DK147749B - Automatisk forstaerkningsreguleringskredsloeb til en fjernsynsmodtager - Google Patents

Description

o i 147749

Opfindelsen angår et automatisk forstærkningsreguleringskredsløb til en fjernsynsmodtager, hvilket kredsløb er af den i krav l's indledning angivne art.

I en fjernsynsmodtager er det ønskeligt, at au-5 tomatiske forstærkningsreguleringskredsløb 6- det følgende betegnet som AGC-kredslØb) - ligesom synkroniseringssig-nalseparatorkredsløb - er i stand til at fungere upåklageligt med modtagne signaler, selv om disse indeholder betydelige støjkomposanter. Det er også ønskeligt, at et 10 AGC-kredsløb er indrettet således, at modtagerradiofrek-vensforstærkeren ved signaler, der modtages ved lavt niveau, arbejder med maksimal forstærkning, og forstærkningsreguleringen kun påføres mellemfrekvensforstærkeren, mens det ved indgangssignaler med højere niveau er ønskeligt 15 også at regulere radiofrekvensforstærkerens forstærkning (dvs. tilvejebringe en RF-AGC-forsinkelse). Endvidere, hvor der i farvefjernsynsmodtagere findes indre organer til fremstilling af et slukningsraster eller en smal vandret linie på billedfremvisningsudstyret til prøve- eller 20 trimningsformål, er det en fordel,at videosignalerne under sådanne prøveforløb forhindres i at nå frem til fremvisningsudstyret.

Der kendes talrige kredsløb, der er udformet med henblik på at forhindre; at forstærkningsreguleringen og 25 synkroniseringen påvirkes af støjimpulser. Navnlig sådanne støjimpulser, som overskrider synkroniseringsimpulsernes spidser, kan medføre en kraftig forringelse af disse funktioner. Således er det f.eks. fra US-PS nr. 3.182.122 kendt at anvende et støj-inverterkredsløb, der vender 30 polariteten på de støjimpulser, der overskrider synkroniseringsimpulsernes spidser, og derpå anvender disse til "slukning" af selve støjimpulserne. Et lignende kredsløb kendes fra US-PS nr. 3.182.123. Ifølge GB-PS nr. 1.033.598 bestemmes tærskelværdien for den støj, der skal "slukkes", 35 ved hjælp af en særlig triode over dennes anodespænding.

O

147749 2

Det er opfindelsens formål at forbedre kredsløbets ufølsomhed overfor signalforstyrrelser, navnlig ved at gøre referenceværdierne for reguleringens indkobling og for synkroniseringssignalseparatorkredsløbets drift 5 uafhængige af forstyrrelser, uden at der kræves særskilte indstillinger for reguleringsspændingen og støjtærskelværdien.

Det angivne formål opnås ved et kredsløb, der er ejendommeligt ved den i krav l's kendetegnende del angivne 10 udformning og indretning.

Ved denne udformning opnås, at reguleringskredsløbet, støjtærskelorganerne og videosignalkilden er intimt knyttet til hinanden gennem et særligt forspændingskredsløb, hvad der medfører en bedre ufølsomhed overfor 15 signalforstyrrelser, idet synkroniseringsimpulsernes spidsværdi navnlig holdes på et spændingsniveau, der ligger tæt på støjtærskelværdien. Denne tilstand bibeholdes uafhængigt af eventuelle variationer i driftsspændingen eller omgivelsernes temperatur, eftersom forspændingerne, der 20 aftages fra den fælles spændingsdeler, ikke kan ændre ' sig i forhold til hinanden. Da det ikke længere er nød vendigt at foretage særskilte justeringer af reguleringsspændingstærsklen Og støjtærsklen, bliver eftersynsarbejdet mindre krævende, og kredsløbets pålidelighed for-25 øges.

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningen, der delvis som blokdiagram viser et fjernsynskredsløb omfattende et automatisk forstærkningsreguleringskredsløb ifølge opfindelsen.

30 Gennem en antenne 10 modtages udsendte radio frekvensfjernsynssignaler og føres til en radiofrekvens-tuner-forstærker 11.

RF-Tuner-forstærkeren 11 forstærker og omformer de modtagne RF-fjernsynssignaler til mellemfrekvenssig-35 naler. En felteffekttransistor (FET) 12 med to porte anvendes i RF-forstærkeren 11 til at forstærke de modtagne 1477 49 3

O

RF-signaler. Den ene port er indrettet til at modtage RF-signalerne, mens den anden port gennem en ledning 16 forsynes med et styresignal til ændring af forstærkningen i RF-tuner-forstærkeren 11. Mellemfrekvenssignaler, 5 der frembringes i RF-tuner-forstærkeren 11, føres til en mellemfrekvensforstærker 15, hvor de forstærkes til et ønsket niveau til overførsel til et lydanlæg 18 i fjernsynsmodtageren og til en videodetektor 19. Lydanlægget 18 omsætter lydsignalkomposanterne i mellemfrekvenssignalet 10 til forstærkede audiosignaler, som føres til højttaleren 9.

