DK147949B - Hydraulisk tandhjulsmaskine med stationaer ydre tandring og heri bevaegeligt indre tandhjul - Google Patents

Description

i 147949 o

Opfindelsen angår en hydraulisk tandhjulsmaskine med en indvendigt fortandet, stationær tandring, hvori et udvendigt fortandet tandhjul udfører en planetbevægelse, og hvori arbejdskamrene afgrænses af hus-sidedele med i 5 hovedsagen plane inderfladeområder, som i det mindste delvis ligger tætnende an imod hver sin af tandringens endeflader under påvirkning af sammenspændingsorganer, f.eks. bolte.

Ved kendte maskiner af denne art ligger hus-sidedelene 10 an imod den stationære tandring med tætningsflader, der har et betydeligt areal, og holdes sammenspændt f.eks. ved hjælp af bolte. Ved høje arbejdstryk bliver disse bolte udsat for betydelige kræfter, dels på grund af trykket fra selve arbejdskamrenes sidevægge, dels - og ikke mindst -15 på grund af det tryk, som udøves imod tætningsfladerne af trykvæske, som uvægerligt lækker ud fra arbejdskamrene.

På grund af tætningsfladernes ikke ubetydelige areal frembringer trykket fra den udsivede trykvæske en betydelig og i mange tilfælde pulserende kraft, som belaster sammenspændings-20 organerne, dvs. de nævnte bolte.

Maskinen ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at der i et inderfladeområde på mindst den ene af hus--sidedelene og/eller i et heroverfor beliggende område i mindst én af tandringens endeflader er udformet fordyb-25 ninger, der er adskilt fra arbejdskamrene ved et forholdsvis smalt tætningsfelt, og som står i forbindelse med ét eller flere områder, hvor trykket i det mindste er lavere end trykket i det arbejdskammer, hvor trykket er højest.

Ved denne udformning opnås, at tætningsfladernes 30 areal reduceres i betydelig grad, hvorved også den kraft, der skriver sig fra den udsivede trykvæske, formindskes i et tilsvarende omfang. Fra de områder uden for de smalle tætningsfelter, hvor trykket er lavere end i det arbejdskammer, hvori trykket er højest, kan den 35 udsivede væske føres tilbage til kredsløbet, og går således ikke til spilde.

O

2 147949

Ifølge opfindelsen er det hensigtsmæssigt, at tandhjulsmaskinen har flere områder med aflastet tryk, som hvert er anbragt radialt udenfor og op til et af arbejdskamrene og er beliggende langs periferien mellem 5 hvert par nabotænder på den indvendigt fortandede tandring, således at udsivende væske fra ethvert af arbejds-kamrene kan strømme direkte til et område med aflastet tryk.

For at opnå en relativt lille begrænsning af lækage-10 strømning bør ifølge opfindelsen det samlede areal af områderne med aflastet tryk være større end tætningsfeltets areal for minimering af det område, over hvilket trykfluidum kan udøve en kraft, der søger at skille de indbyrdes berørende endeflader fra hinanden.

15 Ifølge opfindelsen er det endvidere hensigtsmæssigt^ at tætningsfeltet har en stort set konstant bredde der forløber i hovedsagen uden afbrydelse langs omkredsen af den indvendigt fortandede tandring, hvorved tætningsfeltet vil yde stort set samme modstand mod udsivning af trykvæske 20 i alle retninger langs omkredsen og derved medvirke til afbalancering af maskinen.

En forøget og afbalanceret trykaflastning ved væskeudsivning opnås i en tandhjulsmaskine, hvor fastspændte plader med deres med fordybninger udformede sideflader 25 ligger an mod en væsentlig del af hver sin af den indvendigt fortandede tandrings aksiale endeflader og sammen med denne endeflade danner et tætningsfelt radialt udenfor og nær ved arbejdskamrene, hvilken maskine ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at de radialt uden 30 for og nær tætningsfelterne liggende, af fordybningerne dannede, trykaflastningsområder ved de modstående ender af tandringen, står i strømningsforbindelse med hinanden gennem en trykaflastningspassage.

