DK145579B - Fremgangsmaade til fremstilling af en granuleret dispersion afpigment i en lavmolekylaer polyethylen eller polypropylen - Google Patents

Description

i 145579

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af en granuleret dispersion af pigment i en lavmolekylær polyethylen eller polypropylen med en gennemsnitsmolekylvægt på 1000-30.000 ved dannelse af en pigmen-5 teret polyolefinfase i et vandigt medium indeholdende en med vand ublandbar organisk væske, som er et opløsningsmiddel for polyolefinen, og et overfladeaktivt middel, som er i stand til at være i enten vandopløselig, olieuopløselig form eller vanduopløselig, olieopløselig form, og granule-10 ring af den pigmenterede polyolefinfase.

Ved den praktiske fremstilling af pigmentdispersioner har det største problem været, hvorledes man opnår god dispersion uden lang tids og kostbar mekanisk bearbejdelse. Dette problem har været særligt vanskeligt ved arbejde med kunststof-15 fer, og især polyolefinerne, fordi kunststofferne er dårlige befugtende bærere for pigmenter og ikke har tilstrækkelig smelteviskositet til at udvikle passende forskydningshastigheder. En fremgangsmåde, der har været foreslået for at undgå vanskeligheder ved tør formaling, har været at formale pig-20 mentet og kunststoffet i et særligt flydende formalingsmedium indeholdende vand og en med vand blandbar, organisk væske, som er i det mindste et delvis opløsningsmiddel for kunststoffet og findes i en mængde tilstrækkelig til at angribe kunststoffet og gøre det modtageligt for indgang og dispersion 25 af pigmentet. Selv om denne fremgangsmåde giver gode dispersioner, indebærer det krav, at der skal anvendes forholdsvis store mængder organiske opløsningsmidler, at de opnåede fordele formindskes betydeligt. Desuden er det formalede produkt, når det pulveriseres til brug, et støvet, blødt produkt, der 30 kræver forsigtig håndtering. En anden fremgangsmåde, der har været foreslået, se f.eks. beskrivelsen til US-patent nr.

3.360.497, indebærer fremstilling af en vandig dispersion af pigmentet i nærværelse af en ret stor mængde af et disperge-ringsmiddel, overføring af pigmentet ved hjælp af et organisk 35 opløsningsmiddel i en lavmolekulær polyolefin i nærværelse af en højmolekulær polyolefin, udfældning og isolering af den 145579 2 pigmenterede kunststofmasse og derefter pellettering. Stort set giver denne fremgangsmåde udmærket dispersion og et produkt af høj kvalitet. Der er dog praktiske grænser for pigmentkoncentrationen, der kan opnås, og fordi produktet 5 indeholder en blanding af lavmolekulær og højmolekulær polyolefin, er det ikke let foreneligt med mange kunststofmate-rialer.

Fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse er ejendommelig ved, at pigment, polyolefin og vand formales til 10 dannelse af en vandig opslæmning af pigment dispergeret i polyolefin, hvorefter det med vand ublandbare organiske opløsningsmiddel og det overfladeaktive middel sættes til opslæmningen, idet det overfladeaktive middel dog kan være tilsat på ethvert trin af fremgangsmåden, hvorefter opslæm-15 .ningen granuleres ved opvarmning, og den granulerede dispersion isoleres, eventuelt efter fjernelse af den organiske væske ved vanddampdestillation. Herved opnås, at der kan fås en større pigmentkoncentration end ved den kendte fremgangsmåde, og at en yderligere formaling af det fremstille-20 de produkt er unødvendig.

Fortrinsvis opvarmes blandingen af den organiske væske, det overfladeaktive middel og den vandige opslæmning til en temperatur, der ligger fra ca. 30°C til ca. 100°C, og pH-værdien af blandingen indstilles til mindst 6 eller mere, 25 og derpå fortsættes opvarmningen, indtil granuleringen er fuldstændig, og i det mindste en del af opløsningsmidlet er fjernet ved vanddampdestillation.

