DK150080B - Maksimumvisende termometer til engangsbrug og fremgangsmaade til fremstilling af et saadant termometer - Google Patents

Description

150080

Den foreliggende opfindelse vedrører et maksimumvisende termometer til éngangsbrug og med et legeme, i hvilket er afgrænset en kapillær-passage, et reservoir, som står i forbindelse med passagen, og et varmeekspanderbart indikatormedium, som er indespærret i reservoir-5 et, idet reservoiret og passagen er indrettet til at tillade ekspansion af mediet ind i passagen, når mediet udsættes for varme, og idet i det mindste en del af passagens væg, som kan udsættes for indikatormediet, er indrettet til at gennemgå en detekterbar og irreversibel ændring af lysgennemtrængningsegenskaberne, når den bringes i 10 kontakt med mediet.

Som det er velkendt, er det typiske termometer, som benyttes i dag, fremstillet af et glasrør, i hvilket der i et reservoir og til temperaturvisning er indeholdt kviksølv eller et andet velegnet ekspanderbart fluidum, der frit kan ekspandere ind i en kapillærpassage gennem en 15 indsnævring, der er indrettet til at holde det ekspanderbare fluidum i kapillærpassagen ved efterfølgende afkøling af termometeret, med mindre fluidumet "slås ned". Når der benyttes glastermometre, er der naturligvis altid fare for brud enten under håndtering eller ved brug af termometeret. Særlig ved klinisk brug er denne risiko for brud 20 specielt farlig i forbindelse med glaskviksølvtermometre som følge af muligheden for indtagelse eller indføring af glassplinter og som følge af kviksølvs toxicitet. Gentagen brug af glastermometre i forbindelse med samme eller forskellige personer kræver desuden gentagen sterilisation og forøger muligheden for smitte som følge af uhensigtsmæssig 25 eller ufuldkommen sterilisation af termometeret. Dette problem er specielt akut på hospitaler, klinikker og lignende. Der er derfor blevet gjort flere forsøg på at tilvejebringe et éngangstermometer for dermed at eliminere sterilisationsproblemet. Fremstillingen af et konventionelt glas-kviksølvtermometer er imidlertid temmelig kompliceret 30 og derfor bekostelig som følge af termometerets konstruktion, specielt indsnævringen, og som følge af de benyttede komponenter, specielt kviksølvet. Et konventionelt glas-kviksølvtermometer kan derfor ikke benyttes som et maksimumvisende termometer til éngangsbrug, for det første af økonomiske grunde og for det andet af miljømæssige og 35 forureningsmæssige grunde.

2 150080

Som følge af de ovenfor beskrevne uomgængelige problemer, der er forbundet med glas-kviksølvtermometre, er der blevet foreslået forskellige typer brudsikre termometre, der ikke indeholder kviksølv, og af hvilke nogle har været konstrueret i princippet identisk med kon-5 ventionelle glas-kviksølvtermometre og dermed har den ovenfor beskrevne indsnævring. Brudsikre, maksimumvisende termometre til éngangsbrug og ikke indeholdende kviksølv, hvilke termometre i princippet er konstrueret identisk med konventionelle skrøbelige kviksølv-glastermometre, er ikke blevet kommercielt accepteret pri-10 mært af økonomiske grunde.

Der er blevet gjort flere forsøg på at tilvejebringe et maksimumvisende termometer til éngangsbrug af den brudsikre type, der ikke indeholder kviksølv, for at tilvejebringe en mere simpel konstruktion end den, der kendes fra konventionelle glas-kviksølvtermometre, for 15 dermed at eliminere den ovenfor beskrevne indsnævring. Disse forsøg har imidlertid ikke hidtil tilvejebragt kommercielt accepterede maksimumvisende termometre til éngangsbrug, hvilke termometre sikrer en pålidelig og varig indikation af maksimumtemperaturen. Således kendes der fra USA patentskrift nr. 3.487.693 et maksimumvisende termome-20 ter til éngangsbrug og af den indledningsvis nævnte art, i hvilket der i kapillærpassagens indervæg er udformet radiale indsnit, der er indrettet til at fastholde en del af det varmeekspanderbare indikatormedium, når indikatormediet trækker sig sammen ved afkøling og dermed føres tilbage til reservoiret. Der er imidlertid i dette patent-25 skrift ikke angivet, hvorledes indsnittene ti! frembringelse af den detekterbare og irreversible maksimumvisning i praksis fremstilles, ej heller hvorledes et sådant maksimumvisende termometer fremstilles på rentabel måde.

Det er derfor et formål med den foreliggende opfindelse at tilvejebrin-30 ge et maksimumvisende termometer til éngangsbrug og af den ovenfor beskrevne type, der er i stand til at tilvejebringe en varig og meget nøjagtig indikation af maksimumtemperaturen, og som kan fremstilles på rentabel måde.

150080 3

Den foreliggende opfindelse vedrører et maksimumvisende termometer til éngangsbrug af den indledningsvis nævnte type, der fremviser de ovenfor beskrevne ønskede træk, og er ejendommeligt ved, at den nævnte del af passagens væg er matteret, så at denne del af passa-5 gens væg er opaliseret, idet mediet er indrettet til at frembringe en irreversibel deopalisering af den nævnte del af passagens væg, når denne bringes i kontakt med mediet, eller er forsynet med en coating eller en film af et materiale, som frembringer en detekterbar og irreversibel indikation, når den bringes i kontakt med det varmeeks-10 panderbare indikatormedium. Den detekterbare og irreversible ændring i henseende til lysgennemtrængningsegenskaberne frembringes med andre ord i overensstemmelse med opfindelsen ved enten, at den nævnte del af passagens væg ved samvirken med det varmeekspander-bare indikatormedium, når det bringes i kontakt med passagens væg, 15 i betydelig grad permanent eliminerer difraktionen eller, at coatingen eller filmen samt mediet under ét udgør et indikatorsystem såsom et syre-baseindikatorsystem eller et reductindikatorsystem. I førstnævnte tilfælde skal mediet have sådanne overfladespændinger- og viskositetsegenskaber, at der kan opnås en varig eller i alt væsentlig permanent 20 udjævning af den matterede overflade også efter afkøling og deraf følgende sammentrækning af mediet.

I denne sammenhæng angiver udtrykket "detekterbar", som benyttes i forbindelse med en ændring i lysgennemtrængningsegenskaber, en ændring, der kan detekteres udefra på en vilkårlig praktisk måde, 25 normalt ved simpel visuel iagttagelse. Udtrykket "irreversibel æn dring" angiver en ændring, der forbliver detekterbar på et maksimumindikationsniveau i kapillærpassagen, når indikator mediet trækker sig sammen ved afkøling.

Til de fleste formål, fx til kliniske formål, har legemet en langstrakt 30 form, i hvilket legeme kapillærpassagen strækker sig longitudinalt, og hvilket termometers reservoir står i forbindelse med den ene ende af kapillærpassagen for tilvejebringelse af et konventionelt formet, slankt termometer.

4 150080 I overensstemmelse med en første udførelsesform for opfindelsen kan legemet være sammensat af to dele, der er indrettet til at blive samlet til legemet, idet i det mindste den ene af delene er forsynet med en overfladerille, som er indrettet til at frembringe kapillærpassagen, når 5 delene er blevet samlet.

