DK154863B

DK154863B - Fremgangsmaade til fremstilling af et grundstofrigt praeparat

Info

Publication number: DK154863B
Application number: DK442681AA
Authority: DK
Inventors: Anders Marius Vognsen; Henrik Boisen
Original assignee: Anders Marius Vognsen
Priority date: 1980-02-11
Filing date: 1981-10-06
Publication date: 1989-01-02
Also published as: DK154863C; DK442681A

Description

i

DK 154863 B

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af et grundstofrigt præparat til anvendelse i biologiske og fysiologiske systemer.

Tilførsel af mineraler til mennesker og dyr er ønskelig, da den inten-5 sive anvendelse af de dyrkede arealer resulterer i, at jorden udpines.

De planter, der gror i denne jord, bliver gradvis fattige på sporgrundstoffer, som optages af planterne, men som ikke tilføres ved gødskning. Denne udpining af jorden kan resultere i mangel på visse mineraler i de planter, som dyrkes i jorden, og derved også i føde-10 kæden, i de dyr, som æder planterne, og i de mennesker, som dels konsumerer planterne direkte, og dels konsumerer dyrene.

Den sædvanlige fremgangsmåde til fremstilling af mineralpræparater indeholdende et stort antal mineralsalte består i at omsætte hvert' mineral, fx i form af et oxid, med en egnet syre og efter isolering af 15 de enkelte mineralsalte at blande dem til dannelse af det endelige præparat. Denne fremgangsmåde er tidsrøvende og kostbar.

Flyveaske fra kraftværker, der som brændstof anvender hårde kul i pulveriseret form, indeholder, ligesom det brændstof, hvoraf den er dannet, et meget rigt grundstofspektrum, herunder et stort antal 20 sporgrundstoffer. Endvidere må spektret af grundstoffer, som forekommer i brændstoffet og, selv om dette er modificeret ved forbrænding ved ca. 1000°C, således også i flyveasken, nødvendigvis afspejle og være korreleret med spektret af grundstoffer i de planter, som hundreder af millioner af år før vor tidsregning, udgjorde den væ-25 sentlige oprindelse til det fossile brændstof.

Udtrykkene "rigt på grundstoffer" og grundstofrigt" angiver et indhold af et stort antal grundstoffer, især et bredt spektrum af sporgrundstoffer. Udtrykket "mineral" angiver et materiale af uorganisk oprindelse og indeholdende et antal grundstoffer.

30 Det er kendt, at tilførsel af grundstoffer og især sporgrundstoffer til mennesker og dyr bekvemt kan foretages i form af blandinger af mineralforbindelser, som er let dissocierbare i organismen. Det er

DK 154863 B

2 særlig velegnet at administrere forbindelser, i hvilke anionen let kan omdannes i organismen, fx citrater, tartrater, ascorbater, lactater, acetater, propionater, gluconater, chlorider, sulfater, carbonater eller phosphater.

5 Det er kendt, at mange mineraler kun absorberes som chelater eller som complexer. Når de er blevet omdannet til chelater eller comple-xer, kan de gå ind i intestinalcellerne. Inden for næringsmiddelområdet spiller naturlige chelater og complexer, fx chelater og complexer med aminosyrer og/eller proteiner og/eller polypeptider, en større 10 rolle i mineralmetabolismen. Absorption afhænger af det stof, med hvilket mineralerne er chelerede eller complexdannede.

Ifølge en artikel, der blev præsenteret ved International College of Applied Nutrition Los Angeles, Californien, 26. april 1974, har fx'

Rubin [Rubin, M., ”Chelation and iron Metabolism”, Proc. AFMA

15 Nutrition Council, November, 1967) fundet, at hverken jerncitrat eller jernfructose er så virksomme som visse andre jernchelater til ved placental diffusion at overføre jern til fosteret.

Dansk patentansøgning nr. 578/77 beskriver en fremgangsmåde til fremstilling af et grundstofrigt præparat ved at bringe et grundstof-20 rigt materiale i kontakt med vand, eventuelt i nærværelse af en syre såsom saltsyre, svovlsyre, eddikesyre eller ascorbinsyre. Ved denne fremgangsmåde fås en opløst form af grundstofferne. Den resulterende opløsning kan eventuelt neutraliseres og/eller eventuelt koncentreres eller inddampes, og/eller den kan eventuelt påføres eller blandes med 25 et bærestof og derefter eventuelt tørres.

I britisk patentskrift nr. 1.460.044 er der beskrevet anvendelse af flyveaske som additiv til foder til dyr, eventuelt sammen med præparater, der er baseret på alkalimetal- og/eller jordalkalimetaltartrater -citrater, -lactater, -glycerophosphater, -gluconater og -phosphater.

30 De i dette patentskrift beskrevne præparater kan administreres i en hvilken som helst egnet form til oral administration.

3

DK 154863 B

Ved de fremgangsmåder, der er beskrevet i denne del af den kendte teknik, kan der anvendes forskellige mineralsubstrater, der har det fællestræk, at de indeholder et stort antal forskellige mineraler, fx flyveaske fra kraftværker, der som brændstof anvender hårde kul i 5 pulveriseret form, mineralholdige malme såsom kobbermalm, vulkansk aske, fintformalet lava, fintformalet dolomit eller naturligt forekommende salte, idet ønskede mineraler, som ikke forekommer i mineralsubstratet, eventuelt kan tilsættes, fx i form af oxider eller carbo-nater, før behandling med det reagens, der giver de letopløselige 10 former. Med andre ord behøver mineralsubstratet ikke direkte at indeholde alle de ønskede mineraler, da mineraler, som ved analyse konstateres at være fraværende, kan tilsættes før behandlingen til fremstilling af de lettilgængelige former.

Vesttysk fremlæggelsesskrift nr. 2.034.692 beskriver fremstilling af et 15 præparat med vigtige sporgrundstoffer ved simpelt hen at opløse det sporgrundstofholdige materiale (fx CuSO^, FeSO^.Th^O eller en vandopløselig blanding af salte af sporgrundstoffer) i valle. Vallen kan være koncentreret valle, delvis afsukret valle, valle, som er blevet udsat for delvis proteinnedbrydning, og delvis afsukret valle, som 20 har været underkastet proteolytisk nedbrydning. De nævnte sporgrundstoffer er ifølge det vesttyske fremlæggelsesskrift i stand til at danne complexer, som fører til bedre fysiologisk udnyttelse af sporgrundstofferne. Eksempler på sporgrundstofholdige materialer er oxider, hydroxider og salte, hvorhos vandopløselige salte foretræk-25 kes. Koncentrationen af det sporgrundstofholdige materiale er 1-8 vægtprocent, beregnet på lactosefrit tørstof i vallen. Ved denne kendte teknik fremstilles grundstofholdige præparater, som kun indeholder et begrænset antal grundstoffer, eller som indeholder flere grundstoffer i mindre velegnet form.

30 Vesttysk offentliggørelsesskrift nr. 2.412.602 beskriver anvendelse af flyveaske til jordforbedring eller gødskning, men i det pågældende offentliggørelsesskrift beskrives der overhovedet ikke behandling af flyveasken med syre, endsige behandling af flyveasken med in situ dannet mælkesyre, som det er tilfældet ved fremgangsmåden ifølge den 35 foreliggende opfindelse.

