjningsåget 17. Det bemærkes, at lodret-afbøjningsfeltet i 35 hovedsagen er konveks-forvrænget, idet flukslinierne er konkave, set fra figurens midte. Lodret-afbøjningsfeltet frembringer posi- 6

O

146810 tiv, lodret, isotropisk astigmatisme for strålerne.

Formålet med frembringelsen af de særlige afbøjningsfelter, der er omtalt ovenfor, forklares nærmere i forbindelse med fig. 3.

5 Fig. 3 viser konvergensen af elektronstrålerne i det i fig. 1 viste anlæg under indvirkningen fra det i fig. 2 viste afbøjningsfelt. Fig. 3a viser den indbyrdes position af de grønne, røde og blå stråler henholdsvis 20a, 20b og 20c, således som de optræder i afbøjningsplanet, 10 dvs. planet C i fig. 1, for åget, set fra billedrørets forreste ende. Fig. 3b viser i overdreven form konvergenstilstanden af strålerne i hjørnet af det skanderede raster og langs lodret- og vandret-afbøjningsakserne henholdsvis 25 og 26. Det bemærkes, at hver elektronstråle bestråler adskillige lumines-15 cerende elementer med en bestemt farve samtidig. De luminesce-rende elementer er naturlivis adskilt fra hinanden, men dette er ikke vist i fig. 3b, som illustrerer konvergensen af de hele stråler i forskellige områder af forpladen.

Ved midten af rasteret konvergerer den grønne, den rø-20 de og den blå' stråle. Denne centrumskonvergens opnås ved strålernes flugtning, som tilvejebringes ved udformningen af elek-tronkanon-aggregatet og ved hjælp af virkningen af det statiske konvergensaggregat 18, som er vist i fig. 1. Langs vandret--afbøjningsaksen 26 er den grønne, den røde og den blå stråle 25 som vist underkonvergeret, dvs. at der optræder et mellemrum mellem strålerne langs den vandrette akse, og at deres rækkefølge er den samme som strålernes rækkefølge i afbøjningsplanet, som det er vist i fig. 3a. Denne tilstand optræder ved begge ender af rasteret langs den vandrette akse. Det forstås, at un-30 derkonvergensen af strålerne ved den vandrette akses ender formindskes som funktion af afstanden fra rasterets centrum, i hvilket punkt strålerne konvergerer. Underkonvergensen af de vandrette stråler skyldes det særlige vandret-afbøjningsfelt, der er vist i fig. 2.

35 Ved enderne af den lodrette akse 25 i fig. 3b er den røde, den grønne og den blå stråle som vist overkonvergeret,

O

7 144810 dvs., at den blå og den grønne stråle har krydset hinanden i et eller andet punkt, så at den blå og den grønne stråle ved forpladen, som indeholder de luminescerende elementer, . ligger på modsat side i forhold til deres placering i ågets 5 afbøjningsplan. Denne overkonvergens af strålerne langs den lodrette akse formindskes som funktion af afstanden fra rasterets centrum, i hvilket punkt strålerne konvergerer. Overkonvergensen af strålerne langs den lodrette akse skyldes det særlige lodret-afbøjningsfelt, der er vist i fig. 2. Konvergenstil-10 standen af strålerne er et resultat af udformningen af afbøjningsåget således, at dette udviser en vis negativ, vandret, isotropisk astigmatisme og en vis positiv, lodret, isotropisk astigmatisme. Skønt der er vist en konvergenstilstand, hvori strålerne er overkonvergeret langs den lodrette akse og underkon-15 vergeret langs den vandrette akse, forstås det, at der kan an vendes andre tilstande med manglende konvergens langs akserne til frembringelse af acceptabel konvergens over hele rasteret.

Det har vist sig, at strålerne kan bringes til i hovedsagen at konvergere både i rasterets hjørner og i alle 20 andre punkter af rasteret, som det er vist i fig. 3b, ved passende dimensionering af astigmatismen i afbøjningsspoleme.

