DK151393B - Fremgangsmaade til kvantitativ bestemmelse af fedt i en vandig fedtemulsion - Google Patents

Description

i 151393

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til kvantitativ bestemmelse af fedtindholdet i en vandig fedtemulsion.

Det er kendt at bestemme fedtindholdet i fedtholdige prøver, især mælkeprøver, ved IR-absorptionsmetoder. IR-Absorptionsmetoder 5 og apparater til bestemmelse af fedtindholdet i mælk er f.eks. beskrevet af Goulden, J.D.S.: Britisk patentskrift nr. 989,617,

Goulden, J.D.S.: J. Sci. Food Agric., 7, 609 (1956), Goulden, J.D.S.: Nature, 191, 905 (1961), Goulden, J.D.S.: J. Dairy Res, 31, 273 (1964), Goulden, J.D.S.: J. Soc. Dairy Techn., 77, 28 10 (1964), Grappin R., Jeunet R.: Le Lait, 52, 325 (1972), i en af handling af John Shields til opnåelse af Bachelor of Philosophy ved University of York, november 1975, af Grappin R., Jeunet R.: Le Lait, 56, 498 (1976), Grappin R., Jeunet R.: Le Lait, 558, 1 -16, (1976), og i USA patentskrift nr. 3.161.768.

15 Princippet for IR-fedtbestemmefsen er baseret på måling af absorptionen af det infrarøde lys i triglyceridcarbonylbåndet ved 5,73 ym. I dette bånd er spektralindflydelsen fra andre i prøven tilstedeværende komponenter, især protein og lactose, ringe, da disse ikke giver nogen absorption, og den absorption, der måles i 20 båndet, giver derfor et godt mål for antallet af fedtmolekyler i prøven.

Den nøjagtighed, hvormed mælkefedtet bestemmes ved IR-metoden, er af afgørende betydning for metodens anvendelighed, da de målte resultater anvendes som basis for f.eks. mælkeafregning. Det 25 har imidlertid vist sig, at den vægtprocentandel fedt, der bestemmes ved IR-metoden, varierer med varierende kemisk sammensætning af fedtet, f.eks. på grund af sæsonvariationer og variationer i malkekøernes foder og race, og disse variationer udgør et alvorligt problem, der begrænser IR-absorptionsmetodens anvendelighed 30 og, i visse områder, myndighedernes godkendelse af metoden. Variationer i fedtsammensætning kræver en hyppig kalibrering af IR-mælkeanalyseapparaterne mod de kemiske standardmetoder.

2 151593

Det har nu overraskende vist sig, at der kan opnås en nøjagtig kvantitativ IR-absorptionsbestemmelse af fedt i vandige fedtemulsioner, uden at der opstår det ovennævnte problem, der hænger sammen med den varierende kemiske sammensætning.

5 I henhold til den foreliggende opfindelse undgås de problemer, der opstod i den kendte teknik, ved den fremgangsmåde, der er angivet i krav 1. Såvidt det vides, er det hidtil aldrig blevet foreslået at foretage kvantitativ bestemmelse af fedtindholdet i en vandig fedtemulsionsprøve på basis af prøvens IR-absorption i det ovennævnte 10 bånd, som er karakteristisk for mættede carbon-hydrogen-bindinger.

Ud fra absorptionskurver vist i nogle af af de ovennævnte publikationer, f.eks. Goulden, J.D.S.: J. Sci. Food Agric., 7, 609 (1956), var det kendt, at smørfedt naturligvis absorberer i et bånd, som er karakteristisk for mættede carbon-hydrogen-bindinger, f.eks. en 15 karakteristisk dobbelttop omkring 3,45 ym, men ingen af disse publikationer indeholder noget forslag om at anvende dette bånd til kvantitativ fedtbestemmelse; tværtimod anbefaler publikationerne anvendelsen af det ovennævnte triglyceridcarbonylbånd til dette formål. Det anføres også f.eks. i Goulden, J.D.S.: Nature, 191, 905 (1961), at 20 absorptionstoppen på 5,8 ym foretrækkes af den grund, at de homogeniserede mælkeprøvers middel-fedtglobulediameter er ca. 1 ym, så at der til minimering af spredningseffekter bør vælges bølgelængder på over 5 ym.