4

DK 154863 B

USA patentskrift nr. 3.421.897 omhandler en metode til fremstilling af et fodersupplement, som omfatter et bærestof og valle, og som har en udnyttelig jern komponent ekstraheret fra bærestoffet, hvilken metode består i, at dyrket valle opvarmes, indtil vallen ved afdampning er 5 kondenseret i en sådan udstrækning, at den indeholder en overvejende andel faststofkomponent og kun en mindre andel flydende komponent og et forøget mælkesyreindhold, den kondenserede valle blandes med et jernholdigt bærestof, og den resulterende blanding uden yderligere tørring behandles, indtil en tilstrækkelig mængde jern er 10 ekstraheret fra bærestoffet til dannelse af et fodersupplement, som har et betydeligt indhold af udnytteligt jern ekstraheret fra dette bærestof. Det resulterende fritflydende partikulære produkt indeholder op til 0,6% opløseligt ferri-jern.

Ifølge den foreliggende opfindelse er det nu muligt at fremstille ef 15 grundstofrigt supplementpræparat indeholdende adskillige grundstoffer i biologisk assimilerbar form til anvendelse i biologiske og fysiologiske systemer på meget enkel måde ud fra meget billige affaldsprodukter.

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af et grundstofrigt præparat, der kan anvendes som supplement i bio-20 logiske og fysiologiske systemer, hvilken fremgangsmåde er ejendommelig ved, at mælkesyreproducerende bakterier dyrkes i en vandig fermentationsvæske indeholdende flyveaske fra kraftværker, hvorved et flertal af komponenterne i flyveasken omdannes til en biologisk assimilerbar form, som kan være chelater, complexer og mælkesyre-25 salte, og den vundne væske indeholdende disse chelater, complexer eller mælkesyresalte efter endt dyrkning isoleres.

Det grundstofrige præparat ifølge opfindelsen kan fås i flydende form ved at skille den vandige opløsning fra de faste stoffer. Den vandige opløsning kan anvendes per se, eller den kan inddampes til dannelse 30 af en koncentreret væske eller et tørt produkt. Fraskillelsestrinnet kan udføres ved filtrering, centrifugering eller dekantering.

De reagenser, som er i stand til at opløse et flertal af komponenterne i flyveasken til en biologisk assimilerbar form, forekommer i fermenta-

DK 154863 S

5 tionsvæsken, i hvilken den mælkesyreproducerende bakterie dyrkes.

Det vides ikke med sikkerhed, hvordan nøjagtigt opløsningen af flyveaskekomponenterne foregår i dette tilfælde; det er imidlertid sandsynligt, at mekanismen enten omfatter en indledende opløsning af 5 flyveaskekomponenterne forårsaget af den mælkesyre, der dannes in situ, med påfølgende eller simultan complexdannelse eller chelering med andre komponenter i fermentationsvæsken, som kan være aminosyre, peptider eller proteiner, eller mekanismen kan omfatte en indledende opløsning af flyveaskekomponenterne i chelateret eller com-10 plexbundet form forårsaget af komponenter, der forekommer i fermentationsvæsken, uden at mælkesyren spiller nogen større rolle ved opløsningen af flyveaskekomponenterne.

Fermenteringen kan udføres med en mælkesyreproducerende bakterie af familien Streptococcaceae eller Lactobacillaceae, fx af slægten 15 Streptococcus, Leuconostoc, Pediococcus eller Lactobacillus. En fore-trukken slægt er Lactobacillus, en foretrukken art er Lactobacillus plantarum, og en særlig foretrukken stamme er Lactobacillus planta-rum CH-1. Det foretrækkes at udføre fermenteringen ved en optimal temperatur, fortrinsvis en temperatur på ca. 30°C eller lidt derover, 20 som er den optimale fermentationstemperatur for denne bakterie. Fermenteringen finder sted i nærværelse af sædvanlige nitrogenkilder, fx normale kilder af vegetabilsk oprindelse eller af fiske- eller dyre-proteinoprindelse, fortrinsvis mælkeprotein.

Til dyrkningen af den mælkesyreproducerende bakterie kan der an-25 vendes et hvilket som helst substrat, som omfatter fermenterbart sukker, fx valle eller melasse. Sukkersubstratopløsningen kan indeholde fra ca. 1/2% sukkertørstof til over ca. 30% sukkertørstof, hvorhos den øvre grænse bestemmes af de betingelser, under hvilke mikroorganismen kan gro. For at gøre polysacchariderne lettere fordøjelige for 30 bakterien kan der tilsættes et di- eller polysaccharidnedbrydende enzym. Foruden flyveaske og det sukkerholdige substrat kan der tilsættes organiske nitrogenforbindelser og næringssalte, som er nødvendige for mælkesyrefermenteringen.

6

DK 154863 B

Det er således klart, at én udførelsesform af den foreliggende opfindelse omfatter anvendelse af mælkesyre, der dannes in situ under reaktionen ved fermentering af et sukkerholdigt substrat med en mælkesyreproducerende bakterie, som reagens til dannelse af en opløst form 5 af grundstofferne i flyveasken. Ved en sådan mælkesyrefermentering i nærværelse af flyveaske vil mælkesyren, efterhånden som den dannes, blive omsat med mineralerne, og når mælkesyren på denne måde fjernes fra reaktionsblandingen, vil den ikke have hæmmende indflydelse på den videre fermentering.

10 Det er fordelagtigt at anvende valle i fermenterings væsken, i hvilken det mælkesyreproducerende bakterie dyrkes, da valle er et affaldsprodukt, som fremstilles i store mængder i mejeriindustrien. Dette affaldsprodukt forårsager alvorlige problemer for mejeriindustrien, da der af hensyn til miljøet er mange restriktioner ved bortskaffelsen 15 heraf. Der er derfor blevet gjort mange forsøg på at finde en anvendelse for dette produkt. Indtil nu har den hyppigste anvendelse været som foderadditiv til slagtegrise.

Ved et foretrukket aspekt af opfindelsen anvendes valleretentat som det sukkerholdige substrat. Valleretentat er det produkt, der dannes, 20 når valle har været underkastet ultrafiltrering. Ved denne fremgangsmåde koncentreres vallen til et sukkerindhold på op til 18%. Valle kon cent ratet kan anvendes som sådant, men det foretrækkes at tilsætte lactase for at forøge omdannelsesgraden af lactose til mono-saccharider (glucose og galactose) og næringsstoffer, fx gærekstrakt.

25 Vallen eller valleretentatet anvendes fordelagtigt i fortyndet form, da sukkerkoncentrationen og således det osmotiske tryk er afgørende for bakteriernes vækst.

Ved en foretrukken udførelsesform af opfindelsen omfatter fermentationsvæsken valleretentat fortyndet med vand i et forhold på 1:4-1:9, 30 proteiner, andre egnede næringsfaktorer og flyveaske. Det antages, at successiv tilsætning af valle eller valleretentat, så at et konstant sukkerindhold på ca. 1-5%, fx 2-3%, opretholdes i fermentationsvæsken, vil føre til maksimal omdannelse til mælkesyre og således til en maksimal opløsning af komponenterne i flyveasken.