Den hjørnekonvergens, der er illustreret i det øverste højre hjørne af rasteret i fig. 3b, viser, at den blå og den grønne stråle er lidt forsat i forhold til den røde stråle i lodret 25 retning. Det øverste venstre hjørne viser, at den blå og den grønne stråle er forsat i forhold til den røde stråle i en retning modsat den i det højre hjørne viste. Virkningen af dette på rasteret kendes under betegnelsen "trap", i hvilken tilstand rasterne i stedet for at være rektangulære får en svagt tra-30 pezformet kontur. Der har tidligere været gjort forsøg på at fremstille liniefokuseringsåg, der i det ideelle tilfælde tilvejebringer konvergens af strålerne langs afbøjningsakserne, men som i almindelighed bevirker en uacceptabel stor mængde trap i hjørnerne, idet hjørnekonvergenstilstanden yderligere 35 er karakteriseret ved en vandret adskillelse af strålerne og ved eir.forholdsvis stor lodret adskillelse.

0 8 144810

Et ideelt liniefokuseringsspolesæt har negativ, vandret, isotropisk astigmatisme og positiv, lodret, isotro-pisk astigmatisme. Denne type astigmatisme er nødvendig for at opretholde konvergens af de tre vandret på linie beliggende 5 stråler langs den vandrette og lodrette afbøjningsakse. Denne tilstand af konvergens på akserne vil blive udstrakt til hjørnerne af rasteret og vil i det ideelle tilfælde resultere i en konvergens af strålerne i alle punkter af rasteret. I praksis har det vist sig, at denne ideelle liniefokuseringstilstand 10 kun kan realiseres ved billedrør, hvis billedskærms diagonal har en længde på ca. 35 cm eller mindre. Ved billedrør, hvis billedskærms diagonal er større, vil der ikke blive tilvejebragt en liniefokuseringstiltand, og resultatet vil blive en trap--tilstand som omtalt ovenfor i forbindelse med fig. 3b. Når der 15 optræder trap, må den positive og negative astigmatisme af vejes mellem lodret-afbøjningsspolen og vandret-afbøjningsspolen ved passende udvælgelse af lederviklingsfordelingen således, at der opnås væsentlig konvergens i alle punkter af rasteret.

Med udtrykket "væsentlig konvergens" menes her en 20 konvergenstilstand, som er kommercielt tilfredsstillende.

Det er sædvanlig praksis for en fjernsynsmodtagerfabrikant at opstille grænsekrav for manglen på konvergens i konstruktionsspecifikationerne for en bestemt fjernsynsmodtager. Det er altid ønskeligt at holde manglen på konvergens så tæt ved nul 25 som muligt, men i praksis medfører fremstillingsvariationer, at det er umuligt at realisere en konvergensfejl på nul.

Et konstruktionsmål, som opstilles af en fabrikant, er, at manglen på konvergens af strålerne, målt i en afstand på ca. 13 mm fra kanterne af det skanderede raster, skal være 30 mindre end 1,3 mm for et billedrør, hvis billedskærm har en diagonal på 38 cm. Denne konstruktionsgrænse forøges ved større billedskærm og ligger på ca. 1,6 mm for et billedrør, hvis billedskærm har en diagonal på 63 cm .

I praksis medfører de ovenfor nævnte fremstillings-35 variationer, specielt variationerne af farvebilledrøret og åget, en variation af konvergensfejl fra den ene modtager til den anden.

144810 0 9

Mange modtagere har konvergensfejl, som er meget mindre end konstruktionsmålet på 1,3 mm. På den anden side vil andre modtagere, som er fremstillet af samme serie komponenter på den samme produktionslinie, have en meget større mangel på konver-5 gens. Modtagere, som sælges kommercielt, har vist sig at have konvergensfejl, der er større end 3,2 mm. I den betydning, hvori udtrykket "i væsentlig konvergens" her benyttes, menes en mangel på konvergens, der ikke er større end 3,2 mm. Manglen på konvergens af strålerne kan iagttages ved adskillelsen mellem 10 de ideelt på hinanden overlejrede røde, blå og grønne linier i et tværskraveret mønster af linier, som optræder på billedskærmen, når et passende prøvesignal tilføres fjernsynsmodtageren.

