DK150287B - Apparat og fremgangsmaade til blanding, taerring, afkaeling, opvarmning eller calcinering af faste partikler - Google Patents

Description

i 150287

Opfindelsen angår et apparat til blanding, tørring, afkøling, opvarmning eller calcinering af faste partikler, hvilket apparat er af den i krav l's indledning nærmere angivne art. Et sådant apparat kan f.eks. udgøres af en roterovn 5 eller et tørreapparat med roterende tromler.

Fra US-patentskrifterne nr. 2.084.713 og nr. 3.445.099 kendes roterovne, som i det mindste delvis er udformet som angivet i krav l's indledning. I de således kendte apparater er de dele af blandeblokkene, der rager radialt 10 indad i ovnkammeret, således udformet, at de under ovnens rotation løfter det under behandling værende partikelmateriale til en betydelig højde og lader derpå materialet falde ned i bunden af ovnkammeret. På denne måde opnås en intens blanding af materialet, som ikke kan opnås i roter-15 ovne uden indadragende fremspring eller andre organer til at løfte materialet og lade det falde imod bunden.

Det har imidlertid vist sig, at en ikke ubetydelig procentdel af materialet under tromlens rotation bliver sønderdelt til meget fine partikler eller støv, som dels kan dække de 20 større partikler og forringe vilkårene for den igangværende proces, dels sammen med de udstrømmende gasser blive blæst ud i atmosfæren, hvor de både repræsenterer et materialetab og udgør en forurening af miljøet. Udblæsningen af støvet i atmosfæren kan eventuelt forhindres ved hjælp af 25 støvudskillere, men det er ikke i alle tilfælde muligt at anvende støvet, hvorfor dette i så fald alligevel kommer til at repræsentere et materialetab og giver problemer ved bortskaffelse.

Det er opfindelsens formål at anvise udformningen af et 30 apparat af den indledningsvis nævnte art, hvor den uønskede sønderdeling af de behandlede partikler holdes nede på et minimum, og dette formål opnås ved et apparat, der udviser de i krav l's kendetegnende del angivne træk.

2 150287

Ved denne udformning opnås, at materialet blandes og blotlægges over for atmosfæren i apparatet, f.eks. en roterovn, uden at falde eller udsættes for anden kraftig slagpåvirkning på partiklerne, således at disse ikke sønderdeles til 5 dannelse af finkornet materiale med de ovenfor omtalte u-lemper.

Hensigtsmæssige udførelsesformer for apparatet er angivet i krav 2-10, og de derved opnåede virkninger er forklaret i den efterfølgende specielle del af nærværende beskrivel-10 se.

Opfindelsen angår også en fremgangsmåde til blanding, tørring, afkøling, opvarmning eller calcinering af faste partikler, og denne fremgangsmåde er ifølge opfindelsen ejendommelig ved, at der anvendes et apparat med de for opfin-15 delsen særegne træk, således som angivet i krav 11.

En hensigtsmæssig udførelsesform for fremgangsmåden ifølge opfindelsen er angivet i krav 12.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken 20 fig. 1 i perspektiv viser en blandeblok, fig. 2 er et længdesnit gennem en roterovn, hvori der er anbragt et antal blandeblokke, fig. 3 er et snit i forstørret målestok efter linien III-III i fig. 2 med roterovnen stående i en stil-25 ling, hvor en blandeblok rager op i den på roter ovnens bund liggende partikelmasse, fig. 4 er et til fig. 3 svarende snit gennem den roterende ovn, fig. 5 30 og 6 i perspektiv viser to alternative udformninger af blandeblokke, og fig. 7 i perspektiv viser en blandeblok med på overfladerne anbragte lederibber.

