DK148032B - Baanddrivforbindelse, isaer til en trykkemaskine, og fremgangsmaade til at drive et baand forbi en roterbar cylinder - Google Patents

Description

i 148032

Opfindelsen angår en bånddrivforbindelse af den i krav l's indledning angivne art.

Opfindelsen vedrører især bånddrivmekanismer, og i særdeleshed drivmekanismer til at drive et bånd forbi en 5 cylinder, omkring hvilken båndet forløber. Opfindelsen er især anvendelig med bånd til trykkemaskiner af bæltetypen og skal især beskrives med henvisning dertil.

Det er imidlertid klart, at opfindelsen har bredere a-spekter og kan benyttes til at drive bånd i almindelighed 10 og ikke er begrænset til brug ved drivbånd i trykkemaskiner af bæltetypen.

Et eksempel på en trykkemaskine af bæltetypen er beskrevet i USA patent nr. 3 518 940. Et kontinuerligt bånd forløber omkring ruller og drives ved indgreb imellem 15 plade- og trykcylinder. Båndet bærer bøjelige trykkeplader, som overfører billeder til en papirbane eller lignende, når de passerer gennem mellemrummet imellem plade- og trykcylinderen. Til halvtone og multi-farve-trykning er det samtidig med opskæring af den trykte ba-20 ne nødvendigt at opretholde nøjagtig registrering imellem båndet og bånddrevet. En drivforbindelse til opretholdelse af nøjagtig registrering omfatter bånddrivkædehjul ved modstående ender af pladecylinderen og med tandhjulstænder i indgreb med i længderetningen fordelte huller ved 25 båndets langsgående kanter.

I de første drivforbindelser af den omhandlede art blev tandhjulene fastgjort direkte til modstående ender af pladecylinderen og blev drevet roterbart i fællesskab dermed, således at pladecylinderen også overførte driv-30 forbindelsen til båndet. Som en praktisk foranstaltning er det ikke muligt at bearbejde pladecylinderen til så nøjagtige dimensioner, at den driver båndet med nøjagtig 148032 2 samme hastighed som drivtandhjulet. Hvis pladecylinderen driver båndet lidt hurtigere eller langsommere end drivtandhjulene, vil båndet og drivtandhjulene glide i forhold til hinanden og en registrering vil gå tabt, eller bån-5 det vil brydes. For at overvinde dette problem er bånd-drivtandhjulene som anført i førnævnte USA patent monteret til rotation uafhængigt af pladecylinderen. Der tilføres et drejningsmoment fra drivtandhjulene til pladecylinderen gennem koblinger. Tilmed er den udlo vendige overflade af pladecylinderen kraftigt poleret, således at den glider let i forhold til båndet. Med denne forbindelse antog man, at enhver tendens til relativ bevægelse imellem bånd og drivtandhjul blev overvundet af den relativt lette glidning imellem båndet og plade-15 cylinderen. Det har imidlertid vist sig, at et sådant fænomen som klemning af de bøjelige trykkeplader i mellemrummet frembringer et træk mod båndet imellem drivtandhjulene, og dette træk kan ikke overvindes ved den relative glidning imellem båndet og pladecylinderen, 20 eller imellem pladecylinderen og drivtandhjulene. Det har derfor vist sig, at registrering undertiden går tabt som følge af spring af tandhjulene i forhold til båndet.

Det er formålet med opfindelsen at tilvejebringe en forbindelse uden relativ bevægelse imellem båndet og bånd-25 drivtandhjulene f.eks. for at opretholde nøjagtig registrering af båndet og trykkepladerne, som fremføres derved.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved, at den indledningsvis angivne bånddrivforbindelse er ejendommelig ved det 30 i krav l's kendetegnende del angivne.

Bånddrivforbindelsen ifølge den foreliggende opfindelse registrerer variation af en eller anden parameter, som 148032 3 går forud for relativ bevægelse mellem trykkebåndet og drivtænderne· I en udførelsesform (fig. 3) registreres spænding i trykkebåndet indirekte af belastningsceller for at danne drivimpulser til pladecylinderen og til 5 at forhindre relativ slip imellem trykkebåndet og drivtænderne. I en anden udførelsesform er det imidlertid spændingen i et drivbånd som i fig. 5, og ikke i trykkebåndet, som registreres. Der er mange andre måder at opnå det ønskede formål, og mange andre måder at registre-10 re, når korrektionen er ønskelig. F.eks. kunne afbøjning af eller spænding i tandhjulenes tænder registreres.

