DK148055B - Haarfarvemiddel paa basis af oxidationsfarvestoffer - Google Patents

Description

148055

Den foreliggende opfindelse angår et hårfarvemiddel på basis af oxidationsfarvestoffer indeholdende m-phenylendiaminderivater som farvekoblere og de i oxidationsfarver sædvanlige fremkalderkomponenter .

Til farvning af hår spiller de såkaldte oxidationsfarver, der opstår ved oxidativ kobling af en fremkalderkomponent med en koblerkomponent, en foretrukken rolle på grund af deres intensive farver og meget gode ægthedsegenskaber. Som fremkalderstoffer anvendes sædvanligvis nitrogenbaser, såsom p-phenylendiaminderivater, diaminopyridiner, 4-amino-pyrazolonderivater og heterocykliske hydrazoner. Som såkaldte kobler- 2 148055 komponenter nævnes phenoler, naphtholer, resorcinderivater og pyra= zoloner.

Gode oxidationshårfarvekomponenter må i første række tilfredstille følgende krav:

De må ved den oxidative kobling med den pågældende fremkalder- eller koblerkomponent danne de ønskede farvenuancer i tilstrækkelig intensitet. De må endvidere have en tilstrækkelig til meget god påtræk-ningsevne på menneskeligt hår, og de skal desuden være uskadelige i toksikologisk og dermatologisk henseende. Endvidere er deres betydning, at der på håret, som skal farves, fås kraftigst mulige farvetoner, som svarer til naturlige hårfarvenuancer i vidtgående grad. Endvidere har den almene stabilitet af de dannede farvestoffer samt deres lysægthed, vaskeægthed og termostabilitet en særlig betydning for at undgå farveforskydninger fra den oprindelige farvenuance eller endog farveomslag til andre farvetoner.

Fra tysk offentliggørelsesskrift nr. 2.449.101 kendes anvendelse af i 2-stilling substituerede m-toluendiaminer som f.eks. forbindelsen 2-hydroxyethylamino-4-aminotoluen som koblerkomponenter i oxidationshårfarver. De farvninger, som kan opnås med denne kobler, er imidlertid ikke tilfredsstillende gnidningsægte. En anden ulempe består i, at forbindelsen ifølge Ames mutagenitets-prøve ikke kan betegnes som ikke-mutagen.

Ved søgning efter brugbare oxidationshårfarvestoffer var det derfor en opgave at finde egnede komponenter, som tilfredsstiller de førnævnte krav på optimal måde.

Det har nu vist sig, at dette opnås, når ifølge opfindelsen farve-kobleren har den almene formel

R

J^-N(CH2CH20H)2 nh2 hvor R er hydrogen eller en alkoxygruppe, hvis alkylgruppe inde holder 1-4 carbonatomer, eller er et uorganisk eller organisk salt af en forbindelse med nævnte formel.

148055 3

Ved deres anvendelse som koblerkomponenter giver de nævnte forbindelser med de i almindelighed til oxidationshårfarvning anvendte fremkalderstoffer meget intensive farvetoner, der rækker fra gulbrun til violet og giver derfor en væsentlig berigelse af de oxidative hårfarvemuligheder. Desuden udmærker N,N-bis-(,β-hydroxy ethyl)-m-phenylendiaminerne sig ved meget gode ægthedsegenskaber af de dermed opnåede farvninger, ved en god opløselighed i vand, en god lagerstabilitet og toksikologisk og dermatologisk uskadelighed.

De i hårfarvemidlet ifølge opfindelsen anvendte forbindelser har vist sig bedre end de fra tysk offentliggørelsesskrift nr. 2.449.101 kendte forbindelser ved saranenligningsforsøg, hvor gnidningsægthed og mutagenitet blev bedømt. Således blev der foretaget farvninger med nedennævnte koblere og p-toluylendiamin som fremkalderkomponent.

A) N,N-bis-(β-hydroxyethyl)-m-phenylendiamin (opfindelsen) B) 1 -ethoxy-2-N,N-bis- (β-hydroxyethyl) -amino-4-aminobenzen (opfindelsen) C) 2-hydroxyethyl-amino-4-aminotoluen (DE-offentliggørelses-skrift nr. 2.449.101.)

