DK152598B - Fremgangsmaade og apparat til optisk paavisning af fejl i transparente genstande - Google Patents

Description

DK 152598B

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til optisk kontrol af transparente genstande, der i det mindste i de områder, der skal kontrolleres, har en som omdrejningslegeme formet væg, og hvor de enkelte områder undersøges ved hjælp af en optisk kontrolenhed under mindst én komplet omdrejning i forhold til omdrejningslegemets rotationsakse.

En sådan fremgangsmåde finder anvendelse ved undersøgelse af genstande, såsom flasker, med henblik på ved en automatisk sortering at fjerne de fejlbehæftede genstande fra fabrikationskæden.

Opfindelsen har specielt relation til påvisningen af fejl, der forekommer i form af nogle få millimeter lange revner, og sådanne fejl skyldes sædvanligvis brud på grund af indre spændinger og kan

2 DK 152598 B

i vidt forskellige retninger strække sig i hele vægtykkelsen. Sådanne fejl bevirker refleksion af lys.

Erfaringen viser, at de oftest forekommer i forbindelse med en ændring af formen eller dimensionerne. Derfor forekommer disse fejl hyppigst i den øvre del af beholderne, f.eks. i form af i hovedsagen vertikale revner ved mundstykket, langs kant- eller gevindvulsterne, medens man i skulderpartiet sædvanligvis finder revner, der opstår tilnærmelsesvis horisontalt, og som har form som et åbent V.

De kendte metoder og kontrolapparater har mere eller mindre den ulempe, at positionsjusteringen af de forskellige organer til udsendelse og modtagelse af lys sædvanligvis tager lang tid, er besværlig og vanskeligt reproducerbar og derfor ikke særlig pålidelig. Da det ville være yderst kostbart at anvende separate kontrolhoveder for at kontrollere vidt forskellige genstande, anvender man i praksis organer, som er påmonteret en fælles bundplade ved hjælp af konsoller med orienterbare arme, og justeringen opnås sædvanligvis ved successive tilnærmelser, idet operatøren først og fremmest foretager en visuel undersøgelse af de fejlbehæftede genstande og under iagttagelse af genstandene i de enkelte kontrolstationer foretager en placering af de forskellige, tilhørende lysemitterende eller -modtagende organer.

Vanskelighederne i dette arbejde er meget store, blandt andet fordi operatøren må arbejde under en svag belysning for at kunne se lysbundterne. Vanskelighederne bliver endnu større, da de mange typer fejl, der kan forekomme, tvinger operatøren til på én gang at foretage flere kontroloperationer i den samme station, især af besparelseshensyn. Det er i så fald vanskeligt at undgå, at de forskellige lysbundter påvirker hinanden, og selv om man anvender højt kvalificeret personale, er det meget vanskeligt at sikre justeringernes reproducerbarhed fra én serie til den næste. Hver gang, man går over til fremstilling af en anden genstand, er der derfor ved denne måde at arbejde på et meget stort spild af tid og penge.

Det franske patent nr. 1.588.308 giver anvisning på en væsentlig forbedring af de kendte metoder, idet det foreslår for at afhjælpe de vanskeligheder, der skyldes den gensidige virkning mellem lysbundterne og den indefra eller udefra kommende baggrundsstøj, der f.eks. skyldes variationerne i det omgivende lys, at identificere oprindelsen af det modtagne lys ved under udsendelsen at modulere lyset forskelligt i de enkelte lysbundter, der anvendes i ét og samme kontrolhoved, og ved under modtagelsen at anvende forstærkere, der er afstemt til modulationen af det lys, som de skal modtage.

3 DK 152598B

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen tager sigte på at afhjælpe ulemperne ved de hidtil kendte justeringsmetoder, nemlig den lange tid, der går til opstilling, og den manglende reproducerbarhed.