Vridning af drivakselen til tandhjulene kunne også registreres, fordi størrelsen af det gennem en sådan aksel overførte drejningsmoment vil variere. En fotocelle 15 eller lignende kan anvendes til at registrere positionen af båndet i forhold til basis af kædehjulstænderne, således at den supplerende drift ville blive aktiveret, når båndet begynder at køre op ad kædehjulets tænder.

Opfindelsen skal i det følgende nærmere beskrives med 20 henvisning til tegningen, hvorpå: fig. 1 er et skematisk perspektivisk billede af et trykkebånd, som bærer bøjelige trykkeplader og er ført gennem et mellemrum imellem plade- og trykcylinder, fig. 2 er et delvis tværsnit, som viser en af båndet bå-25 ret bøjelig trykkeplade, som passerer gennem mellemrummet imellem plade- og trykcylindrene, fig. 3 er et tværsnit, som viser en udførelsesform for drivmekanismen ifølge opfindelsen, fig. 4 er et delvis tværsnit, som viser en anden driv-30 mekanisme, 148032 4 fig. 5 er et tværsnitsbillede langs linien 5-5 i fig. 4, fig. 6 er et skematisk billede af en tredje drivforbindelse, fig. 7 er et skematisk billede af en fjerde drivforbindelse, 5 fig. 8 er et skematisk billede af en femte drivforbindelse, fig. 9 er et delvis tværsnit, som viser en drivforbindelse ved den ene ende af en pladecylinder, fig. 10 er et delvis tværsnitsbillede svarende til fig. 9 og viser drivforbindelsen ved den anden ende af plade-10 cylinderen, fig. 11 er et delvis tværsnitsbillede langs linien 11-11 i fig. 9, fig. 12 er et delvis tværsnitsbillede langs linien 12-12 i fig. 9, 15 fig. 13 er et ovenbillede langs linien 13-13 i fig. 12, og fig. 14 er et skematisk billede af en styreforbindelse til drivsystemet i fig. 9-13.

På fig. 1 ses et kontinuerligt bøjeligt bånd af syntetisk plastmateriale eller lignende med et antal bøje-20 lige trykkeplader 12 monteret derpå. Et trykkebånd A

forløber omkring et bånddrev og et pladecylinderaggregat B bestående af en pladecylinder 30 (fig. 3) og dens tilhørende dele, som samvirker med en trykcylinder 14 til begrænsning af et mellemrum derimellem, som trykke-25 båndet A og trykkepladerne 12 passerer for overføring af billeder til en kontinuerlig papirbane 18 eller lignende.

148032 5

Et farveværk er generelt betegnet med 20 til farvning af trykkepladerne 12, som bevæger sig i retning mod uret i fig. 1 med trykkebåndet A og bånddrevet og pla-decylinderaggregatet B.

5 Fig. 2 viser trykkebåndet A, som bevæger sig fra højre mod venstre gennem mellemrummet mellem trykcylinderen 14 og bånddrevet og pladecylinderaggregatet B. De bøjelige trykkeplader 12 bliver klemt, når de passerer gennem mellemrummet, og dette medfører en udbuling af den bøje-10 lige trykkeplade 12 ved indgangen til mellemrummet, og en sådan udbuling er vist overdrevet ved 24 i fig. 2.

Denne udbuling frembringer et meget højt træk eller modstand mod trykkebåndet A*s bevægelse gennem mellemrummet, og det nødvendige store drejningsmoment til at føre ud-15 bulingen gennem mellemrummet kan medføre spring i drivtandhjulene forud for trykkebåndet A. Som følge af pladecylinderens kraftigt polerede overflade kan der ikke tilføres tilstrækkelig drivkraft til trykkebåndet med pladecylinderen til at overvinde det af udbulingen for-20 årsagede træk. Ved at anbringe trækmateriale med en høj friktionskoefficient på pladecylinderen kan man tilføre tilstrækkelig yderligere træk, men problemet med at pladecylinderen driver båndet ved en fra drivtandhjulene forskellig hastighed vil igen opstå.

