DK147028B - Digitalt synkroniseringsanlaeg - Google Patents

Description

147028

O

i

Opfindelsen angår et digitalt synkroniseringsanlæg af den i krav l's indledning angivne art.

Et almindeligt problem i forbindelse med modtagelse af fjernsynssignaler er, at et fjernsynssignal er genstand 5 for forringelse fra forskellige støjkilder. Støjkilder, der bevirker fejlfunktion af fjernsynsmodtagerens lodrette afbøjningssynkroniseringsanlæg, er en af de mange distraherende former for forstyrrelser, som seeren kan opleve. Det fænomen, der almindeligvis betegnes som dirren eller rullen af 10 billedrørets fremvisning, er ofte forårsaget af støjtrig-ning af det lodrette afbøjningssynkroniseringsanlæg.

En støjtype, der er af særlig interesse ved fjernelse af dirren eller rullen, er impulsstøj, dvs. støj, der er karakteristisk ved én eller flere impulser af kort varig-15 hed. Støjen kan være af samme polaritet som det lodrette afbøjningssynkroniseringssignal. Sådanne impulser betegnes ofte som i sort retning gående impulsstøj. Hvis impulserne er af modsat polaritet af det lodrette afbøjningssynkroniseringssignal, betegnes de som i hvid retning gående impuls-20 støj.

Impulsstøj optræder ofte som, hvad der kaldes støjdipoler. Disse støjdipoler består af en i sort retning gående impulsstøjspids efterfulgt af en i hvid retning gående impulsstøj spids eller en i hvid retning gående impulsspids 25 efterfulgt af en i sort retning gående impulsstøjspids. Impulsstøjen kan have flere oprindelseskilder, men en af de mest almindelige er elektrisk motorstøj. Elektrisk motorstøj kan føres til modtageren fra sådanne almindelige husholdningsudstyr som en elektrisk barbermaskine eller en elek-30 trisk mikser.

Uanset dens kilde kan denne støj imidlertid gribe ind i funktionen af det lodrette afbøjningsanlæg. I sort retning gående impulsstøj går ind i det lodrette afbøjningssynkroniseringsanlæg og bevirker parasitisk trigning af det 35 lodrette afbøjningskredsløb. I hvid retning gående impulsstøj, der optræder i det lodrette synkroniseringssignal, kan

O

2 147028

fuldstændig udslette det lodrette synkroniseringssignal og gøre anlægget usynkroniseret. Det udsendte lodrette synkroniseringssignal, der styrer funktionen af det lodrette afbøjningsanlæg i fravær af støj, optræder en gang under hvert 5 lodrette billede eller hver lodrette afbøjningscyklus. I

det i amerika anvendte fjernsynssystem frembringes lodrette billeder med en frekvens på ca. 60 Hz. Mange af de fjernsynsmodtagere, der i øjeblikket fremstilles, anvender almindelige lavpasfilterkredsløb i synkroniseringssignalbehandlings-10 kredsløbene i et forsøg på at isolere det lodrette afbøjningssynkroniseringskredsløb fra impulsstøj for at forhindre forstyrrelse af den lodrette afbøjningssynkronisering af impulsstøj.

Eftersom impulsstøj kan frembringes ved netfrekven-15 sen eller multipla heraf af vekselsstrømsmotorer i hjemmet som tidligere omtalt, tillader almindelige filtre at nogle frekvenskomposanter af impulsstøjen passerer til det lodrette synkroniseringskredsløb på samme måde som det faktiske lodrette synkroniseringssignal.

20 Mere sindrige metoder til behandling af impulsstøj- problemet omfatter en måling af bredden af ethvert signal, der passerer ind i det lodrette synkroniseringskredsløb, for at afgøre, om signalet nærmer sig den bredde, der er karakteristisk for den lodrette synkronisering, før det tillades 25 signalet at trigge den lodrette synkronisering. Andre fremgangsmåder omfatter et hukommelseskredsløb til opretholdelse af information om, hvornår det sidste lodrette synkroniseringssignal optrådte, for at forudsige, hvornår det næstfølgende lodrette synkroniseringssignal skal optræde, for 30 at sætte det lodrette synkroniseringskredsløb ud af funktion mellem disse forudsigelsesintervaller og derved forhindre parasitisk trigning af det lodrette afbøjningskredsløb. Der findes anlæg, der frembringer deres egen indre lodrette synkronisering i fravær af en ydre synkronisering, der 35 opfylder en af ovenstående betingelser, dvs. et modtaget signal, der har den lodrette synkroniserings breddeegenska-

O

147028 3 ber, eller som optræder i et interval, hvor den lodrette synkroniseringsoptræden er forudsagt.

Ideelt kan et lodret afbøjningssynkroniseringsanlæg imidlertid opnå endnu større immunitet overfor parasitisk 5 trigning, hvis det har alle disse funktioner og til forskel fra ethvert af de ovenfor beskrevne anlæg arbejder helt u-afhængigt af det modtagne lodrette synkroniseringssignal, undtagen, når anlægget detekterer, at det lodrette synkroniseringssignal ikke er til stede.

Ί0 Et sådant anlæg vil arbejde ved sit eget ensartede, støjfri, internt frembragte lodrette synkroniseringssignal, hvis det modtagne signal har i hovedsagen den rette tidsmæssige varighed i et forud fastlagt tidsinterval til at blive anset for en gyldig lodret synkroniseringsinformation.

15 Hvis intet ydre signal indtræffer med den rette tidsmæssige varighed og i det forudsagte tidsinterval, vil anlægget søge efter et signal, der imødekommer betingelsen om korrekt tidsmæssig varighed, og anlæggets indre frembragte synkronisering og forudsigelsesintervalsignaler vil da synkroniseres 20 af dette signal.

Tysk offentliggørelsesskrift nr. 2.144.551 omhandler et anlæg til lodret synkronisering, som anvender sine egne, internt frembragte lodrette synkroniseringssignaler, så længe det modtagne ydre signal optræder i et forudbe-25 stemt tidsinterval. Tilstedeværelsen af et gyldigt, ydre lodret synkroniseringssignal afgøres af en sammenfaldsport, der anvender et internt frembragt forudsigelsessignal og det ydre synkroniseringssignal. Det ydre synkroniseringssignal er genstand for forringelse fra støj og forstyrrelser, og 30 når et sådant forringet signal optræder, er sammenfaldsporten genstand for dirren under forudsigelsesintervallet, således at tilkendegivelsen af sammenfald bliver upålidelig.

Det er på baggrund heraf opfindelsens formål, at tilvejebringe en mere pålidelig tilkendegivelse af, hvorvidt 35 det ydre synkroniseringssignal er til stede under forudsigelsesintervallet .

0 4 147028

Det angivne formål opnås ifølge opfindelsen ved et synkroniseringsanlæg af den indledningsvis omhandlede art, som er ejendommeligt ved den i krav l's kendetegnende del angivne udformning.

5 Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 viser et blokdiagram af en fjernsynsmodtager med en foretrukken udførelsesform for opfindelsen, fig. 2 et mere detaljeret blokdiagram af den i fig.

10 1 viste foretrukne udførelsesform, og fig. 3 et skematisk diagram af en del af den i fig. 1 og 2 viste udførelsesform.

I en i fig. 1 vist fjernsynsmodtager behandles signaler, der modtages på en antenne 10, i en samling af kon-15 ventionelle fjernsynssignalmodtagende og -behandlende kredsløb 12, der omfatter en tuner og radiofrekvensforstærker, en videodetektor, en mellemfrekvensforstærker, en audio-detektor, audioforstærker og højttaler, en videoforstærker og i en farvefjernsynsmodtager et chrominanskredsløb og 20 chrominanskontrolkredsløb.

Udgangsklemmerne på fjernsynssignalmodtage- og behandlingskredsløbene 12 er forbundet med et eller flere gitre, der er repræsenteret ved gitteret 26, og en eller flere katoder, der er repræsenteret ved katoden 24, i et 25 billedrør 22. En anden udgangsklemme på fjernsynsmodtage- og behandlingskredsløbene 12 er forbundet med en synkroniseringsseparator 14, der adskiller den sammensatte lodrette og vandrette synkroniseringsinformation fra det sammensatte videosignal.