Med henblik herpå er fremgangsmåden ifølge opfindelsen ejendommelig ved, at sigteafstanden for de enkelte optiske sende- og modtageorganer fastlægges på forhånd, at deres orientering i den optiske enhed også fastlægges på forhånd og holdes konstant uanset det område, der skal undersøges, at sigtet finder sted på to over for hinanden beliggende punkter af genstandens overflade på begge sider af genstandens væg, og at sigtet på hvert af de pågældende steder justeres ved fokusering på det område, som skal kontrolleres, alene ved translation af det pågældende organ.

Opfindelsen beror på den konstatering, på grundlag af forsøg med genstande af vidt forskellige former og dimensioner og under anvendelse af en statistisk sammenligning mellem resultaterne ved direkte visuel kontrol og resultaterne ved kontrol med de ovenfor nævnte metoder, at placeringen af de forskellige nødvendige optiske sende- og modtageorganer kan rationaliseres og knyttes direkte til genstandens form og dimensioner.

I det følgende antages det, at de optiske sende- og modtageorganer er stillestående på et hoved, og at genstanden på i og for sig kendt måde og ved hjælp af et passende organ bringes til at dreje om sin akse. Endvidere antages aksen for rotation af genstanden i kontrolstationen at være vertikal.

I overensstemmelse med opfindelsen, og idet sigteafstanden for de forskellige optiske sende- og modtageorganer er fastlagt på forhånd, bestemmes de optiske organers orientering i den optiske enhed eller, med andre ord, i forhold til det underlag, som skal bære de optiske organer, der tilsammen indgår i ét og samme kontrolhoved, på forhånd for hver type af kontrol, og den holdes konstant, uanset afstanden fra den zone, man undersøger, til rotationsaksen, og uanset højdebeliggenheden af denne zone, dvs. positionen af denne zone langs aksen.

For hver given type af genstand går indstillingen fortrinsvis ud på at sigte på to på overfladen af genstanden over for hinanden beliggende punkter, der kun er adskilt fra hinanden af vægtykkelsen i den zone, man undersøger, idet de indfaldende stråler trænger ind gennem inderfladen, medens de af fejlen tilbagekastede stråler de-tekteres på yderfladen.

I praksis er der en første justeringsfase, der er fælles for al lo rirnanarno. nrr snm i Mvrin-h kan finde .es-hed nå forhånd, lid nå af

4 DK 152598 B

placere underlaget til den optiske kontrolenhed oven over genstanden, som er anbragt på det bæreorgan, med hvilket den bringes til at dreje med henblik på skandering, hvilken placering skal være korrekt i relation til drejeaksen og i et passende niveau i forhold til et referenceplan, der f.eks. svarer til underlaget eller til planet for genstandens mundstykke.

Den anden fase, der har relation til hvert organ eller hver gruppe af organer, finder sted, efter at man har valgt de sigtepunkter, der svarer til zonen for undersøgelse af én given fejl. Denne fase omfatter hensigtsmæssigt en translation parallel med aksen, hvorved fokuseringspunktet for det pågældende organ placeres i højde med den zone, man skal kontrollere, og derefter en translation vinkelret på aksen og direkte betinget af genstandens inder- eller yderdiameter i den pågældende højde, hvorved fokuseringspunktet placeres i den ønskede afstand fra aksen, hvilke to translationer definerer det valgte kontrolpunkt.

Disse operationer kan finde sted uden direkte sigte og alene ved lokalisering på planet for de successive translationer.

Opfindelsen angår desuden et apparat til udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

Et sådant apparat, omfattende en optisk enhed med mindst ét arrangement af to grupper af samvirkende organer til udsendelse og modtagelse, hvilken enhed er tilknyttet et bære- og skanderingsorgan til placering og drejning af genstanden i forhold til enheden, er ifølge opfindelsen ejendommeligt ved mindst én bundplade med en bæreflade for styreorganer, og ved at de samvirkende optiske organer er påmonteret stive konsoller, der er udformede med ben, med hvilke de kan forskydes parallelt med og på tværs af de nævnte styreorganer under samtidig opnåelse af en fast orientering i forhold til disse styreorganer.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende under henvisning til den skematiske tegning, hvor fig. 1 og 2, set henholdsvis fra siden og ovenfra, viser den relative placering af sende- og modtageorganerne i et apparat ifølge opfindelsen, fig. 3, set ovenfra, en kontrolstation i et apparat ifølge opfindelsen, fig. 4 et snit langs snitlinjen IV-IV i fig. 3, fig. 5 et snit langs snitlinjen V-V i fig. 3, fig. 6 et snit langs snitlinjen VI-VI i fig. 3, og fig. 7 et snit langs snitlinjen VI-VI i fig. 3.