Ifølge opfindelsen findes fortrinsvis flere tryk-35 aflastningspassager, som strækker sig aksialt gennem den indvendigt fortandede tandring og sætter det første og andet

O

3 147949 sæt områder med aflastet tryk i forbindelse med hinanden, således at lækagetrykket vil blive praktisk taget lige stort på begge sider af tandhjulet.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere 5 under henvisning til tegningen, idet fig. 1 er et længdesnit gennem en hydraulisk tandhjulsmaskine hvori opfindelsen er anvendt, fig. 2 er et tværsnit efter linien 2-2 i fig. 1, fig. 3 er et tværsnit efter linien 3-3 i fig. 1, 10 fig. 4 er et tværsnit efter linien 4-4 i fig. 1, fig. 5 er et tværsnit alene eller gennem ventilrotoren efter linien 5-5 i fig. 1, fig. 6 er et hydraulisk trykdiagram, hvori der er foretaget en sammenligning mellem maskiner med og uden 15 trykåflastning, fig. 7 er en grafisk fremstilling af den volumetriske virkningsgrad med og uden trykaflastning, fig. 8 er et længdesnit genne, en alternativ udførelsesform for en indretning ifølge opfindelsen, 20 fig. 9 er et tværsnit efter linien 9-9 i fig. 8, og fig. 10 er et tværsnit efter linien 10-10 i fig. 8.

Fig. 1 viser et længdesnit gennem en typisk hydraulisk tandhjulsmaskine af den art, hvor opfindelsen hensigtsmæssigt kan komme til anvendelse. Nærmere betegnet viser 25 fig. 1 en hydraulisk maskine af planethjulstypen, og det bemærkes at der med udtrykket "maskine” her skal forstås såvel motorer som pumper. Den hydrauliske tandhjulsmaskine, der som helhed er betegnet med 11, omfatter et antal sektioner; som er fastgjort til hinanden, og disse 30 omfatter regnet forfra et aksellejehus 13, en side vægplade 15, et hus 17, en ventilportplade 19 og et ventilhus 21. Grundtrækkene i maskinen 11's udformning og virkemåde kendes af fagfolk inden for dette område, og kan forklares bedre under henvisning til USA-patentet nr.

35 3.572.983.

O

4 147949

Huset 17, som er vist mere detaljeret i fig. 3, er af velkendt art og omfatter en indvendigt fortandet tandring 23, som i den viste udførelsesform har syv tænder 25, samt ekscentrisk anbragt inden i tandringen 23 et 5 udvendigt fortandet tandhjul 27, som i den viste udførelsesform har seks tænder 29. Den ekscentriske anbringelse af det udvendigt fortandede tandhjul 27 muliggør, sammen med forskellen i antallet af tænder, at tandhjulet 27 kredser inden i tandringen 23, mens det roterer. Det vil 10 forstås, at enten det ene eller det andet af disse to organer kredser og roterer i forhold til det førstnævnte.

Ved den kombinerede relative rotations- og kredsningsbevægelse og ved samvirken mellem tænderne 25 og 29 afgrænses et antal langs omkredsen fordelte arbejdskamre 31, 33, 35, 37, 15 39, 41 og 43, som skiftevis udvider sig og trækker sig sammen.

Af fig. 1 ses, at tandhjulsmaskinen 11 omfatter en kraftafgivende eller kraftmodtagende hovedaksel 45, som er anbragt i aksellejehuset 13 og er lejret i 20 indvendig afstand fra dette ved hjælp af lejesæt 47 og 49. Hovedakselen 45 er udformet med indvendige mangenot--tænder 51, og med disse indgriber en kardanaksel 53, som på sine modsatte ender er udformet med afrundede eller kroneformede evolvent-tandsæt 55 og 57. Tand-25 sættet 57 ståfc i indgreb med mangenot-tænder på det udvendigt fortandede tandhjul 27. Derfor vil i den viste udførelsesform syv kredsninger af tandhjulet 27 medføre, at dette roterer en hel omgang, hvad der også gælder for hovedakselen 45. I indgreb med mangenot-tænder-30 ne 59 står tillige et tandsæt 61, som er udformet omkring omkredsen af en ventilmellemaksel 63. På denne ventil-mellemaksel 63's modsatte ende er der udformet et tandsæt 65, som står i indgreb med indvendige mangenot-tænder 71 på en ventilrotor 73, som er dreje-35 ligt lejret i ventilhuset 21. I ventilhuset 21 er der udformet et par fluidumkanaler 75 og 77, og i den viste 5

