DK153567B - Stabelbar petriskaal - Google Patents

Description

i

DK 153567 B

Opfindelsen angår en petriskål til dyrkning af mikroorganismer og omfattende et låg og en underskål, som har en i hovedsagen flad bundvæg, som går ud i ét med en opstående, i hovedsagen cylindrisk sidevæg gennem en overgangszone, der strækker 5 sig mellem bundvæggen og sidevæggen. Opfindelsen er især rettet mod en petriskål med forbedrede egenskaber med hensyn til dens duelighed til, at flere ens skåle kan ordnes, så de danner en relativ stabil stak af skåle, som har en sådan form og dimension, at de muliggør, at en medicinaltekniker, der benyt-10 ter petriskålen, kan bruge skålen med større effektivitet og betryggelse, og som har en udformning, der tillader en mere effektiv udnyttelse af det medium, der er nødvendigt til dyrkning af mikroorganismerne.

15 Petriskåle består i almindelighed af en underskål til mediet med en bundvæg og en enkelt opstående cylindrisk perifer sidevæg. Skålen benyttes i forbindelse med det lidt større låg, som har en topvæg, som går ud i ét med en nedad rækkende cylindrisk perifer sidevæg. Låget dækker teleskopagtigt skålen.

20

Selv om petriskålen tilsyneladende er et enkelt produkt, må den imødekomme mange modstridende krav fra fremstilleren og brugeren. Det er ikke usædvanligt, at så mange som tusind petriskåle benyttes af en enkelt tekniker på en enkelt dag. Ef-25 fektivt arbejde kræver, at teknikeren ikke behøver at bruge begge hænder til at aftage eller påsætte låget. Det er også almindelig praksis, at arbejde ud fra en stak af petriskåle med bunden opad, hvorved skålen bliver samlet op med den ene hånd, idet man holder den anden hånd fri til at lægge en prøve 30 hen over et størknet medium anbragt i skålens bunddel.

Det er også almindelig praksis, at laboratorieteknikere transporterer en stak af petriskåle, som er blevet indokuleret fra én del af laboratoriet til en anden. Følgelig er det alminde-35 ligt at tilvejebringe en eller anden form for stakstyring som forhindrer, at petriskålene glider, når de bliver transporteret i en stak. En almindelig praksis er at udforme en rundt-gående ribbe under bunden af skålen, som passer med en rundt-

DK 153567B

2 gående ribbe med lidt større eller mindre diameter på toppen af låget af den petriskål, der befinder sig neden under skålen i en stak. Disse parrede ribber tjener til at begrænse bevægelse af petriskålen og forhindre stakken i at bryde sammen, 5 medens den bliver transporteret. Sådanne indretninger med rundtgående ribber har ikke været helt tilfredsstillende og har ikke fuldstændigt forhindret problemet med glidning, medens stakken af petriskåle bliver båret.

10 Et yderligere problem er, at når størknet substrat er forpakket i skålen, vil de størknede substrater under forsendelse og lagring have en tendens til at adskille sig fra det område af skålen, der ligger ud for forbindelsen mellem sidevæggen og bundvæggen i skålen.

15 Således kendes fra beskrivelserne til de franske patenter FR 1.284.822, FR 1.572.527 og fransk offentliggørelsesskrift FR 2.486.915 petriskåle af den i indledningen nævnte art, hvor underskålens flade bundvæg går direkte over i skålens cylin-20 driske sidevæg med en overgangszone bestående af en krum sektion med større eller mindre krumningsradius. Fra beskrivelsen til fransk patentskrift FR 1.601.975 kendes en lignende petriskål, hvor den krumme sektion har lille krumningsradius, men hvor der i bundvæggen desuden findes en kombination af ra-25 dialt korsformede og cirkulære fordybninger med forskellig dybde og med sprækker i bundvæggen. Der er imidlertid her en tendens til at forpakket, størknet substrat vil løsne sig fra skålen på den ovenfor nævnte måde. Fra beskrivelsen til engelsk offentliggørelsesskrift GB 2.035.277 kendes en lignende 30 beholder, som dog ikke kan betegnes som en petriskål, hvor underskålens flade bundvæg går direkte over i skålens cylindriske sidevæg via en overgangszone bestående af en relativt stejl lige sektion, der støder op til såvel bundvæggen som den cylindriske sidevæg. Også her ville størknet substrat imidler-35 tid kunne løsne sig som nævnt under transport og lagring.