25 For at overvinde førnævnte problem og forhindre relativ bevægelse imellem båndet og det positive bånddrev, er der tilvejebragt yderligere drejningsmedvirkende organer til at tilføre yderligere drejningsmoment til pladecylinderen. En forbindelse til opnåelse af dette er vist 30 i fig. 3, Pladecylinderen 30 har aksler 32, som er drejelig understøttet i lejebærende dele 34. Den udvendige overflade af pladecylinderen 30 er dækket med et trækmateriale 38 med en høj friktionskoefficient. Trækmaterialet 38 kan være naturligt eller syntetisk 6 143032 gummi eller et andet egnet trækmateriale, og det dækker fortrinsvis hele pladecylinderen 30’s udvendige overflade, fordi diskontinuiteter i trækmaterialet 38 kan medføre trykningsproblemer. Trækmaterialet 38 er i stand 5 til at tilføre et kraftigt træk til trykkebåndet A til drift af dette gennem mellemrummet, som er begrænset ved trykcylinderen 14 og pladecylinderen 30 . Det er klart, at andre trykforøgende forbindelser også kunne være tilvejebragt. Det er f.eks. muligt at tilvejebringe et an-10 tal meget små huller forløbende fra pladecylinderen 30*s overflade til et indvendigt vakuumkammer, som er passende forbundet med et vakuum, således at trykkebåndet A holdes imod pladecylinderen 30 som følge af vakuet.

Hullerne bør være meget små, således at pladecylinderen 15 stadig danner næsten kontinuerlig understøtning for båndet, så der ikke opstår trykkeproblemer som følge af diskontinuiteter. I virkeligheden er pladecylinderen porøs, idet porernes indre ender er forbundet til det indre af pladecylinderen, som kan være underkastet et vakuum.

20 Bånddrivorganer C er anbragt ved modstående ender af pladecylinderen 30 og indeholder nav 40, som er drejelig monteret på akslerne 30, og kædehjul 42, som er passende fastgjort til navene 40. Kædehjulene 42 har rundtgående fordelte kædetænder 46, som rager gennem i længderetnin-25 gen fordelte huller vist ved 50 på fig. 1 i nærheden af trykkebåndet Afs langsgående sidekanter.

Drivtandhjul 54 er drejeligt monteret på lejerne 32 uden for drivnavene 40 og er passende drivforbundet, f.eks. ved en række tandhjul, med maskinens drivaksel 60. Drivtand-30 hjulene 54 er mekanisk forblindet ved mekaniske belastningsceller 62 med navene 40. De elektriske belast-ningsceller svarer til elektriske strain gauges og er karakteristiske ved at have en elektrisk modstand, som afhænger af spændingen, som belastningscellen ud- 148032 7 sættes for. Glideringe 66, 68, som er forblindet med belastningscellerne 62, er forbundet via elektriske børster 70, 72 med et styrekredsløb og med en elektricitetskilde.

5 Signaler fra belastningscellerne 62 føres til en signalforstærker 74, som er forbundet til en komparator 76, hvorpå der er påtrykt et referencesignal med en indstillelig referencesignalanordning 78, som det viste potentiometer. Komparatoren 76 sammenligner referencelo signalet med belastningscellesignalet og sender et eventuelt resulterende referencesignal til en differentiator 80, som bestemmer, om differencesignalet er positivt eller negativt. Positive differencesignaler føres gennem en forstærker 89 til en magnetisk partikeldrivkobling 15 86, medens negative differencesignaler føres gennem en forstærker 88 til en magnetisk partikelbremse 90.

Den magnetiske partikelkobling 86 er en kendt type og indeholder en udvendig roterende del på en indgangsaksel 96, som er radialt i afstand fra en indre roterende del 20 på en udgangsaksel 98. Det radiale mellemrum mellem den indre og ydre roterende del er fyldt med et magnetisk tiltrækkende pulver, og en elektrisk spole i koblingens stator omgiver de roterende dele. Aktivering af den elektriske spole frembringer et magnetfelt, som får pulveret 25 til at danne et drivled imellem de.indre og ydre roterende dele til overføring af drejningsmoment. Størrelsen af det overførte drejningsmoment ændrer sig i overensstemmelse med styrken af det magnetiske felt, som igen varierer i overensstemmelse med strømmen gennem den elektriske spcle.

