DK146808B - Vindue, navnlig til indbygning i en skraa tagflade, med en karm og en i denne tophaengslet ramme samt en mellem disse indskudt rammeloeftearm - Google Patents

Description

i 146808

Ved vinduer til indbygning i en skrå tagflade og med en tophængslet ramme, der enten selv kan være glasbærende, eller i hvilken der kan være lejret en glasbærende vipperamme, er det kendt at afbalancere 5 i hvert fald en del af vægten af de bevægelige dele ved hjælp af en løftearm, der er indskudt mellem et par sammenhørende sidestykker af karmen og rammen, og som med sin ene ende er drejeligt forbundet med det ene sidestykke, og med sin anden ende er hængslet 10 til en i det andet sidestykke forskydelig sko, der af en trækfjeder er belastet i en sådan retning, at der gennem løftearmen udøves et udadgående tryk på rammen. Hensigten er, at det skal være lettere at åbne vinduet, og dimensionerne kan eventuelt være så-15 ledes afpasset, at fjederen kan holde den tophængslede ramme i ligevægt i en ønsket åbningsstilling.

En mangel ved kendte afbalanceringsmekanismer af denne art er, at trækfjederen i og i nærheden af vinduets lukkestilling kun præsterer et meget lille 20 løftemoment eller eventuelt slet ingen løftevirkning på rammen, fordi trækfjederens centerlinie går gennem eller ligger meget tæt ind til rammens hængselakse og ej heller kan have nogen stor afstand fra dreje-punktet ved løftearmens anden ende. Et resultat her-25 af er, at vinduets begyndende åbning kræver en betydelig kraftpåvirkning, og at rammen ved genlukning vil slå kraftigt an mod karmen, dersom der ikke holdes effektivt igen. Anderledes udtryk har den for afbalanceringsmekanismen gældende momentkurve et 30 uhensigtsmæssigt forløb, og mekanismen muliggør endvidere kun i en enkelt stilling en fuldstændig afbalancering af rammen.

Et mere hensigtsmæssigt forløb af løftemoment-kurven er opnået ved en i beskrivelsen til dansk patent-35 ansøgning nr. 3226/80 foreslået konstruktion,ved hvilken en langs et karm- eller rammesidestykke anbragt 146808 2 trækfjeder med sin nedre ende er forbundet med en rammeløftearm og med sin øvre ende er fastgjort til en anden arm, der ligeledes med den ene ende er drejeligt fastholdt til rammen eller karmen, og som fra 5 sit drejepunkt strækker sig opad mod vinduets overkant og har glideanlæg mod karm- eller rammesidestykket og holdes an mod dette af fjederen som følge af, at dennes centerlinie også i denne stilling passerer uden for de to armes drejepunkter på rammen eller 10 kamen.

I denne konstruktion kan der ved valg af passende dimensioner drages omsorg for, at momentkurven i sin helhed får et i hvert fald tilnærmelsesvis ideelt forløb, men til gengæld er konstruktionen meget me-15 re kompliceret end ved den først omtalte afbalancerings- eller rammeløftemekanisme.

Gennem opfindelsen tilsigtes det under bibeholdelse af en enkel konstruktion at muliggøre et sådant forløb af den omtalte momentkurve, at vinduets 20 ramme bliver let at manøvrere fra lukket til fuld åben stilling og desuden om ønsket kan indtage en eller flere fikserede mellemstillinger eller hvilestillinger.

I henhold hertil og med udgangspunkt i den første af de foran omtalte, kendte konstruktioner 25 angår opfindelsen et navnlig til indbygning i en skrå tagflade bestemt vindue med en karm og en i denne tophængslet ramme samt en mellem disse indskudt rammeløftearm, der med sin ene ende er drejeligt forbundet med et sidestykke af rammen eller karmen og med sin 30 anden ende er drejeligt og forskydeligt forbundet med det tilhørende sidestykke af karmen henholdsvis rammen samt af en fjeder er belastet til forskydning langs dette sidestykke i retning bort fra hængselforbindelsen mellem karm og ramme. Det ifølge op-35 findelsen specielle ved et sådant vindue er, at 3 U68Q8 rammeløftearmens nævnte anden ende har mindst to drejepunkter, der har ulige store afstande fra dreje-forbindelsen ved løftearmens førstnævnte ende, og som i øvrigt har en sådan beliggenhed, at de under vin-5 duets åbning successivt træder i virksomhed til successiv forøgelse af løftearmens effektive længde.

En betingelse for at fjederen via løftearmen kan belaste rammen i åbneretningen er, at løftearmens retning repræsenteret ved forbindelseslinien mellem 10 dens lejrings- eller drejepunkter på henholdsvis karmen og rammen allerede i lukkestillingen danner en vinkel af en vis, omend beskeden, størrelse med vinduets plan. Denne betingelse tilfredsstilles selvsagt lettest, når amen er kort, men dette 15 medfører på den anden side, dels at vinduesrammens maksimale opsvingning bliver mere begrænset end ønskeligt, dels at den omtalte momentkurve får et for stejlt forløb, fordi den på vinduets plan vinkelrette komposant af den gennem løftearmen overførte fjeder-20 kraft er en sinusfunktion af amens vinkel med dette plan og derfor vokser hurtigere end ønskeligt under vinduesrammens bevægelse i åbneretningen, når armen er kort. Begge disse ulemper rådes der bod på ved den gennem opfindelsen tilvejebragte, successive varia-25 tion af løftearmens effektive længde. Denne variation kan eventuelt være kontinuerlig, idet løftearmens nævnte anden ende kan være udfomet til at udføre en rullende og glidende bevægelse i forhold til det pågældende sidestykke, men den kan også være springvis, 30 hvorved rammen kan have en fikseret stilling svarende til hvert spring, dvs. ved hver overgang fra ét dreje-punkt til et næste.