O

147949 udførelsesform er kanalen 75 beregnet for højtryksfluidum og kanalen 77 for lavtryksfluidum, idet maskinen i det følgende skal beskrives i forbindelse med dens anvendelse som motor, hvilket indebærer at højtryksfluidet indføres 5 i maskinen gennem fluidumkanalen 75, hvorved det bringer hovedakselen 45 til at rotere, og forlader maskinen under lavt tryk gennem kanalen 77.

Af fig. 5 sammen med-fig. 1 kan det ses, at ventilrotoren 73 omfatter skiftevis anbragte høj tryksventi1-10 kanaler 81, 83, 85, 87, 89 og 91 og lavtryksventilkanaler 93, 95, 97, 99, 101 og 103. Under maskinens drift hersker der i hver af disse kanaler hele tiden et højt henholdsvis et lavt tryk.

Fig. 4 viser ventilportpladen 19, hvori er udformet 15 portkanaler 105, 107, 109, 111, 113, 115 og 117, idet hver af disse skiftevis står i forbindelse med ventilkanalerne i ventilrotoren 73, mens denne roterer. Dersom det udvendigt fortandede tandhjul 27 f.eks. roterer med urviserne, føres højtryksfluidum gennem højtrykskanalerne 81, 83 og 85 20 gennem portkanalerne 105, 107 og 109 ind i arbejds- kamrene 31, 43 og 41 og bringer derved disse kamre til at udvide sig. Portkanalen 111 og det hertil knyttede arbejds-kammer 39 indeholder fluidum, hvis tryk ligger et sted mellem det høje og det lave tryk, hvorfor portkanalen 111 25 og arbejdskammeret 39 kan siges at være i en "skiftetilstand".

Samtidigt hermed trækker arbejdskamrene 33, 35 og 37 sig sammen, hvorved lavtryksfluidum presses ud af disse kamre gennem portkanalerne 117, 115 og 113 og ud i lavtryksventilkanalerne 93, 103 og 101.

30

Der henvises igen til fig. 1, hvor huset 17, som indeholder fluidum under tryk, ligger an imod tætningsflader på sidevægpladen 15 og ventilportpladen 19, som støder op til den ene henholdsvis den anden side af huset 17. Nærmere angivet står den indvendigt fortandede 35 tandring 23's endeflader 121 og 123 i berøring med henholdsvis 6

O

U7949 sidevægpladen 15's tætningsflade 125 og ventilportpladen 19's tætningsflade 127. På lignende måde står det udvendigt fortandede tandhjul 27's endeflader 131 og 133 i berøring med tætningsfladen 125 henholdsvis tætningsfladen 127.

5 Udbøjning af endeflader og tætningsflader kan medføre en indvendig fluidumlækage, f.eks. mellem højtryks-og lavtryks—arbejdskamre i huset 17. Yderligere kan en udbøjning af ventilportpladen 19 bevirke en adskillelse mellem en flade på denne og den hermed samvirkende 10 flade på ventilrotoren 73, så at der kan fremkomme en fluidumlækage af kortslutningstypen mellem højtryksventilkanaler og tilstødende lavtryksventilkanaler. Som vist i fig. 1 forhindres hydraulisk fluidum i at lække radialt ud fra maskinen ved hjælp af tætningsorganer, 15 såsom 0-ringe eller lignende, som er anbragt i pakningsnoter 135, 137, 139 og 141.