Formålet med opfindelsen er at anvise en forbedret petriskål, hvor de ovenfor nævnte ulemper er elimineret, således at ten-

DK 153567B

3 densen til at størknet substrat løsner sig er mindsket, og stabiliteten af en stak af skåle er forbedret.

Petriskålen ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at over-5 gangszonen omfatter en første lige sektion, som støder op til sidevæggen og strækker sig fra sidevæggen hen imod bundvæggen under en vinkel A i forhold til planet gennem bundvæggen og en krum sektion, som støder op til den første lige sektion samt en anden lige sektion, som støder op til den krumme sektion og 10 strækker sig fra den krumme sektion til bundvæggen under en vinkel B i forhold til planet gennem bundvæggen. Herved er opnået en helhedskonstruktion for skålen som letter dannelsen af en sammenhængende skive af substratet under dettes størkning på en sådan måde, at det størknede substrat i sit randområde 15 har en god vedhæftning til skålen, og således ikke har tendens til at løsne sig fra denne under transport og lagring. Overraskende har det vist sig, at denne virkning skyldes den særlige udformning af overgangszonen med den indad hvælvede krumme del. Samtidigt åbner denne udformning mulighed for, at man, 20 ved at udforme petriskålens låg med en fordybning, let kan stable skålene således, at der fremkommer en forbedret stabilitet af stabelen under transport. Fordybn i ngen i låget vil kunne udformes således, at den passer med en rundtgående ribbe, der er udformet i petriskålens bundvæg som en forlængelse af 25 den anden lige sektion af overgangszonen forbi bundvæggen.

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningen, hvor 30 fig. 1 perspektivisk viser petriskålen ifølge opfindelsen med et 1 åg og en skål, fig. 2a petriskålens låg set ovenfra, 35 fig. 2b petriskålens skål set ovenfra, fig. 3 et udsnit af låget set langs linien 3-3 i fig. 2a i forstørret målestok,

DK 153567B

4 fig. 4 et udsnit af skålen set langs linien 4-4 i fig. 2b i forstørret målestok og med indhold af substrat, fig. 5a låget fra en kendt petriskål set ovenfra, 5 fig. 5b skålen fra en kendt petriskål set ovenfra, fig. 6 et udsnit af låget i fig. 5a set langs linien 6-6 i forstørret målestok, 10 fig. 7 et udsnit af skålen i fig. 5b set langs linien 7-7 i forstørret målestok og med indhold af substrat, fig. 8 forbindelsen mellem en stabel af petriskåle ifølge op-15 findelsen og fig. 9a-9d en følge af skematiske billeder visende en forbedret udformning af låget til petriskålen ifølge opfindelsen, som letter påsætningen af låget på petriskålen under fremstil-20 ling.

I almindelighed anvendes til dyrkning af mikroorganismer to typer substrat, nemlig flydende substrat, i hvilket mikroorganismerne sætter sig på bunden af dyrkningsskålen, og størknet 25 substrat, i hvilket mikroorganismerne bliver spredt gennem hele det størknede dyrkningssubstrat. Størknet dyrkningssub strat bliver sædvanligvis størknet ved brug af hydrokolloider, såsom agar. Nærværende opfindelse er rettet mod petriskåle, som benytter størknet substrat, der er afsat i petriskålens 30 skål.

Under henvisning til tegningen består petriskålen ifølge opfindelsen af en skål 11 og et låg 13 til skålen. Såvel skålen II som låget 13 er af en konstruktion, der er støbt ud i ét, 35 og er fremstillet af en organisk polymer. I det mindste låget 13 bør være gennemsigtigt for at muliggøre inspektion af den kultur, der dyrkes i petriskålen, og det foretrækkes, at såvel låget som skålen bliver støbt af en gennemsigtig polymer. Fo-

DK 153567 B

5 retrukne polymere er polystyren og polyparamethylstyren. Andre egnede polymere inkluderer polypropylen, polycarbonat, polyvinyl idenchlorid og styrenacrylonitri 1.

