DK146706B - Termostatisk reguleret elektrisk lodderedskab - Google Patents

Description

i 146706 o

Opfindelsen angår et termostatisk reguleret elektrisk lodderedskab af den i krav l's indledning angivne art.

Fra US-patentskrift nr. 3.566.074 kendes et lodde-5 redskab af denne art. I dette kendte lodderedskab består komponentbæreren af en forkrøppet pladestrimmel, der er fastgjort til den ende af loddespidsbæreren, som rager ind i håndgrebet. Den del af komponentbæreren, som bærer justeringsorganet, rager således frit ind i håndgrebets hul-10 rum uden nogen støtte ved siderne, og en indstilling af justeringsorganet, som ved dette kendte redskab kun kan ske ved at en skruetrækker eller lignende indføres gennem åbningen i håndgrebets sidevæg, vil således let medføre en udbøjning af komponentbæreren i retning bort fra åbnin-15 gen, da der ofte - helt vanemæssigt - udøves kraft i skruetrækkerens længderetning.

Det er opfindelsens formål at anvise en sådan udformning af et lodderedskab af den i krav l's indledning angivne art, at de nævnte ulemper undgås, og dette formål 20 opnås ved et lodderedskab, som ifølge opfindelsen er ejen dommeligt ved den i krav l's kendetegnende del angivne udformning.

Ved hjælp af de i krav l's afsnit f og j angivne træk opnås, at komponentbæreren er understøttet over hele 25 sin længde, så at risikoen for udbøjning er undgået, og ved hjælp af det i afsnit h angivne træk opnås, at en eventuel kraftudøvelse ved anvendelse af en skruetrækker til at dreje justeringsorganet optages af håndgrebets væg, og ikke overføres til justeringsorganet, som således også beskyt-3q tes imod denne kraft.

Ved den i krav 2 angivne udformning forenkles arbejdet med at samle redskabet, idet betjeningsorganet kan anbringes på plads ved blot at indpresse det i åbningen, efter at komponentbæreren er anbragt på plads i det hule 35 håndgreb.

0 2 146706

Krav 3 angiver en hensigtsmæssig måde at fastgøre loddespidsbæreren til håndgrebet ved hjælp af en dertil indrettet låsebøsning, som ved en passende udformning også kan tjene som stop for komponentbæreren 5 til at forhindre at denne bevæger sig i håndgrebet i ret ning imod loddespidsbæreren.

Krav 4 og 5 angiver hensigtsmæssige trask ved fastgørelsen af låsebøsningen til håndgrebet og til loddespidsbæreren.

10 Krav 6 angiver en hensigtsmæssig udformning af håndgrebet, så at dets vægge kan tjene som stop imod komponentbærerens indadgående bevægelse. Dersom håndtaget skal støbes i formstof, vil det normalt være hensigtsmæssigt at udforme hulrummet med en vis konicitet for at 15 lette afformningen efter støbningen, og i dette tilfælde kan den således fremkomne koniske udformning udnyttes til dannelse af det nævnte stop.

Ved den i krav 7 angivne udformning opnås, at de samme organer, som anvendes til at holde komponentbæ-20 reren i stilling, udnyttes til at opnå en drejefast for bindelse mellem låsebøsningen og håndgrebet.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser en udførelsesform for et instrument 25 ifølge opfindelsen til lodning og til fjernelse af lodde materiale, set fra oven, fig. 2 delvis i snit efter linien 2-2 i fig. 1 og i større målestok opbygningen af en udførelsesform for loddespidsen og det tilhørende opvarmningselement, set 30 fra siden, fig. 3 i perspektiv en udførelsesform for opvarmningselementet til loddespidsen sammen med temperaturføle-ren, fig. 4 i større målestok en udførelsesform for det 35 trykte kredsløbskort med dets elektriske komponenter, hvilket kredsløbskort er anbragt i'instrumentets håndgreb, set fra oven, fig. 5 det i fig. 4 trykte kredsløbskort med tilhørende komponenter, set fra siden,

