DK151993B - Fremgangsmaade til genvinding af bly fra brugte blyakkumulatorer - Google Patents

Description

DK 151993 B

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til genvinding af bly fra de positive elektroder, de negative elektroder og de elektriske forbindelser i brugte blyakkumulatorer eller -batterier.

Sådanne akkumulatorers levetid fastlægges af opsamlingen af krystalliseret blysulfat, såkaldt hårdt sulfat, på elektrodernes overflade. Til forskel fra det fint dispergerede sulfat, der er det af normal akkummulatoraf-ladning resulterende produkt, modstår sådanne krystaller en anodisk genoxidation til dioxid under genopladningen. Da blysulfat er elektrisk isolerende, reduceres akkumulatorens kapacitet proportionalt med det med krystaller belagte elektrodeareal. Da omfanget af elektrokemisk udnyttelse af bly i akkumulatorer ligger på 25-50% indeholder de fleste af de akkumulatorer, som

Pfi snm Kr'TiO’t-o Kl v.csn 1 -f at Ή1 χττΊ Ί ηγι ri nr> t-i 1 19^ α-η+'-ιτηη'η hin ΰΐ 1 or

2 DK 151993B

calciumlegeringer og metallisk bly.

Opfindelsen beror på den konstatering at antimon, tin, calcium og titan efterlades i form af anodisk slam i de behandlede akkumulatorkar, specielt når der.anvendes en udvendig fødekilde og når der anvendes udvendige elektroder til genvinding af bly og blyunderoxid. Det har desuden vist sig, at genvindingen af anodisk slam indeholdende gittermetaller og gitterlegeringer er særlig effektiv, hvis den elektrolyt, der anvendes til opløsning, indeholder sulfaminsyre og hvis genvindingen af bly finder sted ved en temperatur nær stuetemparaturen.

Den konventionelle metode til genvinding af bly fra brugte akkumulatorer går ud på at knuse, skære og sortere elementerne, men herved går en væsentlig mængde bly tabt. Desuden dannes der ved disse operationer store mængder af knuste akkumulatorkar som er vanskelige at bortskaffe. Derfor har man hidtil genvundet metallerne ved en pyrometallurgisk behandling, som fører til voldsom røgdannelse ved forbrænding af stumper af kar og separator, der hænger ved blydelene. Den største ulempe ligger dog i dannelsen af svovldioxid på grund af dekomponering af blysulfat.

For tiden giver kravene med hensyn til luftforurening, oliepriserne og udgifterne til knusning og sortering af akkumulatoraffald ikke Økonomisk mulighed for at genvinde bly ved pyrometallurgiske metoder.

Dertil kommer, at bedre akkumulatorkonstruktioner gør det vanskeligere at genvinde bly fra brugte akkumulatorer, som har tyndere elektroder i større antal i for at forøge akkumulatorens effektivitet, og mere indviklede karudformninger således at der er vanskeligere at knuse sådanne akkumulatorkar. Sådanne akkumulatorer har gitre af metal såsom titan for at formindske vægten, og der kræves en separat proces til genvinding af sådanne kostbare metaller.

Opfindelsen tager sigte på genvinding af rent bly fra brugte akkumulatorer. Den tager endvidere sigte på at genvinde bly fra brugte akkumulatorer med et minimum af arbejde til demontering af karret. Den tager endvidere sigte på genvinding af bly fra brugte akkumulatorer uden afgivelse af S02· Den tager endvidere sigte på udskillelse af bly fra gitre, der indeholder andre metallegeringer.

Opfindelsen beror på den erkendelse, at metaller kan genvindes fra brugte blyakkumulatorer uden behov for sønderdeling af karret, som derfor kan genbruges, hvorved man sparer udgifter og undgår de vanskeligheder, der ligger i at skulle bort- j skaffe karret, og er ejendommeligt ved det i den kendetegnende del af krav 1 angivne.

Den relativt lave pris for produkter, opnået ved behandling af brugte blyakkumulatorer, - bly er for tiden det grundmateriale, der har den laveste pris - skal ses i relation til behovet for at undgå luft- og vandforurening.