5 Skålen har en flad, cirkulær bundvæg 15, fra hvilken der strækker sig en i hovedsagen vinkelret derpå opstående og i hovedsagen cylindrisk sidevæg 17. Sidevæggen 17 går over i bundvæggen 15 gennem en overgangszone 19. Den udvidede øvre del 20 af sidevæggen er tilvejebragt for at lette frigørelsen 10 af den støbte skål fra sprøjtestøbeformen, efter at skålen er blevet formet, og samvirker med en bueformet del af låget 13 under automatiseret samling.

Overgangszonen 19 har en første, i hovedsagen lige sektion 21 15 og en i hovedsagen krum sektion 23. Den første lige sektion går over i sidevæggen 17, og krumningsradius for forbindelsen mellem den lige sektion 21 og sidevæggen 17 er gjort så lille, som det er foreneligt med sprøjtestøbningsteknik. Den første lige sektion 21 peger hen imod bundvæggen 15 under en vinkel A 20 med planet gennem bundvæggen 15, som fortrinsvis ligger mellem omkring 1° og omkring 5°, fortrinsvis omkring 3°. Den krumme sektion 23 har en krumningsradius R, som fortrinsvis ligger mellem ca. 0,5% og ca. 1,5% af diameteren af bundvæggen 15, især mellem ca. 0,7% og ca. 0,9%. Den første lige sektion 21 25 af overgangszonen 19 går via den krumme sektion 23 over i en anden lige sektion 25. Den anden lige sektion 25 danner en fortrinsvis i hovedsagen ret vinkel B med planet gennem bundvæggen 15, som dog kan ligge i området fra omkring 80® til omkring 90®. Vinklen B bør ikke overskride omkring 92® med hen-30 blik på at undgå vanskeligheder med sammenstød under stabling af skålen 11 på låget 13.

Den anden lige sektion 25 strækker sig nedad fra bundkanten af bundvæggen 15 for at tilvejebringe et rundtgående fremspring 35 27. Dette rundtgående fremspring er koaksialt med sidevæggen 17 og har en mindre diameter end sidevæggen 17. Det rundtgående fremspring 27 har bueformet tværsnit. Radius i buen er ikke kritisk og er primært fastlagt med henblik på én nem støbning af skålen 11.

DK 153567B

6

Som vist i fig. 4 danner substratet 29 en opad krummende skive. Det er blevet demonstreret, at konstruktionen af skålen i petriskålen ifølge opfindelsen, som har overgangszonen 19, resulterer i en bedre substratfastholdelse end de kendte skåle, 5 hvori sidevæggen strækker sig i hovedsagen nedad, til den går over i bundvæggen, såsom vist i fig. 7. Ligeledes som vist i fig. 4 har substratet en i hovedsagen konstant tykkelse gennem overgangszonen 19, som er den samme som tykkelsen af substratet over bundvæggen 15. Dette resulterer i en væsentlig dæmp-10 ning af en randeffekt.

Diameteren af skålen 11 ved toppen af sidevæggen 17 er fortrinsvis fra omkring 75 til omkring 100 mm. Den totale højde af skålen 11 fra toppen af sidevæggen 17 til bunden af det 15 rundtgående fremspring 27 er fortrinsvis fra omkring 10 til omkring 15 mm. Sidevæggen 17 hælder sædvanligvis bort fra en linie vinkelret på bundvæggen 15 med en vinkel C for at lette udtagningen fra støbeformen. Vinklen C er fortrinsvis fra omkring o° til omkring 5°, især omkring 3°.

20

Den del af sidevæggen 17, der ligger umiddelbart stødende op til den første lige sektion 21 af overgangszonen 19, bliver fortrinsvis behandlet med et slibelegeme under støbningsprocessen for at give en matslebet overflade. Tilvejebringelsen 25 af en matslebet overflade på denne del af sidevæggen tjener som en hjælp, når laboratorieteknikeren skal gribe skålen med én hånd.