3 150287

Det har vist sig, at massive partikler kan blandes, tørres, afkøles, opvarmes eller calcineres under frembringelse af et ensartet produkt med minimale brud på partiklerne og minimal dannelse af finerts og støv i en stort set vandret 5 rotertromle ved at indbygge et antal blandeblokke af den i det følgende omtalte art i tromlens indre. Blandeblokke-ne ifølge opfindelsen har som vist i fig. 1 et stort set trekantet tværsnit. Blandeblokkene kan være fremstillet af et hvilket som helst materiale, som f.eks. jern, andet 10 metal eller ildfast materiale, så længe materialet kan tåle det miljø, hvori det anvendes. Hvis blokkene består af jern eller andet metal, kan de fremstilles ved at bukke en metalplade i den ønskede facon eller ved svejsning eller ved at lodde metalplader sammen til et legeme 15 med trekantet tværsnit. Blokkene kan også støbes forud ved anvendelse af ildfast materiale, eller de kan støbes på stedet ved hjælp af dertil egnede ildfaste materialer.

Anvendes en roterovn til at opvarme de massive partikler, er blandeblokkene som vist i fig. 1 fremstillet af et 20 ildfast materiale eller overtrukket med et sådant, f.eks. magnesia, alumina, alumina-silica eller lignende, og det er ønskeligt, at materialesammensætningen er den samme som i de ildfaste blokke, der danner den ildfaste foring. Blandeblokkene 20 har en stort set rektangellignende bund-25 flade 21 og to endeflader 21a og 21b og en topflade 24.

Bundfladen 21 kan være flad eller let konveks som vist i fig. 1. Hvis den er konveks, har den en krumningsradius, der er lig med krumningsradius på roterovnens indre overflade eller på den varme flade i ovnens ildfaste foring.

30 Krumningen er almindeligvis så ringe, at man kan anse overfladen for at være plan. Blandeblokkene oplægges ved periferien på tromlens inderside eller den varme overflade på den ildfaste foring. Sidefladerne og endefladerne strækker sig radialt indefter i tromlen med en afstand, der ud-35 gør mindst en tredjedel af dybden af partikelmassen på bunden af tromlen. Når tromlen roterer langsomt, kommer en konvergerende overflade 22 efterhånden i berøring med 4 150287 partiklerne. Denne første konvergerende overflade 22 betegnes i det følgende som den forreste flade. Den anden konvergerende overflade 23 betegnes i det følgende som den bageste overflade. Det er nævnt, at højden på blandeblokken 5 er mindst en tredjedel af dybden af partikelmassen i tromlen, men den kan også være så stor, at den strækker sig op over partikelmassens overflade. Det foretrækkes imidlertid at anvende en blandeblok, hvis højde er mindst en tredjedel af partikelmassens dybde og højst 90% af denne.

10 Som angivet ovenfor er den forreste flade 22 den første flade på blandeblokken, der kommer i berøring med partiklerne, når tromlen roterer. Den spidse vinkel a mellem den forreste flade 22 og bundfladen 21 skal være af tilnærmelsesvis samme størrelse som materialets skridvinkel i trom-15 len. Den spidse vinkel a kan ligge inden for - 10° af skridvinklén for materialet i tromlen. Det foretrækkes ydermere at anvende en spids vinkel, der ligger inden for - 5° af materialets skridvinkel. Et materiales skridvinkel er den maksimale vinkel, som materialets overflade danner 20 med vandret, når det løse materiale er anbragt på en vandret flade uden at skride. Den ligger ofte mellem 30° og 35°. For kalksten er vinklen ca. 38°.

Når tromlen roterer, løftes materialet opad af den forreste flade 22 på blandeblokken 20 langs periferien af den 25 indre overflade på tromlen. Fordi hældningen af de konvergerende overflader er tilnærmelsesvis lig med materialets skridvinkel, ruller partiklerne eller bevæger sig nedad i lag over hinanden til bunden af tromlen. Eftersom partiklerne ikke falder ned, undgås unødig nedbrydning af 30 partiklerne, og dannelsen af finerts og støv er yderst ringe. Den spidse vinkel b mellem den bageste overflade 23 og bundfladen 21 er ikke så vigtig som vinklen a og behøver ikke at være lig med vinklen a, men det foretrækkes, at vinklen b også ligger inden for ca. - 10°, helst 35 inden for - 5° af materialets skridvinkel i tromlen.