Som det fremgår tydeligst af fig. 2 og 3 sammen med fig. 1 er der et antal fordybninger 143, 145, 147, 149, 151, 153 og 155 afgrænset mellem endefladen 121 og 20 tætningsfladen 125. Disse fordybninger udgør trykaflastningsområder. Ved den modsatte ende af huset 17 afgrænser endefladen 123 og tætningsfladen 127 på lignende måde et antal fordybninger (fig. 4), som udgør trykaflastningsområder 157, 159, 161, 163, 165, 167 og 169. I den viste og omtalte 25 udførelsesform står trykaflastningsområderne 143-155 i fluidumforbindelse med pakningsnoten 139, idet de to pakningsnoter 137 og 139 står i fluidumforbindelse med lavtryksfluidumkanalen 77 gennem en trykaflastningskanal 171.

30 Der henvises igen til fig. 3, hvor både paknings noten 137 og trykaflastningsområderne 143-155 er vist i afbrudt streg, og af hvilken det vil være lettere at forstå trykaflastningsområdernes virkning. Det bemærkes, at hvert enkelt trykaflastningsområde 143-155 er anbragt 35 tæt ved og radialt uden for et af arbejdskamrene 31-43.

Der henvises nu yderligere til fig. 6 sammen med fig. 3, 7

O

147949 idet fig. 6 viser et del-snit i lighed med fig. 1, men lagt gennem arbejdskammeret 31 i stedet for gennem tanden 25. Fig. 6 viser også et hydraulisk trykdiagram, der sammenligner forholdene i en maskine af den heri 5 omhandlede art med en tilsvarende men ikke trykaflastet maskine, dvs. en maskine, som kun er udformet med pakningsnoterne 137 og 139, men ikke med de ovenfor nævnte trykaflastningsområder. I den ikke trykaflastede maskine kan højtryksvæske i arbejdskammeret 31 lække ud mellem 10 endefladen 121 og tætningsfladen 125, hvorved den kan udøve en skillekraft svarende til arealet under kurven, dvs. mellem linien for "HØJT" tryk og linien for "LAVT" tryk.

Når maskinen udformes med trykaflastningsområderne 143-155 opnås, at tætningsfladen 125 og endefladen 121 afgrænser et 15 tætningsfelt 173, som udgør det område mellem arbejdskammeret 31 og trykaflastningsområdet 155, hvor tætningsfladen 125 og endefladen 121 står i berøring med hinanden. Som det vil kunne ses af det hydrauliske trykdiagram for den aflastede maskine, medfører fluidumforbindelsen mellem 20 på den ene side pakningsnoten 137 og trykaflastningsområderne 143-155 og på den anden side lavtryksfluidumkanalen 77, at der tværs over det forholdsvis smalle tætningsfelt 173 fremkommer et trykfald fra højt til lavt tryk. Dette medfører i sin tur, at arealet af den flade, hvorpå 25 højtryksfluidet kan udøve et tryk, som søger at skille tætningsfladen 125 fra endefladen 121, bliver væsentligt formindsket. Det bemærkes, at det maksimale tryk er det samme i begge tilfælde. Imidlertid er det samlede areal af det område, hvorpå dette tryk kan virke, væsentligt 30 formindsket i maskinen ifølge opfindelsen, så den samlede adskillende kraft formindskes væsentligt, jfr. arealet under kurven. Selv om det vil kunne indses, at tegningens figurer er medtaget her for at belyse opfindelsen og ikke for at vise de relative dimensioner, 35 har det vist sig at være at foretrække, at trykaflastningsområderne 143-155 gives en sådan størrelse, at 8 147949

O

deres samlede areal er forholdsvis større end tætningsfeltet 173's areal, idet tætningsfeltet 173 for det meste er smallere i radialretningen end det tilstødende trykaflastningsområde.