7

DK 154863 B

Ved et foretrukket aspekt af den foreliggende opfindelse fremstilles en opslæmning indeholdende flyveaske og eventuelt yderligere ønskede mineraler, fortrinsvis i form af oxider eller carbonater, fx jern-, mangan-, zink-, cupro- og cobaltooxider eller -carbonater, i en 5 valleretentatopløsning indeholdende fra ca. 3% sukkertørstof til over 25% sukkertørstof, idet opløsningen podes med en mælkesyrebakterie, fx Lactobacillus plantarum eller Lactobacillus delbrueckii (tidligere benævnt Thermobacterium cereale), og fermenteringen udføres ved ca.

30°C under omrøring.

10 Ved denne fraktion dannes mælkesyren simultant med brugen deraf til dannelse af lactater, og således er det ikke nødvendigt, som i den kendte teknik, at producere og isolere mælkesyren og de ønskede mineralioner for sig og derefter omsætte dem med hinanden.

Ved et yderligere aspekt behandles flyveasken med et reagens, som 15 danner let opløselige mineralchelater med mineralerne i flyveasken til dannelse af chelaterede mineralblandinger, idet chelater dannes med mineraler fra rå flyveaske og ikke, som i den kendte teknik, med mineraler hver for sig. Det er på denne måde muligt at fremstille chelaterede mineraler med de let dissocierbare mineralforbindelser, der 20 fremstilles ifølge den foreliggende opfindelse.

Chelateringen kan foregå mellem de ioner, som frigøres i opløsningen, og de aminosyrer, som stammer fra proteinerne. Det antages, at yderligere chelatering eller complexdannelse kan opnås ved at sætte aminosyrer, polypeptider og/eller proteiner til den flydende dyrkningsvæs-25 ke. Det foretrækkes at sætte yderligere protein komponenter til valle-retentatet, og en foretrukken proteinkilde er pasteuriseret, tørret skummetmælk (fx UHT-behandlet 9%'s NFDM (non-fat dry milk)).

En særlig foretrukken udførelsesform for opfindelsen er således en fremgangsmåde til fremstilling af et grundstofrigt præparat i complex-30 dannet eller chelateret form, hvor flyveasken er behandlet med en væske, der omfatter valleretentat, en yderligere proteinkilde, fx mælk og gærekstrakt, og en mælkesyredannende bakterie.

8

DK 154863 B

I en sådan kombineret dyrkningsvaeske forekommer forskellige puffersystemer, nemlig proteiner og salte. I nærværelse af flyveaske vil en del af mælkesyren i den takt, den dannes, reagere med mineralerne, og når mælkesyren på denne måde delvis fjernes fra reaktionsblandin-5 gen, vil den have mindre hæmmende indflydelse på den videre fermentering.

Når dyrkningen er endt, filtreres, dekanteres eller centrifugeres opslæmningen, og væsken indeholdende mineralerne, eventuelt i com-plexdannet eller chelateret form, isoleres. Denne væske kan anvendes 10 per se, eller den kan absorberes på et bærestof, eventuelt efter inddampning, eller den kan inddampes og fx forstøvningstørres eller frysetørres og anvendes som et pulver.

Foretrukne midler, der danner complexerne eller chelaterne, er pro--teiner af mælkeoprindelse.

15 De midler, der danner opløselige complexer eller chelater, kan anvendes per se eller i vandig opløsning. Forholdet mellem flyveasken i blandingen og det complex- eller chelatdannende middel (beregnet som complex- eller chelatdannende tørstof) ligger på mellem 1:1 og 100:1.

Før bakteriernes vækst vil pH-værdien i blandingen af flyveaske og 20 vandigt substrat være alkalisk, idet pH-værdien afhænger af flyveaskemængden. Da mælkesyreproducerende bakterier kun gror langsomt ved alkaliske pH-værdier, antages det, at der opnås bedre resultater med hensyn til reaktionstid, hvis der tilsættes en syre såsom mælkesyre i en mængde, som er tilstrækkelig til at ændre pH-værdien til 25 ca. 7.

Ved en foretrukken udførelsesform sættes flyveaske successivt til fermentation s væsken i samme takt som syreproduktionen, der forårsages af bakterievæksten. På denne måde kan der kompenseres for flyveaskens alkaliske reaktion, og ved at holde pH-værdien på ca. 6-7 30 kan der opnås en maksimal bakterievækst. En sådan successiv tilsætning af flyveaske kan fx reguleres ved hjælp af en pH-stat.

9

DK 154863 B

Der opnås endvidere bedre resultater med hensyn til omdannelse af flyveaske-grundstofferne til en assimilerbar form, hvis reaktionsperioden forlænges. Det antages, at en lang reaktionstid, fx en sådan, som anvendes ved udviklingen in situ af mælkesyre, vil resultere i 5 forøget dannelse af grundstofferne i complexdannet eller chelateret form.

Efter behandlingen af flyveaske med fermentations væsken, i hvilken den mælkesyreproducerende bakterie er blevet dyrket, eller med en mælkesyreopløsning, er der dannet en opløsning af de ønskede mine-10 raler, eventuelt i complexdannet eller chelateret form, og denne opløsning neutraliseres eventuelt ved tilsætning af en base, og den resulterende væske kan anvendes per se eller blandes med et bærestof, fx grøntfoder eller grønmel, og blandingen kan tørres.

Det anvendte bærestof kan være et egnet fodermiddel, et fodertilsæt -15 ningsstof eller et farmaceutisk tolerabelt bærestof. Til administration til dyr foretrækkes det at påføre den vundne, eventuelt neutraliserede, opløsning på et bærestof i form af et foder, som sædvanligvis er en komponent i foderet, men som anvendes i mindre mængde, hvorved det bliver muligt at påføre en større koncentration af mineralerne på 20 bærestoffet og således reducere doseringsusikkerheden.

Egnede bærstoffer kan fx være hvedeklid eller grønmel. Grønmel er tørret og skåret grøntfoder, som er tørrede grøntafgrøder såsom kløver, lucerne eller græs. Grønmel kan anvendes direkte som foderstof eller konserveres. Tørringen af grønmelet udføres sædvanligvis i 25 en tørretromle, i hvilken varm forbrændingsgas fra en oliebrænder anvendes som tørremedium.

Det foretrækkes at anvende grønmel, da det er billigere end hvedeklid, som er et sædvanligt bærestof for mineraladditiver. Endvidere har grønmel en konstant sammensætning og indeholder per se et bredt 30 mineralspektrum.

Når bærestoffet er grønmel, vil det ofte være unødvendigt at tørre blandingen, hvis det granuleres, da den varme, der udvikles derved, er tilstrækkelig til at afdampe vandet.

10

DK 154863 B

Når grøntfoder, som typisk indeholder 20-30% tørstof, anvendes som bærestof, kan den mængde mineralopløsning, som tilsættes, reduceres tilsvarende, og mineralopløsningen påføres fortrinsvis umiddelbart før tørringen.

5 Det er særlig fordelagtigt at neutralisere med en sådan base, i hvilken kationen udgør en ønsket del af mineralindholdet. Således kan fx kalium, natrium eller calcium på denne måde tilsættes i form af car-bonater.

Ved et særlig aspekt neutraliseres den vundne sure mineralholdige 10 opløsning ved at blive sat til en delvis neutraliseret halmmasse, som er behandlet med en base for at forbedre halmens foderværdi, og den resulterende masse tørres, hvorved der fås et forbedret foderprodukt.