30 Synkroniseringsseparatoren 14 er forbundet med en indgangsklemme på et vandret oscillator- og AFPC-kredsløb 16, automatisk frekvens- og fasekontrol. Vandrette synkroniseringssignaler føres fra synkroniseringsseparatoren 14 til det vandrette oscillator- og AFPC-kredsløb 16 og 35 bringer dette kredsløb 16 til at svinge synkront med de modtagne vandrette synkroniseringssignaler. Disse svingninger synkroniserer atter funktionen af et vandret afbøjnings- 0 147028 5 og højspændingstrin 18, med hvilket det vandrette oscillator- og AFPC-kredsløb 16 er forbundet.

Synkroniserede vandrette afbøjningssavtandsstrømbølgeformer, der derved frembringes i det vandrette afbøj-5 nings- og højfrekvenstrin 18, føres gennem klemmer X-X til vandrette afbøjningsviklinger 20 til afbøjning af den ved billedrøret 22's katode 24 frembragte elektronstråle tværs over billedrørets forplade i vandret retning. Et højspæn-dingsfrembringende kredsløb i det vandrette afbøjnings- og 10 højspændingskredsløb 18 leverer højspænding til en højspændingsklemme 28 på billedrøret 22.

En savtandsspænding, der er repræsentativ for de vandrette afbøjningssavtandbølgeformer, der frembringes i kredsløbet 18, føres til det vandrette oscillator- og AFPC-15 -kredsløb 16 for at sikre, at frekvens og fase af savtandstrøms ignalerne, der frembringes i kredsløbet 18, er de samme som frekvensen og fasen af de signaler, der frembringes af de modtagne vandrette synkroniseringssignaler i det vandrette oscillator- og AFPC-kredsløb 16.

20 Synkroniseringsseparatoren 14 er også, gennem en klemme A, forbundet med et på to måder virkende lodret synkroniseringsanlæg 100. Det vandrette oscillator- og AFPC--kredsløb 16 er, gennem en klemme B, forbundet med det på to måder arbejdende lodrette synkroniseringsanlæg 100. En 25 udgangsklemme C på det på to måder arbejdende synkroniseringsanlæg 100 er forbundet med en lodret afbøjningsgenerator og -forstærker 30. Udgangsklemmer Y-Y på det lodrette afbøjningskredsløb 30 er forbundet med et par lodrette afbøjningsviklinger 19 på billedrøret 22.

30 Det på to måder virkende synkroniseringsanlæg 100 indeholder en detektor 60 til verificering af lodrette synkroniseringsimpulser og en lodret synkroniseringsdetektor 70, der begge har indgangsklemmer forbundet med synkroniseringsseparatoren 14 gennem klemmen A. En indre synkroni-35 serings- og forudsigelsesintervalgenerator 50 i det lodrette synkroniseringsanlæg 100 med to arbejdsmåder har en ind- 6 147028 o gangsklemme forbundet gennem punktet B til en udgangsklem-4 me, der afgiver impulser med den dobbelte liniefrekvens fra det vandrette oscillator- og AFPC-kredsløb 16.

En udgangsklemme på den indre synkroniserings- og 5 forudsigelsesintervalgenerator 50 er forbundet med en indgangsklemme på detektoren 60 til verificering af lodret synkronisering. En anden udgangsklemme på den indre synkroniserings- og forudsigelsesintervalgenerator 50 er gennem klemmen C forbundet med det lodrette afbøjningsgenerator-10 og forstærkerkredsløb 30. Odgangsklemmerne på detektoren 60 til verificering af lodret synkronisering og på den lodrette synkroniseringsdetektor 70 er forbundet med to indgangsklemmer på en arbejdsmådeomskifter 80. En udgangsklemme på arbejdsmådeomskifteren 80 er forbundet med en anden indgangs-15 klemme på den indre synkroniserings- og forudsigelsesintervalgenerator 50. Lodrette synkroniseringssignaler 32 føres fra synkroniseringsseparatoren 14 til detektoren 60 til verificering af lodret synkronisering og til den lodrette synkroniseringsdetektor 70.

20 Taktimpulser 37, der i denne udførelsesform for op findelsen optræder med udligningsimpulsfrekvensen, der er to gange den vandrette synkroniseringsimpulsfrekvens, som i det fjernsynssystem, der er standard i USA, er ca. 15,734 kilohertz, frembringes i det vandrette oscillator- og AFPC-25 -kredsløb 16 og føres til den indre synkroniserings- og forudsigelsesintervalgenerator 50. Disse taktfrekvensimpulser kan også leveres til den lodrette synkroniseringsdetektor 70 for om ønsket at synkronisere dennes funktion. En sådan udformning er vist i fig. 2 og skal beskrives i det føl-30 gende.

Når kun lidt eller ingen støj er til stede i det lodrette synkroniseringssignal 32, kan dette signal identificeres af detektoren 60 til verificering af lodret synkronisering og den lodrette synkroniseringsdetektor 70.

35 o

Nar modtageren ifølge fig. 1 til at begynde med tændes, indstiller detektoren 60 til verificering af lodret synkronise- 0 147028 7 ring arbejdsmådeomskifteren 80 til at bringe anlægget til sin søgearbejdsmåde, og den lodrette synkroniseringsdetektor 70 begynder at søge efter et signal, der har tilstrækkelig varighed til at betragtes som en gyldig lodret syn-5 kroniseringsimpuls. Når først et sådant signal er fundet, fører den lodrette synkroniseringsdetektor 70 et signal gennem arbejdsmådeomskifteren 80 til den indre synkroniserings-og forudsigelsesintervalgenerator 50 for at synkronisere dennes internt frembragte synkronisering med den detekterede 10 ydre synkronisering.

Fra det tidspunkt, på hvilket et lodret synkroniseringssignal detekteres ved klemmen A, og kredsløbet 50 synkroniseres med det detekterede synkroniseringssignal, og så længe detektoren 60 til verificering af lodret synkronise-15 ring fortsat ved klemmen A kan verificere tilstedeværelsen af et signal med i det mindste en forud fastlagt tidsmæssig varighed og amplitude i et forudsagt tidsinterval, fører arbejdsmådeomskifteren 80 intet signal til den indre synkroniserings- og forudsigelsesintervalgenerator 50. Dette ud-20 gør anlægget 100's arbejdsmåde "i synkronisme" og betyder, at der kontinuerligt findes synkronisering i det tidsinterval, som generatoren 50 forudsiger, den skal findes i. Der er derfor intet behov for at opdatere det internt frembragte synkroniserings- og forudsigelsesinterval, som kredsløbet 25 50 frembringer.

Når kanalen, hvortil modtageren i fig. 1 er afstemt, ændres, er det imidlertid sandsynligt, at der ikke vil optræde lodret synkronisering i det forudsagte interval. Dersom en i negativ retning gående støjimpuls omfat-30 tende impulsstøj fra de ovenfor nævnte kilder sletter det lodrette synkroniseringssignal 32 eller formindsker dets amplitude under et minimumsniveau, afføler detektoren 60 til verificering af lodret synkronisering fraværet af synkronisering i det forud fastlagte interval. Et signal fra 35 detektoren 60, der frembringes hvis der ikke optræder en lodret synkroniseringsimpuls i det forudsagte interval, ind- o 8 147028 stiller arbejdsmådeomskifteren 80 til passage for et signal fra den lodrette synkroniseringsdetektor 70 til den indre synkroniseringsgenerator 50 for at gensynkronisere denne, når den lodrette synkroniseringsdetektor 70 ved klemmen A 5 detekterer et signal, hvis varighed er større end eller lig med varigheden af den udsendte lodrette synkroniseringsimpuls .

Under det interval, hvor den lodrette synkronisering ikke er til stede ved klemmen A, fortsætter modtagerens 10 lodrette afbøjning med at være synkroniseret af signaler fra den indre synkroniserings- og forudsigelsesintervalgenerator 50. Hvis det lodrette synkroniseringssignal således har været udslettet, eller dets amplitude har været formindsket under et forud fastlagt niveau af i negativ retning gå-15 ende støj i den lodrette synkronisering eller af andre grunde, vil billedrørets fremvisning fortsat være korrekt synkroniseret ved kredsløbet 50's virkning.