I videodetektoren 19 frembringer en diode 20 ud fra de tilførte mellemfrekvenssignaler videosignaler over en modstand 21. Dioden 20 er polet til frembringelse af 15 videosignaler, hvis synkroniseringssignalspændingskompo-santer er mere positive end de tilhørende billedrepræsen-terende spændingskomposanter (dvs. positiv synkronisering).

Der findes egnede filternetværk 22 og 23 for at sikre, at kun de ønskede signalkomposanter uddrages. En spændings-20 deler, der omfatter modstande 30, 31 og 32, er forbundet mellem en potentialkilde, der er betegnet som +V^,, og en kilde med referencepotential (jord). Forbindelsespunktet mellem modstandene 31 og 30 er forbundet med forbindelsespunktet mellem modstanden 21 og filteret 23 for således 25 at holde videodetektoren 191 s udgangsklemme (dvs. forbindelsespunktet mellem filteret 22 og modstanden 21) på et forudbestemt jævnspændingspotential i forhold til jord. Modstandene 30 og 31's forbindelsespunkt er også forbundet med anoden i dioden 20 gennem en jævnstrømsvej, der 30 tilvejebringes af filteret 23.

En videoforstærkertransistor 35, der er forbundet med udgangsklemmen på videodetektoren 19, er anbragt i en kollektorjordet eller emitterfølger-opstilling for at frembyde en høj indgangsimpedans over for videodetektoren 35 19 og derved undgå at belaste dennes udgang og samtidigt tilvejebringe adskillelse. En emittermodstand 36 er for-

O

147749 4 bundet mellem jord og emitteren i transistoren 35 og tjener som lavimpedansudgang til drift af en farve- eller chrominanskanal 37, en forsinkelseskæde 39 med lav impedans sammenhørende med en luminanskanal og yderligere 5 kredsløb, som det skal forklares nedenfor. Chrominanskana-len 37 virker til adskillelse af farveinformationen fra den øvrige del af de detekterede sammensatte videosignaler. En farvesignalbehandler 38, der er forbundet med chrominanskanalen 37, behandler de tilførte signaler til 10 frembringelse af f.eks. farvedifferenssignaler. Earve- differenssignalerne føres til tilhørende styreelektroder i et billedreproducerende udstyr, såsom et skyggemaske-billedrør 41 med tre kanoner.

Et luminans- eller "Y"-kanalsignal, der repræsen-15 terer monochrom billedinformation, frembringes over modstanden 36 og forsinkes derpå i passende omfang af forsinkelseskæden 39. De forsinkede luminanssignaler forstærkes ved hjælp af en Y-drivforstærker 42, hvis udgang er forbundet med videodrivindstillingsorganer 40. Disse er 20 indrettet til at overføre luminanssignaler til de tilhørende elektroder, f.eks. katoderne, i billedrøret 41.

Der findes vandrette og lodrette afbøjningskredsløb 45 til levering af afbøjningsstrømme til et åg 43, der er tilknyttet billedrøret 41. Den vandrette afbøj-25 ningsdel af afbøjningskredsløbene 45 er også indrettet til at frembringe arbejdspotentialer af passende størrelse til billedrøret 41's behørige elektroder. Der findes en synkroniseringssignaludskiller 46 til at synkronisere afbøjningskredsløbene 45 med de modtagne signaler.

30 Videosignaler, der udvikles ved emitteren i video for stærker trans is toren 35, føres også gennem modstanden 50 til indgangen på synkroniseringssignaludskilleren 46.

Med synkroniseringsudskilleren 46 er der også forbundet et støjinverterende kredsløb, der omfatter en transistor 35 51, hvis emitter er forbundet med et referencepotential, såsom jord, og hvis kollektor er forbundet med indgangen 5 147749

O

på synkroniseringsudskilleren 46. Emitteren i videofor-stærkertransistoren 35 er også forbundet med anoden i en tærskeldiode 54. Katoden i tærskeldioden 54 er gennem modstanden 52 forbundet med forbindelsespunktet mellem 5 modstandene 31 og 32, der danner en del af reference-spændingsdeleren, der blev beskrevet i forbindelse med videodetektoren 19. En kondensator 55 er forbundet mellem katoden i dioden 54 og basis (indgangen) i transistoren 51. En modstand 56 danner en tilbageløbsvej til jord 10 for basis i transistoren 51. Kollektoren i transistoren 51 er forbundet med basis i en AGC-porttransistor 60 ved hjælp af en modstand 61.

Transistoren 60 tjener som en støjuimodtagelig AGC- eller automatisk forstærkningsreguleringsport, og 15 er forbundet med den tidligere beskrevne spændingsdeler 30, 31, 32, ved at dens emitter er forbundet med forbindelsespunktet mellem modstandene 31 og 32. En kondensator 65 er også forbundet med forbindelsespunktet mellem modstandene 31 og 32 og afkobler dette forbindelses-20 punkt til jord for vekselstrømssignaler. Basis i transistoren 60 er også forbundet med katoden i dioden 47, hvis anode er forbundet med spændingsforsyningen +VC gennem en modstand 48. Forbindelsespunktet mellem modstanden 48 og anoden i dioden 47 er forbundet med en kontakt på 25 en eftersynsomskifter 49, hvis funktion vil blive beskrevet senere.

