DK151917B - Indretning til maaling af koeretoejshjuls stillinger - Google Patents

Description

DK 151917 B

5 Opfindelsen angår et hjulstillingsmåleapparat til måling af køretøjshjuls stillinger og af den i krav 1's indledning angivne art.

Et sådant måleapparat kendes fra US-PS 4.095.902, 10 ved hjælp af hvilket forhjulenes enkeltsporing med hensyn til den geometriske fartakse kan måles, dvs. med hensyn til vinkelhalveringen af baghjulenes totalsporing. Baghjulenes totalsporing og baghjulenes enkeltsporing kan ikke måles, mens forhjulenes total-15 sporing i givet fald beregnes ud fra enkeltmålingen, som må blive resultat af målingen af forhjulenes enkeltsporing. Ud over den kendsgerning, at ikke alle sporvidder kan bestemmes ved hjælp af dette måleapparat, har det følgende ulemper. På grund af 20 udførelsen af måleorganerne, som virker i køretøjets længderetning, er justeringen tidskrævende og besværlig. Under målingen skal måleorganerne indstilles manuelt, hvilket også er tidskrævende, og hvilket gør betjeningsfejl uundgåelige. Endelig skal målevær-25 dierne indtastes efter hinanden i det elektroniske kredsløb, da måleværdierne ikke foreligger samtidigt, således at dette nødvendiggør særlige lagerkredsløb i det elektroniske kredsløb.

30 Hvad angår måleværdiernes fuldstændighed, kendes der fra US-PS 4.126.943 et over for det ovenfor omtalte måleapparat forbedret apparat. Ved dette måleapparat er der anordnet fire elektriske/optiske organer, af hvilke to er rettet mod hinanden (på tværs af 2

DK 151917B

1 køretøjets længderetning), og hvor de to andre er rettet i køretøjets længderetning og anbragt på hjulene. Lys rettes mod reflektorer, som er anbragt på det andet hjul i samme side af køretøjet. Por at 5 bestemme alle sporingsmåleværdier for for- og baghjulene monteres lysgiverne ifølge dette måleapparat først på baghjulene, og reflektorerne på forhjulene. Efter måling af baghjulenes hjulstillingsvinkel ommonteres apparatet, således at lysgiverne fra nu af 10 ligger ved forhjulene og reflektorerne ved baghjulene. Måleværdierne, som fås ved begge målingerne, lagres i mellemtiden i et regnekredsløb, og først efter • afslutning af de to målinger fås de ønskede resultater. Denne målefremgangsmåde er dyr og tidskrævende, 15 da enkeltdelene i praksis skal monteres og justeres to gange, hvor blot en enkel justering af sådanne måledele er tidskrævende. Også det elektroniske kredsløb til bearbejdning af måleresultaterne er dyrt, især på grund af lagerkreds løbet. På grund af disse 20 ulemper har nævnte kendte måleapparater i praksis vist sig ubrugbare.

Yderligere kendes der et apparat til justering af forhjulene på et køretøj (DE-OS 29 26 337), med et 25 specielt kredsløb til justering af hjulforsætningen, eller til beregning heraf. Ved dette måleapparat anbringes der to måleorganer ved forhjulene for at bestemme disses camber og sporing. Apparatet vedrører ikke baghjulenes beliggenhed eller position i forhold 30 til symmetriaksen eller bestemmelsen af den geometriske fartakse ved baghjulenes totalsporing.

Der kendes endvidere en fremgangsmåde til geometrisk kontrol af et køretøjs chassis (CH-PS 424.288, tJS-PS

3

DK 151917B

1 3.417.479 og US-PS 3.855.709), hvor der opereres med organer, som føres fra en stiv, stationær ramme mod hjulene. Den stationære ramme danner et referencepunkt til bestemmelse af hjulstillingsvinklen. Det 5 er herved kun muligt at anvende fremgangsmåden på ét bestemt sted.

Kravene til moderne hjulstillingsmåling er sammenfattet i en artikel, "Krafthand", hæfte 18, 1978, "Achs-10 messung - Grundlegende Neuerung". Ifølge denne artikel skal et hjulstillingsmåleapparat kunne bestemme følende målestørrelser: samtlige hjuls camber, efterløb, sporingsdifferensvinkel, forhjulenes enkeltsporingsvinkel i forhold til køretøjets geometriske fartakse, 15 baghjulenes enkeltsporing i forhold til køretøjets symmetriakse, forhjulenes totalsporing og baghjulenes totalsporing. Disse målinger skal foretages ved hjælp af et hjulstillingsmåleapparat uafhængigt af stedet, hvorved forskellige sporvidder og forskellige hjul-20 stillinger ved forskellige køretøjer uden videre skal tages i betragtning, henholdsvis lades ude af betragtning ved målingen.