Hvis fravær af tilstrækkelig synkronisering i forudsigelsesintervallet har været forårsaget af kanalskift, 20 vil et efterfølgende på den nye signalfrekvens modtaget signal, der udviser et lodret synkroniseringssignals varighedsegenskaber, udløse et udgangssignal fra den lodrette synkroniseringsdetektor 70. Dette udgangssignal passerer arbejdsmådeomskifteren 80, fordi denne er indstillet af det 25 aktiverende signal, der frembringes i detektoren 60 til verificering af lodret synkronisering, første gang fraværet af lodret synkronisering detekteres.

Det på to måder arbejdende synkroniseringsanlæg 100 frembringer således sine egne støjfri indre lodrette 30 synkroniseringssignaler, der synkroniseres med modtaget lod ret synkronisering ved verificering af tilstedeværelsen af et signal, der har et tilstrækkeligt varigheds-amplitude-produkt inden for det interval, der forudsiges af den indre lodrette synkronisering. Hvis et sådant signal er til stede, gensynkroniseres anlæggets indre lodrette synkronisering ikke med det modtagne signal. Hvis et sådant signal er fra- 35 0 147028 9 værende, sætter anlægget sig selv i stand til at søge efter det næste signal, der har den lodrette synkroniserings varighedsegenskaber, mens det opretholder sin oprindelige indre lodrette synkronisering. Dette gøres for at tillade 5 korrekt lodret synkronisering, også når ydre lodret synkronisering er udvisket af i negativ eller hvid retning gående støj.

Når det næste indkommende signal med den lodrette synkroniserings varighedsegenskaber detekteres, frembrin-10 ges et synkroniseringsskifte- eller opdateringssignal og føres til den indre synkroniseringsgenerator til opdatering af dennes funktion. Ved opdatering af den indre synkronisering opdateres også det forud fastlagte interval, og anlægget forudsiger synkroniseringen i det nye forudsigelses-15 interval.

Hvis et signal, der har et tilstrækkeligt varig-heds-amplitude-produkt til at anses for udsendt lodret syn-, kronisering, findes inden for det nye forudsigelsesinter val, fortsætter anlægget med at fungere på sin arbejdsmåde 20 "i synkronisme" som angivet i det foregående afsnit. Hvis et sådant signal ikke findes, vender anlægget tilbage til sin arbejdsmåde "ude af synkronisme" eller "søge" som ovenfor beskrevet.

Fig. 2 viser et blokdiagram for en foretrukken ud-25 førelsesform for anlægget 100 med to arbejdsmåder som vist i fig. 1. Taktsignaler med ca. 31,5 kHz, to gange den vandrette synkroniseringsfrekvens, føres til klemmen B. Klemmen B er forbundet med en indgangsklemme på en tæller 51 til division med 525. Udgangssignalerne for den 525de tæl-30 ling dekodes i en OG-port 53 og føres gennem den ene klemme på en ELLER-port 52 til tilbagestillingsindgangsklemmen på tælleren 51 til division med 525. En anden OG-port 54 dekoder signaler, der er repræsentative for en anden tælling fra tælleren 51 til division med 525. Dette dekodede ud-35 gangssignal er af en sådan varighed og optræder i et tids mæssigt forhold til den indre frembragte synkronisering der 147028 o ίο sikrer, at en væsentlig del af det modtagne lodrette synkroniseringssignal vil falde inden for varigheden af det dekodede signal fra OG-porten 54, når den internt frembragte synkronisering er i korrekt synkronisme med det modtag-5 ne lodrette synkroniseringssignal.

F.eks. er tælleren 51 i det viste anlæg en almindelig tæller til division med 525 sammensat af 10 efter hinanden forbundne og triggede multivibratorer. De dekod-ende indgangssignaler til OG-porten 53 er udgangssignalerne 10 fra den første, tredie, fjerde og tiende multivibrator. De dekodende indgangssignaler til forudsigelsesinterval-OG--porten 54 er udgangssignalerne fra den fjerde og tiende multivibrator, hvilket giver en forudsigelsesimpuls på 2 1/2 vandret synkroniseringsimpulsperiodes varighed under de 15 sidste 5 tællinger før tilbagestilling af hver serie på 525 impulser, der tælles af tælleren 51 til division med 525. Et udgangssignal fra det lodrette synkroniseringsanlæg 100 med to arbejdsmåder ved klemmen C er udgangssignalet fra den tiende multivibrator, en impuls af 6 1/2 vand-20 rette synkroniseringsimpulsers varighed mellem den 512de tælling af hver serie på 525 impulser og tilbagestillingstællingen, 525, for tælleren 51 til division med 525.

Det ses af ovenstående, at blokkene 51, 52, 53 og 54 fungerer som den indre synkroniserings- og forudsigel-25 sesintervalgenerator 50 i fig. 1.

Klemmen B er også forbundet med en indgangsklemme på en tæller 72 til division med 6 for til denne at levere signaler med to gange den vandrette synkroniseringsfrekvens til tælling. Udgangssignaler føres fra tælleren 72 30 til en OG-port 73 til dekodning af den sjette tælling i tælleren 72. En udgangsklemme på OG-porten 73 er forbundet med en indgangsklemme på en ELLER-port 71, hvis udgangsklemme er forbundet med tilbagestillingsindgangsklemmen på tælleren 72 til division med 6. Tælleren 72 til division 35 med 6 kan være opbygget af tre efter hinanden forbundne .multivibratorer, idet udgangsklemmerne på den anden og tredie multivibrator er forbundet med indgangsklemmerne på OG-porten 73. På denne måde vil tælleren 72's sjette tæl- o 147028 11 ling på en udgangsklemme på OG-porten 73 give et tilbagestillingssignal, der tilbagestiller tælleren 72 gennem ELLER-porten 71.

Den lodrette synkronisering ved klemmen A føres 5 til en inverterende indgangsklemme på ELLER-porten 71. Det ses, at det inverterede indgangssignal ved indgangsklemmen på ELLER-porten 71, når der ikke er noget signal til stede ved klemmen A, kontinuerligt vil tilbagestille tælleren 72 til division med 6. Det ses således, at kun ved tilstede-t0 værelsen af et signal, der er mindst 6 tællinger, dvs. 3 vandrette synkroniseringssignalperioder, langt ved klemmen A, vil der være et dekodet udgangssignal ved udgangsklemmen på OG-porten 73 til tilbagestilling af tælleren 72 gennem ELLER-porten 71.

15 Blokken 70 omfattende elementerne 71, 72 og 73 tje ner således til bestemmelse af, om et modtaget signal ved klemmen A har i det mindste det lodrette synkroniseringssignals varighed. Eftersom et støjsignal med det lodrette synkroniseringssignals varighed er usandsynligt, fungerer 20 blokken 70 som en lodret synkroniseringsdetektor.

Klemmen A er også forbundet med en indgangsklemme på en forsinkelseslinie 63 og en indgangsklemme på en OG-port 64. En udgangsklemme på forsinkelseslinien 63 er forbundet med en anden indgangsklemme på OG-porten 64. Blok-25 ken 61 omfattende elementerne 63 og 64 kaldes en "kortim-pulseliminator". Den eliminerer impulser eller dele af sådanne, der optræder ved klemmen A, og som har mindre eller samme varighed som forsinkelsesliniens forsinkelsestid.

Den er nyttig til fjernelse af det meste af den impulsstøj, 30 der kan være frembragt i det lodrette synkroniseringssignal .

Hvis f.eks. forsinkelseslinietiden er 4 mikrosekunder, vil udgangssignalet fra OG-porten 74 være signalerne ved klemmen A med undtagelse af alle impulser med 4 mikro-35 sekunders eller kortere varighed, hvilket vil fjerne i sort retning gående impulsstøj af 4 mikrosekunders eller kortere

O

147028 12 varighed og fjerne 4 mikrosekunder fra den forreste kant af enhver impuls af længere varighed og af det lodrette synkroniseringssignal 32. Den manglende forkant af det lodrette synkroniseringssignal 32 vil imidlertid ikke påvirke an-5 læggets funktion væsentligt, idet anlæggets følsomhed kan indstilles til at kompensere for den tabte energi.

Forudsigelsesintervalsignaler føres fra en udgangs-klemme på OG-porten 54 til en indgangsklemme på et vægtningskredsløb 81 og til en indgangsklemme på en OG-port 62. En 10 udgangsklemme på OG-porten 64 er gennem en inverterende indgangsklemme forbundet med OG-porten 62. Det ses, at OG-porten 62 kun frembringer et udgangssignal under forudsigelsesintervalsignalet ved udgangsklemmen på OG-porten 54, når der ikke er noget signal til stede på udgangsklemmen på 0G-15 -porten 64. "Kortimpulseliminatoren" 61 og OG-porten 62 fungerer derfor som en opstilling til detektering af, at der ikke kommer lodret synkronisering fra klemmen A under forudsigelsesintervallet .

