DK156163B - Fremgangsmaade til fremstilling af et fleksibelt roer beregnet til foring af roer og kanaler - Google Patents

Description

DK 156163 B

Den foreliggende opfindelse angâr en fremgangsmâde ti1 fremstil-ling af et fleksibelt rpr som angivet i krav l's indledning. Med det i det fplgende benyttede udtryk "passage" menés det indre af ledninger, rdr og kanaler, der kan være over- eller underjordiske, samt underjor-5 diske tunneler, gange, kloakledninger, skakter og lignende.

I US patentskrift nr. 4 009 063 beskrives, at man til beklædning af en passage udformer et r0rformet beklædningsmateriale indeholdende en inderste og uigennemtrængelig membran, et lag af harpiksabsorberende filtmateriale samt en yderste og uigennemtrængelig membran. Filtmateria-10 let imprægneres grundigt med harpiks, og under processen, dvs. f0r har-piksmaterialet har haft tilstrækkelig tid til at hærde, udspiles den rdrformede struktur ved hjælp af et egnet fluidum, sâsom gas eller væ-ske, mod den flade, som skal beklædes, og strukturen holdes i denne position, mens hærdningen foregâr. Nâr harpiksmaterialet er hærdet, danner 15 det en hârd, stiv og selvbærende beklædning, og det udspilende tryk kan fjernes, hvorefter beklædningen forbliver in situ. I US patentskriftet nævnes, at den rprformede beklædning kan indsættes i passagen ved brug af ethvert egnet middel eller udstyr.

I US patentskrift nr. 4 064 211 beskrives en speciel fremgangsmâde 20 til indsættelse af en imprægneret og rprformet beklædning, hvormed hând-teringen af denne lettes. Det mâ bemærkes, at nâr en rprformet beklædning indeholdende et harpiksabsorberende filtmateriale befinder sig i den tilstand, hvor fi1tmaterial et er grundigt gennemvædet med harpiks, vil beklædningen være en særdeles tung genstand, specielt hvis den er af 25 stor længde, eksempelvis af stprrelsesordenen to eller tre hundrede me- ter. I ovennævnte US patentskrift beskrives, at den rdrformede beklædning kan indsættes ved at forankre den ene ende heraf, og ved at krænge beklædningen ind i passagen under brug af en væske. Denne væske udfprer to funktioner, idet den udspiler den udkrængede beklædning mod 30 den passage, som skal beklædes, og fastholder beklædningen i denne tilstand. For det andet er væskens massefylde afpasset sâledes til materia-lerne og harpiksmaterialet i beklædningen, at den del heraf, som passe-rer gennem den allerede udkrængede del, understpttes flydende pâ væsken, hvorved det sikres, at den tunge beklædning ikke, nâr den passerer ind i 35 den allerede udkrængede del af beklædningen, vil medtrække den allerede udkrængede del som f0lge af friktion. I denne forbindelse er det ogsâ muligt at inkludere et smpremiddel, sâsom sæbe, i væsken for at fremme den imprægnerede beklædnings glidning ind i passagen.

DK 156163 B

2

Den hidtil benyttede praksis i forbindelse med fremstilling af be-klædninger af den ovenfor nævnte type gâr ud pâ at udforme et separat r0r af det harpiksabsorberende materiale samt et separat rpr af det ui-gennemtrængelige membranmateriale. Denne praksis har imidlertid fort til 5 problemer af flere ârsager.

For det fprste er det selvsagt en vanskelig procedure at îndsætte et meget langt rpr i et andet langt rpr, og da den ovenfor kort omtalte udkrængningsteknik benyttes i de fleste tilfælde, er det npdvendigt, at det harpiksabsorberende materiale anbringes inden i den separate mem-10 bran, hvilket selvsagt er vanskeligere end at îndsætte en let fleksibel membran i det tungere, tykkere og mindre fleksible harpiksabsorberende materiale.

For det andet er der, da der i praksis er bTevet benyttet separate rpr til udformning af beklædningen, mulighed for, at der kan dannes 15 luftlommer mellem de to rpr, nemlig det harpiksabsorberende materiale og membranen, ogsâ selv om det harpiksabsorberende materiale er gennemvædet med den hærdbare harpiks, og tilstedeværelsen af sâdanne luftlommer kan skabe problemer, nâr den ovenfor omtalte udkrængningsteknik benyttes.

