DK148292B - Fremgangsmaade til fremstilling af en ekstrakt af en sterolinindeholdende plante af familien hypoxidaceae - Google Patents

Description

148292

Opfindelsen angår en fremgangsmåde af den i kravets indledning angivne art til fremstilling af en ekstrakt med lavt sterolin-indhold af en sterolinindeholdende plante af familien Hypoxideceae, og fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved det i kravets kendetegnende del anførte.

Plantefamilien Hypoxidaceae hører til monocotyledonerne og omfatter relativt få slægter, der dog forekommer over hele verden med undtagelse af de fleste dele af Europa og den nordlige af Asien.

148292 2

Slægter, der tilhører Hypoxidaceae-familien, er for eksempel Cur-culigo, Empodium, Hypoxis, Spiloxene, Rhodohypoxis, Campynema, Campynemanthe, Pauridia og Xiphidium.

Hidtil har kun relativt lidt været publiceret om denne plantefami-lie og dennes komponenter. I disse publikationer har det været vist, at medlemmerne af denne familie fortrinsvis indeholder forskellige sukkerarter og sukkerderivater såsom planteslim, hemicellulose, polysaccharider og specifikke sukkerarter, såsom xylose, glucose, mannose, fructose, saccharose og glucuronsyre. Man har også konstateret tilstedeværelsen af phenoliske forbindelser, såsom cuma-rinsyre, caffeinsyre, ferulinsyre, og ellaginsyre samt quercetin.

Der er desuden tegn på tilstedeværelsen af anthocyanidiner; det har også været påstået, at der foreligger chelidonsyre, skønt dette er tvivlsomt. I denne plantefamilie har man ikke fundet alkaloider eller saponiner, men der har været talrige referencer til forekomsten af steroler, sterolglycosider, såsom steroliner, og steroid-glycosider.

Steroliner er forbindelser, som forekommer hyppigt i naturen i planter og mikroorganismer. Steroliner er glycosidforbindelser af phytosteroler, herunder cholesterol, og af sterolagtige tetracyc-liske triterpener, som f.eks. lanosterol og cycloartenol. De mest almindelige steroliner er monoglycosider, skønt man har beskrevet nogle få diglycosider. Den mest almindelige sukkerart i disse forbindelser er TOglucose, men der findes også andre monosac-charider i disse forbindelser, nærmere bestemt mannose, galactose, arabinose og xylose.

Indtil i dag har der ikke foreligget nogen autentisk rapport om, at der foreligger toxiske forbindelser i planterne. Tværtimod synes det, som om nogle arter har været anvendt i folkemedicinen i forskellige lande og endog som næringsmiddel, skønt sædvanligvis kun i tider, hvor der har foreligget hungersnød og andre nødtilstande.

148292 3

Det er endvidere kendt, at medlemmer af familien Hypoxidaceae har fordelagtige medicinske egenskaber. For eksempel er produktionen af ekstrakter af planter tilhørende slægten Hypoxis beskrevet i DE offentliggørelsesskrift nr. 20 15 877 og 22 51 695 og 23 12 285 svarende til henholdsvis GB patentskrift nr. 1 259 503 og 1 417 272 samt US patentskrift nr. 3 933 789. I disse publikationer er der refereret til det forhold, at aktiviteten afhænger af sterolglycosider såsom sterilin- eller steroidglycosider deri, og at disse ekstrakter udviser aktivitet, især ved behandlingen af godartet prostatahypertrofi og ledsagefænomener dertil.

I forbindelse med produktionen af extrakter fra Hypoxis-arter refererer DE-offentliggørelsesskrift nr. 20 15 877 kun til extrak-tionen af findelte friske eller tidligere tørrede rodknolde eller knolde med vand, ethanol eller vandig ethanol. I modsætning dertil angives det i DE offentliggørelsesskrift nr. 22 51 695, at knoldene af de anvendte Hypoxis-arter skal tørres ved temperaturer, der ikke overskrider 40 °C, før de extraheres. I henhold til denne publikation kan extraktionen også gennemføres med blandt andet en blanding af vand og lavere alkoholer.

På den anden side refererer DE offentliggørelseskrift nr.