En udgangsklemme på vægtningskredsløbet 81 er for-20 bundet med "+" indgangsklemme på et subtraktionskredsløb 82.

En udgangsklemme på OG-porten 62 er forbundet med indgangsklemmen på subtraktionskredsløbet 82. En udgangsklemme på subtraktionskredsløbet 82 er forbundet med en indgangsklemme på et integrationskredsløb 83, hvis udgangsklem-25 me er forbundet med en indgangsklemme på en komparator 85.

En anden indgangsklemme på komparatoren 85 er forbundet med en jævnstrømsreferencespændingskilde 84.

En udgangsklemme på komparatoren 85 er forbundet med en indgangsklemme på et portkredsløb 86. En portstyre-30 indgangsklemme på portkredsløbet 86 er forbundet med klemmen C til, kun når der er signal til stede ved klemmen C, at føre information ud af komparatoren 85 gennem portkredsløbet 86. Denne portstyrede udgangsinformation føres til en indgangsklemme på en OG-port 88. En arbejdsmådehukommelses-35 multivibrator 87 er også forbundet med OG-porten 53 og indstilles periodisk af udgangssignalerne fra denne ved afslutningen af forudsigelsesintervallet.

O

147028 13

En udgangsklemme på OG-porten 73 i den lodrette synkroniseringsdetektor 70 er forbundet med en anden ind-gangsklenune på OG-porten 88. Udgangssignaler fra OG-porten 88 føres til ELLER-porten 52 i tilbagestillingskredsløbet 5 for tælleren 51 til division med 525.

Vægtningskredsløbet 81 modificerer forudsigelsesintervalsignalets amplitude til indstilling af den tærskelværdi, med hvilken et signal for fraværelse af lodret synkronisering på udgangsklemmen på OG-porten 62 sammenlignes.

10 Vægtningskredsløbet 81 styrer derved det varighed-amplitude-produkt under forudsigelsesintervallet, med hvilket et vilkårligt signal, der optræder ved klemmen A, skal stå mål for at blive betragtet som en gyldig lodret synkroniseringsimpuls .

i5 Når et forudsigelsesintervalsignal er til stede på indgangsklemmerne på vægtningskredsløbet 81 og OG-porten 62, og ingen lodret synkronisering er til stede ved klemmen A, har udgangsklemmen på OG-porten 62 en positiv værdi, der er højere end tærskelværdien, der frembringes af vægtningskreds-20 løbet 81 på "+" indgangsklemmen på subtraktionskredsløbet 82, og subtraktionen og integrationen, der udføres på de vægtede forudsigelsesintervalsignaler og udgangssignalerne fra OG-porten 62, bevirker ved integratoren 83's udgangsklemme en negativ spænding i forhold til den referencespæn-25 ding, der leveres af referenceforsyningen 84 til kompara- toren 85. Når forudsigelsesintervalsignalet er til stede og en tærskelstørrelse af det lodrette synkroniseringssignal er til stede ved klemmen A under forudsigelsesintervallet, har udgangssignalet fra OG-porten 62 og det vægtede forud-30 sigelsesintervalsignal nøjagtig samme areal under deres varigheds-amplitudeproduktkurver, og subtraktionen og integrationen i kredsløbene 82 og 83 resulterer i en netto-spæn-ding på nul i forhold til referencespændingen, der leveres fra referencekilden 84. Når forudsigelsesintervalsignalet 35 er til stede og et lodret synkroniseringssignal større end tærskelstørrelsen optræder ved klemmen A, har udgangssignalet fra OG-porten 62 et mindre varigheds-amplitudeprodukt 1Λ7028

O

14 end det vægtede forudsigelsesintervaludgangssignal fra kredsløbet 81, og den af kredsløbene 82 og 83 udførte subtraktion og integrationsproces bevirker en positiv netto--spænding i forhold til referenceniveauet.

5 Komparatoren 85 sammenligner resultatet af sub traktions- og integrationsprocessen, der under forudsigelsesintervallet udføres i kredsløbene 82 og 83, med den fra kredsløbet 84 leverede referencespænding. Når resultatet af subtraktionen og integrationen er negativt i forhold til 10 referencespændingen, har der været mindre end tærskelstørrelsen af lodret synkroniseringsinformation, dvs. arealet under signalkurven, til stede ved klemmen A i forudsigelses interva1let.

Sammenligning giver derfor tilnærmelsesvis en ΟΙ5 -spændingstilstand på udgangsklemmen på komparatoren 85, der ved virkningen af signalet, der føres fra klemmen C til en indgangsklemme på portkredsløbet 86, udspørges en gang for ^ hvert lodrette billede ved slutningen af forudsigeIsesinter vallet. Under udspørgningen af komparatoren 85 sættes hu-20 kommelsesmultivibratoren 87 i en tilstand "forbigående ude af synkronisering" af det signal, der føres fra OG-porten 53's udgangsklemme. Eftersom der er utilstrækkelig positiv spænding på udgangsklemmen på portkredsløbet 86 til tilbagestilling af multivibratoren 87 til en tilstand "i synkroni-25 sme", forbliver multivibratoren 87 i en tilstand "ude af synkronisme", der er kendetegnet ved et positivt spændingssignal på dens udgangsklemme.

Dette signal bringer OG-porten 88 til at lade et signal, der er frembragt ved udgangsklemmen på OG-porten 30 73, passere, når der ved klemmen A detekteres det næste signal, der har i det mindste den lodrette synkroniserings varighedsegenskab. Det frembragte signal passerer fra udgangsklemmen på OG-porten 73 gennem OG-porten 88 og ELLER--porten 52, som OG-porten 88 er forbundet med, til tilbage-35 stilling af tælleren 51 til det nye modtagne lodrette synkroniseringsinterval, hvis afslutning repræsenteres ved en impuls, der frembringes ved udgangsklemmen på OG-porten 73.

o 147028 15 Tælleren 51 begynder nu at tælle dette interval, idet den frembringer den indre synkroniseringsimpuls mellem sin 512te. og 525de tælling ved klemmen C og forudsigelsesimpulsen for det næste ventede lodret synkroniserings-5 signal mellem sin 520de og 525de tælling på udgangssignalet fra OG-porten 54.

Hvis der ved klemmen A er et signal til stede, der har tilstrækkeligt areal under sig under forudsigelsesintervallet til at frembringe en positiv netto-spænding, når ud-10 gangssignalet fra OG-porten 62 trækkes fra det vægtede forudsigelsesintervalsignal i subtraktionskredsløbet 82, og resultatet integreres i integratoren 83, vil anlægget opfatte tilstedeværelsen af dette signal ved klemmen A som tilstedeværelsen af lodret synkronisering eller en tilstand 15 "i synkronisme". I det tilfælde vil udgangssignalet fra kom-paratoren 85, når det udspørges af porten 86, være tilstrækkeligt til at tilbagestille arbejdsmådehukommelsesmultivi-bratoren 87, der er sat i den forbigående indstillingstilstand af signalet fra udgangsklemmen på OG-porten 53. OG-20 -Porten 88 vil således blive ført tilbage til en uvirksom stilling.

Det kan heraf ses, at den værdi af vægtningsfaktoren, der bestemmes af vægtningskredsløbet 81, og den referencejævnspænding, der skyldes referencekredsløbet 84, . 25 bestemmer tærskelstørrelsen for den lodrette synkroniseringsinformation, der skal være til stede ved klemmen A for at skifte anlægget 100 fra arbejdsmåden "i synkronisme" til arbejdsmåden "ude af synkronisme" eller "søgning". Vægtningsfaktoren og referencespændingen kan indstilles således, 30 at anlægget ikke søger efter synkronisering før indgangssignalet ved klemmen A under forudsigelsesintervallet er af kort varighed. En sådan indstilling kan være ønskelig i områder, hvor fjernsynsmodtagelsen er ret støjbehæftet, og det meste af det lodrette synkroniseringssignal kan være 35 udvisket af støj.