Den udvundne pigmentdispersion er et granuleret, generelt sfærisk, fritstrømmende, tørt, ikke-støvende farvekoncentrat, 30 som er ideelt egnet til inkorporering i en masse af samme materiale eller mange forskellige kunststofmaterialer til dannelse af et ensartet farvet kunststof, der kan udpresses eller støbes til fibre, filamenter, film og andre anvendelser, der kræver pigmentdispersion af høj kvalitet, eller nyt-35 tig til malinger, tryksværter og andre produkter. Typiske 145579 3 kunststofmaterialer, der kan farves med pigmentdispersionerne ifølge opfindelsen, indbefatter polyolefinerne med lav og høj vægtfylde og især polyethylen og polypropylen, poly-carbonaterne, polystyrenerne, harpikserne af typen acrylo-5 nitril-butadien-styren, de syntetiske kautsjukker, polyamider, vinylpolymere, såsom poly(vinylchlorid), poly(vinyliden-chlorid) og copolymere af vinylchlorid og vinylacetat og lignende.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen illustreres nærmere i de 10 efterfølgende eksempler. Alle dele og procenter er på vægtbasis, medmindre andet er anført.

Eksempel 1.

500 dele af en pigmenttype, medium color channel black, med en partikelstørrelse på ca. 20 millimicron, 450 dele pulve-15 riseret polyethylen med en molekylvægt på ca. 1500, en vægtfylde på 0,91, en gennemsnitspartikelstørrelse på 0,2 mm og et smeltepunkt på 102°C og 3000 dele vand blev fyldt i en mølle med småsten, der var ca. halvt fuld af flintesten af en størrelse på godt 1 cm. Indholdet blev formalet i 20 ti-20 mer, hvorefter en del af indholdet blev hældt ud. 25 dele kationisk overfladeaktivt middel, 1-(2-hydroxyethyl)-2-n-heptadecenyl-2-imidazolinacetat blev sat til møllen, og resten af materialet blev hældt ud.

Det formalede materiale blev sat til en omrørt, rustfri 25 ståltank udstyret med midler til dampopvarmning og indeholdende tilstrækkelig meget vand til at give et indhold af faste stoffer på ca. 18%. Derefter blev 350 dele mineralsk terpentin (kogepunktsinterval 120-150°C) og 25 dele af ovenstående kationiske overfladeaktive middel tilsat, og opslæm-30 ningen blev opvarmet til 88°C under omrøring. Derefter blev 7 dele af en 50%'s opløsning af natriumhydroxid tilsat for at indstille pH-værdien på 9,5-10,0, og opvarmningen blev fortsat langsomt til 98°C. Når det meste af opløsningsmidlet 145579 4 var.vanddampdestilleret, blev der tilsat kølevand for at nedsætte temperaturen til 60°C og hærde kornene. Partiet blev så hældt ud på en sigte, hvor hovedparten af vandet blev skilt fra. Det delvis afvandede materiale blev grun-5 digt vaskes med vand for at fjerne ydre salte og derpå tørret ved 93°C. Produktet var en findelt, kornet dispersion indeholdende ca. 50% carbon black beregnet på vægten af produktet. Det var ikke-støvende, når det blev behandlet i blandeapparatur, der er almindeligt til inkorporering 10 af farvende stoffer i kunststoffer.

Eksempel 2.

Fremgangsmåden i eksempel 1 blev gentaget med undtagelse af, at der blev anvendt 650 dele af en pigmentkvalitet af ovnsort med en partikelstørrelse på 27 millimicron i stedet 15 for de 500 dele channel black fra eksempel 1, og der blev anvendt 300 dele polyethylen. Produktet var en fin kornet dispersion indeholdende 65% carbon black.

Portioner af produktet i dette eksempel blev blandet med forskellige mængder Nylo^ og omdannet til støbepulver og 20 sammenlignet med nylonstøbepulver pigmenteret i samme grad med råt pigment. I alle tilfælde opnåedes der meget mere ravnsorte kunststoffer, når produktet fremstillet ifølge opfindelsen blev brugt i stedet for det rå ovnsorte pigment.