5 Fig. 7 er en grafisk fremstilling, der viser den volumetriske virkningsgrad som funktion af arbejds- 2 trykket målt i pund pr. kvadrattomme (1 pund/tomme = 2 ca. 0,07 kg/cm ) i det hydrauliske trykfluidum. Afprøvningen blev foretaget med et par hydrauliske motorer 10 med lav hastighed og højt drejningsmoment af den heri omtalte art, fremstillet af Eaton Corporation's Char-Lynn-fåbrik. Den ene af disse motorer havde ingen trykaflastningsområder (IA), og den anden var udformet med trykaflastningsområder (A) ifølge opfindelsen. Der 15 blev anvendt en olie af typen Mobile DTE 26, med en olietemperatur på 60°C (140°F) og en viskositet på 117 ssu.

De motorer, som blev brugt til afprøvningen, havde et 3 fortrængningsvolumen på 74 cm , og den hydrauliske trykvæske blev tilført med en volumenhastighed på ca. 19 liter/min.

20 De krumme pile viser den pågældende omdrejningsretning for tandhjulene. Som det vil kunne ses af den grafiske fremstilling i fig. 7, er der opnået en væsentlig forbedring i den volumetriske virkningsgrad. Ved et 2 2 tryk på f.eks. 246 kg/cm (3500 pund/tomme ) blev der 25 ved hjælp af de heri omtalte trykaflastningsforanstaltninger opnået en forbedring i den volumetriske virkningsgrad fra ca. 68% til ca. 84% i medurs-retningen, og fra ca.

78% til ca. 91% i modurs-retningen, idet forskellene var henholdsvis ca. 16% og ca. 13%.

30 Fig. 8, 9 og 10 viser en alternativ udførelsesform for maskinen ifølge opfindelsen, hvori den'hydrauliske tandhjulsmaskine udgør en servostyreenhed, der som helhed er betegnet med 201, af den art der sædvanlig anvendes til at regulere eller udmåle det hydrauliske fluidum til 35 en trykcylinder i en styremekanisme med hjælpekraft.

Styreenheden 201 omfatter et leje- og ventilhus 203, / 147949 9

O

en ventilportplade 205, et udmålingshus 207 samt et endedæksel 209. Disse dele er fast sammenholdt ved hjælp af et antal bolte 211, som strækker sig gennem aksialt forløbende boringer 213. I leje- og ventilhuset 203 er 5 der drejeligt lejret en styreventilrotor 215. Ved sin forreste ende er ventilrotoren 215 udformet med indvendige mangenot-tænder 217 med henblik på at kunne sammenkobles med en ikke vist ratstammeaksel. Mellem styreventilrotoren 215 og leje- og ventilhuset 203 er der anbragt en 10 servoventilrotor 219, som er forbundet med henblik på begrænset drejebevægelse i forhold til styreventilrotoren 215 ved hjælp af en drivtap 221 og en slidseanordning i ventilrotorerne 215 og 219, som det tydeligere ses i beskrivelsen til USA-Reissue-patent nr. 25.126. Drivtappen 15 221 går gennem en slids i kardanakselen 223 og tilfører denne drejnings-drivkraft, idet kardanakselen 223 ender i et mangenot-hoved 225.

Udmålingshuset 207 omfatter en indvendigt fortandet tandring 227, og - anbragt ekscentrisk inden i tandringen-20 227 et udvendigt fortandet tandhjul 229, hvori der er udformet indvendige mangenot-tænder 231, som står i indgreb med mangenot-hovedet 225. Udformningen og virkemåden af maskiner som denne servostyreenhed 201 er velkendte indenfor denne teknik, og vil kunne forstås 25 bedre ud fra beskrivelsen til USA-Reissue-patent nr.

25.126.

Når ratstammen drejes, drejes styreventilrotoren 215 i forhold til servoventilrotoren 219, så at der afgives fluidum til udmålingshuset, og dette medfører 30 at det udvendigt fortandede tandhjul 229 kredser og roterer inden i den indvendigt fortandede tandring (227) og over mangenot-hovedet 225 bringer kardanakselen 223 til at rotere, så servoventilrotoren 219 efterfølger ventilrotoren 215's bevægelse. Mellem tandringen og 35 tandhjulets tænder dannes et antal arbejdskamre 233,235, 237, 239, 241, 243 og’245, som ved den relative-kredsnings-’ " 147949 ίο o og rotationsbevægelse udvider sig og trækker sig sammen.