O

147028 16

Tilsvarende kan tælleren 72's tælleinterval indstilles helt enkelt ved dekodning af en anden tælling i OG-por-ten 73. I områder, hvor modtagelsen almindeligvis er støj-behæftet, kan det f.eks. være ønskeligt at indstille tæl-5 leren 72 til at lade en tilbagestillingsimpuls passere til ELLER-porten 71 og OG-porten 88, efter at tælleren 72 har foretaget 5 tællinger i stedet for 6. Dette kan gøres i det foreliggende anlæg ved med OG-porten 7 3's indgangsklemmer at forbinde udgangsklemmerne på den første og tredie multi-10 vibrator i tælleren 72 i stedet for udgangsklemmerne på den anden og tredie multivibrator som tidligere angivet.

Dette vil gøre tælleren 72 til en tæller til division med 5 og vil tillade den at lade et tilbagestillingssignal passere, efter at fraværet af synkronisering har været 15 detekteret ved klemmen A når det næste signal, der optræder ved klemmen A, har en varighed svarende til længden af mindst 5 taktimpulsperioder eller 2 1/2 vandret synkroniseringsimpulsperiode.

I særligt støjfyldte områder kan det være ønskeligt 20 at forsinke søgningen efter et signal med tilstrækkelig varighed til at det kan betragtes som lodret synkronisering, indtil fraværet af flere på hinanden følgende perioder af lodret synkroniseringssignal er detekteret af anlægget. En sådan funktion kan udføres af det foreliggende anlæg ved helt 25 enkelt at erstatte arbejdsmådehukommelsesmultivibratoren 87 med et skifteregister, der skifter information om fravær af lodret synkroniseringssignal ved forudsigelsesintervalsig-nalfrekvense.

Hvis man f.eks. ønsker at undertrykke synkronise-30 ringssøgningen indtil fraværet af fire på hinanden følgende perioder af lodret synkroniseringssignal har været detekteret, kan et 4-bit serieskifteregister måle og lagre udgangsinformationen fra portkredsløbet 86. Registeret kan skifte informationen med forudsigelsesintervalsignalfrekven-35 sen, dvs. den lodrette billedfrekvens på ca. 60 Hertz. Udgangsklemmerne for de fire seriekoblede bits kan forbindes

O

147028 17 med en OG-port med 4 indgange, og udgangsklemmen på OG-por-ten kan forbindes med indgangsklemmen på OG-porten 88, hvormed arbejdsmådehukoromelsesmultivibratoren 87 er forbundet, eller en monostabil multivibrator eller et andet bølgefor-5 mende kredsløb kan forbindes mellem de to OG-porte for ved OG-porten 88 at tilvejebringe det ønskede interval til mulig-gørelse af søgning.

Fig. 3 er et koblingsdiagram af et kredsløb, der udfører funktionerne for vægtningskredsløbet 81, subtraktions-10 kredsløbet 82, integratoren 83, referencekilden 84, kompara-toren 85, portkredsløbet 86, arbejdsmådehukommelsesmultivi-bratoren 87 og OG-porten 88 i fig. 2.

Forudsigelsesintervalsignaler 810 føres fra portkredsen 54 i fig. 2 til basis i en transistor 813. Transisto-15 ren 813's kollektor er forbundet med en jævnspændingsforsyning V, og dens emitter er gennem en modstand 811 og en modstand 812 i serie forbundet med kollektoren i en transistor 814. Transistoren 814's emitter er jordet, og dens basis er forbundet med udgangsklemmen på portkredsløbet 62 i fig. 2 20 og modtager fra denne lodrette synkroniseringsfraværsignaler 620. Det skal bemærkes, at det lodrette synkroniseringsfraværsignal 620 vil variere afhængigt af hvor meget af det lodrette synkroniseringssignal, der føres til klemmen A i fig. 2, der er fraværende under forudsigelsesintervalsig-25 nalet 810. Hvis der er lodret synkronisering til stede ved klemmen A under hele forudsigelsesintervallet, vil signalet 620 ligge ved nul-niveau under hele forudsigelsesinterval let. Hvis der ikke er nogen lodret synkronisering ved klemmen A under forudsigelsesintervallet, vil signalet 620 være 30 højt under hele forudsigelsesintervallet og ligne signalet 810.

Modstandene 811 og 812's forbindelsespunkt er forbundet med en klemme på en kondensator 821, med basis i en transistor 831 og gennem en modstand 830 med basis i en 35 transistor 834. Transistoren 831's kollektor er forbundet med spændingsforsyningen V, og dens emitter er forbundet med

O

147028 18 basis i en transistor 832. Transistoren 832's kollektor er gennem en belastningsmodstand 838 forbundet med jævnstrøms-forsyningen V. Transistoren 832's kollektor er også forbundet med den anden klemme på kondensatoren 821.

5 Transistoren 834's basis er også gennem en modstand 836 forbundet med forsyningsspændingen V og gennem en modstand 835 med jord. Transistoren 834's kollektor er forbundet med jævnspændingsforsyningen V. Transistoren 834's emit-ter er forbundet med basis i en transistor 833, hvis kollek-10 tor gennem en belastningsmodstand 837 er forbundet med jævnspændingsforsyningen V. Transistoren 833's emitter er forbundet med emitteren i transistoren 832. Transistorerne 832 og 833's sammenkoblede emittere er forbundet med jord gennem en modstand 839.

15 Det ses, at netværket omfattende transistorerne 831, 832, 833 og 834 og deres tilhørende modstande er en differentialforstærker, der sammenligner den spænding, der er til stede ved forbindelsespunktet mellem modstandene 811 og 812, med en referencespænding, der etableres ved transistoren 20 834's basis af spændingsdeleren omfattende modstandene 835 og 836. Modstanden 830, der forspænder basis i forstærkertransistoren 831 ved samme arbejdspunkt som transistoren 830, skal i hovedsagen være større end modstandene 835 og 836 for at forhindre kobling af signal fra transistoren 831's basis 25 til transistoren 834's basis.

Transistorerne 813 og 814 leder gennem modstandene 811 og 812 strømme der er repræsentative for hhv. forudsigelsesintervalsignalet 810 koblet til basis i transistoren 813 og det lodrette synkroniseringsfraværssignal 620 kob-30 let til basis i transistoren 814 under forudsigelsesintervallet. Forholdet mellem modstandene 812 og 811's modstande er vægtningsfaktoren, med hvilken amplituden af forudsigelsesintervalsignalet ved transistoren 813's basis multipliceres. Strømmen gennem punktet D er differensen mellem disse strøm-35 me og resulterer i en spænding over kondensatoren 821, når strømmen gennem transistoren 813 og modstanden 811 leverer

O

147028 19 en spænding ved forbindelsespunktet mellem modstandene 811 og 812, der er integralet af signalet 810, fra hvilket integralet af signalet 620 trækkes, når der flyder strøm gennem modstanden 812 og transistoren 814 til jord.

5 Transistoren 832's kollektor er også forbundet med basis i en transistor 856. Transistoren 833's kollektor er forbundet med basis i en transistor 857. Transistorerne 856 og 857's kollektorer er forbundet indbyrdes og med jævnspændingsforsyningen V. Transistoren 856's emitter er forbundet 10 med katoden i en zenerdiode 855, og transistoren 857's emitter er forbundet med katoden i en zenerdiode 854. Zenerdio-derne 855 og 854's anoder er forbundet med basis i hhv. en transistor 851 og en transistor 852.

Transistoren 852's kollektor er forbundet med jævn-15 spændingsforsyningen V, og transistoren 851's kollektor er gennem en belastningsmodstand 853 forbundet med jævnspændingsforsyningen V. Begge transistorers emittere er forbundet med kollektoren i en strømkildetransistor 854, hvis emitter er jordet. Transistoren 864's basis er forbundet med klemmen C 20 i fig. 1 og 2, anlægget 100's udgangsklemme. Transistoren 863's basis er også forbundet med klemmen C. Transistoren 863's emitter er jordet, og dens kollektor er gennem en modstand 861 forbundet med jævnspændingsforsyningen V. Transistoren 863's kollektor er også forbundet med basis i en tran-25 sistor 862, hvis emitter er jordet. Transistoren 862's kollektor er forbundet med kollektoren i transistoren 851. Transistorerne 851 og 862's indbyrdes forbundne kollektorer er forbundet med katoden i en zenerdiode 865.