Det er muligt, at fremstillingsvariationer for ågene og billed-rørene i forbindelse med en ikke-optimal samling kan resultere 15 ± konvergensfejl op til 3,2 mm, men denne tilstand optræder ikke ofte og viser således ikke, at opfindelsen ikke skulle være anvendt med fordel.

Det her omhandlede afbøjningsåg, der er omtalt mere detaljeret i beskrivelsen til dansk patentansøgning nr. 214/73, 20 frembringer et afbøjningsfelt, som resulterer i, at strålerne i hovedsagen konvergerer i alle punkter af rasteret ved afvejning af astigmatismen mellem vandret-afbøjningsviklingeme og lodret-afbøjningsviklingerne.

Fig. 4 viser vindingsfordelingen i et toroideformet 25 afbøjningsåg, der er velegnet til frembringelse af de konvergensegenskaber, som er vist i fig. 3b. Åget omfatter ledere 31, der danner et par lodret-afbøjningsspoler, og ledere 32, der danner et par vandret-afbøjningsspoler, som er opviklet i toroide-form omkring en ferritkerne 30. Det forstås, at returlederne 30 vil ligge langs ydersiden af ferritkernen 30.

Fig. 5 viser et elektronkanon-aggregat 16, der er velegnet til anvendelse i det i fig. 1 viste anlæg. Tre særskilte katoder 35a, 35b og 35c anvendes til frembringelse af tre elektronstråler. De elektroner, der udsendes af katoderne, 35 accelereres dernæst, tildannes til stråler og fokuseres ved hjælp af de øvrige elektroder, indbefattende en Gl-elektrode 36, en G2-elektrode 37, en G3-elektrode 38 og en G4-elektrode 39.

o ίο 144810

Skønt det ikke er vist, vil det kunne forstås, at katoderne og de øvrige elektroder holdes på deres indbyrdes plads ved hjælp af passende fælles glasstrimler, der er fastgjort til de forskellige elektroder. Elektronkanon-aggregatet 16 frem-5 bringer de tre elektronstråler, som konvergerer ved midten af forpladen i fig. 1, når der ikke frembringes et afbøjningsfelt ved hjælp af afbøjningsåg. For at opnå denne konvergenstilstand er flugtningen af og mellemrummet mellem de forskellige elektroder, navnlig elektroderne G3 og G4, i forhold til hinanden 10 kritisk. Det bemærkes, at alle elektroderne har tre åbninger og er fælles for de tre stråler. Denne monolitiske konstruktionstype letter i høj grad bygningen af en nøjagtig elektronkanon, som frembringer den ønskede flugtning af strålerne, navnlig i lodret retning. Den indbyrdes afstand mellem åbnin-15 gerne i G3- og G4-elektroderne gør det muligt for de to yderste stråler at konvergere sammen med den midterste stråle ved billedskærmen. Mindre fejl ved stråleflugtningen, dvs. ved konvergensen i billedskærmens centrum, korrigeres ved passende justering af det ovenfor omtalte statiske konvergensaggregat.

20 I større farvebilledrør, f.eks. i et farvebilledrør, hvis billedskærms diagonal er 38 cm eller større, kan det være ønskeligt at tilvejebringe comakorrektion, så at de raste-re, som skanderes af de yderste stråler, har samme størrelse som det raster, der skanderes af den midterste stråle på 25 billedskærmen. Afbøjningsåget kan udvise coma, og hvis dette er tilfældet, vil dette fænomen være tilbøjeligt til at blive mere generende for iagttageren, når billedskærmens størrelse forøges. For at korrigere for virkningerne af coma kan der rundt om udgangsåbningerne fra G4-elektroden anbringes i hovedsagen 30 ringformede skærme 40 og 41 af magnetisk permeabelt materiale, såsom nikkel-jern. Disse skærme beskytter i virkeligheden de to yderste stråler fra en del af det magnetiske afbøjningsfelt og udligner herved virkningen af afbøjningsfeltet på de tre stråler således, at der frembringes tre rastere med lige stor stør-35 relse.