I denne udførelsesform for opfindelsen foretrækkes det, at overflade-rillen desuden udgør en del af passagens væg, som er indrettet til at gennemgå en detekterbar og irreversibel ændring i henseende til lysgennemtrængningsegenskaberne. Legemets to dele kan være frem-10 stillet af det samme materiale, eller de to dele kan være fremstillet af to forskellige materialer, af hvilke det ene fremviser god termisk ledningsevne for at forøge termometerets temperatursvar.

I overensstemmelse med en anden foretrukken udførelsesform for opfindelsen kan der i en boring, som strækker sig longitudinalt i 15 legemet, være anbragt en stang, så at stangen og boringen sammen afgrænser kapillærpassagen. I denne foretrukne udførelsesform for opfindelsen kan en overfladedel af stangen udgøre den nævnte del af passagens væg, som er indrettet til at gennemgå en detekterbar og irreversibel ændring i henseende til lysgennemtrængningsegenskaber-20 ne, eller en del af boringens væg kan udgøre denne del af passagens væg. På denne måde bliver det muligt at etablere den nævnte del af passagens væg ved passende behandling af en overfladedel af stangen eller ved passende behandling af en del af boringens væg, før stangen anbringes i boringen.

25 Den matterede overfladedel kan fx frembringes ved mekanisk behandling og kan have en overfladeruhed, udtrykt ved R , på mellem ΓΠ3Χ 0,1 ym og 400 ym. Indikatormediet kan være et medium, der har et refraktionsindeks, som er i alt væsentligt identisk med refraktionsindekset for vægdelens materiale, så at mediet, når det bringes i kon-30 takt med den matterede vægdel, deopaliserer væggen, og som tilvejebringer en i alt væsentligt varig udglattet flade af væggen, når mediet får lov til at kølne af og dermed trække sig sammen.

150080 5 Når vægdelens materiale er et plastmateriale (hvilket foretrækkes i overensstemmelse med opfindelsen), vil refraktionsindekset for vægdelens materiale normalt ligge i området 1,4-1,6, specielt mellem 1,45 og 1,6, og derfor foretrækkes det, at mediet også har et refraktions-5 indeks inden for dette område.

Specielt når der benyttes en separat stang, der er indrettet til at blive monteret i en boring, der strækker sig longitudinalt i legemet, kan stangens overflade eller en del af overfladen fordelagtigt være behandlet på en sådan måde, at den deopaliseres, når den bringes i 10 kontakt med mediet. For at forøge detekterbarheden af den irreversible ændring i lysgennemtrængningsegenskaberne for den del af passagens væg, der er indrettet til at gennemgå en detekterbar og irreversibel ændring i henseende til lysgennemtrængningsegenskaberne, kan mediet eventuelt indeholde et farvende stof, der frembringer 15 en farvning af denne del af passagens væg, når denne bringes i kontakt med mediet.

Som nævnt ovenfor frembringes matteringen af den ovennævnte del af passagens væg normalt ved mekanisk behandling, såsom ved oprøm-ning eller en anden behandling, der udføres ved hjælp af et skære-20 værktøj. Matteringen kan imidlertid også dannes af en krakeleret coating eller i stedet dannes af en porøs overfladedel.

I et syre-baseindikatorsystem kan coatingen eller filmen indeholde en syre-baseindikatorfilm, og mediet kan indeholde et basisk eller surt medium, eller coatingen eller filmen kan i stedet være en syre eller 25 base, og mediet kan indeholde en syre-baseindikator. Tilsvarende i et redoxindikatorsystem kan coatingen eller filmen indeholde en redoxin-dikator, og mediet være et reducerende eller oxiderende medium, eller i stedet kan coatingen eller filmen indeholde en reducerende eller oxiderende komponent, og mediet kan indeholde en redoxindikator.

30 I overensstemmelse med det ovenfor beskrevne aspekt kan coatingen eller filmen være indrettet til at blive ætset af mediet, når det bringes i kontakt med coatingen eller filmen, hvorved frembringes den detekterbare indikation, eller coatingen eller filmen kan være et 6 150080 ikke-farvet stof, der omdannes til et farvet stof, når det bringes i kontakt med mediet. Omdannelsen af et ikke-farvet stof til et farvet stof kan fx frembringes ved hjælp af et enzym og et substrat til et enzym. Det ikke-farvede stof kan således være et substrat til et 5 enzym, og mediet kan indeholde enzymet, eller det ikke-farvede substrat kan indeholde et enzym, og mediet kan indeholde et substrat til dette enzym.

I overensstemmelse med det aspekt, ifølge hvilket en coating eller en film er indrettet til at frembringe en detekterbar indikation, når den 10 bringes i kontakt med det varmeekspanderbare indikatormedium, kan coatingen være indrettet til at frembringe en aflejring, når den bringes i kontakt med mediet, hvorved den detekterbare indikation frembringes. Sådanne aflejringsindikationer kan frembringes ved hjælp af velkendte kemiske reagenser, der reagerer med hinanden resulterende 15 i en bundfældning. Coatingen kan i stedet indeholde partikler af et kraftigt farvende stof, der opløses i mediet, når de bringes i kontakt med dette. Det kraftigt farvende stof kan fx være kaliumpermanganat.

Indikatormediet er fortrinsvis en fedtet substans, specielt en fedtet substans med et smeltepunktsområde på nogle °C, fx 2-6°C, såsom fx 20 4°C, inden for det relevante temperaturområde, der skal måles ved hjælp af termometeret. Når termometeret er til klinisk brug, er indikatormediet fortrinsvis et fedtet medium med et smeltepunktsområde mellem ca. 35°C og ca. 42°C, såsom mellem 36 og 40°C eller 36,5 og 40,5°C. Fedtede substanser, der fremviser et sådant temperaturområ-25 de, er fx polyalkylenglycoler og fedtstoffer. Som eksempel på fedtstoffer, der passer med disse egenskaber, kan nævnes kakaosmør blandet med SOS (glycerol, der er esterificeret med stearinsyre-olie-. syre-stearinsyre). Som eksempel på velegnede polyalkylenglycoler kan nævnes polyethylenglycol, polypropylenglycol og copolymere af ethy-30 lenglycol og propylenglycol. Polyalkylenglycolerne skal have en sådan molekylvægt eller et sådant molekylvægtområde, at de har et smeltepunkt i det ønskede temperaturområde. Som eksempler på velegnede polyalkylenglycoler, der opfylder dette formål, når termometeret er et termometer til klinisk brug, kan nævnes polyethylenglycol med en 35 molekylvægt på 400, polyethylenglycol med en molekylvægt på 1550 og 150080 7 polyethylenglycol med en molekylvægt på 4000, der alle er kommercielt tilgængelige produkter. Disse polyethylenglycoler kan benyttes alene eller i blanding med hinanden eller med andre polyalkylenglycoler.

Den fedtede substans, der tjener som indikatormedium, kan således fx 5 omfatte fra 0 til 100% af hver af disse polyethylenglycoltyper. En blanding omfattende alle tre typer er ofte at foretrække, og et eksempel på en blanding, der for øjeblikket anses for at være optimal, omfatter ca. 50-95%, såsom 90%, polyethylenglycol 1550, 1-5%, såsom 2%, polyethylenglycol 400 og 5-20%, såsom 8-12%, polyethylenglycol 10 4000. Alle disse procenter er efter vægt.