Den neutraliserede opløsning påføres bærestoffet, fortrinsvis grønme-15 let, i en mængde på 30-1 vægtprocent mineralopløsning på 70-99 vægtprocent bærestof. På denne måde fås et produkt, som er let at håndtere og let at dosere.

Når flyveasken er blevet behandlet ved fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse, og det grundstofrige præparat i flydende 20 form er påført på et bærestof og derefter tørret, er det blevet fæstnet på bærestoffet.

Den ved fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse vundne opløsning kan koncentreres, eventuelt efter neutralisering. Koncentreringen kan fx udføres ved hyperfiltrering eller hovedsagelig ved 25 delvis inddampning. Koncentrering kan udføres ved simpel inddamp-ning, ved inddampning under reduceret tryk og eventuelt ved forstøvningstørring.

Et vundet koncentrat eller en vunden inddampningsremanens kan også anvendes som additiv til foderstoffer eller til dyrs drikkevand. Kon-30 centrering eller inddampning fører til grundstofrige præparater, som er lettere at transportere, hvis præparaterne skal blandes med et 11

DK 154863 B

bærestof på et brugssted, som ligger i en geografisk afstand fra det sted, hvor mineralpræparatet er produceret.

Når den eventuelt neutraliserede opløsning er blevet påført på et bærestof, tørres det resulterende præparat, hvis det ikke anvendes di-5 rekte, og da er det fordelagtigt at påføre opløsningen på et foderstof eller et foderadditiv, som alligevel skal tørres under fremstillingen, og det er således naturligvis mest fordelagtigt at påføre den fremstillede opløsning på bærestoffet ved påsprøjtning før tørringen.

Det grundstofrige præparat kan anvendes i flydende form som et me-10 dium, som skal sprøjtes på grøntfoderet med henblik på at ensilere dette, eventuelt sammen med en mælkesyreproducerende bakterie, fx Lactobacillus plantarum CH-1. Denne bakterie markedsføres normalt (af Chr. Hansen's Laboratorium A/S, København, Danmark) som et' frysetørret produkt eller et frosset produkt, som kan dehydratiseres 15 og/eller blandes med vand før brug. I stedet for at blive blandet med vand, kan bakterieproduktet blandes med det flydende grundstofrige 11 13 præparat før anvendelse. Et sædvanligt inokulum er 1 x 10 -1 x 10 bakterier, og denne mængde er beregnet til at blive blandet med 10 liter vand, hvoraf noget er det grundstofrige præparat, hvorefter det 20 sprøjtes på 1 ton grøntfoder til ensilage.

Tests indicerer, at et flydende grundstofrigt præparat, der er fremstillet under indflydelse af mælkesyre dannet in situ ved fermentering, har en endog positivere indflydelse i bakterielle processer end et flydende grundstofrigt præparat, der er fremstillet under indfly-25 delse af mælkesyre (teknisk renhed), selv om pH-værdierne er meget ens.

Der er tegn på, at det flydende grundstofrige præparat kan erstatte eller forbedre de salte, som sædvanligvis sættes til fermenteringssubstrater.

30 Det antages, at det grundstofrige præparat i flydende form kan anvendes som additiv i andre biologiske processer, fx som additiv til bakterielle kulturer, gær- og skimmelkulturer, som anvendes i føde-

DK 154863 B

12 vareindustrien. Som eksempler kan nævnes anvendelse sammen med kulturer, som udvikler mælkesyre, i forskellige fødevarer med henblik på konservering eller som en stimulerende faktor for specifikke dyrkninger.

5 Det antages endvidere, at det grundstofrige præparat i flydende form kan anvendes per sé som et flydende substrat ved fremstilling af ekstrakter, som skal anvendes ved fremstillingen af andre kulturmedier. Ved fremstillingen af et komplet medium kan det grundstofrige præparat i flydende form anvendes som opløsningsmiddel for nærings-10 stofferne. Denne opløsning tørres derefter til dannelse af et pulver, som rehydratiseres før brug.

Når det grundstofrige præparat inddampes til dannelse af et tørt produkt, kan dette produkt anvendes som additiv i biologiske og fysiologiske processer, fx i mikrobielle processer, og til anvendelse til men-15 nesker eller dyr.

Tests har vist, at en vanskelighed ved svineopdræt, fx halebidning, er blevet drastisk reduceret, når svinene som additiv til foderet har fået en mængde af det produkt, der er fremstillet ifølge den foreliggende opfindelse. Produktet kan gives som'en væske indeholdende det 20 eventuelt chelaterede produkt sprøjtet på grøntfoderet i en mængde på 1-20% væske på 99-80% tørret grøntfoder. Dette additiv kan gives til svin i en mængde på 0,1-2,5 g/foderenhed (1 foderenhed svarer til foderværdien af 1 kg byg).

Når det fremstillede grundstofrige præparat skal administreres som 25 additiv til foderet, blandes det fx med foderet i mængder svarende til 0,005-0,1, fortrinsvis 0,01-0,06, vægtprocent mineralsubstrat i det foder, der er klar til konsumption af små dyr, fx fjerkræ. I tilfælde af middelstore dyr, fx svin, inkorporeres mineralpræparatet fortrinsvis i foderet i en mængde svarende til 0,0015-0,025, fortrinsvis 30 0,0025-0,015, vægtprocent mineralsubstrat i det foder, der er klar til konsumption, hvilket foder typisk gives i en mængde på ca. 2 kg/-dag/dyr med en kropsvægt på ca. 50 kg. Til større dyr, fx køer og heste, inkorporeres mineralpræparatet fortrinsvis i foderet i en 13

DK 154863 B

mængde svarende til 0,003-0,06, især 0,006-0,04, vægtprocent mineralsubstrat i foderet, som typisk gives i en mængde på ca. 14 kg/-dag/dyr med en kropsvægt på ca. 600 kg.

Når mineralpræparatet skal anvendes i præparater, som administreres 5 til mennesker, ligger den administrerede mængde hensigtsmæssigt i en tilsvarende størrelsesorden i forhold til legemsvægten. Til dette brug foretrækkes det, at præparatet administreres som en tablet eller et pulverformet mineraladditivpræparat af samme type som det mineral-præparat, som er beskrevet i britisk patentskrift nr. 1.298.299, dvs.

10 et præparat, som indeholder let opløselige salte af mineraler såsom natrium, kalium, calcium og magnesium, som er blevet beriget ved tilsætning af et sporgrundstofrigt præparat fremstillet ifølge opfindelsen, fx ved ved fremstillingen af tabletpræparatet at anvende den grundstofrige opløsning, der er fremstillet ved fremgangsmåden ifølge' 15 den foreliggende opfindelse, som granuleringsvæske. Andre egnede administrationsformer for mennesker er en mineralvandlignende drik indeholdende mineralerne, som er gjort opløselige.

Den foreliggende opfindelse belyses nærmere ved nedenstående eksempler: 20 EKSEMPEL 1

Flyveaske anvendes direkte som additiv i et biologisk system. Den tilsatte mængde fremgår af tabel I, i hvilken flyveasken per se har fået fraktion nr. 1.

EKSEMPEL 2 25 En vægtdel flyveaske sættes til to vægtdele ledningsvand under omrøring. Opslæmningen lades henstå under omrøring i 24 timer ved 30°C. Derefter centrifugeres en del af blandingen (8000 g ί 10 minutter), og den overstående væske dekanteres.