Opstillingen omfattende transistorerne 851 og 852 og 30 belastningsmodstanden 853 er et komparatorkredsløb. Transistorerne 856 og 857 forstærker signalerne, der frembringes i subtraktions- og integrationskredsløbet, transistorerne 813, 814, 831, 832, 833 og 834 og deres tilhørende komponenter. Zenerdioderne 854 og 855 indstiller spændingsniveauet 35 for signalerne, der føres fra transistorerne hhv. 857 og 856's emittere til de efterfølgende komparatortransistorer

O

147028 20 851 og 852. Transistorerne 862, 863 og 864 og zenerdioden 865 udgør et portkredsløb, der tillader komparatoren at blive ledende og frembringe komparatorudgangsspændingssignalet under det 512te til 525de tællesignal 510, der føres til 5 basiselektroderne i transistorerne 863 og 864 fra klemmen C, udgangsklemmen fra synkroniseringsanlægget 100 i fig. 1 og 2.

Dioden 865's anode er forbundet med basis i en transistor 874. Transistoren 874's emitter er forbundet med 10 jord, og dens kollektor er forbundet med basis i en transistor 875 og med kollektoren i en transistor 876. Transisto— • rerne 875 og 876's emittere er også forbundet med jord. Transistoren 875's kollektor er gennem en modstand 872 forbundet med jævnspændingsforsyningen V. Transistoren 876's 15 kollektor er gennem en modstand 873 forbundet med jævnspændingsforsyningen V, og transistoren 876's basis er forbundet med kollektorerne i transistoren 875 og en transistor 877. Transistoren 877's emitter er jordet, og dens basis er forbundet med udgangsklemmen på OG-porten 53 i fig. 2.

20 Transistorerne 874, 875, 876 og 877 og deres til hørende kredsløb udgør en multivibrator, der skifter til stillet tilstand, der er kendetegnet ved en lav spænding på transistoren 877's kollektor, efter forekomsten af et stillesignal 530 på udgangsterminalen fra OG-porten 53 i 25 fig. 2. Multivibratoren vender kun tilbage til den tilbagestillede tilstand, når spændingssignalet på transistoren 862's kollektor er tilstrækkelig højt til at bryde igennem zenerdioden 865 i spærreretningen og gøre transistoren 874 ledende og derved tilbagestille multivibratoren 87. Det er 30 denne multivibrators tilbagestillede tilstand, der er kendetegnet ved en høj spænding på transistoren 877's kollektor, der svarer til arbejdsmåden "i synkronisme" for anlægget 100 i fig. 1.

Forbindelsespunktet mellem transistoren 876's basis 35 og transistorerne 875 og 877's kollektorer er forbundet med basis i en transistor 882. Transistoren 882's kollektor er

O

147028 21 gennem en modstand 731 forbundet med jævnspændingsforsyningen V. Transistoren 882's emitter er jordet. Basis i en transistor 884 er ligesom kollektorerne på en transistor 732 og en transistor 733 forbundet med transistoren 882's kollektor.

5 Transistorerne 732, 733 og 884's emittere er jordet. Transistoren 884's kollektor er forbundet med en indgangsklemme på tilbagestillings- ELLER-porten 52 i fig. 2. Transistorerne 732 og 733's basiselektroder er forbundet med tælleren 72's udgangsklemmer.

10 Transistorerne 882 og 884 udgør OG-porten 88 i fig.

2. Når der er tilstrækkeligt positiv spænding til stede på det forudgående multivibratorkredsløbs transistor 877's kollektor, drives transistoren 882 til ledning og fjerner basisdrivstrømmen fra transistoren 884. Hvis den ene af tran-15 sistorerne 732, 733, der udgør OG-porten 73 i fig. 2, er ledende, vil transistoren 884 på lignende måde ikke få tilstrækkelig basisstrøm til at forblive i ledning, og den vil blive ikke-ledende og tillade dens kollektorspænding at stige .

20 Forudsigelsesintervalsignalet 810 fra OG-porten 54 i fig. 2 ført til basis i transistoren 813 bevirker ladning af kondensatoren 821 gennem vægtningsfaktormodstanden 811, når signalet 810 integreres over forudsigelsesintervallet.

Hvis det lodrette synkroniseringssignal imidlertid under 25 forudsigelsesintervallet er fraværende ved klemmen A i fig.

2, vil et lodret synkroniseringsfraværsignal, der ligner bølgeformen 620, fra OG-porten 62 i fig. 2 få transistoren 814 til at lede gennem vægtningsfaktormodstanden 812 og sænke spændingen over kondensatoren 821. Modstandene 811 og 30 812, transistorerne 813 og 814 og kondensatoren 821 virker herunder som en subtraktionsenhed og integrator, der integrerer bølgeformerne 810 og 620 og trækker integralet af bølgeformen 620 fra integralet af bølgeformen 810 under forudsigelsesintervallet .

35 Differentialforstærkeren bestående af transistorer ne 831, 832, 833 og 834 frembringer da en udgangsspænding som svar på den integrerede og subtraherede spænding over

O

147028 22 kondensatoren 821 overfor referencespændingen, der er etableret på transistoren 864's basis af spændingsdeleren omfattende modstandene 835 og 836. Denne sammenligningsspænding føres fra transistorerne 832 og 833's kollektorer gen-5 nem to forstærkertransistorer 856 og 857 og signalkoblings-zenerdioder 854 og 855 til en komparator bestående af transistorerne 851 og 852. Hvis spændingen over kondensatoren 821 er sådan, at transistoren 831's basis er positiv i forhold til transistoren 834's basis, er den positive spænding 10 en angivelse af, at der under forudsigelsesintervallet ikke blev overført tilstrækkeligt lodret synkroniseringsfraværssignal 620 til transistoren 814's basis til at overvinde vægtningsfaktortærsklen. Dvs., at transistoren 814 ikke vil være ledende i tilstrækkelig lang tid til at aflade kondensato-15 ren 821 gennem modstanden 812 således, at transistorerne 834 og 833 kan blive ledende, hvilken ledning ville angive fraværet af en forud fastlagt tærskelstørrelse af lodret synkroniseringsinformation i forudsigelsesintervallet.

Tilstedeværelsen af denne tærskelstørrelse af lod-20 ret synkroniseringsinformation bevirker, at kredsløbet afgør, at der er tilstrækkelig lodret synkronisering til stede ved klemmen A i fig. 2 under forudsigelsesintervallet til, at det lodrette synkroniseringsanlæg kan betragtes som værende "i synkronisme" og ikke i behov for en skiftning el-25 ler opdaterende synkroniseringskorrektion.

I det tidsinterval, hvor sammenligningen af forud-sigelsesintervalimpulsen 810 og fraværimpulserne 620 og den resulterende afgørelse af tilstedeværelse eller fravær af lodret synkronisering finder sted, gør signaler 510, der 30 føres fra klemmen C til basiselektroderne i transistorerne 863 og 864, disse transistorer ledende. Denne ledning aktiverer komparatoren omfattende transistorerne 851 og 852.

Som resultat heraf bliver enten transistoren 852 eller transistoren 851 ledende afhængigt af, om anlægget er hhv. "i 35 synkronisme" eller "ude af synkronisme". På dette tidspunkt er transistoren 862 ikke-ledende som følge af transistoren 863's ledende tilstand.

O

147028 23

Ved slutningen af dette tidsinterval sker to ting.

For det første føres et signal 530 fra udgangsklemmen på OG-porten 53 i fig. 2 til basis i transistoren 877 i arbejdsmådehukommelsesmult ivibratoren 87 i fig. 2 for at gøre tran-5 sistoren 877 ledende. Dette indstillingssignal for multivi-bratoren 87 sænker transistoren 877's kollektorspænding og spærrer transistoren 876 og transistoren 882 og gør transistoren 875 ledende. Signalet 530 på transistoren 877's basis varer kun i kort tid, ca. 7,9 mikrosekunder, og mellem 10 dets afslutning og afslutningen af signalet 510 ved klemmen C ca. 7,9 mikrosekunder senere, fortsætter komparatoren bestående af transistorerne 851 og 852 med at lede. Denne ledning efter ankomsten af indstillingssignalet 530 på transistoren 877's basis må tilskrives den metode, der vælges til 15 tilbagestillingen af tælleren 51 til division med 525 i fig. 2 i denne udførelsesform for opfindelsen. Når den 524de impuls optræder ved klemmen B, bringes alle tælleren 51's multivibratorer i stillet tilstand svarende til tallet 1023, én tælling mindre end 1024, tælleren 51's fulde tælling.