O

3 146706 fig. 6 i adskilt tilstand det i fig. 1 viste lodde-instrument til illustration af dets bestanddele, fig. 7 et længdesnit efter linien 7-7 i fig. 1 til illustration af instrumentets hus eller håndgreb, 5 fig. 8 et tværsnit efter linien 8-8 i fig. 1 til illustration af temperaturindstillingsknappen i samvirke med potentiometeret i styrekredsløbet, fig. 9 et tværsnit svarende til det i fig. 7 viste til illustration af håndgrebshuset med låsebøsningen for 10 varmeelementet i fastlåst stilling samt med føringerne for det trykte kredsløbskort, fig. 10 en del af den sluttede sikring hørende til styrekrédsløbet, hvilken sikring er afhængig af både en for kraftig strøm og en for stor temperatur, set fra 15 siden, fig. 11 en del af den i fig. 10 viste sikring til illustration af sikringen i åben stilling, og fig. 12 et diagram for det elektroniske styrekredsløb og følerelementet, indbefattende opvarmningsele-20 mentet, hørende til loddeinstrumentet ifølge den forelig gende opfindelse.

I fig. 1-9 er der som eksempel vist en loddekolbe ifølge opfindelsen. En loddekolbe kan som bekendt anvendes både til udførelse af en lodning og til fjernelse af lodde-25 materiale. Som det f.eks. er vist i fig. 1, indbefatter loddekolben en loddespids 10, et varmeelement-rør 11 og et håndgreb eller hus 12 for et kredsløbskort 33, som bærer de aktive og passive elementer i loddekolbens elektroniske styrekredsløb.

30 Som det navnlig er vist i fig. 2, kan loddespidsen 10 være forsynet med et indvendigt gevind 15, i hvilket der kan indskrues en med gevind forsynet bolt 16, der danner en del af en varmeelement-patron 17. Patronen 17 kan således være forsynet med en hoveddel 18, hvorfra den med ge-35 vind forsynede bolt 16 rager ud. Loddespidsen 10 kan også være forsynet med en åbning eller en boring 20 til indføring af et temperaturmåleorgan, såsom et termokors. Et sådant termokors kan ved hjælp af bolten 16 være presset imod loddespidsen 10, som er presset kraftigt mod patronens cylindriske hoveddel 18, så at der opnås termisk kontakt mellem måle-

O

4 146706 organet og loddespidsen.

Varmeelementrøret 11 kan bestå af et passende metal, såsom f.eks. rustfrit stål. Varmeelement-patronen 17 kan være indsnævret i bagudgående retning, som det er vist i fig. 2.

5 Denne udformning muliggør dannelsen af et luftrum med voksende størrelse mellem opvarmningspatronen 21 og det ydre rør 11. Herved formindskes varmestrømmen fra opvarmningspatronen 21 til håndgrebet 12. Varmeelement-patronen 17 kan bestå af et vårmeledende materiale, såsom kobber. Det bemærkes, at varme-10 element-patronen 17 er forsynet med en ringformet not 22, hvori den ydre muffe 11 kan være indpresset til tilvejebringelse af en fast kontakt og en sikker montering.

Gevindet på bolten 16 er fortrinsvis belagt med et passende ved høje temperaturer virksomt antiklæbestof.

15 Dette antiklæbestof kan være anbragt på det udvendige gevind ved bagning. Desuden kan loddespidsen 10 være belagt med nikkel på ikke-elektrolytisk måde. Det bemærkes også, at det, da loddespidsen 10 kan påskrues eller afskrues, er muligt at fastgøre forskellige loddespidser i afhængighed af det 20 særlige formål. Eksempelvis kan loddespidsen være forsynet med en mejselæg, eller den kan være udformet som en spade, eller den kan være forsynet med én eller flere langsgående kapillarspalter til fjernelse af flydende loddemateriale fra et forbindelsespunkt, der skal afloddes.

25 Opbygningen af varmeelementet 21 er specielt vist i fig. 3, hvortil der henvises i det følgende. Det indbefatter en keramisk kerne 25, omkring hvilken der er opviklet en passende modstandstråd 26, der, når den forsynes med strøm, vil frembringe en ønsket varmemængde. En tempe-30 raturføler 27.er monteret ved den fjerneste ende af modstandstråden 26 og er anbragt i nærheden af loddespidsen 10. Den er således fortrinsvis anbragt nær ved eller i den cylindriske del 18 af varmeelement-patronen 17.