5 150287 I det følgende omtales blandeblokkens anvendelse i en roterovn, der er egnet til calcinering af flussmateriale, som f.eks. kalksten, dolomit, dolomitisk kalksten, magnesit og lignende, skønt opfindelsen ikke er begrænset til en 5 sådan anvendelse. Som defineret i Hackh's Chemical

Dictionary, Julius Grant, 4. udgave, 1969, side 123, er calcinering: "1. Oxiddannelse ved opvarmning af oxygenhol-dige salte, f.eks. calciumoxid fra calcitj 2. Uddrivning af et stofs flygtige bestanddele ved hjælp af opvarmning".

10 Ved calcinering menes her derfor dannelsen af et oxid, f.eks. calciumoxid eller magnesiumoxid, ved at opvarme kalksten (calciumcarbonat), magnesit (magnesiumcarbonat), dolomit (calcium-magnesiumcarbonat) og dolomitisk kalksten (calciumcarbonat, der indeholder dobbeltsaltet calcium-15 magnesiumcarbonat) til en temperatur, der er tilstrækkelig høj til at uddrive carbondioxid. I dette tilfælde består blandeblokken af ildfast materiale af lignende art som de ildfaste blokke i den ildfaste foring.

I fig. 2 er roterovnen betegnet med 10. Roterovnen 10 be-20 står af en ydre metalkappe 11 og en ildfast foring 12, som slutter sig til den indvendige overflade 13 på kappen 11.

Ovnen 10 har en tilførsels- eller opstrømsende 14 og en afgangs- eller nedstrømsende 15. En brænder 16 er anbragt i enden 15 af ovnen 10 og frembringer varme gasser i denne.

25 De varme gasser strømmer modstrøms i forhold til materialets vandring i ovnen 10.

Den ildfaste foring 12 strækker sig i den fulde længde af ovnen 10 og omfatter et antal ildfaste blokke 18. Et antal blandeblokke 20 er som vist lagt op sammenhængende med 30 den varme overflade på de ildfaste blokke 18 ved udvalgte steder langs ovnen 10. Skønt der kun er vist én blandeblok 20 på hvert sted, er et antal blandeblokke 20 - afhængigt af ovnens størrelse og i det følgende betegnet som et sæt - jævnt fordelt omkring den ildfaste forings periferi.

35 Hvert sæt består af mindst fire blandeblokke 20. Imidler- 150287 6 tid kan et sæt, afhængigt af ovnens størrelse, være sammensat af et hvilket som helst antal blokke på mindst eksempelvis fire til otte eller ti blandeblokke, der er anbragt mere eller mindre regelmæssigt langs periferien af ovnens 5 indervæg. Antallet af sæt af blandeblokke 20, som anvendes i en ovn, afhænger af dennes længde. Hvert sæt blandeblokke behøver ikke være anbragt på samme sted af periferien i længderetningen, men kan være forskudt i længderetningen gennem en bestemt afstand i forhold til nabosættet. I den 10 viste udførelse er blandebloksættene vinkel-forsat med"20°, men vinklen kan være større eller mindre end 20°. Hver blandeblok 20 har et stort set trekantet tværsnit som vist i fig. 1 og 3. Det er selvsagt muligt at anvende sæt af blandeblokke, som danner en kontinuerlig længdelinie i 15 ovnens længderetning i stedet for at være vinkel-forsat som beskrevet ovenfor.