Som ovenfor nævnt har det overraskende vist sig, at på trods af det 25 forhold, at andre organiske forbindelser i en fedtholdig prøve indeholder hydrogen-carbon-bindinger og derfor påvirker den IR-absorption, der bestemmes i et bånd, som er karakteristisk for mættede carbon-hydrogen-bindinger, kan den nøjagtighed (sammenlignet med den kemiske standardbestemmelse), som kan opnås ved bestemmelse af 30 fedtindholdet på basis af IR-absorptionen i det for mættede carbon-hydrogen-bindinger karakteristiske bånd gøres meget bedre, end når der arbejdes i det ovennævnte triglyceridcarbonylbånd, og at der effektivt kan kompenseres for uønsket indflydelse fra andre komponenter i prøven, som påvirker måleresultatet. Den IR-absorption, som 35 måles i et bånd, der er karakteristisk for carbon-hydrogen-bindinger, 3 151393 er relateret til både størrelsen og antallet af fedtmolekyler i prøven, da antallet af carbon-hydrogen-bindinger i fedtmolekylet forøges i det væsentlige proportionalt med molekylestørrelsen. Fremgangsmåden ifølge opfindelsen muliggør derfor en nøjagtig fedtbestemmelse, ved 5 hvilken man undgår den ovennævnte fejl, som indføres ved variationer i fedtsammensætningen grundet f.eks. sæsonvariation, og herved undgår behovet for hyppig kalibrering af apparaturet.

En anden fordel ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen er, at frie fedtsyrer, som dannes i prøven under opbevaringen efter prøveud-10 tagningen, medtages (korrekt) i fedtbestemmelsen, da de bidrager til absorptionen i carbon-hydrogen-binding-båndet på kvantitativt i det væsentlig samme måde som fedtmolekylerne, hvilket er i modsætning til den kendte metode, der måler triglyceridcarbonylabsorptionsbåndet, hvor sådanne frie fedtsyrer ikke måles. På den anden side har det 15 vist sig, at mælkesyre, der er til stede i prøven (f.eks. som mikrobielt nedbrydningsprodukt af carbon hydrater i prøven på grund af uhensigtsmæssige opbevaringsbetingelser) ikke bidrager væsentligt til det fedtindhold, der bestemmes ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen. (Carbonylbåndet i mælkesyre ligger tilstrækkelig tæt ved tri-20 glyceridcarbonylbåndet til at interferere kraftigt med den kendte fedtbestemmelsesmetode og give et ukorrekt bidrag til det ved den kendte metode målte fedtindhold.)

Det for carbon-hydrogen-bindinger karakteristiske IR-absorptions-bånd, der anvendes til opfindelsens formål, er dobbeltbåndet omkring 25 3,45 ym, fortrinsvis fra 3,35 til 3,51 ym, typisk et bånd i området mellem 3,475 og 3,51 ym, f.eks. et bånd med en centerbølgelængde på 3,49 ym.

Kendte apparater til IR-bestemmelse af fedt, f.eks. mælkefedt, anvender enten en enkelt bølgelængde-tokuvettemåling eller en enkelt 30 kuvette-dobbeltbølgelængdemåling. Dobbeltbølgelængdesystemet har flere fordele, blandt andet, at det udbalancerer variationer i vandeller opløsningsmiddelindhold i prøven, kompenserer for spredningseffekt i prøven og kompenserer fra akkumuleret snavs i kuvetten. På grund af disse bedre kompensationsmuligheder foretrækkes det at 4 151393 anvende et dobbeltbøigelaengdesystem ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, og et sådant dobbeltbøigelaengdesystem er beskrevet detaljeret i den ovennævnte afhandling af John Shields og er nævnt I den ovennævnte 1976-artikel af R. Grappin og R. Jeunet. En senere 5 udvikling i dobbeltbølgelængdesystemerne er et dobbeltbølgelængde-en keltkuvette-enkeltstråleapparat.

