DK150535B

DK150535B - Fremgangsmaade og apparat til formindskelse af koncentrationen af vanddamp i en blanding med en anden gasart

Info

Publication number: DK150535B
Application number: DK462577AA
Authority: DK
Inventors: Paul Michael Mckey; Jr Niels Chris Jensen
Original assignee: Pall Corp
Priority date: 1976-10-18
Filing date: 1977-10-17
Publication date: 1987-03-23
Also published as: IL53099A; NO149879C; NO773551L; PT67166A; ATA742177A; DK462577A; AT370340B; ZA776063B; US4127395A; JPS5718933B2; NO149879B; SE7711650L; FR2367530A1; DK150535C; IT1090416B; SE435022B; MX146177A; ES463266A1; IN147180B; DE2746204A1

Description

o 150535

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til formindskelse af koncentrationen af vanddamp i en blanding med en anden gasart og af den i indledningen til krav 1 angivne art.

5 Tørringsanlæg med tørremidler har været markeds ført i mange år og er i udstrakt anvendelse verden over.

Den sædvanlige type er opbygget af to tørremiddellag, af hvilke det ene regenereres, mens det andet befinder sig i en tørringscyklus. Gasarten, som skal tørres, ledes gennem 10 det ene tørremiddellag i én retning under tørringscyklen, og efter et forud fastlagt tidsinterval, når tørremidlet kan forventes at have adsorberet så megen fugtighed, at der er risiko for, at det krævede lave fugtighedsniveau for udstrømningsgassen ikke kan imødekommes, omstilles ind-15 strømningsgassen til det andet lag, og det brugte lag regenereres ved opvarmning og/eller ved evakuering og/eller ved sædvanligvis i modstrøm at lede en skylleafgangsgas derigennem.

Tørremiddeltørreanlæg, som i dag er på markedet, 20 er af to hovedtyper, en varmereaktiverbar type, ved hvilken der tilføres varme til regenerering af det brugte tørremiddel ved afslutningen af tørringscyklen, og et opvarmningsfrit tørringsanlæg, ved hvilket der ikke tilføres varme til regenerering af det brugte tørremiddel ved af-25 slutningen af tørringscyklen, men som er baseret på anvendelsen af en skyllestrøm af tør gas, sædvanligvis afgangsgas fra det lag, der befinder sig i en tørringscyklus, som ledes gennem det brugte lag ved et lavere tryk, og hvor der anvendes hurtige cyklusskift for at bevare ad-30 sorptionsvarmen med henblik på at medvirke til regenereringen af det brugte lag.. Anvendelsen af en skyllegas til regenerering ved et lavere tryk end ledningstrykket for den gas, som tørres, er imidlertid ikke begrænset til opvarmningsfri tørreanlæg, men har været anvendt i opvarm-35 ningsreaktivierede tørremiddeltørreanlæg i mange år før fremkomsten af den opvarmningsfrie type.

150535 2

O

Begge typer tørreanlæg drives med tørrings- og regenereringscykler med fast tidsvarighed, sædvanligvis samme tidsvarighed, idet længden af cyklerne fastlægges svarende til det til rådighed stående volumen af tørremiddel og 5 fugtighedsindholdet i den indstrømmende gas. Cyklustiden er uvægerligt fastlagt til et lang mindre tidsrum end det, som ville kunne tillades, med henblik på at sikre, at fugtigheden af afgangsgassen altid tilfredsstiller systemkravene. Efterhånden som tørringscyklen skrider frem, bliver 10 tørremiddellaget progressivt mere og mere mættet fra indstrømningsenden mod udstrømningsenden og mindre og mindre i stand til at adsorbere fugtighed, som føres derigennem af den indstrømmende gas. Fjernelsen af fugtighed fra den indstrømmende gas afhænger af gassens strømningshastighed, 15 hastigheden af fugtighedsadsorption og fugtighedsindhol-det i adsorptionsmidlet såvel som temperaturen og trykket af gassen inden i laget. Adsorptionshastigheden for tørremidlet kan aftage, efterhånden som tørremidlet bliver opla det. Eftersom fugtighedsindholdet i en indstrømmende gas 20 sjældent er konstant, kan de krav, der stilles til tørremiddellaget, variere, undertiden temmelig hurtigt og undertiden indenfor temmelig vide grænser. Følgelig må en tørringscyklus med fast tidslængde altid være kort nok til at frembyde en sikker margin for fugtighedsfjernelse ved mak-25 simalt fugtighedsindhold i den indstrømmende gas, og dette betyder, at en cyklus med fast tidsvarighed ofte må være temmelig kort for at sikre, at den er afsluttet, før den til rådighed stående, tilbageværende fugtighedskapacitet hos laget når et for lavt niveau.

30 Dette betyder naturligvis at lagets fugtighedskapa citet ved en gennemsnitscyklus ikke kan udnyttes godt.

Levetiden for et tørremiddel, som opvarmes med henblik på at regenerere det, er i betydeligt omfang afhængig af regenerationshyppigheden. Det er indenfor det pågældende 35 område en tommelfingerregel, at et tørremiddellag kun er anvendeligt til et vist antal regenereringer. Det vil derfor o 3 150535 være klart, at den effektive levetid for et lag afkortes unødvendigt, når fugtighedskapaciteten ikke udnyttes effektivt under hver tørrings cyklus. Ydemere betyder den omstændighed, at man ikke kan opnå fuld udnyttelse af den ef-5 fektive lagkapacitet under hver cyklus både ved opvarm-ningsreaktiverede og opvarmningsfri tørreanlæg, at voluminet af tørremiddellaget med henblik på at tilvejebringe den reservekapacitet, som er nødvendig for at adsorbere ekstreme men lejlighedsvise fugtighedsniveauer hos indstrømnings-10 gassen under den faste tidsperiode for tørringscyklen, må være større, end hvad der ellers ville være nødvendigt.

Ineffektiv udnyttelse af fugtighedskapaciteten fører ligeledes til et betragteligt tab af skyllegas ved hver cyklus. Skyllegassen aftages normalt fra afgangsgassen med 15 henblik på regenerering af et brugt lag og fomindsker mængden af afgangsgas tilsvarende. Hver gang et lag overføres fra tørringscyklus til regenereringscyklus, kasseres nødvendigvis et volumen skyllegas lig med det fri volumen af den laget indeholdende beholder og går tabt. Korte cyklus-20 perioder betyder større skylletab end lange cyklusperioder.

Sådanne tab er specielt store ved opvarmningsfrie tørreanlæg, som kræver langt hyppigere cyklusskift. Valget mellem et opvarmnings regenereret og et opvamningsfrit tørringsanlæg er i virkeligheden ofte dikteret af den nødven-25 dige cyklushyppighed. I USA-patentskrift nr. 2.944.627 er omhandlet et opvamningsfrit tørringsanlæg, som angiveligt repræsenterer en forbedring i forhold til de nogle år tidligere i USA-patentskrift nr. 2.800.197 og i de britiske patentskrifter nr. 633.137 og nr. 677.150 omhandlede. I det 30 førstnævnte patentskrift er påvist, at desorptionscyklen ved meget hurtig cyklusskift mellem adsorption og desorption i de pågældende zoner effektivt kan udnytte adsorptionsvarmen til regenerering af brugt tørremiddel. Patentskriftet angiver følgelig anvendelse af tidsrum for adsorp-35 tionscyklen, som ikke overstiger 2 eller 3 minutter, fortrinsvis mindre end 1 minut og meget hensigtsmæssigt min-

O

4 160535 dre end 20 sekunder. Disse cyklustider er naturligvis kortere end de i USA-patentskrift nr. 2.800.197 omhandlede, som er af størrelsesordenen 30 minutter eller mere som vist i diagrammet i patentskriftets fig. 2, eller de i britisk 5 patentskrift nr. 633.137 omhandlede cyklustider i området fra 5 minutter til 30 minutter. I britisk patentskrift nr.

677.150 er vist, at cyklustiderne for adsorption og desorption ikke nødvendigvis behøver at være lige store.

Ulempen ved det i det førstnævnte USA-patentskrift 10 omhandlede system er imidlertid det meget betragtelige skyllegasvolumen, som går tabt ved hver cyklus, og dette tab er meget større ved en cyklustid på f.eks. 10 sekunder sammenlignet med de i britisk patentskrift nr. 633.137 omhandlede cyklustider på fra 5 til 30 minutter og de i 15 USA-patentskrift nr. 2.800.197 omhandlede cyklustider på 30 minutter eller mere. Ved de i det førstnævnte patentskrift omhandlede korte cyklustider udnyttes kapaciteten af tørremiddellag naturligvis kun lidt, men når der ikke tilføres varme til at bevirke regenerering af tørremid-20 let, bliver det mere vigtigt ikke at drive fugtighedsindholdet hos adsorptionsmidlet ud over et vist minimum under adsorptionscyklus, idet det ellers vil blive umuligt at regenerere adsorptionsmidlet effektivt under regenerationscyklen.

25 Tørringsanlæg har været forsynet med fugtighedsde- tektorer i afgangsledningen med henblik på at måle dugpunktet af afgangsgassen. På grund af deres langsomme reaktion og relative ufølsomhed over for lave punkter har sådanne anordninger imidlertid ikke været anvendt og kan 30 ikke anvendes til bestemmelse af cyklustiderne for et tørringsanlæg, når der tilstræbes en afgangsgas med lavt dugpunkt eller lav relativ fugtighed, idet fronten er brudt gennem laget på det tidspunkt, detektoren afføler fugtighed i afgangsgassen.

35 USA-patentskrift nr. 3.448.561 omhandler en frem gangsmåde og et apparat til tørring af gasarter, som gør

O

5 1S0S36 det muligt effektivt at udnytte fugtighedskapaciteten hos tørremiddellaget ved kun at bevirke regeneration af dette, når fugtighedsindholdet i laget gør dette nødvendigt, og derved opnå en optimal effektivitet i brugen. Under hver 5 adsorptionscyklus kan adsorptionsmidlet bringes til den grænsefugtighedskapacitet, ved hvilken regenereringen kan - udføres under de forhåndenværende regenerationsbetingelser, hvad enten disse omfatter eller ikke omfatter tilførsel af varme og med eller uden anvendelse af et formindsket tryk.

10 Dette muliggøres ifølge patentskriftet ved afføling af fremadskridningen af fugtighedsfronten inden i laget, således som denne fremgår af fugtighedsindholdet af den gas, som tørres, og afbrydelse af tørringscyklus, når fronten har nået et forud fastlagt punkt i laget, kort før den 15 trænger ud af laget. Dette kan gøres automatisk ved i tørremiddellaget at tilvejebringe midler til afføling af fug-tighedsindholdet i den gas, som tørres, og organer der i afhængighed af fugtighedsindholdet afbryder tørringscyklus, når der ved dette punkt er opnået et forud fastlagt fugtig-20 hedsindhold i den gas, som tørres.

Fremadskridningen af fugtighedsfronten i et lag af tørremiddel, mens det gradvist adsorberer fugtighed, er et velkendt fænomen indenfor området og er omhandlet i adskillige patentskrifter, eksempelvis USA-patentskrift nr.

25 2.944.627. Under den største del af tørringscyklus adsor berer adsorptionsmidlet effektivt fugtighed fra gas, som føres over det. Når adsorptionskapaciteten hos tørremidlet nærmer sig nul, stiger imidlertid fugtighedsindholdet hos gassen, som ledes over det brat. Hvis fugtighedsindhol-30 det, dugpunktet eller den relative fugtighed af gassen måles og afsættes i forhold til tiden, vil denne sædvanlige, pludselige stigning af fugtighedsindholdet bemærkes som en ændring af hældningskoefficienten, og det voksende fugtigheds indhold nærmer sig derpå hurtigt fugtighedsindholdet 35 i den indstrømmende gas. Den fremkomne, S-formede del af denne kurve repræsenterer i virkeligheden fugtighedsfron-

O

150535 6 ten, og -hvis denne observeres i forhold til længden af la- gét, vil den vise sig at skride frem fra lagets indstrømningsende til dets afgangsende, efterhånden som adsorptionscyklus skrider frem. Hensigten er at afslutte cy-5 klus, før fronten eller ændringen af kurvens hældningskoefficient når enden af laget, idet stigningen derefter sker så hurtigt, at afgivelse af uønsket fugtig afgangsgas nasp-, pe kan forhindres. Ifølge USA-patentskrift nr. 3.448.561 forhindres dette ved afføling af frontens fremskridning 10 ved et punkt i laget, som ligger i tilstrækkelig afstand fra afgangsenden til at tillade afslutning af tørringscyklus, før fronten når afgangsenden. Hvorledes dette gøres, ses bedst af patentskriftets fig. 1 til 8.

Ved de fleste systemer er det selvfølgelig vigtigt, 15 at der aldrig afgives fugtig afgangsgas, selv om fugtig-hedsføleelementet skulle svigte af en eller anden grund.

