DK150401B - Smykkegenstand af platin og guld - Google Patents

Description

- 1 - 150401

Opfindelsen angår en smykkegenstand af platin og guld af høj karat, især finguld, hvor forbindelsen mellem de to metaller er opnået ved anbringelse af guldet i fast tilstand på platinet og opvarmning af guldet til dets smeltetemperatur.

En sådan smykkegenstand kendes fra tysk patent skrift nr. 2.733.602. Ved den kendte smykkegenstand benyttes platinet som en bærer, hvorpå man lægger guldet, og ved den kendte smykkegenstand er mængden af platin mindst lige så stor som eller større end mængden af guld, idet det pålagte guld først og fremmest skal tjene til dekoration og ikke i sig selv være smykkegenstandens hoveddel.

Fra tysk patentskrift nr. 561.705 kendes der endvidere en fremgangsmåde, hvor man ved dublémetoden svejser tynde platinplader på guldplader af tilstrækkelig tykkelse. Sådanne plader til smykkegenstande kan f.eks. benyttes til dåser og urkasser, idet den pågældende fremgangsmåde ikke bevirker nogen forstærkning af guldpladen, som i forvejen må have den tilstrækkelige tykkelse.

Andre smykkegenstande, som i visse områder består af tynde plader, kendes fra USA patentskrifterne nr. 3.955.934 og 4.107.947, hvor det ligeledes først og fremmest kommer an på smykkevirkningen.

Ved bearbejdningen af plader af guld af høj karat, især af finguld, er man bundet af visse naturlige grænser, da sådant guld selv i fast tilstand ikke altid har den ønskede styrke, som er nødvendig til smykkegenstandene, og når en guldplade bliver tyndere, er der i øvrigt fare for, at randene deformeres eller går itu.

Formålet med opfindelsen er at anvise en løsning, hvor en overskridelse af disse naturlige bearbejdningsgrænser for plader af guld af høj karat, især finguld, bliver mulig.

Ved en smykkegenstand af den angivne art løses denne opgave ifølge opfindelsen ved, at smykkegenstanden i det mindste i visse områder er dannet af tynde plader af guld af høj karat, især af finguld, som har en rand- og/eller inder-armering af platin.

150401 - 2 -

Det har overraskende vist sig, at en fin randarmering af platin anbragt på en tynd plade af guld af høj karat, isser finguld, som er fremstillet som angivet ovenfor, er nok til at give denne plade en meget stor styrke, som muliggør den videre forarbejdning. Ved sådanne forholdsvis store guldplader kan det være hensigtsmæssigt foruden eller i stedet for en randarmering at anbringe en inderarmering, idet der ved inderarmering både skal forstås en anbringelse af platin mellem to områder af guld og en anbringelse af platin mellem to guldplader, så at en sådan armering helt eller delvis bliver usynlig udefra.

I en udførelsesform for opfindelsen skal guldpladen have en tykkelse på mindre end 0,5 mm.

Ifølge opfindelsen kan det være fordelagtigt, at smykkegenstanden har et indre område af guld af høj karat, især finguld, som begrænses af platin, eller der kan forefindes platinelementer i det indre område af guld, som begrænses af platinet, eller platinelementerne kan være udformet som et skeletλ som er forblindet ned det platin, som danner begrænsningen.

Det platin, som danner begrænsningen, eller platinelementerne i guldområdet og platinskelettets elementer kan have simple geometriske former, men kan i øvrigt have en vilkårlig ønsket udformning.

En særlig smykkeeffekt kan opnås ved, at platinelemen-terae kun er anbragt på den ene side af det gennemgående inderområde af guld, som befinder sig inden for det platin, som danner en begrænsning.

Opfindelsen skal forklares nærmere i forbindelse med tegningen, hvor fig. 1, 2, 5, 9 og 10 viser smykkegenstande af plader af guld af høj karat, især finguld, med en randarmering af platin med forskellig udformning, fig. 3, 4, 6, 7 og 8 smykkegenstande med en randarmering og en inderarmering, og fig. 11 et eksempel på en armring med membraner af guld af høj karat, især finguld, med platin som bærer.

- 3 - 150401

En i fig. 1 med 1 betegnet plade af guld af høj karat, især finguld, har en randarmering 2 af platin, idet forbindelsen mellem platinet og guldet er opnået som anført i tysk patentskrift nr. 2.733.602, hvilket vil sige, at guld-pladen f.eks. anbringes på en platintråd og i dette område opvarmes til sin smeltetemperatur, hvorved den forbindes med platinet. Derefter kan der ske en yderligere bearbejdning, f.eks. kan guldpladen med randarmeringen gøres yderligere tynd, og denne reduktion af tykkelsen kan med metalkombinationen ifølge opfindelsen gennemføres til plader, der er så tynde, at dette ikke var muligt ved hjælp af den kendte teknik uden risiko for deformation eller iturivning af randene.

Foruden randarmeringeme 2 kan der også forefindes in-derarmeringer 3, f.eks. med geometrisk simple former som vist i f.eks. fig. 3 eller 6 eller med vilkårlig udformning som antydet i fig. 4.

I fig. 5 er der vist et udførelseseksempel, hvor randarmeringen på et bestemt sted strækker sig som en trekantformet kile 2' mod det indre af guldpladen 1.

Fig. 7 viser, hvorledes man kan forsyne en flade af guld 1 med et skelet 4 af platinstave. Fig. 8 viser et tilfælde, hvor platinstavene ikke er forbundet med hinanden.

I fig. 9 og 10 er der vist en randarmering 2' både langs den ydre rand og langs randen af en gennembrydning 5 henholds-, vis 5' i midten af en guldplade 1.

Endelig viser fig. 11 en smykkegenstand, hvor guldmembraner 7 er anbragt i en platinhoveddel 6.

Opfindelsen er ikke begrænset til smykkegenstande med bestemt kontiar eller form. Det afgørende er, at rand- og in-derarmeringerne 2,3 sammenfattes til en armering af tynd platinplade, dvs. en tynd bimetalplade af platin på den ene side og guld på den anden side til smykkegenstande.