Da bly-syre-akkumulatorerne er meget effektive elektrokemiske systemer, er de mest velegnede metoder til genvinding af bly de metoder, der udnytter disse akkumulatorers elektrokemiske egenskaber: 3

DK 151993 B

- det elektrokemiske ækvivalent af bly er blandt de højeste af alle metaller, - akkumulatorerne er gennemtrængelige overfor elektrolytcirkulation, - beholderne er korrosionsbestandige og ugiftige, - de elektriske forbindelser er allerede til stede.

En optimal metode kræver en elektrolyt af enkel beskaffenhed og som er billig at tilberede og opbevare og som ikke er toksisk og nemt kan bortskaffes. Endvidere kan flade katoder eller en meget fin dendritaflejring omdannes til aktivt materiale.

Elektrolytcirkulationen inden i og uden for den brugte akkumulatorcelle er et kritisk punkt i processen. Denne cirkulation kan etableres på forskellige mader f.eks, tovejscirkulation gennem eksisterende åbninger i akkumulatoren og fri eller tvungen cirkulation gennem akkumulatoren efter at bunden og/eller sidevæggene af akkumulatorkarret er blevet fjernet.

Opfindelsen tager sigte på at udnytte akkumulatorernes elektrokemiske egenskaber for at udvirke elektrodernes opløsning.

I en akkumulator af konventionel opbygning er hver gruppe af positive elektroder i en celle eléktrisk forbundet (elektronledning) med gruppen af negative elektroder i den næste celle. Til spændingsopbygning har cellerne normalt separate elektrolytrum,og derfor er der ingen elektrisk forbindelse (ionledning) gennem elektrolytten mellem de to grupper af elektroder. I en elektrokemisk akkumulator er der imidlertid ingen elektronledning mellem de positive og de negative elektroder i cellen.

Når den samme elektrolyt på én gang er i kontakt med alle elektroderne i akkumulatoren, dvs. når der ingen adskillelse er mellem naboceller, danner akkumulatoren et elektrokemisk system bestående af en række af elektronisk forbundne positive og negative par af elektroder, der er neddyppet i den samme elektrolyt.

For bly-syre-akkumulatorer bevirker dette, at de negative elektroder (Pb) har naturlig tendens til at opløses anodisk (oxydation) og frigive blyioner i opløsningen og elektroner, der vandrer til de positive elektroder (PbO ) og bidrager til at reducere Pb til Pb , som reagerer med elektrolytten og opløses.

Opfindelsen tager også sigte på at accelerere opløsningshastigheden.

Med henblik herpå kan den anodiske, elektriske forbindelse med fødekilden være tilsluttet både den positive og den negative pol og samtlige elektriske forbindelser mellem cellerne i akkumulatoren. Det har imidlertid vist sig at man kan nøjes med at slutte denne positive elektriske forbindelse med fødekilden til akkumulatorens negative pol. Da en gruppe af negative elektroder er forbundet med den negative pol vil alle de øvrige elektrodegrupper reagere i serie ud til den sidste positive gruppe af elektroder, der er forbundet med akkumulatorens positive pol, som består af metallisk bly og med den sidste gruppe af positive elektroder danner det 4

DK 151993B

Af det foregående fremgår det, at der opløses en større mængde bly end den mængde, der kan genvindes ved -katodisk aflejring. Der sker en gradvis akkumulering af bly i elektrolytten indtil mætning og derefter bundfældning, hvis ikke der indsættes hjælpeanoder i systemet. Disse hjælpeanoder, der kan bestå af vilkårligt eiektronledenda, i elektrolytten ikke-ορ løseligt materiale, bidrager til de anodiske reaktioner og giver yderligere elektroner til katoderne således, at bly udover den optimale koncentration kan udvindes fra elektrolytten.

Afhængigt af elektrolyttens komposition og af tilsatsmaterialer opnås bly på katoderne i forskellige former, f.eks. som tynde plader eller som en fin dentritaflejring, som nemt kan omdannes til blypulver til fremstilling af akkumulatorelektroder. Med hensyn til den direkte frembringelse af blysuboxid (H^O) på anoderne til brug ved fremstilling af akkumulatorelektroder skal det bemærkes, at opfindelsen giver mulighed for at undgå at skulle tilvejebringe den aktive pasta ved oxidation af blokke af rent bly. Dette aspekt af den foreliggende metode er af betydning, eftersom 60% af alt brugt bly fra akkumulatorer og 70% af alt sekundært bly udnyttes i fremstillingen af akkumulatorer.