14

DK 154863 B

Vasskén underkastes sterilfiltreringi (0,45 u), hvorved der fås frektion 2.1.

Sedimentet fra centrifugeringen er fraktion 2.2.

De tilsatte mængder af hver af disse fraktioner fremgår af tabel I.

5 EKSEMPEL 3

Eksempel 2 gentages, idet pH-værdien imidlertid holdes ved 4,8 i en pH-stat ved tilsætning af 80%'s mælkesyre.

Væskefraktion 3.1 fås på samme måde som fraktion 2.1.

Sedimentfraktion 3.2 fås på samme måde som fraktion 2.2.

10 En del af den tilbageværende opslæmning indstilles på pH-værdi 6,5 ved tilsætning af 25%'s NH^OH, og væsken lades henstå i 10 minutter, hvorefter centrifugering og dekantering udføres som beskrevet i eksempel 2.

Væskefraktion 3.3 fås på samme måde som fraktion 2.1.

15 Sedimentfraktion 3.4 fås på samme måde som fraktion 2.2.

De tilsatte mængder af hver af fraktionerne fremgår af tabel I.

EKSEMPEL 4

Til 8 liter valleretentat (ca. 22% tørstof) sættes 5000 lactaseenheder, g 40 ml gærekstrakt (ca. 12 g) 0,5 kg flyveaske og 8 x 10 bakterier 20 (Lactobacillus plantarum CH-1). Blandingen inkuberes under omrøring under inert gas ved 30°C, indtil der er opnået en pH-værdi på 5,0.

En del af blandingen centrifugeres og dekanteres som beskrevet i eksempel 2.

DK 154863 B

15 Væskefraktion 4.1 fås på samme måde som fraktion 2.1.

Sedimentfraktion 4.2 fås på samme måde som fraktion 2.2.

pH-Værdien i den tilbageværende del af blandingen indstilles på 6,5 ved tilsætning af 25%'s NH^OH. Blandingen centrifugeres og dekante-5 res som beskrevet i eksempel 2.

Væskefraktion 4.3 fås på samme måde som fraktion 2.1.

Sedimentfraktion 4.4 fås på samme måde som fraktion 2.2.

De tilsatte mængder af hver af fraktionerne fremgår af tabel I.

EKSEMPEL 5 10 Eksempel 4 gentages, med den undtagelse, at 50% af retentatet erstattes med 9% UHT-behandlet skummetmælk (NFDM; non-fat dry milk), og at fermenteringen fortsættes, indtil der er opnået en pH-værdi på 4,5.

Væskefraktion 5.1 fås på samme måde som fraktion 4.1.

15 Sedimentfraktion 5.2 fås på samme måde som fraktion 4.2.

Væskefraktion 5.3 fås på samme måde som fraktion 4.3.

Sedimentfraktion 5.4 fås på samme måde som fraktion 4.4.

EKSEMPEL 6

Eksempel 5 gentages, bortset fra, at der ikke anvendes flyveaske, og 20 at syrningen foretages ved tilsætning af 80%'s mælkesyre, indtil der er nået en pH-værdi på 4,8.

16

DK 154863 B

Væskefraktion 6.1 fås på samme måde som fraktion 5.1.

Sedimentfraktion 6.2 fås på samme måde som fraktion 5.2.

De tilsatte mængder af hver af fraktionerne fremgår af tabel I.

Det skal bemærkes, at i eksempel 1-3 er forholdet mellem flyveaske og 5 væske 1:2 (beregnet på vægt), medens forholdet mellem flyveaske og væske i eksempel 4 og 5 er 1:16 (beregnet pa vægt).

TABEL I

Mængde tilsat flyveaske, filtrat eller se- 10 diment fremstillet Mængde dyrk- ifølge eks. 1-6 Prøve Nr. Fraktion nr. ningsvæske

Intet 1 100 ml

Intet 2 100 ml 0,05 g 3 1 100 ml 0,25 g 4 1 100 ml 15 0,5 ml 5 2.1 100 ml 2.5 ml 6 2.1 100 ml 0,05 g 7 2.2 100 ml 0,25 g 8 2.2 100 ml 0,5 ml 9 3.1 100 ml 20 2,5 ml 10 3.1 100 ml 0,05 g 11 3.2 100 ml 0,25 g 12 3.2 100 ml 0,5 ml 13 3.3 100 ml 2.5 ml 14 3.3 100 ml 25 0,05 g 15 3.4 100 ml 0,25 g 16 3.4 100 ml 0,5 ml 17 4.1 100 ml 2.5 ml 18 4.1 100 ml 0,05 g 19 4.2 100 ml 30 0,25 g 20 4.2 100 ml 0,5 ml 21 4.3 100 ml

Tabel I fortsat 17

DK 154863 B

2.5 ml 22 4.3 100 ml 0.05 g 23 4.4 100 ml 0,25 g 24 4.4 100 ml 5 0,5 ml 25 5.1 100 ml 2.5 ml 26 5.1 100 ml 0,05 g 27 5.2 100 ml 0,25 g 28 5.2 100 ml 0,5 ml 29 5.3 100 ml 10 2,5 ml 30 5.3 100 ml 0,05 g 31 5.4 100 ml 0,25 g 32 5.4 100 ml • . 0,5 ml 33 6.1 100 ml 2.5 ml 34 6.1 100 ml 15 0,05 g 35 6.2 100 ml 0,25 g 36 6.2 100 ml

De ifølge eksempel 1-6 fremstillede prøver underkastes kulturtests med tre bakterier af slægten Lactobacillus i fire dyrkningsvæsker, nemlig dyrkningsvæske X, dyrkningsvæske Y, dyrkningsvæske Z og 20 dyrkningsvæske Q. Sammensætningen af dyrkningsvæskerne er som følger:

Dyrkningsvæske X g/liter destilleret vand

Universalpepton ("Bacto Peptone") 10,0 Kødekstrakt ("Lab Lemco") 5,0 25 Gærekstrakt ("Difco") 5,0 D(+)Glucose 20,0

Polyoxyethylensorbitan-monooleat ("Tween"® 80) 1,0 18

DK 154863 B

Dyrknings væske Y

Dyrkningsvæske Y bestir af dyrkningsvæske X, hvortil uorganiske salte er sat i følgende mængder: g/liter 5 Diammonium-hydrogencitrat 2,0

Natriumacetat 5,0

Dyrkningsvæske Z

Z Dyrkningsvæske Z består af dyrkningsvæske X, hvortil der er sat uorganiske salte i følgende mængder: 10 g/liter

Dikalium-hydrogenphosphat 2,0

Magnesiumsulfat 0,1

Mangansulfat 0,05

Dyrkningsvæske 15 Dyrkningsvæske Q

Dyrkningsvæske Q består af dyrkningsvæske X, hvortil der er sat både de organiske salte nævnt under dyrkningsvæske Y og de uorganiske salte nævnt under dyrkningsvæske Z.

Dyrkningsvæskerne opvarmes i en autoklav til 121°C i 10 minutter 2o og afkøles. Derefter hældes dyrkningsvæskerne ud i 36 reagensglas, som hver indeholder 100 ml, og de i tabel I angivne flyveaskefraktioner tilsættes, og der blandes. 10 ml dyrkningsvæske hældes i reagensglas, som opvarmes til 105°C i en autoklav i 10 minutter.