Når dobbeltbølgelængdeprincippet anvendes ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, ledsages bestemmelsen af absorptionen i det bånd, som er karakteristisk for carbon-hydrogen-bindinger, af en samtidig absorp-10 tionsbestemmelse ved en ved siden af liggende referencebølgelængde, hvilken referencebølgelængde fortrinsvis er i området mellem 3,51 og 4,00 ym, især i området mellem 3,51 og 3,60 ym, f.eks. et bånd med en centerbølgelængde på 3,56 ym, og apparatets udlæsning beregnes på grundlag af forholdet mellem prøvebølgelængdeenergien og referen-15 cebølgelængdeenergien. Et problem, der kan interferere med den kendte dobbeltbølgelængdemetode, er, at spredningskompensationen kan være utilstrækkelig, hvis de fedtglobuler, der skal måles, ikke er blevet homogeniseret til en tilstrækkelig lille størrelse, idet der er ændringer i brydningsindeks over absorptionsbåndet. Når der arbej-20 des i det ovennævnte målingsbånd omkring 3,45 ym og i det oven nævnte referencebånd mellem 3,51 og 3,60 ym, er der ikke noget væsentligt skift i brydningsindeks, og der opnås derfor en tilstrækkelig spredningskompensation.

Det IR-bånd, hvori fedtbestemmelsen ved fremgangsmåden ifølge 25 opfindelsen udføres, tilvejebringes ved hjælp en bredbåndet IR-lys-kilde, hvis lys ledes gennem en egnet monochromator, f.eks. et optisk interferensfilter, et prisme eller en gittermonochromator. Halv-energibølgebredden i IR-lyset i det interval, som er karakteristisk for carbon-hydrogen-bindinger, er fortrinsvis ca. 35 nm, men det har 30 også vist at være muligt at anvende et filter med meget større båndbredde og stadig opnå fortrinlige resultater. Båndbredden i IR-lyset til referencemålingen er ikke særlig kritisk og kan f.eks. være 20 -100 nm eller endog større.

5 151393

Den prøve, på hvilken fedtbestemmelsen foretages, er en vandig fedtemulsion. Prøven kan fremstilles ud fra et hvilket som helst materiale, hvis fedtindhold skal bestemmes, f.eks. ud fra kød, mælkepulver, ost, konsumis og surmælksprodukter, ved egnede, i og for 5 sig kendte prøveforberedelsesmetoder, der sigter på at forelægge prøven i flydende form. Hvad enten prøven er mælk eller af et mælkeprodukt eller af et hvilket som helst andet produkt, bør prøveforberedelsen være således, at når prøven indføres i apparatets kuvette, er den i form af en suspension eller emulsion med en gennemsnitlig 10 fedtkuglediameter på højst 2 ym, fortrinsvis højst 1,2 ym eller, udtrykt mere hensigtsmæssigt ved gennemsnitligt parti kel rumfang, højst -9 -9 4 x 10 yliter, fortrinsvis højst 0,9 x 10 yliter.

Når prøven er mælk eller af et mælkeprodukt, opnås dette hensigtsmæssigt ved homogenisering af prøven på i og for sig kendt måde, 15 hensigtsmæssigt i en homogenisator, som er indbygget i IR-måleappa-ratet.