Når styreventilrotoren 215 drejes i den ene eller den andre retning i forhold til servoventilrotoren 219, føres hydraulisk fluidum ind i enheden gennem en indløbskanal 5 og strømmer gennem de forskellige ventilkanaler, som afgrænses af huset 203 og ventilrotorerne 215 og 219.

Det indstrømmende hydrauliske fluidum føres gennem ventilportpladekanaler 247, 249 og 251 ind i arbejdskamrene 245, 243 henholdsvis 241. Ventilportpladekanalen 253 10 står i fluidumforbindelse med arbejdskammeret 239, som udgør et "skiftekammer" i den i fig. 10 viste stilling, således som det er forklaret ovenfor i forbindelse med den i fig. 1-7 viste udførelsesform. Som vist ved hjælp af pilen i fig. 10 roterer det udvendigt fortandede tandhjul 15 229 med urviserne, med det resultat, at hydraulisk fluidum strømmer fra arbejdskamrene 237, 235 og 233 gennem ventilportpladekanalerne 255, 257 henholdsvis 259. Dette fluidum strømmer derpå gennem visse ventilkanaler enten til udløbet for "DREJ TIL HØJRE" eller udløbet for 20 "DREJ TIL VENSTRE", alt efter i hvilken retning rattet er blevet drejet.

Den indvendigt fortandede tandring 227 har en endeflade 261, og det udvendigt fortandede tandhjul 229 har en endeflade 263, hvilke endeflader 261 og 263 står i 25 berøring med en tætningsflade 265 på ventilportpladen 205. Ved udmålingshuset 207's modsatte ende har den indvendigt fortandede tandring 227 en endeflade 267 og det udvendigt fortandede tandhjul 229 en endeflade 269, idet disse to endeflader 267 og 269 står i berøring 30 med en tætningsflade 271 på endedækslet 209. På ventilportpladen 205 er der udformet en anden tætningsflade 273 på den modsatte side i forhold til tætningsfladen 265 og i berøring med en tætningsflade 275 på leje-og ventilhuset 203. Tætningsfladen 273 og tætningsfladen 35 275, endefladen 261 og tætningsfladen 265, henholdsvis endefladen 267 og tætningsfladen 271 afgrænser pakningsnoter 277, 279 henholdsvis 281, hvori der er anbragt O-ringe 11 147949 o eller lignende pakninger. Radialt inden for pakningsnoterne 277, 279 henholdsvis 281 er der udformet trykaflastningsnoter 283, 285 henholdsvis 287. Som det ses tydeligst af fig. 9 og 10, er trykaflastnings-5 noterne 283, 285 og 287 udformet som uafbrudte fluidumkanaler, og - som vist i fig. 8 - er de forbundet med hinanden ved hjælp af fluidumkanaler 289, der omfatter spillerummet mellem de enkelte boringer 213 og de heri anbragte bolte 211. Der henvises igen til fig. 10, 10 hvoraf det vil kunne ses, at den forbedrede udformning med trykaflastede områder i denne alternative udførelsesform virker på lignende måde som i den i fig. 1-7 viste udførelsesform. Trykaflastningsnoten 285, som afgrænses af endefladen 261 og tætningsfladen 265 - jfr. fig. 8 -15 er anbragt radialt uden for arbejdskamrene 233-245, så at der mellem hvert stykke af trykaflastningsnoten 285 og det tilstødende arbejdskammer dannes et smalt tætningsfelt 293. Her skal det bemærkes, at fluidet i de kamre, som udvider sig, har omtrent det samme tryk som fluidet i 20 de kamre, som trækker sig sammen, idet fluidet i samtlige kamre står under et tryk, som er væsentligt højere end trykket i det fluidum, som gives lejlighed til at forlade enheden gennem en fluidumafgangskanal. Af denne grund opstår der et trykfald på lignende måde som 25 hvad der er vist i fig. 6, fra arbejdskamrene til trykaflastningsnoterne, i retning radialt udad og tværs over tætningsfeltet 293.