Anvendelse af specielle materialer til specielle absorberende har-20 piksmaterialer og membraner giver anledning til særlige problemer. Nâr en foring eller beklædning installeres ved brug af et polyester-harpiks-imprægneret filtmateriale og en separat udspilingsmembran af poly-urethanfilmen med betegnelsen "Tuftane", der har gode styrkeegenskaber og er tilstrækkelig elastisk til at optage den·strækntng, som er npdven-25 dig i foringen, for at denne kan tilpasse sig efter de tværsnitsvaria-tioner, som normalt optræder, vil der ske en nedbrydning af "Tuftane"-polyurethanfilmen - ligesom elastomere materialer, der har været forspgt anvendt - nâr filmen udsættes for styren i polyesterharpîksen, og denne nedbrydning vil ske i en sâdan udstrækning, at filmen ikke kan gen-30 bruges, da den ikke binder til filtmaterialet, og filmen mâ udtages efter hver installeringsoperation og kasseres. Da denne films pris er hpj, har dette resulteret i et meget afgprende omkostningshensyn.

Med de foringer eller beklædninger, som benyttes i produktion, er det endelig npdvendigt at danne separate spmme i membranen og det har-35 piksabsorberende materiale.

Pâ baggrund af ovennævnte problemer er det den foreliggende opfin-delses formâl at tilvejebringe en fremgangsmâde til fremstilling af et beklaedningsmateriale, der er velegnet til brug i forbindelse med de o-

DK 156163 B

3 venfor skitserede metoder, og soin især er velegnet til brug i forbin-delse med den ovenfor skitserede udkrængningsmetode, og hvori frembrin-gelse af luftlommer vil være i det væsentlige elimineret.

Fremgangsmâden ifdlge opfindelsen er ejendommelig ved det i den 5 kendetegnende del af krav 1 angivne. If0lge opfindelsen belægges det harpiksabsorberende materiale med en letflydende forbindelse, der binder til overfladen af det harpiksabsorberende materiale og hærder til dan-ne!se af en fluidumimpermeabel membran. Belægningen kan pâfpres ved brug af en eller flere af fplgende metoder: kalandrering, pâspr0jtning, dyp-10 ning, pâmaling, og belægningen kan pâf0res i flere lag for at opbygge en membran af den fornpdne tykkelse.

I en foretrukken udfprelsesform formes det harpiksabsorberende materiale til et r0r, og dettes yderside belægges med belægningsmaterialet til dannelse af membranen herpâ.

15 Hvis det harpiksabsorberende materiale, som det foretrækkes, er et filtmateriale, sâsom nâlefilt, kan materialet formes til et rpr ved vik-1 ing omkring en dorn og ved sammenfdjning af de overlappende dele, og mens rpret fpres fra dornen, kàn det belægges med belægningsmaterialet til dannelse af membranen. Hvis der skal pâlægges flere belægningslag, 20 kan der arrangeres flere pàfdringsstationer i rækkefdlge. Efter pâfdrin-gen af belægningsmateriale eller hvert lag af belægningsmateriale kan dette udsættes for en varmebehandling for at fremkalde hærdning.

Ved at pâfore belægningsmaterialet i væskeform undgâr man spmme i forings- eller beklædningsmaterialets membran i de tilfælde, hvor det 25 absorberende materiale pâ forhând er udformet til et rpr. Nâr det absor-berende materiale er plant, og belægningen pâfpres i denne tilstand, er det nddvendigt at benytte en enkelt spm, der sammenfdjer det absorberende materiale og membranen til dannelse af et rprformet absorberende lag belagt med et rorformet membran!ag, men under aile omstændigheder er mu-30 ligheden for dannelse af luftlommer mellem membranen og filtmaterialet reduceret eller helt elimineret pâ grund af, at belægningsmaterialet pâ-f0res i tyndtflydende form.

I et foretrukket arrangement bringes et r0r af harpiksabsorberende materiale til at passere ned gennem en cirkulær pâfpringsenhed eller ap-35 plikator, som danner en brpnd eller et réservoir, hvori der indeholdes en vis mængde af belægningsmaterialet, sâledes at den udvendige overfla-de af det absorberende rprmateriale stryger mod belægningsmaterialet i reservoiret og derved danner et lag pâ det nedad bevægende absorberende

DK 156163 B

4 materiale.

I et andet eksempel pâfprer et sprpjtehovede belægningsmaterialet pâ overlappende lag af filtmateriale, der er sammenfpjet til dannelse af en rdrformet struktur, og dette sprpjtehovede bringes til at rotere 5 rundt om den aksialt bevægede rprformede struktur.