En speciel fordel ved polyethylenglycolerne er, at de er ugiftige og lette at farve. Medens fx polyalkylenglycoler i et molekylvægtområde fra ca. 300 til ca. 5000, specielt fra ca. 400 til ca. 4000, er meget værdifulde fedtede substanser til brug som indikatormedier i termo-15 metre ifølge den foreliggende opfindelse, omfatter fedtstoffer, enten vegetabilske eller animalske fedtstoffer med et molekylvægtområde fra ca. 500 til ca. 900 en anden klasse af anvendelige fedtede substanser.

En fordel ved brug af fedtede substanser med et smeltepunktsområde i det relevante temperaturområde er, at de fremviser en speciel stor 20 varmeekspansion under smelteprocessen. Fedtede substanser, der hører til disse klasser af substanser, fremviser desuden fortrinlige egenskaber som deopaliseringsmidler, der samvirker med en matteret plast- eller glasflade af kapillærpassagens væg.

I de ovenfor beskrevne udførelsesformer for opfindelsen kan det var-25 meekspanderbare medium omfatte en væske samt en smeltesikring, der er placeret i den nævnte ene ende af kapillærpassagen, idet smeltesikringen er fremstillet af et stof, der har sit smeltepunkt umiddelbart under det relevante temperaturområde. Ved anbringelse af smeltesikringen over det medium, som er indeholdt i reservoiret, 30 foretrækkes det, at smeltesikringsmaterialet har en mindre massefylde end mediet. Når der benyttes en smeltesikring i forbindelse med en væske, der er indeholdt i reservoiret, kan enten væsken eller smeltesikringens materiale være indrettet til at frembringe ændringen i lysgennemtrængningsegenskaberne.

150080 δ I de ovenfor beskrevne udførelsesformer for opfindelsen kan reservoiret udgøres af et separat reservoirlegeme, der er fastgjort til legemet, så at det varmeekspanderbare indikatormedium kan indføres i reservoiret før fastgørelse af de to legemer til hinanden, hvorved ri-5 sikoen for frembringelse af den detekterbare og irreversible ændring i lysgennemtrængningsegenskaberne ved indføring af mediet elimineres, i den ovenfor beskrevne første udførelsesform og den ovenfor beskrevne anden, foretrukne udførelsesform for opfindelsen kan reservoiret imidlertid konstrueres som et reservoir i legemet uden at det 10 medfører risiko for ødelæggelse af termometeret, når det varmeekspanderbare indikatormedium indføres, eftersom den del af passagens væg, der er indrettet til at gennemgå en detekterbar og irreversibel ændring i henseende til lysgennemtrængningsegenskaber, kan anbringes efter indføring af mediet i reservoiret.

15 Når der anvendes et separat reservoirlegeme, fremstilles dette fortrinsvis af aluminium for at reducere varmetransmissionstiden for reservoirlegemets væg, hvorved termometerets samlede svartid formindskes.

Reservoirlegemet og termometerlegemet kan imidlertid være fremstillet 20 af det samme materiale for at lette fastgørelse af de to legemer til hinanden og desuden for at eliminere interne varmeekspa ns ion spændinger i termometeret.

Til de fleste formål foretrækkes det, at termometerlegemet er fremstillet af plast, og at stangen også er fremstillet af plast, så at der 25 tilvejebringes billige og let forarbejdelige komponenter. Plastmaterialerne kan udvælges fra gruppen: polyvinylchlorid, polystyren, poly-acrylnitrilstyren, polyethylenmethacrylat og polycarbonat, der alle er transparente, ugiftige og miljømæssigt acceptable materialer.

Til højtemperaturformål kan termometerlegemet være fremstillet af 30 glas, såsom højtemperaturresistent glas.

Alle de ovenfor beskrevne udførelsesformer for opfindelsen er fortrinvis forsynet med markeringer, der tjener som en temperaturskala, 150080 9 der er justeret eller kalibreret i forhold til termometerets komponenter, i forhold til mængden af det varmeekspanderbare indikatormedium og i forhold til kapillærpassagens dimensioner.

Den foreliggende opfindelse vedrører også en fremgangsmåde til frem-5 stilling af maksimumvisende termometre til engangsbrug.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen til fremstilling af et sådant maksimumvisende termeter omfatter følgende trin: a) fremstilling af et legeme ved ekstrusion af et rør med en boring og ved udskæring af røret i en forudbestemt længde, 10 b) tilvejebringelse af et reservoir, der står i forbindelse med passagen, c) anbringelse af et varmeekspanderbart indikatormedium i reservoiret, og d) anbringelse af en stang i boringen til afgrænsning af en kapillær-15 passage idet reservoiret og passagen indrettes til at tillade ekspansion af mediet ind i passagen, når mediet udsættes for varme, og er ejendommelig ved, at den af stangen afgrænsede kapillærpassage før anbringelse af stangen i boringen gives en matteret overfladedel, eller at boringen forsynes med en coating eller en film, der frembringer en 20 detekterbar og irreversibel indikation, når den bringes i kontakt med det varmeekspanderbare indikatormedium.

Til frembringelse af den matterede overfladedel kan termometerlegemet fremstilles ved støbning af legemet på en tynd stang, som efter afkøling udtrækkes fra legemet, så at der tilvejebringes en kapillær-25 boring i legemet.

Til frembringelse af en indvendig coating af røret kan dette coekstru-deres med en indvendig coating, og efter koekstrusionen kan røret afkøles eller strækkes for at bringe coatingen til at krakelere, så at der skabes en matteret eller opaliseret del af passagens væg, som er 30 indrettet til at blive udsat for et medium, der frembringer deopalise-ring af denne del af passagens væg. Til frembringelse af en matteret eller opaliseret del af passagens væg kan stangen coekstruderes med en udvendig coating, der ligeledes efter coekstrusionen afkøles eller 10 150080 strækkes for at få coatingen til at krakelere. I overensstemmelse med en fordelagtig udførelsesform for fremgangsmåden ifølge opfindelsen oprømmes stangens overflade, før stangen anbringes i boringen.

Ved tilvejebringelse af kapillærpassagen ved hjælp af en stang, der 5 anbringes i en boring, kan reservoiret tilvejebringes som et reservoir i legemet, og det varmeekspanderbare indikatormedium kan fyldes i reservoiret gennem boringen, før stangen anbringes i boringen.

Som beskrevet ovenfor kan reservoiret imidlertid fordelagtigt tilvejebringes som et separat reservoirlegeme, der fastgøres til termome-10 terlegemet. Når reservoiret tilvejebringes som et separat reservoirlegeme, er det muligt at anbringe det varmeekspanderbare indikatormedium i reservoirlegernet før fastgørelse af reservoirlegemet til termometerlegemet, hvorved risikoen for at forårsage ødelæggelse af termometeret, når det varmeekspanderbare medium indføres, elimineres.

15 Mediet kan fortrinsvis anbringes i reservoiret i smeltet tilstand, hvilket gør det muligt at opnå en ekstremt nøjagtig dosering af mediet.

For at opnå et meget nøjagtigt kalibreret termometer kan mediet holdes på en forudbestemt temperatur efter anbringelse af mediet i reservoiret, hvorefter stangen kan indføres i boringen og nedsænkes i 20 mediet, indtil mediets overflade når en temperaturskalamarkering svarende til den forudbestemte temperatur. Mediet kan i stedet få lov til i alt væsentligt at størkne ved en forudbestemt temperatur efter anbringelse af mediet i reservoiret, hvorefter stangen kan indføres i boringen, idet stangens nederste ende anbringes oven på det i alt 25 væsentligt størknede medium, og idet en temperaturskalamarkering svarende til den forudbestemte temperatur, påføres i niveau med stangens nederste ende.

