DK148519B - Revolver med patronudtraekkermekanisme til kraveloese revolverpatroner - Google Patents

Description

1485 19

Opfindelsen angår en revolver med en cylinder med en kredsstillet række patronmodtagende patron kamre og en en patronudtrækker-mekanisme til kraveløse patroner, hvilken udtrækkkermekanisme har en udtrækkerstang, som er båret koncentrisk i cylinderen for aksial 5 bevægelse mellem en i skudretningen forreste og bageste stilling, et antal i omkredsretningen fordelte fjedrende udtrækkersegmenter, som bæres af udtrækkerstangen radialt på flugt med patronkamrene, og hvor hvert udtrækkersegment har et næb.

En revolver med en sådan patronudtrækker kendes fra beskri-10 velsen til USA patent nr. 3.755.950. Ved denne udtrækkermekanisme står næbbene imidlertid, når udtrækkerstangen befinder sig i sin forreste stilling, altid i indgreb med udtrækkerkanterne af patronhylstrene. Det kan derfor ikke altid garanteres, at patronerne er anbragt i en fast stilling i patron kammeret, og der kan være fare 15 for, at tændstiftsenergien ved udtrækkerens indgreb bliver absorberet i det mindste delvis. Desuden vil næbbene, såfremt patronerne eventuelt indsættes i patronkamrene med udtrækkerstangen i tilbagetrukket stilling, eventuelt ikke være i stand til at gribe udtrækkerkanterne af hylstrene, hvilket ville medføre funktionsforstyrrelser.

20 Fra beskrivelsen til USA patent nr. 3.982.346 kendes der en patronudtrækker, hvor en fjederring, som føres af en udtrækkerstang, skal gribe ind i udtrækkerrillerne i de kraveløse patroner.

Også her står fjederringen, når udtrækkerstangen er skudt fremefter, i konstant indgreb med patronerne, således at der kan være 25 fare for absorbering af tændstiftsenergien. Dertil kommer, at selve ladeoperationen vil blive hæmmet, idet ringens fjederkraft skal overvindes ved indskydningen af patronerne. Endvidere kan der også i dette tilfælde opstå funktionsforstyrrelser, hvis patronhylstrenes udtrækkerrille glider ud over udtrækkerringen.

30 Ifølge beskrivelsen til USA patent nr. 4.015.356 er der tilveje bragt særskilte fjederelementer, som griber ind som næb i patronhylstrenes udtrækkerriller. Da der også her foreligger et konstant indgreb mellem udtrækkermekanismen og hylstrene, er også de tidligere nævnte ulemper til stede i dette tilfælde.

35 Endvidere kendes der fra beskrivelsen til USA patent nr.

3.715.825 en patronudtrækker, som er udformet som et fjederelement, hvis næb er rettet mod patronhylstrets udtrækkerrille under fjederens tryk. Ved udtrækkerens tilbageføring bliver næbbet bragt ud af indgreb ved hjælp af en knastskive. Når udtrækkeren er skudt 2 148519 fremefter, d. v. s. i våbnets ladte stilling, står næbbet også i dette tilfælde i indgreb med udtrækkerrillen, således at der fremkommer de i det foregående forklarede ulemper.

Det er formålet med den foreliggende opfindelse at anvise en 5 revolver med en patronudtrækkermekanisme af den indledningsvis nævnte art, hvor udtrækkernæbbene, når revolveren er ladt, ikke er i indgreb med patronernes udtrækkerriller, således at patronerne sidder fast i kamrene, uden at tændstiftens energi kan absorberes som følge af udtrækkermekanismens indgreb med patronhylstrene.

10 . Derved vil våbnets funktionssikkerhed ved ladning af revolveren endvidere ikke blive påvirket af udtrækkermekanismen.

Udtrækkermekanismen er ifølge den foreliggende opfindelse ejendommelig ved, at næbbene er .indrettet til at kunne føres radialt udefter til indgreb med udtrækkerkanten på en patron, som befinder 15 sig i et i flugt liggende patronkammer, idet næbbet står under et radialt, udadrettet fjedertryk,, og en mekanisme til forhindring af en radialt udadgående bevægelse af næbbene, når udtrækkerstangen befinder sig i den forreste stilling, og til muliggørelse af radial bevægelse udefter af næbbene ved udtrækkerstangens bevægelse til 20 den bageste stilling, idet næbbene under tilbageføringen af udtrækkerstangen er indrettet til at kunne komme i indgreb med patronernes udtrækkerkanter og trække patronerne ud.