25 Yderligere portioner af produktet i dette eksempel blev blandet i en Banbury-blander med pulveriseret poly(vinylchlorid) og med en pulveriseret copolymer af acrylonitril, butadien og styren i en mængde, der gav 21 pigmentering. I hvert tilfælde opnåedes fuldstændig dispersion ved et minimum af 30 behandlingstid.

Eksempel 3 og 4.

Fremgangsmåden i eksempel 1 blev gentaget med undtagelse af, 145579 5 at fyldningen i møllen i disse eksempler var 2400 dele af en pressekage (20% pigment faste stoffer) af phthalocyanin-blåt (eksempel 3) eller quinacridonviolet (eksempel 4), 280 dele polyethylen og 1300 dele vand. Produkterne i disse 5 eksempler var findelte, ikke-støvende, kornede dispersioner og indeholdt 60% pigment.

Eksempel 5.

1700 dele rutil (titandioxid), 260 dele af polyethylenet fra eksempel 1, 40 dele 1-(2-hydroxyethyl)-2-n-heptadecenyl-10 2-imidazolin og 3000 dele vand blev fyldt i en mølle med småsten, der var ca. halvt fuld af flintesten af en størrelse på godt 1 cm. Materialet blev formalet i 20 timer, hvorefter den fremkomne flokkulerede opslæmning blev udtømt i en rustfri ståltank udstyret med omrører og midler til damp-15 opvarmning, og der blev tilsat tilstrækkelig meget vand til at give et indhold af faste stoffer på 25%. Derefter blev der tilsat 260 dele mineralsk terpentin, og tankens indhold blev opvarmet til 50°C under omrøring, ved hvilken tem«-peratur opvarmningen blev afbrudt, og pH-værdien blev ind-20 stillet på ca. 8,5 med natriumhydroxid. Opvarmningen blev så fortsat for at hæve temperaturen til 60°C i ca. 15 minutter, og indholdet blev holdt ved 60°C i yderligere 15 minut-ter for at fuldende granuleringen, hvorefter der blev tilsat kølevand for at nedsætte temperaturen til 40°C og hærde 25 kornene. Partiet blev så hældt ud på en sigte, hvor hovedparten af vandet blev fraskilt. Det delvis afvandede materiale blev vasket grundigt med vand for at fjerne ydre salte, og det vaskede produkt blev tørret ved 93°C. Produktet var en findelt, ikke-støvende, kornet dispersion indeholdende 30 85% titandioxid.

Eksempel 6.

Fremgangsmåden i eksempel 2 blev gentaget med undtagelse af, at det kationiske overfladeaktive middel i dette eksempel var acetatet af dihydroabietylamin, og pH-værdien blev ind 145579 6 stillet på 7,5-8,0. Den således fremstillede pigmentdispersion indeholdt 65% ovnsort og var sammenlignelig med den fra eksempel 2.

Eksempel 7.

5 Fremgangsmåden i eksempel 2 blev gentaget med undtagelse af, at polyethylenet i dette eksempel havde en molekylvægt på ca. 3500, en vægtfylde på 0,92 og et smeltepunkt på 116°C. Pigmentdispersionen indeholdt 65% ovnsort og var sammenlignelig med den fra eksempel 2 og 6.

10 Som vist i ovenstående eksempler giver fremgangsmåden ifølge opfindelsen udmærkede pigmentdispersioner i en fritstrøm-mende, kornet og ikke-støvende form. Hvis det ønskes til visse anvendelser, kan kornene pulveriseres til et fint pulver enten før eller efter tørring, f.eks. i en hammer-15 mølle.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen indebærer følgende tre trin: (ia) formaling af pigment, lavmolekulær polyolefin og vand til dannelse af en vandig opslæmning, (b) granulering af pigmentdispersionen i opslæmningen i nærværelse af en med 20 vand ublandbar, organisk væske, som er et opløsningsmiddel for polyolefinen, samt et overfladeaktivt middel og derpå (c) udvinding af det kornede produkt.

