DK156156B - Jord- eller gulvbelaegning, isaer til tennisbaner - Google Patents

Description

1 DK 156156 B

5 Opfindelsen angâr en jord- eller gulvbelægning til tennisbaner og af den i kravets indledning angivne art.

Underlag til dette og andre formâl er kendt fra det 10 svenske patentskrift 220.223, der angiver en be- lægning til boldbaner, opbygget af kvadratiske plastplader, der samles til en hel belægning.

Selv om en belægning af den ovenfor angivne art op-15 fylder aile krav med hensyn til fjedrende egenskaber til boldspil, slidstyrke, gennemtrængelighed for vend, tilstrækkelig homogenitet over hele overfladen, lav vægt, ingen vedligeholdelse osv., lider den af den ulempe, at overfladen ved kontraktion pâ grund af 20 h0je eller lave omgivelsestemperaturer bliver ujævn, hvilket ofte gælder for udend0rs beliggende baner.

Der dannes gruber og fremspring ved, at f.eks. pla-der, der udsættes for stærk solvarme, udvider sig i retning mod sâdanne plader, der ligger i skygge og 25 derfor ikke udvider sig, eller i hvert fald ikke i den udstrækning, som de solbelyste plader. De plader, der udvider sig mest, udsætter derfor de plader, der udvider sig mindst, for en meget stor kraft. Pâ grund af den store eller forholdsvis store friktionskraft, 30 som pladerne ud0ver mod underlaget, vil de plader, der udvider sig mindst, i stedet for at forskydes vandret i kraftens retning, forskydes opad, og derved vil dannes de ovennævnte fremspring og gruber, der umuligg0r enhver aktivitet pâ en sâdan belægning.

35

Eftersom aile kunststoffer i st0rre eller mindre udstrækning altid udsættes for sammentrækning eller

2 DK 156156 B

udvidelse i afhængighed af omgivelsestemperaturen, er det praktisk taget 0konomisk umuligt at fremstille sâdanne belægningar, der ikke udviser de ovennævnta négative egenskaber.

5

Det er opfindelsens formàl at anvise en belægning af den angivne art, hvor hvert element i en plade, lige-som hver enkelt plade, er i stand til at udvide sig eller trække sig sammen under vejrligets indflydelse 10 under ringe eller forholdsvis ringe pâvirkning af tilgrænsende elementer eller plader, samt at udforme pladerne eller elementernes anlægsorganer mod under-laget pâ en sâdan mâde, at specielt den uundgâelige ekspansionskraft pâvirker tilgrænsende plader pâ en 15 sâdan mâde, at hele enheder, spillebanen, bibringes en vandret forskydning, sâledes at de i indledningen nævnte gruber og fremspring ikke dannes. Belægningen kan herved anvendes uhindret af vejrligsbetingel-serne.

20

Dette opnâs ved at udforme belægningen if01ge opfin-delsen som nærmere angivet i kravets kendetegnende del.

25 Ved denne udformning af en sâdan belægning opnâs, at de ribber, som skal overf0re belastningen til under-laget, og hvorpâ belægningen skal glide i tilfælde af en varmebevægelse, giver det st0rst mulige st0tte-areal og de st0rst mulige "glidesko", samtidig med, 30 at man undgâr gennemgâende ribber, der strækker sig ubrudt fra elementets ene kant til den anden og sâledes kan akkumulere f.eks. varmeudvidelse fra flere elementer. Ved netop at udf0re ribberne sâledes, at der er en afbrydelse af disse ved overgangen til et 35 nyt element, opnâs, at hvert element, nâr ribbens overside er udstyret med en opadvendende spalte, kan foretage en vis relativ bevægelse i forhold til de

