DK153733B - Fodertremmevaerk ved kreaturbaase. - Google Patents

Description

i

DK 153733B

Den foreliggende opfindelse angår et fodertremmeværk ved mindst en og fortrinsvis flere ved siden af hinanden liggende kreaturbåse, som hver i de to forreste hjørner har stolper beliggende i det væsentlige i skilleplanet mellem bås og foderbord, hvilket tremme-5 værk omfater på stolperne for svingningsbevægelse på mindst 90° fra og mod den respektive bås ophængte sidestykker, som i deres udsvingede stilling fungerer som foderbordsbegrænsere, og et af sidestykkerne båret frontgitter enten med vandrette eller lodrette gitterstænger, som begrænser båsen i længderetningen, og ved hjælp 10 af hvilket tremmeværk foderbordet kan afspærres henholdsvis gøres til gængeligt for de i de respektive båse stående kreaturer.

Kreaturbåse udføres som bekendt enten som langbåse eller som kortbåse med en forskel i længden mellem de båstyper på ca.

50-60 cm. Ud fra et miljø- og trivselssysnpunkt er langbåsene at 15 foretrække frem for kortbåsene, eftersom de med deres større længde tillader større bevægelsesfrihed for kreaturerne end kortbåsene. Ud fra et pasningssynspunkt er kortbåsene dog at foretrække frem for langbåsene, eftersom kreaturerne holder sig væsentligt renere i en kortbås end i en langbås, og en anden fordel ved kortbåsene er, at 20 de kræver mindre plades, og dermed er også investeringsomkostningerne pr. bås væsentligt lavere, når der er tale om kortbåse.

Ved begge disse typer af båse anbringes som regel fodertremme-værker til navnlig at afgrænse foderbordet fra båsafsatsen, og navnlig ved kortbåse kendes der et sådant fodertremmeværk, som giver 25 kortbåsen langbåsens fordele, hvad angår bevægelsesfrihed, og som endvidere i sin udsvingede stilling begrænser kreaturernes foderpladser fra hinanden på en meget effektiv måde. Dette sidstnævnte fodertremmeværk har dog vist sig at have visse ulemper, bl.a. er det ikke så egnet til anvendelse ved langbåse, og endvidere kan det ikke 30 forsynes med selvlukkende anordninger til fastholdelse af kreaturerne, f.eks. ved malkning.

Fra f.eks. svensk fremlæggelsesskrift nr. 396.687 kendes en båsudførelse af kortbåse, som omfatter ved båsens forreste hjørnestolper svingeligt ophængte sidestykker, der bærer et lodret front-35 gitter, hvilke sidestykker i udsvinget stilling forlænger kortbåsen og gør foderbordet tilgængeligt for det i den pågældende bås stående kreatur. Ved denne kendte båsudformning er frontgitteret lodret såvel i sidestykkernes indsvingede stilling, hvor kreaturerne afspærres fra foderbordet, som i deres udsvingede stilling, som gør

DK 153733B

2 foderbordet tilgængeligt for kreaturerne. Dette, at frontgitteret også i sidestykkernes udsvingede stilling er lodret, medfører den ulempe, at kreaturerne ikke tvinges bagud, så snart de løfter hovedet op fra foderbordet, hvorfor kreaturerne kan blive stående 5 langt fremme i de respektive båse, og dermed vil afføringen fra kreaturerne i stor udstrækning havne på båsafsatsen (båsgulvet), hvilket medfører forøget tilsmudsning af kreaturerne. For at forsøge at formindske denne ulempe er denne kendte båskonstruktion forsynet med en med frontgitteret parallel båsbegrænsningsstang, som navnlig 10 har til formål at hindre de i de respektive båse stående kreaturer i at bevæge sig fremad, når de står og hviler og tygger drøv, men på grund af sin i forhold til foderbordet høje placering tvinger stangen ikke kreaturerne bagud, så snart disse løfter hovedet op fra foderbordet. Dermed opnås der med den kendte båsudførelse ikke en 15 totalløsning af det omhandlede problem.