AGC-Porttransistoren 60 ON/OFF-styres ved den vandrette afbøjningsfrekvens af en impulsbølgeform, der fås fra afbøjningskredsløbene 45 gennem en kondensator 30 70. Denne er forbundet med kollektoren i transistoren 60 gennem en diode 71. Et serie-RC-dæmpningsnetværk omfattende en modstand 73 og en kondensator 74 er forbundet med forbindelsespunktet mellem kondensatoren 70 og anoden i dioden 71. Dette forbindelsespunkt er gennem seriefor-35 bundne modstande 92 og 93 forbundet med en positiv potentialkilde +Vg. Forbindelsespunktet mellem modstandene 92

O

147749 6 og 93 er forbundet med en klemme på en filterkondensator 95, hvis anden klemme er forbundet med jord. Modstandene 92 og 93's forbindelsespunkt er også forbundet med anoden i en diode 96, som har Zeneregenskaber og er ind-5 rettet til i enhver retning (polaritet) at begrænse området for de AGC-signaler, som gennem ledningen 16 føres til radiofrekvensforstærkeren 11. Katoden i Zenerdioden 96 er forbundet med jord gennem en strømbegrænsende modstand 97, som også danner en del af en spændingsdeler, 10 der yderligere omfatter seriemodstandene 98 og 99, som er forbundet med den positive spændingsforsyning +V . Mod- v standene 98 og 99's forbindelsespunkt er forbundet med endnu en Zenerdiode 100, som er forbundet med jord, og leverer referencespændingen +VT, der føres til den tid-15 ligere nævnte spændingsdeler omfattende modstandene 30, 31 og 32.

Forbindelsespunktet mellem kondensatoren 70 og dioden 71 er gennem en modstand 76 forbundet med basis i en transistor 72, der tjener som forstærker for at opnå 20 et passende område for automatisk forstærkningsregulering på mellemfrekvens. Der føres arbejdsspænding til transistoren 72 gennem seriemodstandene 80 og 81, der er forbundet mellem spændingsforsyningen +V^ og kollektoren i transistoren 72. Kollektoren i transistoren 72 er for-25 bundet med dens basis gennem en parallelforbindelse af en modstand 83 og en kondensator 85. Der opnås en strømforspændingsindstilling til transistoren 72 ved hjælp af en modstandsspændingsdeler omfattende en modstand 86 og en variabel modstand 87 (betegnet som "indstilling af 30 radiofrekvens-AGC-forsinkelse"), der er forbundet mellem spændingsforsyningen og jord. Forbindelsespunktet mellem modstandene 86 og 87 er forbundet med basis i transistoren 72 gennem en strømbegrænsende modstand 90, hvilket alt sammen tjener til styring af transistoren 35 72's jævnstrømsforspænding.

O

7 147749

Kredsløbsfunktionen vil blive forklaret ved hjælp af et eksempel, idet der anvendes nogle typiske spændingsniveauer, som findes i typiske fjernsynsmodtagere. Videodetektoren 19 frembringer ved sin udgang et videosignal, 5 der har en synkroniseringssignalkomposant på et mere positivt niveau end de medfølgende billedrepræsenterende sig-nalkomposanter. Den typiske videodetektor 19 frembringer således et videosignal med en spids-til-spids-amplitude på 3 volt, et niveau, der normalt opretholdes ved AGC-10 -kredsløbets funktion, som skal beskrives i detaljer senere. Signalet på 3 volt fra spids til spids ved udgangen af videodetektoren 19 svarer til 85% modulation af den bærebølge, der føres til detektoren 19's indgang.

Dette normale videosignalniveau er overlejret på 15 et jævnspændingsniveau, der fås ved at forbinde forbindelsespunktet mellem modstanden 21 og filteret 23 med forbindelsespunktet mellem modstandene 30 og 31. Forbindelsespunktet mellem modstandene 30 og 31 holdes på f.eks.

2,3 volt ved hjælp af en Zenerdiode 100, der er forbun-20 det over spændingsforsyningen +V^. Under disse forhold ved detektoren 19 er hvidtniveauet for det 85% modulerede videosignal på 3 volt fra spids til spids tilnærmelsesvis +2,8 volt. Det maksimale udsving eller toppen af synkroniseringsspidsen (den mest positive del af synkroniserings-25 signalet) er tilnærmelsesvis +5,8 volt. Transistoren 35 holder, når den leder, tilnærmelsesvis 0,6 volt over sin basis-emittersamling, og der frembringes derfor en spidsspænding på ca. 5,2 volt ved emitteren i transistoren 35, og derfor på anoden i dioden 54, under synkroniserings-30 intervallet.