I kraft af denne udformning opnås det, at udtrækkermekanismen, når våbnet er skydeklart, ikke står i indgreb med patronernes 25 udtrækkerriller, således at patronerne med sikkerhed sidder fast i patronkamrene og således kan. modtage tændstiftsenergien fuldt ud.

Desuden vil næbbene først indgribe med udtrækker ri Tierne ved tilbageføringen af udtrækkerstangen, hvorved der skabes garanti for stor funktionssikkerhed.

30 Yderligere fordele og karakteristiske træk og enkeltheder ved opfindelsen vil tydeligere fremgå af forskellige udførelsesformer, som er omtalt i den efterfølgende beskrivelse og under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser en del af et sidebillede af et håndskydevåben 35 af revolvertypen med kammeret og udtrækkermekanis men drejet ud fra våbnets låseramme for patron-udtrækning og -ladning, fig. 2 et snit tilnærmelsesvis efter linien 2-2 i fig. 1, fig. 3A en del af et længdesnit til belysning af halvdelen af 148519 3 revolverens cylinder, og som viser udtrækkermekanismen i dens helt i cylinderen indtrukne stilling, fig. 3B et billede svarende til fig. 3A, men til belysning af udtrækkermekanismen i en mellemstilling, nemlig pi 5 vej fra mekanismens stilling inde i cylinderen og til en helt tilbagetrukket stilling, fig. 4 revolvercylinderen set bagfra og med dele bortbrudt og i tværsnit til belysning af udtrækkersegmenter og samvirkningen mellem en udtrækkerstang og cylinde-10 ren, fig. 5 en del af et lodret snit gennem revolvercylinderens centerlinie med fjernet udtrækkermekanisme, fig. 6 et længdesnit af en del af udtrækkermekanismen med et udtrækkersegment vist udtaget, 15 fig. 7 et snit efter linien 7-7 i fig. 6, fig. 8 et billede set bagfra af en revolvercylinder til illustrering af en anden udførelsesform for dennes udtrækkermekanisme, og fig. 9 et billede svarende til fig. 5, men til belysning af 20 den bageste ende af den i fig. 8 viste revolvercylin der.

På tegningen og navnlig i fig. 1 er der vist et håndskydevåben af revolvertypen, der som helhed er betegnet med R, og dette omfatter en låseramme 10, som bærer en pibe 12 og en cylinder 14, 25 der er vist svinget ud og anbragt ved den ene side af liserammen 10, idet den indtager en i og for sig kendt stilling for patronhylster-udtrækning og ladning. Således som det i og for sig er kendt i forbindelse med revolvere, har cylinderen 14 en kredsstillet række kamre 16 til optagelse af patroner C. Cylinderen 14 er monteret på 30 et åg 18, som er svingeligt forbundet med låserammen 10, og som optager et aflangt, aksialt bevægeligt udtrækkerskaft 20 til aktivering af våbnets udtrækkermekanisme, som vil blive beskrevet i enkeltheder i det følgende:

Som det navnlig fremgår af fig. 3A og 3B, har hver patron et 35 kraveløst patronhylster 21, som er forsynet med konventionel udtrækkerrille 22 og en udtrækkerkant 24, hvilken sidste har samme diameter som hoveddelen af hylstret 21 og som kammeret 16. Patronerne C er anbragt på i og for sig kendt måde i kamre 16 med den forreste kant af hvert patronhyister hvilende mod det tilhørende kammers 4 148519 bryst 26.

Af fig. 4 og 5 vil det ses, at cylinderen 14 har en midterboring 30, der i nærheden af sin bageste ende har en boring 32 med mindre . diameter, som er adskilt fra midterboringen ved hjælp af et bryst 3 3i. Af de i det efterfølgende angivne grunde findes der i boringen 32 med formindsket diameter indadragende føringsribber 34. Boringen 32 vider sig endvidere radialt udad i bagudgående retning langs en .' krum overflade 36. For at opnå større tydelighed, hvad angår forståelsen af fig. 4 og 5, er kamrene 16 langs den modstående side af 10 revolvercylinderen vist delvis ved 16'.

