DK149480B - Aksialkompensator til roerledninger, navnlig fjernvarmeledninger med udvendig isolation - Google Patents

Description

U9480

Opfindelsen angår en aksialkompensator til rørledninger, navnlig fjernvarmeledninger med udvendig isolation, omfattende et par koaksiale, til samling med to efter hinanden føl-5 gende rørledningssektioner bestemte endemuffer, der er strømningsmæssigt forbundet med hinanden gennem en længdevariabel bælg og er styret for indbyrdes aksial bevægelse ved hjælp af en udvendig beskyttelseskappe, som omgiver bælgen og ved sin ene ende er fastgjort 10 til den ene endemuffe samt ved sin anden ende i brugsstillingen har glidende forbindelse med den anden endemuffe, samt hvor der inden for bælgen findes et til endemufferne fikseret, teleskoperende beskyttelseshylster.

15 I kendte udførelser for sådanne aksialkompensato- rer bevirker den udvendige beskyttelseskappe en ikke uvæsentlig diameterforøgelse i forhold til endemufferne, der har samme diameter som rørledningen i øvrigt. Ved uisolerede ledninger kan en sådan lokal fortykkelse 20 ved kompensatorerne som regel uden videre accepteres, men den er derimod til betydelig gene, hvor der er tale om rørledninger, som sammensættes af sektioner, f.eks. med en længde på 6 meter, der af rørproducenten leveres med en udvendig varmeisolation. I så fald har det været 25 praksis at indsvejse aksialkompensatoren mellem to sådanne rørsektioner og derefter at isolere denne kompensator i rørgraven. På grund af de som regel meget snævre pladsforhold i denne grav eller rende kan det imidlertid være vanskeligt at udføre isoleringsarbejdet 30 på betryggende måde, og det medfører desuden en ekstra omkostning. Disse ulemper kan der i nogen grad rådes bod påavis rørproducenten leverer det fornødne antal rørsektioner eller rørlængder, scm regel på 2-3 meter, med indbygget kompensator og udvendig isolation, men disse har da ved kompensato-35 ren en lokal diameterforøgelse, som typisk kan være af størrelsesordenen 30-40%. Dette kan besværliggøre og 2 149430 fordyre produktionsgangen, og desuden vil de lokale fortykkelser være til gene ved transport og oplagring af rørsektionerne, fordi de udelukker en tæt rørsammen-stabling.

5 Gennem opfindelsen anvises der en aksialkom- pensator, som består af de samme elementer som de kendte udførelser, men hvor den udvendige beskyttelseskappes diameter er væsentlig reduceret i sammenligning hermed, så at kompensatoren kan indgå i en på normal 10 måde isoleret rørsektion med ens yderdiameter over hele længden.

Dette er muliggjort ved, at den længdevariable bælgs yderdiameter over dens bølgetoppe svarer til eller kun uvæsentligt overstiger endemuffernes yderdia-15 meter.

Anderledes udtrykt er bælgen - i stedet for i sin helhed at ligge uden for endemuffernes gennemstrømningstværsnit eller lysning, som det hidtil har været tilfældet - så at sige trukket ind i denne lysning.

20 Herved kan den udvendige beskyttelseskappe, som jo er bestemmende for selve kompensatorens ydre tværmål, tydeligvis diameterformindskes i tilsvarende grad, så at kompensatorens største diameter principielt ikke behøver at overstige endemuffernes yderdiameter forøget 25 med to gange beskyttelseskappens vægtykkelse. En nødvendig følge vil være, at også gennemstrømningstværsnittet i selve kompensatoren reduceres, men sådanne lokale indsnævringer kan i de fleste tilfælde uden videre tolereres, som det eksempelvis er tilfældet ved kugleventi-30 ler i fjernvarmeledninger. I øvrigt kan den strømningsmæssige gene ved indsnævringen minimeres ved en passende udformning af det teleskoperende beskyttelseshylster inden for bælgen.

En udførelsesform for aksialkompensatoren er 35 vist i sidebillede og delvis i snit på tegningen.

Den viste kompensator har et par endemuffer 3 149480 1 og 2, som er.bestemt til sammensvejsning med hver sin af to normale rørlængder, der ikke er vist på tegningen. Disse endemuffer er strømningsmæssigt forbundet med hinanden gennem en længdevariabel bælg 3, der er 5 af velkendt type, men er svejst til endemufferne hoved-i sagelig i højde med de udvendige bølgetoppe, så at diameteren af bælgens bølgedale er mindre end endemuffernes inderdiameter.

Udvendigt er bælgen beskyttet af en solid, 10 rørformet kappe 4, hvis ene ende er fastsvejst til endemuffen 1, medens dens anden ende er styret for glidende bevægelse på endemuffen 2. Et antal, f.eks. tre, i kotppen 4 fastsiddende tappe 5 indgriber i aksiale styrespor 6 på ydersiden af endemuffen 2 og hindrer der-15 ved en drejning mellem denne og kappen 4. Desuden kan tappene 5 tjene som stop for længdebevægelsen, så at bælgen 3 ikke overbelastes. På tegningen ses en punktsvejsning 7, der forud for og under kompensatorens indsvejsning i rørledningen fikserer kappen 4 til 20 endemuffen 2, men som derefter brydes for at tillade kompensatorens tilsigtede virkning.

Indvendigt er bælgen 3 beskyttet på ordinær måde af et hylster i form af et tyndvægget rør 8, hvis ene ende er svejst til muffen 1, medens dets 25 anden ende har teleskopforbindelse med muffen 2.

I stedet kan hylsteret også bestå af to indbyrdes teleskoperende rørstykker, der er svejst til hver sin af mufferne.