Som tidligere beskrevet er katoden i dioden 54 også henført til et punkt på spændingsdeleren 30, 31, 32, nemlig forbindelsespunktet mellem modstandene 31 og 32.

Spændingen i dette punkt holdes f.eks. på +4,6 volt. Det 35 bemærkes, at emitteren i AGC-porttransistoren 60 også er henført til dette punkt på spændingsdeleren og derfor også

O

147749 8 er forspændt ved +4,6 volt. Basis i transistoren 60 ligger - under antagelse af nul spændingsfald over modstandene 50 og 61 - på samme potential som emitteren i transistoren 35, hvilket er tilnærmelsesvis +5,2 volt under 5 synkroniseringsintervallet. Ved anvendelse af ovennævnte jævnstrømsniveauhenføring etableres der ledningstærskler, som sætter AGC- og synkroniseringsudskillelseskredsløbene i stand til at fungere i nærværelse af støj, uden at der kræves uafhængige AGC- og støjtærskelindstillinger.

10 Idet det antages, at dioden 54 er en silicium diode, må med de ovennævnte værdier spændingen mellem dennes anode og katode være tilnærmelsesvis 0,6 volt for at få den til at lede. Der kræves i hovedsagen samme spændingsfald over basis-emittersamlingen i transistoren 60 15 for at få denne til at lede. Eftersom den er forspændt på samme måde som basis-emittersamlingen i transistoren 60, leder dioden kun i den del af spidsen af synkroniseringssignalerne, som overstiger 5,2 volts amplitude. Støjimpulser over denne amplitude og derfor over sådanne "syn- 20 kroniseringsspidser" overføres af kondensatoren 55 til basis i en støjinverteringstransistor 51. Denne kræver imidlertid også en basis-emitter-spænding på +0,6 volt for at lede. Derfor frembringer støjimpulser, der overskrider synkroniseringsspidserne med mindst basis-emit-25 terledningsspændingen (0,6 volt) i transistoren 51, inverterede støjimpulser ved kollektoren i transistoren 51, dvs. ved forbindelsespunktet mellem modstandene 50 og 61. For et videosignal, der har synkroniseringsspidser på 5,8 volt ved udgangen af detektoren 19, er støjtærsk- 30 len således for inverteringstransistoren 51 tilnærmelsesvis +6,4 volt. Støjimpulser over dette niveau får transistoren 51 til at lede og til ved forbindelsespunktet mellem modstandene 50 og 61 at frembringe negative impulser, der standser de positive støjimpulser, der over-35 føres fra emitteren i transistoren 35. AGC-transistoren 60 og synkroniseringsudskilleren 46 er derfor beskyttet 9 147749

O

imod overdreven støjgene ved hjælp af transistoren 51 og dens tilhørende komponenter. Under de ovennævnte signalbetingelser vil AGC-transistoren 60 kun lede ved synkroniseringsspidserne på 5,2 volt.

5 Støjtærsklen for støjinverteren kan reduceres yderligere og bringes nærmere til synkroniseringsspidsniveau ved at der som dioden 54 anvendes en germaniumdiode, som har lavere ledningsfald fra anode til katode end den ovenfor beskrevne siliciumdiode.

10 Eftersom støjimpulserne er vekselstrømskoblet til transistoren 51, forhindres sletning af synkronisering fra video under kortvarige AGC-fænomener. Det er muligt under tilstande med kraftig støj, at transistoren 51's støj-tærskel ændres ved at ladningen opretholdes over konden-15 satoren 55. Denne virkning kan formindskes væsentligt ved at tilføje en ikke vist seriemodstand i emitterkredsløbet for transistoren 51 eller ved at anbringe en passende, ikke vist modstand i serie med dioden 54.

I ovenstående beskrivelse var det forudsat, at 20 AGC-kredsløbet holder amplituden af de sammensatte videosignaler ved udgangen af videodetektoren 19 konstant på 3 volt fra spids til spids for et bredt variationsområde af amplituden af det modtagne radiofrekvenssignal. AGC--kredsløbet opretholder den ønskede i hovedsagen konstan-25 te amplitude på udgangen af detektoren 19 ved at tilvejebringe to AGC-spændinger, der har forskellige variationsområder og forskellige samtidige værdier, hhv. for radio-frekvenstuner-forstærkeren 11 og mellemfrekvensforstærkeren 15. Når signaler med lavt niveau føres til radiofrek-30 vensforstærkeren 11, er det ønskeligt at køre forstærkeren 11 med maksimal forstærkning, mens mellemfrekvensforstærkerens forstærkning varieres. Når radiofrekvensindgangssignalet overskrider et forudbestemt tærskelniveau, der er bestemt af modtagerens støjegenskaber, er AGC-35 -kredsløbet indrettet til at variere forstærkningen i radiofrekvensforstærkeren 11 med kun lille ændring af mel- 147749 10 o lemfrekvensforstærkeren 15's forstærkning. Forstærkningsstyringen af radiofrekvensforstærkeren 11 forhindrer i dette tilfælde overstyring af blanderen, hvad der ville bevirke krydsmodulation og forvrængning i det hele taget.