— I fig. 3A og 3B er der vist en udtrækkermekanisme konstrueret ifølge den foreliggende opfindelse, og som i sin helhed er betegnet med 40. I denne indgår der en udtrækkerstang 42, som omfatter en aflang bøsning, der forløber koncentrisk med cylinderen 14, og som 15 ved sin forreste ende er afslutttet med et indvendigt gevind, ved hjælp af hvilket denne bøsning er skruet på et udvendigt gevind på udtrækkerskaftet 20. Udtrækkerstangen 42 har en mellemboring 44 med forøget diameter, således at der dannes et bryst 46, der set i aksial retning har afstand fra den bageste ende af udtrækkerskaftet 20 20. En midterstift 50 forløber gennem boringerne i udtrækkerstangen 42 og Ϊ udtrækkerskaftet 20, og denne stift har en ringformet flange 52 med forøget diameter, som forløber inde i den udvidede boring 44. En fjeder 54 til midterstiften er anbragt mellem udtrækkerskaftet 20's endebryst 48 og midtérstiften 50's flange 52, således at denne 25 fjeder 54 normalt holder midterstaften 50 i den i fig. 3A viste stilling, i hvilken midterstiften 50's bageste ende rager ud fra enden af revolvercyiinderen. Midterstiften anvendes til låsning af cylinderen 14 i affyringsstiliingen i låserammen 10, nemlig med stiften i ingreb med en ikke vist reces, som er tilvejebragt i revolverens dækplade.

3^ En i og for sig kendt og ikke vist mekanisme forskyder stiften 50 fremefter for at tillade, at cylinderen svinges ud i forhold til låserammen, og en knastflade 56 (fig. 1), som bæres af låserammen 10's ehe side, tillader, at stiften skydes fremefter mod fjederen 54's kraft, når cylinderen føres tilbage til affyringsstillingen i våbnets 33 låseramme.

Åget 18 omfatter en bagud forløbende bøsning 60, som er forsynet med et par lejeflader 62, omkring hvilke cylinderen 14 kan dreje.

Cylinderen 14 er fastholdt mod aksial. bevægelse i forhold til åget 18 ved hjælp af ikke viste organer. Riller 64, fig. 6, er anbragt tilnærmelsesvis i udtrækkerstangen 42's fulde længde for optagelse af 5 148519 cylinderen 14's ribber 34, således at udtrækkerstangen 42 er aksialt forskydelig i forhold til cylinderen 14, men drejningsmæssigt er fastgjort til denne. En udtrækkerstang krave 55 er anbragt mellem udtrækkerstangen 42 og et bryst på udtrækkerskaftet 20, når stan-5 gen og skaftet er sammenskruet. Kraven 55 har en bagudgående, ringformet læbe 57, som danner en ringformet, aksialt forløbende og bagud åben reces 59 sammen med ydersiden af den forreste del af udtrækkerstangen 42.

Et antal riller 66 (fig. 4), og som tydeligst er vist i fig. 6, er 10 fordelt i omkredsretningen omkring udtrækkerstangen 42 og forløber tilnærmelsesvis i dennes fulde længde, og hver af disse riller 66 er aftrappet af de i det efterfølgende angivne grunde. Hver rille 66 har har således en første, en anden og en tredie aftrappet overflade, henholdsvis 68, 70 og 72 med stigende dybde langs ydersiden af 15 udtrækkerstangen 42, og regnet i retning fra dennes forreste ende mod dens bageste ende. Endvidere har den bageste og dybest aftrappede overflade 72 bueformede overflader 74 og 76 ved dens modstående ender. Hver rille 66 optager et aflangt udtrækkersegment 78 i form af en aflang bladfjeder, som ved den ene ende er afsluttet med 20 et udad ragende udtrækkernæb 80. Hvert segment 78 er forsynet med et stop 81, som har afstand i radial retning indefter fra det tilhørende næb 80, og dette stop 81 rager lidt aksialt bagud i forhold til næbbet 80. Af de i det følgende nærmere beskrevne grunde er hvert bladfjedersegment 78 på forhånd bukket, således som vist i fig. 6, 25 altså før det pågældende segment 78 anbringes i sin tilsvarende rille 66 i udtrækkerstangen 42.

Således som det navnlig fremgår af fig. 3A, 6 og 7, er et udtrækkerhoved 82 på passende måde fastgjort omkring den bageste ende af udtrækkerstangen 42. Hovedet 82 omfatter et ringformet 30 organ 84, som tilspidser i fremadgående retning, således som vist ved 86 i fig. 6, og i det ringformede organ 84‘s fremadvendende overflade er der udsparet et antal i omkredsretningen fordelte og radialt forløbende slidser 88. Den udadvendende begrænsning af det ringformede organ 84 har adskilte, fremadragende flanger eller læber 35 90, som befinder sig over de bageste ender af slidserne 88. Når hovedet 82 er anbragt på udtrækkerstangen 42, befinder slidserne 88 sig set i længderetningen på linie med og danner fortsættelser af de tilsvarende riller 66, således at rillerne 66 og slidserne 88 optager den fulde længde af udtrækkersegmenterne 78.