Følgelig omhandler det sidstnævnte USA-patentskrift et system i kombination med fugtighedsføleren, hvor fugtig-hedsføleelementet er indrettet til at overlejres en tids-20 bestemt cyklusstyring.

For såvidt fugtighedsføleelementet påvirkes af gas, som udtages fra tørremiddellaget, foreligger der en mulighed for forurening af føleren med påfølgende fejl.

Hvis i så fald forureningen afføles som fugtighed af fø-25 leren, vil fejlen virke til at afkorte tørringscyklus og ikke forlænge den. Hvis forureningen er tilstrækkelig kraftig til at bevirke, at føleren svigter og giver anledning til falsk fugtighedsaflæsning, vil laget ved afslutningen af tørrecyklus, som under disse omstændigheder af-30 kortes,omstilles til regenereringscyklus, og derpå vil, eftersom -føleren aldrig afføler tør luft som følge af forureningen, alarmen sluttelig blive udløst, så at den tidsbestemte cyklusstyring træder i drift, og systemet omstilles til den forud fastlagte tidscyklus.

35 På denne måde tilvejebringes en fejlsikker meka nisme til forsikring af fortsat drift med en acceptabel

O

7 t50535 tidscyklus til trods for den ovennævnte forurening af fug-tighedsfølerelementet.

Føleren kan imidlertid også svigte af andre grunde , eller det elektriske kredsløb eller den elektriske 5 forbindelse dermed kan svigte. I så fald vil føleren ikke afføle fugtig luft, og tørreanlægget vil derfor ikke omstilles, når fugtig luft forlader tørremiddellaget, hvilket frembyder en farlig tilstand, som man ikke kan tillade at fortsætte.

10 Formålet med den foreliggende opfindelse er at til vejebringe et fejlsikkert system, som i så tilfælde sikrer fortsat drift ved en acceptabel tidscyklus til trods for svigt af føleren eller det elektriske kredsløb eller de elektriske forbindelser med dette og derved forhindrer, at 15 fugtig luft forlader laget.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved en fremgangsmåde af den i indledningen til krav 1 angivne art, der er ejendommelig ved de i kravets kendetegnende del angivne foranstaltninger. Ved således med forholdsvis korte inter-20 valler at afprøve sondens og det med denne forbundne kredsløbs reaktionsdygtighed overfor fugtig gas sikrer man sig, at tørremiddellaget kan udnyttes optimalt som beskrevet foran, når sonden og kredsløbet fungerer fejlfrit til påvisning af fugtighed i gassen, mens man ved fejlfunktio-25 nering af disse dele, hvor der ved afprøvning af sonden på denne måde ikke registreres fugtig gas, ud fra en alarm for denne fejlfunktionering kan afbryde tørringsprocessen eller omstille den til at foregå med en fast cyklustid som beskrevet foran.

30 Fortrinsvis afbrydes i så fald den gasformige blandings passage i kontakt med laget automatisk efter et forud fastlagt tidsinterval, der er kortere end det, der er nødvendigt for, at koncentrationsfronten forlader laget.

Yderligere foranstaltninger i forbindelse med frem-35 gangsmåden ifølge opfindelsen er angivet i de uselvstændige o 8 150535 krav 3 til 10.

Opfindelsen angår endvidere et apparat til udøvelse af fremgangsmåden og af den i indledningen til krav 11 angivne art, hvilket apparat er ejendommeligt ved det i den 5 kendetegnende del af krav 11 angivne.

Yderligere udførelsesformer for og foretrukne træk hos apparatet ifølge opfindelsen er angivet i de uselvstændige krav 12 til 17.

Opfindelsen skal i det følgende beskrives nærmere, 10 idet der henvises til tegningen, på hvilken fig. 1 skematisk viser et tørreapparat ifølge opfindelsen med to lag opvarmningsreaktiverbart tørremiddel, fig. 2 i enkeltheder fugtighedsfølerkredsløbet i det i fig. 1 viste varmereaktiverbare tørreapparat, 15 fig. 3 skematisk en anden udførelsesform for et med to lag varmereaktiverbart tørremiddel forsynet tørreapparat ifølge opfindelsen, fig. 4 skematisk en anden udførelsesform for et tørreapparat ifølge opfindelsen med to lag varmereaktiver-20 bart tørremiddel, fig. 5 skematisk et opvarmningsfrit tørreapparat i-følge opfindelsen med to lag tørremiddel, og fig. 6 skematisk en anden udførelsesform for et opvarmningsfrit tørreapparat ifølge opfindelsen med to lag 25 tørremiddel.

Det i fig. 1 og 2 viste tørreapparat er sammensat af et par tørremiddeltanke 31 og 32. Disse tanke er anbragt lodret. Hver af tankene indeholder et lag 40 af et tørremiddel såsom silicagél. I tankene 31, 32 er lige ledes tilveje-30 bragt påfyldnings- og udtømningsåbninger 8, 9 til påfyldning i og udtømning af tørremiddel fra tankene.

Den er tilvejebragt et omfattende system af ledninger, som forbinder de to tanke med henblik på indføring af tilgangsgas, som indeholder fugtighed, der skal fjernes, 35 og til afgivelse af tør afgangsgas, som er befriet for fugtighed efter at have passeret gennem tørreapparatet, samt 0 9 150535 de nødvendige ventiler til omstilling af strømningen af tilgangs- og afgangsgas til og fra hver af tankene. Dette system omfatter en tilførselsledning 26, der er udstyret med en tilførselstrykmåler 20. Ledningen 26 leder den fugtige 5 tilgangsgas gennem en sidestrømningsdrøvleventil 10 til en firegangs tilgangsomstillingsventil 1. Denne ventil retter strømningen af tilgangsgas til en af to tilførselsledninger 23 og 24, som fører tilgangsgassen til toppen af hver af tankene.

10 Ved bunden af hver tank findes en siunderstøtning 7 for tørremiddel fremstillet af et sintret rustfrit stålgitter, som tilbageholder tørremiddellaget 40 i tankene 31 og 32. Afgangsledningen 28 og 29 fra bunden af henholdsvis tankene 31 og 32 fører til en firegangs afgangsomstillings-15 ventil 21. Ventilerne 1 og 21 betjenes sammen af en tryk-luftcylinder 14. Stemplet i cylinderen 14 bevæges frem og tilbage af trykluft styret af solenoideventiler 15, 16.

Anbragt i hver af afgangsledningerne 28 og 29 fines en filtersi 6, som er udtagelig, og som ligeledes er 20 fremstillet af sintret rustfrit trådvæv. Disse virker til at tilbageholde eventuelle tørremiddelpartikler, som ellers kunne føres ud fra laget 40 forbi tørremiddelunder-støtningen 7, med henblik på at holde afgangsventilen 21 og den øvrige del af systemet fri for sådanne partikler.

25 Fra ventilen 21 strækker sig afgivelsesledningen 25 for den afgående tørre gas, som leverer den tørrede afgangsgas fra tørreapparatet til det system, som forsynes hermed.

I ledningen 25 findes en afgangstrykmåler 20'.

Anbragt inden i hver af tankene ved et punkt til-30 nærmelsesvis 15 cm over afgangsledningerne 28 og 29 findes hvert sted den ene af et par gassonder 50 og 51 for fugtig-hedsafføling, som udtager en gasprøve i laget ved dette punkt og leder denne som vist i fig. 2 via ledninger 52 og 53 forbi vælgerventiler 54 og 55 til en ledning 56 og 35 derfra til en føler 57 til bestemmelse af fugtighedsindholdet i gasprøven, hvorefter ledningen 56 afluftes gennem

O

150535 10 et filter 58 og en drøvleventil 59 til atmosfæren.

Fugtighedsaffølingssonderne 50 og 51 er rør, ved hvis ender der er tilvejebragt et antal huller 49 til indtrængning af gas, som passerer gennem laget.

5 Drøvleventilen begrænser strømningen i ledninger ne 52, 53 og 56 til det minimale niveau for fugtighedsaf-føling, ca. 15 1/min. Føleren er indstillet til at reagere over for et fugtighedsniveau ved et punkt svarende til X eller Y i den efterstående tabel I med henblik på at forhin-10 dre fugtighedsfronten i at forlade laget. Hvis f.eks. det maksimale atmosfæriske dugpunkt, som kan tolereres i afgangsgassen, er -62°C, er føleren indstillet til at påvise og reagere ved et dugpunkt på fra -40°C til -17°C afhængigt af følerens følsomhed. Den viste føler er af lithium-15 chloridcelletypen, men en hvilken som helst anden følertype kan anvendes.

Der er tilvejebragt en ikke vist tidsstyring til aktivering af ventilerne 15 og 16 ved slutningen af et forud fastlagt tidsinterval. Hvis det ikke var for føleren, 20 ville tidsstyringen automatisk aktivere en af disse ventiler til omstilling af ventilerne 1 og 21 via luftcylinderen 14 ved afslutningen af dette tidsinterval. Føleren 57 er imidlertid forbundet med et ikke vist elektrisk kredsløb, som, når føleren afføler tør luft, tillader tids-25 styringen at fuldende dens cyklus, og derpå afbryder den, før den kan aktivere nogen af ventilerne 15 og 16. Disse aktiveres derfor ikke, før føleren afføler fugtig luft med et forud fastlagt fugtighedsindhold, hvorefter tidsstyringen startes igen, og den ene af ventilerne 15 eller 16 om-30 gående aktiveres til samtidig omstilling af ventilerne 1 og 21. På den anden side kan føleren ikke afslutte en cyklus, før tidsstyringen har udmålt det forud fastlagte cyklusinterval. Dette forhindrer omstyring, før regenerationen er afsluttet.

35 Som bemærket er der i ledningerne 52 og 53 indskudt to solenoideventiler 54 og 55. Disse aktiveres ligeledes af o 11 150535 tidsstyringen. Begge ventiler er lukket under den første del af en tørringscyklus, mens det nyligt regenererede lag stadig er varmt. Den til det i drift værende lag førende ventil åbnes, efter at laget er afkølet. Den ventil, 5 som fører til det lag, der regenereres, holdes lukket under regenereringen.

For at føleren kan blokere tidsstyringen, må føleren afføle tør luft. Hvis den ikke afføler tør luft, får tidsstyringen lov til at styre omstillingen. Dette betyder 10 at en forlænget cyklustid i virkeligheden er udelukket, hvilket betyder, at systemet af en eller anden grund ikke fungerer rigtigt. Derfor er der i kredsløbet indført en alarm, som aktiveres, hvis en føler afføler fugtig luft på et forud fastlagt tidspunkt under en behovcyklus fra om-15 stillingen af tilførsels- og afgangsventilerne 1 og 21 til fuldførelsen af en tidsstyringscyklus.

Det fejlsikre affølerafprøvningssystem ifølge opfindelsen omfatter en ledningsforbindelse 45 for fugtig gas, som løber fra tilgangen 26 for fugtig gas direkte 20 til ledningen 56, der fører til føleren 57. Strømningen gennem ledningen 45 styres af en solenoideventil 46, som normalt er lukket, undtagen når funktionsdygtigheden af følerkredsløbet skal afprøves på en måde, som skal beskrives i det følgende.

25 Det i fig. 1 og 2 viste tørreapparat er indrettet til at regenerere et brugt tørremiddellag med en opvarmet tilgangsskyllegas. Med henblik herpå er der tilvejebragt en dampopvarmer 5, som med en ledning 33 er forbundet med tilgangsledningen 26 for fugtig gas og via en ledning 34 30 med afgangsventilen 21. Der kan anvendes en hvilken som helst type opvarmningsanordning, f.eks. en gasvarmer, e-lektrisk varmer eller varmtvandsvarmer. En måledyse 2, som er udstyret med en parallelt anbragt strømningsindikator 3, formindsker trykket i ledningen 33 til opvarmningsanord-35 ningen 5, mens drøvleventilen 10 begrænser strømningen i ledningen 26, således at der afgrenes en vis mængde til-

O

12 150535 gangsgas til skylning til ledningen 33, og en begrænset portion af den fugtige tilgangsgas afgrenes således hele tiden gennem ledningen 33 til dampopvarmeren 5. En soleno-ideventil 17 styrer damptilstrømningsventilen 4 til opvarm-5 ningsanordningen, som er lukket, når tørreapparatet ikke er i drift. Fra opvarmningsanordningen 5 fører ledningen 34 til firegangs afgangsomstillingsventilen 21, hvorfra den opvarmede skyllegas føres til bunden af den ene eller den anden tank via ledninger 28 eller 29.

10 En tilbageføringsledning 35 strækker sig fra til gangsomstillingsventilen 1 til tilgangsledningen 26 med henblik på tilbageføring af skyllegas, som skal tørres, således at der ikke går nogen skyllegas tabt. Ledningen 35 omfatter en køler 11, en vandfraskiller 12 og en automa-15 tisk vandudskiller 13 med henblik på fjernelse af så meget vand som muligt fra den fugtige skyllestrøm, før den ledes tilbage med henblik på tørring og genanvendelse. Der kan tilføjes en temperaturmåler i ledningen 34 til påvisning af temperaturen af skyllegassen med henblik på sty-20 ring af skyllevarmen.