For at tilvejebringe et termometer omfattende to separate dele kan legemet fremstilles ved samling af to dele, idet i det mindste den ene af 30 disse dele er forsynet med en overfladerille, der frembringer kapillærpassagen, når delene er samlet. Ved fremstilling af et sådant termometer med to dele kan reservoiret desuden fortrinsvis udformes som et reservoirhulrum i den nævnte ene del, og det varmeekspan- 150080 11 derbare indikatormedium kan anbringes i reservoirhulrummet før samling af delene. De to dele kan hensigtsmæssigt samles ved ultralydssvejsning.

Opfindelsen vil i det følgende blive nærmere forklaret under henvis-5 ning til tegningen, på hvilken fig. 1 og 2 viser lodrette snit gennem en første udførelsesform for et maksimumvisende termometer til engangsbrug ifølge opfindelsen, fig. 3 et lodret snit gennem en anden udførelsesform for et maksimumvisende termometer til engangsbrug ifølge opfindelsen, 10 fig. 4A, 4B og 4C vandrette snit gennem alternative udførelsesformer for en termometerkomponent til den i fig. 3 viste anden udførelsesform, fig. 5 i perspektiv en tredje udførelsesform for et maksimumvisende termometer til engangsbrug ifølge opfindelsen, 15 fig. 6 et snit gennem den i fig. 5 viste tredje udførelsesform for opfindelsen, fig. 7, 8 og 9 lodrette snit gennem en fjerde, foretrukken udførelsesform for et maksimumvisende ermometer til engangsbrug ifølge opfindelsen, og visende forskellige trin under samling af termometeret, 20 fig. 10 et vandret.snit efter linjen X-X i fig. 8, fig. 11 et vandret snit efter linjen XI-XI i fig. 8, fig. 12 et lodret snit gennem en femte udførelsesform for et maksimumvisende termometer til engangsbrug ifølge opfindelsen, fig. 13 et vandret snit efter linjen XIII-XI11 i fig. 12, 25 fig. 14 svarende til fig. 13 et vandret snit efter linjen XI11-XI11 i fig. 12 gennem et let modificeret udførelsesform for opfindelsen, fig. 15 i perspektiv én mulig måde til frembringelse af en komponent til den i fig. 12 og 13 viste femte udførelsesform ifølge opfindelsen, og 30 fig. 16 et lodret snit gennem en sjette udførelsesform for et maksimumvisende termometer til engangsbrug ifølge opfindelsen.

fig. 1 og 2 viser en første udførelsesform for et maksimumvisende termometer til engangsbrug ifølge opfindelsen, der under ét er angivet med henvisningsbetegnelsen 10. Termometeret 10 omfatter to 35 hovedformer for komponenter, der er angivet med henvisningsbeteg- 150080 12 neiserne henholdsvis 11 og 12. Komponenten 11 udgør en reservoirdel af termometeret, og komponenten 12 udgør en legemsdel af termometeret. I sin øverste ende er komponenten 11 forsynet med en kegle-stubformet forlængelse 13, der er indrettet til at samarbejde med en 5 tilsvarende konisk nederste endedel 14 af komponenten 12. Inderrum-met i komponenten 11 er fyldt med en forudbestemt, nøjagtigt doseret mængde af et varmeekspanderbart medium, fx en fedtet substans, der indføres i inderrummet i komponenten 11 fortrinsvis i smeltet tilstand.

En kapillærboring 16, der strækker sig longitudinalt i komponenten 10 12, er åben i den nederste ende af komponenten 12 og kan være lukket i den øverste ende af denne komponent 12 (ikke vist i figu ren), eller kapillærboringen 16 kan i stedet være åben i begge ender. Komponenten 12 er forsynet med en temperaturskala 17, der fortrinsvis kan være trykt på ydersiden af komponenten.

15 De to komponenter 11 og 12 kan være forbundet med hinanden på en vilkårlig passende måde, fx limet eller svejset sammen, forbundet i en varmeforseglingsproces eller forbundet med hjælp af samvirkende indvendige og udvendige gevind, der er udformet henholdsvis på indersiden af den koniske forlængelse 13 af komponenten 11 og på 20 ydersiden af komponenten 12's koniske endedel 14.

Fig. 1 viser komponenterne i den første udførelsesform for opfindelsen før samling, og fig. 2 viser de samme komponenter efter samling af termometerkomponenterne 11 og 12 som beskrevet ovenfor. Når kapillærboringen 16 er tætnet i den øverste ende af komponenten 12, 25 foretages samlingsprocessen, medens der tilføres vakuum til termometrets indre, . medens det ikke er nødvendigt at foretage sådanne foranstaltninger, når kapillærboringen 16 er åben i begge ender.

Kapillærboringen 16 kan fremstilles på en vilkårlig passende måde, der sikrer, at i det mindste en del af kapiliærvæggen er indrettet til 30 at frembringe en detekterbar og irreversibel ændring i lysgennemtrængningsegenskaberne for denne del af kapiliærvæggen, når den bringes i kontakt med det varmeekspanderbare indikatormedium, der stiger op i kapillærboringen 16, når den udsættes for opvarmning inden for det relevante temperaturområde. Kapillærboringen 16 kan 150080 13 imidlertid med fordel fremstilles ved støbning af kapil lær rørs komponenten 12 på en tynd stang, der udtrækkes af komponenten 12 efter afkøling, så at kapillærboringen 16's inderfiade matteres. Når det varmeekspanderbare indikatormedium 15, der fortrinsvis er et 5 fedtet medium, stiger op i kapillærboringen 16, deopaliseres kapillær-boringens indre matterede flade til det niveau, hvortil indikatormedie-søjlen stiger, og når indikatormediesøjlen trækker sig sammen med afkøling, forbliver kapillærboringens indre matterede flade dækket med et lag af dette fedtede medium, hvilket medfører en synligt 10 detekterbar ændring af lysgennemtrængningsegenskaberne for kapil-lærvæggen, eftersom det fedtede medium udfylder de mindre uregelmæssigheder i kapillærvæggen og dermed skaber en glat inderoverfla-de, som ikke medfører nogen væsentlig diffraktion af lystransmissionen gennem kapillærvæggen.

15 Det varmeekspanderbare indikatormedium kan fx være en polyaikylen-glycolblanding.

De to termometerkomponenter 11 og 12 kan være fremstillet af et vilkårligt transparent, ugiftigt, fortrinsvis miljømæssigt acceptabelt plastmateriale, såsom polyvinylchlorid, polystyren, polyacrylnitril-20 styren, polymethylmethacrylat eller polycarbonat.

i fig. 3 er vist en anden udførelsesform for et maksimumvisende termometer til engangsbrug ifølge opfindelsen, der under ét er angivet med henvisningsbetegnelsen 20. Den i fig. 3 viste udførelsesform for opfindelsen adskiller sig fra den ovenfor beskrevne, i fig. 1 og 2 25 viste første udførelsesform for opfindelsen på to måder. For det første udgøres de to i fig. 1 og 2 viste komponenter 11 og 12 et enkelt legeme 21 i den i fig. 3 viste udførelsesform. For det andet tilvejebringes den kapillærvægdel, der i overensstemmelse med den foreliggende opfindelse er indrettet til at frembringe en detekterbar og 30 irreversibel ændring i lysgennemtrængningsegenskaberne, når den bringes i kontakt med det varmekspanderbare indikatormedium, på en stang 22, der har en matteret overflade, og som er placeret i en boring 23, der strækker sig longitudinalt i legemet 21. I forbindelse med boringen 23, der strækker sig longitudinalt, afgrænser stangen 150080 14 22 en kapillærpassage, der strækker sig fra et bundreservoir 25 til en øverste ende 26 af legemet 21. Den øverste ende er lukket ved hjælp af en hætte 27, der også fastgør stangen 22 i forhold til boringen 23. Bundreservoiret 25 er fyldt med et varmeekspanderbart 5 indikatormedium, i hvilket stangen 22’s nederste ende er nedsænket. Indikatormediets overflade er angivet med henvisningsbetegnelsen 28.