5

DK 152598B

Der henvises først til fig. 1 og 2, som i et foretrukket udførelseseksempel skematisk viser princippet for justering af et arrangement af samvirkende organer i overensstemmelse med opfindelsen.

Fig. 1 og 2 viser en beholder A, der har form som et omdrejningslegeme med vertikal akse 0-0. Beholderen bringes til at dreje om sin akse under et kontrolhovede, som antages at være fastholdt ved hjælp af et i fig. 1 og 2 ikke vist arrangement af i og for sig kendt art.

Den optiske sendeenhed E og den optiske modtageenhed R er vist i to forskellige positioner.

Hvis man for eksempel ser på den position, der betegnes Eq, kan man definere orienteringen af enheden E dels ved hjælp af dens hældning i forhold til et horisontalt referenceplan H, dvs. i fig.l ved sigtevinklen oCe, dels ved vinklen mellem det vertikale plan, der indeholder senderens akse, og det radiale plan 6 , der indeholder lysbundtets konvergenspunkt IQ, dvs. azimutvinklen β Q i fig. 2, og naturligvis positionen af radialplanet 6 ·

Man kan ligeledes definere orienteringen af modtageren R ved hjælp af vinklerne &Cr og fb i forhold til det radiale plan R, der indeholder det punkt JQ, i forhold til hvilket modtageren indstilles.

Fokuseringsafstandene for senderen E og modtageren R er fastlagt én gang for alle,og i overensstemmelse med opfindelsen er det også tilfældet for orienteringen af senderen og modtageren.

Hvis det antages, at man til kontrol af en vis type fejl G i en given zone af beholderen belyser punktet 1^ på inderfladen af beholderen og i radialplanet 6 , medens detektionen foretages fra punktet J, på beholderens yderflade, bestemmes den tilsvarende po- sition af senderen E ved hjælp af den konstante vektor = I E>. Dette indebærer, at man også kan skrive I l,>= É E,* = E e + oo o l o l o eE*. På samme måde har man også = R r = rR?.

Hvis man så ønsker, at punktet I vedvarende skal ligge i ét og samme radialplan £ , fremgår det af fig. 2, at sporet F for sty-ring af foden Te af senderen i referenceplanet H er et linjestykke, der er parallelt med planet 6 og er i en given afstand fra aksen 0-0, og at vinklen mellem det vertikale plan gennem senderen E og dette spor er konstant og lig med /& e- Den justerede position af foden af senderen E på sporet F^ afhænger så direkte af afstanden

6 DK 152598 B

fra punktet til aksen 0-0, dvs. af inderdiameteren i beholde ren/ ved punktet 1^. På samme måde forbliver aCQ konstant, medens højdeindstillingsafstanden for senderen E oven over referenceplanet H direkte afhænger af højdebeliggenheden af punktet 1^.

Et lignende ræsonnement gælder for bevægelsen af modtageren R, hvis fod Tr på planet H har et spor, som er et linjestykke Fr, der med sporet F& danner en vinkel Y.

Som tidligere nævnt er det i praksis også hensigtsmæssigt at placere punkterne I og J i ét og samme radialplan, således at vinklen mellem planerne £ og R er nul. I så fald er de to linjestykker F og F parallelle. Endvidere er det også hensigtsmæssigt un-der justeringen at placere punkterne I og J i samme højde. Selv om denne løsning i teorien ikke er den mest hensigtsmæssige til påvisning af fejl af en given type, er den i praksis tilstrækkelig, og den muliggør en væsentlig forenkling af justeringsprocessen.

