DK155442B - Fremgangsmaade til taetning af fuger eller stoebeskel i betonkonstruktioner - Google Patents

Description

1 r,!/ Λ f o r ·)

Ui \ . o %· *·· /. L>

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til tætning af fuger eller støbeskel i betonkonstruktioner bestående af.præfabrikerede elementer og/eller beton støbt på stedet, hvor man til en færdig del af konstruktionen på den 5 flade, hvor konstruktionen skal fortsættes og inden for fugens eller støbeskellets geometriske afgrænsning fæstner en strimmel, hvori tætningsmidlet kan injiceres, og at man derefter fortsætter konstruktionen ved opsætning af et præfabrikeret element eller udstøbning af beton på stedet, og 10 slutteligt injicerer man tætningsmidlet i strimlen.-

Betonkonstruktioner kan deles op i to kategorier, nemlig konstruktioner lavet af fabriksfremstillede elementer og konstruktioner støbt på stedet. De præfabrikerede, d.v.s.

15 de fabriksfremstillede elementer, er som hovedregel forsynet med armering af stål, mens in-situ, d.v.s. konstruktioner støbt på stedet, kan deles op i grovbetonkonstruktioner uden armering og armerede konstruktioner, dvs. beton forsynet med en stålarmering. De præfabrikerede elementer frem-20 stilles i støbeforme, mens in-situ konstruktioner sædvanligvis udstøbes i en forskalling, dvs. en form rejst af træbrædder eller pladeelementer.

Præfabrikerede elementer rejses sædvanligvis på en kon-25 struktion støbt på stedet, såsom præfabrikerede vægelementer oven på et fundament. Der fremkommer altså sammenføjninger mellem de præfabrikerede elementer indbyrdes og i forhold til in-situ konstruktionen.

30 Ved in-situ konstruktioner fremkommer der støbeskel, fordi man er ude af stand til at støbe konstruktionen ud i et stræk. Et støbeskel fremkommer, hvor man støber op mod en tidligere støbt del af konstruktionen. Støber man eksempelvis en cylinderformet vandbeholder, begynder man med at 35 støbe bunden, og når den er tilstrækkelig afhærdet til at bære væggen, støbes denne. Væggen kan støbes ud i et. Efter tilstrækkelig afhærdning af væggen støbes beholdertaget.

Der fremkommer altså et støbeskel mellem bunden og væggen, ligesom der fremkommer et støbeskel mellem væggen og taget.

2 Γ·Κ I- 7 ' r r> ο

Selv om betonen i øvrigt kan udføres vandtæt, vil konstruktionen være mere eller mindre utæt i støbeskellene, hvis man ikke foretager noget for at modvirke dette. Ud over selve det, at konstruktionen er utæt, befordrer utætheden 5 en hurtigere nedbrydning af betonen i støbeskellet ligesom en eventuel armering vil korrodere.

Utætheder i den her forbindelse kan være utætheder ved drikkevandsbeholdere, vandtanke ved industrianlæg, olietanke, svømmehaller eller gylleanlæg, hvor væsken opbevares i 10 konstruktionen, eller det kan være udefra kommende væske, som forsøger at trænge ind i konstruktionen, såsom grundvand, overfladevand, regnvand eller havvand.

For at imødegå utætheder i støbeskel og fuger ved præfabri-15 kerede elementer er der udviklet en række forskellige metoder og Indretninger fra overkostning af støbeskellene med en ren cementopløsning til indlægning af forskellige former for fugebånd og fugeindretninger. Der er således udviklet specielle slanger, som fastgøres i støbeskellet, og efter 20 afhærdning af betonen injiceres der et egnet tætningsmiddel i slangen., der er indrettet således, at tætningsmidlet trænger gennem åbninger i denne og ud i støbeskellet. Sådanne slanger er eksempelvis vist og beskrevet i DE offentliggørelsesskrifterne nr. 34 27 110 og nr. 33 20 875. Disse 25 slanger er imidlertid temmelige kostbare på grund af deres komplicerede konstruktion. En tilfredsstillende funktion af disse slanger er betinget af, at de ikke kollapser p.g.a. trykket fra den nyudstøbte beton. Desuden kan der være risiko for., at hullerne, hvor tætningsmidlet skal komme ud 30 igennem, tillukkes af fillermaterialet i betonen.