I et andet arrangement udformes filtmaterialet til en rprformet struktur ved, at materialet fpres ind pâ en roterende dorn under en vin-kel, sâledes at vindingerne af filtmaterialet overlapper hinanden, og ved overlapningerne sammenbindes eller sammensys vindingerne og derefter 10 pâfpres belægningsmaterialet pâ ydersiden af den sâledes dannede rdrfor-mede struktur af filtmateriale ved hjælp af en af ovennævnte metoder, og mens det dannede og belagte beklædningsmateriale kommer fri af dornens ende, aflægges det i en roterende beholder for at neutralîsere den sno-niiig, som materialet ville blive udsat for som fplge af rotation sammen 15 med dornen.

Som en anden mulighed kan filtrpret simpelthen neddyppes i et bad af belægningsmaterialet og derefter optages herfra, sâledes at filtrpret optager et lag pâ det absorberende materiales yderside.

I aile tilfælde vil det absorberende materiale derefter kunne im-20 prægneres med harpiksmateriale til dannelse af den endelige passagefo-ring ved at injicere en vis mængde harpiks i foringens indre og ved at indarbejde harpiksmaterialet hen langs rprets længde, eksempelvis ved brug af klemvalser.

I det fplgende skal opfindelsen forklares nærmere under henvisning 25 til den skematiske tegning, hvor fig. 1 illustrerer, hvorledes en rprformet struktur kan udformes ud fra en plan bane af harpiksabsorberende materiale, fig. 2 illustrerer en fprste metode, hvormed den rprformede struk-30 tur if0lge fig. 1 kan belægges ved dypning, fig. 3 illustrerer en anden metode til kontinuerlig fremstilling af en rprformet struktur af harpiksabsorberende materiale samt til be-lægning heraf, fig. 4 endnu en metode til belægning af en rprformet struktur af 35 harpiksabsorberende materiale, fig. 5 illustrerer endnu en metode til fremstilling af en rprfor-met struktur af harpiksabsorberende materiale ud fra en materialebane, og hvor der ogsâ vises, hvorledes den dannede rdrformede struktur belæg-

DK 156163 B

5 g es, fig. 6 er en illustration til forklaring af den i fig. 5 illustre-rede metode, fig. 7 er et sidebillede visende en anden metode til pâf0ring af 5 belægningsmateriale pâ en flad bane af harpiksabsorberende materiale, fig. 8 er et forstprret snitbillede visende et filtmateriale med en belægning pâfprt herpâ, og figurerne 9 og 10 er respektive illustrationer af to fremgangsmâ-der til indsætning af forings- eller beklædningsmaterialet i en passage.

10

Der henvises fprst til fig. 8, som viser et harpiksabsorberende filtmateriale 10, som er pâfprt en belægning 16 i væskeform, idet denne belægning er af et materiale, som hærder og derved bindes til filtmate-rialeoverfladen, mens filtmaterialet forbliver frit og kan absorbere en 15 hærdbar harpiks med henblik pâ den efterfplgende anbringelse af materiale pâ en flade, der skal beklædes, som det vil blive forklaret senere.

Opfindelsen vedrprer fremstilling af materialer som det i fig. 8 illustrerede, og to eksempler pâ, hvorledes rprformede foringer kan in-stalleres, gives i det fplgende.

20 I det i fig. 7 illustrerede arrangement pâfdres belægningsmateria- let pâ en plan filtbane 10 ved hjælp af en kalandervalse antydet ved 12.

Kalandervalsen 12 er indrettet til at pàf0res belægningsmaterialet i væskeform fra et bad 14, sâledes at der dan nés en tynd film 16 pâ den af filtbanens sider, hvor kalandervalsen 12 befinder sig. Belægningen pâf0-25 res under vanne og tryk, sâledes at der dannes et sammensat materiale som det i fig. 8 illustrerede. Ved brug af kalandervalsen 12 i dette ek-sempel fâr den resulterende film 16 en glat pverste flade. For at omdan-ne et materiale fremstillet i overensstemmelse med eksemplet i fig. 7 til et rprformet forings- eller beklædningsmateriale er det npdvendigt, 30 at de langsgâende frie kanter bringes til at overlappe. De overlappende kanter kan limes, sys, varmeforsegles eller sammenfpjes pâ anden mâde, og sammenfdjningen kan overdækkes ved hjælp af en strimmel af et materiale i lighed med materialet i membranen 16.