I det ovennævnte bølgelængdeområde på 3,35 - 3,51 ym udøver to betydende komponenter i mælk, nemlig protein eller lactose, en væsentlig IR-absorption, men det har vist sig, at interferensen fra disse 20 komponenter er tilstrækkelig lille til, at den kan fjernes ved egnet kompensation. Tegningen viser karakteristiske transmissionsspektre i et bølgelængdeområde fra 3,3 til 3,6 ym for a) fedt (dobbeltstrålebalancespektrum af en mælkeprøve indeholdende 3,5% fedt mod en skummetmæl kp røve med samme lactose- og protein- 25 indhold), b) protein + lactose (dobbeltstrålebalancespektrum af skummetmælk mod vand) og c) lactose (dobbeltstrålebalancespektrum af 5% lactoseopløsning i vand mod vand). 1

Lysvejen i alle tre tilfælde er 37 ym. Det vil ses, at kurverne for lactose + protein og for lactose viser, at også disse komponenter 6 151393 absorberer i det pågældende bølgelængdeområde. Toppen ved 3,5 ym i dobbeltbåndet er en foretrukken top, fordi den ligger tilstrækkelig langt borte fra absorptionstoppene for protein og lactose til, at den muliggør målingen af fedtabsorptionen med relativt ringe indflydelse 5 fra disse andre komponenter, og ligger tilstrækkelig langt borte fra vandbåndet til at give en god vandbalance.

Som ovenfor nævnt kan indflydelse fra protein og lactose i mælk udkompenseres i tilstrækkelig grad ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen. Det bemærkes, at der ved sådanne bestemmelser på fedthol-10 dige flerkomponentprøver, især suspensioner eller emulsioner, hvor mælk kan tages som eksempel på en sådan emulsion i den følgende forklaring, er tre hovedgrunde til krydsinterferens mellem komponenterne (som i tilfælde af mælk er fedt, protein, lactose og vand): 1) Vandfortrængningseffekter, som skyldes, at tilstedeværelsen af 15 mælkekomponenter vil fortrænge mere eller mindre vand med den følge, at den målte IR-absorption vil ændre sig afhængigt af systemets vandbalance. Disse vandfortrængningseffekter er normalt de dominerende effekter ved IR-analyser på mælk. Indflydelsen fra fedt og lactose afhænger direkte af deres vægtkoncentration, medens 20 proteinindflydelsen også afhænger af forholdet mellem opløselige og suspenderede proteiner, da disse vil fortrænge vand på forskellig måde.

2) Spektralindflydelser på grund af den ovennævnte IR-absorption, som protein eller lactose udøver i den valgte bølgelængde, vil inter- 25 ferere med fedtmålingen. Den absorption, som skyldes fedt eller lactose i en mælkeprøve, vil for størstedelen afhænge af antallet af molekyler pr. rumfangsenhed, når kun én karakteristisk binding pr. molekyle er ansvarlig for absorptionen (fedtindflydelse på lactose) og dermed af koncentrationen bestemt ved IR-absorption. Hvis det er 30 mange bindinger pr. molekyle, som giver effekterne (såsom fedt indflydelse på protein og lactoseindflydelse på fedt og protein), vil virkningerne overvejende afhænge af de enkelte komponenters vægtkoncentrationer.

7 151393 3) Effekter, der kan tilskrives variationer i vægtfylde, kan blive af betydning, da det for protein og lactose kun er antallet af molekyler i et vist rumfang, der bestemmes ved IR-absorptionsmålingen, hvilket betyder, at afledningen af et vægtprocentsignal kræver kendskab til 5 mælkens vægtfylde. Denne afledning vil med andre ord ændres af komponenter, der har en vægtfylde, som afviger fra den gennemsnitlige vægtfylde for mælk, og som fortrænger mere eller mindre mælk, end de vejer. I denne forbindelse vil fedt i alle tilfælde give en ret lille effekt, da det fortrænger næsten samme masse, som det 10 vejer. Indflydelser fra fedt og lactose vil direkte afhænge af deres koncentration, medens effekter hidrørende fra protein vil afhænge af proteinets sammensætning, således som det er nævnt under 1). Disse effekter er imidlertid almindeligvis små.