De lavmolekulære polyolefiner, der anvendes, er polyethylen og polypropylen og/eller blandinger af disse med gennem-25 snitsmolekylvægte fra ca. 1000 til ca. 30.000. I almindelighed udmærker disse materialer sig ved forholdsvis lave smeltepunkter, dvs. fra ca. 100 til ca. 125°C eller mere, og ved en høj grad af opløselighed i organiske opløsningsmidler ved temperaturer ved eller under 100°C. Disse lavmolekulære 30 polyolefiner er velkendte og har i reglen en partikelstørrelse mindre end ca. 2 mm og fortrinsvis fra ca. 0,05 til ca. 0,5 mm.

UB579 7

Pigmenter, der kan dispergeres ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, er ethvert af de faste farvende midler, der normalt anvende i industrien til at farve kunststoffer eller til at gøre disse uklare, afglanse dem eller på anden 5 måde modificere deres farve. Disse indbefatter de uorganiske og organiske grunderingspigmenter, strækkepigmenter, metalliske pigmenter, de forskellige findelte røgkanalsort og ovnsort og lignende. Pigmentet kan være tørt eller i pressekageform. Pressekager foretrækkes, hvor det er muligt, 10 da man derved undgår den aggregering, der normalt sker under tørring af pigmentet. Typiske pigmenter indbefatter organiske pigmenter, såsom benzidingult, phthalocyaninblåt og -grønt, quinacridonrødt og -violet, dioxazinviolet og lignende, og uorganiske pigmenter, såsom cadmiumrødt og -gult, 15 pigmenter af cadmiumsulfidtypen, molybdatorange, jernoxid-gult og -rødt og lignende. Egnede er også pigmenter af den hydrofile type, som f.eks. titandioxid og blychromatfarver.

Fordi disse pigmenter er mere resistente overfor inkorporering i polyolefinen under formaling, er det i reglen ønske-20 ligt at tilsætte en ringe mængde, f.eks. af størrelsesordenen ca. 1-2%, af et olieopløseligt, overfladeaktivt middel i formalingsstadiet for at omdanne pigmentet til den mere hydrofobe form.

Som ovenfor nævnt formales pigmentet først med lavmolekulær 25 polyolefin i nærværelse af vand, som er formalingsmediet.

I praksis vil forholdet mellem pigment og polyolefin variere indenfor forholdsvis vide grænser afhængigt af den grad af pigmentering, som ønskes, det særligt anvendte pigment og pigmentets olieabsorptionsværdi. Forholdet mellem pigment 30 og polyolefin kan være op til 85:15 med pigmenter, der har lav olieabsorptionsværdi, såsom titandioxid, og op til ca.

30:70 med pigmenter, der har høje olieabsorptionsværdier, såsom de meget sorte nuancer af carbon black. Den mængde vand, der er til stede som formalingsmedium, vil naturligvis 35 variere med pigmentet og skal i alle tilfælde være tilstrækkelig til at give blandingen en fluiditet, som muliggør effektiv formalingsvirkning. I reglen vil Indholdet af faste 145579 8 stoffer være fra ca. 15 til ca. 40% på dette stadium. Formålingen kan udføres i en mølle med småsten, i en kuglemølle med omrører eller i ethvert apparat, der er beregnet til at bevirke formaling ved slag.

5 Efter at formalingen er fuldendt, i reglen i løbet af 4-40 timer, udtages materialet og overføres til en granuleringstank udstyret med en omrører og passende opvarmningsorganer.

Hvis det ønskes, kan udtagelsen af materialet og overførslen fra møllen til tanken lettes ved at tilsætte en ringe mæng-10 de overfladeaktivt middel for at nedsætte overfladespændingen af materialet og formindske skumning. Tilsætning af overfladeaktivt middel under overførslen er dog ikke nødvendigt for at udføre opfindelsen. I reglen anvendes vand for at lette overførslen af det formalede materiale til den 15 omrørte tank, og yderligere vand kan tilsættes på dette punkt for yderligere at fortynde materialet og/eller give t i1s trækkelig fluiditet til, at det kan omrøres. En koncentration af faste stoffer fra 1-40% er i reglen tilstrækkeligt til at give rimelig fluiditet. I praksis foretrækkes 20 dog en koncentration af faste stoffer fra ca. 15-25%.