Legemet 21 er desuden forsynet med påtrykte temperaturskalamarke-ringer 29, der fortrinsvis er tilvejebragt på ydersiden af legemet 21. Markeringerne'29 er placeret med indbyrdes afstand, så at afstanden 10 mellem to markeringer svarende til en forudbestemt temperaturforøgelse, der medfører en tilsvarende stigning af indikatormediets overflade 28 inden i kapillærpassagen mellem stangen 22 og boringen 23's inderside.

Legemet 21 kan være fremstillet af det samme materiale som de i fig. 1 15 og 2 viste termometerkomponenter 11 og 12. fndikatormediet 25 kan desuden være af den samme type som indikatormediet 15 i den i fig. 1 og 2 viste første udførelsesform for opfindelsen. Stangen 22's overflade er matteret eller opaliseret fortrinsvis i overensstemmelse med en proces, der vil blive beskrevet mere detaljeret nedenfor, og stangen 20 22's materiale er fortrinsvis identisk med legemet 21’s materiale.

Hætten 27 kan tilvejebringes som en varmesmeltet lim, som en opløsningsmiddelbaseret lim eller som en katalytisk hærdnende lim. Stangen 22 og legemet 21 kan i stedet være svejset sammen, fx ved ultralyds-svejsning.

25 Stangen 22 kan have en vilkårlig passende tværsnitsform. I fig. 4A, 4B og 4C er der vist tre alternative tværsnitsformer for stangen 22.

Fig. 4A viser en stang 22A med en cirkulær tværsnitsform placeret inden i legemet 21's boring 23, der strækker sig longitudinalt. Tilsvarende viser fig. 4B en stang 22B med en trekantet tværsnitsform, 30 og. fig. 4C en stang 22C med en kvadratisk tværsnitsform. Andre former er imidlertid også mulige, således som det vil fremgår af beskrivelsen nedenfor.

Når det varmeekspanderbare indikatormedium udsættes for varme, stiger det op i kapillærpassagen mellem indersiden af boringen 23, der 150080 15 strækker sig longitudinalt, og ydersiden af den matterede eller opa-liserede stang 22 til et niveau, der entydigt svarer til den temperatur, som mediet udsættes for. Indikatormediet, der stiger op i kapil-lærpassagen, frembringer en deopalisering af stangen 22's overflade, 5 hvilket medfører en detekterbar og irreversibel ændring af lysgennemtrængningsegenskaberne for kapillærpassagens væg. Ændringen er klart synlig gennem legemet 21's transparente væg.

Når den i fig. 3 viste udførelsesform for opfindelsen samles, indføres der først en forudbestemt nøjagtigt doseret mængde af indikatormediet 10 i bund reservoiret 25 gennem boringen 23 der strækker sig longitudinalt. Denne borings inderflade er helt glat, og følgelig aflejres der ikke noget indikatormediummateriale på denne inderflade. Indikatormediet indføres fortrinsvis i smeltet tilstand. Dernæst anbringes stangen 22 i boringen 23 i en forudbestemt højde i forhold til legemet 21.

15 Endelig fastgøres stangen 22 i forhold til legemet 21 ved hjælp af hætten 27, der også tjener til at forsegle termometeret.

Når legems reservoiret 25 fyldes med indikatormedium, er det af den allerstørste betydning at dosere en ekstremt nøjagtig mængde af dette indikatormedium, eftersom indikatormediets volumenekspansion bestem-20 mes af indikatormediets volumen, mediets termiske udvidelseskoefficient og temperaturforøgelsen og dermed den maksimumtemperatur, som skal måles. Indikatormediets volumenekspansion omsættes til en lineær bevægelse af indikatormediets overflade 28 inden i kapillærpassagen.

Derfor kan det i fig. 3 viste termometer, i hvifket der er tilvejebragt 25 en opaliseret eller matteret stang, justeres eller kalibreres på meget simpel måde. Det antages, at der i bund reservoiret 25 er indført et nøjagtigt doseret volumen af indikatormediet ved en forudbestemt nøjagtigt fastholdt temperatur, fortrinsvis som nævnt ovenfor i smeltet tilstand. Dernæst indføres den matterede eller opaliserede' stang 22 i 30 boringen 23 og nedsænkes i indikatormediet, der er indeholdt i bundreservoiret 25, indtil overfladen 28 når en markering 29 svarende til den nøjagtigt fastholdte påfyldningstemperatur. Stangen 22 skæres derefter af ved legemet 21's øverste ende og fastgøres til denne ved hjælp af hætten 27. Det i fig. 3 viste termometer kan i stedet kalibre-35 res på en måde, der er beskrevet nedenfor i forbindelse med beskri- 150080 16 velsen af fig. 7, 8 og 9. Den i fig. 3 viste udførelsesform kan desuden være udstyret med en beskyttelse mod ødelæggelse af termometeret før brug, således som det også er beskrevet i forbindelse med beskrivelsen af fig. 7, 8 og 9.

5 Man vil forstå, at den ovenfor beskrevne første og anden udførelsesform for opfindelsen, der henholdsvis er vist i fig. 1 samt 2 og i fig.

3, kan modificeres på mange måder. Den i fig. 1 og 2 viste udførelsesform kan således ændres på en sådan måde, at der benyttes en stang, der tjener det ovenfor beskrevne justerings- eller kalibre-10 ringsformål. I denne alternative udførelsesform skal kapillærboringen 16 udvides til en væsentligt større boring svarende til boringen 23 i den i fig. 3 viste udførelsesform.

Fig. 5 og 6 viser en tredje udførelsesform for opfindelsen omfattende to pladeformede komponenter eller dele angivet med henvisningsbeteg-15 neiserne henholdsvis 35 og 36. De to dele er indrettet til at blive samlet til et enkelt langstrakt legeme med en vilkårlig passende teknik, fx ved limning eller svejsning, såsom ultralydssvejsning. De to dele er fortrinsvis fremstillet af et transparent plastmateriale, såsom polyvinylchlorid, polystyren, polyacrylnitrilstyren, polymethylmetha-20 cryiat eller polycarbohat. Den ene af de to dele kan imidlertid være fremstillet af et andet materiale, såsom aluminium, for at forøge termometerets temperatursvar. Delen 35 er forsynet med en reservoirhulhed 37 og en rende 38, der strækker sig longitudinalt, og som er indrettet til at udgøre en del af en kapillærpassage, når de to dele er 25 samlet til et enkelt langstrakt legeme. Renden 38 er fortrinsvis fremstillet på en sådan måde, at der tilvejebringes en opaliseret eller matteret rendeflade, der er beregnet til at blive deopaliseret ved hjælp af et varmeekspanderbart indikatormedium, som er indeholdt i reservoirhulheden 37. Delen 36 kan i stedet have en matteret flade 30 eller en del af en matteret flade, der vender mod renden 38, når delene samles, og som er beregnet til at blive deopaliseret ved hjælp af indikatormediet. Generelt kan en vilkårlig af de to komponenter 35 og 36 eller dele af disse komponenter være indrettet til at frembringe en detekterbar og irreversibel ændring af kapillærvæggens lysgennem-35 trængningsegenskaber i overensstemmelse med et vilkårligt aspekt ifølge opfindelsen.