Kompensation for indflydelse fra andre i prøven tilstedeværende 15 komponenter, som har mættede carbon-hydrogen-bindinger, med andre ord kompensationen for protein og lactose, når der måles på mælk, kan udføres på basis af en i forvejen bestemt relation mellem koncentrationen af disse komponenter og deres interferens med fedtmålingerne. Disse relationer bestemmes hensigtsmæssigt ved multipel 20 lineær regression på basis af empiriske data eller ved at kontrollere med "kunstige" prøver fremstillet ved at sætte en kendt mængde af en af de forstyrrende komponenter til en prøve til bestemmelse af graden af interferens. I princippet kan koncentrationen af proteinet og lactosen bestemmes på en hvilken som helst hensigtsmæssig måde, men 25 i en foretrukken udførelsesform foretages protein- og lactosebestem-melserne ved IR-absorptionsteknik i samme apparat som fedtbestemmelsen, på den måde, der er beskrevet i den ovennævnte USA patentansøgning og i den ovenfor anførte litteratur. En hensigtsmæssig måde til udførelse af kompensationen er i praksis at opstille et system 30 af tre ligninger med tre ubekendte, hvor de ubekendte er de korrigerede værdier for henholdsvis fedt-, lactose- og proteinindhold, og de kendte er de målte værdier for disse respektive indhold, idet ligningssystemets koefficienter er bestemt i forvejen på et antal kalibrerede naturlige eller "kunstige" mælkeprøver. Det instrument, der 35 anvendes til fedtbestemmelsen, er hensigtsmæssigt udstyret med et. tilstrækkeligt regneværk såsom et analogregneværk eller en mikroprocessor til udførelse af de nødvendige beregninger.

8 151393

Et særligt aspekt af opfindelsen bygger på den kendsgerning, at lys fra 3 til 4 ym kan fås fra en almindelig lyskilde såsom en sædvanlig elektrisk pære, og at kuvettematerialet til anvendelse i dette bølgelængdeområde ikke er kritisk og kan bestå af f.eks. vandfrit glas.

5 Dette åbner mulighed for at fremstille billige IR-fedtbestemmelsesap-parater til anvendelser, hvor korrektionen for andre komponenter med tilstrækkelig nøjagtighed kan udføres med faste konstanter, der er tilpasset til den pågældende bestemte målingssituation, eller hvor de konventionelle IR-bestemmelser af f.eks. proteiner og lactose til 10 korrektionsformål kan erstattes med signaler, der er afledt på en hvilken som helst anden måde, som ikke kræver anvendelsen af bølgelængder over 4 ym. Især i situationer, hvor rutinemæssige fedtbestemmelser udføres på prøver, der vides at have i det væsentlige konstante indhold af interfererende komponenter, typisk mælkeprøver, 15 hvor protein- og lactosevariationen vides at være lav, kan det være tilstrækkeligt kun at foretage en fedtmåling og udføre en standardiseret korrektion for de andre komponenter.

Opfindelsen belyses nærmere ved følgende eksempler: EKSEMPEL 1 20 Det anvendte instrument er et IR-fotometer og forhandles under betegnelsen "Milko-Scan 104". Dette instrument er beskrevet i tysk patentansøgning nr. P 28 38 706.6. Apparatet er imidlertid modificeret ved, at der i stedet for de to standardbølgelængdefiltre er indsat ét filter med en båndbredde på 75 nm omkring en centerbølgelængde på 25 3,478 ym (prøvefilter) og et andet filter med en båndbredde på 75 nm omkring centerbølgelængden 3,580 ym (referencefilter). Med dette sæt filtre er korrektionsligningen i forvejen på den ovenfor beskrevne måde blevet fundet til F = F -0,10P -0,23L , hvor F betegner den sande fedtudlæsning, F betegner den ukorrigerede fedtudlæsning,

LI O

30 Puc betegner ukorrigeret proteinindhold, og Luc betegner ukorrigeret lactoseindhold, idet indholdene er i vægt/vægtenheder.