23 12 285 detaljeret til den absolutte nødvendighed af, at de sterolinnedbrydende enzymer i knoldene skal ødelægges ved opvarmning til mindst 60 °C, før man gennemfører den faktiske ekstraktion. Hertil kommer, at det er vist, at sterolinrige extrakter især kan fremstilles, hvis extraktionen gennemføres ved at koge plantematerialet i vand. I modsætning dertil frembringer extraktionen med 60% ethanol en extrakt, der kun indeholder spor af steroliner og sterolinforbindelser.

Det har overraskende vist sig, at man kan fremstille i medicinsk henseende særligt effektive planteextrakter af familien Hypoxidaceae ved opvarmning af det friske plantemateriale, enten i hel tilstand eller umiddelbart efter en findeling, til en temperatur 148292 4 på mindst 60 °C eller derover og ekstraktion af materialet med en blanding af vand og ethanol med et alkoholindhold på 30-75 volumen-%, fortrinsvis et alkoholindhold på 60 volumen-%, når ekstraktionen gennemføres ved en temperatur på 0-30 °C i 1-15 dage. Sådanne ekstrakter har et forholdsvis lavt indhold af stero-liner, og· den kendsgerning, at de ekstrakter, der fremstilles på denne måde, viser en ekstraordinær god virkning ved behandlingen af forskellige sygdomme, er overraskende, fordi disse ekstrakter indeholder væsentlige mindre mængder steroliner end de, der fremstilles i henhold til DE offentliggørelsesskrift nr. 23 12 285 svarende til USA patentskrift nr. 3 933 789, hvori der udelukkende anvendes vand, tildels i kogende tilstand, ved ekstraktionen.

Det er derfor klart, at der ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen ekstraheres andre, endnu ikke identificerede forbindelser, foruden steroliner og sterolinderivater, og at disse forbindelser enten som sådanne eller i synergistisk virkning med sterolinerne udviser en klar aktivitet. Men også i sammenligning med fremgangsmåden i-følge DE offentliggørelsesskrift nr. 22 51 695, er aktiviteten af de ekstrakter, der er fremstillet ifølge opfindelsen, overraskende, fordi det i henhold til opfindelsen er absolut nødvendigt, at knoldene, før de ekstraheres, opvarmes til temperaturer på mindst 60 °C, mens den kendte proces som nævntekræver, at plantedelene tørres ved temperaturer, der ikke er over 40 °C, eller at de som alternativ oparbejdes i frisk tilstand.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen bliver ekstrakterne fremstillet ved, at frisk høstet plantemateriale, d.v.s. især rodknolde eller knolde, af plantearter af familien Hypoxidaceae, i form af hele planter eller findelt eller udskåret, opvarmes så hurtigt som muligt til temperaturer på mindst 60 °C, fortrinsvis 80-100 °C. F.eks. kan opvarmningen gennemføres som en behandling med damp eller kogende vand eller som en pasteuriseringsproces. Varigheden af denne varmebehandling afhænger af det særlige plantemateriale, tykkelsen deraf og af det anvendte medium. Det er nødvendigt, at hele plantematerialet opvarmes grundigt til tem- 148292 5 peraturer over 60 °C, således at de nedbrydende enzymer ødelsegges fuldstændigt. Derpå findeles plantematerialet, hvis dette ikke er gjort tidligere, og der extraheres med vandig ethanol, der indeholder 30-75 og fortrinsvis 60 volumen-% alkohol, ved temperaturer på 0-30 °C i 1 - 15 dage. Den krævede tid afhænger af temperaturen og mængden af ekstraktionsmiddel; ved en temperatur på 25 °C kan extraktionen således afsluttes i løbet af 7 dage. Ex-traktionen gennemføres fortrinsvis ved stuetemperatur, fordi for mange inaktive ballaststoffer, såsom sukkerarter og tanniner, co-extraheres ved højere temperaturer.