Som tidligere nævnt og som vist i fig. 1 og 3 har blande-blokken 20 en bundflade 21, to endeflader 21a og 21b og to konvergerende sideflader 22 og 23, der slutter i en 20 topflade 24 som vist. De konvergerende sideflader 22 og 23 ville, hvis de blev forlænget, mødes og danne en skarp kant, som er vanskelig at fremstille og hurtigt ville gå i stykker. Derfor er blandeblokken 20 fortrinsvis udformet med en afkortende overflade 24. Bundfladen 21 kan være en 25 stort set plan, rektangulær overflade, men den kan også være konveks, så den slutter sig til krumningen på den ildfaste foring. Bundfladen er tilpasset den ildfaste foring, f.eks. ved at være anbragt i en fordybning 25a, der er udformet i de ildfaste blokke 18. Den konvergeren-30 de sideflade 22 er den første flade på blandeblokken, der kommer i kontakt med materialets partikler, når ovnen roterer med uret i den i fig. 3 og 4 viste afbildning, og den betegnes som den forreste flade, mens den anden konvergerende overflade 23 betegnes som den bageste flade.

35 Den spidse vinkel a mellem den forreste flade 22 og bundfladen 21 må være ca. - 10°, fortrinsvis - 5° af skrid- 7 150287 vinklen for det materiale, der skal calcineres. Den spidse vinkel b mellem den bageste flade 23 og bundfladen 21 er også fortrinsvis - 10 og helst - 5 af skridvinklen for det materiale, der skal calcineres. Hvis bundfladen 5 21 er konveks, kan de spidse vinkler a og b bestemmes ved at lægge et plan vinkelret på ovnens radius gennem skæringslinierne mellem de konvergerende sideflader og bundfladen. De vinkler, der dannes mellem planet og de konvergerende sideflader, danner de spidse vinkler a og 10 b. Det er ikke nødvendigt, at de spidse vinkler a og b er lige store, men det foretrækkes.

Blandeblokken 20 kan være støbt på forhånd eller kan støbes på stedet. Hvis der anvendes færdigstøbte blokke, monteres de ildfaste blokke 18 i den ildfaste foring 12, en-15 ten med en fordybning 25a som tidligere nævnt på de steder det ønskes, eller de kan fremstilles med en krumningsradius, som er lig med krumningsradius på de ildfaste blokke 18.

Hvis blokkene 20 støbes på stedet, vil bundfladen 21 blive konveks og have samme krumningsradius som den varme over-20 flade på den ildfaste foring 12. I hver tilfælde kan blandeblokken 20 fastholdes på plads ved hjælp af konventionelle organer, som f.eks. bolte som vist med stiplede linier i fig. 3 og 4, der er fastsvejset til den indvendige overflade på metalkappen 11 og strækker sig i radial retning 25 indad en bestemt afstand fra denne, for derved at fungere som anker, der holder blandeblokkene på plads. Selvsagt kræver organer af denne art, at de nødvendige huller bores i de ildfaste blokke, der anvendes i den ildfaste foring.

Hullerne fyldes med det samme ildfaste materiale som den 30 ildfaste foring og blandeblokken 20. En måde at forankre et ildfast materiale på er beskrevet i US-patenskrift nr. 3.445.099, som beskriver et organ til at fastgøre støbelige ildfaste foringer i en roterovn. Andre egnede forankringsorganer, som kendes af dem der har indsigt i 35 dette område, kan også anvendes.

8 150287

Blandeblokkene 20 er vist som værende massive. For at spare materiale og reducere vægten kan der på kendt måde være udformet huller i blokkene. Eksempelvis kan der indsættes paprør af en ønsket størrelse, hvorpå det ildfaste 5 materiale formes omkring rørene.

Fig. 4 viser materialets beliggenhed, når ovnen 10 roterer med uret i den viste afbildning.

Fig. 5 viser en anden udførelse af en blandeblok ifølge opfindelsen. I denne udførelse har blandeblokken 20 en fir-10 kantet nedre del 25 og en stort set trekantet øvre del 26.