I fig. 8 er der mellem endefladen 263 og tætningsfladen 265 vist et yderligere og valgfrit 30 trykaflastningsområde 295, som ligger radialt inden for tandmellemrumsbundene på det udvendigt fortandede tandhjul 227, og som - på den tidligere beskrevne måde -forårsager et trykfald tværs over et forholdsvis smallere tætningsfelt, som afgrænses af tandringen 229's ydre 35 omkreds og trykaflastningsområdet 295's ydre omkreds.

På lignende måde afgrænses et trykaflastningsområde 297,

O

12 147949 som også er vist i afbrudt streg i fig. 10, af endefladen 269 og tætningsfladen 271. Endelig er der mellem tætningsfladerne 273 og 275 en indre trykaflastningsnot 299, der virker på samme måde som trykaflastningsområderne 5 295 og 297. Der er også vist en radialt not 301, som tillader gennemsivende hydraulisk fluidum at flyde fra trykaflastningsnoterne 285 og 287, gennem spillerummene 291, omkring trykaflastningsnoten 283, og langs med den radiale not 301 til den indvendige cylindriske 10 boring 303, som afgrænses af ventilportpladen 205 og styreventilrotoren 215. Fra boringen 303 flyder fluidet derpå til afgangskanalen, hvorfra den føres tilbage til den ikke viste reservoirbeholder.

Claims (5)

147949 O Patentkrav.

1. Hydraulisk tandhjulsmaskine med en indvendigt fortandet, stationær tandring, hvori et udvendigt fortandet tandhjul udfører en planetbevægelse, og hvori arbejdskamrene 5 afgrænses af hus-sidedele med i hovedsagen plane inderflade-områder, som i det mindste delvis ligger tætnende an imod hver sin af tandringens endeflader under påvirkning af sammenspæn-dingsorganer, f.eks. bolte, kendetegnet ved, at der i et inderfladeområde på mindst den ene af hus-sidedelene og/-10 eller i et heroverfor beliggende område i mindst én:af tandringens endeflader er udformet fordybninger (143,145,147,149, 151, 153,155; 285,287) , der er adskilt fra arbejdskamrene (31-43, 233-245) ved et forholdsvis smalt tætningsfelt (173,293), og som står i forbindelse med ét eller flere områder, hvor tryk-15 ket i det mindste er lavere end trykket i det arbejdskammer, hvor trykket er højest.

2. Hydraulisk tandhjulsmaskine ifølge krav 1, kendetegnet ved, at flere områder (143-155) med aflastet tryk, hvert er anbragt radialt udenfor og op til et af afbejds- 2o kamrene (31-43) og er beliggende langs periferien mellem hvert par nabotænder (25) på den indvendigt fortandede tandring (23).

3. Hydraulisk tandhjulsmaskine ifølge krav 1-2, kendetegnet ved, at det samlede areal af områderne med aflastet tryk er større end tætningsfeltets areal.

4. Hydraulisk tandhjulsmaskine ifølge krav 3, ken detegnet ved, at tætningsfeltet (173) har en stort set konstant bredde og forløber i hovedsagen uden afbrydelse langs omkredsen af den indvendigt fortandede tandring (23).

5. Hydraulisk tandhjulsmaskine ifølge krav 1-4, hvor 30 fastspændte plader (15,19 hhv. 205,209) med deres med fordybninger udformede sideflader ligger an mod en væsentlig del af hyer sin af den indvendigt fortandede tandrings (23,227) aksiale endeflader og sammen med denne endeflade danner et tætningsfelt radialt uden for og nær ved arbejdskamrene, kendeteg-35 net ved, at de radialt uden for og nær tætningsfelterne liggende, af fordybningerne dannede, trykaflastningsområder