De forskellige, allerede angivne arter af Hypoxidaceae kan anvendes som extraktionsmateriale, når de blot indeholder sterolinfor-bindelser. Hvis der er steroliner tilstede, er det blevet påvist, at de andre forbindelser, der kan extraheres med vandig alkohol, men som endnu ikke er identificeret, er tilstede som ledsagepro-dukter. Som extraktionsmaterialer anvender man fortrinsvis planter, der forekommer i tilstrækkelige mængder til at gøre en industriel proces konkurrencedygtig. Blandt disse skal især anføres arterne af Hypoxis og curculigo-slægterne.

Den extrakt, der frembringes i henhold til opfindelsen, kan anvendes som en vedligeholdelsesdosis til behandling af specifikke sygdomme. Fortrinsvis koncentrerer man imidlertid de opnåede ex-trakter i vacuum, hvorpå der tørres. Det således fremkomne pulver kan derpå inkorporeres i farmaceutiske produkter under anvendelse af velkendte metoder.

Kliniske undersøgelser af den således fremkomne extrakt har vist, at doser på ca. 50-1000 mg af extrakten pr. dag ved behandlingen af de fleste sygdomme frembringer en udmærket virkning. Sædvanligvis giver man doser på 50-200 mg adskillige gange om dagen, og fortrinsvis en dosis på 100 mg 3 gange om dagen. Af dette fremgår, at sterol- eller steroid-glycosiderne ikke kan være 148292 6 det eneste aktive materiale. Det var allerede vist i DE offentliggørelsesskrift nr. 23 12 285, at man konstaterede et indhold af sterol-glycosid, der var væsentligt reduceret, ved extrak-tionen af friske Hypoxisknolde med 60% ethanol ved frysetemperaturer over et tidsrum af 3 dage. Den rapporterede værdi androg 0,23 mg sterol-glycosid pr. 100 g extrakt, mens man f.eks. ved' den vandige extraktion opnåede 5,75 mg per 100 g extrakt eller ved extraktionen af de forud varmebehandlede Hypoxisknolde med kogende vand opnåede et udbytte på 9,01 mg sterol-glycosider pr.

100 g extrakt. I dansk patentansøgning nr. 5847/77 er det desuden beskrevet, at den foretrukne effektive dosis for sterol-glycosider såsom steroliner er ca. 0,45 mg pr. dag. Denne dosis er tydeligt højere end de foretrukne doser af extrakterne, som har et relativt lille sterolinindhold.

Ved den farmakologiske undersøgelse af. de ekstrakter.·,. der er fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, viste det sig, at der hverken ved undersøgelsen af den akutte eller af den kroniske toxicitet kunne konstateres nogen toxiske fænomener eller organændringer. Heller ikke bemærkede man ved den kliniske undersøgelse af ekstrakten nogen uønskede bivirkninger. Tværtimod udmærker ekstrakten fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen sig ved god tolerance og høj effektivitet.

Ved de kliniske undersøgelser har det vist sig, at de ekstrakter, der er fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, har en gavnlig profylaktisk og/eller kurativ virkning på et stort antal af sygdomstilstande. I overensstemmelse med det hidtil opnåede kendskab gælder dette følgende sygdomme: (1) godartet prostata-hypertrofi og komplikationer hidrørende derfra (2) ødemiske tilstande (3) dermatitis (4) inflammationer og (5) arthritiske og rheumatiske sygdomme.

7 148292

Opfindelsen skal yderligere illustreres ved de følgende eksempler. EKSEMPEL 1

Fremstilling af extrakten 6 kg friske, vaskede knolde af Hypoxis rooperi blev behandlet i 20 minutter ved 120° C med overhedet damp og blev derpå udskåret direkte i 12 liter 60% vandig ethanol. Man lod denne blanding henstå i 7 dage ved 28° C, og den blev holdt under omrøring 2 gange dagligt i ca. 5 minutter. Der fremkom 12 liter.af. en ekstrakt, fortrinsvis ved hjælp af filtrering, (a) 6 liter af denne extrakt førte ved sprøjtetørring til dannelsen af 180 g af et pulver, hvilket svarer til 6% udbytte. Dette pulver indeholdt pr. 100 g 2,5 mg steroliner, beregnet som sitosteryl β-D-glucosid. Den således fremkomne, tørrede extrakt kan i henhold til eksempel 2 og 3 inkorporeres i kapsler, tabletter, dragéer, salver og cremer.