Tørreapparatet virker på følgende måde: våd tilgangsgas med et ledningstryk på 0,2 ti 2 atmosfære indføres gennem ledningen 26 til firegangsomstillingsventilen 1, hvor den afgrenes til en af tankene 31 eller 32. Hvis tanken 31 25 befinder sig i tørringscyklus, er firegangsomstillingsventilen 1 indstillet til at afgrene tilgangsgassen gennem ledningen 23 til toppen af tanken 31. Tilgangsgassen passerer i retning nedad gennem laget 40 til bunden, idet fugtigheden herunder adsorberes af tørremidlet, og den tørre gas 30 passerer gennem tørremiddelunderstøtningen 7 og filteret 6 til og gennem afgangsledningen 28, gennem firegangsafgangs-omstillingsventilen 21 til afgangsledningen 25, hvorfra den forlader tørreapparatet.

Under gassens strømning gennem laget 40 afføles 35 vandindholdet af den gas, som strømmer i laget, kontinuerligt af sonden 50, idet gas med en hastighed på 15 1/min via hullerne 49 og sonderøret 50 ledes gennem ledningen 52 o 13 150535 og den åbne ventil 54 til føleren 57, hvorefter den udluftes til atmosfæren.

Samtidig afgrenes en portion af tilgangsgassen gennem ledningen 33 til dysen 2 og derfra til dampopvarmeren 5 5, hvor den opvarmes til en forholdsvis høj temperatur af størrelsesordenen 100°C til 250°C, og den føres derpå gennem ledningen 34 til firegangsventilen 21, som afgrener den til ledningen 29, hvorfra den trænger ind i bunden af den anden tank 32, forbi tørremiddellaget 40 i denne tank og 10 bortledes fra tanken gennem ledningen 24. Denne fører den til ventilen 1, som afgrener den til ledningen 35, forbi køleren 11, hvor vandet kondenseres og fjernes ved separatoren 12 og vandudskilleren 13, og til tilgangsledningen 26, hvor den igen slutter sig til tilgangsstrømmen med 15 henblik på tørring. Der udluftes således ingen skyllegas til atmosfæren.

Tørreapparatet fortsætter i denne cyklus, indtil føleren 57 i gassen, som tørres i tanken 31, har affølt det forud fastlagte fugtighedsniveau, ved hvilket fronten 20 er ved at forlade laget, hvorpå tidsstyringen gentilsluttes og aktiverer ventilen 15 til at bevæge stemplet i cylinderen 14 og omstille ventilerne 1 og 21 180°. Dette afgrener tilgangsgassen, der strømmer ind gennem ledningen 26, fra ledningen 23 til ledningen 24, således at den træn-25 ger ind ved toppen af dne anden tank 32, og afgrener skyl-lestrømmen til bunden af tanken 31 via ledningen 28. Gassen fra dampopvarmeren 5 ledes nu gennem tilførselsledningen 28 ved bunden af tanken 31, hvorefter den passerer i retning opad gennem tanken 31 strømmer ud ved toppen af 30 tanken og ledes gennem ledningen 23 og ventilen 1 til ledningen 35 og derpå ledningen 26. Ventilen 54 er på dette tidspunkt lukket og afspærrer ledningen 52 til føleren 57.

Ventilen 55 og ledningen 53 åbnes først efter at gassen i tanken 32 er kold, hvorefter føleren kan afføle fugtig-35 heden i gassen i tanken 32. Denne cyklus fortsætter derpå indtil føleren 57 har affølt det forud fastlagte fugtigheds-indhold i gassen i tanken 32, hvorpå tidsstyringen igen

O

14 150535 sættes i funktion, og ventilerne 1 og 21 drejes 180° til deres oprindelige stilling, og den første cyklus gentages.

Fra tid til anden fortrinsvis med regulære intervaller af en varighed, der er kortere end den tid, der er 5 nødvendig til mætning af et lag i drift med fugtighed, åbnes solenoideventilen 46, og solenoideventilerne 54, 55 lukkes. Dette tillader fugtig gas at strømme fra tilførslen 26 for fugtig gas direkte til føleren 57.

Hvis føleren og det dermed forbundne elektriske 10 kredsløb signalerer luften som fugtig, vil tørreapparatet fortsætte i aiormal drift, idet det fra tid til anden omstilles svarende til den af føleren afgivne indikation.

Hvis føleren derimod ikke reagerer som fugtig, omstilles tørreapparatet automatisk til drift med fast tidscyklus, 15 og en ikke vist alarm aktiveres og signalerer tilstanden.

Det i fig. 3 viste tørreapparat er sammensat af et par tanke 60 go 61, som hver ved den ene ende har en tilførsel 62 og 63 og ved den anden ende en afgang 64 og 65.

Anbragt tværs over afgangene i hver af tankene findes rust-20 fri stålunderstøtningssier 66, som er fremstillet af trådvæv eller perforeret stålplade, og hvis formål er at tilbageholde tørremiddelpartikler i tankene.

Tankene er fyldt med tørremiddel i to lag 68 og 69, hvoraf det første bufferlag 68 strækker sig tilnærmelses-25 vis over 1/6 af lagets længde og er opbygget af aktiveret aluminiumoxid, og det andet lag 69, som udgør den øvrige del af laget, er opbygget af silicagél. Det aktiverede aluminiumoxid har en større modstand mod frit vand end silicagél, og det tjener derfor som en buffer for silicagélen 30 ved lagenes indstrømningsender.

Anbragt ved indstrømningsenden af hvert lag og strækkende sig tilnærmelsesvis over halvdelen af lagets længde findes et arrangement af langstrakte varmeelementer 70, i det foreliggende tilfælde i et antal af otte. Dis-35 se er anbragt med jævne mellemrum over laget. Det vil imidlertid forstås, at der kan anvendes et større eller mindre

O

15 150535 antal elementer i afhængighed af deres varmekapacitet. Varmeelementernes indstrømningsender er forsynet med elektriske forbindelser 71, som forløber gennem væggene af tankene. 60 og 61 og er forbundet med det elektriske sy-5 stem på en sådan måde, at varmeelementerne tilsluttes, når laget omstilles til regenereringscyklus, og afbrydes ved udløbet af en forud fastlagt tid, der er tilstrækkelig til regenerering af tørremidlet, og som kan være kortere end varigheden af en tørringscyklus eller være lig 10 med varigheden af denne afhængigt af den tid, som er nødvendig for at aktivere fugtighedsføleren 57 via sonderne 50 og 51 i fig. 2, som er placeret lige under varmeelementerne i hvert af lagene 67. Føleren 57 er forbundet med et kredsløb med en tidsstyring nøjagtigt som ved det i 15 forbindelse med fig. 1 beskrevne apparat.

Det fejlsikre følerafprøvningssystem ifølge opfindelsen omfatter en ledningsforbindelse 45 til fugtig gas, som løber fra tilførslen 26 for fugtig gas direkte til den ledning 56, som fører til føleren 57. Strømningen gennem 20 ledningen 45 styres af en solenoideventil 46, som normalt er lukket, undtagen når funktionsdygtigheden af følerkredsløbet skal afprøves på en måde, som skal beskrives i det følgende.

Tankene 60 og 61 er indbyrdes forbundet af et sy-25 stem af ledninger med henblik på at sikre levering af tilgangsgas, som skal tørres, til tilførslen til et af lagene og bortledning af tørret gas fra afgangen fra lagene, og med ledninger til at lede en afgrenet skyllestrøm fra afgangen til bunden af hvert lag med henblik på regenerering 30 og udlede den til atmosfæren, efter at den har forladt toppen af laget. Dette system er sammensat af en tilførselsledning 80 for fugtig gas, som leder fugtig gas til en fi-regangssolenoideomstillingsventil 81 og derpå gennem enten en ledning 82 eller 83 til toppen af henholdsvis tan-35 kene 60 og 61. Lignende ledningsforbindelser 84 og 85 strækker sig mellem afgangene fra de to tanke. Strømmen langs disse ledninger til en afgangsledning 86 styres af

O

16 150535 kontraventiler 87 og 88. En anden ledning 89 fører fra forbindelsen mellem ledningerne 84 og 85 til en skyllemåleven-til 90, som styrer rumfanget af den skyllestrøm, der afledes fra afgangen for tør gas med henblik på regenerering 5 af tørremiddellaget under regenereringscyklen. Ledningen 89 fører skyllestrømmen gennem en trykreducerende dyse 91 til en af to ledninger 92, 93 og kontraventiler 94 og 95 og til afgangene 64 og 65 fra tankene 60 og 61. En udluftningsledning 96 for skyllestrømmen fører fra firegangsventilen 10 81 forbi en skyllestrømsudstrømningsventil 97 med henblik på udluftning af skyllestrømmen til atmosfæren.

Hvis tanken 60 befinder sig i tørringscyklus og tanken 61 i regenereringscyklus er virkemåden af tørre-apparatet som følger: fugtig gas ved et ledningstryk på fra 15 1,7 til 25 atmosfære tilføres gennem ledningen 80 og a£- grenes af ventilen 81 til ledningen til tanken 60, og den passerer derpå i retning nedad gennem lagene 68 og 69 forbi sonden 50 til afgangen 64, hvorpå den via ledningen 84 ledes gennem ventilen 87 til afgangsledningen 86. Ventiler-20 ne 88 og 94 forhindrer strømning i henholdsvis ledningerne 85 og 92. En del af afgangsgassen styret af skylleventilen 90 ledes derpå gennem ledningen 89 og gennem dysen 91, hvor dens tryk formindskes til atmosfæretryk på grund af den åbne afgangsventil 97, til ledningen 93, gennem kontraventi-25 len 95, idet ventilen 94 forhindrer strømning i ledningen 92, til bunden 65 af den anden tank 61, som befinder sig i regenerationscyklus, og den passerer derefter i retning opad gennem laget til tilførslen 63 og derpå gennem ledningen 83 til firegangsomstillingsventilen 81 og udluftes til 30 atmosfæren gennem skylleafgangsledningen 96 og ventilen 97.

Arrangementet af varmeelementer 70 i tanken 61, som regenereres, aktiveres, og tørremiddellaget udtørres, idet det udsættes for skyllestrømmen i det tidsrum, der er nødvendigt for fuldt ud at regenerere tørremidlet. Dette 35 tidsrum kan være betragteligt mindre end tørrecyklustiden, da det naturligvis ikke er bestemt af en fast tidscyklus, men 0 17 150535 af fugtighedsniveauet i gassen i laget. Følgelig er varmeelementerne 70 tidsstyret således, at de kun er aktiverede i et tidsrum, der er nødvendigt for at fuldføre regenereringen af tørremidlet, og når dette tidsrum er udløbet, afbry-5 des de automatisk. Gasskyllestrømmen fortsættes kun i et tidsrum, der er tilstrækkeligt til at køle tørremiddellaget til rumtemperatur, ved hvilken temperatur adsorptionen er mere effektiv, og derpå afbrydes også den automatisk ved lukning af skylleafgangsventilen 97, hvorpå det brugte lag 10 igen sættes under tryk, således at det er parat til den næste cyklus. Normalt er fra 1/2 time til 2 timer passende til at bevirke en fuldstændig regenerering af et brugt lag, hvis laget opvarmes af varmeelementerne til en temperatur inden for området 100-250°C. Andre temperaturer og tids-15 rum kan imidlertid naturligvis anvendes afhængig af det anvendte tørremiddel.

En del af gassen i tanken 60 udtages gennem hullerne 49 i sonden 50 og derfra via ledningen 52 til føleren 57. Når føleren 57 har affølt det forud fastlagte fugtigheds-20 indhold i denne gas, sættes tidsstyringen igen i funktion og omstiller firegangsomstillingsventilen 81 således, at den omleder tilgangsgassen til ledningen 83 til toppen af den anden tank 61 under tørringscyklus og åbner skylleafgangsventilen 97. Skyllestrøm passerer nu gennem ledningen 25 89, dysen 91 og ledningen 92 og gennem ventilen 94 til bun den af tanken 60, som nu befinder sig i regenerationscyklus. På det tidspunkt ventilen 91 omstilles, tilsluttes varmeelementerne 70 i laget 60 og opvarmer laget med henblik på reaktivering af tørremidlet, og ventilen 54 lukkes 30 og afspærrer føleren 57 fra gassen i tanken 60, og ventilen 55 åbnes og forbinder føleren 57 med tanken 61. Denne cyklus fortsætter, indtil føleren 57 afføler det forud fastlagte fugtighedsniveau i tanken 61, hvorpå ventilerne 81, 97, 54 og 55 igen omstilles, og cyklus gentages.

35 Fra tid til anden med regelmæssige intervaller af forud fastlagt varighed åbnes solenoideventilen 46 og so-

O

150535 18 lenoideventilerne 54, 55 lukkes. Dette tillader fugtig gas at strømme fra tilførslen 80 for fugtig gas direkte til føleren 57.