3 DK 156156 B

nærliggende elementer, uden at bevægelsen beh0ver sununere op over flere elementer. Det samme er tilfæl-det for selve fladen. Det m0nster, som ribberne i selve gangfladen har, giver den samme mulighed for at 5 undgâ gennemgàende ribber, som strækker sig fra den ene kant af et element til den anden og endog videre, hvorfor der i selve fladen heller ikke er sâ stor ri-siko for ophobning af spændinger, som ville f0re til en opadb0jning af fladen, nâr denne udsættes for 10 f.eks. solskin. Dette er ikke tilfældet med den fra svensk patent nr. 220.223 kendte belægning, hvor aile ribberne netop er gennemgàende pâ den mâde, at der i hvert element er et vinkelret kors, som forbinder elementets siders midtpunkter samt et gennemgàende 15 diagonalkors. Disse diagonalkors og vinkelrette midterribber gâr direkte over i naboelementernes tilsvarende strukturelementer, hvorfor der bliver mulighed for opsummering af store udvidelser, uden at disse kan udlignes pâ anden mâde end ved at give en 20 bevægelse vinkelret pâ belægningens plan. Dette und-gâs netop ved hjælp af belægningen if01ge op-findelsen, hvor overfladen dels gennemskæres af de opadvendende spalter, ligesom hverken ribber i selve fladens plan eller de ribber, hvorpâ fladen st0tter 25 pâ underlaget, er gennemgàende.

I det f01gende skal opfindelsen forklares nærmere under henvisning til tegningen, der viser en udf0rel-sesform for en belægning if01ge opfindelsen, og hvor 30 fig. 1 viser en udf0relsesform for en plade til en belægning til tennisbaner if0lge opfindelsen, set fra siden, 35 fig, 2 viser den i fig. 1 viste plade set fra neden, fig. 3 viser dele af to indbyrdes forbundne plader.

4 DK 156156 B

og fig. 4 viser en spalte mellem to elementer i en plade.

5

Som det fremgâr af tegningen er hver plade opbygget af seksten ens, kvadratiske elementer 1. Hvert élément 1 har en overside med en plan overflade be-stâende af et antal ribber og mellemliggende âbninger 10 12 i et vist m0nster og med dimensionerne af ribber og âbninger tilpasset pladens aktuelle formâl, f.eks. tennis. Opfindelsen er ikke begrænset til særlige m0nstre for elementernes overside og heller ikke til, at elementerne har kvadratisk form.

15

Elementerne 1 begraenses pâ undersiden, som vist vendt opad i fig. 1 og 2, af nedad rettede kantribber 5 i en særlig konstruktion, ved hjælp af hvilke de hænger sammen med tilgrænsende elementer 1. Hj 0rneelementer-20 ne eller kantelementerne i en plade afviger i udform-ningen fra de mere centrale elementer i samme plade. Sâledes har det i fig. 1 længst oppe til venstre vis-te hj0rneelement kun to og de 0vrige kantelementer, der ikke ligger i noget hj0rne, kun tre kantribber 5, 25 medens de 0vrige elementer har fire sâdanne kantribber 5. Ribberne 5 og et centrait korsribbefremspring 3, samt fire diagoalribber 4 pâ bisektionen i kors-vinklerne tjener som st0tte- eller anlægsorganer mod underlaget, og deres anlægsflader har fortrinsvis af-30 fasede kanter, og ribberne fâr derved i tværsnit et noget afrundet profil.

Pladens kant- og hj0rneelementer har til erstatning for de manglende kantribber 5 i stedet pâ de frie 35 yderkanter st0ttetappe 11 og hj0rnetappe 13 af hen-holdsvis halvcirkel- og hj0rnecirkelsektion.

5 DK 156156 B

De mod jorden anlæggende overflader er i fig. 2 vist fuldt optrukne, sâ at de lettere kan skelnes fra ele-mentoversidens netværk af ribber. Disse anlægs- og glideorganer letter bevægelsen af elementet 1 i aile 5 retninger pâ underlaget, d.v.s. letter egen- ekspansionen og egenkontraktionen af elementet og medf0rer, sammen med elementets 0vrige udformning, at f.eks. en af enkelte plader ud0vet ekspansionskraft medf0rer, at hele belægningen inden for ekspansions-10 tolerancen forskydes horisontalt. Det vil ses, at glidefladerne mod underlaget er fordelt i form af ribber i otte retninger, med undtagelse af kant-delene, med ca. 40° vinkelmellemrum, sâ at der opstèr mindst mulig friktion ved bevægelse i en vilkârlig 15 retning under indvirkning af temperaturen pâ elemen-terne 1.