Materialet bliver derefter opløsningsmiddelgranuleret i nærværelse af et overfladeaktivt middel. Granuleringen udføres fortrinsvis ved at tilsætte den med vand ublandbare, organiske væske, som er et opløsningsmiddel for polyolefinen, 25 til den vandige opslæmning indeholdende det overfladeaktive middel og opvarme blandingen til intervallet fra ca. 30 til 100°C for at fuldende granuleringen.

Det anvendte organiske opløsningsmiddel kan være ethvert med vand ublandbart, organisk opløsningsmiddel, som er et 30 opløsningsmiddel for den upigmenterede, lavmolekulære polyolefin. Foretrukne er de aliphatiske og aromatiske carbonhydri-der og de halogenerede carbonhydrider. Typiske opløsningsmidler er de flydende olefiner, benzen, xylener, lakopløsningsmidler og naphtha, petroleum, mineralsk terpentin, monochlor- 145579 9 benzen, perchlorethylen, trichlorethylen, tetrachlorethan, carbontetrachlorid og lignende. Særligt foretrukne er carbon-hydrider, der har et kogepunktsinterval fra 120-150°C og flammepunkter over 10°C. Den tilsatte mængde opløsningsmid-5 del skal naturligvis være tilstrækkelig til at granulere pigmentdispersionen fra den vandige fase. Selv om et stort overskud ikke er skadeligt, vil mængden af opløsningsmiddel af økonomiske grunde i reglen være fra ca. 0,2 til 3,0 dele opløsningsmiddel pr. del polyethylen.

10 Som tidligere nævnt er et overfladeaktivt middel til stede på dette stadium for at lette og regulere granuleringen.

Det overfladeaktive middel tilsættes i reglen sammen med opløsningsmidlet, men kan tilsættes på et tidligere tidspunkt, f.eks. under formalingen og/eller overførslen. Ved 15 udtrykket overfladeaktivt middel i den foreliggende beskrivelse menes et middel, som modificerer egenskaberne af et flydende medium ved en overflade eller grænseflade, i reglen ved at nedsætte overfladespændingen eller grænsespændingen. Tilstedeværelse af et overfladeaktivt middel antages at være 20 væsentlig for den vellykkede opløsningsmiddelgranulering af pigmentdispersionerne og opnåelse af opfindelsens fordele.

Selv om grundene hertil ikke forstås helt, antages det, at det overfladeaktive middel spiller flere roller, f.eks. som befugtningsmiddel for at forøge fluiditeten af det formalede 25 materiale og som emulgeringsmiddel for den solvatiserede polyolefin. Granuleringskontrol repræsenteres således ved vellykket sammenflydning af de pigmenterede polyolefinpartik-ler i solvatiseret tilstand til dannelse af en noget grov, men ensartet emulsion. I almindelighed er ethvert anionisk, 30 kationisk eller ikke-ionisk overfladeaktivt middel, som er varmestabilt ved kunststoffers forarbejdningstemperaturer, og som er i stand til at omdannes til et vanduopløseligt, olieopløseligt, overfladeaktivt middel, egnet til brug ifølge opfindelsen. Særligt foretrukne er kationiske, overflade-35 aktive midler. Enhver varmestabil amin, herunder primære, sekundære og tertiære aminer, kan anvendes. Tertiære aminer, der er passende substitueret til at tilfredsstille de oven- 145579 10 nævnte krav, er meget tilfredsstillende. Typiske for de substituerede tertiære aminer er de heterocycliske, tertiære aminer, såsom alkylimidazolinerne og oxazolinerne.