Låget l3 til petriskålen har en flad, cirkulær topvæg 31 og en 30 overvejende cylindrisk sidevæg 33. Sidevæggen 33 er dog sædvanli 0V^S skråtstillet i forhold til en linie vinkelret på topv«90en 31 undep en vinkel E, for at låget lettere kan udtages støbeformen. Vinklen E er fortrinsvis fra omkring 0° til omkring 5°, især omkring 3°. Højden af sidevæggen 33 er 35 mindre end højden af sidevæggen 17. Fortrinsvis har sidevæggen 33 en højde på fra omkring 50% til omkring 60% af dybden af skålen M· F.eks. har sidevæggen 33 en foretrukken højde på 7,5 mm, svarende til en dybde af skålen 11 på 13,33 mm.

DK 153567 B

7

Topvæggen 31 er forsynet med et forsænket område 35. Kanten 38 af det forsænkede område 35 ligger et stykke i radial afstand fra sidevæggen 33 med henblik på at kunne optage det rundtgå-ende fremspring 27 på skålen. Dette tilvejebringer et stab-5 lingstræk, som forhindrer skålen i at glide bort fra låget 13, når en stabel petriskåle er klargjort. Topvæggen 31 går over i det forsænkede område 35 via en lige kantdel 38. Vinklen D, som kantdelen 38 danner med en linie vinkelret på planet gennem topvæggen 31, har vist sig at være vigtig. Denne vinkel 10 bør ligge på omkring 10° til omkring 18°, fortrinsvis omkring 15°. Større vinkler resulterer i manglende evne hos kombinationen af det forsænkede område 35 og det rundtgående fremspring 27 til at forhindre glidning, og en mindre vinkel resulterer i reducering af den lethed, hvormed petriskålene 15 ifølge opfindelsen kan stables.

En stableknast 39 er tilvejebragt med mellemrum rundt langs indersiden af topvæggen 31. Stableknasten tjener til at formindske afstanden mellem sidevæggen 17 på skålen og sidevæggen 20 33 på låget for at forhindre unødig bevægelse af låget, når det er på plads over skålen. Stableknasten 39 er tilvejebragt i overensstemmelse med kendt praksis, som i hovedsagen er vist og beskrevet i USA patent nr. 4.321.330. Topdelen 41 af stableknasten 39 tjener til at holde låget 13 hævet over skålen 25 11, når låget 13 er på plads. Dette tilvejebringer en kanal, så luften kan passere mellem låget og skålen.

Sidevæggen 33 ender i en indvendig bueformet del 43 og en ydre forstærkningsdel 45. Forstærkningsdelen 45 giver en ekstra 30 tykkelse, som hjælper til ved udtrækningen af låget fra støbeformen. Den bueformede del 43 er således udformet, at den hjælper til ved den automatiserede samling af låget 13 med skålen li med mekanisk udstyr.

35 i fig. 9 er vist en række trin, som illustrerer nytten af den bueformede del 43 på låget 13 under automatisk samling. Den bueformede del 43 giver en kamvirkning, som hjæler til ved placeringen af låget 13 over skålen 11 under en sådan automatisk samling ved samvirke med den afstivede del.

Claims (15)

1. Petriskål til dyrkning af mikroorganismer og omfattende et ?r‘ låg (13) og en underskål (11), som har en i hovedsagen flad bundvæg (15), som går ud i ét med en opstående, i hovedsagen cylindrisk sidevæg (17), gennem en overgangszone, der strækker sig mellem bundvæggen og sidevæggen, kendetegnet ved, at overgangszonen omfatter en første lige sektion (21), som støder op til sidevæggen og strækker sig fra sidevæggen hen imod bundvæggen under en vinkel (A) i forhold til planet gennem bundvæggen, og en krum sektion (23), som støder op til den første lige sektion, samt en anden lige sektion (25), som støder op til den krumme sektion og strækker sig fra den krumme sektion til bundvæggen under en vinkel (B) i forhold til planet gennem bundvæggen.