5 Ved indgangssignaler med særligt højt niveau forspændes radiofrekvensforstærkeren 11 til afskåren tilstand og AGC--kredsløbet ændrer igen kun mellemfrekvensforstærkeren 15's forstærkning.

Måden, hvorpå AGC-kredsløbet fungerer, skal nu 10 beskrives for de forhold, hvor indgangssignalniveauet til radiofrekvensforstærkeren 11 er lavt, dvs. af størrelsesordenen 100 mikrovolt. Det antages også, at den samlede forstærkning i radiofrekvensforstærkeren 11 og mellemfrekvensforstærkeren 15 til at begynde med er for lille til 15 at frembringe det nominelle videosignal på 3 volt fra spids til spids ved udgangen af detektoren 19.

Som tidligere omtalt holdes emitteren i AGC-port-transistoren 60 på +4,6 volt. Eftersom detektoren 19*s udgangsignal er mindre end de nominelle 3 volt fra spids 20 til spids, forsynes basis i AGC-porttransistoren 60 med et videosignal, der har synkroniseringsspidser ved et lavere niveau end de +5,2 volt, der kræves for at starte ledningen. Transistoren 60 holdes derfor i afskåret tilstand også under synkroniseringsintervallet, når positi-25 ve impulser, der uddrages fra afbøjningskredsløbet 45, tilføres gennem kondensatoren 70.

Hvad angår radiofrekvensforstærkeren 11, er det under disse forhold ønskeligt at opretholde maksimal forstærkning. På dette tidspunkt er dioden 96 forspændt 30 i lederetningen ved hjælp af den positive spændingsfarsyning +Vg og modstanden 93. Radiofrekvens-AGC-spændin-gen over kondensatoren 95 er bestemt af den i hovedsagen faste referencespænding, der er tilvejebragt ved forbindelsespunktet mellem modstandene 97 og 99. Spændingen i 35 dette forbindelsespunkt er en forudbestemt del af den i hovedsagen faste spænding over Zenerdioden 100 og er 1477A9 11 o valgt f.eks. lig med +6,0 volt. Eftersom dioden 96 er forspændt i gennemgangsretningen, dvs. med +0,7 volt fra anode til katode, holdes spændingen over kondensatoren 95 under disse forhold på +6,7 volt. Felteffekttransisto-5 ren 12 i radiofrekvensforstærkeren 11 er indrettet til at give den størst mulige forstærkning for denne radio-frekvens-AGC-udgangsspænding.

Variabel forstærkningsstyring tilvejebringes under disse forhold ved hjælp af en varierende mellemfrek-10 vens-AGC-spænding, der føres til mellemfrekvensforstærkeren 15 ved hjælp af transistoren 72 på følgende måde.

De positive impulser, der frembringes af afbøjningskredsløbet 45, er som nævnt ovenfor ude af stand til at starte ledningen i AGC-porten 60, og har heller ikke nogen virk-15 ning på transistoren 72 (dvs. kondensatoren 85 virker som filter for ON/OFF-styreimpulserne).

Ledningsgraden i transistoren 72’s udgangskredsløb (modstandene 80, 81) afhænger af basisstrømmen> der føres til transistoren 72. Basisstrømmen afhænger på sin 20 side af den basisforspænding, der udledes fra kombinationen af modstandene 86 og 87, der er forbundet med spændingsforsyningen +V^, modstandene 92 og 93, der er forbundet med spændingsforsyningen +νβ, og kondensatoren 70's ladningstilstand. Under de omtalte forhold med lavt 25 radiofrekvenssignalindgangsniveau, dvs. 100 mikrovolt, og utilstrækkelig kredsløbsforstærkning til at frembringe det nominelle signalniveau ved udgangen af videodetektoren 19, frembringer transistoren 72 en forholdsvis stor udgangsstrøm, som på sin side frembringer en forholdsvis 30 lav mellemfrekvens-AGC-spænding ved modstandene 80 og 81's forbindelsespunkt.

Mellemfrekvensforstærkeren 15 er indrettet således, at en forholdsvis lille AGC-spænding svarer til forholdsvis stor forstærkning i mellemfrekvensforstærkeren 35 15, dvs. transistoren i mellemfrekvensforstærkeren 15 betjenes på fremskudt AGC-måde. Videoniveauet ved udgan-

O

147749 12 gen af detektoren 19 forøges derfor, indtil det nominelle niveau på 3 volt fra spids til spids er nået. Hvis niveauet af det videosignal, der er tilgængeligt ved udgangen af detektoren 19, er større end 3 volt fra spids 5 til spids, vil der blive frembragt et videosignal ved basis i transistoren 60 med synkroniseringsspidser ved et højere positivt potential end normalt. Når den positive vandrette styreimpuls optræder, drives transistoren 60 derfor til ledning og frembyder en lavimpedanset lad-10 ningsvej til kondensatoren 70 gennem dioden 71. Kondensatoren 70 oplades, så at dens med modstanden 92 forbundne klemme antager en negativ spænding i forhold til den klemme, der er forbundet med afbøjningskredsløbet 45.