Det bemærkes, at tre ledninger 28 føder modstands-35 tråden 26 og temperaturføleren 27, så at to tråde danner strømbanen for modstandstråden 26, mens den tredje tråd fører fejlsignalet fra temperaturføleren 27. Ledningerne 28 kan være opviklet til tilvejebringelse af fjederlignende dele som vist ved 30 og 31 for at muliggøre en udvidelse og sammen-

O

5 146706 trækning af de metalliske elementer ved opvarmning og afkøling af opvarmningspatronen. Et over for høje temperaturer modstandsdygtigt keramisk klæbemiddel 29 kan være anvendt til fastgøring af varmeelementet 21 til 5 varmeelement-patronen 17.

Det elektriske styrekredsløb er ved denne udførelsesform monteret på det trykte kredsløbskort 33, som specielt er vist i fig. 4 og 5, hvortil der henvises i det følgende. På kredsløbskortet 33 er der monteret en diode 144 10 efterfulgt af et sæt på tre modstande 145, 155 og 148 samt to transistorer 152 og 153. Der findes et potentiometer 146 med en styreribbe 38 som vist. Dette er efterfulgt af endnu et sæt på tre modstande 147, 157 og 150 samt en styret siliciumensretter 141. Der kan være anvendt en neon-15 indikeringslampe 42 til angivelse af, at der tilføres strøm gennem varmeelementet, og denne lampe er efterfulgt af endnu en modstand 138 og en sikring 44, hvis opbygning og virkemåde omtales i det følgende i forbindelse med fig. 10 og 11. Virkemåden for styrekredsløbet, hvis fysiske opbyg-20 ning er vist i fig. 4 og 5, forklares i det følgende i forbindelse med fig. 21.

Der henvises nu til fig. 6 og 7, som viser et specielt eksempel på håndgrebet 12. Som vist i fig. 7 er håndgrebet 12 i hovedsagen keglestubformet eller konisk, 25 idet det har en indsnævret endedel 46 og en tyk endedel 47 med en i hovedsagen skiveformet ende 48. Som vist specielt i fig. 1 og 7 har håndgrebet 12 en i nogen grad flad øverste del 50, som er forsynet med en åbning 51, der har en udvidet, ringformet, yderste del 52. Åbningen 51 er indrettet 30 til optagelse af en styreknap, der som helhed er betegnet med 53 i fig. 6. Som vist specielt i fig. 1 og 8 er styreknappen 53 forsynet med en kærv 54, ved hjælp af hvilken den kan drejes, f.eks. ved indføring af en mønt i kærven.

Styreknappen 53 er indrettet til at samvirke med 35 potentiometeret 146 på kredsløbskortet 33 og dets styreribbe 38. Med henblik herpå kan styreknappen 53 være forsynet med

O

6 146706 to nedadragende flige 55, der er adskilt af en udsparing 56. De to flige 55 er således i stand til elastisk at give efter for et radialt indadrettet tryk og kan indføres i åbningen 41 i håndgrebet, selv om de har en 5 større diameter. Styreknappen 53 er da fastlåst i håndgrebet 12, men kan drejes en forud fastsat vinkel. Drejningen af styreknappen 53 er begrænset ved tilvejebringelsen af en stopflig 57 på styreknappen, hvilken stopflig samvirker med et segmentformet fremspring 58 i håndgrebet 12, 10 som det f.eks. er vist i fig. 1. Styreknappen 53 har en skiveformet udvidet øverste del 60, der er optaget i den udvidede, ringformede åbning 52 i håndgrebet således, at den opadgående og nedadgående bevægelse af styreknappen 53 er begrænset i begge retninger af dens øverste skive 15 60 og af de udvidede flige 55.

Fligene 55 samvirker nu med potentiometeret 146's styreryg 38. Følgelig ses det, at en drejning af styreknappen 53 ved indføring af en mønt eller en lignende genstand i dens kærv 54 vil bevirke en drejning af potenti-20 ometeret. Dette vil igen bevirke en indstilling af temperaturen af loddespidsen 10 til en bestemt, ønsket værdi i afhængighed af det formål, hvortil loddekolben skal anvendes .