6 148519 ... Når udtrækkermekanismen 40 skal samles, anbringes de forreste ender åf segmenterne 78 i recessen 59 mellem læben 57 på udtrækkerstangkraven 55 og den forreste ende af udtrækkerstangen 42. Den resterende del af hvert segment 78 bukkes derefter mod sin naturli-5 ge fjederkraftretning og anbringes inde i den tilsvarende rille 66 og den tilsvarende slids 88 i udtrækkerhovedet 82. Udtrækkernæbbet 80 og stoppet 81 anbringes således inde i udtrækkerhovedet 82's slids .88 med stoppet 81 beliggende radialt indenfor flangen 90, således som det tydeligt fremgår af fig. 3A. Når udtrækkerstangen 42 er 10 anbragt ind i ågbøsningen 60, indgriber en udtrækkerfjeder 94 ved den ene ende mod den aksiale flade af læben 57 på udtrækkerstang-.kraven 55, og den indgriber ved sin modsatte ende ved brystet 31 i cylinderen 14. Følgelig omslutter udtrækkerfjederen 94 udtrækker-stangen 42 samt de i rillerne 66 anbragte udtrækkersegmenter 78.

15 Nar udtrækkermekanismen er helt anbragt inde i cylinderen 14, således som vist i fig. 3A, befinder hvert udtrækkersegment 78 sig i sin tilhørende rille 66 indenfor skruefjederen 94, og dets næb 80 og . stop 81 befinder sig inde i en tilhørende slids 88 i udtrækkerhovedet 82. Hvert udtrækkersegment 78 har også en udadvendende, krummet 20 knastfølgeroverflade 98, som hviler mod den knastoverflade 36, som er dannet i nærheden af den bageste ende af cylindere 14. Det vil forstås, at når hvert udtrækkersegment 78 pi forhånd er bukket til den i fig. 6 viste form, vil dets naturlige kraft, når det holdes fanget i den langsløbende rille 66 ved hjælp af skruefjederen 94 og 25 stangen 42, have tendens til at forskyde næbbet 80 radialt udefter.

Næbbet 80 er imidlertid holdt tilbage mod radial udadgående bevægelse, når udtrækkermekanismen er helt indskudt, således som vist i fig. 3A, nemlig ved hjælp af cylinderen t4's knastflade 36. Følgelig er hvert udtrækkernæb 80 anbragt med radial afstand indenfor det 30 tilhørende kammer 16 og har følgelig også afstand fra patronen i kammeret, når cylinderen befinder sig i affyringsstilling inde i våbnets låseramme 10. Det vil også forstås, at når cylinderen indtager denne affyringsstilling, kan cylinderen 14 og udtrækkermekanismen 40 drejes omkring åget 18 og ågbøsningen 60 ved hjælp af 35 -ikke viste, i og for sig kendte mekanismer, som virker mod paltænder, som er anbragt ved den bageste ende af udtrækkerhovedet 82.

_ Når det ønskes at udtrække patronhylstre 21 fra cylinderen, udsvinges cylinderen fra låserammen 10 på i og for sig kendt måde.

Når udsvingning er sket, forskydes udtrækkermekanismen 40 i 148519 7 aksial bagudgående retning ved manuel, bagudgående forskydning af udtrækkerskaftet 20. Derved forskyder skaftet 20 udtrækkerstangen 42, midterstiften 50, udtrækkerhovedet 82, udtrækkersegmenterne 78 og udtrækkerstang kraven 57 i bagudgående retning mod kraftvirknin-5 gen fra udtrækkerfjederen 94. Det vil forstis, at når udtrækkermekanismen er lejret helt ind i cylinderen 14, således som vist i fig.