(b) 6 liter blev fortyndet med yderligere 3 liter 60% ethanol til et tørstofindhold på 4%. Den indstillede ekstrakt blev fyldt på flasker, og hver flaske blev forsynet med en instruktion om at anvende en teskefuld af indholdet som en enkelt dosis. En teskefuld indeholder gennemsnitligt 2,5 ml væske; dette svarer i det foreliggende tilfælde til et indhold af 100 mg Hypoxis-extrakt med 0,0025 mg steroliner.

EKSEMPEL 2

De Hypoxis-extrakter, der fremstilles i overensstemmelse med den i eksempel 1 (a) beskrevne proces, kan under anvendelse af i og for sig kendte metoder inkorporeres i kapsler, tabletter og dragéer.

(a) fremstilling af kapsler

Indholdet af extrakt i en enkelt dosis er fortrinsvis 100 mg, 8 148292 og sædvanligvis sammen med op til .100 mg lactose eller glucose som Isærer og 1 til 2 mg Aerosil® (pyrogent silica) eller magnesiumstearat som disintegreringsmiddel eller smøremiddel. Slut-ekstrakten, der er blandet med additiverne, fyldes i kapsler, der tillukkes.

(b) Fremstilling af tabletter 800 g Hypoxis-extrakt, 752 g lactose med en foretrukken partikelstørrelse på ikke over 0,15 mm og 1400 g kartoffelstivelse blev grundigt blandet. Blandingen blev granuleret med en opløsning af 245>2 g gelatine og 4,8 g glycerin i 2500 ml vand, og granulatet blev tørret under reduceret tryk ved stuetemperatur. Granulatet blev derpå oparbejdet til ca. 8000 tabletter med en tabletvægt, på 400 mg. Hver tablet indeholdt som følge deraf 100 mg Hypoxis-extrakt, 94 mg lactose, 175 mg kartoffelstivelse, 30,4 mg gelatine og 0,6 mg glycerin.

(c) Fremstilling af dragéer 420 g Hypoxis-extrakt, 2310 g lactose og 420 g saccharose, som begge havde en foretrukket partikelstørrelse på ikke over 0,15 mm, blev blandet grundigt. Denne blanding blev granuleret med en opløsning af 63 g gelatine i 2,1 liter vand. Det dannede granulat .

.blev tørret under reduceret tryk ved 45° C og grundigt blandet med 16,8 g magnesiumstearat. Denne blanding (3125 g) blev formet til ca. 4000 kerner, der derpå blev overtrukket med et på passende måde farvet overtræk til dragéer. Hver dragée indeholdt 100 mg Hypoxis-extrakt, 550 mg lactose, 100 mg saccharose, 15 mg gelatine og 4 mg magnesiumstearat.

EKSEMPEL 3 (a) Fremstilling af en salve indeholdende Hypoxis-extrakt

En smeltet blanding af 90 g emulgerende cetyl-stearyl-alkohol, 100 g viskos flydende paraffin og 100 g hvid vaseline blev opvarmet til 60° C og behandlet med en på lignende måde opvarmet opløsning af 30 g Hypoxis-extrakt fremstillet i henhold til eksempel 1(a) i 680 g vand. Blandingen blev holdt under omrøring, 148292 9 indtil temperaturen deraf var lig omgivelsernes temperatur, hvorved der fremkom en salve, der indeholdt 3% Hypoxis-extrakt.

(h) Fremstilling af en creme indeholdende Hypoxis-extrakt.

500 g uldvoksalkohol blev opvarmet til 50° C og behandlet i små mængder med en på lignende måde opvarmet opløsning af 30 g Hypoxis-extrakt fremstillet i henhold til eksempel 1 (a) i 470 g vand. Cremen blev holdt under omrøring, indtil dens temperatur havde nået omgivelsernes temperatur, hvorpå den fordampede del.af vand blev erstattet. Cremen indeholdt 3% Hypoxis-extrakt.

EKSEMPEL 4

Farmakologisk undersøgelse af den anti-inflammatoriske effekt af den ekstrakt, der er fremstillet i henhold til eksempel 1.

Oral indgift.