Resultatet er, at basisdrivstrømmen til transistoren 72 15 formindskes, ledningen i transistoren 72 aftager, mellem-frekvens-AGC-udgangsspændingen aftager for således vensforstærkeren 15's forstærkning tiltager for således at genoprette det nominelle niveau på 3 volt fra spids til spids ved udgangen af detektoren 19.

20 De ovenfor beskrevne driftsforhold gælder for alle radiofrekvensindgangssignalniveauer op til et niveau, der er bestemt ved indstillingen af radiofrekvens-AGC--forsinkelsesmodstanden 87. Indstillingen af denne modstand bestemmer forstærkningskarakteristikkerne for mel-25 lemfrekvens-AGC-transistoren 72 og bestemmer derfor det indgangssignalniveau, ved hvilket radiofrekvens-AGC-kreds-løbet begynder at ændre modtagerforstærkningen. Ved indstilling af modstanden 87 til den maksimale værdi er transistoren 72 forspændt til maksimal ledning (minimal 30 forsinkelse), mens transistoren 72 ved minimal modstandsværdiindstilling er forspændt til minimal ledning (maksimal forsinkelse). I praksis er modstanden 87 indstillet således, at forstærkningen i radiofrekvensforstærkeren 11 for et nominelt radiofrekvensindgangssignalniveau (dvs.

35 500 mikrovolt) er tilstrækkelig til at frembringe et støj frit billede på billedrøret 41. Det kan forventes, at der

O

147749 13 også kan opnås støjfri billeder ved lavere indgangssignalniveauer, medmindre forstærkningen i radiofrekvensforstærkeren 11 er på sin maksimalværdi for det ovenfor valgte indgangssignalniveau.

5 Når radiofrekvensindgangssignalniveauet overskri der den forudbestemte tærskelværdi, der er etableret ved indstilling af radiofrekvens-AGC-forsinkelsesmodstanden 87, bringes radiofrekvens-AGC-udgangsspændingen til at variere på følgende måde. I dette tilfælde er spændingen, 10 der frembringes ved forbindelsespunktet mellem kondensatoren 70 og modstanden 92 tilstrækkelig lav (eller kan i virkeligheden være negativ) til, at dioden 96 ikke længere holdes i sin i gennemgangsretningen ledende tilstand. Spændingen over kondensatoren 95 holdes derfor 15 ikke længere på referencen +6,7 volt som ovenfor beskrevet, men aftager i stedet (bliver eventuelt negativ), når radiofrekvensindgangssignalniveauet vokser.

Dioden 96 virker under disse forhold som en i spærreretningen forspændt diode (dvs. høj impedans).

20 Ændringer i radiofrekvensindgangssignalniveauet frembringer forbigående ændringer i detektoren 19's udgangssignal. Disse variationer i udgangssignalet fra detektoren får AGC-porten 60 til at lede mere eller mindre, når dens indgangsniveau tiltager eller aftager, og derved 25 oplades kondensatoren 70 hhv. mere eller mindre i løbet af synkroniseringstiden. Kondensatoren 70's ladningstilstand afspejles i den spænding, der frembringes over radiofrekvens-AGC-udgangskondensatoren 95 under disse forhold (dvs. dioden 96 forspændt i spærreretningen).

30 Spændingen over kondensatoren 95 varierer mellem en positiv spændingsgrænse (dvs. +6,7 volt svarende til maksimal radiofrekvensforstærkning) og en negativ grænse (dvs.

-4,7 volt svarende til minimal radiofrekvensforstærkning) over det område for indgangssignalniveauer, ved hvilken 35 forstærkningen i radiofrekvensforstærkeren ændres. I den største del. af dette område for indgangssignalniveauerne.

O

14 147749 holdes forstærkningen i mellerafrekvensforstærkeren 15 i hovedsagen konstant eller ændres kun lidt.

Ved det punkt, hvor radiofrekvensindgangssignal-niveauet er tilstrækkeligt til at frembringe en radio-5 frekvens-AGC-udgangsspænding på -4,7 volt over kondensatoren 95, bringes dioden 96 til at arbejde i sit Zener-område og begrænser den negative spænding, der føres til radiofrekvenstuneren 11. Som tidligere bemærket, holdes spændingen ved katoden i Zenerdioden 96 på et niveau på 10 +6,0 volt. For at begrænse det negative udsving over kon densatoren 95 til -4,7 volt, er dioden 96 derfor valgt til at tilvejebringe Zenerbegrænsning, når dens spænding fra anode til katode er -10,7 volt. Felteffekt-transis-toren 12 beskyttes imod spærrespændingssammenbrud ved 15 hjælp af dioden 96's Zenervirkning. Forstærkningsstyringen føres ved dette signalniveau til mellemfrekvens-AGC--transistoren 72, der fungerer som i det første tilfælde.