Idet der igen henvises til fig. 7 og 8, ses det, 25 at håndgrebet 12 er forsynet med to indre i nærheden af hinanden beliggende, langstrakte fremspring 61 og 62, mellem hvilke der er udformet en føringsspalte 63, i hvilken kredsløbskortet 33 kan indføres. Som følge af den indsnævrede opbygning af håndgrebet 12 kan kredsløbskortet, 30 som kan indføres fra venstre i fig. 7, kun indskubbes, indtil dets potentiometer 146 er anbragt nøjagtigt flugtende med åbningen 51 i håndgrebet 12.

Som det specielt er vist i fig. 1 og 6, kan der være tilvejebragt et fleksibelt eller eftergiveligt element 35 65, der er indrettet til at presses henover den skivelig nende ende 48 af håndgrebet 12. Dette element virker som en blød, elastisk stødpudering til hindring af mekanisk stødbeskadigelse af håndgrebet 12 og dets elektroniske bestanddele.

O

7 146706

Som det også er vist i fig. 6, er der tilvejebragt en låsebøsning 67, som er vist mere detaljeret i fig. 9, hvortil der henvises i det følgende. Låsebøsningen 67 er forsynet med en indre, cylindrisk udspring 68, i hvilken 5 varmeelement-røret 11 kan indføres. En ydre, cylindrisk del 70 af låsebøsningen 67 kan være forbundet med den indre cylindriske del 68 ved hjælp af en radialt udragende ribbe 71. Den ydre, cylindriske del 70 har en bagudragende del 72, der strækker sig langs en vinkel på i hovedsagen 10 180°, hvorved den hindrer en drejning af låsebøsningen ved samrivke med det ene af kredsløbskortets føringsfremspring, såsom 62, fra indersiden af håndgrebet 12.

Dette hindrer, som det tydeligt er vist i fig. 9, en yderligere drejning af låsebøsningen 67.

15 Bøsningen 67 er også fastlåst i længderetningen ved tilvejebringelse af en indadragende læbe 73, der er udformet ved den ydre ende af håndgrebet 12 i nærheden af den skriveformede del 48. Denne læbe vil følgelig fastlåse bøsningen 67 og hindre den i at bevæge sig mod højre 20 på tegningen. En bevægelse i den modsatte retning hindres af et bøsningsstop 74, der er tilvejebragt i indersiden af håndgrebet 12 og samvirker med en tilhørende skulder 75 i den bageste del 72 af låsebøsningen 67.

Som det yderligere er vist i fig. 6, kan der være til-25 vejebragt et element 77 af et passende fleksibelt eller eftergiveligt materiale, gennem hvilket den elektriske ledning, som fører strøm til loddekolben, kan strække sig.

Elementet 77 kan være i hovedagen konisk og kan have en ydre udsparet del 78 med henblik på indføring i den tynde, 30 bageste del 46 af håndgrebet 12.

Håndgrebet 12, styreknappen 53 og låsebøsningen 67 er fortrinsvis støbt af et eller andet isolerende formstof. Fortrinsvis er dette isolerende formstof gennemsigtigt af hensyn til udseendet og med henblik på inspektion, 35 idet det f.eks. kan bestå af et polycarbonatmateriale, der sælges af General Electric Company under betegnelsen Lexan. Endvidere kan den beskyttende ring 65 og ledningsholderen 77 også være støbt af et egnet isolerende formstof-materiale. Disse dele behøver ikke at være gennemsigtige.

O

8 146706

Fig. 10 og 11 viser sikringen, der som helhed er betegnet med 44 i fig. 4 og 5. Som vist i fig. 10 forløber to tråde 80 og 8.1 gennem kredsløbskortet 33. Disse tråde er som vist i fig. 10 indbyrdes forbundet ved hjælp af en 5 klump 82 af en legering med lavt smeltepunkt. Sikringen 44 er tilvejebragt med henblik på at åbnes således, at strømtilførselsledningen til de aktive kredsløbselementer afbrydes, enten hvis den strøm, som forløber gennem sikringen, overskrider en forud fastsat værdi, eller hvis omgivelses-10 temperaturen overskrider en forud fastsat værdi. De to tråde 80 og 81 eller, hvis det ønskes, et antal af sådanne tråde holdes således sammen af legeringen 44 med lavt smeltepunkt.