30 Den magnetiske partikelbremse 90 er tilsvarende opbygget og den roterende del på udgangsakselen 102 er ganske enkelt radialt i afstand fra en stationær del, og det radiale mellemrum er fyldt med et magnetisk tiltrækkende pulver. Aktivering af spolen i den magnetiske 148032 8 partikelbremse 90 danner et led imellem den roterende del på udgangsakslen 102 og den stationære del til tilførsel af et variabelt bremsemoment. Bremsemomentet varierer i overensstemmelse med styrken af magnetfel-5 tet, som igen varierer i overensstemmelse med den til spolen tilførte strøm.

Indgangsakslen 96 for den magnetiske partikelkobling 86 drives fra maskinens drivaksel 60, f.eks. med et fortandet bånd 106, som strækker sig omkring passende 10 tandhjul på drivakslen 60 og indgangsakslen 96. Udgangsakslen 98 for den magnetiske partikelkobling 86 og udgangsakslen 102 for den magnetiske partikelbremse 90 er forbundet med et fortandet bånd 112, som strækker sig omkring passende tandhjul på disse aksler. Et drivbånd 15 114 strækker sig omkring passende tandhjul på koblings udgangsakslen 98 og et tandhjul eller en remskive 116, som er fastgjort til den udvendige ende af lejet 32 på pladecylinderen 30.

Under apparatets funktion bliver det drivende drejnings-20 moment tilført til tandhjulene 54 fra maskinens drivaksel 60. Drejningsmomentet overføres fra drivtandhjulene 54 gennem belastningscellerne 62 til drift af navene 40. Disse drejer kædehjulene 42, som aktivt driver trykkebåndet A. Styringerne kan indstilles således, at den 25 magnetiske partikelkobling 86 normalt tilfører tilstrækkelig drejningsmoment til pladecylinderen 30 til opretholdelse af dennes rotation. Ved et træk på trykkebåndet A som før omtalt, kræves et yderligere drejningsmoment fra drivtandhjulene 54 til at drive navene 40. Trækket på 30 båndet A medfører yderligere spænding af belastningscellerne 62, således at belastningscellesignalet, som modtages med komparatoren 76, overstiger referencesignalet fra referencesignalgenereringsorganet 78. Det positive 148032 9 signal tilføres til differentiatoren 80, som igen tilfører det til den magnetiske partikelkobling 86 til at tilføre yderligere drejningsmoment til pladecylinderen 30 via tandhjulet 116, som igen tilfører yder-5 ligere træk til trykkebåndet A til aktivt at drive dette med lidt større hastighed end kædehjulene 40, og således afhjælpe den yderligere belastning på kædehjulene. Når belastningen på kædehjulene afhjælpes, bliver det nødvendige drejningsmoment fra drivtandhjulene 54 10 til at drive navene 40 reduceret (d.v.s. spænding i cellerne 62 reduceres) og dette aflaster belastningscellerne 62, således at belastningscellesignalet igen falder og reducerer drejningsmomentet overført med den magnetiske partikelkobling 86. Hvis trykkemaskinen stand-15 ses hurtigt, f.eks. under nødtilstande, kan bevægelsesmængden fra båndet og pladecylinderen få trykkebåndet A til at passere forbi kædehjulet 42, således at registreringen går tabt. En tilstand af denne art vil imidlertid medføre, at navene 40 søger at drive tandhjulene 20 54 i en modsat omdrejningsretning, således at belast ningscellerne 62 helt afhjælpes for spænding i en modstående retning. Belastningscellesignalet fra kompara-toren 76 føres så med differentiatoren 80 til den magnetiske partikelbremse 90 til tilførsel af en bremsekraft 25 mod pladecylinderen 30 til at forhindre trykkebåndet A i at glide forbi tandhjulene 42.