Den nederste del 25 har en konveks bundflade 27, som har samme krumningsradius som den indre flade 13 af metalkappen 11, og er lagt sammenhængdende med denne indre flade 13.'Mere specifikt har den nederste del 25 to 15 stort set rektangulære sideflader 28 og 29, som er sammenhængende med naboblokkene 18, når de monteres i den ildfaste foring 12. Den stort set trekantede øverste del 26 har samme kontur som allerede beskrevet og har den samme endeflade og konvergerende sideflader; derfor er der an-20 vendt identiske numre til identifikation af disse endeflader og konvergerende sideflader. De spidse vinkler a og b kan bestemmes ved at trække en radial linie fra fladen 24 til tromlens indvendige overflade. Et plan vinkelret på den radiale linie tegnes så gennem skæringslinier-25 ne mellem sidefladerne 28 og 22 henholdsvis 29 og 23. De vinkler a og b, der dannes af dette vinkelrette plan og sidefladerne henholdsvis 22 og 23, betegnes som de spidse vinkler a og b på den trekantede øverste del 26. Selvsagt er det vinkelrette plan bundfladen på den øverste 30 del 26 og topfladen på den nederste del· 25. De spidse vinkler a og b kan være så meget som - 10°, men fortrinsvis - 5° af skridvinklen for materialet i ovnen. For kalksten er skridvinklen 38°, og derfor kan de spidse vinkler a og b ligge mellem 48° og 28° og fortrinsvis mellem 43° 35 og 33°. Det viste gælder på samme måde for andre udførel- 9 150287 ser af blandeblokken ifølge opfindelsen.

Som vist i fig. 6 kan endefladerne 21a og 21b være i det væsentlige halvkoniske. Den halvkoniske udformning af den nedstrøms ende af blokken, som kan være enten endefladen 5 21a eller endefladen 21b, tillader en let strømning af de varme forbrændingsgasser, som passerer omkring blokken i modstrømsretning i ovnen, og bidrager også til at undgå dannelse af skaller på overflader i kulfyrede ovne. Den halvkoniske udformning af blokkens opstrøms-endeflade 10 letter strømningen af de massive partikler nedstrøms omkring blokken. Blokkene kan være udformet med en eller begge endeflader halvkoniske, men det foretrækkes, at i det mindste nedstrøms-endefladerne er halvkoniske.

Fig. 7 viser anvendelsen af et antal lederibber 22a og 15 22b på de forreste flader 22 og de bageste flader 23 på blandeblokken 20. Når materiale indføres i ovnens tilførselsende, kan materialet ophobe sig ved tilførselsenden og falde ud af ovnen. Lederibberne 22a og 22b bidrager til at transportere materialet vask fra tilførselsenden, 20 hvorved ophobning forhindres, og materiale ikke snildes fra ovnen.

For at bestemme de brud, som fremkommer ved anvendelsen af blandeblokke ifølge opfindelsen, i sammenligning med de brud, der fremkommer ved løfteribber, som hyppigt an-25 vendes i roterovne ved calcinering af kalksten, blev der foretaget tre prøver på en roterovn med en diameter på 76 cm. Ved den første prøve var ovnen udstyret med et sæt normale metalribber. Den anden prøve blev foretaget med to sæt normale metalribber. Den tredje prøve blev 30 udført under anvendelse af et sæt blandeblokke ifølge opfindelsen. Hver prøve blev foretaget ved at tilføre kalksten med en partikelstørrelse i området 6,35 mm x 3,36 mm i en mængde af 9,07 kg/min. Ovnen blev roteret med 1,25 o/ min. Alle prøver blev foretaget ved stuetemperatur. Det 10 150287 produkt, der fremkom ved hver prøve, blev sigtet. Resultaterne er vist nedenfor.