3 25 Efter afkøling podes hver af reagensglassene med ca. 3 x 10 bakterier, undtagen prøve nr. li hver testserie. De anvendte bakterier er henholdsvis Lactobacillus plantarum CH-1, Lactobacillus acidophilus CH-2 og Lactobacillus acidophilus CH-5. Reagensglassene inkuberes ved henholdsvis 30°C og 37°C, indtil der er 30 synlig vækst i ét eller flere reagensglas i hver testserie. Derefter afkøles alle reagensglassene til 5°C, og der udføres pH-måling.

19

DK 154863 B

Som kontrol holdes et tilsvarende antal reagensglas ved 37°C uden podning, indtil alle de podede reagensglas er inkuberet og afkølet. Reagensglassene uden bakterier anvendes som reference ved evalueringen af bakterievæksten.

5 Kontrolværdierne fremgår af tabel II. pH-Værdierne for henholdsvis Lactobacillus plan tårum CH-1, Lactobacillus acidophilus CH-2 og Lactobacillus acidophilus CH-5, fremgår af henholdsvis tabel III, IV og V. Tabel III, IV og V viser også nedgangen i pH, som er et udtryk for bakteriernes vækst.

Tabel II

20

DK 154863 B

pH-Kontrolværdier.

5

Dyrknings- Dyrknings- Dyrknings- Dyrknings-Prøve nr. væske X væske Y væske Z væske Q

1 6,22 5,69 6,40 6,08 10 2 6,23 5,69 6,40 6,08 3 6,23 5,73 6,44 6,10 4 6,60 5,87 6,58 6,25 5 6,22 5,73 6,43 6,04 6 6,30 5,55 6,50 6,10 15 7 6,25 5,71 6,45 6,06 8 6,44 5,81 6,49 6,07 9 5,97 5,64 6,35 5,99 10 5,40 5,50 5,62 5,72 11 6,10 5,68 6,40 6,01 20 12 6,04 5,68 6,37 6,02 13 5,97 5,65 6,30 5,98 24 5,56 5,46 5,78 5,75 15 6,14 5,69 6,43 6,02 16 6,04 5,69 6,40 6,01 25 17 6,12 5,68 6,42 5,99 18 6,08 5,68 6,34 5,98 19 6,10 5,68 6,40 6,02 20 6,13 5,68 6,40 6,03 21 6,16 5,68 6,42 6,03 30 22 6,28 5,76 6,45 6,06 23 6,13 5,70 6,42 6,08 24 6,16 5,72 6,42 6,02 25 6,08 5,67 6,40 6,01 26 5,97 5,63 6,27 5,94 35 27 6,12 5,69 6,40 6,01 28 5,94 5,66 6,35 5,93 29 6,12 5,68 6,43 6,01 21

DK 154863 B

30 6,15 5,70 6,38 6,02 31 6,08 5,70 6,40 6,03 32 6,12 5,67 6,37 6,00 33 6,00 5,67 6,39 5,98 5 34 5,68 5,58 6,26 5,90 35 6,03 5,69 6,43 6,00 36 6,03 5,68 6,39 5,98

Ved vurderingen af de i tabel III, IV og V angivne tal skal følgende bemærkes : 10 Prøve nr. 1 er kontrollen. Prøve nr. 2 er en podet kontrol, der anvendes som reference til bedømmelse af prøve nr. 3-16, og prøve nr.

33-36 er referencer til bedømmelse af prøve nr. 17-32.

TABEL III

Lactobacillus plan tårum CH-1 15 Dyrknings- Dyrknings- Dyrknings- Dyrknings-

væske X væske Y væske Z væske Q

Prøve Nedgang Nedgang Nedgang Nedgang

nr. pH i pH pH i pH pH i pH pH i pH

1 6,10 0,12 5,70 0,01 6,50 -0,10 6,00 0,08 20 2 5,50 0,73 5,60 0,09 6,03 0,37 5,71 0,37 3 4,90 1,33 5,20 0,53 5,47 0,03 5,32 0,78 4 4,65 1,95 4,90 0,97 4,49 2,09 4,84 1,31 5 5,54 0,68 5,50 0,23 5,97 0,46 5,34 0,70 6 5,63 0,67 5,44 0,11 5,31 1,19 5,29 0,81 25 7 5,00 1,25 5,27 0,43 5,68 0,23 5,30 0,76 8 4,75 1,69 5,05 0,76 5,19 1,30 5,07 1,00 9 4,35 1,62 4,53 1,11 4,79 1,56 4,80 1,19 10 4,09 1,31 4,48 1,02 4,32 1,30 4,48 1,24 11 5,00 1,10 5,35 0,33 5,86 0,54 4,96 1,05 30 12 4,73 1,31 5,04 0,64 5,36 1,01 5,03 0,99

Tabel III fortsat 22

DK 154863 B

13 4,37' 1,60 4,72 0,93 4,67 1,33 4,83 1,15 14 4,12 1,44 4,53 0,93 4,31 1,47 4,51 1,24 15 5,00 1,14 5,43 0,26 5,90 0,53 5,38 0,64 16 4,77 1,27 5,07 0,62 5,19 1,21 5,16 0,85 5 17 5,25 0,87 5,50 0,18 5,65 0,77 5,31 0,68 18 4,87 1,21 5,20 0,48 5,10 1,24 5,07 0,91 19 5,20 0,90 5,36 0,32 5,77 0,63 5,30 0,72 20 4,98 1,15 5,15 0,53 5,48 0,92 5,23 0,80 21 5,40 0,76 5,55 0,13 5,57 0,85 5,50 0,53 10 22 5,25 1,03 5,42 0,34 4,90 1,55 5,30 0,76 23 5,05 1,08 5,43 0,27 5,87 0,55 5,44 0,64 24 4,98 1,18 5,05 0,67 5,22 1,20 5,15 0,87 25 5,50 0,58 5,55 0,12 5,99 0,41 5,52 0,49 26 5,28 0,69 5,40 0,23 4,97 1,30 5,26 0,68 15 27 5,35 0,77 5,42 0,27 5,97 0,43 5,38 0,63 28 5,10 0,84 5,20 0,46 5,70 0,65 5,25 0,68 29 5,55 0,57 5,58 0,10 5,72 0,71 5,50 0,51 30 5,33 0,82 5,43 0,27 4,73 1,65 5,80 0,22 31 5,30 0,78 5,48 0,22 5,74 0,66 5,42 0,61 20 32 5,10 1,02 5,20 0,47 5,51 0,86 5,48 0,52 33 5,53 0,47 5,55 0,22 6,00 0,39 5,38 0,60 34 5,25 0,43 5,45 0,13 5,81 0,45 5,28 0,62 35 5,62 0,41 5,62 0,07 6,14 0,29 5,40 0,60 36 5,55 0,48 5,55 0,13 6,11 0,28 5,45 0,53 25 30

