DK145007B - Forbindelsesstykke til sammenfoejning af tagrendesektioner - Google Patents

Description

i 145007

Opfindelsen angår et forbindelsesstykke til sammenføjning af to tagrendesektioner af plast, og som består af samme materiale og har samme form som tagrendesektioner-ne, samt som er indrettet til med radial fjedring at gribe udvendigt omkring enderne af de to rendesektioner og er udformet med to fra dets bund opstående knaster, der hver er indrettet til at samvirke med et hul i ren-desektionernes ende.

Den indbyrdes fastgørelse af tagrendesektionerne ved hjælp af et forbindelsesstykke og tætningen mellem disse dele sker ifølge den kendte teknik oftest ved limning og/eller ved hjælp af gummiringe, der indsættes i riller i forbindelsesstykket og/eller i rendesektionerne. Det har imidlertid vist sig, at der ikke herved opnås en varig tætning, idet limfugen henholdsvis gummitætningen ofte med tiden bliver utæt, navnlig som følge af de forskydningskræfter, der opstår mellem rendesektionerne og forbindelsesstykket, som følge af temperatursvingninger, og som med tiden resulterer i brud på limfugen, henholdsvis uacceptabel slitage på gummiringene. Med henblik på at undgå sådanne ved gentagne indbyrdes forskydninger af rendesektionerne og forbindelsesstykket opståede utætheder er det, jfr. dansk patentskrift nr. 135 707 kendt at tilvejebringe en stiv forbindelse med varig tæthed mellem de nævnte dele ved hjælp af et antal løse trykknapnagler af elastisk plastmateriale, der indsættes i flugtende huller i rendesektionerne og forbindelsesstykket. Sammenføjningen af delene ved hjælp af disse løse trykknapnagler, der kræver en speciel udformning, er i sig selv forholdsvis besværlig, hvortil kommer at trykknapnaglernes ende i monteret stilling rager ud fra rensesektionernes inderside med risiko for, at f.eks. løv og kviste vil sætte sig fast på disse udragende dele og medføre forstoppelse i tagrenden.

Det er på denne baggrund opfindelsens formal at anvise et 2 145007 forbindelsesstykke af den omhandlede art, der er således udformet, at man undgår de mangler, hvormed de hidtil kendte forbindelsesstykker er behæftede, og dette er ifølge opfindelsen opnået ved, at knasterne består af et ikke eftergiveligt materiale og er stift forbundet med forbindelsesstykkets bund.

Der opnås herved en stiv indbyrdes fastgørelse af forbindelsesstykket og rendesektionerne, således at der ikke kan ske nogen indbyrdes forskydning af delene. Monteringen af forbindelsesstykket er meget nem, idet dets knaster med et enkelt håndgreb kan trykkes ind i sektionernes huller, og højden af knasterne kan vælges således, at den svarer til sektionernes materialetykkelse, således at de ikke rager ud fra sektionernes inderside.

Ifølge en udførelsesform for opfindelsen, hvormed man opnår maksimal sikkerhed for en stiv forbindelse mellem delene, udgør knasterne integrerende dele af forbindelses-stykkets bund.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 i perspektiv viser enderne af to tagrendesektioner og et mellem disse anbragt forbindelsesstykke ifølge opfindelsen, fig. 2 viser delvis i snit, set fra siden de to tagrendesektioner og forbindelsesstykket i samlet stilling.

Forbindelsesstykket 1 har samme form som tagrendesektio-nerne, der skal forbindes med hinanden, og det er udformet med to knaster 2, der i det viste eksempel indgår som integrerede dele af forbindelsesstykkets bund. De to tag-rendesektioners endepartier, der skal forbindes med hin 145007 3 anden, og som er betegnet med 3 og 4, har hvert et hul 5 i bunden.

Forbindelsesstykket 1 har samme form som enderne 3 og 4 af de to tagrendesektioner, og dets ydre længdekant er ombukket udad til dannelse af en plan flange 6. Dets indre længdekant 7 er bukket indad således, at den kan omslutte den indre længdekant 8 på cylindriske tagrendesektioner.

Ved forbindelsen af de to tagrendesektioner anbringes disses ender 3 og 4 således, at de to endekanter 9 kommer til at ligge an mod hinanden. Forbindelsesstykkets 1 ydre længdekant 6 føres derefter udefra ind i endepartiernes hageformede ydre kant 10, og forbindelsesstykket trykkes op mod endepartierne, indtil dets ydre kant 7 griber fjedrende om endepartiernes cylinderformede indre kant 8. Knasternes 2 indbyrdes afstand er derved valgt således, at de, når ende-partiernes endekanter 9 ligger an mod hinanden, rager ind i endepartiernes huller 5 og danner en effektiv sammenlåsning af tegrendesektionernes ender.

Forbindelsesstykket er i det viste eksempel udformet med to på dets længderetning vinkelrette spor 11 til anbringelse af et elastisk tætningsmateriale i form af vulster.

Når forbindelsesstykket trykkes fjedrende fast på enderne af de to tagrendesektioner, presses tætningsvulsterne mod undersiden af enderne og bringes til at danne en effektiv tætning af forbindelsen.