Eksempelvis kan to tråde, der har en diameter på 15 0,127 mm, loddes sammen ved hjælp af en metallegering, der er indrettet til at smelte ved en temperatur på 70°C.

Når temperaturen overskrider 70°C, vil legeringen således smelte, og tråden vil springe op, som det er vist i fig. 11.

En sådan tråd med en diameter på 0,127 mm kan føre en 20 strøm af størrelsesordenen 0,5 A, uden at dette medfører nogen væsentlig opvarmning. Hvis strømmen imidlertid forøges til ca. 7/8 A, vil tråden øjeblikkelig blive så vart, at loddelegeringen med lavt smeltepunkt smelter.

Trådene 80 og 81 består fortrinsvis af passende fjeder-25 tråde, der f.eks. kan være fremstillet af en nikkelchrom- -legering eller en beryllium-kobber-legering.

Ved f.eks. at forøge størrelsen af fjedertråden fra en diameter på 0,127 mm til en diameter på 0,305 mm kan det normale strømforbrug forøges til ca. 1,5 A. Hvis det 30 ønskes at bringe sikringen til at smelte ved en højere tempe ratur, såsom 87,8°C, er det muligt at anvende en loddelegering, som smelter ved denne temperatur. Ved passende udvægel-se af trådens størrelse og smeltepunktet for legeringen eller loddematerialet kan en sikring således indrettes til at 35 tilvejebringe en beskyttelse ved en vilkårlig ønsket strøm eller en vilkårlig ønsket temperatur.

o 9 146706

Det ses, at anvendelsen af sikringen 44 i væsentlig grad forøger loddekolbens sikkerhed, idet loddekolben automatisk afbrydes fra strømtilførselen, hvis enten indgangsstrømmen forøges ud over en ønsket værdi, eller hvis tempe-5 raturen stiger som følge af en fejlfunktion af et vilkår ligt element.

Efter at opbygningen og den almene virkemåde af loddekolben ifølge opfindelsen nu er beskrevet, omtales i det følgende det elektroniske temperaturstyrekredsløb, 10 der styrer instrumentet.

Det elektroniske styrekredsløb er vist i fig. 12.

Det erindres, at fig. 4 og 5 viser kredsløbskortet 33 med de herpå anbragte komponenter. Styrekredsløbet i fig. 12 kan forsynes med strøm ved hjælp af et stik 136, som fører 15 vekselstrøm til kredsløbet. Spændingen kan være enten 115 volt eller 230 volt. Der kræves ingen ændring eller justering af kredsløbet, når spændingen ændres. Ledningen 137 tilfører strøm til sikringen 44, som tidligere er omtalt i forbindelse med fig. 10 og 11. Efter sikringen 44 findes modstandstråden 20 26, der danner varmeelementet som forklaret ovenfor. En shunt forbindelse over modstandstråden 26 er dannet af en modstand 138 og lampen 42, som vil lyse, når der optræder en spænding over modstandstråden 26.

Ledningen 140 er forbundet med det andet ben i 25 stikket 136 og fører herfra til en styret siliciumens retter 141, der har en styreelektrode 142. Den styrede siliciumensretter 141 er indkoblet mellem ledningen 140 og forbindelsespunktet 143 mellem modstandstråden 26 og lampen 42. En diode 144 er også forbundet med ledningen 140, 30 og denne diode kan udgøres af en halvlederdiode. Både dio den 144 og den styrede ensretter 141 er således polariseret, at de kun tillader en passage af de positive halvperioder af indgangsvekselstrømmen.

Over den styrede siliciumensretter 141 og dioden 35 144 er 3er tilkoblet to grene af en modstandsbro. Broen har en gren, der består af en modstand 145, et potentiometer 146 og en modstand 147. Den anden gren af modstandsbroen indbefatter en modstand 148, en modstand 150 og en modstand 151, der repræsenterer termistoren 27, dvs. temperaturføleren. Modstanden 151 er vist variabel for at antyde, at dens modstands- ίο 146706 o værdi varierer som funktion af temperaturen.

Kredsløbet fuldendes af to transistorer 152 og 153, der kan udgøres af PNP-transistorer som vist. De to emittere for transistorerne 152 og 153 er således forbundet indbyrdes.