150080 17 I fig. 7, 8 og 9 er der vist lodrette snit gennem den fjerde foretruk-ken udførelsesform for opfindelsen under forskellige trin af fremstillingsprocessen. I disse figurer angiver identiske henvisningsbetegnelser identiske dele. Det i fig. 7-9 viste termometer omfatter to 5 hovedkomponenter, henholdsvis et langstrakt legeme 40 og et reservoirlegeme 41. Det langstrakte legeme 40 er fremstillet af et transparent materiale såsom polyvinylchlorid, polystyren, polyacrylnitrilsty-ren, polymethylmethacrylat eller polycarbonat og er forsynet med en central boring 42, der strækker sig longitudinalt. Det langstrakte le-10 gerne 40 kan være fremstillet ved en ekstrusionsproces og kan således fremstilles med ekstremt små tolerancer. Ved det langstrakte legeme 40's nederste ende er der tilvejebragt en ringformet rende 43, og ved den nederste ende, ved 44, har det langstrakte legeme 40 én reduceret diameter i forhold til legemet 40’s samlede diameter. Det langstrak-15 te legeme 40 har desuden i sin nederste ende et keglestubformet indløb 45. Selv om reservoirlegemet 41 kan være fremstillet af det samme materiale som det langstrakte legeme 40, foretrækkes det at fremstille reservoirlegemet 41 af et materiale, der har god termisk ledningsevne, såsom aluminium. Til fremstilling af reservoir legemet 41 20 kan der benyttes en koldpresningsproces. I reservoirlegemet 41 er der indeholdt en nøjagtigt doseret forudbestemt mængde af et varme-ekspanderbart indikatormedium 46. Indikatormediet 46 er fortrinsvis et fedtet medium, der har et smeltepunkt umiddelbart under det relevante temperaturområde. Til kliniske formål, dvs. ved måling inden for 25 området 25-45°C, kan der benyttes et fedtet medium, såsom en poly-ethylenglycolblanding. Indikatormediet 46 fyldes fortrinsvis i reservoirlegemet 41 i smeltet tilstand. Reservoirlegemet 41 er ved sin øverste ende forsynet med en keglestubformet del 47, der er beregnet til at lette monteringen af det langstrakte legeme 40 oven på reser-30 voirlegemet 41.

Efter fyldning af indikatormediet 46 i reservoirlegemet 41 monteres det langstrakte legeme 40 oven på reservoirlegemet 41, hvorefter den keglestubformede endedel 47 af reservoirlegemet 41 presses ind i renden 43 for at fastgøre de to dele i forhold til hinanden. Som det 35 fremgår af fig. 8 presses en lille mængde af indikatormédiet 46 ind i boringen 42 gennem indløbet 45, når det langstrakte legeme 40 monte- 150080 18 res oven på reservoirlegemet 41. For at tætne forbindelsen mellem de to legemer kan reservoirlegemet 41's overflade være forsynet med en coating eller i stedet fortrinsvis en tildækning af hele legemets ydre overflade for at eliminere den metalliske fornemmelse fra legemet, eller 5 der kan i stedet være anbragt en forseglingsforbindelse i renden, før enden af den keglestubformede endedel 47 presses ind i renden 43.

Når de to legemer er forbundet og forseglet med hinanden, indføres en stang 48 med en opaliseret overflade i boringen 42, indtil den når indikatormediet 46rs øverste overflade 49 i boringen 42. På dette trin 10 har indikatormediet fået lov til i alt væsentligt at størkne ved en forudbestemt temperatur, og på dette trin kan termometeret justeres eller kalibreres på en overordentlig simpel måde. En nøjagtigt doseret mængde af indikatormediet er indført i reservoirlegemet 41 og definerer ved den pågældende temperatur en højde svarende til den 15 øverste overflade 49. Idet det antages, at temperaturen holdes på dette forudbestemte faste niveau, og at stangen 48 har en eksakt defineret længde, kan stangen 48's øverste ende, der rager frem fra enden af det langstrakte legeme 40, benyttes som et styr til longitudinal justering af trykning af en temperaturskala 50 på ydersiden af 20 det langstrakte legeme 40, så at den skalamarkering, der svarer til den pågældende temperatur, trykkes i en afstand fra den øverste ende af stangen 48 nøjagtigt lig med den nøjagtigt definerede længde af stangen og anbringes således nøjagtigt i en højde, der svarer til stangen 48's nederste ende og følgelig i en højde, der nøjagtigt 25 svarer til den øverste overflade 49. Endelig fastgøres stangen 48 i forhold til det langstrakte legeme 40, det limes eller svejses fx som angivet med henvisningsbetegnelsen 51, som beskrevet ovenfor i forbindelse med fig. 3. En eventuelt overskydende stangdel, der rager frem fra den øverste ende af det langstrakte legeme 40 kan, 30 hvis det ønskes, skæres af. Det i fig. 9 viste termometer kan imidlertid i stedet kalibreres på en måde, der er beskrevet ovenfor i forbindelse med forklaringen til fig. 3.

I fig. 10 er vist et vandret tværsnit efter linjen X-X i fig. 8. Som nævnt ovenfor er reservoirlegemet 41 fortrinsvis fremstillet af alumi-35 nium for at opnå en kort temperatursvartid for det maksimumvisende termometer. For yderligere at forøge termometerets reaktionsevne ved 150080 19 forøgelse af varmeoverføringen fra legemet 41 til indikatormediet er aluminiumslegemet 41 forsynet med ribber 52, der rager frem fra reservoirlegemet 41's inderside og ind i legemets indre rum.

I fig. 11 er der vist et vandret tværsnit efter linjen XI-XI i fig. 8.

5 Stangen 48 omfatter to dele, en indvendig metaltråd 54, der giver mekanisk styrke, og som er omsluttet af et lag 53 af et plastmateriale, såsom polyvinylchlorid, polystyren, polyacrylnitrilstyren, polymethyl-methacrylat eller polycarbonat. Stangen 48 fremstilles ved en ekstru-sionsproces og efter ekstrusionen trækkes stangen 48 gennem et 10 rømmeværktøj for at tilvejebringe en ottekantet tværsnitsform, der er vist i fig. 11, og til yderligere at tilvejebringe en opaliseret eller matteret yderside. Der kan naturligvis tilvejebringes andre tværsnitsformer end den i fig. 11 viste, fx trekantet, kvadratisk, hexagonal etc. Ekstrusionen og oprømningen kan desuden foretages på en 15 homogen plasttråd uden brug af metaltråden 54. Den homogene plasttråd kan fortrinsvis være fremstillet af polycarbonat.