Hvis følgeren og det hermed forbundne elektriske 5 kredsløb signalerer luften som fugtig, vil tørreapparatet fortsætte i normal drift, og omstillingen vil ske ifølge den af føleren afgivne indikation. Hvis føleren imidlertid ikke reagerer som fugtig, omstilles tørreapparatet automatisk til drift med fast cyklustid, og der afgives en alarm 10 til signalering af tilstanden.

Det i fig. 4 viste tørreapparat er sammensat af et par tørremiddeltanke 131 og 132. Disse tanke er anbragt lodret. Hver tank indeholder et lag 140 af et tørremiddel såsom silicagél. I tankene 131, 132 er ligeledes tilvejebragt 15 åbninger 106, 111 for påfyldning i og udtagning af tørremiddel fra tankene.

Der er tilvejebragt et udstrakt system af rørledninger, som forbinder de to tanke med henblik på indledning af tilgangsgas, som indeholder fugtighed, der skal fjernes, 20 og til afgivelse af tør afgangsgas, som er befriet for fugtighed efter at have passeret gennem tørreapparatet, og med de nødvendige ventiler til omstilling af strømmen af tilgangs- og afgangsgas til og fra hver af tankene. Dette system omfatter en tilførselsledning 126, som leder den fugti-25 ge tilgangsgas til en firegangsomstillingsventil 101. Ventilen 101 omstilles med lufttryk via en cylinder 144 og styret af solenoideventiler 145, 146, som styres af en tids-styring nøjagtigt som ved det i forbindelse med fig. 1 beskrevne apparat. Ventilen 101 retter strømmen af tilgangs-30 gas til den ene af to tilførselsledninger 123 og 125, som fører tilgangsgassen til toppen af hver af tankene. En skylleafgangsledning 103 strækker sig til en skylleafgangs-ventil 114 og udluftes derpå til atmosfæren. Ventilen 114 aktiveres af en cylinder 147, som styres af en solenoide-35 ventil 148.

O

19 150535

Ved bunden af hver tank findes en siunderstøtning 112 for tørremiddel/ og som er fremstillet af sintret rustfrit ståltrådsvæv, der tilbageholder tørremiddella-get 140 i tankene 131, 132. Afgangsledninger 128 og 129 5 fra bunden af henholdsvis tankene 131 og 132 fører til en afgangsledning 125 for tør gas. Anbragt i hver afgangsledning 128 og 129 findes en filtersigte 113 som er udtagelig og er fremstillet af sintret rustfrit trådvæv. Disse virker til at tilbageholde eventuelle tørremiddelpartik-10 ler, som ellers ville kunne føres ud fra laget 140 forbi tørremiddelunderstøtningen 112, med henblik på at holde den øvrige del af systemet rent for sådanne partikler. Ligeledes findes der i hver af ledningerne 128, 129 afgangskontraventiler 120, 121.

15 Anbragt inden i hver af tankene ved et punkt til nærmelsesvis 15 can over afgangsledningerne 128, 129 findes gassonder 50, 51 til afføling af fugtighed som vist i fig.

2, og som udtager gasprøver i laget ved dette punkt, og som vist i fig. 2 ledes de udtagne prøver via ledninger 20 52, 53 forbi vælgerventiler 54, 55 til ledningen 56 og der på til en føler 57 med henblik på bestemmelse af fugtigheds-indholdet deri, hvorefter de via ledningen 56 gennem filteret 58 og drøvleventilen 59 udledes til atmosfæren. De to solenoideventiler 54, 55 aktiveres af en tidsstyringsanord-25 ning nøjagtigt som beskrevet i forbindelse med det i fig.

1 viste apparat. Ventilerne afspærrer gasstrømning til føleren under regenerering af en tank.

Det i fig. 4 viste tørreapparat er beregnet til at regenerere et brugt tørremiddellag med en skyllestrøm af 30 opvarmet tilgangsgas. Til dette formål er der tilvejebragt en elektrisk opvarmningsanordning 115, som ved en ledning 133 er forbundet med en omløbsledning 134, som strækker sig mellem ledningerne 128, 129 og omfatter et par skylle-strømkontraventiler 105, 107 og et par udluftningsventi-35 ler 104, 108. En anden omløbsledning 135 med en trykpålægningsventil 102 forløber mellem de to ender af ledningen 150635 20 o 134. En skylleblæser 118 leverer atmosfærisk luft via en blæsesugefilterlyddæmper 119 til opvarmningsanordningen 115.

Det fejlsikre følerafprøvningssystem ifølge opfin-5 delsen omfatter en ledningsforbindelse 45 for fugtig gas, som løber fra tilførslen 126 for fugtig gas direkte til den ledning 56, som fører til føleren 57. Strømningen gennem ledningen 45 styres af solenoideventilen 46, som normalt er lukket, undtagen når funktionsdygtigheden af fø-10 lerkredsløbet skal afprøves på den måde, som skal beskrives i det efterstående.

Tørreapparatet virker på følgende måde: fugtig tilgangsgas med et ledningstryk på 1,7 til 25 atmosfære indføres gennem ledningen 126 til firegangsomstillingsven-15 tilen 101, hvor det ledes til en af tankene 131, 132. Hvis tanken 131 befinder sig i tørringscyklus, er firegangsom-stillingsventilen 101 indstillet til at afgrene tilgangsgassen gennem ledningen 123 til toppen af tanken 131. Tilgangsgassen passerer i retning nedad gennem laget 140 til 20 bunden, idet fugtigheden herunder adsorberes på tørremidlet, og den tørre afgangsgas passerer gennem tørremiddelun-derstøtningen 112 og filteret 113 til og gennem afgangsledningen 128 til afgivelsesledningen 125, hvor den forlader tørreapparatet, idet ventilerne 121, 105, 102 og 104 er 25 lukkede og forhindrer gassen i at trænge i ledningerne 129, 134 og 135 eller udluftes til atmosfæren.

Mens gassen strømmer gennem laget 140 afføles vandindholdet i gassen, som strømmer i laget, kontinuerligt af sonden 50, idet gas med en hastighed på 15 1/min 30 via hullerne 49 og sonderøret 50 ledes gennem ledningen 52 og den åbne ventil 54 til føleren 57, hvorefter den udluftes til atmosfæren. Samtidig tilføres en strøm af skyl-legas af blæseren 118 til opvarmningsanordningen 115, hvor den opvarmes til en temmelig høj temperatur af størrelses-35 ordenen 110°C til 250°C, og den føres derpå af ledningen 133 til omløbsledningen 134. Ventilen 105 er lukket, hvil-

O

21 150535 ket afgrener skyllegassen forbi ventilen 107 i ledningen 134 til bunden af den anden tank 132 og forbi tørremiddel-understøtningen 112, hvorefter den passerer i retning opad gennem tørremiddellaget 140 i denne tank og forlader 5 tanken gennem ledningen 124. Denne fører til ventilen 101, som afgrener skyllegassen til ledningen 103 og forbi ventilen 114, hvor den brugte skyllegas udluftes til atmosfæren.

Tanken 132 fortsætter i denne cyklus indtil en 10 tidsstyring, som er indstillet på et forud fastlagt tidsinterval, efter hvilket regenereringen er fuldstændig, afgiver et signal til blæseren 118 og opvarmningsanordningen 115, som afbrydes, og derpå til solenoideventilen 148, som aktiverer cylinderen 147, der lukker skyllegasafgangs-15 ventilen 114. Tidsstyringen åbner derpå den solenoidebe-tjente trykpålægningsventil 102. Dette gør det muligt i-gen at sætte tanken 132 under tryk. Når føleren 57 i den gas, som tørres i tanken 131, har affølt det forud fastlagte fugtighedsniveau, ved hvilket fronten er ved at for-2o lade laget, lukkes ventilen 102 og solenoideventilen 146 aktiveres til omstilling af cylinderen 144 og dermed drejes omstillingsventilen 101 180°, således at den omstiller tilgangsgassen, der strømmer ind gennem ledningen 126, fra ledningen 123 til ledningen 124, således at den trænger 25 ned i toppen af den anden tank 132. Afluftningsventilen 104 åbnes derpå. Efter et tilstrækkeligt tidsrum, sædvanligvis ca. 1 minut, til aflutningen af gassen i tanken 131 gennem afluftningsventilen 104 i tilstrækkeligt omfang til at reducere trykket i tanken til i det væsentlige atmos-30 færetryk, lukkes afluftningsventilen 104, og skylleluft-afgangsventilen 114 åbnes. Nu strømmer en skyllestrøm via ledningen 134 forbi ventilen 105 til bunden af tanken 131 og passerer i retning opad gennem denne, forlader den ved toppen af tanken og udluftes til atmosfæren gennem lednin-35 gen 123, ventilen 101, ledningen 103 og ventilen 114. Ventilen 54 lukkes på det tidspunkt ventilen 101 omstilles og afspærrer ledningen 52 til føleren 57. Efter at tanken 132 er blevet afkølet, åbnes ventilen 55 og ledningen 53, så-

O

150535 22 ledes at føleren kan afføle fugtighed i gassen i tanken 132. Denne cyklus fortsættes derpå indtil føleren 57 har affølt det forud fastlagte fugtighedsniveau i gassen i tanken 132, hvorpå ventilerne alle stilles tilbage i de-5 res oprindelige stilling i trin, som tillader en mellemliggende trykpålægning, og udluftningstrin som forklaret i det foranstående, og den første cyklus gentages.

Fra tid til anden med regelmæssige intervaller af forud fastlagt varighed åbnes solenoideventilen 46 og so-10 lenoideventilerne 54, 55 lukkes. Dette tillader fugtig gas at strømme fra tilførslen 126 for fugtig gas direkte til føleren 57.

Hvis føleren og det hermed forbundne elektriske kredsløb signalerer luften som fugtig, fortsætter tørre-15 apparatet i normal drift ved den af føleren afgivne indikation. Hvis føleren imidlertid ikke reagerer som fugtig, omstilles tørreapparatet automatisk til drift med fast cyklus, og der signaleres en alarmtilstand.

I det i fig. 5 viste tørreapparat anvendes der 20 ikke varme til at bevirke regenerering af det brugte tørremiddel .

Tørreapparatet er sammensat af to tanke 231 og 232, som er udstyret med passende ledningsforbindelser til levering af fugtig tilgangsgas og tør afgangsgas til og fra 25 hver af tankene og med åbninger 220 og 221 til henholdsvis udtømning Og påfyldning af tørremiddel. Tørremidlet 113 understøttes på sigteunderstøtninger 208 i hver af tankene.

Styring af strømningen af fugtig tilgangsgas fra tilførselsledningen 230 sker ved hjælp af ventiler 201 og 199, 30 som dirigerer strømningen af tilgangsgassen enten til en ledning 198 eller til en ledning 189 og derfra til bunden af tankene 231, 232.

Tør afgangsgas forlader tankene via en af ledningerne 241 eller 242, som begge er forbundet med afgangen 35 233 for tør gas. I hver ledning findes et renseligt filter af sintret rustfrit ståltrådsvæv 207 og en kontraventil 200, 204.

0 23 150535

En tværledning 244 shuntforbinder afgangsledningerne 241, 242 og er udstyret med to kontraventiler 205, 245 på hver sin side af en parallel ledning 246, der strækker sig til afgangsledningen 233. I ledningen 246 findes en tryk-5 reducerende dyse 212, over hvilken trykket reduceres til atmosfæretryk, når skyllegasafgangsventiler 202 eller 225 er åbne, samt en skyllegasindstillingsventil 203 til indstilling af strømningen gennem ledningen 246. Denne styrer voluminet af den skyliestrøm, som afledes fra afgangsgassen 10 med henblik på regenerering af den brugte tank, og som kan aflæses af en skyllestrømindikator 211.

En omløbsledning 215 er ført uden om sky lies trøm-dysen 212 og indstillingsventilen 203 med henblik på trykpålægning styret af en ventil 217. En anden ledning 216 15 forløber mellem ledningerne 198 og 189 og er forsynet med skylleluftudluftningsventiler henholdsvis 202 og 225, som i åben tilstand udlufter skylleluft til atmosfæren gennem udstødningslyddæmpere 209 i en ledning 226.

Ved punkter tilnærmelsesvis 15 cm fra afgangen i 20 hver af tankene findes et par fugtighedsaffølingssonder 50, 51 som vist i fig. 2. Fugtighedsindholdende gas ledes via ledningerne 52, 53 til en fugtighedsføler 57, som påviser fugtighedsniveauet i gassen og reagerer herpå, når et forud fastlagt fugtighedsniveau er nået, og som styrer den tids-25 styring, der styrer operationen af ventilerne 201, 199 og ligeledes skylleluftudluftningsventilerne 202, 225 og trykpålægningsventilen 217.