Nâr materialet sâledes er omdannet til et rer, imprægneres filtma-35 terialet 10 grundigt med en hærdbar harpiks i en sâdan grad, at filtmaterialet bliver fuldstændigt indlejret i harpiksen, og mens denne endnu er vâd, dvs. fpr den hærder, bringes foringen pâ plads i den passage, som skal beklædes, idet membranen 16 tjener som et middel, hvormed den

DK 156163 B

6 r0rformede foring kan udspiles ved brug af gas eller væske til kontakt med den flade, sont skal beklædes.

Figurerne 9 og 10 viser, hvorledes gennemvædede forings- eller be-klædningsmaterialer fremstillet som beskrevet ovenfor kan anbringes pâ 5 passageflader til dannelse af passageforinger. I det i fig. 9 viste arrangement er den r0rformede foring vist midlertidigt lukket, i det mind-ste ved den ene ende 20, og den r0rformede foring er udspilet ved hjælp af gas under tryk, sâledes at foringen tvinges an mod passagefladen som antydet ved pile 22. Foringen formgives pâ denne mâde, mens filtmateria-10 let 10 er imprægneret med harpiks som beskrevet ovenfor, og foringen holdes i denne position i kontakt med passagen, indtil harpiksen hærder, hvorefter det af gassen ud0vede tryk kan fjernes, og den rprformede forings ender kan renskæres. Nâr harpiksen hærder, bliver foringen til en fritstâende in situ beklædning, hvori membranen 16 danner en glat inder-15 side, og filtmaterialet giver slagstyrke for foringen som helhed.

I det i fig. 10 viste arrangement opnâs det samme résultat, dog med den undtagelse, at den rerformede foring i dette tilfælde krænges ind i passagen som vist ved at forankre den ene ende af foringen og ved at fylde den indkrængede del af foringen med væske, som flydende under-20 stptter den tunge harpiksimprægnerede foring, mens denne passerer langs indersiden af den allerede udkrængede del af foringen. I denne forbin-delse er den valgte væske afpasset efter massefylden for foringen med harpiks, sâledes at den endnu indkrængede del af foringen oppebæres flydende og uden kontakt med den allerede udkrængede del af rpret. Dette er 25 vigtigt, da foringer fremstillet ved fremgangsmâden ifplge opfindelsen er meget tunge og vanskelige at hândtere, nâr de er imprægnerede med harpiks, og hvis der ikke fandtes en flydende underst0tning af foringen ved hjælp af væske, ville det være umuligt at indsætte harpiksimprægnerede foringer af den fornpdne længde, eksempelvis af stdrrelsesordenen 30 to eller trehundrede meter.

I visse tilfælde er det muligt at imprægnere det harpiksabsorbe-rende materiale 10 med harpiks, mens matériel et udkrænges indvendigt i passagen, men det er dog alligevel hensigtsmæssigt at indsætte foringen under brug af en væske som beskrevet ovenfor.

35 Flere andre arrangementer tager i hovedsagen sigte pâ at fremstil- le det samme materiale som illustreret i detaljer i fig. 8 til anvendel-ser i det væsentlige som illustreret i fig. 9 og 10, og sâdanne arrangementer er illustreret i fig. 1-6.

DK 156163 B

7 I fig. 1 vises, hvorledes en flade bane 30 af filtmateriale kan formes til en r0rformet struktur 32 ved at bringe de længste banekanter til at overlappe som antydet ved 34, og disse kanter sammenf0jes ved hjælp af et apparat 36. I fig. 2 vises, hvorledes den rprformede struk-5 tur 32, der er udformet som illustreret i fig. 1, belægges med et belæg-ningsmiddel 38 ved dypning i et bad af dette middel og ved lodret op-trækning herfra som vist i fig. 2. Straks efter at den belagte rprforme-de struktur 32 forlader badet 38, fpres strukturen ind i et opvarmnings-apparat 40, der tjener til at hærde belægningsmaterialet, sàledes at der 10 dannes en membran til udspilning af den rdrformede struktur under dennes installering som foring.

I arrangementet ifplge fig. 3 bliver en rulle af filt 42 rullet ud og viklet rund om en dorn 44, sàledes at vindingerne af filtmateriale overlapper hinanden som vist, og de overlappende viklinger sammenfpjet 15 ved hjælp af et apparat 46, der kan forbinde vindingerne ved hjælp af sting, sammensmeltning eller klæbemiddel. De forbundne vindinger danner derfor en rprformet struktur af harpiksabsorberende filt, der bevæger sig i retning af pilen 48 i fig. 3 under samtidig rotation, og den rpr-formede struktur passerer forbi et sprpjtehovede 50, hvorfra der ud-20 sprdjtes et belægningsmateriale til den endelige dannelse af laminatet.