Fra US-PS 3.181.248 kendes et mekanisk apparat til 25 måling af forhjulenes vinkelstilling samt til konstatering af køretøjrammens deformation. For så vidt baghjulene tages med i denne måling, nemlig for at konstatere rammedeformationer, forudsættes det ved dette apparat, at baghjulene står parallelt på køre-30 tøjets midterakse. Denne forudsætning modsiger al praktisk erfaring, da hjulene ved rammedeformationer netop ikke står parallelt på køretøjets midterakse.

Ved dette kendte apparat bestemmes målinger ikke som sporingsmåleværdier, hvor målingerne står i sam-

DK 151917 B

4 1 menhæng med forhjulenes vinkelstilling i forhold til de i nulstilling (dvs. parallelt med midterlinien) liggende baghjul, men derimod kun som henvisning til en bestemt slags rammedeformation. Til konstate-5 ring af en bestemt slags rammedeformation er det nemlig tilstrækkeligt at konstatere en retningsmæssig orientering af forhjulet over for det baghjul, der befinder sig i nulstillingen. Der findes derfor heller intet egentligt vinkelmåleorgan ved baghjulene men 10 kun en nulindikator, der henfører forhjulets orientering til en nulstilling af baghjulene. På grund af dette, er dette kendte apparat derfor uegnet i praksis, især for køretøjer uden stive akser. Fagmanden får ved dette kendte apparat derfor ingen opmuntring 15 til at løse problemerne forbundet med den moderne hjulstillingsmåling.

På baggrund af den indledningsvis omtalte kendte teknik, er det derfor formålet med nærværende opfin-20 delse at angive et praktisk, dvs. betjeningsvenligt hjulstillingsmåleapparat, som kan anvendes uafhængigt af sted, med hvilket apparat de ønskede sporingsmåleværdier, dvs. forhjulenes totalsporing, baghjulenes totalsporing, forhjulenes enkeltsporing i forhold 25 til symmetriaksen og baghjulenes enkeltsporing i forhold til den geometriske fartakse kan måles, og hvormed også køretøjer med forskellige sporvidder og forskellige hjulstillinger uden videre kan måles.

30 Denne opgave løses ifølge opfindelsen for et hjulstil-lingsmåleåpparat ifølge krav l's indledning ved at udforme apparatet som nærmere angivet i krav 1' s kendetegnende del. Hjulstillingsmåleapparatet ifølge opfindelsen er særdeles let at betjene. Til gennemfø- 5

DK 151917B

1 relse af sporingsmålingerne anbringes måleorganerne blot på køretøjets hjul, og køretøjets styretøj anbringes i neutral stilling. Herefter sættes måleværdierne for de enkelte vinkelmåleorganer i forbindelse 5 med hinanden til bestemmelse af sporingsmåleværdierne, og udgangene på det hertil anordnede regnekredsløb viser umiddelbart de ønskede måleværdier. Måleapparatet monteres og justeres kun én gang, og styretøjet indstilles kun én gang. Herefter er det ikke nødven-10 digt med indgreb i måleapparatet eller køretøjets styretøj for at få sporingsmåleværdierne. Påvirkninger fra sporviddedifferensen og forskellige hjulstillinger elimineres automatisk i måleapparatet, og også køretøjer med større sporviddedifferens mellem forhjulenes 15 sporvidde og baghjulenes sporvidde, især ved mindre sporvidde ved baghjulene, kan uden videre måles.

Opfindelsen ifølge krav 2 eller 3 udformes hensigtsmæssigt med et simplere regnekredsløb. Udformningen 20 af opfindelsen ifølge krav 8 har den fordel, at anbringelse og justering af måleapparatet lettes væsentligt, da vinkelgiverne er lette at håndtere. Desuden er vinkelgiverne væsentligt billigere end f.eks. elektrisk/optiske organer og reflektorer. Yderligere 25 hensigtsmæssige udformninger for opfindelsen angives i de øvrige underkrav.

Vinkelmåleorganerne kan f.eks. udgøres af optiske eller elektriske vinkelmåleorganer. Ved en foretrukken 30 udførelsesform for opfindelsen anvendes elektriske vinkelmåleorganer, såkaldte vinkelgivere, da disse vinkelgivere er enkelt og robust opbygget og er i stand til direkte at levere de udgangssignaler, som kræves af det elektriske kredsløb.