Det fejlsikre følerafprøvningssystem ifølge opfindelsen omfatter en ledningsforbindelse 45 for fugtig gas, 30 som forløber fra tilførslen 230 for fugtig gas direkte til den ledning 56, som fører til føleren 57. Strømning gennem ledningen 45 styres af solenoideventilen 46, som normalt er lukket, undtagen når funktionsdygtigheden for følerkredsløbet skal afprøves på en måde, der skal beskrives i det 35 følgende.

O

150535 24

Hvis den venstre tank befinder sig i tørringscyklus og den højre tank i regenereringscyklus, sker driften af tørreapparatet som følger: våd tilgangsgas ved f.eks. 7 atmosfære og med en strømningshastighed på 8,5 5 m3 min og mættet ved 27°C kommer fra tilførslen 230 til ledningen 198, passerer ventilen 201 og trænger ind ved bunden af den første tank 231 og bevæger sig derpå i retning opad gennem det deri værende lag af tørremiddel 213 f.eks. silicagél, forbi fugtighedsaffølingssonden 50 til 10 afgangen og derfra gennem filteret 207, ledningen 241, idet kontraventilen 245 forhindrer, at gassen trænger i ledningen 244, og gennem kontraventilen 200 til afgangsledningen 233 for tør gas. Afgangsgassen afgives her ved et tryk på 7 atmosfære og i en mængde på 7,5 Nm /min og med et dug-15 punkt på -65°C. Kontraventilen 204 forhindrer, at den tørre gas trænger ind i ledningen 242. Resten, af den tørre afgangsgas, 1 m /min i dette tilfælde, afledes gennem ledningen 246 fra enden af ledningen 241 ved afgangen og føres forbi ventilen 203 og dysen 212, hvor dens tryk re-20 duceres til atmosfæretryk, og derpå gennem ledningen 244 til toppen af den anden tank 232, som befinder sig i regenerationscyklus. Skyllestrømmen passerer i retning nedad gennem tørremiddellaget 213 og strømmer ved bunden ud i ledningen 216 og passerer derpå gennem skylleluftafgangs-25 ventilen 225 til ledningen 216 og lyddæmperne 209, hvor den udluftes til atmosfæren.

Eftersom det tidsrum, som hvert lag vil befinde sig i tørringscyklus, normalt er langt større end det tidsrum, der er nødvendig for at regenerere det brugte lag, er 30 skyllegasudluftningsventilerne 202, 225 tidsstyrede således, at de kun aktiveres i det tidsrum, der er nødvendigt for fuldstændig regenerering af tørremidlet. Når dette tidsrum er udløbet, afspærres de automatisk, og trykpålægningsventilen 217 åbnes automatisk. Dette sker ved hjælp af en 35 tidsstyring som ved det i forbindelse med fig. 1 omtalte apparat.

O

25 150535

Den ovennævnte cyklus fortsætter indtil fugtigheds-føleren 57 via sonden 50 har påvist det forud fastlagte fugtighedsniveau i gassen i tanken 231, hvorpå tidsstyringen igen sættes i funktion og først lukker ventilen 217, 5 derpå åbner ventilen 199, derpå lukker ventilerne 200, 201 og 205, og derpå åbner ventilen 204, således at fugtig tilførselsgas, som strømmer ind gennem tilløbet 230, passerer gennem ledningen 189 til tanken 232, mens tør afgangsgas nu kan passere fra toppen af tanken 232 til leveringsled-10 ningen 233 for tør gas, og indtrængning af tør gas i ledningerne 241 og 244 fra ledningen 242 forhindres. Strømningen af skyllegas i tværledningen 244 vendes nu, og skylle-gassen strømmer i ledningen 244 gennem ventilen 245 til toppen af tanken 231, som befinder sig i regenererings-15 cyklus, og derefter i retning nedad gennem laget til ledningen 198, og derfra gennem ventilen 202 og ledningen 216, ledningen 226 og lyddæmperne 209, hvor den udluftes til atmosfæren. Denne cyklus fortsætter, indtil den forud fastlagte cyklustid for regenerering er udløbet, hvorpå 20 tidsstyringen lukker skyllegasafgangsventilen 202 og åbner trykpålægningsventilen 217 med henblik på igen at sætte tanken 231 under tryk. Systemet fortsætter med tanken 232 i tørringscyklus, indtil fugtighedsføleren 57 via sonden 51 i tanken 232 afføler det forud fastlagte fugtighedsni-25 veau i gassen i dette lag, hvorpå tidsstyringen'igen sættes i funktion, ventilerne reverseres, og cyklus begynder igen.

Sædvanligvis udføres tørringscyklus med gas ved et overatmosfæretryk af størrelsesordenen 1 til 25 atmosfære.

30 Dysen 212 i tværledningen 246 i kombination med skyllegas-afgangsventilerne 202 og 225 sikrer, at regenerationscyklus udføres ved et tryk, som er betragteligt reduceret i forhold til det tryk, ved hvilken adsorptionscyklus udføres.

For at sikre regenerering af det brugte lag under 35 regenereringscyklus, er det tidsrum, som tilmåles ved tidsstyring, og rumfanget af skyllestrømmen indstillet svaren-

O

26 150535 de til rumfanget af tørremiddel, det fugtighedsniveau ved hvilket cyklus afsluttes, og det tryk, ved hvilket adsorptionen sker, med henblik på at sikre at regenereringen kan blive fuldstændig inden for den tilmålte cyklustid. Uopvar-5 mede tørreapparater arbejder under ligevægtsbetingelser, og ligevægtsbetingelserne må opretholdes under alle de betingelser, som tørreapparatet blive underkastet under brugen.

Fra tid til anden og fortrinsvis med regulære intervaller af forud fastlagt varighed åbnes solenoideventilen 10 46, og solenoideventilerne 54, 55 lukkes. Dette tillader fugtig gas at strømme fra tilgangen 230 for fugtig gas direkte til føleren 57.

Hvis føleren og det dermed forbundne elektriske kredsløb signalerer luften som fugtig, fortsætter tørre-15 apparatet i normal drift med omstilling af lagene svarende til den af føleren afgivne indikation. Hvis føleren derimod ikke reagerer som fugtig, omstilles tørreapparatet automatisk til drift med fast cyklustid, og en alarm signalerer tilstanden.

20 Ved det i fig. 6 viste tørreapparat anvendes der ik ke varme til at bevirke regenerering af det brugte tørremiddel, og der anvendes en dampejektor til at reducere trykket til under det atmosfæriske under regenerering.

Tørreapparatet er sammensat af to tanke 331 og 332, 25 som er udstyret med passende ledningsforbindelser til levering af fugtig tilgangsgas og tør afgangsgas til og fra hver af tankene, og med åbninger 320 og 321 til henholdsvis påfyldning og udtagning af tørremiddel. Tørremidlet 313 understøttes på siunderstøninger 308 i hver af tankene.

30 Styring af strømningen af fugtig tilgangsgas fra en tilførselsledning 330 sker ved hjælp af ventiler 301 og 299, som retter strømmen af tilgangsgas til enten en ledning 298 eller en ledning 289 og derfra til bunden af tankene 331, 332.

35 Tør afgangsgas forlader tankene via en af lednin gerne 341 og 432, der begge er forbundet med en afgang 333

O

27 150535 for tør gas. I hver ledning findes et renseligt filter 307 af rustfrit ståltrådsvæv og en kontraventil 300, 304.

En tværledning 344 shuntforbinder afgangsledningerne 341, 342 og er udstyret med to kontraventiler 305, 5 345 på hver sin side af en parallelledning 346, der stræk ker sig til udgangsledningen 333. I ledningen 346 findes en trykreducerende dyse 312, over hvilken trykket reduceres til under atmosfæretryk, når en af skylleluftafgangsventilerne 302 eller 325 er åben, og en skylleluftindstil-10 lingsventil 303 til indstilling af strømningen gennem ledningen 346. Denne styrer rumfanget af skylleluftstrømmen, som afledes fra afgangsgassen med henblik på regenerering af den brugte tank, og som kan aflæses på en skyllestrøm-indikator 311.

15 En omløbsledning 315 er ført uden om skyllestrøm- dysen 312 og indstillingsventilen 303 med henblik på pålægning af tryk på en regenereret tank styret af en ventil 317. En anden ledning 316 forløber mellem ledningerne 289 og 289 og er udstyret med skylleluftafgangsventiler hen-20 holdsvis 302 og 325, som styrer udluftningen af skylle- strømmen til atmosfæren gennem en dampejektor 309 i en ledning 326.

Ved punkter tilnærmelsesvis 15 cm fra afgangen i hver tank findes et par fugtighedsaffølingssonder 50, 25 51 som vist i fig. 2 med huller 49 til indtrængning af gas, som passerer gennem tørremiddellaget i hver af tankene. Den fugtige gas ledes nøjagtig som beskrevet i forbindelse med fig. 2 via ledninger 52, 53 til en fugtighedsføler 67, som reagerer herpå, når et forud fastlagt fugtighedsniveau er 30 nået, og som styrer den tidsstyring, der styrer driften af ventilerne 301, 299 og ligeledes skylleluftafgangsventilerne 302, 225 og trykpålægningsventilen 317.

Det fejlsikre følerafprøvningssystem ifølge opfindelsen omfatter en ledningsforbindelse 45 for fugtig 35 gas, som forløber fra tilførslen 330 for fugtig gas direkte til den ledning 56, som fører til føleren 57. Strømningen

O

150535 28 gennem ledningen 45 styres af solenoideventilen 46, som normalt er lukket, undtagen når funktionsdygtigheden af følerkredsløbet skal afprøves på en måde, som skal beskrives i det følgende.

5 Hvis den venstre tank befinder sig i tørringscy klus og den højre tank i regeneringscyklus, foregår driften af tørreapparatet på følgende måde: våd tilgangsgas med f.eks. et tryk på 1,7 atmosfære og en strømningshastighed 3 på 8,5 m /min tilføres gennem tilgangen 330 til ledningen 10 298, passerer ventilen 301 og trænger ind ved bunden af dne første tank 331 og strømmer derpå i retning opad gennem laget af tørremiddel 313, f.eks. silicagél, forbi fug-tighedsaffølingssonden 50 til afgangen og derfra gennem filteret 307, ledningen 341, idet kontraventilen 345 for-15 hindrer indtrængning i ledningen 344, og gennem kontraventilen 300 til afgangsledningen 330 for tør gas. Afgangsgassen afgives her ved 1,7 atmosfære og med en strømnings-hastighed på 7,5 m /min. Kontraventilen 304 forhindrer indtrængning af tør gas i ledningen 342. Den øvrige del af 20 den tørre afgangsgas, i det foreliggende eksempel 1 m /min, afledes gennem ledningen 346 fra enden af ledningen 341 ved afgangen og føres forbi ventilen 303 og dysen 312, hvor dens tryk formindskes som følge af dampejektoren 309's udsugningsvirkning til under atmosfæretryk, i det forelig-25 gende tilfælde til 0,35 atmosfære, og skyllegassen føres derpå gennem ledningen 344 til toppen af den anden tank 332, som befinder sig i regenerationscyklus. Skyllestrøm-men passerer i retning nedad tørremiddellaget 313 og strømmer ved bunden.ind i ledningen 316 og passerer derefter 30 gennem skylleluftafgangsventilen 325 til ledningen 326 og ejektoren 309, hvor den udsuges til atmosfæren.

Ved afslutningen af et forud fastlagt tidsrum lukkes skylleventilen 325 og trykpålægningsventilen 317 af tidsstyringen som beskrevet iforbindelse med det i fig. 5 viste 35 apparat.

O

29 150535

Denne cyklus fortsætter, indtil fugtighedsføleren 57 via sonden 50 har påvist det forud fastlagte fugtigheds-niveau i gassen i tanken 331, hvorpå tidsstyringen igen sættes i funktion og først lukker trykpålægningsventilen 5 317, åbner ventilen 299, derpå lukker ventilen 301 til omstilling af strømningen fra bunden af tanken 331 til bunden af tanken 332 via ledningen 289, lukker ventilerne 300 og 305 og derpå åbner ventilen 304, således at den tørre afgangsgas nu kan passere· fra toppen af tanken 332 til 10 afgangsledningen 333 for tør gas, og indtrængning af tør gas i ledningerne 341 og 344 fra ledningen 342 forhindres. Strømningen af skyllegas i tværledningen 344 reverseres nu, og skyllegassen strømmer i ledningen 344 gennem ventilen 345 til toppen af tanken 331, som befinder sig i re-15 genereringscyklus, og derfra i retning nedad gennem laget til ledningen 298 og videre gennem ledningen 316, gennem den åbne skylleluftafgangsventil 302, ledningen 326 og dampejektoren 309, hvor den udsuges til atmosfæren.. Cyklus fortsætter nøjagtig som beskrevet i forbindelse med det 20 i fig. 5 viste apparat, hvorefter ventilerne reverseres, og cyklus begynder igen.