Fig. 3-7 har relation til et apparat til kontrol af beholdere, hvis hals har en diameter mellem 16 og 80 mm.

Fig. 3 viser, meget forenklet og set ovenfra, et kontrolhovede til en af stationerne i en karrusel til automatisk sortering. Hovedet omfatter tre samvirkende optiske enheder, der svarer til tre forskellige typer kontrol, men fig. 3 viser kun bærekonsollerne. De enkelte enheder er vist mere detaljeret i fig. 4-7, som viser enhederne i deres symmetriplan gennem sendeenheden' og den tilhørende modtageenhed.

Fig. 3 viser en bundplade 30, som er påmonteret den ene ende af en arm 31, som kan forskydes i en holder 32, hvori den kan blokeres ved hjælp af en spændeskrue 33. Denne holder kan forskydes på en søjle 34 og blokeres på denne søjle ved hjælp af en spændeskrue 35. I den viste udførelsesform er søjlen 34 fast forbundet med apparatets stativ, og beholderen A bringes til at dreje om sin akse 0-0 ved hjælp af midler af i og for sig kendt art. Arrangementet til justering af positionen af bundpladen i forhold til disse organer skal beskrives nærmere senere.

De enkelte sende- og modtageenheder kan forskydes og justeres hver for sig i styrenoter 43, 46, 53, 56, 63, 66. Som tidligere nævnt indstilles sigteafstanden for senderne og modtagerne én gang for alle.

Fig. 4, som er et snitbillede langs snitlinjen IV-IV i fig. 3, viser to samvirkende sende- og modtageenheder til påvisning af horisontale fejl. Sendeenheden omfatter to ens sendere 41, der i en fælles konsol 42 har samme hældning. I fig. 4 kan man kun se den ene

7 DK 152598B

sender. De to sendere 41 har en symmetrisk montering, og de er justerede således, at de udgående lysbundter rettes mod ét og samme punkt, hvorfor de virker som én enkelt sender. Konsollen 42 er fast forbundet med en gevindskåret stang 42a, der er formet med to plane sideflader 42b. Stangen kan forskydes uden at dreje i en styrenot 43 i pladen 30 og kan blokeres i vertikal position ved hjælp af to møtrikker, nemlig en møtrik 42c til justering af positionen af konsollen 42 i højderetningen, og en møtrik 42d til blokering af konsollen i en given afstand fra aksen O-O.

Justeringen opnås således ved en vertikal translation og en horisontal translation.

Modtageenheden omfatter to ens modtagere 44, der i ét og samme vertikale plan er anbragt på en konsol 45 og rettet mod ét fælles punkt i given afstand fra indgangslinserne. Med en gevindstang 45a kan man forskyde og indstille konsollen 45 i en· not 46 i pladen 30 på samme måde som konsollen 42.

Ved siden af hver not findes der midler til lokalisering, i det foreliggende tilfælde en skala som vist ved 47, ved siden af noten 46, jr. fig. 3. Ligeledes er der på stængerne en skala 48 til højdejustering af de enkelte enheder i forhold til pladen 30.

Som det fremgår af fig. 3 og i overensstemmelse med den tidligere givne forklaring, falder akserne gennem noterne 43 og 46 sammen med hinanden i det radiale plan IV-IV. Senderne og modtagerne fokuseres i området 40 på begge sider af beholdervæggen uden ændring af deres orientering.

En nem og derfor hensigtsmæssig måde at justere organerne på går ud på at fokusere på de to over for hinanden og i samme højde beliggende punkter 40a og 40b på indersiden, henholdsvis ydersiden af beholderen A, idet senderne belyser inderfladen.

Herved angiver skalainddelingerne direkte afstanden fra punkterne 40a og 40b til aksen 0-0 samt højden i forhold til det valgte referenceplan H. De aflæste værdier svarer til yderdiameteren og inderdiameteren af beholderen A i den zone, som undersøges, og til positionen af denne zone i forhold til beholderens bund eller fortrinsvis til beholderens mundstykke.