11 144810 o

Det har vist sig, at mellemrummet mellem op til hinanden stødende stråler i et selvkonvergerende farvefjernsynsvisningsanlæg ifølge opfindelsen må udvælges omhyggeligt.

Det minimale mellemrum mellem op til hinanden stødende stråler 5 bestemmes af det lavest acceptable udgangslysstyrkekrav, som stilles til billedrøret. Når strålerne frembringes med mindre og mindre indbyrdes afstand, må maskens transmission formindskes for at opretholde farverenhed. Dette medfører som resultat en mindre udgangslysstyrke fra billedrøret. Den nedre grænse for 10 det indbyrdes mellemrum mellem op til hinanden stødende stråler, når der skal tilvejebringes tilfredsstillende lysstyrke i et givet billedrør, kan beregnes eller bestemmes empirisk på kendt måde.

På den anden side findes der ifølge et træk ved den 15 foreliggende opfindelse en grænse for det maksimale indbyrdes mellemrum mellem op til hinanden stødende stråler. Man nærmer sig til denne grænse, når afbøjningsåget ikke længere skanderer strålerne med tilfredsstillende konvergens i alle punkter i rasteret.

20 Idet der igen henvises tilfig. 1. ses det, at mellem rummet mellem op til hinanden stødende stråler i et plan, som strækker sig gennem et punkt C, er betegnet med S. Bogstavet C indikerer afbøjningsplanet for åget. S er målt i afbøjningsplanet i nogen afstand fra elektronkanon-aggregatet, men det forstås, 25 at S bestemmes ved udvælgelse af en elektronkanon, som frembringer det ønskede mellemrum, målt i et plan beliggende midtvejs langs ågets længde. Forholdet mellem S og åbningsmellemrummet for de stråleformende elektroder i elektronkanonen kan bestemmes trigonometrisk ved først at måle afstanden mellem åbninger og af-30 standen mellem ågets centrum og åbningerne langs den bane til skærmen, ved hvilken strålerne konvergerer. Afbøjningsplanet C er i almindelighed et plan, som er beliggende halvvejs langs ågets længdeakse og vinkelret på denne. Afbøjningsåget er monteret rundt om ydersiden af billedrørets hylster, idet der 35 kun findes et forholdsvis lille spillerum mellem indersiden af åget og glashylsteret. Dette spillerum er i almindelighed 12 144810 o af størrelsesordenen 6 mm eller mindre. Det har vist sig, at et afbøjningsåg af den omhandlede art kan bevæges i retning vinkelret på billedrørets længdeakse til frembringelse af den bedst mulige konvergens af strålerne. Det statiske konvergens-5 aggregat justeres først til frembringelse af konvergens af strålerne ved midten af rasteret. Dernæst bevæges spolesættet på tværs af billedrøret, indtil der opnås den bedst mulige konvergens i rasteret. Åget fastgøres dernæst på plads ved hjælp af passende monteringsorganer, ίο I det omhandlede anlæg kan afbøjningsåget, hvor leder fordelingen af afbøjningsviklingerne er udvalgt til frembringelse af negativ, vandret, isotropisk astigmatisme og positiv, lodret, isotropisk astigmatisme, tjene til opretholdelse af konvergensen af de tre elektronstråler i tilfredsstillende 15 grad, så længe afstanden S ikke overskrider 5 mm. Der har med held været opbygget farvefjernsynsvisningsanlæg ifølge opfindelsen under anvendelse af billedrør, hvis billedskærms diagonal har en længde på 38 og 43 cm, og med et S-mellemrum på ca. 4 mm. En sådan kombination bevirker sammen med spalte-20 åbningsmasken også en passende udgangslysstyrke for billedrøret. Det har vist sig, at virkningerne af coma, dvs. uens størrelse af forskelligt farvede rastere, forøges proportionalt med kvadratet på S-afstanden. Dette er en grund til, at S ikke må forøges til en forholdsvis stor værdi, blot for at opnå større 25 udgangslysstyrke fra billedrøret. Ved en S-afstand, som ikke er større end ca. 5 mm, er det unødvendigt at korrigere for coma, hvis billedskærmens diagonal ikke overskrider 35 cm. Når der anvendes billedrør med større billedskærme, vokser virkningerne af coma proportionalt med størrelsesforøgelsen, og det er ønske-30 ligt at anvende comaskærme som omtalt i forbindelse med fig. 5.