24 hanrotter af arten Sprague-Dawley med en gennemsnitlig vægt på 230 g blev vænnet til undersøgelsesbetingelserne. Den flydende ekstrakt blev derpå indgivet i 3 lige store doser 48, 24 og 1 time før indgift af det inflammationsfrembringende middel. Doser på 1 ml eller 2 ml af ekstrakten pr. 100 g legemsvægt blev indgivet ved tvangsfodring. Det inflammationsfrembringende middel, som var frisk kyllingeæggehvide, blev homogeniseret i 0,9% NaCl-opløsning til en koncentration på 12,5 volumen-%, og 0,1 ml af den resulterende opløsning blev injiceret i trædepuden af den højre bagpote.

Halvdelen af forsøgsdyrene blev dræbt efter 5 timers forløb for at bestemme den akutte inflammation; resten efter 24 timers forløb for at bestemme den residuale inf1lamationsvirkning. Det resulterende ødem blev sammenlignet på vægtbasis med den venstre bagpote, hvori et lignende volumen af saltopløsning alene var blevet injiceret som kontrol. Den gennemsnitlige ændring af vægten af gruppen blev sammenlignet med en kontrolgruppe, der i stedet for forsøgsforbindelsen kun havde modtaget vand i en mængde på 0,1 ml pr. 100 g legemsvægt.

10 148292

Den- gennemsnitlige reduktion af inflammationsreaktionen fremgår af den følgende tabel, hvori dannelsen af ødem hos dyrene fra kontrolgruppen blev taget som 100%.

I. Reduktion af den akutte inflammatoriske respons 5 timer efter indgift af inflammatorisk middel_ 1 ml/100 g 2 ml/100 g 11% 17% TI. Reduktion af den residuale inflammatoriske respons 24 timer efter indgift af inflammatorisk middel_ 1 ml/100 g 2 ml/100 g 31,7% 33,6% EKSEMPEL 5

Studium af kronisk toxicitet

Undersøgelse af den kroniske toxicitet blev gennemført med unge hanrotter af arten Sprague-Dawley med en gennemsnitlig initial vægt på ca. 175 g. Kontrolgruppen og de behandlede grupper bestod altid af 12 dyr. Kontrolgruppen modtog rent vand, mens forsøgsgrupperne fik vand, der indeholdt flydende ekstrakt fremstillet i henhold til eksempel 1(b), dvs. en forsøgsgruppe modtog et supplement på 25%, en anden et supplement på 50% og en sidste gruppe et supplement på 100% ekstrakt, altså faktisk ekstrakten fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, i stedet for rent vand.

Studiet blev gennemført med alle grupper i 49 dage. Efter afslutning af prøven blev det konstateret, at alle dyrene med undtagelse af den forsøgsgruppe, der modtog 100% ekstrakt, og hvori et dyr døde af ukendte grunde, udviste en normal vægttilvækst, og at der ikke observeredes nogen makro- eller mikroskopiske ænd-dringer.

H 148292 *φ τ! s ^ Μ Η S Η Η Η δ hObObOS S S ^ ιΗ * ft Η ΙΑ CO -3" Η Ο Α1

Ο ft (\| Ν <t Λ OC ΙΑ CM

0 3 ΙΑ Η Η <f >£} ^ Η ω -3" <Γ -Ρ 3 Ε 0) φ _, Η d S Η Η Η S bo bo &0 a a a ^ η ft IA IN CO ΙΑ CD O Si Rd