Dette sidste gælder for en foretrukket udførelsesf om for opfindelsen, hvor rammeløftearmens nævnte 146808 4 anden ende er forbundet med fjederen gennem en langs det pågældende sidestykke forskydelig glider, og som er særegen ved, at rammeløftearmen har tre tilnærmelsesvis ækvidistante drejetappe, af hvilke den mid-5 terste ligger sideforskudt fra forbindelseslinien mellem de to øvrige drejetappe i retning bort fra løftearmens førstnævnte ende, og at glideren har tre tilsvarende, hovedsagelig på linie liggende lejerecesser. I dette tilfælde etableres der altså 10 to spring i momentkurven svarende til, at vinduesrammen ved valg af en passende fjederkraft kan hvile stabilt i to forskellige åbningsstillinger.

Denne udførelsesform for vinduet ifølge opfindelsen er nærmere forklaret i det følgende un-15 der henvisning til tegningen, der i fig. 1, 2 og 3 antyder vinduets karm og ramme samt viser afbalanceringsmekanismen i henholdsvis vinduets lukkestilling og hver sin af de to omtalte, stabile åbningsstillinger.

20 På tegningen antyder 1 et sidestykke i en karm, der er indbygget i en ikke vist tagflade med en hældning på ca. 45°, og 2 er et tilsvarende sidestykke i en ramme, der som nævnt foran i sig selv kan være en glasbærende ramme, eller som kan udgø-25 re en mellemramme mellem karmen 1 og en glasbærende vipperamme. Rammen 2 er forbundet med karmen 1 i et tophængsel 3, der af pladsmæssige grunde kun er markeret i fig. 2 og 3, og karmen 1 og rammen 2 er yderligere forbundet med hinanden gennem en 30 løftearm 4, hvis ene ende gennem en drejetap 5 er hængslet til rammen 2, medens dens anden ende gennem drejetappe 6, 7 og 8 er forbundet med en langs en føring 10 i karmsidestykket 1 forskydelig glider 9, der er fastgjort til den ene ende af en i 35 dette sidestykke indbygget trækfjeder 11. Dennes 146808 5 spænding kan være justerbar på velkendt måde.

De tre drejetappe 6, 7 og 8 er tilnærmelsesvis ækvidistante, og midtertappen 7 er fra de to andre tappes forbindelseslinie sideforskudt et styk-5 ke i retning mod føringen 10. Desuden ses det/ at afstanden fra tappen 5 i løftearmen 41 s anden ende er større til tappen 7 end til tappen 6 og endnu større til tappen 8.

For hver af tappene 6, 7 og 8 har glideren 10 9 en lejereces henholdsvis 12, 13 og 14, af hvilke recessen 13 udgøres af det nærmest ved føringen 10 liggende endeparti af en langagtig åbning 15 i glideren.

I lukkestillingen, fig. 1, hviler alene løfte-15 armen 4's drejetap 6 i den tilhørende reces 12, og løftearmens effektive længde er i denne situation afstanden mellem tappene 5 og 6. Ved åbning af vinduet følger drejetappen en cirkelbane med centrum i tophængslet 3. Denne bevægelse er anty-20 det ved pilen 16. Samtidig svinger løftearmen 4 om drejetappen 5, hvorved indgrebet mellem tappen 6 og recessen 12 nødvendiggør en nedadrettet forskydning af glideren 9. Denne er af fjederen 11 belastet i samme retning, og fjederen yder således 25 et vist bidrag til løftepåvirkningen på vinduesrammen 2.

I fig. 2 er løftearmen blevet vippet så meget om tappen 6, at også den næste tap 7 er kommet til leje i sin reces 13. Ved en fortsat bevægelse af 30 rammen 2 i åbneretningen overtager tappen 7 nu så at sige tappen 6's hidtidige funktion, og den effektive længde af løftearmen 4 er derfor i et spring blevet forøget til afstanden mellem tappene 5 og 7. Da der samtidig kun er sket en infinitesimal 35 ændring af fjederen 11's spænding, vil den via armen 6 146808 4 udøvede, udadrettede kraftkomposant på drejetappen 5 aftage springvis,, og det samme gælder følgelig for afbalanceringsmomentet om tophængslet 3. Størrelsen af dette "overgangsmoment" kan være afpasset såle- 5 des, at rammen 2 er stabil i stillingen i fig. 2.

På ganske analog måde forholder det sig ved den i fig, 3 viste overgang fra løftearmens vipning på tappen 7 til vipning på tappen 8, der nu hviler i recessen 14.

10 Under fortsat bevægelse af vinduesrammen 2 i åbneretningen skal tappen 7 altså løftes langs en cirkelbue med centrum i recessen 14, og åbningen 15 tjener til at give plads for denne bevægelse. Vinduesrammens bevægelse kan standses ved, at glideren 15 9 møder et stop i føringen 10.