DK 151917 B

6 1 Måleapparatet ifølge opfindelsen er baseret på, at kendskabet til den relative vinkelstilling mellem de enkelte hjul er tilstrækkeligt som grundlag til beregning af sporingsværdierne. Af denne grund er 5 måleapparatet ifølge opfindelsen uafhængig af på hvilket sted, den er anbragt, dvs. at der kræves ingen ydre, faststående henføringspunkter. Camber, efterløb og sporingsforskelsvinkel er på forhånd uafhængige af ydre referencepunkter, hvorfor disse 10 målinger kan foretages på i og for sig kendt måde, og af samme årsag skal disse målinger ikke omtales nærmere under beskrivelsen af måleapparatet ifølge opfindelsen.

15 Sporviddeforskellen og forskelle i hjulafstanden indgår ikke i målingen, da disses indflydelse elimineres ved en anordning og polretning af vinkelgiverne, som skal beskrives i det følgende.

20 Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til de på tegningen viste udførelseseksempler på et hjulstillingsmåleapparat ifølge opfindelsen og dele deraf, idet 25 fig. 1-4 skematisk viser et motorkøretøj set fra oven til belysning af begreberne "symmetriakse”, "geometrisk fartakse", "hjulforsætningsvinkel" og "afvigelse mellem den geometriske fartakse og symme- 30 triaksen", fig. 5 skematisk og set fra oven viser hjulene på et motorkøretøjs foraksel og bagaksel, med apparatet ifølge opfindelsen monteret,

DK 151917B

7 fig. 6 er et skematisk blokdiagram af kredsløbet til bestemmelse af sporingsværdierne, og 5 fig. 7 er et skematisk blokdiagram af det elektriske kredsløb til bestemmelse af de ønskede sporingsværdier.

10 Først skal der under henvisning til fig. 1-4 gives nærmere forklaring af begreberne "symmetriakse", "geometrisk fart-akse", "hjulforsætningsvinkel" og "afvigelse mellem den geometriske fart-akse og symmetriaksen" .

15

Med symmetriakse forstås, som vist i fig. 1, en linie A, som forløber gennem midtpunktet på forbindelseslinien mellem aksecentrene for forhjulene 7 og 8 og midtpunktet på forbindelseslinien mellem aksecentrene 20 for baghjulene 9 og 10. Den geometriske fart-akse (fig. 2) er, som fig. 2 viser, en linie B, der udgør vinkelhalveringslinien i fartretningen for den vinkel, der er dannet ud fra baghjulene 9 og 10s stilling.

Hjulforsætningsvinklen mellem forhjulene og den geome-25 triske fart-akse udgøres af vinkelafvigelsen fra 90° mellem forbindelseslinien mellem forhjulenes aksecentre og den geometriske fart-akse, og er i fig. 3 vist som hjulforsætningsvinklen. I fig. 4 er der endelig vist en vinkel, som angiver afvigelsen mellem den 30 geometriske fart-akse (linien B) og symmetriaksen (linien A).

Fig. 5 viser som vinkelmåleorganer seks vinkelgivere 1-6, som er monteret på motorkøretøjets forhjul 7, 8

DK 151917B

1 8 og dets baghjul 9, 10. Figuren viser endvidere for akslen 11 og bagakslen 12, selv om opfindelsen også kan anvendes på køretøjer uden stive aksler. Hver af vinkelgiverne 3, 4, 5 og 6 er monteret på de tilhør-5 ende hjul ved hjælp af fast spændingsorganer 13, 14, 15 henholdsvis 16. Sådanne fastspændingsorganer kendes, ' jfr. f.eks. US-patentskrift nr. 4.126.943. Fastspændingsorganerne 13 til 16 holder vinkelgiverne 3 til 6 på de tilhørende hjuls omdrejningsakser. Vinkelgiver-10 ne 1 og 2 er monteret på bærearme 17 henholdsvis 18, som er monteret parallelt med fartretningen for det tilhørende forhjul og rager frem foran forhjulene, således som det er kendt, f.eks. fra tysk offentliggørelsesskrift nr. 2.935.899.

15

Vinkelgiverne 1 og 2 er indbyrdes forbundet ved hjælp af et elastisk trækorgan 19, så at de påvirker hinanden indbyrdes og i modsatte retninger. Med andre ord: ved en lille drejning af forhjulene fra midterstilling-20 en imod venstre vil vinkelgiveren 1 angive en vinkelændring med negativt fortegn, mens vinkelgiveren 2 vil angive den samme vinkelændring med positivt fortegn .