Fig. 5, der viser et snit langs snitlinjen V-V i fig. 3, viser to samvirkende grupper af sendere og modtagere til påvisning af skråtliggende fejl.

Sendergruppen omfatter fire ens, konvergerende sendere 51 i ét og samme vertikale plan på en fælles konsol 52, hvis stang 52a på 8

DK 152598 B

samme måde som angivet ovenfor kan forskydes i en not 53 i pladen 30.

Modtagergruppen omfatter fire ens, konvergerende modtagere 54 i to symmetriske par i forhold til snitplanet. Disse modtagere/ hvoraf kun to er synlige i fig. 5, er påmonteret en konsol 55, hvis stang 55a kan forskydes i en not 56. Det fremgår af fig. 3, at akserne gennem noterne 53 og 56 falder sammen/ således at sendegruppen og modtagegruppen kan forskydes langs én og samme linje i en given højde. Takket være orienteringen af de plane sideflader på stængerne 52a og 55a danner disse gruppers symmetriplaner indbyrdes en fast vinkel, således at fokuseringen i området 50 sker i ét og samme radialplan, der er parallelt med akserne gennem noterne.

Fig. 6 viser et snitbillede langs snitlinjen VI-VI i fig. 3. Fig. 6 viser samvirkende enheder til påvisning af vertikale fejl. Sendeenheden omfatter én enkelt sender 61, der er påmonteret en konsol 62, hvis position i forhold til pladen 30 ved hjælp af en gevindstang 62a kan justeres i noten 63, dog uden ændring af senderens retning. Modtageenheden omfatter én enkelt modtager 64, der er påmonteret en konsol 65 og med en gevindstang 65a ligeledes kan forskydes i en not 66, der i pladen 30 er parallel med noten 63. Den optiske akse på indgangsfladen til modtageren 64 danner med det vandrette plan ved det pågældende punkt 1^ en vinkel lig med vinklen oC mellem senderen 61's optiske akse og L w det samme plan. Det vil sige, at de to optiske akser hælder hver sin vej i forhold til det tilsvarende lodrette plan (fig. 1). Med henblik på bekvem placering af modtageren er denne udstyret med et optisk element, der bøjer lysstrålen 90°.

Fokuseringen af de to organer i den zone 60, som skal kontrolleres, foretages på samme måde som beskrevet ovenfor.

Når der på én gang foretages flere kontroller, må de respektive positioner af undersøgelsesplanerne naturligvis vælges på passende måde.

Et komplet kontrolapparat omfatter hensigtsmæssigt en anden lignende station, hvor organerne er monteret symmetrisk. Det andet arrangement til kontrol af horisontale fejl gør det muligt at foretage en anden kontrol i en anden højde i beholderen. Det andet arrangement til kontrol af vertikale fejl muliggør en dobbelt kontrol af fejlene i en given zone under hensyntagen til det forhold, at fejlene ikke nødvendigvis er radiale, og således at fejlene påvises uanset den vinkel, de danner med det radiale plan. Det andet arrangement til

DK 152598 B

9 kontrol af de skråtliggende fejl gør det muligt at påvise disse fejl uanset deres hældningsvinkel.

I det beskrevne eksempel placeres senderne således, at de danner deres billede på inderfladen af beholderen i en afstand på 60 mm fra deres frontlinse, medens modtagerne placeres således, at de sigter mod et modsvarende punkt på yderfladen af beholderen i en afstand på 30 mm fra deres frontlinse. For de modtagere, der tjener til påvisning af vertikale fejl (fig. 6), og som omfatter midler til bøjning af lysstrålen, hvorfor den optiske længde bliver større, er sidstnævnte afstand reduceret til 21 mm.

Fokuseringen sker i et rektangulært felt af størrelsen 0,8 x 7mm undtagen for de organer, der anvendes til påvisning af fejl i skulderpartiet, hvor man fokuserer i et felt på 2,5 x 10 mm, eftersom sådanne, sædvanligvis horisontale fejl kan have fom som et åbent V.