I det sidstnævnte DE offentliggørelsesskrift nr. 34 27 110 består slangen af skumgummi, der har en langsgående kanal til fordeling af det injicerede tætningsmiddel over slan-35 gens fulde længde, hvorefter det gennem åbninger, der er fordelt langs slangen, kan trænge ud til tætning af fugen mellem sammenstødende betonelementer. Skumgummiet er uigennemtrængeligt over for tætningsmidlet, og det skal give efter for trykket af det indsprøjtede tætningsmiddel. Dette

HIS Ί !-’ C A j o 3 UI \ i J yj S' M /. Q

indebærer dog omvendt, at slangen vil blive klemt flad, og derved blive uanvendelig, såfremt man udstøber beton derpå.

Formålet med opfindelsen er at angive en tilsvarende frem-5 gangsmåde, hvor man anvender en strimmel, der er væsentligt billigere end de omtalte slanger, og som samtidig sikrer en effektiv tætning under alle forhold, og hvor det er muligt at få tætningsmiddel ud i fugen langs strimlens fulde længde.

10

Dette opnås ved den opfindelsesmæssige fremgangsmåde, som er særegen ved, at man anvender en strimmel af et materiale med en åben struktur, såsom mineraluld, filt, skumgummi eller andet materiale af polymer oprindelse, hvilken åbne 15 struktur kan opsuge et egnet tætningsmiddel, især polyure-tan, epoxy eller acrylharpiks.

Det har vist sig, at især strimler af mineraluld har en åben struktur, der er velegnet til at optage tætningsmid-20 let. Som mineraluldsstrimler kan eksempelvis anvendes strimler af stenuld, glasuld eller keramisk uld. Stenuld fås i handlen i plader og måtter i forskellige hårdhedsgra der. Et enkelt produkt er specielt udviklet til, at betonen kan udstøbes direkte på dette. Strimlerne skæres fortrins-25 vis ud af sådanne færdige produkter, hvilket er prisbilligt sammenlignet med slangerne, ligesom man kan skære strimlerne i nøjagtig den tykkelse, som man ønsker. Det er uden betydning, at mineraluldsstrimlerne trykkes sammen af den nyudstøbte beton, idet de under alle omstændigheder vil 30 danne et sammenhængende hulrum, hvori man fortrinsvis gennem huller, der tilvejebringes i betonen, kan injicere tætningsmidlet, der eksempelvis kan være fleksibelt polyure-tan, epoxy eller acrylharpiks, der er gængse tætningsmidler, der benyttes ved tætning af fuger og sprækker i beton-35 konstruktioner. Mineraluldsstrimlerne kan fastgøres til konstruktionen ved klæbning, f.eks. med en bitumenklæber eller ved hjælp af mekaniske fastgørelsesmidler, som illustreret i det følgende.

, DK1liC442 B

4

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til medfølgende tegning, der viser: fig. 1 et lodret snit efter linje I-I i fig. 2 af over- 3 gangen mellem en væg og et flæfcj og som viser plaoe- ringen af en mineraluldsstrimmel i støbeskellet, fig. 2 et vandret snit efter linje II-II i fig. 1, der viser mineraluldsstrimlens placering under det 10 udstøbte dæk i et hjørne mellem to vægge, fig.3-6 forskellige udførelsesformer for fastgørelse af mineraluldsstrimlen til en betonflade.