Skont det ikke er vist, passerer den sàledes belagte rprformede struktur gennem et varmeapparat, der hærder belægningsmaterialet, og derefter lægges det fremstillede rdrformede forings- eller beklædningsmateriale i en roterende beholder, eksempelvis beholderen 52, sàledes at der tages 25 hensyn til den snoning, som den rprformede foring har været udsat for pâ grund af en rotation af filtmateriale pâ dornen 44.

I det i fig. 4 viste arrangement bringes filtrpret 52 til at bevæ-ge sig opad i retning af pilen 54 i fig. 4 og gennem en keglestubformet brpnd 56, der indeholder en vis mængde 58 af belægningsmidlet, sàledes 30 at det opadbevægende filtrpr 52 opsamler et lag 60 af belægningsmateriale pâ ydersiden, f0r filtrpret passerer gennem varmeapparatet 62 for at hærde materialelaget 60. En hovedtank til opretholdelse af overfladeni-veauet for belægningsmaterialet i brdnden eller reservoiret 56 er antydet ved 64 i fig. 4. I en modifikation af dette arrangement bevæger 35 filtrpret sig nedad.

I figurerne 5 og 6 illustreres et arrangement, hvor en rulle af filtmateriale svinges omkring en dorn 68, og samtidig aftages den sâle-des dannede rprformede struktur af filt aksialt fra dornen 68 som anty-

DK 156163 B

8 det ved pilen 70 i fig. 5, og samtîdigt hermed pâsprdjter et sprdjteho-vede 72 belægningsmateriale pâ den dannede rprformede strukturs ydersi-de, idet sprpjtehovedet roteres omkring dornen 68 som antydet ved pilen 74 i fig. 5. Skpnt ikke vist i figurerne 5 og 6 vil der ogsâ her være et 5 varmeapparat til hærdning af belægningsmaterialet.

I samtlige ovenfor beskrevne processer kan belægningsoperationen gentages for at opbygge tykkere lag af belægningsmateriale, eller der kan i den pâgældende procès indgâ. flere belægningstrin, ogsâ for at opnâ en pnsket tykkelse for belægningsmaterialet.

10 Samtlige rdrformede forings- eller beklædningsmaterialer fremstil- let ved de i figurerne 1-6 illustrerede metoder er udelukkende til brug i forbindelse med en installationsmetode med krængning som illustreret i fig. 10, og normalt vil harpiksmaterialet blive tilsat ved injektion i det indre af foringen og ved at fore denne mellem klemvalser for at si k-15 re en ensartet fordeling af harpiksmaterialet, f0r foringen krænges. I visse tilfælde kan det være muligt at imprægnere filtmaterialet under krængningen og i passagen, men en foring fremstillet i overensstemmelse med metoderne if0lge figurerne 1-6 er mest velegnet til installation ved brug af krængningsteknikken.

20 Afhængigt af den retning, hvori materialet ifplge fig. 7 er foldet sammen, vil materialet være tilpasset efter installationsmetoden med krængning som vist i fig. 10 eller til den direkte udspilning som vist i fig. 9.

Relationen mellem belægningsmaterialet og det harpiksabsorberende 25 materiale, som benyttes, ma være sâledes, at belægningsmaterialet binder i væsentlig grad til overfladen af det harpiksabsorberende materiale u-den at trænge for dybt ind i dette, hvilket kunne skade materialets evne til at absorbere harpiks. Desuden mâ belægningsmaterialet vælges sâledes, at det ikke reagerer kemisk og ugunstigt med harpiksmaterialet, nâr 30 dette tilsættes.

Generelt er det mest velegnede harpiksabsorberende materiale i forbindelse med fremgangsmâden if0lge opfindelsen et fi1tmateriale med syntetiske fibre, og det foretrækkes, at filtmaterialet er polyurethan-filt eller polyesterfilt.

35 Filtmaterialerne kan være fremstillet ved at lægge tyndere lag o- ven pâ hinanden og ved at sy lagene sammen.

Hvad angâr belægningsmaterialerne, har det vist sig, at det poly-urethanbelægningsmateriale, som kendes under betegnelsen "Tuftane”, er

DK 156163 B

9 særdeles velegnet.