25 Vinkelgiverne 3 og 5 er indbyrdes forbundet ved hjælp af et trækorgan 20. Vinkelgiverne 3 og 5 vender imod hinanden, og påvirker hinanden direkte i indbyrdes modsatte retninger med andre ord angiver vinkelgiveren 5 ved en forsætning udad en vinkelændring med negativt 30 fortegn, som af vinkelgiveren 3 angives i den samme størrelse med positivt fortegn. Tilsvarende gælder for vinkelgiverne 4 og 6, som er indbyrdes forbundet ved hjælp af et trækorgan 21.

I det viste udførelseseksempel udgøres vinkelgiverne 9

DK 151917B

1 1 til 6 af elektromagnetiske vinkelgivere af kendt opbygning. Hver af dem er med sin grundplade forbundet med den pågældende bærearm eller det pågældende fastspændingsorgan, mens deres trækarme, hvis vinkelstil-5 ling i forhold til grundpladen bliver målt, er forbundet med trækarmen på den overfor beliggende vinkelgiver på den ovenfor beskrevne måde. Disse vinkelgivere afgiver som udgangssignal et "nul”, når trækarmen står i midterstillingen, og afgiver et positivt hen-10 holdsvis et negativt signal, når trækarmen bevæges ud fra midterstillingen i den ene eller den anden retning. Polariteten af vinkelgiverne 1 til 6 er således valgt, at når trækarmen svinges i den modsatte retning, angives en differensvinkel med negativt for-15 tegn. Selvsagt er det også muligt at vende polariteten af samtlige vinkelgivere.

I det viste udførelseseksempel er der vist elektromagnetiske vinkelgivere, hvis måling er baseret på, at 20 en magnetkerne, der er forbundet med den nævnte trækarm, "dykker ind" i feltet for spoler, der er anbragt på den nævnte grundplade. Der kan også anvendes andre vinkelgivere, f.eks. sådanne som omfatter et drejepotentiometer, således som de forhandles af firmaet 25 Siemens AG, f.eks. i form af feltplade-potentiometer type FP 310L100. Herved er det fordelagtigt, at vinkelgiverens måleværdier kan forarbejdes i form af elektriske signaler.

30 Når sporingsmålingerne skal udføres, anbringes de ovenfor beskrevne vinkelgivere på køretøjets hjul, og køretøjets styretøj anbringes i nulstillingen (også kaldet midterstillingen). Derpå sættes de enkelte vinkelgiveres måleværdier i relation til hinanden

DK 151917 B

10 1 med henblik på bestemmelse af sporingsværdierne, således som det skal forklares i det følgende.

I den følgende beskrivelse anvendes følgende defini-5 tioner. Et baghjuls nulstilling, hvori et baghjuls enkelt-sporingsvinkel er lig med nul, er den stilling, hvori hjulaksen står vinkelret på symmetriaksen. Et forhjuls nulstilling, hvori et forhjuls enkelt-sporingsvinkel er lig med nul, er den stilling, hvori 10 hjulaksen står vinkelret på den geometriske fartakse. For hvert enkelt hjuls vedkommende betyder en positiv enkelt-sporingsvinkel, at hjulets forreste del (set i køretøjets fartretning) er rettet imod køretøjets inderside i forhold til nulstillingen (der 15 er defineret ovenfor), mens en negativ enkelt-sporingsvinkel betyder, at hjulets forside er rettet imod køretøjets ydersider i forhold til nulstillingen.

I fig. 2 er f.eks. begge enkelt-sporingsvinklerne for baghjulene 9 og 10 positive vinkler. En positiv 20 total-sporingsvinkel for forhjulene eller baghjulene betyder, at summen af forhjulenes henholdsvis baghjulenes to eneklt-sporingsvinkler udgør en positiv vinkelværdi, mens en negativ total-sporingsvinkel for forhjulene eller baghjulene betyder, at summen af forhjul-25 enes henholdsvis baghjulenes enkelt-sporingsvinkler giver en negativ vinkelværdi. For at give et eksempel til belysning af forhjulenes total-sporingsvinkel, antages det, at det venstre forhjul (hjulet 7 i fig.

1) har en negativ enkelt-sporingsvinkel på 2° (det 30 peger udad, og at det højre forhjul (hjulet 8 i fig.

1) har en positiv enkelt-sporingsvinkel på 1°. I dette tilfælde er total-sporingsvinklen for forhjulene lig med -1°. Endelig betyder en positiv hjulforsætningsvin-kel for forhjulene, at det højre forhjul ligger foran

DK 151917 B

11 1 det venstre og omvendt. Fig. 3 viser en negativ hjul-forsætningsvinkel for forhjulene i forhold til den geometriske fart-akse. Dette passer, fordi den venstre køretøjsside er taget som udgangsbasis for disse må-5 linger.