5 En modstand 155 er indkoblet mellem forbindelsespunktet mellem de to emittere og en ledning 154, som forbinder dioden 144 med modstandene 145 og 148. Transistoren 153's basis er forbundet med forbindelsespunktet mellem modstandene 148 og 150, medens dens kollektor er forbundet med forbin-10 delsespunktet 143. Transistoren 152's basis er forbundet med den variable skyder 156 på potentiometeret 146. Dens kollektor er direkte forbundet med styreelektroden 142 på den styrede siliciumensretter 141 og er også forbundet med forbindelsespunktet 143 gennem en modstand 157.

15 Det i fig. 12 viste styrekredsløb består i det væsentlige af en modstandsbro. Broen har fire grene, af hvilke den første dannes af modstanden 145 og den del af modstanden 146, som ligger over skydearmen 156. Den anden gren dannes af den nederste del af modstanden 146 under skyderen 156 20 og modstanden 147. De to øvrige grene dannes af modstanden 148 og endelig af modstandene 150 og 151.

Normalt er modstandsbroen i balance, men den bliver ubalanceret som følge af en temperaturændring, som ændrer modstandsværdien af modstanden 151. Dette vil frembringe et 25 fejlsignal, der forstærkes ved hjælp af den differentialforstærker, som indbefatter de to transistorer 152 og 153. Dette fejlsignal vil igen blive forstærket og vil afgive en sådan spænding til styreelektroden 142, at den styrede siliciumensretter enten bliver ledende eller bliver afskåret.

30 Hvis ensretteren er ledende, vil den muliggøre en passage af strøm gennem modstandstråden 26, men hvis den ikke bliver ledende, vil den ikke muliggøre en sådan strømpass.age.

Da temperaturføleren 151 er anbragt tæt ved varme-tråden 26, bliver arrangementet et lukket-sløjfe-tempera-35 turreguleringskredsløb. Det er i stand til at holde lodde- spidsens temperatur inden for snævre grænser. Dette skyldes, at termistoren 151 kan være fremstillet således, at den er yderst følsom. Eksempelvis kan termistoren 151 udvise en modstandsændring på 1,6% for hver temperaturændring på 0,5°C.

o 11 146706

Hvis termistoren 151 har en modstand på 1000 ohm, vil dens modstand således ændres 16 ohm pr. 0,5°C temperaturændring.

Antages det f.eks., at loddespidsens temperatur falder som følge af en for kraftig varmeudstråling eller 5 af lignende grunde, vil dette bevirke en forøgelse af termistoren 151's modstandsværdi. Dette vil naturligvis medføre en ubalance i broen. Hvis loddespidsens temperatur på den anden side stiger op over den fastsatte værdi, vil termistorens modstandsværdi blive formindsket under balance-10 punktet for broen. Dette vil bevirke, at differentialforstærkeren frembringer et fejlsignal, som igen vil afskære opvarmningsstrømmen.

Antages det således, at loddespidsens temperatur falder, og at modstanden af termistoren 151 forøges, 15 vil resultatet være, at spændingen ved basis i transistoren 153 bliver mere positiv i forhold til spændingen ved transistoren 152's basis. Følgelig forløber der strøm gennem transistoren 152's basis, og denne strøm forstærkes ved hjælp af β-værdien af transistoren 152. Denne forstærkede strøm 20 flyder nu gennem modstanden 155 ind i transistoren 152's emitter og derfra ind i kollektorkredsløbet og tilbage gennem modstanden 157. Strømmen forløber også til styreelektroden 142 for den styrede siliciumensretter 141.

Denne strøm, som forløber gennem styreelektroden 142, 25 gør den styrede siliciumensretter 141 ledende. Følgelig får strømmen mulighed for at flyde gennem den Styrede siliciumensretter 142 og videre til varmeelementet 26. Dette vil naturligvis virke til forøgelse af loddespidsens temperatur, hvilket medfører en formindskelse af modstandsværdien 30 af modstanden 151.