I den viste udførelsesform er en transistors ba-sis-emittersamling anvendt til Zenerdioden 96 for at op-20 nå en skarp Zenerkarakteristik eller en brat forøgelse af strømmen i spærreretningen ved den fastlagte spærrespænding på 10,7 volt. Det har vist sig, at basis-emit-tersamlingen i visse transistortyper udviser skarpere Zenerkarakteristikker end tilsvarende dioder, der er 25 fremstillet specielt til Zenerfunktion. Skarpheden af

Zenerkarakteristikken står i forbindelse med skarpheden af radiofrekvens-AGC-karakteristikken og er ønskelig for at forbedre kredsløbsydeevnen. Endvidere kan en transistor med ikke forbunden kollektor være mere økonomisk end 30 en Zenerdiode.

Der kan opnås forskellige spændingsniveauer under forskellige driftsbetingelser inden for de ovenfor beskrevne ydergrænser, og følgelig foreligger der en AGC-styring med et passende område til både radiofrekvens-35 og mellemfrekvenstrinene. Til de ovenfor beskrevne driftsbetingelser er værdierne af kredsløbets komponenter valgt

O

15 147749 således, at emitteren i transistoren 60 og videodetektoren er forspændt ved hjælp af den spændingsdeler, der omfatter modstandene 30, 31 og 32, for at gøre de ovenfor beskrevne AGC-styringsområder i stand til at holde 5 udgangssignalet på videodetektoren på 3 volt fra spids til spids ved 85% bærebølgemodulation.

En anden anvendelse af den ON/OFF-styrede AGC--transistor 60 er mulig under eftersyn eller afprøvning af farvefjernsynsmodtagere, hvori opfindelsen anvendes.

10 Under sådanne arbejder er det ønskeligt at frembringe et tomt raster på billedrøret 41's skærm, så farvetemperaturen kan justeres. Dette arbejde kræver da fjernelse af videoinformationen fra rasteret for at tillade en sådan justering. Desuden skal videoinformationen også bortskaf-15 fes i modtagere, der har en eftersynsomskifterstilling, hvori den lodrette afbøjning er sat ud af funktion for at tillade indstilling af billedrørets skærmgitterspæn-ding til opnåelse af den optimale afskæringsforspænding. Videoinformationen kan forhindres i at nå billedrøret ved 20 at nedsætte radiofrekvens- og/eller mellemfrekvensforstærkningen for at reducere videosignalet til nul ved udgangen af den anden detektor. Den ON/OFF-styrede AGC--transistor 60 er styret til at foretage denne forstærkningsreduktionsfunktion. En diode 47, hvis anode er for-25 bundet med en positiv spændingskilde +VC gennem en modstand 48, og hvis katode er forbundet med basis i AGC--transistoren 60, er under normal modtagerfunktion forbundet med jord ved hjælp af et første par kontakter på en "eftersyn" omskifter 49. Dioden 47 er på dette tids-30 punkt forspændt med en spænding i spærreretningen og tillader transistoren 60 at fungere normalt. Når eftersynskontakten 49 stilles i en eftersynsstilling svarende til fremtrædelsesformen med sammenbrudt raster eller tomt raster, fjernes jordingen fra dioden 47's anode, og dio-35 den 47 blivér forspændt i gennemgangsretningen. Strømmen, der føres gennem modstanden 48 og dioden 47, får transis-

O

147749 16 toren 60 til at lede ud over mætningsniveauet. Derfor formindskes forstærkningen i både radiofrekvenstuneren 11 og mellemfrekvensforstærkeren 15 som ovenfor beskrevet således, at der ikke frembringes noget videoudgangs-5 signal fra detektoren 19. Den basisstrøm, der tilvejebringes til transistoren 60, er bestemt af spændingsforsyningen +V^ og størrelsen af modstanden 48 og tjener også til at hæve spændingen ved detektoren 19. Den sidstnævnte virkning viser sig, når strømmen flyder gennem 10 basis-emittersamlingen i transistoren 60 og til jord gen nem modstandene 31 og 30 i spændingsdeleren. Denne strøm hæver da jævnspændingspotentialet ved videodetektoren fra 2,3 volt som ovenfor beskrevet til tilnærmelsesvis 3,7 volt, som er et niveau mellem sort og hvidt. På den-15 ne måde er lysstyrken af det tomme raster på forsiden af billedrøret sammenlignelig med den lysstyrke, der opnås under normal funktion. Hvis transistoren 60 blot var mættet som i tilfældet ved normal funktion med styring til lav forstærkning, ville spændingen ved spændingsdeleren 20 være i hovedsagen upåvirket og følgelig frembringe et "hvidere end hvidt" raster i fraværelsen af videosignaler ved udgangen af den anden detektor 19. I et i praksis opbygget kredsløb, der fungerer i overensstemmelse med de beskrevne principper, er komponentværdierne føl-25 gende:

Modstand 30 390 ohm

Modstand 31 390 ohm

Modstand 32 1.800 ohm 30 Modstand 36 1.000 ohm

Modstand 48 3.900 ohm

Modstand 50 470 ohm

Modstand 52 10.000 ohm

Modstand 61 1.000 ohm 35 Modstand 73 68.000 ohm

Modstand 76 1.000.000 ohm 147749 17 o

Modstand 80 3.300 ohm

Modstand 81 1.500 ohm

Modstand 83 150.000 ohm

Modstand 86 270.000 ohm 5 Modstand 87 20.000 ohm variabel

Modstand 90 22.000 ohm

Modstand 92 1.000.000 ohm

Modstand 93 3.300.000 ohm

Modstand 97 2.200 ohm 10 Modstand 98 220 ohm

Modstand 99 3.300 ohm

Kondensator 55 0,01 μΈ

Kondensator 65 20 jxF

Kondensator 70 820 pF

15 Kondensator 74 0,027 ;xF

Kondensator 85 0,068 ^xF

Kondensator 95 0,18 ^iF

Transistor 35 SE1002

Transistor 51 2N3646 20 Transistor 60 2N3440

Transistor 72 2N3565

Diode 54 Silicium FD 100

Diode 71 FD 222

Diode 96 Basis-emitter-samlingen i 25 SE4002 eller 10,8 v. Zener

Diode 100 15 volt Zener +VC +30 volt +VT +15 volt +Vn +155 volt

Claims (6)

1477 4 9 O Patentkrav.

1. Automatisk forstærkningsreguleringskredsløb til anvendelse i en fjernsynsmodtager, der har en kilde (19) 5 for sammensatte fjernsynssignaler omfattende signalkompo- santer, der er repræsentative for billedluminansen, og regelmæssigt tilbagevendende synkroniseringssignalkompo-santer, der i amplitude strækker sig ud over de nævnte sig-nalkomposanter, der repræsenterer billedluminansen, hvilket 10 kredsløb omfatter a) automatiske forstærkningsreguleringsorganer (60), der er forbundet med kilden (19) for sammensatte signaler for at holde synkroniseringssignalkomposanterne på et i hovedsagen fast niveau, 15 b) støjtærskelorganer (54), der er forbundet med kilden (19) for sammensatte signaler og reagerer på støjkom-posanter, der overskrider det nævnte faste niveau med et forudbestemt beløb, og c) en spændingsdeler (30, 31, 32) omfattende et antal re- 20 sistive elementer, der er koblet i en enkelt serievej mellem en første klemme, der er indrettet til at tilsluttes en kilde for stabilt arbejdspotential (VT), og en anden klemme forbundet med et punkt med referencepotential , 25 kendetegnet ved, d) organer forbundet med et første punkt på spændingsdel-eren (30, 31, 32) til levering af en første fast referencespænding til kilden (19) for sammensatte signaler og til levering af faste referencespændinger, der 30 fås på spændingsdeleren (30, 31, 32), til støjtærskel- organerne (54) hhv. de automatiske forstærkningsreguleringsorganer (60) på en sådan måde, at spændingsdeleren (30, 31, 32) tilvejebringer en fælles forspændings- og strømvej for kilden (19) for sammensatte sig-35 naler, de automatiske forstærkningsreguleringsorganer 147749 O (60) og støjtærskelorganerne (54) til etablering af det faste niveau, samt e) organer (51) til at forbinde støjtærskelorganerne (54) med de automatiske forstærkningsreguleringsorganer 5 (60) hhv. fjernsynsmodtagerens synkroniseringssignal- separatorkredsløb (46).

2. Automatisk forstærkningsreguleringskredsløb ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den første referencespænding på spændingsdeleren (30, 31, 32) som .forspænding 10 tilføres en i demodulatoren (19) anbragt detektor (20) til demodulering af luminans- og synkroniseringssignalkomposan-terne.

3. Automatisk forstærkningsreguleringskredsløb ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at både de auto- 15 matiske forstærkningsreguleringsorganer (60) og synkroni- seringssignalseparatorkredsløbet (46) er jævnstrømsforbundet med en udgang fra et støjinverteringsorgan (51), der har en indgang vekselstrømsforbundet (55) med støjtærskelorganerne (54) .

4. Automatisk forstærkningsreguleringskredsløb ifølge krav 1, 2 eller 3, kendetegnet ved, at detektoren indeholder en diode (20), som er polet på en sådan måde, at den ved tilførsel af positivt rettede signaler leder.

5. Automatisk forstærkningsreguleringskredsløb ifølge krav 1, 2, 3 eller 4, kendetegnet ved, at kilden for stabilt arbejdspotential (VT) afgiver en konstant spænding med positiv polaritet.

6. Automatisk forstærkningsreguleringskredsløb 30 ifølge krav 1-5, kendetegnet ved, at portor ganet (60) er forbundet med eftersynsorganer (Vc, 47, 48), der aktiverer portorganet (60) til at reducere forstærkningen af signalerne fra kilden (19) for de sammensatte signaler, og at et omskifteorgan (49) til at sætte eftersyns- 35