Når termometeret er i brug, stiger indikatormediet 46 op i rummet mellem stangen 48’s yderside og boringen 42's inderside, idet dette rum udgør en kapillærpassage, hvilket medfører en deopalisering af 20 den opaliserede eller matterede yderside af stangen 48 og dermed medfører en detekterbar og irreversibel ændring af lysgennemtrængningsegenskaberne for passagens væg.

I en alternativ udførelsesform er stangen 48 forsynet med en glat yderside og tjener dermed alene til afgrænsning af kapiilærpasssagen 25 samt kalibrerings- eller justeringsformål. Indersiden af det langstrakte legeme 40's boringsvæg er i stedet opaliseret eller matteret.

En matteret eller opaliseret inderflade af boringsvæggen kan frembringes ved en coekstrusionsproces, ved hvilken det langstrakte legeme 40 ekstruderes med en inderfladecoating, der er indrettet til 30 at krakelere, når den udsættes for afkøling eller strækning. I denne alternative udførelsesform frembringes den detekterbare og irreversible ændring af lysgennemtrængningsegenskaberne for kapiliærvæg-gen ved deopalisering af boringsvæggen.

150080 20 I en let modificeret alternativ udførelsesform fremstilles reservoirlegemet 41 oprindeligt med et betydeligt større indervolumen, så at det varmeekspanderbare indikatormedium får lov til at ekspandere inden i dette forøgede volumen, når det udsættes for høje temperaturer, fx 5 under lagring eller transport, uden åt termometeret gøres ubrugeligt.

Før brug monteres denne let modificerede alternative udførelsesform i et presseværktøj, der er indrettet til at reducere reservoirlegemet 41 's indervolumen til et nøjagtigt forudbestemt niveau, hvorved termometeret gøres klar til brug.

10 I den ovenfor beskrevne foretrukne udførelsesform for opfindelsen, der er vist i fig. 7-9, kan der på en anden måde tilvejebringes en beskyttelse mod ødelæggelse af termometeret før brug, når termometeret udsættes for høje temperaturer. I stedet for at fastgøre stangen 48, som vist i fig. 9, kan stangen 48 være en separat komponent, der 15 er indrettet til at blive indført i boringen 42, umiddelbart før termometeret skal benyttes. I denne alternative udførelsesform kan der ved den nederste ende af det langstrakte legeme 42 være monteret en meget elastisk membran for at indespærre indikatormediet i reservoirlegemet 41 's inderrum og i den nederste del af boringen 42 samt det 20 keglestu bf ormede indløb 45. I denne udførelsesform kan stangen 48 have en spids ende, der er indrettet til at perforere membranen, når stangen indføres i boringen 42. Ved den øverste ende af det langstrakte legeme 42 kan der desuden være tilvejebragt en membran for at forhindre snavs og støv i at komme ind i boringen 42, idet mem-25 branen også er indrettet til at blive perforeret ved hjælp af stangen 48's spidse ende, når stangen indføres i boringen 42. Eftersom indikatormediet imidlertid kun stiger op til en meget lav højde i boringen 42, når det udsættes for endog meget høje temperaturer, uden at stangen 48 er monteret i boringen, kan den førstnævnte membran 30 udelades. I disse alternative udførelsesformer er stangen 48 og det langstrakte legeme 40 fortrinsvis forsynet med låseorganer, der er indrettet til at fastgøre stangen 48 i forhold til boringen 42 i det langstrakte legeme 40, når stangen indføres korrekt i boringen 42.

Stangen 48 kan desuden være monteret i en "kuglepen"-konstruktion, 35 så at en øverste del af stangen 48 rager frem fra oversiden af det langstrakte legeme 40, når termometeret leveres fra fabrikken. Før 150080 21 brug af termometeret trykkes stangen ned, hvorved termometeret gøres klar til brug. I denne alternative udførelsesform er stangen 48 fortrinsvis monteret i en tætning, såsom en O-ring, der er monteret øverst i det langstrakte legeme 40. I denne konstruktion kan enten 5 stangen 48 eller indersiden af boringen 42, der sammen udgør kapil-lærpassagen, være forsynet med en opaliseret eller matteret flade som beskrevet ovenfor.

I fig. 12 er der vist et lodret snit gennem en femte udførelsesform for opfindelsen. Den i fig. 12 viste udførelsesform omfatter to rea-10 gensglasrørlignende komponenter, der henholdsvis er angivet med henvisningsbetegnelsen 60 og 61, og som er monteret inden i hinanden. I beskrivelsen nedenfor benævnes de to komponenter henholdsvis som det yderste reagensglas 60 og det inderste reagensglas 61, selv om det er klart, at reagensglassene fortrinsvis er fremstillet af trans-15 parente plastmaterialer, såsom polyvinylchlorid, polystyren, poly- acrylnitrilstyren, polymethylmethacrylat eller polycarbonat. Ydersiden af det inderste reagensglas 61 er forsynet med et udfladet overfladeområde 62, der strækker sig longitudinalt, og som er frembragt ved hjælp af et skæreværktøj, således som det vil blive beskrevet mere 20 detaljeret nedenfor. Ydersiden af det yderste reagensglas 60 er forsynet med markeringer 63, der udgør en temperaturskala. Før anbringelse af det inderste reagensglas 61 i det yderste reagensglas 60, indføres en forudbestemt, nøjagtigt doseret mængde af et varmeek-spanderbart indikatormedium 64 i bunden af det yderste reagensglas 25 60. Efter montering af det inderste reagensglas 61 i det yderste reagensglas 60 indespærres indikatormediet 64 i et rum, der afgræn-ses mellem de to reagensglas. Dette rum, der udgør et indikator-mediumreservoir, står i forbindelse med en passage, der afgrænses mellem indersiden af det yderste reagensglas og det udfladede over-30 fladeområde 62 af det inderste reagensglas 61. Det udfladede overfladeområde 62 tilvejebringer en matteret eller opaliseret flade, som deopaliseres, når det bringes i kontakt med indikatormediet, der fortrinsvis er et fedtet medium, såsom de ovenfor beskrevne fedtede medier, fx en polyethylenglycolblanding.

150080 22 I fig. 13 er der vist et vandret tværsnit efter linjen XI11-XI11 i fig.

12. I fig. 13 er vist det yderste reagensglas 60 og det inderste reagensglas 61, som har det udfladede overfladeområde 62, der sammen med indersiden af det yderste reagensglas 60 afgrænser den oven-5 nævnte passage, der i fig. 13 er angivet med henvisningsbetegnelsen 65. I fig. 14 er vist et vandret tværsnit svarende til fig. 13 gennem en let modificeret udførelsesform. I denne let modificerede udførelsesform tilvejebringes den opaliserede eller matterede flade, der er indrettet til at blive deopaliseret, når den bringes i kontakt med det 10 fedtede medium, i en rende 66, der er udformet i indersiden af det yderste reagensglas 60 og har en rektangulær tværsnitsform. I denne let modificerede udførelsesform er det ydre udfladede overfladeområde 62 af det inderste reagensglas 61 udeladt.

I fig. 15 er der i perspektiv og skematisk vist en fremgangsmåde til 15 fremstilling af et affladet overfladeområde. Et rørformet legeme, der er angivet med henvisningsbetegnelsen 67, bearbejdes ved hjælp af et skæreværktøj 68, der trlvejebringer et affladet overfladeområde 69, der strækker sig longitudinalt. Det affladede overfladeområde 69 udgør en matteret eller opaliseret overflade svarende til det affladede 20 overfladeområde 62 af det i fig. 12 viste indre reagensglas 61.