Andre substituerede tertiære aminer, der kan anvendes, er 5 polyethoxylerede aminer med følgende strukturformel:

/(CH2CH20)xH

R - N

^(Ci^CI^O) yH

hvor R er et organisk radikal, dvs. et fedtsyreradikal indeholdende fra ca. 12 til ca. 20 carbonatomer, og x og y er hele tal, hvis sum kan variere fra 2 til ca. 6 eller 7, 10 når blot den frie base er vanduopløselig.

Foretrukne forbindelser af denne type til brug ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen er de heterocycliske, tertiære aminer. Disse aminer udviser udmærket befugtningsevne og opløselighed i carbonhydridopløsningsmidler, har god varme-15 stabilitet og lav vandopløselighed. De er i stand til at danne vandopløselige salte med forskellige syrer. Acetatsaltene af disse materialer er udmærkede overfladeaktive midler. Kædelængden af den substituerede alkylgruppe er kun af betydning, for så vidt som den påvirker vandopløseligheden 20 af den frie base og effektiviteten af saltet som befugtnings-middel. X almindelighed er alkylkædelængder fra ca. 7 carbonatomer til ca. 19 carbonatomer velegnede, idet de begrænsende faktorer er vanduopløseligheden af den frie base i de kortere kædelængder og vandopløseligheden af saltene med deraf 25 følgende nedsat effektivitet som overfladeaktive midler i de længere kædelængder udover 19 carbonatomer. Den foretrukne længde af alkylkæden er fra ca. 11 til ca. 17 carbonatomer.

En af de foretrukne imidazoliner er 1-(2-hydroxyethyl)-2-n-heptadecenyl-2-imidazolin.

30 En egnet primær amin er dehydroabietylamin, som har følgende strukturformel: 145579 11

CvH3 CELNH„ CH /CH3 W-c\ N/ ch3

Ovenstående forbindelse udmærker sig ved sin vanduopløselighed og udmærkede opløselighed i de fleste almindelige organiske opløsningsmidler.

5 Anioniske, overfladeaktive midler, der har tilstrækkelig varmestabilitet til påfølgende kunststofforarbejdning, og som kan omdannes til en vanduopløselig, olieopløselig form, er også egnede. Typiske anioniske, overfladeaktive midler indbefatter natriumoleat, natriumlaurat, natriumpalmitat, 10 natriumstearat, natriumnaphthenat, sulfoneret ricinusolie, sulfoneret petroleum, sulfoneret tallolie og lignende. Acceptable er også anioniske, overfladeaktive midler, såsom Tergitol 4 (natriumsulfatderivatet af 7-ethyl-2-methyl-4-undecanol), Igepon AC-78 (kokosoliesyreesteren af natrium-15 ethionat) og Aerosol 22 (tetranatrium-N-(1,2-dicarboxyethyl)-N-octadodecylsulfosuccinimat).

Foruden anvendelse af kationiske eller anioniske, overfladeaktive midler alene eller i kombination som et salt eller sæbekompleks er det muligt at anvende ikke-ioniske, over-20 fladeaktive midler som befugtningsmidler og/eller emulgeringsmidler til granuleringskontrol. Mange forskellige ikke-ioniske, overfladeaktive midler er kendt som effektive stabiliseringsmidler for emulsioner af olie-i-vand-typen og er egnede til brug ifølge opfindelsen. Særligt nyttige er 25 de ikke-skummende, overfladeaktive midler og fortrinsvis alkylphenoxypolyoxyethanolerne, såsom Triton X-100, enten alene eller i kombination med et overfladeaktivt middel af 145579 12 amintypen, såsom en imidazolin. Valget og mængden af overfladeaktivt middel vil naturligvis variere med et antal faktorer, som indbefatter typen af pigmentet, karakteren af det overfladeaktive middel og det anvendte opløsnings-5 middel. I almindelighed vil mængde af overfladeaktivt middel afhænge af pigmenttypen og dets overfladeareal. Uorganiske pigmenter, såsom cadmiumsulfidgult eller titandioxid-hvidt, der har en gennemsnitspartikelstørrelse i intervallet fra ca. 0,1 micron til ca. 2,0 micron, kræver i reglen fra 10 ca. 0,1% til ca. 4% overfladeaktivt middel. Organiske pigmenter, der har en meget større overflade, kræver på den anden side større mængder overfladeaktivt middel. Organiske pigmenter, såsom phthalocyaninblåt, carbon black, quinacridonviolet og lignende, som har en gennemsnitsparti-15 kelstørrelse i intervallet fra ca. 0,05 micron til 0,5 micron, kræver i reglen fra ca. 3 til ca. 15% overfladeaktivt middel. Indenfor de ovennævnte intervaller er det også muligt, og ofte ønskeligt, at anvende en kombination af overfladeaktive midler, som er udvalgt til at give særlige egen-20 skaber. En kombination af ionisk og ikke-ionisk, overfladeaktivt middel kan f.eks. anvendes, og de særlige overfladeaktive midler i kombinationen vælges på basis af opløselighed, således at der fås tilbageholdelse i det færdige, kornede materiale eller fjernelse før udvindig af kornene.