Sædvanligvis udføres tørringscyklus med gas ved atmosfæretryk eller derover af størrelsesordenen 1 til 25 atmosfære. Dysen 312 i tværledningen 346 i kombination 25 med dampejektoren 309 og afgangsventilerne 302 og 325 sikrer, at regenereringscyklus udføres ved et tryk, som er betragteligt reduceret i forhold til det, hvorved adsorptionscyklus gennemføres, f.eks. ved et tryk fra 0,04 til 1 atmosfære. · 30 Pra tid til anden med regelmæssige intervaller af forud fastlagt varighed åbnes solenoideventilen 46, og solenoideventilerne 54, 55 lukkes. Dette tillader fugtig gas at strømme fra tilgangen 330 for fugtig gas direkte til føleren 57.

35 Hvis føleren og det hermed forbundne elektriske kredsløb signalerer luften som fugtig, fortsætter tørreap-

O

150535 30 paratet i normal drift, idet det skifter mellem lagene i overensstemmelse med den af føleren afgivne indikation.

Hvis føleren derimod ikke reagerer som fugtig, omstilles tørreapparatet automatisk til drift med fast cyklustid, 5 og en alarm signalerer tilstanden.

For at sikre regenerering af det brugte lag under regenereringscyklus indstilles det af tidsstyringen tildelte tidsrum sammen med voluminet af skyllestrømmen svarende til rumfanget af tørremiddel, det fugtighedsniveau, 10 ved hvilket cyklus afbrydes, og det tryk, ved hvilket de-sorptionen sker, med henblik på at sikre, at regenereringen kan blive fuldstændig indenfor den tildelte cyklustid. Uop-varmede tørreapparater arbejder under ligevægtsbetingelser, som må opretholdes under alle de forhold, som tørreapparatet 15 kan blive underkastet under brugen.

Som følge af, at fugtighedsføleelementer er varme-følsomme, er det hensigtsmæssigt at afspærre den ledning, som fører til føleren fra laget, hvis laget er opvarmet med henblik på regenerering. Det er altid hensigtsmæssigt lige-20 ledes at afspærre ledningen til det lag, som ikke er i drift. Med henblik herpå er der som vist på tegningen sædvanligvis tilvejebragt en solenoideventil i den ledning, som fører fra den fugtighedsaffølende sonde til følerelementet, og denne ventil kan være indrettet til at blive 25 lukket automatisk, når den gas, som når den,befinder sig ved eller over en forud fastlagt temperatur, og til at åbnes automatisk, når temperaturen er aftaget til under denne temperatur.

Tørresystemerne ifølge opfindelsen kan anvendes 30 med en hvilken som helst type tørremiddel, der er indrettet til at adsorbere fugtighed fra gasarter. Aktiveret carbon, aluminiumoxid, silicagél, magnesiumoxid, forskellige metaloxider, ler, valkejord, benkul og Mobilbeads og lignende fugtighedsadsorberende sammensætninger kan anvendes 35 som tørremiddel.

O

31 150535

Molekylsigter kan ligeledes anvendes, eftersom disse i mange tilfælde har fugtighedsfjernende egenskaber.

Denne klasse af materialer omfatter zeoliter, både naturligt forekommende og syntetiske, i hvilke porerne kan 5 varierere i diameter fra en størrelsesorden på nogle Ångstrøm til fra 12 til 15 A eller mere. Chabasit og anal-cit er repræsentative, naturlige zeoliter, som kan anvendes. Syntetiske zeoliter, som kan anvendes, omfatter de i USA-patentskrifterne nr. 2.442.191 og nr. 2.306.660 omhand-10 lede. Alle disse materialer er velkendte som tørremidler, og detaljerede beskrivelser heraf findes i litteraturen.

De tørreapparater, der er beskrevet og vist på tegningen, er alle indrettet til at regeneres ved en skylle-strøm, som passerer i modstrøm i forhold til den fugtige 15 tilgangsgas. Dette er, som det er velkendt, den mest effektive måde at udnytte et tørremiddellag. Efterhånden som en fugtig gasart passerer gennem et tørremiddellag i den ene retning, aftager fugtighedsindholdet i tørremidlet progressivt, og normalt vil den mindste fugtighedsmængde væ-20 re blevet adsorberet ved lagets udgangsende. Det er følgeligt kun en sund teknisk praksis at indføre regenererings-skyllegas fra udgangsenden, således at man undgår at drive fugtighed fra den fugtigste del af laget til den mere tørre del af laget og derved forlænge den nødvendige regene-25 reringscyklustid. Hvis skyllestrømmen indledes ved udgangsenden, vil den der forekommende fugtighed, selv om den kun forekommer i små mængder, blive fjernet af skyllestrømmen og ført i retning mod lagets mere fugtige ende. Laget regenereres derfor progressivt fra udgangsenden, og al fugtig-30 heden transporteres den mindst mulige afstand gennem laget, før den forlader dette ved indgangsenden.

Ikke desto mindre kan det for nogle formål være hensigtsmæssigt at lade skyllestrømmen forløbe i samme retning som tilgangsstrømmen. Ifølge opfindelsen er det 35 muligt at bringe fugtighedsindholdet hos tørremidlet op på et meget højt niveau, langt højere end det normalt er

O

150535 32 muligt, på grund af den beskyttende virkning af det fug-tighedsaffølende element, som gør det muligt at afbryde strømmen ved et tidspunkt, der er mere præcist afmålt i forhold til fugtighedsniveauet, end det hidtil har været 5 muligt. Følgelig vil det i mange tilfælde, hvis laget gennemgående er bragt tilnærmelsesvis til mætningspunktet, gøre lille forskel om skyllestrømmen kommer ind ved indstrømningsenden eller ved udstrømningsenden, og begge driftsmåder er taget i betragtning ved opfindelsen, selv om mod-10 strømsregenerering naturligvis foretrækkes i de fleste tilfælde.

De på tegningen viste tørreapparater anvender hver én fugtighedsaffølende sonde pr. tank. Det er imidlertid også muligt at anvende to, tre eller flere sådanne sonder 15 pr. tank. Dette vil sikre drift af anordningen til trods for svigt af én eller flere sonder i gruppen. De fugtigheds-affølende sonder kan placeres ved forskellige niveauer i tørremiddellaget, således at man kan følge fugtighedsfrontens progressive passage gennem laget. Som tidligere an-20 ført bevæger fugtighedsfronten under tørringscyklus sig gradvis fra lagets tilgangsende i retning mod lagets udgangsende. Derfor vil passagen af fronten naturligvis aktivere en sonde fjernere fra afgangsenden tidligere end en sonde nærmere ved afgangsenden. To sonder, som er adskilt 25 fra hinanden af en betydelig afstand, vil aktiveres til forskellige tidspunkter, og denne omstændighed kan anvendes til at aktivere forskellige trin i cyklus såsom regenerering og trykpålægning til forskellige tidspunkter.

Det er således muligt at anvende en sonde ved et 30 punkt, som er placeret i betragtelig afstand fra lagets afgangsende, f.eks. halvvejs nede i laget, til påvisning af fronten til et tidspunkt A under cyklus og til f.eks. at aktivere afbrydelsen af opvarmningselementer i det lag, som regenereres, således at disse afbrydes tidligt nok til at 35 sikre afkøling af laget i regenereringscyklus, før dette indsættes i en tørringscyklus. En anden, mellemliggende

O

33 150535 sonde kan anvendes til at aktivere lukningen af skylleluft-afgangsventiler og til igen at sætte det regenererede lag under tryk. Den tredje sonde ved den fjerneste ende af laget kan aktivere omstilling af cyklusomstillerne og afslut-3 te tørringscyklus. I dette tilfælde er der naturligvis ikke behov for nogen tidsstyring, og regenereringscyklustiden fastlægges ikke af en tidsstyring men af føleren.

Sonden i tørremiddellaget kan være beliggende ved en hvilken som helst dybde indenfor lagets diameter, men 10 afstanden fra afgangen afhænger af gashastigheden og temperaturen, som påvirker vandringshastigheden og konturen af fugtighedsfronten i laget. Andre faktorer, som er omtalt i det foranstående, er fugtighedsindholdet i tilgangsgassen og det fugtighedsindhold eller -niveau, ved hvilket 15 fugtighedsføleren aktiveres.

Det fugtighedsfølende element kan være indrettet til at påvise et hvilket som helst ønsket fugtighedsniveau. Imidlertid er instrumenter til påvisning af meget lave dugpunkter eller relative fugtigheder temmelig dyre, så nor-20 malt vil instrumentet være indrettet til at påvise et fugtigheds indhold svarende til et dugpunkt i området over ca. -35°C, fordi pålidelige og billige anordninger til påvisning af fugtighedsindhold i dette område er tilgængelige. Der findes imidlertid også tilgængeligt udstyr til på-25 visning af dugpunkter under -75°C, og sådant udstyr kan anvendes, hvis dette er ønskeligt eller nødvendigt. Fugtig-hedsniveauet for den tørre afgangsgas fra tørremiddellaget svarer normalt til et dugpunkt under -90°C ved lagets afgangsende .

30 Den nøjagtige beliggenhed af sonden i laget bestem mes af én af to faktorer, længden af tidsrummet til regenerering af laget og forhindring af gennembrydning af afgangsgas med høj dugpunkt. Det er klart, at sonden må placeres og indstilles således, at sonden afføler et højt dugpunkt, 35 før afgangsgassens dugpunkt bliver for højt, og under de mest ugunstige betingelser for tilgangsstrømningshastighed,

15053S

34

O

fugtighed og temperatur. Dette kan gøres som vist i fig. 1 i USA-patentskrift nr. 3.448.561. Sonden må imidlertid også placeres således, at den mængde vand, der er nødvendig for at mætte laget tilstrækkeligt til at aktivere følerelemen-5 tet, kan desorberes i den foreliggende regenereringscyklustid. Således må i et tørreapparat såsom et apparat af den uopvarmede type, hvor regenereringstiden vokser uforholdsmæssigt med forøget vandindhold i laget, sonden flyttes nærmere til indgangen, og laget må betragtes som brugt ved 10 et lavere samlet fugtighedsindhold i laget end ved et opvarmet tørreapparat.

Som anført i det foregående og tagende de ovennævnte faktorer i betragtning kan den rigtige placering af sonden med henblik på at påvise fugtighedsfronten i rette tid 15 til at afslutte en tørringscyklus under hvilke som helst givne adsorptionsbetingelser fastlægges empirisk, idet man tilvejebringer og i et diagram optegner data for dugpunkt versus tid eller relativ fugtighed versus tid for tørre-apparatet som vist i fig. 1 i ovennævnte patentskrift.

20 De følgende eksempler repræsenterer en foretrukken.

driftsmåde for et tørresystem ifølge opfindelsen:

Eksempel 1.

Et varmereaktiverbart tørreapparat med to lag af 25 den i fig. 4 viste art med to tørremiddellag, som er 135 cm lange og 30 cm i diameter, og som i et første lag ved indstrømningsenden indeholder 4,5 kg aktiveret aluminiumoxid og i et andet lag 67 kg silicagél anvendtes til tørring af luft med 90% relativ fugtighed, temperaturer på fra 30 38 til 21°C og et tilførselstryk på 6,6 atmosfære. Luftens overfladebestrygende strømningshastighed var 15 m pr. minut. Der var anbragt to fugtighedsfølere X og Y, som var aktiverbare ved ca. 3% relativ fugtighed, i laget, X 30 cm og Y 15 cam fra lagets udstrømningsende, og en fugtigheds-35 føler Z var anbragt ved afgangen fra laget. I efterstående tabel I er angivet data for fire tørringscykler, der blev

O

35 150535 udført under anvendelse af dette apparat under disse betingelser. I hvert tilfælde afsluttedes tørringscyklus, når føleren Y blev alarmeret.

5 Tabel I

Tilfør- Tid indtil alarm Åfgangsgassens dugpunkt °C Cy- selstemp. ved følere, timer Kort ef- På det tids- På det tids-klus (°C) X Y ter start punkt X alarme- punkt Y a- 10 rede larmerede 1 38 5 >6 -68 -68 -64 2 32 7,5 9,1 -74 -74 -74 3 27 12 14,5 -77 -77 -77 15 4 21 18,8 21,8 -85 -85 -85

Det vil fremgå af disse data, at fugtighedsfølerne X og Y hver alarmerede på et tidspunkt, hvor tørringscyklus 20 afsluttes ved et sikkert fugtighedsniveau i afgangsgassen.

Det vil ligeledes være klart ud fra de forskellige cyklustider, at føleren gjorde det muligt at afpasse cykluslængden således, at den svarede til variationer i fugtighedsni-veauet for tilgangsluften, og således at bevare tørremid-25 lets levetid ved at nedskære antallet af regenereringer væsentligt. Hvis dette tørreapparat med henblik på at sikre afgivelse af afgangsgas med det rigtige fugtighedsniveau havde været drevet med fast tidscyklusinterval, ville det have været nødvendigt at fastsætte cyklusintervallet til 30 5 1/2 time for at forhindre gennembrydning ved 38°C, idet fugtighedsniveauet for afgangsgassen, hvis cyklusintervallet havde været større, kunne have overskredet kravene.