Føleorganerne, som udgøres af belastningscellerne 62, registrerer forestående relative bevægelse eller slip imellem trykkebåndet A og drivorganet C. Føleorganerne 30 registrerer relativ drejningsbevægelse imellem drivtand-hjulene 54 og drivnavene 40. Indirekte registrerer føleorganerne en ændring i båndets hastighed ved dets langsgående kanter sammenlignet med midterdelen af trykkebåndet imellem drivtandhjulene. Føleorganerne betjener au- 148032 ίο tomatisk pladecylinderdrivorganerne eller de drejningsmoment-medvirkende organer, som dannes med den magnetiske partikelkobling 86 og den magnetiske partikelbremse 90. Et yderligere drejningsmoment tilføres så 5 selektivt til pladecylinderen 30 til yderligere supplerende træk til trykkebåndet A for at forhindre den forestående (og uønskede) relative bevægelse imellem båndet og bånddrivorganet. Trækket, som tilføres til trykkebåndet med pladecylinderen 30, kan enten være et 10 positivt drivtræk eller et bremsetræk.

Fig. 4 og 5 viser en anden forbindelse, hvori bånddrivorganet C’ indeholder et kombineret nav og drivtandhjul 154, som er drejeligt monteret på et leje 32 og drivforbundet med maskinens drivaksel 60 med et fortandet driv-15 bånd 156. Som vist i fig. 5 er en rulle 158 forspændt imod spændingssiden af drivbåndet 156 for normal afbøjning af dette. Rullen 158 er forspændt med en cylinder 160, som også har en indre elektrisk modstand, som varierer i overensstemmelse med den udragende længde af en 20 cylinderaksel 162, som bærer rullen 158. Styresignalerne, som passerer gennem cylinderen 160, tilføres til en elektromotor 170 som er forbundet med et tandhjul 172 til et drivtandhjul 174, som er fastgjort på pladecylinderlejet 32 til yderligere at tilføre drejningsmoment til plade-25 cylinderen 30. Når bevægelsesmodstanden mod trykkebåndet vokser, kræves yderligere drejningsmoment på tandhjulene 42, og dette forøger spændingen i den del af drivbåndet 156, som er i indgreb med rullen 158, således at denne afbøjes mod højre i fig. 5 til forøgelse af signalet, som 30 sendes til motoren 170, som så forøger drejningsmomentet mod pladecylinderen 30 til afhjælpning af trækket på trykkebåndet. Når spændingen i den del af båndet 156, bliver aflastet, strækker rullen 158 sig igen udad, og signalet til elektromotoren 170 nedsættes, således 35 at drejningsmomentet mod pladecylinderen 30 reduceres.

148032 11

Skønt selve motoren 170 danner et bremsetræk, når den aktiveres ved meget lave niveauer, er det klart, at det også er muligt at tilvejebringe en yderligere motor eller generator, som tjener som en bremse til yderligere 5 bremsetræk mod pladecylinderen 30.

Det er klart, at mange andre automatiske føleanordninger kan benyttes til at registrere forestående relativ bevægelse imellem båndet og bånddrivorganet til automatisk at betjene et drejningsmomentmedvirkende organ til 10 at tilføre et yderligere drejningsmoment til pladecylinderen, som igen tilfører et yderligere træk til trykkebåndet til forhindring af den relative glidning.

I stedet for at lade bånddrevet og pladecylinderen samvirke med en trykcylinder til begrænsning af mellemrum-15 met, gennem hvilket trykkebåndet bevæger sig, er det klart, at mange andre forbindelser er mulige, og kun et fåtal af sådanne alternative forbindelser skal beskrives. Pig. 6 viser en drejelig trykcylinder 14, som samvirker med en drejelig tomgående pladecylinder 230 20 med trykkebåndet A forløbende derom, og drevet med en tromle og et kædesystem 232 svarende til kædehjulet og pladecylinderdrivforbindelsen, som er beskrevet med henvisning til fig. 1-5. En forbindelse af denne type er ikke så god som den foretrukne forbindelse, fordi trykkebåndet 25 A’s elasticitet gør registreringen vanskelig og trykkebåndssammenføjningen er udsat for en stor spænding.

Pig. 7 viser en forbindelse svarende til fig. 6 og omfatter et kædehjul og et tromledrev 232, som er anbragt tæt ved en tomgående pladecylinder 230. En yderligere tomgå-30 ende valse 234 afslutter systemet. Dette reducerer fejl i registrering og forøger den minimale båndlængde, som kan indstilles. Der vil imidlertid stadig være en kraftig belastning mod båndsamlingen.