25 pH-Værdien af blandingen på dette punkt indstilles i reglen til ca. 6 eller derover og fortrinsvis til 7-8, når der anvendes en primær amin, såsom dehydroabietylamin, eller til 9,5-10,5, når der anvendes en tertiær amin, såsom en alkyl-imidazolin. Selv om ethvert alkalisk materiale kan anvendes 30 til dette formål, foretrækkes natriumhydroxid. Andre alkalier, såsom kaliumhydroxid, ammoniumhydroxid, natriumcarhonat og kaliumcarbonat, og vandopløselige baser, såsom de vandopløselige alkylaminer eller alkanolaminer, eller morpholin er velegnede. Ligeledes kan anvendes ethvert anionisk materiale, 35 der reagerer kemisk med den vandopløselige form af det kat-ioniske, overfladeaktive middel, til dannelse af en varme- 145579 13 stabil, vanduopløselig og olieopløselig forbindelse. Fagfolk vil erkende, at det overfladeaktive middels rolle kan være omvendt, og at det kan være ønskeligt og praktisk at have det anioniske, overfladeaktive middel til stede fra be-5 gyndelsen og bevirke udfældning med en af de ovenfor beskrevne aminformer.

Opvarmningen bliver fortrinsvis, men ikke nødvendigvis, fortsat for at dampdestillere i det mindste en del af det organiske opløsningsmiddel fra blandingen, således at kornene 10 er faste nok til at blive transporteret til adskillelsesorganer til fjernelse af hovedparten af vandet. Efter afvanding vaskes kornene og tørres på sædvanlig måde. Afvanding kan f.eks. udføres ved at føre det afkølede parti gennem enhver type sædvanligt filtreringsapparat, såsom en filterpresse, 15 sigte osv. De delvis afvandede korn kan så vaskes med friskt vand for at fjerne resterende salte. Tørring kan opnås på sædvanlig måde, såsom med bakketørrere, vakuumtørrere osv.

En vigtig fordel ved de granulerede pigmentdispersioner fremstillet ifølge opfindelsen sammenlignet med de tidligere 20 kendte produkter er den ikke-støvende karakter af kornene.

Denne egenskab gør det muligt for kunststoffabrikanten at håndtere det farvede koncentrat i lufttransportsystemer, lagerbeholdere og blandeapparater med et miniumum af oprensning og uden bekymring for forurening med nabosystemer. En 25 anden vigtig egenskab er den kornede form af pigmentet.

De granulerede dispersioner ifølge opfindelsen vil i reglen ligge i partikelstørrelse fra ca. 0,1 til ca. 5 mm og fortrinsvis fra ca. 0,5 til ca. 2 mm. Sidstnævnte interval foretrækkes især, fordi det muliggør ensartet og let blan-30 ding af pigmentdispersionen med enten pulveriserede eller pelletterede kunststoffer.