15 På tegningens fig. 1 er vist et lodret snit gennem en overgang mellem en væg 1 og et dæk 2. Begge dele er udført af armeret beton, og henvisningstallet 3 angiver generelt armeringsstålene. Væggen støbes først. Til dette formål rejses en forskalling, og efter at armeringen 3 er anbragt 20 deri, udstøbes betonen. Efter at betonen er tilstrækkelig afhærdet, fjernes forskallingen, og der rejses en forskalling for udstøbning af dækket 2. Før udstøbning af betonen, anbringes på overkanten af væggen hele vejen rundt ved midtlinjen en mineraluldsstrimmel 4. Derefter udstøbes be-25 tonen, idet der på forhånd er udlagt den nødvendige armering.

Mineraluldsstrimlen 4 fastgøres til betonoverfladen på en sådan måde, at der opnås og fastholdes fuld kontakt til un-30 derlaget også under den følgende udstøbning af dækket.

Fastgørelsestrykket skal være så stort, at ujævnheder i murens overkant optages i mineralulden. Når dækket er afforskallet, udføres den egentlige tætning ved injektion enten gennem borede huller eller gennem indstøbte dyser 15 direk-35 te i mineralulden. Denne fungerer såvel som bærer som fiberforstærkning af injektionsmaterialet. Mineralulden sikrer ligeledes, at der er fuld kontakt til alle revnedannelser i tilknytning til støbeskellet 6.

Γ\Ι/ Λ ·: υ -1 ,· Ο [D

5 L·/f\ ! ϋ ϋ ^ 4 ζ b På tegningens fig. 3-6 er vist forskellige fastgørelsesmetoder af mineraluldsstrimlen 4 til betonfladen. På tegningens fig. 3 er det således illustreret, at betonstrimlen 5 fastgøres til betonoverfladen med et klæbemiddel 5 7, eksempelvis en bitumenklæber.

På tegningens fig. 4 er vist en mekanisk fastgørelsesmetode, hvor mineraluldsstrimlen 4 fastholdes med stålbøjler fastgjort til betonkonstruktionen med indskudte stålsøm 9.

10 For at sikre en endnu bedre fastholdelse af mineraluldsstrimlen kan der ovenpå denne og ind under stålbøjlerne 8 lægges et stålbånd 10. En anden mekanisk fastgørelsesmetode er vist i fig. 5, hvor der i et forboret hul i betonkonstruktionen indsættes en dyvel tog en skrue 12 forsynet med 15 en underlægsskive 13. Skruen skrues gennem mineraluldstrimlen og ind i dyvlen til fastholdelse af strimlen.

En i praksis foretrukken fastgørelsesmetode er vist i fig.

6, hvor man med trykluft først skyder et isoleringsspyd ind 20 i betonkonstruktionen. Mineraluldsstrimlen presses dernæst ind over den frie ende af isoleringsspyddet. Enden ombøjes til slut til fastholdelse af en underlagsskive 13, der er sat ind over denne.

25 Selv om opfindelsen i det foregående specielt er beskrevet i forbindelse med betonkonstruktioner støbt på stedet, er det indlysende, at den ligeså vel kan anvendes ved konstruktioner lavet af præfabrikerede elementer. Her kan mineraluldsstrimlen eksempelvis på forhånd være indstøbt i 30 kanten af elementerne.

Claims (1)

1. 6 DK 1S5442 B Fremgangsmåde til tætning af fuger eller støbeskel i beton-konstruktioner bestående af præfabrikerede elementer og/el-5 ler beton støbt på stedet, hvor man til en færdig del af konstruktionen på den flade, hvor konstruktionen skal fortsættes og inden for fugens eller støbeskellets geometriske afgrænsning fæstner en strimmel, hvori tætningsmidlet kan injiceres, og at man derefter fortsætter konstruktionen ved 10 opsætning af et præfabrikeret element eller udstøbning af beton på stedet, og slutteligt injicerer man tætningsmidlet i strimlen, k_e_n_d_e_t_e_g_n_e_t ved, at man anvender en strimmel af et materiale med en åben struktur, såsom mineraluld, filt, skumgummi eller andet materiale af polymer 15 oprindelse, hvilken åbne struktur kan opsuge et egnet tætningsmiddel, især polyuretan, epoxy eller acrylharpiks.