Tabel IV

23

DK 154863 B

Lactobacillus acidophilus CH-2 5

Dyrknings- Dyrknings- Dyrknings- Dyrknings-

væske X væske Y væske Z væske Q

Prøve Nedgang Nedgang Nedgang Nedgang

10 nr. pH i pH pH i pH pH i pH pH i pH

1 6,16 0,06 5,67 0,02 6,40 0,00 6,00 0,08 2 5,67 0,56 5,65 0,04 5,62 0,78 5,63 0,45 3 5,42 0,81 5,52 0,21 5,55 0,89 5,46 0,64 15 4 6,39 0,21 5,45 0,42 5,87 0,71 5,33 0,92 5 5,50 0,72 5,63 0,10 5,55 0,88 5,55 0,49 6 5,52 0,88 5,67 -0,12 5,75 0,75 5,55 0,55 7 5,42 0,83 5,57 0,14 5,50 0,95 5,52 0,54 8 5,60 0,84 5,50 0,31 5,62 0,87 5,43 0,64 20 9 5,20 0,77 5,57 0,07 5,60 0,75 5,58 0,41 ... 10 5,19 0,21 5,40 0,10 5,37 0,25 5,58 0,14 11 5,55 0,55 5,60 0,08 5,50 0,90 5,57 0,44 12 5,33 0,71 5,55 0,13 5,40 0,97 5,54 0,48 13 5,15 0,82 5,53 0,12 5,45 0,85 5,49 0,49 25 14 5,17 0,39 5,15 0,31 5,33 0,45 5,60 0,15 15 5,53 0,61 5,62 0,07 5,60 0,77 5,58 0,44 16 5,19 0,85 5,55 0,14 5,34 1,06 5,53 0,48 17 5,41 0,71 5,49 0,19 5,30 1,12 5,42 0,57 18 5,09 0,99 4,80 0,88 5,04 1,30 5,16 0,82 30 19 5,43 0,67 5,56 0,12 5,40 1,00 5,47 0,55 20 5,15 0,98 5,52 0,16 5,44 0,96 5,46 0,57 21 5,45 0,71 5,49 0,19 5,78 0,64 5,48 0,55 22 5,10 1,18 4,93 0,83 5,15 1,30 5,27 0,79 23 5,27 0,86 5,60 0,10 5,46 0,96 5,50 0,58 35 24 5,13 1,03 5,50 0,22 5,45 0,97 5,47 0,55 25 5,32 0,76 5,52 0,15 5,36 0,96 5,42 0,59 26 5,14 0,83 5,08 0,55 5,07 1,20 5,42 0,52

Tabel IV fortsat

DK 154863 B

24 27 5,44 0,68 5,58 0,11 5,30 1,10 5,58 0,43 28 5,17 0,77 5,55 0,11 5,17 1,18 5,55 0,38 29 5,30 0,82 5,53 0,15 5,50 0,93 5,51 0,50 30 4,95 1,20 5,17 0,53 4,99 1,39 5,40 0,62 5 31 5,30 0,78 5,63 0,07 5,43 0,97 5,50 0,53 32 5,10 1,02 5,51 0,16 5,05 1,32 5,48 0,52 33 5,31 0,69 5,58 0,09 5,42 0,97 5,48 0,50 34 5,20 0,48 5,40 0,18 5,17 1,09 5,45 0,45 35 5,46 0,57 5,64 0,05 5,54 0,89 5,53 0,47 10 36 5,28 0,75 5,60 0,08 5,40 0,99 5,47 0,51 TABEL V 15

Lactobacillus acidophilus CH-5

Dyrknings- Dyrknings- Dyrknings- Dyrknings-

væske X væske Y væske Z væske Q

20 Prøve Nedgang Nedgang Nedgang Nedgang

nr. pH i pH pH i pH pH i pH pH i pH

1 6,18 0,04 5,68 0,01 6,43 -0,03 6,01 0,07 2 4,79 1,46 5,60 0,09 4,47 1,93 4,95 1,13 25 3 4,47 1,76 5,32 0,41 4,38 2,06 4,94 1,16 4 4,52 2,08 5,11 0,76 4,55 2,03 5,05 1,20 5 4,95 1,27 5,57 0,16 4,45 1,98 5,03 1,01 6 4,75 1,55 5,54 0,01 4,43 2,07 4,95 1,15 7 4,57 1,68 5,40 0,31 4,45 2,00 4,95 1,11 30 8 4,40 2,04 5,79 0,02 4,35 2,14 4,90 1,17 9 4,40 1,57 5,05 0,61 4,50 1,85 4,83 1,16 10 4,55 0,85 4,80 0,70 4,58 1,04 4,78 0,94 11 4,58 1,52 5,50 0,18 4,45 1,95 4,97 1,04 12 4,45 1,59 5,30 0,38 4,53 1,84 4,80 1,22 35 13 4,52 1,45 4,95 0,70 4,55 1,85 4,85 1,13 14 4,57 0,99 4,75 0,71 4,57 1,21 4,76 0,99 15 4,50 1,64 5,50 0,19 4,44 1,99 4,97 1,05

Tabel V fortsat

DK 154863 B

25 16 4,28 1,76 5,28 0,41 4,36 2,04 4,90 1,11 17 4,53 1,59 5,40 0,28 4,44 1,98 4,96 1,03 18 4,38 1,70 4,86 0,82 4,35 1,99 4,80 1,18 19 4,46 1,64 5,40 0,28 4,35 2,05 4,90 1,12 5 20 4,40 1,73 5,05 0,63 4,32 2,08 4,84 1,19 21 4,50 1,66 5,45 0,23 4,45 1,97 5,04 0,99 22 4,40 1,88 4,97 0,79 4,39 2,06 4,92 1,14 23 4,46 1,67 5,49 0,21 4,40 2,02 5,00 1,08 24 4,32 1,84 4,95 1,07 4,35 2,07 4,83 1,19 10 25 4,94 1,14 5,42 0,25 4,40 2,00 4,95 1,06 26 4,45 1,52 4,91 0,72 4,29 1,98 4,80 1,14 27 4,75 1,37 5,57 0,12 4,33 2,07 5,00 1,01 28 4,48 1,46 5,40 0,26 4,38 1,97 4,78 1,15 29 4,50 1,62 5,45 0,23 4,48 1,95 4,93 1,08 15 30 4,31 1,84 4,97 0,73 4,38 2,00 4,80 1,22 31 4,46 1,62 5,57 0,13 4,41 1,99 4,92 1,11 32 4,42 1,70 5,35 0,32 4,32 2,05 4,88 1,12 33 4,48 1,52 5,53 0,14 4,37 2,02 4,92 1,06 34 4,35 1,33 5,29 0,29 4,35 1,91 4,78 1,12 20 35 4,58 1,45 5,58 0,11 4,52 1,91 4,92 1,08 36 4,60 1,43 5,55 0,13 4,45 1,94 4,94 1,04

Selv om udgangs-pH-værdierne (referenceværdierne) ikke er iden-25 tiske, fremgår det klart af kolonnerne, når en effekt er tydelig, tvivlsom eller udeblivende. Tabel III, IV og V kan sammenfattes i tabel VI:

Tabel VI

26

DK 1 54863 B

Dyrknings- Dyrknings- Dyrknings- Dyrknings- vasske X væske Y væske Z væske Q Prøve Prøve Prøve Prøve 5 3-16 17-32 3-16 17-32 3-16 17-32 3-16 17-32 L.p. CH-1 + + + + + + + +/- L.a. CH-2 +/- + +/- + ? +/? ? + L.a. CH-5 +/- + +/-+- - 10 I ovenstående tabel betyder "+" positiv virkning, betyder en variabel, men hovedsagelig positiv virkning, betyder fravær af' bekræftet positiv virkning, og "?" betyder variabel virkning.