148032 12

Fig. 8 viser et direkte lithografisk system, i hvilket båndet A indeholder lithografiske billeder af pianografisk art, som overføres til banen 18, som strækker sig omkring en gummibelagt tryktromle 14*. Selv hvis det 5 lithografiske billede på båndet A dannes af stive pla-! der af metal eller plast, frembringer den gummibelagte tromle 14’ samme udbulingsvirkning, som kræver det yderligere drev af den centrale tromle, som er anbragt imellem de modstående drivtandhjul i drivforbindelsen 232.

10 I alle de beskrevne forbindelser indeholder bæltedrev-systemet bæltedrivorganer, som er anbragt ved modstående ender af en cylinder, omkring hvilken båndet strækker sig. Bånddrivorganerne er drejelige uafhængigt af cylinderen, og der er tilvejebragt føleorganer til at 15 registrere forestående relativ bevægelse imellem båndet og bånddrivorganet. Føleorganerne benyttes til at betjene drejningsmomentmedvirkende organer, som tilfører yderligere drejningsmoment til cylinderen til at opnå yderligere træk af båndet og forhindre forestående glidning imellem 20 båndet og bånddrivorganet. Det yderligere træk fra cylinderen til båndet kan enten være et drivtræk eller et bremsningstræk.

Fig. 9-14 viser en anden pladecylinderdrivforbindelse og et styresystem derfor. Pladecylinderen 330 i fig. 9 og 25 10 har en ydre cylindrisk overflade belagt med et mate riale med en høj friktionskoefficient som beskrevet i forbindelse med pladecylinderen 30 i fig. 3 og 4. Pladecylinderen 330 har modstående endelejer 332 og 333» som er drejeligt monteret i understøtninger 334 ved lejefor-30 bindeiser 335. Lejeholdere 336, 337 er anbragt i passende åbninger 338 i understøtningerne 334 til understøtning af lejerne 335. Langsgående riller 339» som strækker sig radialt i forhold til åbningerne 338, indeholder nøgler 341 på lejeholderne 336, 337 til at forhindre 35 drejning af sådanne holdere i forhold til understøt- 148032 13 ningerne 334, medens de tillader langsgående bevægelse af holderne 336, 337 i forhold til understøtningerne 334. Udvendige lejeholdere 342, 343 er fastgjort til lejeholderne 336, 337.

5 En kopdel 346, som er fastgjort til understøtningen 334 over den udvendige lejeholder 342 har en åbning på linie med den langsgående akse for pladecylinderen 330 og en møtrik 348, som er indeholdt i et sådant hul, er ligeledes passende fastgjort til koppen 346 imod rotations-10 eller langsgående bevægelse i forhold dertil. En aksel 350 med gevind på et håndhjul 352 strækker sig med gevindet gennem møtrikken 348. Et leje 354 er anbragt mellem akslen 350 og periferien af et hul i en ydre lejeholder 342. En relativ aksialbevægelse imellem akslen 15 350 og lejet 354 forhindres med en skulder 356 på akslen 350 og en ydre holder 358, som er fastgjort på akslen 350.

En relativ aksialbevægelse imellem lejet 354 og den udvendige holder 342 forhindres af modsatte holdere 360, som er passende fastgjort til holderen 342. Således kan 20 akslen 350 dreje i forhold til holderen 342 men ikke bevæge sig aksialt i forhold dertil. En låsemøtrik 364, som er skruet på akslen 350, har et eller flere dertil fastgjorte håndtag 366. En bevægelse af låsemøtrikken 364 sikret imod møtrikken 348 forhindrer drejning af akslen 25 350. Løsning af låsemøtrikken 364 tillader drejning af akslen 350 ved betjening af håndhjulet 352 til aksial forskydning af lejeholderen 342. Dette forskyder også lejerne 335 aksialt og medfører en begrænset aksialbevægelse af pladecylinderen 330 til rigtigt at anbringe båndet og . 30 de derpå anbragte trykkeplader på linie. Til multifarve-trykning er det nødvendigt at opnå meget nøjagtig indstilling af trykkepladerne ved de forskellige trykkestationer. Den begrænsede aksiale bevægelse af pladecylinderen tillader en finindstilling af trykkepla-35 derne til at sikre indstillingen ved de mange trykkestationer.