Cyklustiden udstrækkes til så meget som 22 timer, hvis der tilføres luft ved 21°C og med tilsvarende mindre fugtighed.

35 Det er klart, at hvis tilgangsluftens fugtighedsindhold formindskes yderligere, kan cyklustiden forøges tilsvarende.

Tider så store som 300 timer og mere er mulige.

o 36 150535

Med henblik på at simulere svigt af følerne X og Y installeredes defekte følere. Følerafprøvningskredsløbet indstilledes således, at solenoideventilen 46 var indrettet til at blive åbnet med intervaller på 5 timer og til at 5 forblive åben i 90 sekunder, idet den gav adgang for fugtig luft fra tilførslen for fugtig luft til føleren under dette tidsrum. En tidsstyring var indrettet til at åbne ventilen 46 og dermed ledningen 45 hver 5. time.

Efter aktivering med ventilen 46 åben kunne føleren 10 X og Y ikke påvise fugtig luft. Følgelig aktiveredes alarmkredsløbet efter 60 sekunder, hvorefter solenoideventilen 46 blev lukket og tørreapparatet omstillet til drift med fast cyklustid.

Derpå blev følerne X, Y igen installerede, således 15 at de var funktionsdygtige, og det elektriske kredsløb blev tilbagestillet. Tørreapparatet fortsatte med at tørre tilgangsgas i 5 timer, hvorpå afprøvningskredsløbet igen trådte i funktion med henblik på at afprøve funktionsdygtigheden af føleren X og Y. Solenoideventilen 46 blev åbnet, og 20 fugtig luft tilledtes gennem ledninger 45 og 56 til føleren.

Denne gang påviste følerne den fugtige tilstand, hvilket viste at de var funktionsdygtige, hvorefter tørreapparatet forblev i den føleraktiverede driftstilstand.

25 Eksempel 2.

Et varmereaktiverbart tørreapparat med to lag af den i fig. 4 viste art og med to tørremiddellag 135 cm lange og 30 cm i diameter, som indeholdt i et første lag ved tilførselsenden 4,5 kg aktiveret aluminiumoxid og i et an-30 det lag 67 kg silicagél anvendes til tørring af luft med en luftfugtighed på 90%, en temperatur på 38°C og et til- 3 førselstryk på 6,6 atmosfære. Strømningsmængden var 7,8 Nm /-min svarende til en overfladebestrygende strømningshastighed på 15 m/min. Tolv fugtighedsfølere A til L, som var an-35 bragt med indbyrdes mellemrum på fra 7,5 til 15 cm som angivet i tabel II, og som affølte mellem 5 og 50% relativ o 37 150535 fugtighed, var anbragt i laget. En fugtighedsføler M var anbragt ved afgangen fra laget. Disse følere anvendtes til at påvise koncentrationsgradientes fremskriden fra tilgangen til laget til udgangen fra laget ved måling af gassens re-5 lative fugtighed ved hvert punkt. Afgangsgassens fugtighed i ppm i afhængighed af tiden er angivet i tabel III.

Tabel II

10 cm fra tilgang Føler

7,5 A

15 B

22.5 C

30 D

15 37,5 E

45 F

52.5 G

67.5 H

82.5 I

20 97,5 J

112.5 K

127.5 · L

135 (afgang) M

25 30 35 0 38 150535

Tabel III

Fugtighedsindhold i Tid, timer og minutter afgangsgas ppm_ 0:00 2.1 5 0:30 2.1 1:00 2.1 1:30 2.1 2:00 2.1 2:40 2.1 10 3:05 2.1 3:30 2.1 4:00 2.1 4:30 2.0 5:00 2.0 15 5:05 2.0 5:10 2.0 5:15 2.0 5:20 2.0 5:25 2.0 20 5:30 2.2 5:35 3.0 5:45 8.0 5:50 14.0 6:00 31.0 25 6:10 65.0 6:20 130 6:30 215 30 Det bemærkes, at gennembrudspunktet for afgangs gassen forekom tilnærmelsesvis 5 timer og 30 minutter efter prøvens begyndelse. Det er klart, at alle tolv følere blev aktiveret til et tidspunkt, der var tidligt nok til at forhindre gennembrud, og at hver af følerne kunne an-35 vendes på et hvilket som helst punkt i laget til afføling af koncentrationsgradienten ved dette punkt. Cyklus kunne

O

39 150535 således have været afsluttet ved et hvilket som helst tidspunkt, som måtte være nødvendigt for at sikre afgivelse af afgangsgas med det rigtige fugtighedsniveau.

Selv om opfindelsen i det foranstående er beskrevet 5 med principal vægt på et tørremiddeltørreapparat og en fremgangsmåde til tørring af gasarter, vil det være klart for en fagmand, at apparatet med passende valg af adsorptionsmiddel kan anvendes til separation af en eller flere gas-formige komponenter fra en gasformig blanding. I så fald 10 kan den adsorberede komponent ligeledes fjernes fra adsorptionsmidlet ved anvendelse af varme og valgfrit tillige ved reduktion af trykket under regenerering. Således kan fremgangsmåden anvendes til separation af hydrogen fra en strøm af petroleumhydrocarbon og andre gasblandinger, 15 som indeholder hydrogen, til separation af oxygen fra nitrogen, til separation af olefiner fra mættede hydrocarboner og lignende separationsprocesser. En fagmand på området vil kende adsorptionsmidler, som kan anvendes til disse formål.

I mange tilfælde kan adsorptionsmidler, som er an-20 vendelige til fjernelse af fugtighed fra luft, ligeledes anvendes til fortrinsvis at adsorbere en eller flere gaskomponenter fra en. blanding af sådanne. Dette gælder adsorptionsmidler som aktiveret carbon, glasuld, adsorptionsbomuld, metaloxider og ler såsom attapulgit og bentonit, 25 valkejord, benkul og naturlige og syntetiske zeoliter. Zeoliter er specielt effektive til fjernelse af nitrogen, hydrogen og olefiner såsom ethylen eller propylen fra en blanding med propan og højere paraffinhydrocarboner, eller buten og højere olefiner. Selektiviteten af en zeolit er af-30 hængig af materialets porestørrelse. Den tilgængelige litteratur angiver den selektive adsorptionsevne hos de tilgængelige zeoliter, således at valget af et materiale til et specielt formål er forholdsvis simpel, og det udgør ikke nogen del af den foreliggende opfindelse. I nogle til-35 fælde kan adsorptionsmidlet anvendes til at separere et antal materialer i et enkelt gennemløb. Aktiveret aluminium- 40

O

150535 oxid vil f.eks. adsorbere både vanddamp og carbondioxid i modsætning til Mobilbeads, som i en sådan blanding kun vil adsorbere vanddamp.

De til dette formål anvendte apparater vil være de 5 samme som de i fig. 1 til 6 inklusive viste og i det foranstående beskrevne apparater, og fremgangsmåden er ligeledes som beskrevet passende modificeret med hensyn til forholdet mellem de komponenter, som skal separeres, driftstryk og temperatur samt rumfanget af det til rådighed stående 1 o adsorptionsmiddel.

Det vil imidlertid forstås, at fremgangsmåden er specielt anvendelig til tørring af gasarter, og at dette er den foretrukne udførelsesform for opfindelsen.

Apparatet kan omfatte organer til tilførsel af var-15 me under regenerering. Sådanne organer er fortrinsvis begrænset alene til den del af adsorptionslaget, som har et højt fugtighedsindhold af størrelsesordenen 20% af dets fugtighedskapacitet eller mere ved afslutningen af en tørringscyklus, dvs. alene til den del, som først kommer i be-20 røring med den indstrømmende gas under en tørrings- eller adsorptionscyklus. I dette tilfælde opvarmes den øvrige del af adsorptionslaget ikke under regenereringen, og der er følgelig ikke tilvejebragt opvarmningsorganer heri. Den uopvarmede del af lagets rumfang kan følgelig være så stor 25 som ønsket. Sædvanligvis opvarmes fra 1/4 til 3/4 af lagets volumen, fortrinsvis fra 1/3 til 2/3 af voluminet.

Den uopvarmede del af et sådant lag udgør faktisk et reservelag, som under en normal tørringscyklus overhovedet ikke er nødvendig, og i hvilket adsorptionsmidlet 30 i hvert tilfælde er tilbøjelig til kun at adsorbere en forholdsvis lille brøkdel af dets fugtighedskapacitet, mindre end 20%, men som er til stede med henblik på at forhindre afgivelse af afgangsgas med uønsket stort fugtighedsindhold for det usandsynlige tilfælde, at fugtigheden ikke i til-35 strækkelig grad er adsorberet i den del af laget, som er forsynet med opvarmningsorganer. Fugtighedsadsorptionskapa-

O

41 150535 citeten af lagets reservedel anvendes så lidt, at reserveadsorptionsmidlet regenereres af skyllestrømmen, hvad enten skyllestrømmen er opvarmet eller ikke, og eventuel fugtighed, som fra denne del føres af skyllestrømmen derigen-5 nem, fjernes naturligvis effektivt fra laget efter passage gennem den opvarmede del af dette.

Selv om apparatet ifølge opfindelsen kan bestå af ét tørremiddellag, anvender det foretrukne apparat et par tørremiddellag, som er anbragt i passende beholdere, der 10 er forbundet til ledningerne til modtagelse af tilstrømmende gas, som skal tørres, og afgivelse af udstrømmende, tørret gas.

Tørreapparatet kan ligeledes omfatte en kontraventil eller drøvleventil med henblik på formindskelse af tryk-15 ket under regenerering og flerkanalventiler til omstilling af strømningen af tilgangsgas mellem lagene og til modtagelse af strømmen af afgangsgas fra disse. Yderligere kan det omfatte en afmålings- eller drøvleventil til afledning af en del af den tørrede afgangsgas som skyllegas i modstrøm 20 gennem det lag, som regenereres.

Fugtighedsaffølingsorganet kan afføle gasfugtighed ved en hvilken som helst del af tørremiddellaget. I nogle tørreapparater såsom opvarmningsfrie tørreapparater, som arbejder ved meget lave totale fugtighedsniveauer hos tørre-25 middellaget pr. tørringscyklus, kan det være ønskeligt at anbringe sonden meget nær ved tilførslen, f.eks. fra en 1/5 af lagets længde fra tilførslen til halvt ind i laget.

Med henblik på optimale resultater er det sædvanligt ved strømningshastigheder på indtil 50 m/min for sikring af, 30 at en gennembrydning af afgangsgas med uønsket stort fug-tighedsindhold forhindres, at gassen udtages ved et punkt indenfor området fra 2/3 til 1/5 af længden af laget fra afgangs- eller -strømningsenden. Hvis fugtighedsføleorga-net reagerer tilstrækkelig hurtigt eller det tilladelige 35 fugtighedsindhold i afgangsgassen er tilstrækkelig højt, kan det imidlertid anbringes i umiddelbar nærhed af lagets 150535

O

42 afgangsåbning. I et vist omfang er placeringen af affølings-organet i laget bestemt af afgangsgassens strømningshastighed gennem laget, således at føleren får tid til at reagere på fugtighedsindholdet heri, før fugtighedsfronten bryder 5 gennem laget. I almindelighed bør affølingsorganet anbringes des længere fra lagets afgangsende, jo højere strømningshastigheden er, således at man sikrer, at fugtigheds-fronten påvises tilstrækkelig tidligt til at forhindre, at den forlader laget og trænger ind i det system, som kondi-10 tioneres.

Arten af fugtighedsfølingsanordningen og placeringen af dens gasprøveudtagningssonde i laget vælges med henblik på at påvise et fugtighedsniveau i den gas, som tørres, i tide til at give et signal, før fugtighedsfronten kan 15 forlade laget. Den sikkerhedsmargen, som kræves for et bestemt system, kan let bestemmes empirisk ved for det særlige system, som skal anvendes, at tilvejebringe data og optegne kurver som de i fig. 1 eller 8 i USA-patentskrift nr. 3.448.561 viste. Dette kan gøres af en fagmand uden no-20 gen opfinderisk indsats.

Fugtighedspåvisningsanordningen kan være af en hvilken som helst kendt type. Anordningen omfatter sædvanligvis en affølingssonde eller et gasprøveudtagningsrør eller en ledning, som er åben mod tørremiddellaget eller 25 kammeret ved den ene ende og mod atmosfæren ved den anden ende og med en fugtighedsaffølende komponent eller føler mellem de to ender, som reagerer positivt over for fugtig-hedsindhold i en gasart. Gastilstrømningen til føleren sikres, når tørremiddelkammeret befinder sig ved et overatmos-30 færisk tryk. Der kan anvendes en drøvleventil til styring af denne strømning, normalt til det for fugtighedspåvisning nødvendige minimum. Hvis tørremiddelkammeret befinder sig ved underatmosfærisk tryk, kan der anvendes en pumpe til at lede gassen til føleren.