Gnidningsægtheden blev bestemt efter DIN 54021 og bedømt efter DIN 54002. Herved fremkom følgende værdier for farvningerne:

Farvning_Gnidningsægthed_ A 2-3 B 2-3 C 1-2 der viser, at farvninger med hårfarvemidlerne ifølge opfindelsen udviser bedre gnidningsægthed end farvninger med de kendte hårfarvemidler .

En mutagenitetsprøvning blev udført ifølge Ames m.fl. som beskrevet af B.N. Ames, H.O. Kammen og E. Yamasaki i Proc. Nat. Acad.

Sci. USA 72 (1975), side 2423-2427. Definitionen af en mutagen eller ikke-mutagen virkning blev foretaget ifølge M. Hollstein .

148055 4 J. McCain, F.A. Angelosanto og W.W. Nictols i Mutation Res. 65 (1979), side 133-226. De sammenlignede stoffer var: a) 2,4-diaminotoluen b) 2-hydroxyethylamino-4-aminotoluen (DE-o'fféntliggørelsesskrift nr. 2.449.101) c) Ν,Ν-bis(β-hydroxyethyl)-m-phenylendiamin (opfindelsen).

Ved denne prøve viste kun forbindelsen c) sig at være ikke-muta-gen, hvorimod forbindelsen b) viste et antal tilbagemuterede kolonier pr. plade på over 100 ved en koncentration på 100 μg/plade, og forbindelsen a) viste et antal tilbagemuterede kolonier pr. plade på over 300 ved en koncentration på 100 pg/plade.

1¾ i håifarvemidlet ifølge· opfindelsen som koblerkemponenter anvendte Ν,Ν-bis- (β-hydroxyethyl)-m-phenylendiaminer kan anvendes enten som sådan eller i form af deres salte med uorganiske eller organiske syrer, f.eks. chlorider, sulfater, phosphater, acetater, propionater, lac= tater og citrater.

Ν,Ν-bis-(β-hydroxyethyl)-m-phenylendiaminerne, der anvendes som koblerkcmponenter i hårf arvsnidlet ifølge opfindelsen,· er -forbindelser, der er kindt fra litteraturen, og hvis fremstilling f.eks. kan ske ved syrefraspalt-ning fra de tilsvarende i handelen værende N-acetylforbindelser.

San koblerkortponenter, der anvendes i hårfarvanidlet ifølge opfindelsen,skal nævnes Ν,Ν-bis-(β-hydroxyethyl)-m-phenylendiamin og 2-methoxy-, 2-ethoxy-, 2-propoxy-, 2-butoxy-5-amino-N,N-bis-(β-hydroxyethyl)-anilin.

Som eksempel på fremkalderkomponenter, der anvendes i hårfarvanidLeme ifølge opfindelsen, skal anføres primære aromatiske aminer med en yderligere i p-stilling værende funktionel gruppe, såsom p-phenylen= diamin, p-toluylendiamin, p-aminophenol, N-methyl-p-phenylendiamin, N,N-dimethyl-p-phenylendiamin, N,N-diethyl-2-methy1-p-phenylendiamin, N-ethyl-N-hydroxyethyl-p-phenylendiamin, chlor-p-phenylendiamin, N,N-bis-hydroxyethylenamino-p-phenylendiamin, methoxy-p-phenylendiamin, 2,6-dichlor-p-phenylendiamin, 2-chlor-6-brom-p-phenylendiamin, 2-chlor-6-methyl-p-phenylendiamin, 6-methoxy-3-methy1-p-phenylendiamin, andre forbindelser af den nævnte art, som endvidere har en eller flere funktionelle grupper, såsom OH-grupper, NH^-grupper, NHR-grup- 148055 5 per, NR2-grupper, hvor R er en alkyl- eller hydroxyalkylgruppe med 1-4 carbonatomer, endvidere diaminopydidinderivater, heterocykliske hydrazonderivater, såsom l-methyl-pyrrolidon-(2)-hydrazon, 4-amino= pyrazolonderivater, såsom 4-amino-l-phenyl-3-carbamoylpyrazolon-5, N-butyl-N-sulfobutyl-p-phenylendiamin, tetraaminopyrimidiner, såsom 2,4,5,6-tetraaminopyrimidin, 4,5-diamino-2,6-bismethylaminopyrimidin, 2.5- diamino-4-diethylamino-6-methylaminopyrimidin, 2,4,5-triamino- 6-dimethylaminopyrimidin, 2,4,5-triamino-6-piperidino-pyrimidin, 2.4.5- triamino-6-anilino-pyrimidin, 2,4,5-triamino-6-morpholino= pyrimidin, 2,4,5-triamino-6-3-hydroxy-ethylaminopyrimidin.