Skønt der i forbindelse med den omtalte udførelsesform er anvendt et toroideformet spolesæt, forstås det, at der lige så godt kan anvendes et passende afbøjningsåg med spoler af sadeltypen.

Det er kendt, at comaegenskaberne af spoler af sadeltypen kan 35 reguleres ved hjælp af fordelingen af viklingerne af sadeltypen ved indgangsdelen og ved midterdelen af afbøjningsspolerne. På til- 144810 0 13 svarende måde kan astigmatismen af spoler af sadeltypen reguleres ved hjælp af vindingsfordelingen i midten og ved udgangsdelene af afbøjningsspolerne. Under visse omstændigheder bliver det muligt at undgå comaskærmene, der er omtalt i forbindelse 5 med fig. 5, fordi comaegenskaberne af spolesæt af sadeltypen kan reguleres.

Ved visse udførelsesformer for farvefjernsynsvisningsanlægget ifølge opfindelsen kan det være ønskeligt at formindske konvergensfejlene for strålerne eller at formindske virk-10 ningerne af coma ved formindskelse af S-afstanden mellem op til hinanden stødende stråler indtil det punkt, hvor udgangslysstyrken er ved at nå ned under et tilfredsstillende niveau i et billedrør, hvori der anvendes en billedskærm med lumines-cerende pletter og en pletåbning-skyggemaske. I dette tilfælde 15 kan udgangslysstyrken forøges ved anvendelse af et arrangement af luminescerende elementer og åbningsmaske som vist i fig. 6.

Fig. 6 viser et arrangement af en åbningsmaske og en skærm med luminescerende elementer af linietypen, hvilket arrangement er velegnet til anvendelse i det i fig. 1 viste billed-20 rør. I fig. 6 er de tre elektronstråler 20a, 20b og 20c rettet gennem langstrakte åbningsspalter 15 i en åbningsmaske 14 således, at de rammer henholdsvis grønne, røde og blå, luminescerende elementer af linietypen, som er afsat på billedskærmen 12. En kombination af denne art, hvor spalteåbningerne strækker 25 sig i samme retning som de lodrette, luminescerende linieelementer, kan hensigtsmæssigt anvendes sammen med et elektronkanon--aggregat af den art, hvor de enkelte elektronkanoner ligger på samme vandrette linie, som det er omtalt i forbindelse med fig. 5, fordi den lodrette flugtning af strålerne ikke er 30 kritisk. Dette skyldes, at de luminescerende elementer strækker sig kontinuerligt i lodret retning på billedskærmen, og det er ikke nødvendigt kritisk at styre den lodrette tolerance af strålerne, fordi de altid vil ramme den ønskede farve ved forskydning i lodret retning. De langstrakte spalteåbninger 15 35 i åbningsmasken 14 gør det således muligt for en større del af strålerne at passere, end det ville være tilfældet, hvis der blev 0 14 144810 anvendt tilsvarende pletformede åbninger i forbindelse ned en billedskærm med pletformede, luminescerende elementer. Resultatet af den større masketransmission ved anvendelse af arrangementet af langstrakte spalteåbninger og lod-5 rette luminescerende elementer som vist i fig. 6 er en forøgelse af udgangslysstyrken for billedrøret, hvorved det bliver muligt at anvende en forholdsvis lille S-afstand for strålerne med henblik på opnåelse af i hovedsagen konvergens af elektronstrålerne, når de bringes til at skandere af det ovenfor 10 omtalte afbøjningsåg. I modsætning til et tilsvarende elektron-kanon- aggregat af deltatypen, kræver det på linie-elektronkanon--aggregat, som anvendes ved kombinationen ifølge opfindelsen, ikke en dynamisk konvergens, og det resulterer således ikke i en adskillelse af de tre stråler i en gruppe, dvs. en forøgelse 15 af de indbyrdes stråleafstande i den af tre stråler bestående gruppe, når strålerne afbøjes ud fra rasterets centrum. Linseopbygningen i forbindelse med trykningen af de luminescerende elementer bliver således forenklet.