Et eksempel på fremgangsmåden ifølge opfindelsen til direkte opnåelse af 99,99% - blykatoder og rent blyoxid under opfyldelse af de ovennævnte krav gives herefter:

Elektrolytten er en sulfamat-baseret, vandig opløsning indeholdende i alt pr. liter 70-250 g amido-sulfonsyre (rø^SO^H), 50-100 g fri syre, 40-420 g blyion og eventuelt, tilsat materialer, der fremmer pladeaflejringen, f.eks.

1-2 g garvesyre pr. liter. Der anbefales temperaturer mellem 15° og 40°C. Elektrolyttens surhed, varierer mellem pH= 0,7 og pH= 2,5 og vægtfylden mellem 1,10 og 1,40 g/ml. Begge'jdisse parametre afhænger af blykoncentrationen.

Et andet eksempel på fremgangsmåden if ølge opfindelsen til direkte frembringelse af meget fin dendritaflejring af rent bly under opfyldelse af ovennævnte ' krav angives herefter: |

Elektrolytten er en vandig opløsning af acetater og sulfater indeholdende pr. liter 200 g natriumacetat og/eller blyacetat, som også indeholder blysulfat fra sulfat i akkumulatoren. Acetatkoncentrationen kan variere indenfor vide grænser.

Der anbefales en temperatur på ca. 30°G. Elektrolyttens surhed kan variere op til pH = 7.

De akkumulatorer, hvorfra der genvindes bly, behandles på følgende måde: 1. Akkumulatoren genoplades. Denne operation er vigtig,fordi den reducerer akkumulatorernes indhold af PbSO^, og den er økonomisk fordelagtig, fordi mere end 70% af akkumulatorerne kasseres på grund af fejl i blot én celle.

2. Svovlsyreopløsninger (ca. 30°Be), som anvendes i andre hydrometallurgi-ske operationer, fjernes fra den opladede akkumulator.

5

DK 151993 B

3. Bunden af akkumulatorkarret fjernes ved overrivning, overskæring, oversavning eller bortsmeltning.

4. Elektroderne og karrets inderside og yderside vaskes omhyggeligt med vand. Herved fjernes rester af svovlsyre, der ellers ville hente bly fra opløsningen og bevirke at der dannes PbSO^.

5. Akkumulatoren drænes og man kontrollerer, at alle toppropperne sidder fast.

6. Fødekildens positive polklemme forbindes med akkumulatorens negative pol og man sikrer sig, at der ikke er kontakt mellem elektrolytten og den negative pol.

7. Akkumulatoren nedsænkes i elektrolytten ved hjælp af en passende mekanisme til både at bevæge og bære akkumulatoren og som også danner strømleder eller har separate elektriske forbindelser.

Det skal bemærkes, at det ofte anses for hensigtsmæssigt desuden at lade elektrolytten cirkulere inden i og uden for karret,og at denne cirkulation faktisk er at foretrække.

Som et yderligere eksempel på fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan det bemærkes, at med henblik på at forstærke opløsningen af bly i den brugte akkumulator kan operationen fremmes ved aflejring af metaller på katoder uden for akkumulatoren. I så fald vil der anvendes en udvendig fødekilde til aflejring af metallerne på katoder uden for akkumulatoren.

Beliggenheden af akkumulatoren i elektrolytten er en væsentlig faktor i fremgangsmåden ifølge opfindelsen. Der opnås meget gode resultater, hvis akkumulatoren er helt nedsænket under elektrolyttens overflade og således, at den vender på hovedet i forhold til den normale position. Nedsænkningsdybden kan variere. Katoderne kan bestå af plader og elektronledende materiale neddyppet i elektrolytten i nærheden af akkumulatoren og deres form afhænger af akkumulatorens position. Blyplader virker tilfredsstillende. Katoderne kan nedsænkes før eller efter,at akkumulatoren nedsænkes og afstanden kan variere fra 5 til 20 cm.

Da de i akkumulatoren forekommende reaktioner frigiver til opløsningen mere bly end hvad katoderne kan udvinde, er der nedsænket hjælpeanoder i elektrolytten. Deres overfladeareal afpasses efter den mængde bly der kan udvindes, hvis de er parallelforbundet med akkumulatoren. Kontrollen af blyindholdet i elektrolytten er nemmere at gennemføre, hvis hjælpeanoder er tilsluttet en separat fødekilde, hvis negative polklemme er forbundet med katoderne. Denne måde at arbejde på giver mulighed for at behandle en beskadiget akkumulator, f.eks. en akkumulator, der har en afbrudt eller fejlbehæftet forbindelse mellem polerne og/eller mellem celler og mellem elektroder. Da en tvungen opløsning ikke kan finde sted i en sådan akkumulator, vil den finde sted på den ovenfor angivne måde.