9 151393 30 mælkeprøver (besætningsmælk dvs. blandingsråmælk fra ko-besætninger), skummetmælk, blandinger deraf og blandinger af besætningsmælk med fløde, alle af forskellig oprindelse) med fedtindhold varierende fra 0,1 vægtprocent til 7 vægtprocent, som er konserveret 5 ved tilsætning af 0,05% kaliumdichromat og opvarmet til 40JC, analyseres i apparatet. Fedtindholdet i hver prøve måles også i henhold til Rose-Gottlieb standardmetoden ved dobbeltbestemmelse. De protein- og lactosebestemmelser, der anvendes til kryds korrektionen, måles i samme apparat, og bearbejdningen af krydskorrektionsligningen udfø-10 res i apparatets analogregneværk. Apparatet bestemmer også fedtindholdet ved at måle IR-absorptionen i triglyceridcarbonylbølgebåndet (ikke i henhold til opfindelsen) på den normale måde. Sammenligninger med de kemiske bestemmelser viser en standardafvigelse på 0,073 vægtprocent fedt for carbonylbølgebåndbestemmelsen og en standard-15 afvigelse på 0,025 vægtprocent fedt for carbon-hydrogen-binding-be-stemmelsen ifølge opfindelsen. Standardafvigelsen på carbonylbølgebåndbestemmelsen er høj på grund af variation i fedtsammensætningen, medens standardafvigelsen på carbon-hydrogen-binding-bølge-båndbestemmelsen, på trods af den høje variation i disse prøvers 20 fedtsammensætning, nærmer sig standardmetodens reproducerbarhed.

Med den gængse totrins fjederbelastede kugleventil-homogenisator i "Milko-Scan 104" (første trin ca. 120 atmosfærer, andet trin ca. 50 atmosfærer, hvilket fører til en gennemsnitlig partikelstørrelse på ca.

0,9 - 1 μιη) er det ikke muligt at se nogen signifikante variationer i 25 fedtudlæsningen, når der foretages ekstern homogenisering ved forskellige tryk i området fra 0 til 250 atmosfærer på en prøve af råmælk med et fedtindhold på ca. 5 vægtprocent.

EKSEMPEL 2 På samme instrument som beskrevet i eksempel 1 foretages der fedt-30 bestemmelser på 22 kasser med hver 48 besætningsmælkeprøver, der er leveret til forskellige hollandske mejerier, idet der anvendes både carbonylbølgebånd-bestemmelsen ved 5,7 μιη og ca rbon-hydrogen-bølgebåndbestemmelsen ved 3,478 μιη (i den nedenstående tabel for- 151393 ίο kortet til 3,5 μιη). Apparatet måler også prøvernes protein- og lac-toseindhold og udfører krydskorrektionen på samme måde som beskrevet i eksempel 1. Alle bestemmelserne udføres som dobbeltbestemmelser. Sideløbende med dette måles prøvernes fedtprocentmæng-5 der ved dobbeltbestemmelser i henhold til Gerber-standardmetoden.

Resultaterne fremgår af nedenstående tabel, der angiver standardafvigelsen fra Gerber-metoden (SD) og middelafvigelsen ( ) fra Ger-ber-metoden. Fra mejerierne er mælkeprøverne konserveret ved tilsætning af konserveringstabletter (kaliumdichromat som konserve-10 ringsmiddel formuleret med en høj mængde NaCI). Det blev opdaget, at der er en forskel med hensyn til rutinen mejerierne imellem, idet nogle af mejerierne anvender én salttablet og andre anvender to tabletter. De i nedenstående tabel angivne middelafvigelser er korrigeret for denne forskel.

151393 3 i, Ό

•S

w ho .a 8 ja a «u *rj co *a< oo t- co co ¢3 .¾ ίο id N t· o) ^ Λ. ft <\ «V «V Λ Λ c oooooo

λ <D

5^1+ + + + C β m co cd oo »-< cj £3« do - ^whooco^nSJnSw <M"rt co ocqOmOr-iOtnOioOo s! •‘»•'λ·'»«»***·' g 43 000000000090 go i i i i i i « i + + * i