I et specielt arrangement er det harpiksabsorberende materiale et polyesterfiltmateriale, og harpiksmaterialet er en polyesterharpiks. Filtmaterialet spger at stabilisere polyurethanen dimensionsmæssigt, og 5 polyurethanen forbliver en de! af den installerede passageforing. Pâf0-ring af polyurethan som en belægning bidrager ogsà til en eliminering af den sâkaldte pinhole effekt, der undertiden optræder, antageligevis for-di polyesterfibrene fastholder fugt, der giver anledning til damp under harpiksmaterialets eksoterme hærdning. Denne effekt elimineres antage-10 ligvis ogsâ ved brug af polypropylenfibre, der har langt mindre perme-abîlitet end polyester, og brug af polypropylenfilt foretrækkes derfor.

En anden fordel ved belægningen i sammenligning med kendte arran-gementer med separate rpr opstâr, nâr lange passageforinger installeres ved krængning. En polyurethannedbrydning viser sig som en opsvulmning i 15 materialet, og nâr der er taie om en fri membran, bliver denne længere end selve det absorberende materiale, og under en krængning kan en sâdan fri membran danne rynker og derved give anledning til harpiksrynker pâ passageforingens overflade.

En yderligere fordel ved belægningsmaterialet er den betragtelige 20 fordgelse af materialestyrken, der muliggpr brug af hpjere vand- eller væsketryk under installationen ved krængning, og dette bidrager til en forpgelse af den længde forings- eller beklædningsmateriale, som kan bringes pâ plads i en operation.

I korte træk bevirker det belagte materiale en væsentlig reduktion 25 af de samlede materialeomkostninger under en samtidig forbedring af styrken, og det er kun enderne, som mâ fjernes, sâledes at materiale-spildet er mindst muligt.

Belægningsmaterialets tykkelse vil afhænge af anvendelsen, men kan eksempelvis ligge i intervallet fra 0,2 til 1,3 mm.

30

Claims (7)

1. Fremgangsmâde til fremstilling af et fleksibelt rpr omfattende et lag af harpiksabsorberende fibrpst materiale samt en i det væsentlige 5 fluidumuigennemtrængelig membran og beregnet til foring af rpr og kana-ler, KENDETEGNET ved, AT et harpiksabsorberende plade- eller banemateri-ale belægges med en tyndtflydende blanding, der hæfter til overfladen af det harpiksabsorberende materiale og hærder til dannelse af den i det væsentlige fluidumuigennemtrængelige membran, idet den flydende blanding 10 enten pâfpres materialet, mens det er i fl ad tilstand og efterfplgende formes til et rpr og en tætning pâfpres ved samlespmmen til at forsegle belægningen ved spmkanterne, eller materialet formes til et rpr, hvis yderside belægges med den flydende blanding.

2. Fremgangsmâde if0lge krav 1, KENDETEGNET ved, AT belægningen pâfdres i flere lag.

3. Fremgangsmâde if01 ge krav 1-2, KENDETEGNET ved, AT det har piksabsorberende materiale er filt, som formes til et rpr ved pâvikling 20 pâ en dorn og ved sammenfpjning af overlappede dele.

4. Fremgangsmâde if pige krav 1-3, KENDETEGNET ved, AT rpret af harpiksabsorberende materiale bringes til at passere igennem en cirkulær pàfpringsenhed, som danner et réservoir for belægningsmidlet, pâ en sâ- 25 dan mâde at den udvendige overflade af rpret stryger mod belægningsmate-rialet i reservoiret.

5. Fremgangsmâde ifplge krav 3, KENDETEGNET ved, AT rpret af harpiksabsorberende materiale belægges ved hjælp af et sprpjtehoved, der 30 bringes til at rotere rundt om det aksialt bevægede rpr.

6. Fremgangsmâde ifplge krav 3, KENDETEGNET ved, AT vindingerne bindes eller sys sammen ved overlapningerne, AT belægningsmaterialet pâfpres, og AT roret lægges i en roterende beholder, efterhânden som det 35 gâr fri af dornens ende for at neutralisere den snoning, som rpret er udsat for som folge af rotation sammen med dornen. DK 156163 B

7. Fremgangsmâde ifdlge krav 3, KENDETEGNET ved, AT filtr0ret neddykkes i et bad af belægningsmateriale og derefter fjernes herfra, sâWdes at der medtages et lag af belægningsmateriale pà ydersiden af rpret. 5 10