Fig. 16 viser en sjette udførelsesform for et maksimumvisende termometer til engangsbrug ifølge opfindelsen, der under ét er angivet med henvisningsbetegnelsen 70. Termometeret 70 omfatter et langstrakt legeme 71, der fortrinsvis er fremstillet af et transparent plastmate-25 riale såsom poiyvinylchlorid, polystyren, polyacrylnitrilstyren, poly-methylmethacrylat eller polycarbonat. Det langstrakte legeme 71 har to boringer, der strækker sig longitudinalt, og som er angivet med henvisningsbetegnelserne henholdsvis 72 og 73. Som det fremgår af fig. 16, har boringen 72 et betydeligt mindre tværs nits a real end 30 boringen 73. Ved sin nederste ende er det langstrakte legeme 71 fastgjort til et reservoirlegeme 74, der i princippet er identisk med det ovenfor beskrevne, i fig. 7-10 viste reservoirlegeme 41. Som det fremgår af fig. 16 er den mindste boring 72, det rum, der afgrænses i reservoirlegemet 74, samt en mindre del af den nederste ende af den 35 største boring 73 fyldt med et varmeekspanderbart indikatormedium

Claims (13)

150080 76. Indikatormediet indføres i reservoiret gennem den mindste boring 72 og i en nøjagtigt doseret mængde som angivet med en pil 77. Fra den nederste ende af det langstrakte legeme 71 rager et vægformet strømningsstyr 75, der er støbt ud i ét med det langstrakte legeme 5 71, ind i det indre rum, som afgrænses i reservoirlegemet 74. Strøm ningsstyret 75 er indrettet til at tilvejebringe en homogen fyldning af det rum, som afgrænses i reservoiret 75. Den største boring 73 er indrettet til at blive forsynet med en stang, der i alt væsentligt er identisk med den i fig. 8 og 9 viste stang 48. Efter fyldning af in-10 dikatormediet i termometeret 70 lukkes den mindste boring 72 ved hjælp af en prop, der ikke er vist i figuren, så at det varmeekspan-derbare indikatormedium kun får lov til at ekspandere ind i den største boring 73 og dermed deopaliserer den stang, som er monteret i den største boring 73. 15 PATENTKRAV

1. Maksimumvisende termometer (10, 20, 70) til éngangsbrug og med et legeme (12, 21, 35, 40, 60, 71), i hvilket der er afgrænset en kapillærpassage (16, 65), et reservoir (11, 37, 41, 74), som står i forbindelse med passagen, og et varmeekspanderbart indikatormedium 20 (15, 25, 46, 64, 76), som er indespærret i reservoiret (11, 37, 41, 74), idet reservoiret og passagen er indrettet til at tillade ekspansion af mediet ind i passagen, når mediet udsættes for varme, og idet i det mindste en del (62, 65) af passagens (16, 65) væg, som kan udsættes for indikatormediet, er indrettet til at gennemgå en detek-25 terbar og irreversibel ændring af lysgennemtrængningsegenskaberne, når den bringes i kontakt med mediet, kendetegnet ved, at den nævnte del (62, 65) af passagens (16, 65) væg er matteret, så at denne del af passagens væg er opali-seret, idet mediet er indrettet til at frembringe en irreversibel deopa-30 lisering af den nævnte del af passagens væg, når denne bringes i kontakt med mediet, eller er forsynet med en coating eller en film af et materiale, der frembringer en detekterbar og irreversibel indikation, når den bringes i kontakt med det varmeekspanderbare indikatormedium. 150080

2. Termometer ifølge krav 1, hvilket termometers legeme er sammensat af to dele (35, 36), der er indrettet til at blive samlet til nævnte legeme, idet i det mindste den ene (35) af delene er forsynet med en overfladerende (38), der er indrettet til at frembringe kapillærpassa- 5 gen, når delene (35, 36) er samlet, kendetegnet ved, at overfladerenden udgør den nævnte del af passagens væg.

3. Termometer ifølge krav 1, i hvilket termometer der i en boring (23, 42), der strækker sig longitudinalt, i legemet (12, 40, 60) er 10 anbragt en stang (22, 48, 61), idet stangen (22, 48, 61) og boringen (23, 42) sammen afgrænser den nævnte passage, kendetegnet ved, at en overfladedel (62) af stangen (22, 48, 61) udgør den nævnte del af passagens væg, eller at en del af boringens væg udgør den nævnte del af passagens væg.

4. Termometer ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at refraktionsindexet for materialet i legemet (12, 21, 35, 40, 60, 71) og refraktionsindexet for mediet (15, 25, 46, 64, 76) i alt væsentligt er identiske.

5. Termometer ifølge krav 4, 20 kendetegnet ved, at de to refraktionsindexer ligger inden for området 1,4-1,6.

6. Termometer ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendeteg n et ved, at det varmeekspanderbare medium (15, 25, 46, 64, 76) er en fedtet substans.

7. Termometer ifølge krav 6, kendetegnet ved, at den fedtede substans vælges blandt fedtstoffer og polyalkylenglycoler.

8. Termometer ifølge krav 7, kendeteg n et ved, at den fedtede substans er en blanding 30 af polyalkylenglycoler med molekylvægte i området fra ca. 300 til ca. 5000, specielt fra ca. 400 til ca. 4000. 150080

9. Termometer ifølge et hvilket som helst af kravene 6-8, kendetegnet ved, at det varmeekspanderbare medium (15, 25, 46, 64, 76) har et smeltepunktsområde på ca. 2-6°C inden for det relevante temperaturmåleområde.

10. Fremgangsmåde til fremstilling af et maksimumvisende termometer til engangsbrug og omfattende følgende trin: a) fremstilling af et legeme (40) ved ekstrusion af et rør med en boring (42) og ved udskæring af røret i en forudbestemt længde, b) tilvejebringelse af et reservoir (41), der står i forbindelse med 10 boringen (42), c) anbringelse af et varmeekspanderbart indikatormedium (46) i reservoiret (41) og d) anbringelse af en stang i boringen til afgrænsning af en kapillær-passage, idet reservoiret (41) og passagen (42) indrettes til at tillade 15 ekspansion af mediet (46) ind i passagen, når mediet udsættes for varme, kendetegnet ved, at den af stangen (67) afgrænsede kapillærpassage før anbringelse af stangen i boringen gives en matteret overfladedel, eller at boringen forsynes med en coating eller en 20 film, der frembringer en detekterbar og irreversibel indikation, når den bringes i kontakt med det varmeekspanderbare indikatormedium.

11. Fremgangsmåde ifølge krav 10, kendetegnet ved, at stangens (67) overflade (69) oprømmes før anbringelse af stangen i boringen.

12. Fremgangsmåde ifølge krav 10 eller 11, kendetegnet ved, at mediet (46) efter anbringelse af dette i reservoiret (41) holdes på en forudbestemt temperatur, hvorefter stangen (48) indføres i boringen og nedsænkes i mediet, indtil mediets overflade når en temperaturskalamarkering, der svarer til den 30 nævnte forudbestemte temperatur.

13. Fremgangsmåde ifølge krav 10 eller 11, kendetegnet ved, at mediet (46) efter anbringelse af dette i reservoiret (41) får lov til i alt væsentligt at størkne ved en for-