3A, befinder udtrækkernæbbet 80 på hvert segment 78 sig lidt foran udtrækkerrillen 22 i den tilhørende kraveløse patron C, som befinder sig i det tilsvarende kammer. Ved bagudgående aksial forskydning af 10 udtrækkermekanismen 40 forskyder udtrækkersegmenterne 78‘s naturlige fjedervirkning udtrækkernæbbene 80 radialt udefter og ind i patronhylstrenes udtrækkerriller 22. Dette indebærer, at knastfølger-fladerne 98 bevæges bagud i forhold til knastoverfladerne 36 og tillader således radial udadgående bevægelse af næbbene 80. Udtræk-15 kerstoppene 81 lægger sig an mod læberne 90 på udtrækkerhovedet for at forhindre yderligere udadgående bevægelse af udtrækkernæbbene 80, hvorved disse forhindres i at klemme i udtrækkerrillerne 22 i patronhylstrene og/eller at klemme mod væggene til kamrene 16. Udtrækkernæbbene 80 vil imidlertid indgribe med patronhylstrenes 20 udtrækkerkanter 24 ved yderligere forskydning af udtrækkermekanismen bagud og vil således udtrække patronhylstrene fra kamrene.

Størrelsen af udtrækkermekanismens bevaagelse er fortrinsvis lidt større end længden af patronhylstrene, således at hylstrene ved hjælp af udtrækkersegmenterne trækkes klar af cylinderen og falder 25 frit fra udtrækkermekanismen.

Efter at patronhylstrene er udtrukket, slippes udtrækkerskaftet 20, hvorefter udtrækkerfjederen 94 forskyder udtrækkermekanismen 40 fremefter til dennes helt inde i cylinderen 14 lejrede stilling, som er vist i fig. 3A. Ved denne fremadgående forskydning vil knastføl-30 gerfladerne 98 på udtrækkersegmenterne 78 indgribe med knastfladerne 36 på cylinderen og vil derved forskyde udtrækkernæbbene 80 radialt indefter mod bladfjedersegmenterne 78's naturlige kraftretning. Det vil forstås, at når udtrækkermekanismen er helt lejret i cylinderen, har udtrækkernæbbene 80 afstand fra kamrene. Udtræk-35 kermekanismen vil således ikke på nogen måde genere ladningen.

Det vil forstås, at udtrækkersegmenterne i fællesskab er understøttet inde i åget 18, bøsningen 60, udtrækkerfjederen 94, udtrækkerhovedet 82, kraven 55 og udtrækkerstangen 42's riller 66. Disse elementer samvirker til at beskytte segmenterne mod beskadigelse og 8 148519 indtrængning af snavs. Den slanke del af segmenterne arbejder under kompression, og sammenklapning ved bukning er forhindret i kraft af understøtningen fra de dele, som holder segmenterne fanget eller indespærret. De forholdsvis store dele af udtrækkersegmenter-5 ne, som bærer udtræk kernæbbene og stoppene, er holdt tilbage ved hjælp af udtrækkerhovedet. Denne tilbageholdelse sammenkoblet med udtrækkerkraften fremtvinger en udadsvingning eller udadgående bevægelse af de bageste ender af segmenterne. Derved bliver segmenterne understøttet af stangen og af læberne 90 i yderdelen af 10 udtrækkerhovedét. Den bageste ende er i stand til at modstå disse sammensatte belastninger i kraft af en rigelig krumning af knastfladen 98 og et stort tværsnit. Denne krumning virker også ved, at dens form bestemmer den knastvirkning, som kræves til udskydning og tilbagetrækning; af segmenterne. Som tidligere bemærket indehol-15 der rillerne 66 i stangen 42 segmenterne. Rillerne varierer i dybden, således som vist, i kraft af de aftrappede dele 68, 70 og 72 i fig. 6 for at tillade de i det foregående forklarede funktionsbevægelser af segmenterne.

I fig. 8 og 9 ef der vist en ændret udførelsesform for udtræk-20 kermekanismen ifølge opfindelsen, hvor de dele, der svarer til den i .det foregående omtalte udførelsesform, er forsynet med samme henvis- -ningsbetegnelser/ dog tilføjet et "a". Ved udførelsesformen ifølge : fig. 8 og 9 er hovedet 82a forlænget yderligere radialt sammenlignet med hovedet ifølge den foregående udførelsesform, som er vist i fig.

25 7. I hovedet 82a findes der en kredsstiilet række, tilnærmelsesvis halvcirkulære slidser 104, som er tilvejebragt omkring periferien af hovedet og set i længderetningen på linie med cylinderen 14a's kamre .

16a. De halvcirkulære slidser 104 afgrænser horn 106 mellem sig, hvilke horn rager radialt udefter i forhold til hovedet. Det vil ses, 30 at hornene samvirker med patroner i cylinderen til minimering af .