TABEL -I

Sammenligning af brud, _når kalksten tromles i en ovn, 5 der er udstyret med ribber, og i en ovn, der er udstyret med blandeblokke ifølge opfindelsen_ Vægt Vægt

Si-størrelse % %

Prøve nr. _mm_ modstrøm medstrøm 10 1 -6,35 x +4,76 25,4 15,6 (et sæt -4,76 x +3,36 46,7 39,8 ribber) -3,36 x +2,38 25,3 44,6 -3,28 2,6 2 -6,35 x +4,76 29,1 17,8 15 (to sæt -4,76 x +3,36 48,0 50,7 ribber) -3,36 x +2,38 21,5 31,0 -3,28 1,4 0,5 3 -6,35 X +4,76 20,2 20,0 (et sæt ild- -4,76 x +3,36 51,4 50,2 20 faste bian- -3,36 x +2,38 27,3 28,8 deblokke) -3,28 1,1 1,0

Det kan ses af ovennævnte prøver nr. 1 og 2, at anvendelsen af konventionelle ribber i en ovn resulterer i betydelige brud på partiklerne efterhånden som de passerer gen-25 nem ovnen, medens der i det væsentlige ikke sker brud på partiklerne, når der anvendes blandeblokke ifølge opfindelsen som vist i prøve nr. 3. Den faktiske mangel på meget fine partikler i prøver nr. 1 og 2 indikerer, at en del af partiklerne er blevet reduceret til en så lille størrelse, 30 at de kan medrives ud af ovnen af de udstrømmende gasser.

11 150287 Sådanne fine partikler fremkommer ikke, hvis der anvendes blandeblokke ifølge opfindelsen, således som det fremgår af prøve nr. 3.

I et specifikt eksempel af opfindelsen blev lige store 5 mængder kalksten calcineret i en roterovn, som var 10,7 m lang og med en indvendig diameter på 76 cm. To portioner kalksten blev sigtet og de havde følgende størrelsessammensætning:

TABEL II

10 Størrelsessammensætning af kalksten før calcinering

Størrelse Vægtprocent (mm) Portion nr. 1 Portion nr. 2 >16 0,5 2,6 -16 x +12,7 1,3 2,0 15 -12,7 x +9,51 15,8 16,7 . -9,51 x +6,35 43,8 44,3 -6,35 x +4,76 24,3 23,8 -4,76 x +2,38 11,6 9,1 -2,38 x +595 um 1,3 1,0 20 -595 μιη 0,6 0,5

Portion nr. 1 af kalkstenen blev tilført i en mængde af 9,34 kg/min ind i roterovnen, som havde en ildfast foring uden ribber eller blandeblokke. Dybden af 'partikelmassen i ovnen var 76 mm. Ovnen blev roteret med en hastighed 25 af 1,25 o/min. Temperaturen i ovnen var 1061°C. I løbet af prøven blev der produceret 5,67 kg kalk/min. Den cal-cinerede kalksten blev sigtet og analyseret for dens C02~ indhold. Partikelsammensætningen og CX^-indholdet er vist nedenfor: 12 150287

TABEL III

Størrelsessammensætning og COj-indhold efter calcinering uden blandeblokke___

Sigtestørrelse Størrelse CC^-indhold 5 _(mm)_ Vægt% Vægt% >16 -16 x +12,7 1,1 3,2 -12,7 x +9,51 10,4 0,9 -9,51 x +6,35 35,8 5,4 10 -6,35 x +4,76 29,5 20,2 -4,76 x +2,38 17,8 27,0 -2,38 x +595 ym 4,1 18,5 -595 ym 1,3 3,2

Beregnet gennemsnit. 13,6 15 Portion nr. 2 af kalksten blev tilført den samme roterovn, men denne var nu forsynet med tre sæt blandeblokke ifølge opfindelsen. Dybden af materialemassen i ovnen var 100 mm.

Blandeblokkene var 610 mm lange og højden på dé trekantformede dele var 73 mm. Før ovnen blev roteret og med 20 materialemassen og en blandeblok i bunden af ovnen kunne det iagttages, at den trekantformede del af blokken strakte sig 73 mm ind i materialemassen. Denne afstand var lig med 72% af dybden af materialemassen. Blandeblokkene blev anbragt 305 mm fra hinanden i ovnens længderetning og var 25 forsat 60° i periferiretningen på den indre ovnvæg.