” £ II η II II II II II || il II Η II

^ «I

§ c* B ^

’S

if a co co co ^ oo 3 d 2 Nt-eooieo^ jr. ^ ------

3 „ CO N CO CO r-t CO

*H J* Q + + + + + + d « c~ c- o> co cq g

Or: - t«rtlOwC*NO)riW®5N

a 2 io Of.oo>oooocnOLnoc- »-Η ------------

S OoOoOoOoOoOO

g« I i I i I i I i I i I I

W q ii ii ii ii ii it Μ ii ii n u ii Ρί W >>ν,|>,>Η>,|Ηΐ>ίΡ>>^>»ίΗ CO CO 03 *-* 03 τΗ cq cq cq ¢0 cq co QO CO CO o o o Λ Λ ft λ Λ H CO Ο Ο Ο Ο Ο Ο ΙΛ *-Η

4) CO

Λ τ-Ι <tf< CO CO Ο Ε>· 75- σ3 ο ιο ε~ co ο ti ;£ oooooo “T3 Λ -s Λ Λ λ Λ α> ο ο ο ο ο ο

pLt Ι< I I I I I I

.Η CO ΙΛ 00 «Ο ΙΟ W ΙΟ ΙΟ ΙΩ C0 ΙΛ ,-, ο ο ο ο ο ο tin ft ft ft ft ft ft w o o o o o o c- ft

IO

oo oo cq ih 03 co - cq eq «+ co co co ϋ oooooo Ό — — — — — — 0) oooooo pt| l< + + + + + + ΐ

V

^ r-ι cq co «+ in co 12 151393 inifliH»3«ioc<ico<oot- oooooooooo 0000000000 • · ®tDNNMtOt*inn(D § 4<<<iat>in<!i<ioio(o<o -*·

OOOOOOO OOO

OOOOOOOOOO " 1 I I I I I I I I I m

A

K

fcl w^cfloeoooooo« <2*5 OOOOOOOOO Q °

OOOOOOOOOO CQO

6~»-ιΐΛθθί*2<52!5 oooooooooo OOOOOOOOOO a + + + + + + + + + + §.

c- +J - « in to •W *

£ |<J

^ u Λ1 «2 <o <0 ^ r-t

tfl Λ O

« c«Qocnoi-icaeo^o<n y *

¢-1 ,-ι ,h ,-1 ,-1 «Η CQO

13 151393 Når alle de ovenstående regressionsdata for hvert bånd kombineres til en enkelt regressionsligning, fås følgende to regressionsligninger: 5,7 um: y = -0,658x + 2,806 r = -0,760 5 3,5 μη: y = -0,0076x + 0,32 r = -0,188

Det ses af de ovenfor angivne data, at middelafvigelsen fra Gerber-metoden er underkastet mindre variation, når der måles ved 3,5 μιτι, end når der måles ved 5,7 μη (standardafvigelse 0,012 i stedet for 10 0,016). Dette gør det overflødigt at genkalibrere instrumentet hver gang der gås fra det ene mejeri til det andet i prøvematerialet. Ved målingen ved 5,7 μπΓΐΐθη det ofte vist sig nødvendigt at foretage en sådan genkalibrering på grund af forskel i sammensætningen hidrørende fra variationer i de lokale betingelser. Det bemærkes også, at 15 standardafvigelsen fra Gerber-metoden ved måling ved 3,5 μηι er meget mindre end ved måling ved 5,7 μπι. Af regressionen for afvigelse i forhold til brydningsindeks vil det ses, at 3,5 μπι-metodens afhængighed af brydningsindeks er meget mindre end 5,7 μηι-meto-dens. Den meget lave korrelationskoefficient og den meget lave hæld-20 ning viser, at afvigelsen fra Gerber-metoden er praktisk taget uafhængig af brydningsindeks, hvilket er et særdeles tilfredsstillende resultat.

Det bemærkes, at de i tabellen anførte værdier omfatter variationer, der skyldes variende saltkoncentrationer hid rørende fra forskellige 25 fyldningsgrader for prøveflaskerne, og det forudses, at standardafvigelsen på 0,012% på middelafvigelserne mellem fremgangsmåden ifølge opfindelsen og Gerber-metoden vil blive endnu mindre, når afhængigheden af saltkoncentrationen minimeres ved hjælp af optiske filtre, som er specifikt tilpasset til formålet, f.eks. optiske filtre, der har 30 snævre båndbredder af størrelsesorden 35 nm.