Kantdelene 5, der forbinder tilgrænsende elementer 1 inden for samme plade, er, som det fremgâr af fig 1 20 og 4, V- eller U-formet i snit, idet benene 14 danner selve elementkanterne, og forbindelsen mellem elemen-terne bestâr af broen 15 mellem benene. Broen 15 ud-g0r ligeledes selve anlægsoverfladen mod underlaget ved elementkanterne. Der dannes pâ denne mâde en 25 spalte 2 mellem tilgrænsende elementer 1, som muligg0r en vis udvidelse eller sammentrækning af elementerne. Til opnâelse af optimal bevægelighed af broen 15 og dræning af spalterne 2 forefindes en âb-ning 7 mellem tilgrænsende broer, kantdele 5, sâ an-30 lægsfladerne pâ denne mâde fâr en vis indbyrdes af-stand fra hinanden og muligg0r en relativ bevægelse under temperaturens indvirkning. Fig. 4 viser spalten 2 mellem to elementer, og det fremgâr, at spaltens 2 dybde ikke overstiger tykkelsen af et element.

35 I fig. 3 er vist dele af to tilgrænsende, sammen-koblede belægningsplader. Sammenkoblingen sker ved

6 DK 156156 B

hjælp af sammenkoblingsdele bestâende af en tap 9, centrait beliggende pâ henholdsvis den eller de frie yderkanter af elementet 1 i den ene plade samvirkende med en indf0.ringsb0sning 8, centrait beliggende pâ 5 den tilgrænsende kant af det tilgrænsende element i den anden plade. Som det fremgàr af fig. 2 har en plade pâ to m0dende kanter fire b0sninger 8, og pâ de i forhold til disse parvis modstâende, indbyrdes m0dende kanter fire tappe 9. Tappene 9 har mindre 10 diameter end hullet i b0sningerne 8, sâ der fore-findes et vist spillerum til relativ bevægelse under temperaturens pâvirkning af disse dele.

Alt i ait opnâr man sâledes if01ge opfindelsen, at 15 ekspansionerne af hver plade eller hvert pladeelement 1 pâ grund af varme, henholdsvis kontraktionerne af samme dele pâ grund af kulde pâ optimal mâde optages af henholdsvis pladen og elementet, og at, især i tilfælde af stærk varme,. den kraftpâvirkning, som i 20 ait fald en del af nabopladerne uvægerligt udsættes for, bibringer hele belægningen en ren horsiontal-forskydning.

Claims (1)

1. 7 DK 156156 B Jord- aller gulvbelægning, især til tennisbaner, sâvel indend0rs og udend0rs, og bestâende af et antal 5 indbyrdes aftageligt sammenf0jelige plader af et st0beligt og fj edrende kunststofmateriale, hvor hver plade er sammensat af et antal, fortrinsvis ens, indbyrdes sammenhængende elementer (1) med en plan med âbninger udformet overflade og fra denne nedadrettede 10 anlægsorganer indrettet til at hvile mod jorden eller et andet underlag for belægningen, idet hvert éléments (1) mod naboelementerne tilgrænsende kanter ud-g0res af en kantstribe (5), kendetegnet ved, 15 a) at anlægsorganerne omfatter kantribber (5), der er udstyret med en langs med og mellem element-kanterne forl0bende lav eller forholdsvis lav spalte (2), hvis âbning vender opad, hvorhos der 20 er en âbning (7) mellem tilgrænsende kantribber (5), idet kantribbens ( 5 ) underside danner an-lægsflade for elementet (1) mod underlaget, b) at anlægsorganerne desuden omfatter et centrait 25 vinkelret ribbekors (3), eventuelt med en âbning mellem ribbernes mod hinanden vendende ender samt fire diagonale ribber (4), en pâ vinkel-halveringslinien for hver tænkt eller reel kors-vinkel. 30 c) at sâvel kantribbernes underside som ribbekors (3) og diagonalribber (4) flugter med hinanden og har en nedad noget afrundet profil, for at lette glidning pâ underlaget, og 35 d) at de hinanden krydsende spalters (2) bund ved elementernes (1) hj0rner har en korsformet âb-