\p o i—I Γ— ΚΛ CO Ο O Lf\ CO -Ρ H

Ο Ρ ΚΛΗΗΗ Η rO in “H ‘Cj lt\ ω ΙΑ IA bOH 8

________ II II II

bOH H

a

"8 H

a i—i i—t >~j (Dboboboa a a

ft IN -3- ΙΑ Η ΓΑ o CO

ft c\J IN LA <t Η IA

1A 3 ΙΑ Η H A H CD CM

CM W LA CA

H

Η Η Η H

o<u bohoboa a a <r 43 Q vO IN CT\ CO Η Ο IN·

3 3 CM S ·ί CO o IA

0 3 ia η h qc H O CM

,*; bg_ <£___|£|___

c. I ·» I

ω bO 3 3 i„

40 cO Ο Φ -P bO

tp ch t5 ra ft CD cO

φ -P cd 3 . 3 +J

to cu 3 0) 3 <u Id jj ,y ,¾ bo φ ft Φ ® 3 bo SB ® 3 æ > $ ·η 3 η ρ § Η ί> 3 <Η Φ ΟΦ Μ ·Η bO 3 CH ω Η g -ρ CH 3 3 3 Φ -μ -Ρ 3-Ρ -Η Ο ·Η -Ρ hObObO ό) ΤΟΝ ·300 Φ SB 8 bO 3 3 31Α-Ρ Η £ £ 3 ·Η g bO bO g CQ Ή ^ i>3rM Ρ 3 ® bn Sb0 3 bO ^ Μ ·Η ω Φ Φ

•Η φ ·Η S ·Η 3 bO 3 Ο bO ·η bO

Η bOH 3 Η 3 3 S ΙΑ 3 ® 3 +3 Φ-Ρ -Ρ -Ρ ·Η3 ·Η > τ3 •ri ιΗ ·Η τΟ ·Η 3 -Ρ 3 3

cj 3 3 3s"1 φΈφ Φ 3 0C

w Φ Η ω ·Η ω& -Ρ 3 α> -Ρ Φ -3- g bo 3 a a 3 ·Η Φ 3 Ό φ Cd ·Η φ Η ΦΦ Φ !> Φ Φ g'd-p 3 3 3-« ^ 3 ·Η 3 -Ρ 3® 3 bO 3 33 3 φ σι fl φ Ο Φ 8 Ο ·Η Φ Ο Ο <<0 ·Η C5 -ί Η Ο Eh Ο > Μ Η "3 W ® ft 3 148292 12 EKSEMPEL 6

Klinisk undersøgelse.

I de kliniske forsøg anvendte man flydende extrakter i henhold til eksempel 1 (b), og kapslerne i henhold til eksempel 1 (a) og eksempel 2.

Ialt behandledes 1198 patienter mellem 52 og 89 år med disse præparater. Den gennemsnitlige alder af patienterne var 69 år.

Patienterne modtog 30 dråber 3 gange om dagen, d.v.s. efter måltider. Disse doser viste sig at være særligt favorable, skønt man også i adskillige tilfælde dispenserede højere doser. Præparaterne blev for nogle patienter ordineret i kombination med antibiotica, sulfonamider, furantoiner, hjertestyrkende og kredsløbsfremmende midler; selv med den kombinerede administation af disse midler konstateredes der en udmærket' tolerance.

Varigheden af behandlingen strakte sig i almindelighed over adskillige måneder, og i adskillige tilfælde gennemførtes der en langvarig behandling på over 1,5 år. Allerede efter 14 dages forløb udviste patienterne konsekvent en tydeligt subjektiv bedring.

Følgende kunne objektivt fastslås: (a) Residuale urinmængder: (1) Residuale mængder af urin på op til 100 ml forsvandt fuldstændigt i 100% af tilfaldene.

(2) Residuale mængder af urin mellem 100 og 200 ml forsvandt i ca. 90% af tilfældene.

(3) Residuale mængder af urin mellem 200 og 500 ml forsvandt i 72% af gruppen. 10% af disse patienter tilbageholdt residuale mængder af urin på 100 ml, de resterende måtte opereres eller skulle udsættes for en elektroresektion.

148292 13 (b) Størrelse af prostata I 1150 tilfælde var størrelsen af kirtlen reduceret betydeligt ved anvendelse af den rectale berøringsprøve som kriterium.

I kun 4% af de undersøgte tilfælde kunne man ikke iagttage nogen ændringer, når man målte colliculus-intervallet dvs. afstanden i cm mellem den indre urinrørsåbning og vera montanom (eller col-licullus). Gennemsnitligt opnåede man interval-reduktion på 0,6 til 0,8 cm. I mange tilfælde blev intervallet reduceret fra 4,2 til 3,2 cm, i adskillige patienter fra 3,2 til 2,4 cm, og i andre fra 3,0 til 2,0 cm.