35 Den på fugtighedsindholdet reagerende føler kan være elektrisk eller mekanisk eller kemisk eller en hvilken

O

43 150535 som helst kombination af disse, men fortrinsvis indrettet til i afhængighed af fugtighedsindholdet at afgive et signal eller styre et passende ventilarrangement, således at den afslutter tørringscyklus og omstiller til-5 gangs- og afgangsgasseme fra den ene tank til den anden, når det forud fastlagte maksimale fugtighedsniveau i afgangsgassen er nået.

Den nødvendige tid, for at fugtighedsindholdet i afgangsgassen når det forud fastlagte niveau, er direkte 10 korreleret med adsorptionsmidlets fugtighedskapacitet og fugtighedsindhold. Efterhånden som gassen bevæger sig frem over længden af tørremiddellaget, formindskes dens fugtig-hedsindhold progressivt, afhængigt af tørremidlets fugtigheds adsorptionshastighed. Eftersom tørremidlets fug-15 tighedsadsorptionshastighed afhænger af fugtighedskapaci-teten, gastrykket, temperaturen og gassens strømningshastighed, vil det være klart, at for en given temperatur og et givet tryk hos tilgangsgassen vil det forud fastlagte fugtighedsniveau for afgangsgassen først blive nået, 20 når fugtighedsindholdet i adsorptionsmidlet ligeledes har nået et forud fastlagt niveau. Det er følgelig ifølge opfindelsen muligt at indstille længden af tørringscyklus næsten præcist i overensstemmelse med fugtighedsindholdet i adsorptionsmidlet, og således effektivt udnytte dettes fug-25 tighedskapacitet i hver tørringscyklus uden dog at indføre nogen risiko for gennembrud.

Tørringsmiddeltørreapparatet ifølge opfindelsen arbejder følgelig til et forud fastlagt fugtighedsindhold i tørremidlet under hver tørringscyklus. Dette betyder, åt 30 hvis fugtighedsniveauet hos tilgangsgassen varierer, vil længden af tørringscyklus ligeledes automatisk blive indstillet tilsvarende. Resultatet er, at en tørringscyklus ikke afsluttes, før dette er nødvendigt, og at unødvendige regenereringer af tørremidlet elimineres. Det bliver li-35 geledes unødvendigt at opbygge en reservekapacitet af tørremiddel. Eftersom tørringscyklus afhænger af fugtigheds- 0 44 150535 kapaciteten af det udnyttede tørremiddelvolumen, vil et mindre tørremiddelvolumen end det, der tidligere krævedes, nu være tilstrækkeligt. Samtidig holdes det rumfang af skyllemiddel, som går tabt under hver cyklus, på et absolut mini-5 mem. I virkeligheden afpasser tørreapparatet ifølge opfindelsen automatisk tiden for tørringscyklus svarende til det behov, der stilles af fugtighedsindholdet i tilgangsgassen, og tørreapparaterne ifølge opfindelsen betegnes følgelig som "behovcyklustørreapparater".

10 Regenereringscyklus behøver ikke at være og er fortrinsvis ikke automatisk af samme tidslængde som tørringscyklus. I modsætning til de fleste tørreapparater er, eftersom tørringscyklus kan forlænges i meget høj grad efter behov, regenereringscyklus tidsstyret, således at den 15 afsluttes når regenereringen er fuldført, selv om tørringscyklus fortsætter. Dette sikrer ligeledes, at skyllestrøm-men og energi, der anvendes til eventuel opvarmning af laget, ikke går til spilde, når der ikke længere er brug herfor. Regenerationscyklen kan knyttes til fugtighedsføleren, 20 således at den afsluttes, når tørringscyklen afsluttes, hvis dette sker før den tidsstyrede regenerationscyklus er fuldført, eller føleren kan være knyttet til tidsstyringen for regenerationscyklus, således at den bliver inaktiv og afslutter tørringscyklus, indtil regenerationen er 25 fuldført. Hvilket af disse to systemer, der må foretrækkes, afhænger af systembetingelserne.

En hvilken som helst type af fugtighedsniveauaf-følende komponent eller føler kan anvendes i apparatet ifølge opfindelsen. En type, som er velkendt, udnytter en li-30 thiumchloridcelle til afføling af fugtigheden i en gasart, og reagerer på ændringer heri ved ændringer i den elektriske ledningsmodstand. Følgelig afgives et elektrisk signal, når fugtighedsindholdet i gassen har nået det forud fastlagte niveau, og dette signal udnyttes til at omstille den 35 ventil, som styrer tilledningen af tilgangsgas til det ene lag og omleder tilgangsgassen til det andet lag med henblik 0 45 150535 på at afslutte cyklus, idet den samtidig ændrer strømningen af skyllegas, således at det brugte lag atter kan regenereres.

En anden type fugtighedsføler, som kan anvendes, er omhandlet i USA-patentskrift nr. 3.167.734. Denne anordning 5 omfatter et cylindrisk understøtningselement med et i ét stykke hermed udformet, ringformet, udflanget basisparti, som har en første elektrisk terminal og en anden elektrisk terminal, og hvor en plastfilm på understøtningselementet omfatter et elektrolytisk og hygroskopisk materiale. Når 10 plastfilmen udsættes for fugtighed, sker der en masseionisering gennem plastfilmen, og dette medfører en elektrisk reaktion, som via den første og den anden elektriske leder overføres til ventilomstyringen.

Det i USA-patentskrift nr. 2.943.245 omhandlede e-15 lektriske hygrometersystem, som er baseret på evnen hos en hygroskopisk film til at ændre dens elektriske modstand omgående med mikroændringer i fugtighedsindholdet af en gasart, er lige ledes anvendeligt. Systemet påviser relative fugtigheder på fra 1,5 til 97%.

20 En anden anvendelig type anvender Peltier-køleef- fekten til afkøling af et rhodiumbelagt spejl til dugpunktet, og et solid state-optisk system afføler og proportionalstyrer afkølingshastigheden for spejlet, idet det bevirker afkøling af spejlet til gassens dugpunkt og kontinuer-25 ligt registrerer dette dugpunkt. Dette system påviser dugpunkter fra -73 til 38°C.

En elektrolytisk celletype anvender en epoxypatron, som indeholder et glasrør, gennem hvilket gassen føres. To platintråde er viklet i en dobbeltspiral på rørets indven-30 dige overflade, idet et mellemrum mellem dem er beklædt med ^år dette stof befugtes, frembringes en målelig strøm af et over trådene pålagt potential. Cellen regenereres kontinuerligt ved elektrolyse af vandet.

Infrarøde analysatorer kan ligeledes anvendes. To 35 ens nikkelchrom filamenter anvendes som kilder for infrarød stråling. Stråler fra disse filamenter bevæger sig gen- 0 46 150535 nem parallelle celler, hvoraf den ene er prøvecelle og den anden en sammenligningscelle. Den gas, som skal undersøges, absorberer og formindsker derved strålingen i prøvecellen.

Dette omsættes til et elektrisk signal, som er proportio-5 nalt med forskellen i de to stråler, og som, når det er kalibreret, muliggør bestemmelsen af mængden af gas, som skal påvises. Denne type er i stand til ikke blot at afføle vanddamp men ligeledes carbondioxid, carbonmonoxid, methan, ammoniak, methylenchlorid, ethan, cyclohexan, sulfurdioxid, 10 ethylen og andre stoffer over et område på fra 0 til 100%'s koncentration.

15 20 25 30 35

Claims

1. Fremgangsmåde til i en blanding af vanddamp med en anden gasart at formindske koncentrationen af vanddamp i den anden gasart til under en maksimal græn-5 sekoncentration, ved hvilken fremgangsmåde blandingen ledes i kontakt med og fra en første ende til en anden ende af et lag af et adsorptionsmiddel med en fremherskende affinitet for vanddampen, og på hvilket vanddampen adsorberes til dannelse af en gasformig udstrømning 10 med en vanddampkoncentration under den maksimale, og hvor der i laget dannes en vanddampkoncentrationsgradient, der, efterhånden som adsorptionen fortsætter, aftager progressivt fra den første ende til den anden, og en voksende vanddampkoncentratiion i den anden gasart, som danner en 15 koncentrationsfront, der progressivt avancerer i laget fra den første ende til den anden ende efterhånden, som adsorptionsevnen derfor aftager, afføling af i det væsentlige den forreste kant af fronten i laget ved prøveudtagning af gasblandingen i laget og ved afføling i en son-20 de, om denne prøve er fugtig eller tør i forhold til et forud fastlagt grænsevanddampindhold i gassen i et forud fastlagt punkt i laget, som ligger tilstrækkelig langt fra lagets ende til at forhindre, at fronten forlader laget, kendetegnet ved, at: 25 a) der fra tid til anden udtages prøver af fugtig gas fra tørreapparatets tilførsel, hvilke prøver føres til sonden, idet det af dennes reaktion registreres, om gassen er fugtig eller tør, b) hvis gassen føles som fugtig, ledes gasblandingen fort-30 sat i kontakt med laget af adsorptionsmiddel med påvis ning af fremadskridningen af hovedsagelig den forreste kant af fronten i laget ved prøveudtagning af den gas-formige blanding i dette og afføling af denne som værende fugtig eller tør i forhold til et forud fastlagt 35 grænsevanddampindhold i et forud fastlagt punkt i laget, som ligger tilstrækkelig langt fra dettes ende til at O 150535 forhindre fronten i at forlade laget, idet man ophører med at lede gasblandingen i kontakt med laget, før fronten kan forlade dette, og den maksimale grænsekoncentration af vanddamp i den anden gasart overskrides, og 5 c) hvis gassen ved svigt af føleren, som afføler fugtigheds-indholdet, føles som tør, ophører man med at lede gasblandingen i kontakt med laget, før fronten kan forlade laget.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendeteg-10 net ved, at den gasformige blandings passage i kontakt med laget automatisk afbrydes efter et forud fastlagt tidsinterval, der er kortere end det, der er nødvendigt for, at koncentrationsfronten forlader laget.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendeteg-15 net ved desorption af vanddamp fra laget ved, at en gasskyllestrøm med lav vanddampkoncentration ledes i kontakt med laget, hvorefter adsorptions- og desorptionscyk-lerne gentages i rækkefølge, idet der ledes fugtig luft fra tørreapparatets tilførsel til føleren mindst én gang under 20 hver cyklus.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved fjernelse af adsorberet vanddamp fra laget ved en temperatur, der er tilstrækkeligt forhøjet til at desor-bere vanddampen. \

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendeteg net ved fjernelse af adsorberet vanddamp fra laget ved et tryk, som er lavere end det tryk, ved hvilket adsorptionen foregår.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendeteg-30 net ved fjernelse af adsorberet vanddamp fra laget ved et tryk, der er lavere end atmosfærens.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved anvendelse af to lag af adsorberende materiale, hvoraf et første benyttes i en cyklus for adsorption af 35 vanddamp, mens det andet befinder sig i en cyklus for desorption af vanddampen ved hjælp af en skyllestrøm, som omfatter afgangsgas fra det første lag, idet man leder O 150535 fugtig luft fra tørreapparatets tilførsel til føleren mindst én gang under hver cyklus.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 7, kendetegnet ved, at det lag, som befinder sig i en desorptions- 5 cyklus, udsættes for skyllestrømmen ved rumtemperatur.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 7,kendetegne t ved, at det lag, som befinder sig i en desorptions-cyklus, udsættes for skyllestrømmen ved en temperatur, der er tilstrækkeligt forhøjet til at medvirke til desorptio- 10 nen af vanddampen.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 7, kendetegnet ved, at det lag, som befinder sig i en desorptions-cyklus, udsættes for skyllestrømmen ved et tryk, der er mindre end det, der hersker ved adsorptionscyklen.

11. Apparat til udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 1 og omfattende en beholder med et kammer (31) til et lag (40) af adsorptionsmiddel med fremherskende affinitet for vanddamp, en ledning (28) til afgivelse af afgangsgas fra en fraførselsende af laget (40), sondeorganer (50,51) 20. laget med en beliggenhed til prøveudtagning fra gasarten med henblik på afføling af dennes vanddampindhold for at bestemme den i det væsentlige forreste kant af fronten ved et forud fastlagt punkt, som er tilstrækkeligt langt fra lagets (40) fraførselsende til at forhindre frontens 25 forreste kant i at forlade laget (40), en føler (57) i gasstrømningsforbindelse med sonden (50) med henblik på afføling af vanddampkoncentrationen i den anden gasart ved sonden og afgivelse af et hertil svarende signal ved en forud fastlagt vanddampkoncentration, en ventil (1) til af-30 brydelse af den indstrømmende gasstrøm som reaktion på signalet fra føleren (57), en ledning (45) til tilførsel af fugtig tilstrømningsgas til føleren (57) , og en ventil (46) til afbrydelse af tilførslen af fugtig tilstrømningsgas til føleren (57), kendetegnet ved indretnin-35 ger til åbning af ventilen (46) fra tid til anden med henblik på at lede fugtig gas til føleren (57) for at kontrollere dennes evne til at reagere på vanddamp, og signalind-