Hvert sæt blandeblokke var forsat 20° i forhold til det foregående sæt blandeblokke. Kalkstenen blev tilført i en mængde af 9,07 kg/min. Ovnen blev roteret med en hastighed på 1,25 o/min og ved en temperatur på 1063°C. Prøvens pro-30 duktionshastighed var 4,63 kg kalsten/min. Størrelsessammensætningen og indholdet af C02 er vist forneden:

TABEL IV

13 150287

Størrelsessammensætning og CO2“indhold efter calcinering med blandeblokke_

Si-størrelse Størrelse CO2 5 _mm_ Vægt% Vægt% >16 1,5 4,2 -16 x +12,7 2,2 1,4 -12,7 x +9,51 14,9 0,8 -9,51 x +6,35 38,0 3,8 10 -6,35 x +4,76 23,4 11,3 -4,76 x +2,38 13,6 7,4 -2,38 x 595 ym 4,8 8,4 -595 ym 1,6 2,7

Beregnet gennemsnit - 5,8 15 Det beregnede gennemsnit af CO i den kalk, der var produ-ceret i en ovn uden blandeblokke, var 13,6 vægt% som det fremgår af tabel III, medens det beregnede CC^-indhold i kalk produceret i en ovn med blandeblokke var 5,8 vægt% som det fremgår af tabel IV. Kalkproduktionshastigheden 20 i en ovn uden blandeblokke var 5,72 kg/min, medens kalkproduktionshastigheden i en ovn med blandeblokke var 4,63 kg/min. Selv om det kunne se ud til, at anvendelsen af blandeblokke resulterer i et tab af kalkproduktion, er dette ikke tilfældet. Det tilsyneladende tab skyldes 25 faktisk en mere grundig calcinering af kalkstenen og den resulterende større mængde af gasformet carbondioxid, som fjernes under calcineringen, når blandeblokkene ifølge opfindelsen anvendes. Derfor opnås en mere grundig calcinering af kalkstenen i en ovn, der er udstyret med blande-30 blokke ifølge opfindelsen, end i en ovn, som ikke er udstyret med disse.

Midterfraktionen af det kalkprodukt, der blev produceret under anvendelse af blandeblokkene ifølge opfindelsen, havde et relativt lavt C02-indhold, som tydede på frem- 14 150287 stillingen af et mere ensartet kalkprodukt. De mindre mængder af de finere størrelser, der fremkom ved anvendelse af blandeblokke ifølge opfindelsen, viser, at disse blokke forhindrer unødigt brud på kalkstenen under calcineringen.

5 I et andet eksempel af opfindelsen blev to portioner kalksten sigtet for at bestemme størrelsessammensætningen før calcineringen, og blev calcineret i samme ovn som beskrevet i det første specifikke eksempel. Størrelsessammensætningen af det calcinerede produkt blev derpå bestemt. Ovnen 10 blev roteret med 1,25 o/min og ved en temperatur på 1066°C. Tilførselsmængden blev holdt konstant på 9,07 kg/min. Den første portion blev calcineret i ovnen uden anvendelse af ribber eller blandeblokke, og portion nr. 2 blev calcineret i den ovn, der var udstyret som beskrevet i det første 15 specifikke eksempel. Størrelsessammensætningen af det til-førte materiale og det calcinerede produkt er vist nedenfor:

TABEL V

Portion nr. 1 Portion nr. 2 20 Størrelse Vægt% Vægt% (mm) Tilført Produkt Tilført Produkt >16 0,5 0 2,6 1,5 -16 X +12,7 1,3 1,1 2,0 2,2 -12,7 x +9,51 15,8 10,4 16,7 14,9 25 -9,51 x +6,35 43,8 35,8 44,3 38,0 -6,35 x +4,76 24,3 29,5 23,8 23,4 -4,76 x +2,38 11,6 17,8 9,1 13,6 -2,38 x +595 ym 1,3 4,1 1,0 4,8 -595 ym 0,6 1,3 0,5 1,6 1