Således ses virkningen af tilsætning af grundstofpræparatet at være positiv for alle fraktionerne af Lactobacillus plantarum CH-1.

15 Med hensyn til Lactobacillus acidophilus CH-2, er virkningen af tests 1-3 variabel og tvivlsom, medens virkningen af tests 4-5 i det væsentlige er positiv.

Med hensyn til Lactobacillus acidophilus CH-5 er virkningen af tilsætning af de ifølge eksempel 1-3 fremstillede fraktioner varierende i de 20 tests, som udføres med dyrkningsvæske X og Y, medens virkningen af tilsætning af de ifølge eksempel 4-5 fremstillede fraktioner er positiv i dyrkningsvæske X og Y. Virkningen af tilsætning af de ifølge eksempel 1-3 og 4-5 fremstillede fraktioner er ikke positiv.

Disse resultater viser, at tilsætningen af flyveaske er fordelagtig i 25 væsker, hvortil der ikke er sat uorganiske salte.

Af tabel VI fremgår det, at tilsætning af de ifølge eksempel 4 og 5 fremstillede fraktioner (prøve 17-32) synes at være lige så god eller 27

DK 154863 B

bedre end tisætning af de ifølge eksempel 1-3 fremstillede fraktioner i lyset af den kendsgerning, at mængden af flyveaske i udgangsmaterialet kun er 1:8 i eksempel 4 og 5 sammenlignet med eksempel 2 og 3.

5 Det fremgår af tabel lll-V, at tilsætning af hver fraktion på det højeste niveau resulterer i den største pH-nedgang og den laveste pH-værdi.

Det antages derfor, at hvis forholdet mellem flyveaske og væske i eksempel 2-5 var identisk, ville der kunne opnås et endnu bedre 10 resultat udtrykt i pH-nedgang i den resulterende væske i prøve 17-32 (svarende til eksempel 4 og 5). Denne antagelse er underbygget af det forhold, at askebestemmelser i væsker, der er fremstillet som beskrevet i eksempel 5 (fraktion 5.1), under den forudsætning, at flyveaskemængderne er henholdsvis 400 g og 1100 g, viser henholds-15 vis 1,92% og 2,49%.

EKSEMPEL 7

Sammen lign i ngstests er udført med Lactobacillus plantarum CH-1 uden flyveaske, med samme bakterie med tilsat flyveaske og med Lactobacillus delbrueckii med tilsat flyveaske.

20 Substratet består af: 1500 ml 9%'s NFDM ("non-fat dry milk"), 1500 ml valleretentat, 1875 lactaseenheder og 15 ml gærekstrakt samt, i de tilfælde, hvor flyveaske er tilsat, 150 g flyveaske, og i disse substrater, indstilles pH-værdien på under 7 ved tilsætning af teknisk mælkesyre efter 30 minutters forløb. pH-Værdierne måles 1 time, 13 25 timer og 24 timer efter testens start, og den titrerbare surhed (titer) (ml 0,1N NAOH/100 ml prøve) bestemmes efter 1 time, 13 timer og 24 timer.

Resultaterne er sammenstillet i nedenstående tabel VII:

Tabel VII

28

DK 154863 B

Lactobacillus Lactobacillus plantarum plantarum Lactobacillus CH-1 uden CH-1 med delbrueckii 5 flyveaske flyveaske med flyveaske

titer pH titer pH titer pH

1 time 37 6,21 19 6,80 14 7,05 13 timer 44 5,92 46 5,83 44 5,90 10 24 timer 77 4,78 113 4,45 87 4,95

Det fremgår af tabel VII, at tilsætningen af flyveaske forøger syreproduktionen, især når der anvendes Lactobacillus plantarum CH-1,' og at Lactobacillus delbrueckii, som vides at gro meget langsomt, selv i mælk beriget med gærekstrakt, giver en betydelig mængde syre, når 15 den dyrkes på den ovenfor beskrevne måde.

EKSEMPEL 8 10 liter melasseopløsning indeholdende 12% sukkertørstof, næringssalte og organiske nitrogenforbindelser podes med en mælkesyrebakteriekultur af Thermobacterium cereale. Samtidig tilsættes 0,9 kg flyve-20 aske.

Fermenteringen foretages under omrøring ved 52°C, dvs. 5-6°C over bakteriens optimale temperatur, for at undgå udvikling af fx smørsyrebakteriekulturer, som kunne omdanne sukkeret i melassen til smørsyre. Den dannede mælkesyre reagerer med mineralerne, og 25 efterhånden som syreproduktionen stiger, indstilles pH-værdien på ca. 5 ved tilsætning af kalium-, natrium- og calciumcarbonat. Ved reaktionens afslutning dekanteres væske, og der sættes magnesium-phosphat til den mineral-lactatholdige væske, som blandes med grønmel i et forhold på 10% væske til 90% grønmel.

29

DK 154863 B

Ved denne fremgangsmåde fås et mineralprodukt, i hvilket alle mineralerne let kan reagere.

EKSEMPEL 9

Et grundstofrigt præparat fremstilles ved at sætte 80 g flyveaske 5 til 1 liter valleretentat (22% tørstof), der er podet med Lactobacillus delbrueckii. Blandingen lades henstå under omrøring i 22 timer ved 48°C. Opslæmningen filtreres gennem et filterklæde, og væsken hældes over grønmel i en mængde på 100 ml væske på 1 kg grønmel.

Dette grundstofrige grønmel blandes med det normale foder til svin i 10 en mængde på 1,5 g/foderenhed (~ 1 kg byg).

698 svin blev opfedet med det på den ovenfor beskrevne måde fremstillede foder og derefter slagtet.

I opfedningsperioden faldt halebidningen drastisk i sammenligning med slagtesvin, der blev opfedet med normalt foder uden det grundstofri-15 ge supplement.

Da svinene var klar til slagtning, havde deres foderforbrug været 2,92 foderenheder/kg vægtforøgelse.

Claims

1. Fremgangsmåde til fremstilling af et grundstofrigt præparat til anvendelse i biologiske og fysiologiske systemer, kendetegnet ved, at mælkesyreproducerende bakterier dyr-5 kes i en vandig fermentation s væske indeholdende flyveaske fra kraftværker, hvorved et flertal af komponenterne i flyveasken omdannes til en biologisk assimilerbar form, som kan være chelater, complexer og mælkesyresalte, og den vundne væske indeholdende disse chelater, complexer eller mælkesyresalte efter endt dyrkning isoleres.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den mælkesyreproducerende bakterie er en bakterie af familien Lactobacillaceae eller Streptococcaceae.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at den mælkesyreproducerende bakterie 15 vælges fra slægterne Streptococcus, Leuconostoc, Pediococcus og Lactobacillus.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at den mælkesyreproducerende bakterie er stammen Lactobacillus plantarum CH-1.

5. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1-4, kendeteg n et ved, at fermentationsvæsken også omfatter valleretentat.

6. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1-5, kendetegnet ved, at fermentationsvæsken også indeholder 25 en protein kilde.

7. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1-6, kendetegnet ved, at fermentationsvæsken også indeholder mælkepulver. DK 154863 B

8. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1-7, kendetegnet ved, at den vundne væske koncentreres efter isoleringen.

9. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1-8, 5 kendetegnet ved, at den vundne væske efter isoleringen sættes til et fermentationsmedium.