20 Den 524de impuls, signalet 530, har en varighed på 7,9 mikrosekunder. Ca. 7,9 mikrosekunder efter den 524de positive svingningsimpuls slutter, begynder den 525de impuls. Det er på dette tidspunkt, ved begyndelsen af den 525de impuls af en række på 525 impulser, at tælleren 51 til division med 25 525 i fig. 2 når sin fulde tælling 1024, hvilket svarer til et 0 på udgangsklemmen på hver multivibrator i tælleren 51, og dermed tilbagestiller tælleren til 0.

Komparatoren omfattende transistorerne 851 og 852 forbliver derfor virksom i intervallet mellem passagen af 30 den 524de impuls af hver række på 525 impulser og det tidspunkt, på hvilket tælleren til division med 525 tilbagestilles til 0. Hvis transistoren 852, efter at et forbigående "ude af synkronisme"-signal 530 har stillet arbejdsmådehu- kommelsesmultivibratoren 87 i fig. 2 ved at gøre transisto-35 ren 877 ledende, forbliver ledende svarende til en tilstand "i synkronisme", vil strømmen, der flyder fra jævnspændings-

O

147028 24 forsyningen gennem modstanden 853, bevirke gennembrud i zen-erdioden 865 og resultere i tilbagestillingen af arbejds-mådehukommelsesmultivibratoren 87 i fig. 2, idet transistoren 874 gøres ledende af gennembruddet og gør transistorer-5 ne 876 og 882 ledende.

Hvis transistoren 851, efter at en forbigående "ude af synkronisme"-impuls 530 har gjort transistoren 877 ledende, forbliver ledende svarende til en tilstand ude af synkronisering, vil spændingen ved forbindelsespunktet mellem 10 modstanden 853 og transistoren 851 være lav. Følgelig vil der ikke ske noget gennembrud i zenerdioden 855's spærreret-ning, og transistoren 874 vil forblive spærret. Arbejdsmåde-hukommelsesmultivibratoren 87 i fig. 2 vil forblive i sin stillede tilstand, "ude af synkromiske", ligesom transisto-15 ren 875 vil forblive ledende efter at "ude af synkronisme"--impulsen 530 har passeret. Transistoren 882 vil derfor forblive spærret.

Transistoren 882's spærrede tilstand svarer til arbejdsmåden "ude af synkronisme" eller "søgning" for synkroni-20 seringsanlægget 100. Transistorer 732 og 733 er forbundet med multivibratorerne i tælleren 72 på en sådan måde, at enten den ene eller begge transistorerne 732 og 733 vil være ledende, indtil tælleren 72 har ført seks tællinger fra terminalen B i fig. 1 og 2 igennem uden tilbagestilling. Når 25 tælleren 72 har talt seks tællinger med taktfrekvenssigna- let 37 på to gange den vandrette frekvens overført fra klemmen B uden tilbagestilling, vil transistorerne 732 og 733 begge blive afbrudt et kort tidsinterval. Hvis transistoren 882 også er spærret, svarende til en tilstand "ude af syn-30 kronisme" i anlægget 100, vil transistoren 884 blive gjort ledende i kraft af spændingen ved forbindelsespunktet mellem modstanden 731 og transistoren 884's basis. Dette trækker en spænding ned ved transistoren 884's kollektor, der forsynes fra ELLER-porten i fig. 1, og bevirker at en tilbage-35 stillingsimpuls føres til tilbagestillingslinien for tælleren 51 til division med 525 i fig. 2 gennem ELLER-porten 52

O

147028 25 og opdaterer synkroniseringen for tælleren 51 til division med 525.

Det ses, at det i fig. 3 viste anlæg udfører alle de logiske funktioner, der er nødvendige for at verificere, 5 om der er tilstrækkelig information i det modtagne signal, der føres til klemmen A i fig. 1 og 2, til at denne information kan betragtes som virkelig lodret synkronisering.

Det modtagne signal ved klemmen A anvendes til frembringelse af et lodret synkroniseringsfraværssignal på ud-10 gangsklemmen på OG-porten 62 i fig. 2, der er forbundet med anlægget i fig. 3 gennem transistoren 814's basis. Det lodrette synkroniseringsfraværssignal sammenlignes med et forudsigelsesintervalsignal, der frembringes internt af tælleren 51 i fig. 2 og dennes tilhørende komponenter. Under sammen-15 ligningen vægtes forudsigelsesintervalsignalet med forholdet mellem modstandene 812 og 811's værdier. Denne vægtningsfaktor tillader indstilling af anlæggets følsomhed over for manglende synkronisering, idet en mindre vægtningsfaktor gør anlægget mere følsomt overfor en detektering af manglende 20 synkronisering, og en højere vægtningsfaktor gør anlægget mindre følsomt overfor manglende synkronisering.

Virkningen af vægtningsfaktoren er at indstille amplituden af den ladestrøm, der føres fra transistoren 813's emitter gennem modstanden 811 til kondensatoren 821, for at 25 bevirke en højere eller lavere spænding end den, der hidrører fra den afladningsstrøm, der føres fra transistoren 814's kollektor gennem modstanden 812 til kondensatoren 821.

F.eks. giver værdier af modstandene 812 og 811 på hhv.

16000 ohm og 20000 ohm en vægtningsfaktor på 4/5, dvs. 16/-30 20, hvilket betyder, at kondensatoren 821, når begge tran sistorerne 813 og 814 drives til ledning i samme tidsinterval, vil oplades med kun 4/5 af den hastighed, hvormed den aflades, hvilket giver en negativ nettospænding ved transistoren 831's basis i 'forhold til transistoren 834's basis-35 spænding.

o 147028 26

En "i synkronisme"-afgørelse af subtraktions- og integrationskredsløbet, transistorerne 813, 814, 831, 832, 833 og 834 og disses tilhørende komponenter bevirker at transistorerne 831 og 832 bliver ledende. Som følge heraf 5 er transistorerne 856 og 851 og zenerdioden 855 ikke-ledende i det interval, hvori "i synkronisme"-beslutningen af kom-paratortransistorerne 851 og 852 udspørges ud af beslutningskredsløbet.

Eftersom klemmen C i fig. 2 under udspørgningsinter-10 vallet får påtrykt en positiv spænding i forhold til jord, bølgeformen 510, bliver transistorerne 863 og 864 ledende .og transistoren 862 ikke-ledende. Da også transistoren 851 er ikke-ledende, opstår der ved dens kollektor en positiv spænding, der bevirker gennembrud af zenerdioden 865 og til- 1.5 bagestilling af arbejdsmådehukommelsesmultivibratoren, der er stillet af signalet 530, der er ført fra portkredsløbet 53 i fig. 2 til transistoren 877's basis som tidligere forklaret. Tilbagestillingen af arbejdsmådehukoramelsesmultivi-bratoren får transistoren 877's kollektorelektrode til at 20 vende tilbage til en positiv spænding og bevirker at transistoren 882 gøres ledende, transistoren 884 gøres ikke-ledende, og transistoren 884's kollektorspænding hæves til hindring af tilbagestilling gennem OG-porten 88 i fig. 2 omfattende transistorerne 882 og 884. En "ude af synkroni-25 sme"-afgørelse af subtraktion- og integrationskredsløbet bevirker, at transistorerne 834 og 833 bliver ledende. Som resultat af denne "ude af synkronisme"-afgørelse leder transistorerne 856 og 851 og dioden 855. Transistoren 851's kollektor ligger derfor under udspørgningsintervallet tilstræk-30 kelig lavt til, at der ikke optræder noget gennembrud i dioden 865's spærreretning. Der er således intet efterfølgende tilbagestillingssignal, efter at indstillingssignalet 535 er ført til transistoren 877's basis, og arbejdsmådehukom-melsesmultivibratoren 87 i fig. 2 forbliver i en arbejds-35 måde "ude af synkronisme" eller "søgning", transistoren 877's kollektor og følgelig transistoren 882's basis forbliver på en lav spænding, og transistoren 882 er spærret.