Ved at anvende blandeblokke ifølge opfindelsen på eller i den ildfaste foring i det indre af ovnen produceres et mere ensartet calcineret produkt med ringe eller ingen dannelse af støv og små partikler som følge af brud på

Claims (5)

150287 det materiale, der calcineres, og calcineringen foregår på kortere tid end det normalt er nødvendigt for at calcinere den samme mængde materiale i samme grad, hvorved der spares energi. 5. det foregående omtales anvendelsen af blandeblokke ved calcinering af flusssten som f.eks. kalksten, dolomit, dolo-mitisk kalksten og lignende, men blandeblokkene kan også anvendes i rotertromler til at tørre materialer som f.eks. sand og grus, til at opvarme materialer for at fremstille 10 f.eks. kokspiller egnet til calcinering, gødningsstoffer og overtrækning af piller. Blandeblokke ifølge opfindelsen kan anvendes i roterovne til at blande, tørre, afkøle, opvarme eller calcinere massive partikler af et materiale, som fortrinsvis er i par-15 tikelform, f.eks. grus, sand, sten, cementagtig partikelkalksten, dolomit, dolomitisk kalksten, magnesit, gødningsstoffer, katalysatorer og lignende.

1. Apparat til blanding, tørring, afkøling, opvarm- 20 ning eller calcinering af faste partikler, hvilket apparat er af den art, der omfatter a) en drejelig tromle (10), der er indrettet til at indeholde partikler, der skal behandles, og har en stort set cirkulær cylindrisk ydre metalkappe (11), en tilførsels- 25 ende (14) og en afgangsende (15), b) organer til indføring af de faste partikler i tromlens (10) tilførselsende (14),, c) organer til at fjerne de faste partikler fra tromlens (10) afgangsende (15), og 30 d) et antal blandeblokke (20), der er anbragt på tromlens (10) indvendige overflade, og som hver har en i forhold til omdrejningsretningen forreste (22) og bageste (23) flade, en grundflade (21) og endeflader (21a,21b), idet de 150237 forreste (22) og bageste (23) flader løber sammen radialt indad, således at i det mindste den radialt inderste del af hver blok har et i hovedsagen trekantet radialt tværsnit og afgrænses af den forreste (22) og bageste(23) flade og 5 et plan gennem disse fladers skæringslinier med blokkens (20) grundflade (21) (fig. 1) eller med andre sideflader (28,29) på blokken (20), der danner en anden vinkel med grundfladen (27) end den forreste (22) og bageste (23) flade (fig. 5-7), således at den forreste (22) og bageste (23) flade hver 10 danner en spids vinkel (a,b) med nævnte skæringslinier, kendetegnet ved, e). at den spidse vinkel (a), der er dannet mellem den forreste flade (22) og den nævnte plan gennem de nævnte skæringslinier, højst afviger med - 10° fra de i tromlen (10) 15 'anbragte partiklers skridvinkel, således at partiklerne passerer hen over hinanden i lag, når de under tromlens (10) rotation løftes af blokkene (20).

2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den spidse vinkel (b), der er dannet mellem den bageste 20 flade (23) og. den nævnte plan mellem de nævnte skæringslinier, højst afviger med - 10° fra partiklernes skridvinkel .

3. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den spidse vinkel (a) højst afviger med - 5° fra partik- 25 lernes skridvinkel.

4. Apparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at den spidse vinkel (b) højst afviger med - 5° fra partiklernes skridvinkel.

5. Apparat ifølge et eller flere af kravene 1-4, 30 kendetegnet ved, at der på hver forreste flade (22) og hver bageste flade (23) er anbragt et antal finner (22a,22b).