148032 14

Drivtandhjul 370 er passende drivforbundet med pressens hoveddrivaksel. Drivtandhjulene 370 er boltet til elektriske ringholdere 372, hvorpå fire elektriske kontaktringe 374-377 er monteret med indbyrdes afstand. De 5 elektriske ringholdere 372 er drejeligt monteret på lejesøler 332, 333 med lejer 380 og 382.

Pladeskiver 384 er sikkert boltet til lejeholderne 336, 337 f.eks. med de samme bolte, som fastgør de indre lejeholdere 386 til holderne 336, 337. Således er plade-10 skiverne 384 fastgjort mod rotation. Pladeforlængelser 388 strækker sig fra pladerne 384 i det væsentlige parallelt med længdeaksen af pladecylinderen 330 i udad fordelt forhold til drivtandhjulene 370. Forlængelserne 388 udspænder helt drivtandhjulene 370 og er forbundet 15 til indad forløbende dele 390 med de ydre ender og strækker sig indad på modstående side af drivtandhjulene 370 fra pladerne 384. Børsteunderstøtninger 392 er fastgjort til de frie ender af delene 390 og strækker sig bort fra drivtandhjulene 370 i det væsentlige parallelt med læng-20 deaksen af pladecylinderen 330 til understøtning af fire elektriske børster 404-407, som samvirker med elektriske kontaktringe 374-377.

Transducermonteringsplader 412 er passende boltet til ringholdere 372 modsat transducermonteringsplader 414, 25 som er passende boltet til holdere 416 for bånddrevkæde-hjul 418 med kædehjulstænder 420 til indgreb med hullerne med de langsgående kanter af trykkebåndet, hvorpå trykke-pladerne er monteret. Kædehjulsholderne 416 er drejeligt monteret på lejesøler 332, 333, f.eks. ved lejer 422, 30 424.

I fig. 12 og 13 har de øverste kanter af hver plade 412, 414 en trækbøjle 432, 434 til at opnå pindforbindelser med stænger 436, 438, som er fastgjort til en trans- 148032 15 ducer 440, hyis elektriske modstand varierer i overensstemmelse med den spænding, som den udsættes for.

Tråde 444 i fig. 11 forbinder transduceren 440 med børster 404r407 til at styre stimuleringen af en elektro-5 motor, som er forbundet med et tandhjul 450 i fig. 10 på en akselstub 452, som er fastgjort med lejesøle 333 på pladecylinderen 330. Elektromotoren driver direkte pladecylinderen 330 gennem tandhjulet 450 og akslen 452.

Det drivende drejningsmoment for bånddrevkædehjulene 418 10 overføres gennem transducere 440 og deres monteringsplader 412-414 fra drivtandhjulene 370.

Fire børster 404-407 og samvirkende ringe 374-377 benyttes enkelt til at sikre kontinuerlig ledning. Et par børster og ringe benyttes til transducerindgang og det 15 andet par til transducerudgang. Således påvirkes appa- ratets funktion ikke af øjeblikkelige afbrydelser i ledningsevnen imellem en børste og ring i hvert par som følge af sådanne ting som ringuregelmæssigheder eller børsteelasticitet.

20 En spændingskilde 560 i fig. 14 tilfører en spænding til transducerne 440 gennem børsterne 404, 405 og deres tilhørende ringe 374, 375. Strømmen gennem transducerne 440 ændrer sig i overensstemmelse med spændingen på transducerne, og udgangssignalet passerer gennem børsterne 25 406, 407 og deres tilhørende ringe 376, 377 til forstærkere 462. Kædehjulene 420 eller 418 er individuelt mekanisk indstillelige til sikring af, at ens drivkræfter tilføres til begge de modstående kantdele af trykkebåndet. Med henblik på denne mekaniske kædehjulsindstilling bliver signalerne 30 fra forstærkerne tilført til drejningsmomentmålere 464, som angiver spændingen på de individuelle transducere og visuelt informerer operatøren om, at kædehjulsindstillingen er nødvendig. Kædehjulsindstilling udføres, indtil drivkraften ved begge kantdele af trykkebåndet 148032 16 er udlignet som angivet ved lige store aflæsninger på drejningsmomentmålerne 464.