Fig. 6 viser skematisk vinkelgiverne 1 til 6 såvel som de tilhørende forstærkere for målesignalerne i form af en forstærkerblok 30, idet udgangene I til 10 VI repræsenterer de forstærkede udgangssignaler fra vinkelgiverne 1 til 6. Udgangssignalerne I og II fra vinkelgiverne 1 og 2 videregives til en additionskreds 32, som adderer disse værdier og som udgangssignal afgiver et signal svarende til forhjulenes total-15 sporing. Ved den valgte opstilling af vinkelgiverne 1 og 2 elimineres en eventuel forsætning af forhjulene i fartretningen, der ligger inden for de af automobilfabrikanterne angivne grænser (maksimalt 50 mm) ved afledningen af forhjulenes total-sporingsvinkel, da 20 en eventuelt forsat beliggenhed af forhjulene medfører lige store, men modsat rettede vinkelændringer i vinkelgiverne 1,' 2, så at disse værdier ved addition af vinkelgiverne 1 og 2s udgangssignaler ophæver hinanden.

25

Til bestemmelse af baghjulenes total-sporingsvinkel omfatter udstyret en yderligere additionskreds 34, hvori udgangssignalerne fra samtlige vinkelgivere 1 til 6 opsummeres. Udgangssignalet fra additionskred-30 sen 34 er et mål for baghjulenes total-sporingsvinkel. Dette resultat opnås ved hjælp af den indretning og polretning af vinkelgiverne, der er vist i fig. 5.

Ved f.eks. en positiv forhjulssporing afgiver vinkelgi-

DK 151917 B

12 1 verne 1 og 2 positive udgangssignaler. Imidlertid bevirker den samme positive forhjulssporing, at udgangssignalerne fra vinkelgiverne 3 og 4 angiver de samme vinkelsandringer, men med negative fortegn, så 5 at når udgangssignalerne fra vinkelgiverne 1 til 4 opsummeres, elimineres forhjulssporingens indflydelse. Udgangssignalerne fra vinkelgiverne 3 og 4 påvirkes endvidere af sporviddeforskellen. Sporviddeforskellen indgår imidlertid med den samme størrelse og modsat 10 fortegn hos vinkelgiverne 5 og 6, så at sporviddeforskellens indflydelse elimineres. Opsummeringen af udgangssignalerne fra vinkelgiverne 1 til 6 fører derfor til værdien for baghjulenes total-sporingsvinkel. På tilsvarende måde elimineres påvirkningen fra 15 forskellige hjulafstande, d.v.s. forskellige afstande fra forakslen til bagakslen. Ved forskelle i hjulafstand sker der kun ændringer i de derved forårsagede vinkelændringers absolutte værdier, men vinkelændringerne ophæver hinanden indbyrdes på samme måde som 20 ved sporviddeforskellen.

Til bestemmelse af enkelt-sporingsvinklen for hjulet foran til venstre i forhold til den geometriske fartakse er det i fig. 6 viste kredsløb opbygget på følgen-25 de måde. Efter additionskredsen 34 er der forbundet en divisionskreds 36, som halverer det til baghjulenes totalsporingsvinkel svarende signal og afgiver udgangssignalet til en yderligere additionskreds 38. Additionskredsen 38 har to yderligere indgange, hvoraf 30 den ene tilføres den af en inverter 40 inverterede udgangsværdi fra den tredje vinkelgiver, og hvoraf den anden indgang tilføres den af en inverter 42 inverterede udgangsværdi fra vinkelgiveren 5. Resultatet af additionen i additionskredsen 38 er et signal.

DK 151917 B

13 1 der svarer til enkeltsporingsvinklen for det hjul, som befinder sig foran til venstre på køretøjet. På tilsvarende måde sker bestemmelsen af enkeltsporingsvinklen for hjulet foran til højre. Til dette formål 5 omfatter udstyret endnu en additionskreds 44, hvis indgange er forbundet som følger. Den første indgang er forbundet med udgangen på divisionskredsen 36. Den anden indgang på additionskredsen 44 er forbundet med en inverter 46, på hvis indgang udgangssignalet 10 fra vinkelgiveren 4 optræder, mens den sidste indgang er forbundet med en inverter 48, på hvis indgang udgangssignalet fra vinkelgiveren 6 optræder. Således optræder på indgangene til additionskredsen 44 derfor værdierne for halvdelen af baghjulenes totalsporings-15 vinkel og de inverterede værdier fra vinkelgiverne 4 og 6. Udgangssignalet fra additionskredsen 44 svarer til enkeltsporingsvinklen for hjulet foran til højre.