147028 27 o

Ankomsten ved klemmen A i fig. 2 af det næste signal, der har tilstrækkelig varighed til at hindre tælleren 72 i at blive tilbagestillet i tilstrækkelig lang tid til at bevirke, at begge transistorerne 732 og 733 spærres, be-5 virker at transistoren 884 bliver gjort ledende og fører et synkroniseringsopdaterings-tilbagestillingssignal til ELLER--porten 52 i fig. 2.

Claims (9)

0 147028 Patentkrav.

1. Synkroniseringsanlæg, der er indrettet til at reagere på første ydre synkroniseringssignaler (32) med fast varighed og gentagelsesfrekvens fra en første kilde 5 (14,16) for ydre synkroniseringssignaler og på andre ydre signaler (37) fra en anden signalkilde (16), hvilke andre ydre signaler står i et heltalligt frekvensforhold til de første ydre signaler, hvilket synkroniseringsanlæg omfatter 10 a) tilbagestillelige tælleorganer (50), der er forbundet med den anden signalkilde (16) og indrettet til at tælle de andre signaler (37) og til ud fra disse at frembringe første indre signaler (530) ved en første udgangsklemme (OG-porten 53) og andre indre forudsigel-15 sessignaler (810) ved en anden udgangsklemme, idet bå de de første og de andre indre signaler har samme frekvens som det første ydre synkroniseringssignal, hvilke tilbagestillelige tælleorganer (50) er indrettet til at kunne tilbagestilles af de første indre signaler 20 (530), idet de indre forudsigelsessignaler (810) har en forudsigelsesinterval-varighed, der er i hovedsagen lig med varigheden af de første ydre synkroniseringssignaler (32), samt b) en sammenfalds-port (62) med én indgangsklemme forbun-25 det med den første kilde (14,61) for ydre synkronise ringssignaler (32) og en anden indgangsklemme forbundet med de tilbagestillelige tælleorganers (50) anden udgangsklemme, hvilken sammenfaldsport (62) er indrettet til at reagere på sammenfald af det indre forudsi-30 gelsessignal (810) og de ydre synkroniseringssignaler (32) og ud fra dette på sin udgangsklemme at frembringe et tredje indre signal (620) svarende til tilstedeværelsen eller fraværelsen af det første ydre synkroniseringssignal (32) under det indre forudsigelsesinter-35 val (810), kendetegnet ved 0 147028 c) en integrator (83) med en opladningstid, der er i alt væsentligt lig med det ydre synkroniseringssignals (32) varighed, og med en første indgangsklemme forbundet med sammenfaldsportens (62) udgangsklemme, og indrettet til 5 at reagere på det tredje indre signal (620) og ud fra dette frembringe et fjerde signal, der svarer til tids--integralet af det tredje indre signal under det indre forudsigelsessignals (810) interval, til at angive tilstedeværelsen eller fraværet af de første ydre synkro-1° niseringssignaler (32) under det indre forudsigelses interval (810) , d) arbejdsmåde-omskifterorganer (88,52), der er forbundet med den første kilde (14,61) for første ydre synkroniseringssignaler (32) og med de tilbagestillelige tælle- 15 organer (50), e) første overføringsorganer (85,86,87), der er forbundet med integratoren (83) og med arbejdsmåde-omskifteorganerne (88.52) , til at overføre integratorens (83) udgangssignal til en indgangsklemme på arbejdsmåde-omskifteor- 20 ganerne (52,88), samt f) en sådan indretning, at arbejdsmåde-omskifteorganerne (88.52) reagerer på integratorens (83) udgangssignal ved at overføre det første ydre synkroniseringssignal (32) til de tilbagestillelige tælleorganer (50) til til- 25 bagestilling af disse, når integratorens (83) udgangssignal angiver fraværet af det første ydre synkroniseringssignal (32) under det indre forudsigelsesinterval (810) .

2. Synkroniseringsanlæg ifølge krav 1, kende-30 tegnet ved, at de første overføringsorganer (85,86,87) omfatter en anden eksempieringsport (86) med en første indgangsklemme forbundet med integratorens (83) udgangsklemme og en anden indgangsklemme forbundet til at modtage et udgangssignal fra de tilbagestillelige tælleorganer 35 (50), og med en udgangsklemme forbundet med arbejdsmåde-om skifteorganerne (88,52) og indrettet til at reagere på integratorens (83) udgangssignal under en forud bestemt 0 147028 del af de indre synkroniseringssignalers periode.

3. Synkroniseringsanlæg ifølge krav 2, kendetegnet ved en sådan indretning, at det første indre signal (530) har en kortere varighed end det første ydre sig- 5 nal (32), og at det første indre signal (530) optræder nær ved afslutningen af det andet indre forudsigelsesinterval (810), hvorved eksempleringen af det nævnte fjerde, integrerede signal fra integratoren (83) optræder nær ved afslutningen af det andet indre forudsigelsesinter-10 val (810) til at frembringe en spænding, der angiver tilstedeværelsen eller fraværet af det første ydre synkroniseringssignals (63) impulser under det indre forudsigelsesinterval .

4. Synkroniseringsanlæg ifølge krav 2 eller 3, 15 kendetegnet ved, at de første overføringsorganer (85,86,87) omfatter en komparator (85,865), der er forbundet mellem integratorens (83) udgangsklemme og en indgangsklemme på eksempleringsporten (85), hvorved det nævnte fjerde, integrerede signal sammenlignes med en re- 20 ferencetærskel (865) til frembringelse af et femte signal, der angiver tilstedeværelsen eller fraværet af det ydre synkroniseringssignal (32) under det indre forudsigelsesinterval .

5. Synkroniseringsanlæg ifølge krav 1, kende-25 tegnet ved, at integratoren (83) omfatter en integrationskondensator (821) forbundet med en reference-opladningsstrømkreds (810,811,813) og med en afladningskreds (620,812,814), idet afladningskredsen er forbundet med integratorens (83) nævnte første indgangsklemme for 30 at styres af det tredje indre forudsigelsessignal (620), hvorved afladningen af integrationskondensatoren (821) bestemmes af tilstedeværelsen eller fraværet af det første ydre synkroniseringssignal (32) under det andet indre forudsigelsessignal (810) .

6. Synkroniseringsanlæg ifølge krav 5, k ende- tegnet ved, at reference-opladningsstrømkredsen O 147028 (810,811,813) er forbundet med de tilbagestillelige tælleorganers (50) nævnte anden udgangskiemme for at styres deraf, hvorved reference-opladningsstrømmen styres af varigheden af det andet indre forudsigelsessignal (810) .

7. Synkroniseringsanlæg ifølge krav 6, kende tegnet ved, at reference-opladningsstrømkredsen (810, 811, 813) og afladningskredsen (620,812,814) er således vægtet i forhold til hinanden, at strømledning af samme varighed gennem reference-opladningsstrømkredsen 10 og afladningskredsen resulterer i en ændring af integra-torens (83) energi-tilstand.

8. Synkroniseringsanlæg ifølge krav 7, kendetegnet ved, a) at reference-opladningsstrømkredsen (810,811,813) om- 15 fatter en portstyret opladningsstrømkilde, der omfat ter en halvleder-kobler (813) og en modstand (811) forbundet mellem en referencepotentialkilde (V) og integrationskondensatoren (821), og b) at afladningskredsen (620,812,814) omfatter en halv- 20 leder-kobler (814) forbundet mellem en referencepoten tialkilde (stel) og integrationskondensatoren (821).

9. Synkroniseringsanlæg ifølge krav 2, kendetegnet ved, at de første overføringsorganer (85,86,87) omfatter en bistabil multivibrator (flip/flop) (872-877) 25 med en sætteindgangsklemme forbundet med de tilbagestillelige tælleorganers (50) nævnte første udgangsklemme (OG-porten 53) og med en sletteindgangsklemme forbundet over eksempleringsporten (86) med integratorens (83) udgangsklemme, indrettet til at reagere på det første indre 30 signal (530) og det til det tredje indre signals (620) tidsintegral svarende fjerde signal, og med en udgangsklemme (877's kollektor) forbundet med arbejdsmåde-om-skifteorganerne (88,52) til ud fra det første indre signal (530) og det fjerde indre signal at frembringe et arbejds-35 måde-styresignal svarende til tilstedeværelsen eller fraværet af de første ydre styresignaler (32) under det andet indre forudsigelsessignal (810) for derved at gøre