6

DK 151993B

J

En forbehandling, der er særlig hensigtsmæssig for at fremme behandlingen af stærkt sulfaterede akkumulatorer, omfatter følgende trin:

Akkumulatoren nedsænkes i elektrolytten i ca. 24 timer uden forbindelse med anlægget, dvs. uden strømtilførsel udefra, indtil potentialforskellen med blykatoden når en konstant værdi på ca. 0,5 V. Denne forbehandling giver mulighed for i at gennemføre metalgenvindingsprocessen ved en lavere spænding og/eller højere j strømstyrkeværdier og er derfor at anbefale for alle akkumulatorer.

Den elektriske genvinding af bly foregår på følgende måde:

Til at begynde med kræves der ingen udefra påtrykt spænding for at udvin- j de bly fra akkumulatoren og nedfælde bly på katoderne. Sommetider skal strømmen be- j grænses til en optimal værdi på ca. 100 A pr. kvadratmeter. Herunder vokser elektrolyttens temperatur nær akkumulatoren. Efterhånden som tiden går, kræves der spænding for at holde strømmen på den optimale værdi. Ved processens afslutning må spændingen begrænses til en maksimal værdi mellem 4 og 6 V for at undgå aflejring af hydrogen på katoderne og lade strømmen frit aftage. Under denne afsluttende del af processen har elektrolyttemperaturen tendens til at falde.

Med henblik på genvinding af 90% af det oprindeligt værende bly fortsætter behandlingen i fire til ti dage afhængigt af akkumulatorens karakteristika og udformning.

For at undgå store temperaturvariationer kan man anbringe elektrolytbeholderne i serie for cirkulation af elektrolytten, således at den kan flyde gennem beholdere, som indeholder akkumulatorer på forskellige behandlingsstadier. Ved afslutningen af behandlingsprocessen fjernes restmaterialet fra beholderne og det vaskes i modstrøm for at genvinde elektrolytten. Når behandlingsforholdene er optimalt indstillede, efterlades separatorerne og anodeslam i beholderne og det eneste metalliske bly, der er tilbage, er den negative polklemme.

Afhængigt af størrelsen af katoderne i forhold til akkumulatoren kan disse katoder tages op efter én eller to behandlingscykler.

Ved vaskning frigøres anodeslammet fra akkumulatorkarret og de i dette anodeslam værende metallegeringer adskilles fra sepatorerne og behandles afhængigt af deres beskaffenhed. Akkumulatorkarret kan genbruges til fremstilling af nye akkumulatorer.

Det skal endvidere bemærkes, at man med henblik på at forkorte den totale tid, der kræves til genvinding af mere end 90% af de i akkumulatorens oprindeligt værende metaller, hensigtsmæssigt kan gå frem på følgende måde.

Den positive pol på den separate fødekilde forbliver forbundet med anoden, medens den negative pol på denne fødekilde tilsluttes akkumulatorens positive polklemme. Herved er begge polklemmer på den nedsænkede akkumulator beskyttet mod kontakt med elektrolytten. De er elektronisk forbundet, den positive polklemme ined den negative pol på fødekilden og den negative polklemme med den positive pol på fødekilden.

DK 151993B

7 Når betingelserne for den elektrokemiske reaktion er korrekte kan man på denne måde anvende en større strømstyrke og dermed genvinde metallerne fra akkumulatoren i et kortere tidsrum.

Det skal endvidere bemærkes, at den tvungne opløsning af akkumulatorens elektroder i elektrolytten kan finde sted uafhængigt af den elektriske genvinding af metaller og oxider fra elektrolytten. Hed henblik herpå kan den negative polklemme på akkumulatoren tilsluttes den positive pol på en fødekilde, medens den positive polklemme på akkumulatoren tilsluttes den negative pol på den samme føde-dilse. Katoderne og anoderne er forbundet med henholdsvis den negative og den positive pol på en separat fødekilde.