I det tilfælde, hvor der skal foretages en kontrol i en del af genstanden, som ikke er formet som et perfekt omdrejningslegeme, for eksempel vulsten på en flaske med gevind, hvorfor man ikke får et jævnt signal, selv om der ikke er nogen fejl, kan man med henblik på at reducere indflydelsen af dette forstyrrende signal anbringe en blænder på forsiden af modtageren, hvilken blænder har en rektangulær spalte, der under justeringen kan orienteres forskelligt med henblik på at forbedre signal/støj<-forholdet og dermed undgå en unødig frembringelse af sorteringssignalet.

Hensigtsmæssigt anvender man sendere, der afgiver infrarødt, i det væsentlige monochromatisk lys af en bølgelængde på ca. 0,9 ^um, f.eks. dioder, der afsender lys i det infrarøde område, samt modtagere, som har deres største følsomhed ved denne bølgelængde. For endvidere at undgå at flere kontroller kommer til at forstyrre hinanden, vil man på i og for sig kendt måde sørge for modulation af fødestrøm-men til de enkelte sendere ved forskellige frekvenser og for forstærkning af de modtagne signaler fra de enkelte tilhørende modtagere, der er afstemt til den tilsvarende frekvens.

I det foreliggende udførelseseksempel moduleres senderne med en frekvens på 7,5 kHz, og de tilsvarende modtagere afstemmes til denne frekvens med undtagelse af den sender, der er beregnet til påvisning af de vertikale fejl og den tilhørende modtager, som indstilles på en frekvens på 5 kHz. I den anden station kan man bytte om på frekvenserne, således at det totale antal fødekilder er det samme for de to kanaler.

DK 152598B

10

Man har tidligere bemærket, at bundpladen 30 skal have en veldefineret position i forhold til den genstand, man kontrollerer. I det viste udførelseseksempel bringes beholderen A til at dreje på sin bærer 71 ved hjælp af to ruller 72a og 72b med fast aksel i et transportorgan 73 og ved hjælp af en drivrulle 74 i en fjederbelastet holder 75. Positionen af aksen 0-0 afhænger derfor af diameteren af beholderen A og dermed også af positionen af bundpladen 30.

Midlerne til positionering af bundpladen er vist i fig. 7. De omfatter en dorn 76 med tilhørende centreringsskive 77 til positionering af pladen 30 både i forhold til aksen og i højderetningen i forhold til mundstykket på den beholder A, som man skal undersøge, inden de i fig. 3 viste spændeskruer 33 og 35 spændes fast.

Den efterfølgende tabel angiver værdierne for de forskellige Vinkler ag, ccr, og β for de enkelte sendere og modtagere i det ovenfor beskrevne apparat. De angivne fortegn svarer til den orientering, der er vist på tegningen. Tabellen angiver også værdierne for de samme vinkler i et apparat til kontrol af beholdere med diametre fra 5-25 mm. Da dette apparat er opbygget på samme måde som apparatet til kontrol af beholdere med diametre fra 16-80 mm, er dette apparat ikke vist på tegningen.

u DK 152598B

O O

Q co r~

Tf CM

I +

φ O O

β m β O η r«

β CM Φ CM <N

<JJ Cn + i? in nS---------—--—----

td +) OOOO O o 0 O

4-J β Td CQ o co m ro co t"· o r«

Td Φ O Tf co ro m ^cn'S' H

λ μ g II ___!___Z___

g φ 0 δ Ό O Ό O Ό ”Ό Ό ΤΓ 0 & δ O

g in o ooomromocQr~or^om tJ»(d 1¾ tn N Tf CO CO U~> Tf cm cm Tf h co O -H i +__+_____|___I___ Φ 'u β Z β ββββββββ β β β d φ afoH«caijca a ca a ca a ca a ca β 'ϋ ---““"δ Ό "δ 7Τ δ "δ ό~ Ο