Det-.antages nu, at termistoren 151's modstand falder ned under balancepunktet som følge af en forøgelse af temperaturen. I dette tilfælde bliver den spænding, som føres til transistoren 153's basis, mere negativ end 35 spændingen ved transistoren 152's basis. I dette tilfælde forløber der strøm gennem transistoren 153's basis, så at strømmen forstærkes med β-værdien af transistoren 153.

Den forstærkede strøm flyder gennem modstanden 155 ind i transistoren 153's emitter og derfra gennem transistorens kollek-

O

12 146706 tor. I dette tilfælde optræder der ingen basisstrøm i transistoren 152, fordi de to transistorers emithere er forbundet indbyrdes. Som følge heraf optræder der ingen strøm til styreelektroden 142, og den styrede silicium-5 ensretter 141 afskæres. Dette vil ske i den positive halvperiode af vekselstrømmen, såsnart anodestrømmen ophører.

Modstanden 157 tilvejebringer en belastning for transistoren 152's kollektor. Den tilvejebringer også 10 en bane for lækagestrømmen fra styreelektroden 142.

Dette hindrer en fejlagtig tænding af den styrede siliciumensretter 141.

Det bemærkes, at dioden 144 tilfører en jævnstrøm til differentialforstærkeren 152, 153, men dette sker kun 15 i de positive halvperioder. Som følge heraf er effekttabet i de forskellige komponenter kun 50% af, hvad det ville være, hvis hele vekselstrømmen blev ført til kredsløbet. Følgelig er den styrede siliciumensretter altid afskåret i hver af de negative halvperioder af indgangsstrømmen. Når først 20 ensretteren 141 tændes, fortsætter den med at lede ved selvregenerering i hele den positive halvperiode. Den afskæres imidlertid altid, når netvekselspændingen bliver negativ. Hver gang den styrede siliciumensretter antændes, vil differentialforstærkeren og brotilførselsspændingen blive 25 shuntet af ensretteren 141. Dette har imidlertid ingen betydning for kredsløbets funktion, fordi ensretteren, når den først er tændt, fortsætter med at lede i hele den positive halvperiode.

Som nævnt ovenfor danner modstanden 138 og neon-30 lampen 42 et indikatorkredsløb til indikering af, at der føres strøm til instrumentet. Det forstås, at lampen 42 kun lyser, så længe der optræder en spænding over modstandstråden 26. Når den styrede siliciumensretter 141 er afskåret, optræder således ingen spænding over varmetråden 26, og lam-35 pen 42 slukkes derfor.

Potentiometeret 146 med dets skyder 156 bestemmer temperaturindstillingen for loddekolben. Dette er klart, fordi positionen af skyderen bestemmer broens balancepunkt..

Hvis skyderen 156 bevæges opad, bliver den spænding, der føres til transistoren 152's basis således mere positiv, og omvendt.

13 146706 o

Det forstås, at kredsløbsspecifikationerne for det elektroniske temperaturstyrekredsløb i fig. 12 kan variere i overensstemmelse med udformningen til en vilkårlig bestemt anvendelse. De i det følgende angivne 5 kredsløbsspecifikationer er kun angivet som eksempel, idet de er velegende i det tilfælde, at der anvendes en loddekolbe, hvori der er benyttet en termistor med de ovenfor forklarede egenskaber, og at der anvendes et netspændingsområde, som er tilstrækkeligt omfattende til at indbefatte 10 115 eller 230 volt vekselstrøm, uden at der er behov for omstilling eller andre former for justering med henblik på tilpasning til andre netspændinger:

Modstand 145 100000 ohm 15 " 155 100000 ohm " 148 100000 ohm " 147 1500 ohm " 157 1500 ohm " 150 1000 ohm 20 " 138 30000 ohm

Potentiometer 146 10000 ohm

Diode 144 General Electric Type

IN5060/A14D

Transistorer 152 & 153 Motorola type 2N 5086 25 Styret siliciumensretter 141 GE Type C106C2X100

Neonlampe 42 GE Type AIC

Thermistor 151 Fenwal type GA71C1 10000000 ohm

Sikring 44 Beryllium-kobber-tråd, diameter 0,127 mm 30

Det forstås, at den samme loddekolbe uden nogen manuel justering kan forbindes udskifteligt med en vilkårlig typisk netspænding, idet kredsløbet automatisk udfører enhver justering til tilvejebringelse af den samme ønskede tilstand af 35 spidsen. Det bemærkes imidlertid, at loddekolben når der anvendes en netspænding på 115 volt, let kan afgive en effekt på ca. 50 watt, medens den samme loddekolbe, som forbindes med en spændingskilde på 230 volt, afgiver op til 200 watt ved øjeblikkeligt varmebehov.