Et andet eksempel på kendt teknik fremgår at tysk fremlæggelsesskrift nr. 1.285.245, som viser en båsudførelse med et front-gitter, der er ophængt svi ngel igt omkring en vandret og i afstand foran båsens forreste hjørnestolper beliggende akse. Denne kendte 20 båskonstruktions frontgitter indtager derfor en skrå stilling også i sin indsvingede stilling og danner derved ikke nogen båsbegrænsning, og i en sådan kendt bås kan kreaturerne også, når frontgitteret befinder sig i sin indsvingede stilling, stå relativt langt fremme, hvilket medfører den ulempe, at afføringen som regel havner på selve 25 båsafsatsen og ikke i gødningsrenden med forøget tilsmudsning af kreaturet til følge. En anden ulempe ved denne type af båsudformning er, at den kræver en forholdsvis stor afstand mellem selve foderbordet og frontgitterets nederste del, for at frontgitteret overhovedet skal kunne svinges til og fra sin udsvingede henholdsvis 30 indsvingede stilling, og dermed opstår der i begge disse stillinger af frontgitteret mulighed for, at kreaturerne stjæler foder fra naboen, hvilket ikke må være muligt med henblik på de nøjagtigt afvejede fodermængder, som hvert kreatur tildeles ved hver fodring.

Denne ulempe såvel som de øvrige ovenfor påviste ulemper ved 35 kendte konstruktioner elimineres helt ved et fodertremmeværk ifølge den foreliggende opfindelse, som er ejendommeligt ved, at det af sidestykkerne bårne frontgitter er såvel drejeligt som i højderetningen og længderetningen bevægeligt forbundet med sidestykkerne for i afhængighed af udsvingningen af sidestykkerne til disses

DK 153733B

3 foderbordet i det længderetning begrænsende stilling at bevæge sig fra en med ski 11 eplanet i det væsentlige parallel og båsen fra foderbordet afgrænsede stilling til en i forhold til dette plan hældende stilling, som gør foderbordet tilgængeligt.

5 Herved opnås, at kreaturerne tvinges bagud i båsene, så snart de løfter hovedet fra foderbordet i sidestykkernes udsvingede stilling, ligesom de er tvunget til at stå tilbage i båsene, når sidestykkerne er i indsvinget stilling.

Det har endvidere ved en udførelsesform for fodertremmeværket 10 ifølge opfindelsen, hvor frontgitteret har et øverste og et nederste langsgående rør, vist sig fordelagtigt med henblik på indstilleligheden, at det ene af disse rør er drejeligt, men ikke forskydeligt forbundet med sidestykkerne, medens det andet rør er såvel drejeligt som i længderetningen og højderetningen forskydeligt forbundet med 15 sidestykkerne.

Opfindelsen skal herefter forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor

Fig. 1 og 2 skematisk viser en udførelsesform for et foder-tremmeværk ifølge opfindelsen set henholdsvis 20 fra siden og fra oven i en stilling, i hvilken foderbordet er tilgængeligt,

Fig. 3 og 4 i større målestok et sidebillede af fodertremmeværket i henholdsvis åben og lukket stilling, i hvilken foderbordet ikke er tilgængeligt, og 25 Fig. 5 et del bi Ilede forfra af fodertremmeværket i lukket stilling.

På tegningen betegner 1 et antal kreaturbåse, som er anbragt ved siden af hinanden i to mod hinanden vendende rækker med et foderbord 2 beliggende mellem de to båsrækker. Hver bås eller 30 båsafsats 1 begrænses bagtil af en gødnigsrende 3, i sideretningen af båsadskiliere 4 og fortil af i hovedsagen i ski 11eplanet 5 mellem båsafsats og foderbord fast forankrede hjørnestolper 6, der er forsynet med bindselsholdere 7 (se Fig. 3 og 5), og som mellem sig ikke har noget, der kan hindre kreaturets bevægelsesfrihed eller skade 35 dette. Båsene 1 kan være enten langbåse eller kortbåse, og for simpel hedens skyld antages det, at de viste båse udgøres af kortbåse med en afstand mellem gødningsrenden 3 og ski 11eplanet valgt i overensstemmelse med gældende anvisning for kortbåse, dvs. ca.

1,7 m.

4

DK 153733 B

Hjørnestolperne 6 bærer ved deres fra båsafsatsene 1 vendende side et tremmeværk, som generelt betegnes med 8, og som indbefatter på hjørnestolperne 6 for en svingningsbevægelse på mindst 90“ ophængte sidestykker 9 og et af disse sidestykker båret frontgitter 5 10 enten med vandret eller lodret anbragte gitterstænger 11, for trinsvis lodrette med en indbyrdes afstand, som hindrer kreaturet i at føre hovedet ind mellem stængerne, men tillader dette at optage f.eks. hø fra foderbordet eller fra et på frontgitteret anbragt hø-stativ 12, der kan være udeladt i visse udførelsesformer.