ΦΗ β ο] momooocMO

Td ο Φ___^ ^___!£1__ί2—_ί£___________ fi Λ 'Ο δ Ό *"δ Ό 0 0 0 0 0 0 0 ® °Γ Φ Φ β ιο t Ο ο υο υο ο ο ο ο ο ο ° ο οι β| Φ η co Tf ro co m ro m ο ^ æ . __±______—— 4-ι φφφφφφφφφφφφφφ Φ__a ca aaidcaacQ.acaacQ.Bca ο Ό β Q co ττ φ η ld

Td ----------------- φ Μ 0 0 £ g φ Ο r- m β g &> ιη φ (d--------------- tno-P 00 000-.

tx> oo Td CQ r- r- o-oo-^ -Η i Q m H m lo H 40 S------ ΦΗ 0000 0 0 0 o 0 o o o ro 40 ro o ro O om β <Icococo ro ro σ ro

m (D I

(d 4-> --------------- φ β β βββββββ ββββ β β g___a ca acaacaacaaco.^ ca a ca ο β o ^ •Η -H Tf o o

4-1¾ 40 CO

Η M ** β Φ---------------- r\ Td 0 0 IH Η β CO mo Φ 0 Φ Tf ro

Td -β Ό--------------- Ο β no M ffl 0) Λ °m Λ m οι cn oo oio<

H CM OO O CM O CM

4J CO CO CO H CO H

a, i i O ----------------- OOOO 0 mo m r-looooo o - o ^ 00

00 Tf H CO Γ0 CM CO CM OO

r-l H Tf __________+___+_____ φ φ φφφφφφφφφφφ o eca acQ.aaiacQ.Bcaa caaca

----- j-J

β β β β β Φ J © j Φ > Ό > Ώ Td ο £ ο § -η β π β Η β Φ 0 0 0 0 ^ η μη m m m οι id 4-1 β -;---·Η φ ·Η φ 5 ι -ad 4-ΙΗ "Η ι φ . Lim-4 Η4-> Η a mm β tJi c ·π β βΗ·π φφ φβ !>ι2 Λ -η ® Φ Ο Ο Id Φ ΙχιΟι Ph CQHtnia ϋ!οΐ4-)ΐβ Μ ^

Claims (20)

1. Fremgangsmåde til optisk kontrol af transparente genstande, der i det mindste i de områder, der skal kontrolleres, har en som omdrejningslegeme formet væg, og hvor de enkelte områder undersøges ved hjælp af en optisk kontrolenhed under mindst én komplet omdrejning i forhold til omdrejningslegemets rotationsakse, kendetegnet ved, at sigteafstanden for de enkelte optiske sende- og modtageorganer fastlægges på forhånd, at deres orientering i den optiske enhed også fastlægges på forhånd og holdes konstant uanset det område, der skal undersøges, at sigtet finder sted på to over for hinanden beliggende punkter af genstandens overflade på begge sider af genstandens væg, og at sigtet på hvert af de pågældende steder justeres ved fokusering på det område, som skal kontrolleres, alene ved translation af det pågældende organ.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at fokuseringen altid finder sted i ét og samme radialplan, og at de vinkler, lysbundterne ved fokuseringspunktet danner dels med radialplanet, dels med et plan vinkelret på rotationsaksen, holdes uaaidrede.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at belysningen og iagttagelsen svarende til undersøgelsen af en given type fejl ved hjælp af et arrangement af samvirkende organer finder sted i ét enkelt radialplan.

4. Fremgangsmåde ifølge et eller flere af de foregående krav, kendetegnet ved, at fokuseringen af nævnte arrangement af samvirkende organer, for en given kontrol, finder sted ved en række translationer i to retninger vinkelret på hinanden.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at justeringen af de enkelte optiske organer, efter centrering af den optiske enhed over for genstanden, opløses i en translation parallel med rotationsaksen og en translation vinkelret på rotationsaksen.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de indfaldende stråler trænger ind gennem genstandens inderflade, og at detektionen foretages på yderfladen.