Ved bestemmelsen af enkeltsporingsvinklen for det 20 venstre henholdsvis højre forhjul i forhold til den geometriske fart-akse indgår den indbyrdes hjulafstand på køretøjets ene side samt total-sporingsvinklen for baghjulene. Den indbyrdes afstand mellem hjulene på den ene side af køretøjet går for venstre sides 25 vedkommende af udgangssignalerne fra vinkelgiverne 3 og 5 og for højre sides vedkommende af udgangssignalerne fra vinkelgiverne 4 og 6. Sporviddeforskellen elimineres ved anordningen af vinkelgiverne, således som det er forklaret ovenfor. Når f.eks. det venstre 30 forhjul udviser en positiv sporingsvinkel, afgiver vinkelgiveren 3 et negativt udgangssignal, mens vinkelgiveren 5 afgiver et positivt udgangssignal, når det venstre baghjul 9 udviser en positiv sporingsvinkel. Dersom de to udgangssignaler fra vinkelgiverne 3 og 14

DK 151917B

1 5 adderes, og resultatet inverteres (d.v.s. multiplice res med -1), så fremkommer sporingsforskellen mellem for- og baghjul, idet en positiv værdi viser, at forhjulet udviser en større positiv sporingsvinkel end 5 baghjulet. Når der til denne sporingsforskel adderes | halvdelen af baghjulenes totalsporingsvinkel, fremkommer enkeltsporingsvinklen for det pågældende forhjul i forhold til den geometriske fart-akse, idet den geometriske fart-akse er defineret som vinkelhalve-10 ringslinien for baghjulenes totalsporingsvinkel.

Kredsløbet til bestemmelse af enkeltsporingsvinklen for det venstre baghjul i forhold til køretøjets symmetriakse omfatter en additionskreds 50, som opsummerer 15 udgangsværdierne fra vinkelgiverne 1 til 4, og til hvis udgang er sluttet en divisionskreds 52, som halverer resultatet af additionen i additionskredsen 50.

Udgangen på divisionskredsen 52 er forbundet med en yderligere additionskreds 54, hvis anden indgang er 20 forbundet med vinkelgiveren 5.

Udgangssignalet fra additionskredsen 54 svarer til enkeltsporingsvinklen for hjulet bagtil til venstre. Kredsløbet til bestemmelsen af enkeltsporingsvinklen 25 for det højre baghjul i forhold til køretøjets symmetriakse udviser en yderligere additionskreds 56, hvis ene indgang er forbundet med udgangen på divisions-kredsen 52, og hvis anden indgang er forbundet med vinkelgiveren 6, og hvis udgang afgiver en værdi svar-30 ende til enkeltsporingsvinklen for hjulet 10 bagtil til højre.

Som forklaret ovenfor, er summen af udgangssignalerne fra vinkelgiverne 1 og 2 totalsporingsvinklen for

DK 151917B

ιί 1 forhjulene. Ved vinkelgiverne 3 og 4 indgår forhjulenes sporingsvinkler med den samme størrelse, men med omvendt fortegn som ved vinkelgiverne 1 og 2. I udgangene på vinkelgiverne 3 og 4 indgår endnu værdierne for 5 hjulenes forsatte beliggenhed på grund af sporviddeforskellen. Da der ved addition af udgangsværdierne fra vinkelgiverne 1 til 4 sker en gensidig eliminering af de af forhjulenes sporingsvinkler forårsagede delværdier, er det ved additionen kun størrelse af hjul-10 forsætningsvinklen på grund af sporviddeforskellen, der bliver til overs. Ved division med to fordeles forsætningsvinklens størrelse med en halvdel til hver side, så at der opnås en henføring til symmetriaksen.

Da værdien af forsætningsvinklen på grund af sporvidde-15 forskellen er indeholdt i udgangsværdierne fra vinkelgiverne 5 og 6 i den samme størrelse som i vinkelgiverne 3 og 4, men med modsat fortegn, fremkommer ved addition af udgangsværdien fra vinkelgiveren 5 til udgangsværdien fra divisionskredsen 52 enkeltsporings-20 vinklen for det venstre baghjul 9, og ved addition af udgangsværdien fra vinkelgiveren 6 til udgangsværdien fra divisionskredsen 52 enkeltsporingsvinklen for det højre baghjul 10.