10 Sidestykkerne 9, der er svingeligt ophængt på hver sin hjørne stolpe 6 ved hjælp af hængsler 13, og som i deres i f.eks. Fig. 1 viste udsvingede stilling fungerer som båseforlængere og foderbords-begrænsere, har ved den viste udførelsesform større udstrækning nedadtil end opadtil for i deres udsvingede stilling at bære front-15 gitteret 10 hældende mod skilleplanet 5. Sidestykkerne behøver ikke at have den i figurerne kun som eksempel viste udførelse med hældende tremmer 14 anbragt inden i en bue 15, hvis nederste gren 16 er længere end dens øverste gren 17, idet mange andre udførelser kan komme på tale inden for opfindelsens rammer, eksempelvis kan side-20 stykkerne være helt lukkede. Endvidere kan, selv om dette ikke er vist i figurerne, den øverste gren 17 og/eller den nederste gren 16 af hvert sidestykke være teleskopisk, hvorved der fås mulighed for justering af frontgitteret 10's hældning og også af sidestykkernes bredde eller længde.

25 Frontgitteret 10, som foruden de nævnte gitterstænger 11, omfatter ved den viste udførelsesform øvre og nedre langsgående rør henholdsvis 18 og 19, mellem hvilke de nævnte stænger 11 er anbragt, er ved den viste udførelsesform med sit nedre langsgående rør 19 drejeligt, men i sin længderetning ikke forskydeligt fastgjort til 30 enden af hvert sidestykkes nederste gren 16 ved hjælp af bøjler 20 og er med sit øverste langsgående rør 18 såvel drejeligt som i højderetning og længderetning bevægeligt fastgjort til enden af hver sidestykkes øvre gren 17 ved hjælp af nedadåbne bøjler 21. Søjlerne 20, der helt omslutter sit rør 19, og bøjlerne 21 er igen svingeligt 35 anbragt omkring med hængslerne 13's akser parallelle akser henholdsvis 22 og 23 og kan være fastgjort til den respektive grens ende ved hjælp af en tap 24, som strækker sig gennem et ved den nævnte ende fastgjort hylster 25. Til fiksering af frontgitterets nederste langsgående rør 19 i forhold til bøjlerne 20, således at der efter

DK 153733B

5 monteringen af tremmeværket ikke kan ske nogen stillingsændring mellem de nævnte dele, kan visse eller samtlige bøjler 20 ved deres inderside være forsynet med en i en slids i røret 19 indgribende tap, som ikke er vist nærmere på tegningerne. De øverste nedadåbne 5 bøjler 21 skal endvidere være udformet således, at der i tremmeværkets i Fig. 3 viste åbne stilling findes et mellemrum mellem røret 18's overside og bøjlerne, og samtidig skal bøjlerne 21's ydre gren 26 have en sådan længde, at den strækker sig forbi røret 18 for at holde frontgitteret 10 i alle stillinger.

10 Ved indsvingning af sidestykerne 9 fra den i Fig. 3 viste stilling vil bøjlerne 20 og 21 således svinge omkring deres respektive akser 22 og 23, og samtidig bringes frontgitterets rør 18 og 19 til at dreje sig noget i deres bøjler, og det øvre rør 18 bringes også til at bevæge sig i sin længderetning og opad i forhold til 15 bøjlerne 21. Når sidestykkerne 9 er helt indsvinget, dvs. indtager en med skilleplanet 5 i det væsentlige parallel stilling, er frontgitteret 10 bragt til at indtage en med det nævnte skilleplan i det væsentlige parallel stilling som vist i Fig. 4. I denne stilling adskiller frontgitteret 10 således båsafsatsene 1 fra foderbordet 2 20 og begrænser samtidig båsenes længde, dvs. det gør båsene kortere.

Herved indses det, at det også er muligt at lade bøjlerne 20 og 21 så at sige bytte plads. I dette tilfælde skal bøjlerne 21 naturligvis være åbne opad.