7. Apparat til udøvelse af fremgangsmåden ifølge et eller flere af de foregående krav og omfattende en optisk enhed med mindst ét arrangement af to grupper af samvirkende organer til udsendelse og modtagelse, hvilken enhed er tilknyttet et bære- og skanderingsorgan til placering og drejning af genstanden i forhold til enheden, kendetegnet ved mindst én bundplade (30) med en bæreflade DK 152598 B for styreorganer (43, 46; 53, 56; 63, 66), og ved at de samvirkende optiske organer er påmonteret stive konsoller (42a, 45a; 52a, 55a; 62a, 65a), der er udformede med ben, med hvilke de kan forskydes parallelt med og på tværs af de nævnte styreorganer under samtidig opnåelse af en fast orientering i forhold til disse styreorganer.

8. Apparat ifølge krav 7, kendetegnet ved, at forskydningerne af fokuseringspunkterne (40a, 40b) for de enkelte optiske grupper finder sted i planer, der er parallelle med aksen.

9. Apparat ifølge krav 8, kendetegnet ved, at de planer, hvori forskydningerne af fokuseringspunkterne (40; 50; 60) for de to grupper af organer i ét og saiime optiske arrangement sker, falder sammen, og at planerne for justering af de enkelte arrangementer skærer hinanden i én og samme linje.

10. Apparat ifølge et eller flere af kravene 7-9, kendetegnet ved, at styreorganerne udgøres af retlinjede noter, og at konsollernes ben udgøres af stænger med plane sideflader, hvilke stænger fastholdes vinkelret på bundpladens flade.

11. Apparat ifølge krav 10, kendetegnet ved, at bundpladen er en referenceplade med bæreflade vinkelret på rotationsaksen.

12. Apparat ifølge et eller flere af kravene 7-11, kendetegnet ved, at hver gruppe af optiske organer omfatter mindst én sender eller modtager, som er påmonteret en konsol, hvis ben er en stang udformet med mindst én plan flade, hvilken stang fastholdes ved hjælp af spændeorganer til blokering af stangen vinkelret på noten.

12 DK 152598 B

13. Apparat ifølge krav 10, kendetegnet ved, at noterne og bærekonsollernes stænger er graduerede i diametre, henholdsvis højde.

14 DK 152598 B

14. Apparat ifølge et eller flere af kravene 7-12, kendetegnet ved et arrangement af optiske organer omfattende en gruppe af to ens og konvergerende sendere (41), der på en fælles konsol (42) er bibragt den samme hældning, samt en modsvarende gruppe omfattende mindst én modtager (44) beliggende i det vertikale symmetriplan for de samvirkende sendere (41).

15. Apparat ifølge et eller flere af kravene 7-12, kendetegnet ved, at det omfatter fire ens og konvergerende sendere (51), der er placerede i ét og samme vertikale plan, samt fire ens og konvergerende modtagere (54), der parvis er symmetriske i forhold til et vertikalt plan.

16. Apparat ifølge krav 12, kendetegnet ved en sender (61) med tilhørende modtager (64), hvis optiske akse har en hældning, der i forhold til et vertikalt plan ved det pågældende punkt (I1) er modsat hældningen af den tilsvarende sender.

17. Apparat ifølge et eller flere af kravene 7-16, kendete g n e t ved, at der på forsiden af modtagerne findes blændere med snæver spalte med henblik på kontrol af genstande, som ikke er helt symmetriske omdrejningslegemer.

18. Apparat ifølge et eller flere af kravene 7-17, kendetegnet ved, at senderne og modtagerne er indrettede til at arbejde i det infrarøde område ved en bølgelængde på ca. 0,9 ^urn.

19. Apparat ifølge et eller flere af kravene 7-18, kendetegnet ved, at det lys, der udsendes fra de enkelte sendere, moduleres ved diskrete rene frekvenser, og at de tilhørende modtagere er afstemt til hver sin af disse frekvenser.

20. Apparat ifølge et eller flere af kravene 7-19, k e n d ε-ί e 'g n e t j ved, at orienteringerne af senderne og de tilhørende modtagere er i overensstemmelse med en af de tolv grupper af værdier, der er angivet i tabellen.