Signalerne fra forstærkerne 462 passerer også til spændingsfølende relæer 466, som, når transducerne er udsat 5 for særligt store spændinger, tjener til at nedsætte hoveddrevet for hele apparatet ved at åhne normalt lukkede kontakter 468, som er passende forbundet imellem effektforsyningen og hoveddrivmotoren.

Signalerne fra forstærkerne 462 tilføres også til en sum-10 mations- og trimningsanordning 470, som opsummerer de to' signaler fra forstærkerne 462 og sammenligner summen med et referencesignal anbragt med enten et indstilleligt indstillingspotentiometer 472 for lavt drejningsmoment eller et indstilleligt indstillingspotentiometer 474 for 15 stort· drejningsmoment.

Trykcylinderen 14 er bevægelig imod og bort fra pladecylinderen B eller 330. Ved opstart af pressen er trykcylinderen 14 i en position bort fra pladecylinderen.

En begrænsningskontakt, som bliver betjent af positionen 20 af trykcylinderen 14, har en kontakt 476 imellem lavindstillingspotentiometret 472 og anordningen 470, som normalt er lukket, når trykcylinderen 14 er i sin position borte fra pladecylinderen 330. Denne begrænsningskontakt har kontakter 478 imellem et højindstillingspotentiometer 25 474 og anordningen 470, som er åben, når trykcylinderen 14 er i sin position borte fra pladecylinderen 330 og er lukket, når trykcylinderen 14 føres til sin samvirkende position i nærheden af pladecylinderen 330. Når apparatet startes op tilfører potentiometeret for lavt drejnings-30 moment signalet til anordningen 470. Trykcylinderen 14 bevæges imod pladecylinderen 330 og når til sidst sin arbejdsposition. Ved det tidspunkt tjener begrænsnings-kontakten til åbning af kontakterne 476 og lukning af kontakterne 478, således at referencesignalet under 148032 17 apparatets funktion tilføres til anordningen 4-70 med højindstillingspotentiometret 474. Det ønskelige indgangssignal fra indstillingspotentiometret 474 for stort drejningsmoment sammenlignes ved anordningen 470 med sum-5 men af signalerne, som faktisk modtages fra transducerne 440. Hvis der er et resulterende differencesignal tilføres det til en komparatoranordning 480, som ligeledes modtager signaler fra et tachometer 482, som er forbundet med hoveddrivanordningen for båndet A og et tachometer 10 484, som er forbundet med elektromotoren 486, som er for bundet til tandhjulet 450 i fig.· 10 til direkte drev af akslen fra pladecylinderen 330. Elektromotoren 486 er forbundet med tandhjulet 450 i fig. 10 gennem en gearkasse 488, som er vist i fig. 14. En tomtgående rulle 15 492 er angivet i fig. 14 for trykkebåndet A til forenklet anskuelse.

De til komparatoranordningen 480 tilførte signaler sammenlignes og et eventuelt differencesignal tilføres så til en motorkontrolanordning 500, som frembringer sig-20 naler til indstilling af ankerspændingen til motoren 486 til betjening af denne til opretholdelse af hastigheden af pladecylinderen 330 ved omtrent samme hastighed som båndet A. Hvis der udøves for stort drejningsmoment på båndet A med kædehjulene. 418 vil den højere spænding på 25 transducerne 440 medføre, at et yderligere drivmoment tilføres motoren 486 til tilvejebringelse af et yderligere moment direkte til pladecylinderen 330. Hvis signalet, som frembringes med transducerne 440, er mindre end indstillet ved potentiometret 474 for højt drejningsmoment, 30 betyder dette, at kædehjulene forsøger at aflastes. Det vil sige at den af kædehjulene tilførte drivkraft er faldet under det niveau, som kræves til rigtig betjening af apparatet. Dette kan skyldes et antal forskellige grunde, inklusive muligheden for, at den drivende 35 kraft, som direkte tilføres til båndet med pladecy- 148032 18 linderen 330, er for hø 3. Derfor vil motoren 486 virke som en generator og frembringe en bremsekraft på plade-cylinderen 330 og forhindre denne i at drive båndet A forbi kædehjulene 418. Trimningsanordningen 470 til-5 vejebringer større følsomhed og mere nøjagtig styring af motoren 486, end det ville være muligt ved kun at anvende signaler fra tachometrene 482 og 484.