2. Petriskål ifølge krav 1, kendetegnet ved, at vinklen (A) ligger fra omkring 1° til omkring 5°, fortrinsvis omkring 3°.

3. Petriskål ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at vinklen (B) er fra ca. 80° til ca. 90e, fortrinsvis omkring 90*. DK 153567B

4. Petriskål ifølge et eller flere af kravene 1-3, kendetegnet ved, at krumningsradius R for den krumme sektion er fra omkring 0,5% til omkring 1,5% af diameteren af bundvæggen (15), fortrinsvis fra omkring 0,7% til omkring 0,9% 5 af diameteren af bundvæggen.

5. Petriskål ifølge et eller flere af kravene 1-4, kendetegnet ved, at den har et fremspring (27) på undersiden af bundvæggen. 1 0

5 Toppen af sidevæggen 17 hviler imod topdelen 41 af stablekna-sten 39. Det bør bemærkes, at det forsænkede område 35 kun behøver at være bredt nok til at optage det rundtgående fremspring 27 og ikke behøver at strække sig over hele topvæggen 31's areal som vist. 10 Fig. 5, 6 og 7 viser en kendt petriskål til sammenligning. Elementer af den kendte petriskål, som er fælles med petriskålen ifølge opfindelsen, er vist med samme henvisningstal og et indeks "a". Patentkrav.

6. Petriskål ifølge krav 5, kendetegnet ved, at fremspringet (27) fremtræder som en forlængelse af den anden lige sektion (25) forbi forbindelsen mellem den lige sektion og bundvæggen, så der fremkommer et rundtgående fremspring.

7. Petriskål ifølge krav 6, kendetegnet ved, at det rundtgående fremspring (27) har et bueformet tværsnit.

8. Petriskål ifølge et eller flere af kravene 1-7, k e n -d e t e g n e t ved, at højden af skålen fra toppen af sidevæggen til undersiden af bundvæggen er fra omkring 10 til omkring 15 mm.

9. Petriskål ifølge et eller flere af kravene 1-8, kendetegnet ved, at den har en diameter ved toppen af sidevæggen på fra omkring 75 til omkring 100 mm.

10. Petriskål ifølge et eller flere af kravene 1-9, ken detegnet ved, at sidevæggen strækker sig fra bundvæg- >=' gen under en vinkel (C) med en linie vinkelret på bundvæggen på fra omkring 0° til omkring 5°, fortrinsvis omkring 3°.

11. Petriskål ifølge et eller flere af kravene 1-10, kendetegnet ved, at den udvendige cylindriske overflade af sidevæggen er slebet i et område, der strækker sig opad fra forbindelsen mellem sidevæggen og overgangszonen (19).

12. Petriskål ifølge et eller flere af kravene 1-11, kendetegnet ved, at låget (13) har en i hovedsagen flad DK 153567B topvæg (31), som går ud i ét med en nedad rækkende, i hovedsagen cylindrisk sidevæg (33), som har en indvendig cylindrisk overflade med en diameter, som er lidt større end diameteren af den opadrettede sidevæg (17) på skålen, hvilken topvæg (31) 5 gennem en lige, skrånende sektion (38) går over i et forsænket område (35), som ligger et stykke rad i a 1 forskudt fra sidevæggen, ti 1 strækkeligt til at optage fremspringet (27) på skålen, når et antal petriskåle er stablet oven på hinanden.

13. Petriskål ifølge krav 12, kendetegnet ved, at den lige, skrånende sektion fører fra topvæggen (31) til det forsænkede område (35) under en vinkel (D) i forhold til en linie vinkelret på planet gennem topvæggen på fra omkring 10° til omkring 18°, fortrinsvis omkring 15°. t.

14. Petriskål ifølge krav 12 eller 13, kendetegnet ved, at afslutningen af den indvendige overflade af sidevæggen (33) har et bueformet fremspring (43).

15. Petriskål ifølge et eller flere af kravene 12-14, kendetegnet ved, at sidevæggen (33) strækker sig nedad under en vinkel (E) med normalen til planet gennem topvæggen (31) på fra omkring 0° til omkring 5°, fortrinsvis omkring 3°.