Til bestemmelse af prøvealderens indflydelse på de målinger, der udføres i henhold til den foreliggende opfindelse, konserveres frisk leveret mælk fra 10 gårde ved hjælp af 4 forskellige konserverings-

Claims (9)

151393 midler: mercurichlorid, kaliumdichromat, natriumazid og en blanding af mercurichlorid og natriumazid. De resulterende 25 sæt på hver 40 prøver opbevares ved 7JC og 14-JC og undersøges med mellemrum i løbet af en periode på 25 dage. Der foretages de samme bestemmelser 5 på prøverne som nævnt ovenfor, og alle bestemmelserne udføres som dobbeltbestemmelser. For hver af parametrene beregnes gennemsnittet over hver af de fire grupper på 10 prøver indeholdende samme konserveringsmiddel, og middelresultaterne opføres i tidsdiagrammer. 10 Det konstateres, at Gerber-bestemmelsen ikke viser nogen særlig tendens, men på den anden side viser en væsentlig variation i resultaterne (top-top-variation ca. 0,04%). Målingen ved 5,7 ym viser mindre variation fra dag til dag, men ingen klar tendens over de 25 dage. 15 Målingerne ved 3,5 ym ifølge den foreliggende opfindelse viser en meget ringe dag-til-dag-variation og en meget lille forøgelse i tendensen af størrelsesordenen 0,02% over 25 dage. Det interessanteste resultat af dette forsøg er, at de meget få prøver, der har et meget højt indhold af frie fedtsyrer, også giver 20 anledning til en væsentlig nedgang i bestemmelsen ved 5,7 ym (ca. 0. 45%), hvilket stemmer overens med tidligere erfaringer, medens den eneste ændring ved 3,5 ym er en forøgelse på 0,04%, hvilket er i overensstemmelse med det teoretiske. Også i denne henseende udgør fremgangsmåden ifølge opfindelsen således en meget væsentlig for- 25 bedring i forhold til den kendte teknik.

1. Fremgangsmåde til kvantitativ bestemmelse af fedt i en vandig prøve, som foruden fedt indeholder mindst én anden komponent, der indeholder mættede carbon-hydrogen-bindinger, og i hvilken den 30 gennemsnitlige fedtkuglediameter er højst 2 ym, ved IR-transmissions-absorptionsteknik, 151393 kendetegnet ved, at prøvens IR-absorption bestemmes ved en bølgelængde i dobbeltbåndet omkring 3,45 ym, og der kompenseres for uønskede spektrale indflydelser fra de andre komponenter i prøven, der indeholder mættede carbon-hydrogen-bindinger.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den bølgelængde, ved hvilken IR-absorptionen bestemmes, er i området fra 3,35 til 3,51 ym.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at båndbredden af IR-lyset, der an-10 vendes til bestemmelse af IR-absorptionen er ca. 35 nm.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at det bølgelængdebånd, der anvendes til bestemmelse af IR-absorptionen, er fra 3,475 til 3,51 ym.

5. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1-4, 15 kendetegnet ved, at IR-absorptionen bestemmes ved to forskellige bølgelængder, idet den ene er dobbeltbåndet omkring 3,45 ym medens den anden er en ved siden af liggende referencebølgelængde.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 5, 20 kendetegnet ved, at referencebølgelængden er i området mellem 3,51 og 4,00 ym.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at referencebølgelængden er i området mellem 3,51 og 3,60 ym. 1

8. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1-7, kendetegnet ved, at den gennemsnitlige fedtkuglediameter i emulsionen er højst 1,2 ym. 151393

9. Fremgangsmåde ifølge krav 8, kendetegnet ved, at prøven er mælk eller af et mælkeprodukt.