25 Af ovenstående beskrivelse fremgår bestemmelsen af følgende sporingsværdier: forhjulenes totalsporingsvinkel, baghjulenes totalsporingsvinkel, forhjulenes enkeltsporingsvinkler med hensyn på den geometriske fart-akse, samt baghjulenes enkeltsporingsvinkler 30 med hensyn på symmetriaksen. De øvrige størrelser ved hjulstillingsmålingerne, nemlig camber, efterløb, sporingsforskelsvinkel og excentricitet, kan bestemmes på i og for sig kendt måde, hvorfor de ikke behøver at beskrives her.

16

DK 151917B

1 Fig. 7 viser vinkelgiverne 1 til 6 såvel som de tilhør- j ende forstærkere for målesignalerne skematisk som i en blok 130, idet henvisningstegnene I til IV repræsen- j terer de forstærkede udgangssignaler fra vinkelgiverne 5 1 til 6. Udgangssignalerne I og III fra vinkelgiverne 1 og 3 afgives direkte, og udgangssignalerne II og IV fra vinkelgiverne 2 og 4 afgives gennem hver sin inverter 138 henholdsvis 136 til en additionskreds 134, som adderer disse værdier og afgiver sit udgangs-10 signal til en divisionskreds 135, som halverer dette udgangssignal. På denne måde fremkommer hjulforsæt-ningsvinklen i forhold til symmetriaksen direkte på udgangen 140. Yderligere er der efter vinkelgiveren 5 forbundet en additionskreds 131, som adderer udgangs-15 signalet V fra vinkelgiveren 5 til det af en inverter 132 inverterede udgangssignal VI fra vinkelgiveren 6. Udgangssignalet fra additionskredsen 131 indføres i en divisionskreds 133, som halverer dette udgangssignal. På denne måde fremkommer køretøjets geometriske 20 fart-akse på en udgangstilslutning 141. Ved sammenknytning af udgangssignalerne fra divisionskredsen 135 og fra divisionskredsen 133 fremkommer endelig hjulfor-sætningsvinklen med hensyn på den geometriske fartakse på en udgangstiIslutning 142.

25

De måleværdier, der er fremkommet gennem det beskrevne udstyr, kan angives eller vises efter hinanden eller samtidigt, analogt eller digitalt, på et dertil indrettet tableau. Opfindelsen er ikke begrænset til anvend-30 elsen af elektriske vinkelgivere af den ovenfor beskrevne art. I en udformning af apparatet ifølge opfindelsen med optiske vinkelmåleorganer er det f.eks. muligt at anvende de sædvanlige projektører. Til dette formål kan projektørerne være drejeligt monteret på 17

DK 151917 B

1 grundplader, idet de til udregningerne fornødne elektriske signaler frembringes på følgende måde. Projektørerne monteres på grundplader, og projektørens vinkelændring på grundpladen, når projektørstrålen rettes 5 imod den overfor liggende projektørs nulpunkt, omdannes til et elektrisk signal.

10 15 20 25 30

Claims (8)

1. Hjulstillingsmåleapparat til udmåling af vinkelstillinger for køretøjshjul, hvilket apparat omfatter: 5 a) et første og et andet vinkelmåleorgan (1, 2), der er anbragt for enden af bærearme (17, 18), der er fastgjort til forhjulene (7, 8), og som i fartretningen rager frem foran disse, således 10 at vinklen mellem forhjulenes (7, 8) vinkelstil linger og forbindelseslinien mellem det første og det andet vinkelmåleorgan (1, 2) kan måles, b) et tredje og et fjerde vinkelmåleorgan (3, 4), 15 der er fastgjort til forhjulenes (6, 7) rotations akser, og ved hjælp af hvilke differensvinklen mellem forhjulenes vinkelstilling og baghjulenes vinkelstilling kan måles ved brug af måleorganer på baghjulene, 20 c) organer til omsætning af målingerne til elektriske signaler, og c) et r egnekreds løb, der er indrettet til at optage 25 de elektriske signaler, kendetegnet ved, at e) der på baghjulenes (9, 10) rotationsakser som 30 femte og sjette vinkelmåleorgan (5, 6) er anbragt vinkelmåleorganer af samme art som på forhjulene (7, 8), f) at det tredje og det femte vinkelmåleorgan (3, DK 151917B 1 5) samt det fjerde og sjette vinkelmåleorgan (4, 6. er fastgjort til de tilhørende hjul og er koblet mekanisk eller optisk til hverandre på en sådan måde, at 5 g) det tredje og det fjerde vinke lmåleorgan (3, 4) måler vinklen mellem forhjulene og forbindelseslinien mellem det tredje vinkelmåleorgan (3) og det femte vinkelmåleorgan (5) hhv. det fjerde 10 vinkelmåleorgan (4) og det sjette vinkelmåleorgan (6), og at h) det femte og det sjette vinkelmåleorgan (5, 6) måler vinklen mellem baghjulene og forbindelsesli- 15 nien mellem det femte og det tredje vinkelmåleorgan (3), henholdsvis mellem det sjette og det fjerde vinkelmåleorgan, og at i) regnekredsløbet udover forhjulenes enkeltsporing 20 med hensyn til den geometriske fartakse også er indrettet til at bestemme forhjulenes (7, 8) totalsporing, baghjulenes (9, 10) totalsporing og baghjulenes (9, 10) enkeltsporing i forhold til køretøjets symmetriakse på baggrund af udgangssignaler-25 ne fra vinkelmåleorganerne (1-6).