På denne måde kan opløsningen af akkumulatorens elektroder foregå i beholdere, der er adskilt fra de beholdere, hvor den elektriske genvinding af metaller og oxider foregår, forudsat, at elektrolytten cirkuleres i alle disse beholdere for at holde blyionkoncentrationen konstant.

Opløsningen af akkumulatorens elektroder og den elektriske genvinding af metaller og oxider fra elektrolytten kan foregå skiftevis i den samme beholder og således at blyionkoncentrationen vokser under opløsningen og falder under genvindingen.

Hovedtrækket ved opfindelsen er at et komplet elektrokemisk system,nemlig den brugte akkumulator, anvendes som en del af et andet større elektrokemisk system.

Den beskrevne proces til opløsning af akkumulatorens elektroder omfatter følgende reaktioner: 1. Oxidation af bly fra de negative elektroder og opløsning af blyioner i elektrolytten, 2. Reduktion af blydioxid fra de positive elektroder til blymonoxid, 3. Reaktion af blymonoxid med syren i elektrolytten til dannelse af en blyforbindelse, 4. Reduktion af blyioner på katoderne udenfor akkumulatoren, 5. Frembringelse af blysuboxid på hjælpeanoderne.

Hjælpeanoderne har en anden væsentlig funktion, nemlig at opsamle Pb20. Hvis ikke man anvender disse hjælpeanoder har blysuboxidet tendens til at samle sig på akkumulatorens elektroder og forhindre elektrolytten i at cirkulere gennem cellerne og dermed begrænse blygenvindingen.

Det blysuboxid/der afsættes på anoderne,danner et sprødt, amorft lag og derfor kan blot en svag bøjning af anoderne bevirke, at dette lag løsner sig fra anoden. Disse stykker af Pb20 kan omdannes til pulver, som har de samme egenskaber som det kendte "blypulver til fremstilling af akkumulatorelektroder" og som sædvanligvis fremstilles ved afslibning af blokke af bly i en ovn. Det opnåede bly- 8

DK 151993 B

monoxid er et væsentligt produkt af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, og kan sælges som sådant eller efter omdannelse til oxid, sølverglød eller blymønje.

En kontinuerlig filtrering af elektrolytten er ikke nødvendig, idet akku- ! mulatoren er vendt op og ned og vil derfor tilbageholde anodeslammet og andre lignende produkter. Fremgangsmåden ifølge opfindelsen gør det muligt at opnå meget rene blykatoder, idet anodeslammet, der indeholder metallegeringer, udsættes ikke for mekanisk transport og opfanges ikke i den katodiske aflejring.

Opfindelsen drager fordel af det forhold, at akkumulatoren er vendt op og ned, og at propperne holder akkumulatorens huller tætlukkede. I denne position ligger akkumulatorens åbne bund øverst og den blyforbindelse, der dannes når elektroderne opløses, og som har en højere vægtfylde end de andre i elektrolytten værende stoffer fylder akkumulatorkarret. Først herefter vil den diffundere uden for akkumulatoren. Dette har til resultat, at de elektriske forbindelser mellem elektroderne på toppen af akkumulatoren, på grund af den ovendte position, altid befinder sig i en elektrolyt med højere blyindhold end i nærheden af elektroderne. Resultatet er, at de elektriske forbindelser opløses langsommere end elektroderne, således at der opretholdes elektronisk ledning under hele processen til tvungen opløsning af elektroderne, hvilken proces afsluttes, når disse forbindelser er helt opløste.

Den omvendte position for akkumulatoren sikrer også den elektriske kontakt mellem grupper a£ elektroder. Skulle forbindelserne mellem elektroder og en eller anden grund opløses hurtigere end elektroderne, vil disse elektroder falde ned på den resterende del af forbindelsen og genoprette denne forbindelse.

For at forbedre de plane katoders strukturegenskaber kan der tilsættes forskellige stoffer f.eks. lim,garvesyre, fenol, naphtylamin og hydroquinon

Efter fjernelse fra beholderen behandles det. på den ovenfor beskrevne måde opnåede, findelte bly på følgende måde: 1. Med henblik på opnåelse af de bedste betingelser for oxidation udsættes produktet for en behandling, såsom presning, centrifugering, for at fjerne elektrolytresterne og forøge produktets vægtfylde.

Oxidationen omfatter også tørring i en ovn.