Det omhandlede anlæg har det fordelagtige træk, 20 at det ikke kræver dynamisk korrektion for mangel på konvergens og for virkninger af coma. Da manglen på konvergens og virkningerne af coma forøges, når billedskærmens størrelse vokser, kan opfindelsen med fordel anvendes sammen med farvebil-ledrør med på-linie-elektronkanonaggregat, hvis billedskærms 25 diagonal har en størrelse på 58-63 cm. Under disse omstændigheder kan det imidlertid være ønskeligt at supplere selvkonvergensen med et forenklet dynamisk konvergensapparat. I denne forbindelse kan der anvendes et elektrostatisk eller elektromagnetisk konvergensorgan, som er anbragt i halsdelen af billed-30 røret, og som kun aktiveres ved enten linie- eller feltskanderingshastigheden. Eksempelvis vil anvendelse af kun vandret dynamisk konvergenskorrektion sammen med et elektronkanon-aggre-gat, hvori de enkelte elektronkanoner ligger på en vandret linie, som det er omtalt ovenfor, resultere i et raster, 35 hvori strålerne på tilfredsstillende måde konvergerer i alle punkter.

Claims (3)

144810 0 Patentkrav .

1. Farvefjernsynsvisningsanlæg omfattende et farve-fjernsynsbilledrør indeholdende a) en forplade, hvorpå der er afsat grupper bestående af tre 5 forskelligt farvede, luminescerende elementer, til dannelse af en billedskærm, b) et elektronstrålekanon-aggregat til frembringelse af tre elektronstråler, der ligger i et vandret plan i hovedsagen vinkelret på billedskærmen og langs tre i hovedsagen konvergerende 10 linier, der forløber hen mod billedskærmen, c) en åbningsmaske indbefattende et antal åbninger, som flugter med de nævnte grupper af luminescerende elementer, samt d) et afbøjningsåg omfattende lodret-afbøjningsspoler og vandret--afbøjningsspoler, der er anbragt rundt om billedrøret mellem 15 masken og elektronkanon-aggregatet til afbøjning af strålerne for at danne et raster på billedskærmen kendetegnet ved, at e) vindingsfordelingen i afbøjningsspolerne er udvalgt til frembringelse af positiv lodret isotropisk astigmatisme og negativ 20 vandret isotropisk astigmatisme, således dimensioneret, at strålernes konvergens langs de lodrette og vandrette afbøjningsakser udbalanceres imod strålernes konvergens i hjørnerne af rasteret, hvorhos f) elektronkanon-aggregatet yderligere er udvalgt til frembringel- 25 se af et mellemrum, der ikke er større end ca. 5 mm, mellem op til hinanden stødende af de nævnte stråler, målt i et plan beliggende midt mellem enderne af afbøjningsåget.

2. Farvefjernsynsvisningsanlæg ifølge krav 1, kendetegnet ved, at elektronkanon-aggregatet indbefatter 30. det mindste én fælles stråledannende elektrode, der har tre åbninger for strålerne.

3. Farvefjernsynsvisningsanlæg ifølge krav 1, kendetegnet ved, at elektronkanon-aggregatet indeholder skærmdele, der er anbragt rundt om banen for de to yderste 35 af de tre stråler til afskærmning af disse stråler fra en del af afbøjningsfeltet.