For at opnå kraftigst mulige farvetoner, der vidtgående svarer til de naturlige hårfarvenuancer, er et fuldgyldigt blåfarvestof som nuanceringskomponent af særlig vigtighed. Ved fremstilling af naturlige farvenuancer ved hjælp af blåkoblerkomponenter fås ofte vanskeligheder med de sædvanlige blåkoblere. Denne mangel kan afhjælpes vidtgående ved anvendelse af de' i hårfarvenddlet ifølge opfindelsen anvendte N,N-bis-(3-hydroxyethyl)-m-phenylendiaminer. Disse koblerkomponenter giver sammen med passende fremkalderstoffer ved siden af andre farvenuancer mørkeblå til sortblå særligt intensive hårfarvninger, der udmærker sig ved overordentlig lysægthed.

I hårfarvemidlerne ifølge opfindelsen anvendes koblerkomponenteme i almindelighed i ca. molære mængder beregnet på de anvendte fremkalderstoffer. Selv om den molære anvendelse har vist sig hensigtsmæssig, er det dog ingen ulempe, hvis koblerkomponenten anvendes i et vist overskud eller underskud.

Det er endvidere ikke nødvendigt, at fremkalderkomponenten og koblerstoffet er enkelte forbindelser, tværtimod kan både fremkalderkomponenten være blandinger af fremkalderforbindelser og koblerstoffet også være blandinger af de pågældende N,N-bis-(β-hydroxyethyl)-m-phenylendiaminer .

Desuden kan hårfarvemidlerne ifølge opfindelsen eventuelt indeholde sædvanlige direkte påtrækkende farvestoffer i blanding, hvis dette er nødvendigt for at opnå visse farvenuancer.

Den oxidative kobling, dvs. fremkaldelsen af farvningen, kan i princippet ske som med andre oxidationsfarvestoffer ved hjælp af luftens 148055 6 oxygen. Hensigtsmæssigt anvendes dog kemiske oxidationsmidler. Som sådanne kan især være tale om hydrogenperoxid eller dettes tillej-ringsprodukter til urinstof, melamin og natriumborat samt blandinger af sådanne hydrogenperoxidtillejringsforbindelser med kaliumperoxid= disulfat.

Med henblik på anvendelsen bliver hårfarvemidlerne ifølge opfindelsen indarbejdet i passende kosmetiske præparater, såsom cremer, emulsioner, geler eller simple opløsninger, og umiddelbart før anvendelsen på håret tilsættes et af de nævnte oxidationsmidler. Koncentrationen i sådanne farvepræparater af kombination af kobler og fremkalder er 0,2 til 5 vægt%, fortrinsvis 1 til 3 vægt%. Til fremstilling af cremer, emulsioner eller geler blandes farvestofkomponenterne med de til sådanne præparater sædvanlige andre bestanddele. Som sådanne yderligere bestanddele skal f.eks. nævnes befugtnings- eller emulgeringsmidler af anionisk eller ikke ionisk type, såsom alkylbenzol= sulfonater, fedtalkoholsulfater, alkylsulfonater, fedtsyrealkanol= amider, tillejringsprodukter af ethylenoxid til fedtalkoholer, fortykkelsesmidler, såsom methylcellulose, stivelse, højere fedtalkoholer, paraffinolie, fedtsyrer, og endvidere parfumeolier og hårplejemidler, såsom pantothensyre og cholesterin. De nævnte tilsætningsstoffer anvendes herved i de til dette formål sædvanlige mængder, f.eks. befugtnings- og emulgeringsmidler i koncentrationer på 0,5 til 30 vægt% og fortykkelsesmidler i koncentrationer på 0,1 til 25 vægt%, hver især beregnet på det samlede præparat.