(c) Blæretryk I 88% af de manometrisk undersøgte patienter fremkom der en forøgelse af vandlandningstrykket under indflydelse af præparaterne.

Lave initiale værdier på 40 til 60 mm Hg forøgedes efter en behandlingsperiode på 3 måneder til 80 til 100 mm Hg. Som regel blev modstandstrykket sænket med 10 til 20 mm Hg. I 12% af de undersøgte patienter kunne man ikke iagttage nogen ændring af blæretrykket, mens patienterne var under medicinsk behandling.

Men målingerne viste, at der ikke fandt nogen yderligere forværring sted.

(d) Urinundersøgelser

En forbedring af urinens tilstand viser sig ved en reduktion af antallet af leucocytter i sedimentet, dvs. et meget stort antal leucocytter før behandling, mens man ved behandlingens afslutning kun kan konstatere enkelte leucocytter.

En reduktion af antallet af leucocytter fremkom i 96% af alle tilfældene.

I de tilfælde, hvor urinvejsinfektionen skyldtes Coli- eller Proteus-bakterier, var kulturerne fra 863 patienter (72% af alle 148292 14 tilfælde) sterile ved afslutningen af behandlingsperioden. I 156 patienter (ca. 13%) opnåede man ikke dette fremragende resultat, men der opnåedes en tydelig forbedring af den bakteriologiske tilstand, dvs. kun isolerede kim kunne stadig efter behandlingen konstateres. Den resterende del af infektionerne skyldtes Pyocyaneus-infektioner, og de kunne ikke påvirkes ved medicinsk behandling.

Man iagttog ikke nogen forringelse af nogen af de undersøgte parametre (sedimenter, bakteriologiske), selv efter forlænget behandling.

(e) Røntgenstråle-kontrolforsøg På grund af patienternes manglende evne til at tømme blæren på grund af den forstørrede prostata ved blærehalsen forekommer der sædvanligvis opsamling af residual urin, hvilket resulterer i en urinophobning op i den øvre urinvej, og der forekommer således, en veldefineret udvidelse af urinlederne, det renale pelvis, og skålene (calyces). Dette kan iagttages under anvendelse af røntgenstråler ved separerende urografi eller infusions-urografi. Teoretisk forsvinder disse urinophobninger, når først forhindringen ved blærehalsen er forsvundet. I mange tilfælde kan forsvinding også tydeligt konstateres på passende røntgenbilleder.

I 72 patienter viste fortolkningen af røntgenbillederne, at urin-ophobningen, som var dannet i den øvre urinvej på grund af forhindringen af udtømningen ved halsen af blæren hidrørende fra den forstørrede prostata, klart var forsvundet. I adskillige tilfælde kunne man erkende en tydelig forsvinding indenfor 4 til 6 uger. I størstedelen af tilfældene var en tremåneders behandling nødvendig for ved røntgenundersøgelse at. konstatere en tydelig forsvinding af forhindringen.

I ingen af de tilfælde, der var undersøgt og kontrolleret ved hjælp af røntgenstråler, forekom der en forstørrelse af den øvre urinvej, når der foretoges behandling med præparaterne.

148292 15 EKSEMPEL 7

Kliniske forsøg med virkningen på rheumatiske arthritiske tilstande.

Patienter med kronisk polyarthiritis, Morbus Reiter og forskellige rheumatiske sygdomme blev behandlet med 3 kapsler i henhold til eksempel 1(a) og eksempel 2.

Med disse kunne man iagttage en tydelig tilbagegang af inflammationen. På grund af den subjektive smertefrihed og den objektive erkendelse af reduktion af de inflammatoriske symptomer, selv med patienter, der havde taget anti-corticosteroide hormoner i årevis, kunne indgivningen af såkaldte symptomatiske antirheuma-tiske midler standses i de fleste tilfælde.

EKSEMPEL 8

Patienter med forskellige symptomer af kronisk gigt blev behandlet over en periode af 6 måneder med 3 kapsler i henhold til eksempel 1 (a) og eksempel 2. Kapslerne blev indgivet før hvert hovedmåltid. Allerede efter den første behandlingsmåned var der ingen af patienterne, der led af yderligere gigtangreb.