2. Oxidationen gennemføres på forskellige måder: termisk oxidation i en åben digel eller i en ovn med kontrolleret atmosfære, oxiderende afslibning eller en anden vilkårlig mekanisk behandling, kemisk oxidation ved reaktion mellem forskellige stoffer og materialer til dannelse af et oxid.

Det aktive materiale kan også tilvejebringes ved tørring i en vakuumautoklav eller roterende autoklav under under samtidig eller med efterfølgende afslibning.

Claims (8)

1. Fremgangsmåde til genvinding af bly fra de positive elektroder, de negative elektroder og de elektriske forbindelser i brugte blyakkumulatorer eller -batterier, kendetegnet ved, at de brugte batterier genoplades for at reducere deres indhold af PbSO^, at svovlsyren fjernes fra de genopladede batterier, at batteribeholderne åbnes for at give adgang til samtlige batterielektroder, at elektroderne samt indersiden og ydersiden af batter ibehol der ne vaskes med vand, at de vaskede batterier tørres, at batterierne nedsænkes i en elektrolyt således, at samtlige batterielektroder samtidigt er i kontakt med elektrolytten, som består af en sulfamat-baseret vandholdig opløsning eller en vandholdig opløsning af acetater og sulfater, og at elektrolytten bringes til at cirkulere inden i og uden for batteribeholderne, hvorved hvert nedsænket batteri udgør et elektrokemisk system sammensat af en serie elektrisk forbundne positive og negative elektrodepar, der allesammen er nedsænket i den samme elektrolyt, hvori de negative elektroder på naturlig måde opløser sig anodisk for at frigøre blyioner i elektrolytten og elektroner, der går til de positive elektroder og reducerer DK 151993 B Pb++++ til Pb++, som opløser sig som blykompleks i elektrolytten.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de åbne batterier under nedsænkningen i elektrolytten placeres med beholder-åbningen beliggende øverst således at den lukkede nedre del af batteribeholderne tilbageholder anodeslam samt slam af gitterlegeringsmetaller, som dannes under den elektrokemiske reaktion mellem de nedsænkede, positive og negative elektroder.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at åbningen af batteribeholderne foregår ved fjernelse af bunden af disse beholdere, hvorhos de øvre åbninger hos de pågældende beholdere lukkes til, før nedsænkningen i elektrolytten.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der i elektrolytten indføres katoder, der placeres uden for batterierne og tilsluttes den negative polklemme på en forsyning til disse katoder, at batteriernes negative poler beskyttes mod kontakt med elektrolytten, medens batterierne nedsænkes i elektrolytten, og at batteriernes negative poler tilsluttes katodeforsyningens positive polklemme på et forudbestemt tidspunkt efter nedsænkning af batterierne i elektrolytten således, at den spænding, der påtrykkes mellem batteriernes negative poler og nævnte katoder fremtvinger opløsning af batteriernes elektroder og elektriske forbindelser, hvorved rent bly afsættes på nævnte katoder.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at der i elektrolytten indføres anoder, der placeres uden for batterierne og tilsluttes den positive polklemme på en forsyning til disse anoder, og at den negative polklemrae på anodeforsyningen tilsluttes den negative polklemme på katodeforsyningen, hvorved der på nævnte anoder afsættes bly i form af blyoxid .

6. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at batteriernes positive poler beskyttes mod kontakt med elektrolytten, medens batterierne nedsænkes i elektrolytten, at der i elektrolytten indføres anoder, der placeres uden for batterierne og tilsluttes den positive polklemme på en forsyning til disse anoder, og at batteriernes positive poler tilsluttes den negative polklemme på anodeforsyningen på nævnte forudbestemte I tidspunkt efter nedsænkning af batterierne, hvorved der på nævnte anoder afsættes bly i form af blyoxid.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 4 og krav 5 eller 6, kendetegnet ved, at batterierne nedsænkes i en første tank, der indeholder elektrolyt, at anoderne og katoderne nedsænkes i en anden separat tank, som er således forbundet med den første tank, at elektrolytten kan cirkulere imel- DK 151993B lem dem begge, og at elektrolytten bringes til at cirkulere mellem tankene for at holde blyionkoncentrationen i elektrolytten i det mindste tilnærmelsesvis konstant.

8. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at elektrolyttens temperatur holdes mellem 15°C og 45°C.