Ved den viste udføre!sesform er frontgitteret 10 også forsynet 25 med en for hver bås anbragt selvlukkende låseanordning, som er vist nærmere i Fig. 5, og som er således placeret, at den kommer til at ligge omtrent midt mellem båsens hjørnestolper 6, når tremmeværket 8 er lukket. Denne anordning omfatter en omkring en aksel 27 svingel ig gitterstang 11a, som ved sin øverste ende bærer en opadåben gaffel 30 29, som omgiver frontgitterets øverste rør 18 og en på dette rør drejeligt anbragt stang 28. Denne gaffel er forsynet med en omkring en aksel 30 frit svingelig læbe 31, som hvilker mod stangen 28. Når nu en ko fører hovedet ind i den af den skrå gitterstang 11a dannede åbning 32 og derefter fører hovedet nedad for at æde, svinges 35 stangen 11a, og dermed forskydes læben 31 mod venstre i Fig. 5 og glider dermed over en på stangen 28 anbragt stopklods 33, mod hvilken læben derpå låses, så at stangen 11a hindres i at svinges i modsat retning af koen. Dermed sidder koen fast, men med mulighed for at æde. Ved at dreje stangen 28 en kvart omdrejning løsgøres 6

DK 153733B

læben 31, og stangen 11a kan derefter føres tilbage til den i Fig. 5 viste stilling for at slippe koen løs.

Som følge af at frontgitteret 10 kan bringes til at indtage en skrå stilling i tremmeværkets åbne og udsvingede stilling, fås den 5 fordel, at dyrene, når de løfter hovedet op efter at have holdt op med at æde, tvinges automatisk bagud af det hældende frontgitter 10, og dette sker på en helt naturlig måde, og endvidere udgør dette hældende frontgitter ikke nogen hindring for dyrenes normale bevægelser ved foderoptagelsen, under rejsningen eller ved hvile i 10 stående stilling.

Den foreliggende opfindelse kan ændres på mange forskellige måder. Således er det muligt i stedet for bøjlerne 20 at anvende på de pågældende rør udløseligt fastgjorte klammer, som bæres drejeligt af eller omkring hver sin med røret parallel aksel, som igen bæres 15 af tappen 24.

20 25 30 35

Claims (6)

1. Fodertremmeværk ved mindst en og fortrinsvis flere ved siden af hinanden liggende kreaturbåse (1), som hver i de to forreste 5 hjørner har stolper (6) beliggende i det væsentlige i skilleplanet (5) mellem bås og foderbord (2), hvilket tremmeværk (8) omfatter på stolperne for svingningsbevægelse på mindst 90° fra og mod den respektive bås ophængte sidestykker (9), som i deres udsvingede stilling fungerer som foderbordsbegrænsere, og et af sidestykkerne 10 båret frontgitter (10) enten med vandrette eller lodrette gitterstænger (11), som begrænser båsen i længderetningen, og ved hjælp af hvilket tremmeværk foderbordet kan afspærres henholdsvis gøres tilgængeligt for i de respektive båse stående kreaturer, kendetegnet ved, at det af sidestykkerne (9) bårne frontgitter (10) 15 er såvel drejeligt som i højderetningen og længderetningen bevægeligt forbundet med sidestykkerne (9) for i afhængighed af udsving-ningen af sidestykkerne til disses foderbordet (2) i dets længderetning begrænsede stilling at bevæge sig fra en med ski 11eplanet i det væsentlige parallel og båsen (1) fra foderbordet (2) afgrænsende 20 stilling til en i forhold til dette plan hældende stilling, som gør foderbordet (2) tilgængeligt.

2. Fodertremmeværk ifølge krav 1, hvor frontgitteret (10) har et øverste og et nederste langsgående rør (18,19), kendetegnet ved, at det ene af disse rør (19) er drejeligt, men 25 ikke forskydeligt forbundet med sidestykkerne (9), medens det andet rør (18) er såvel drejeligt som i længderetningen og højderetningen forskydeligt forbundet med sidestykkerne.

3. Fodertremmeværk ifølge krav 2, kendetegnet ved, at det kun drejelige rør (19) bæres af på sidestykkerne (9) svinge- 30 ligt anbragte bøjler (20), som omgiver røret, og at det andet rør (18) er styret af til sidestykkerne svingeligt fastgjorte og mod de nævnte bøjler (20) åbne bøjler (21).

4. Fodertremmeværk ifølge krav 3, kendetegnet ved, at bøjlernes (20,21) svingningsakser (22,23) er parallelle med 35 hinanden og med de akser (13), omkring hvilke sidestykkerne (9) er svingel ige mellem deres stillinger.

5. Fodertremmeværk ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at sidestykkerne (9) har øvre og nedre grene (17,16), som er teleskopisk udformede for ændring af DK 153733 B frontgitterets hældnigsvinkel og sidestykkernes udstrækning.

6. Fodertremmeværk ifølge krav 5, kendetegnet ved, at de nævnte bøjler (20,21) sidder svingeligt fastgjort til enderne af sidestykkernes teleskopiske grene (17,16). 5 10 15 20 25 30 35