Anvendelsen af hårfarvemidlet ifølge opfindelsen kan uafhængigt af, om det drejer sig om en opløsning, en emulsion, en creme eller en gel, ske i svagt sur^neutral eller især alkalisk miljø ved pH-værdi på 8-10. Anvendelsestemperaturen ligger mellem 15 og 40°C. Efter en indvirkningstid på ca. 30 minutter fjernes hårfarvemidlet ved skylning fra håret. Herefter vaskes håret med en mild shampoo og tørres.

De følgende eksempler belyser nærmere opfindelsen uden at begrænse denne.

Eksempler.

Som koblerstoffer blev i de følgende eksempler anvendt de nedenfor nævnte forbindelser: 7 148055 Α ϊ N,N-bis-(β-hydroxyethyl)-m-phenylendiamin, B: 2-methoxy-5-amino-N,N-bis-(β-hydroxyethyl1-anilin, C: 2-ethoxy-5-amino-N,N-bis-(β-hydroxyethyl)-anilin.

Som fremkalderkomponenter blev anvendt følgende stoffer:

El: p-phenylendiamin E2: p-toluylendiamin E3: p-aminophenol E4: N,N-dimethyl-p-phenylendiamin E5: 2-piperidino-4,5,6-triaminopyrimidin E6: 1-methyl-pyrrolidon-(2)-hydrazon E7: l-phenyl-3-carbamoyl-4-aminopyrazolon E8: N,N-bis-(β-hydroxyethyl amino)-p-phenylendiamin E9: N-butyl-N-sulfobutyl-p-phenylendiamin E10: 2,4,5,6-tetraaminopyrimidin

Eli: 2-chlor-l,4-diaminobenzol Hårfarvemidlerne ifølge opfindelsen blev anvendt i form af en cremeemulsion. I en emulsion af 10 vægtdele fedtalkohol med kædelængden ci2~ci8 10 vægtdele fedtalkoholsulfat (natriumsalt) kædelængde C22-Ci8 75 vægtdele vand blev der indarbejdet 0,01 mol af de i følgende tabel anførte fremkalderstoffer og N,N-bis-(β-hydroxyethyl)-m-phenylendiamin. Derefter blev emulsionens pH-værdi ved hjælp af ammoniak indstillet på 9,5 og emulsionen fyldt op med vand til 100 vægtdele. Den oxidative kobling blev udført enten med luftens oxygen eller med l%ig hydrogen= peroxidopløsning som oxidationsmiddel, idet der til 100 vægtdele af emulsionen blev sat 10 vægtdele hydrogenperoxidopløsning. Hver enkelt farvecreme med eller uden yderligere oxidationsmiddel blev påført på 90% grånet, ikke særligt forbehandlet menneskehår og efterladt i 30 minutter. Efter endt farvningsproces blev håret vasket med et sædvanligt hårvaskemiddel og derefter tørret. De derved fremkomne farvninger fremgår af følgende tabel 1.

O

148055 8

Tabel 1 --,--1

Eks. a) Frem- b) Kob- Farvetone j

kalder ler ---J

ved luftoxidation med l%ig I^O«- jj opløsning 1 --:----: 1) El A mørkeblå mørkeblå

2) E2 A

3) E3 A grårubin gråmagenta 4) E4 A mørkeblå mørkeblå 5) E5 A brun rødbrun 6) E6 A gulbrun brunorange 7) E7 A · mørkeblå mørkeblå 8) E8 A " " 9) E9 A gråtyrkis " 10) E10 A olivenbrun olivenbrun 11) El B sorteblå sorteblå 12) E3 B violetbrun rødbrun 13) E4 B mørkeblå mørkeblå 14) E5 B matgrøn matgrøn 15) E6 B gulbrun brunorange 16) E7 B blågrøn blågrå 17) E10 B mørkegrøn grøn 18) E8 B mørkeblå mørkeblå 19) E9 B matblå matblå 20) Ell B gråviolet matviolet 21) El C mørkeblå mørkeblå 22) E2 C mørkeblå "