: relativ drejning af udtrækkeren og cylinderlegemet. Hornene 106 .. strækker sig også radialt udefter et tilstrækkeligt langt stykke til indgreb med halvmineformede klemmer, således at en revolver kan lades med individuelle patroner eller halvmåneformede klemmer. En 35 sådan halvmåneformet klemme bstår af tre patroner, der holdes på plads for samtidig ladning ved hjælp af en metaitrådsklemme, og som er anbragt langs en halvcirkel, idet metaltrådsklemmen har ved siden af hinanden anbragte løkker til indgreb med patronernes udtrækker-riller. Sådanne halvmåneformede klemmer er i og for sig kendt til 148519 9 ladning af revolvere med kraveløse patroner. I virkeligheden vil cylinderen virke som en kombination af en halvmåneformet klemme og individuelle patroner. I denne henseende skal bagsiden af cylinderen være forsynet med en reces til tilvejebringelse af det rum, som en 5 halvmåneformet klemme optager.

En udtrækkermekanisme ifølge den foreliggende opfindelse kan tilpasses til løsning af et problem, som kan optræde under våbnets anvendelse. Sædvanligvis er ikke affyrede kraveløse patroner frie, således at de kan falde ud af en cylinder efter ladning, hvis revolve-10 ren vendes med piben pegende opefter under ladningen og før cylinderen lukkes. Dette problem kan overvindes ved at tillade udtrækkermekanismen at træde lidt ud af cylinderen, således at udtrækkersegmenterne bevæger sig et lille stykke radialt til indgreb med patron-udtrækkerrillerne og for derved at forhindre ikke affyrede patroner 15 i frit at falde ud af cylinderen. Denne hensigtsmæssige tilpasning kan opnås ved at vælge en udtrækkerfjeder 94 med utilstrækkelig fjederkraft til bevægelse af udtrækkermekanismen helt til den i fig.

3A viste stilling. Det vil forstås, at en sådan lille udragning af hvert udtrækkersegment ikke vil genere ladeoperationen, da hver 20 patron vil ride over og nedtrykke hvert udragende udtrækkersegment.

Claims (6)

1. Revolver med en cylinder (14) med en kredsstillet række patronmodtagende patronkamre (16) og en patronudtrækkermekanisme (40) til kraveløse patroner, hvilken udtrækkermekanisme (40) har en udtrækkerstang (42), som er båret koncentrisk i cylinderen (14) for aksial bevægelse mellem en i skudretningen forreste og bageste stilling, et antal i omkredsretningen fordelte fjedrende udtrækkersegmenter (78), som bæres af udtrækkerstangen (42) radialt på flugt med patronkamrene (16), og hvor hvert udtrækkersegment (78) har et næb (80) kendetegnet ved, at næbbene (80) er indrettet til at kunne føres radialt udefter til indgreb med udtrækkerkanten (24) på en patron (21), som befinder sig i et i flugt liggende patronkammer (16), idet næbbet (80) står under et radialt, udadrettet fjedertryk, og en mekanisme (36, 98) til forhindring af en radialt udadgående bevægelse af næbbene (80), når udtrækkerstangen (20, 42. befinder sig i den forreste stilling, og til muliggørelse af radial bevægelse udefter af næbbene (80) ved udtrækkerstangens bevægelse til den bageste stilling, idet næbbene under tilbageføringen af udtrækkerstangen (20, 42) er indrettet til at kunne komme i indgreb med patronernes (21) udtrækkerkanter (24) og trække patronerne ud.

2. Revolver ifølge krav 1, kendetegnet ved, at udtrækkerstangen har langs omkredsen fordelte riller (66) til modtagelse af de fjedrende udtrækkersegmenter (78).

3. Revolver ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved en på eller ved den forreste ende af hvert udtrækkersegment (78) anbragt ring eller krave (55), ved hjælp af hvilken udtrækkersegmenterne holdes på udtrækkerstangen (20, 42).

4- Revolver ifølge krav 1-3, kendetegnet ved, at indersiden af cylinderen (14) er forsynet med knastflader (98), ved hjælp af hvilke næbbene (80) på udtrækkersegmenterne (78) kan skydes radialt indefter under en bevægelse af udtrækkerstangen (20, 42. til den forreste stilling.

5. Revolver ifølge krav 1-4, kendetegnet ved, at udtrækkerstangen (42) bærer et udtrækkerhoved (82), som er forsynet med et antal slidser (88) til optagelse af den bageste ende af udtrækkersegmenterne (78).

6. Revolver ifølge krav 5, kendetegnet ved, at udtrækkerhovedet (82) i slidserne (88) bærer anslag (90) til begræns-