1 PATENTKRAV

2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det tredje vinkelmåleorgan (3) og det femte vinkelmåleorgan (5) såvel som det fjerde vinkelmåleor-30 gan (4) og det sjette vinkelmåleorgan (6) er således polrettede, at de ved en forskellig sporvidde mellem forhjulene (7, 8) og baghjulene (9, 10) bidrager med samme vinkeldifferens på grund af sporviddeforskellen, men med modsatte fortegn. DK 151917B

3. Apparat ifølge krav 1 eller 2, kendeteg net ved, at vinkelmåleorganerne på hjulene på én side af køretøjet og vinkelmåleorganerne på bærearmene (17, 18) er vendt mod hinanden og er således polrette-5 de, at der fra samtlige vinkelmåleorganer (1-6) ved en svingning Udad i forhold til køretøjet vil blive angivet differensvinkler med det samme positive eller negative fortegn, og ved en modsatrettet svingning vil blive angivet differensvinkler med det modsatte 10 fortegn.

4. Apparat ifølge krav 1 - 3, kendetegnet ved, at regnekredsløbet (fig. 6) til bestemmelse af forhjulenes (7, 8) totalsporingsvinkel omfatter 15 en additionskreds (32), der er forbundet til udgangene på det første og det andet vinkelmåleorgan (1, 2).

5. Apparat ifølge krav 1 - 3, kendetegnet ved, at regnekredsløbet (fig. 6) til bestemmelse 20 af baghjulenes (9, 10) totale sporingsvinkel omfatter en additionskreds (34), der er forbundet til udgangene fra de seks vinkelmåleorganer (1-6).

6. Apparat ifølge krav 1 -3, kendetegnet 25 ved, at regnekredsløbet (fig. 6) til bestemmelse af det venstre hhv. det højre forhjuls (7, 8) enkeltsporingsvinkel i forhold til den geometriske fartakse omfatter en til de seks vinkelmåleorganers (1-6) udgange forbundet første additionskreds (34), en 30 til den første additionskreds (34) udgange forbundet divisionskreds (36), hvori additionsresultatet halve- i res og en yderligere additionskreds (38, 44), der er koblet efter divisionskredsen (36), og som ved to yderligere indgange er forbundet med vinkelmåleor- DK 151917 B 1 ganerne (5, 6) ved den venstre hhv. højre side af køretøjet gennem invertere (40, 42, 46, 48).

7. Apparat ifølge krav 1 - 3, kendetegnet 5 ved, at regnekredsløbet (fig. 6) til bestemmelse af det venstre hhv. højre baghjuls (9, 10) enkeltsporingsvinkel i forhold til køretøjets symmetriakse omfatter en med de første fire vinkelmåleorganers (1-4) udgange forbundet første additionskreds (50), 10 en med den første additionskreds (50) udgang forbundet divisionskreds (52), hvori additionsresultatet halveres og en yderligere additionskreds (54, 56), som ved en anden indgang er forbundet med vinkelmåleorga-net (5, 6) ved det venstre hhv. det højre baghjul 15 (9, 10).

8. Apparat ifølge et eller flere af kravene 1 - 7, kendetegnet ved, at vinkelmåleorganerne (1-6) er elektriske vinkelgivere, der kan tilsluttes 20 direkte til regnekredsløbet, hvorved den første vinkelgiver (1) er forbundet med den anden vinkelgiver (2), den tredje vinkelgiver (3) er forbundet med den femte vinkelgiver (5), og den fjerde vinkelgiver (4) er forbundet med den sjette vinkelgiver (6) med 25 elastiske trækelementer (19, 20, 21). 30