Claims (6)

0 146706

1. Termostatisk reguleret elektrisk lodderedskab af den art, der omfatter 5 a) en loddespidsbaerer (11) , b) en til loddespidsbærerens (11) forreste ende fastgjort, elektrisk opvarmet loddespids (10), c) en i eller tæt ved loddespidsen (10) anbragt temperaturføler (27) , 10 d) et til loddespidsbærerens (11) bageste ende fastgjort, hult håndgreb (12), og e) en i det hule håndgreb (12) anbragt komponentbærer (33) med mindst ét med temperaturføleren (27) samvirkende justeringsorgan (146), der kan betjenes ved at overføre 15 en drejningsbevægelse gennem en åbning i håndgrebets (12) sidevæg, kendetegnet ved, f) at der i det hule håndgrebs (12) indre er udformet to over for hinanden beliggende, langsgående noter (63), 20 g) at komponentbæreren (33) er udformet som en aflang plade, hvis sidekanter passer ind i de langsgående noter (63) og hvis endekanter ligger an imod faste anslag eller stop, som når redskabet er samlet forhindrer langsgående bevægelse af komponentbæreren (33), og 25 h) at der i den ud for justeringsorganets (146) betjeningsdel (38) i det hule håndtags (12) væg udformede åbning er drejeligt men aksialt uforskydeligt lejret et betjeningsorgan (53), hvis ind imod det hule håndgrebs indre rettede del (55, 56) står i drejeindgreb med justerings- 30 organets (146) betjeningsdel (38) , og hvis bort fra det hule håndgrebs indre rettede del er således udformet (54), at det udefra kan meddeles en drejningsbevægelse.

2. Lodderedskab ifølge krav 1, kendetegnet ved, 35 a) at justeringsorganet (146) er forsynet med en drejelig styreribbe (38), der rager ud herfra, og 146706 0 • 15 b) at betjeningsorganets (53) indadrettede del (55, 56) omfatter et par fastlåsende flige (55), der er indrettet til samvirke med ribben (38) til drejning af denne, hvilke flige er i stand til at presses gennem 5 den nævnte åbning i håndgrebet til indgreb med ribben, hvorhos fligene samvirker med håndgrebets væg til fastlåsning af betjeningsorganet imod bevægelse i retning af dets akse, men tillader en drejning heraf.

3. Lodderedskab ifølge krav 1 eller 2 , k e n -10 detegnet ved, a) at organerne til fastgøring af loddespidsbæreren (11) til håndgrebet (12) består af en låsebøsning (67), der er anbragt på loddespidsbæreren i hovedsagen inde i håndgrebet til fastgøring af loddespidsbæreren til hånd- 15 taget, b) at håndgrebet har et stop til begrænsning af låsebøsningens aksiale bevægelse ind i håndgrebet, og c) at håndgrebet har organer til eftergivelig fastholdelse af bøsningen.

4. Lodderedskab ifølge krav 3, kendeteg net ved, at organerne til eftergiveligt at fastholde låsebøsningen (67) består af en ydre, indadragende læbe på håndgrebet.

5. Lodderedskab ifølge krav 3, kendeteg-25 net ved, at låsebøsningen (67) har en central åbning til optagelse af loddespidsbæreren (11), hvilken åbning har en størrelse til tilvejebringelse af en prespasning med loddespidsbæreren, hvorhos bøsningen har en ydre flade, der passer sammen med håndgrebets inderside. 3q

6. Lodderedskab ifølge krav 1-5, kendeteg net ved, at det eller de af de (i krav 1, g) nævnte stop, der forhindrer langsgående bevægelse af komponentbæreren (33) imod håndgrebets (12) bort fra loddespids-bærerens (11) vendende ende, udgøres af det hule håndgrebs 35 (12) vægge, som i det mindste på dette sted konvergerer imod den nævnte ende.