DK156281B - Tagkonstruktion til indvinding af varmeenergi, fortrinsvis ved indstraaling - Google Patents

Description

1 DK 156281 B

TAGKONSTRUKTION TIL INDVINDING AF VARMEENERGI, FORTRINSVIS VED INDSTRÂLING

Opfindelsen angâr en indretning til indvinding af varme 5 fra energien fra omgivelserne ved hjælp af et tag raed skælagtigt anbragte tagdækningselementer, hvori der er lagt et ledningssystem til en væske til optagelse af energien fra omgivelserne, hvorved i det mindste en del af ta-get opviser lag af bæreplader og som afdækningsplader ud-10 formede tagdækningselementer, hvorved ledningssystemet er anbragt pè bærepladernes oversider, og afdækningspladerne er udlagt sammen med hinanden og sammen med de tilst0dende normale tagdækningselementer.

15 Fra FR-A-23 49 702 kendes en indretning af den netop be-skrevne slags. Tagdækningselementerne omfatter hver en bæ-replade og en denne pâ aile sider overgribende afdæknings-plade. I et hulrum mellem disse to plader er der som led-ningssystem anbragt en flad beholder, som pâ.sin mod bære-20 pladen vendende underside har tilslutninger, som er f0rt igennem bærepladen og tjener til at udg0re tilslutningen til ledningssystemet i tilst0dende tagdækningselementer.

Det er meningen at fremstille bærepladen af et isolerings-25 materiale og afdækningspladen af et transparent matériels. Ledningssystemet skal tjene som sort legeme ved varmeind-vindingen.

Ved den kendte indretning udg0r tagdækningselementerne 30 hver en i sig selv afsluttet enhed. De udlægges hver som en samlet enhed, der omfatter en afdækningsplade, et led-ningssystem og en bæreplade. Dette betinger store omkost-ninger, da det er n0dvendigt at forbinde tagdækningsele-menternes ledningssystemer med hinanden. Forbindelsen kan 2

DK 156281 B

kun udf0res pâ tagets bagside, som ikke altid er tilgænge-lig i 0nsket omfang. Ogsâ en réparation a£ tilslutningerne er kun mulig bagfra. Dette betyder, at ved réparation skal hele tagunderbygningen, sâsom dampspærrelag, underlag, i-5 soleringsmâtter og sâ videre, fjernes. Ogsâ en særskilt udskiftning af et tagelement er kun mulig, nâr dette élément er frilagt fra tagundersiden.

Men det kendte tagelement er ogsâ kompliceret at fremstil-10 le. For at muligg0re hulrummet til ledningssystemet mellem de to plader skal sâvel bærepladen som afdækningspladen begge være sâ stærke, at den gensidige underst0tning af de to plader i randomrâdet er tilstrækkelig til opretholdelse af hulrummet.

15

Fra tysk offentligg0relseskrift nr. 2.309.307 kendes en indretning af ovennævnte art, hvortil der kan anvendes i handelen almindeligt tilgængelige tagsten. Tagstenene an-bringes ligesom ved et normalt tag skælagtigt overlappende 20 hinanden pà taglægterne. I det derved fremkommende mellem-rum mellem tagstenene kan tagledningssystemet nedlægges for at optage den i omgivelserne værende energi ved hjælp af en i ledningssystemet str0mmende væske og for at kunne udnytte den til opvarmning af et hus. Ved den kendte ind-25 retning ville man gerne blandt andet anvende den stille-stâende varme, som opstâr under tagstenen og over tagkon-struktionen, altsâ taglægterne, tagspærene eller et even-tuelt isolationslag.

30 Der kendes flere fremgangsmâder til at g0re energien fra omgivelserne nyttig. Ved opsamlingssystemet bliver en væske f0rt igennem et solopsamlerpanel, hvor den fra solen afgivne energi direkte omdannes til varmeenergi. Væsken afgiver pâ et egnet sted sin varme, for eksempel i en 3

DK 156281 B

varmtvandsbeholder, og bliver igen f0rt tilbage i solop-samlingspanelet til opvarmning.

Ved en som varmepumpe kendt fremgangsmâde tilvejebringes 5 kunstigt et temperaturfald, og den sâledes fra omgivelser-ne udtagne varme "pumpes" til et h0jere niveau.

Endvidere findes det foto-elektriske princip, efter hvil-ken optisk energi ved hjælp af solceller direkte omdannes 10 til elektrisk energi, der som sâdan stâr til râdighed.

Den fra tysk ofentligg0relsesskrïft nr. 2.309.307 kendte indretning er indrettet til opsamlingssystemet. Lednings-systemet omfatter hertil fortrinsvis et eneste, pâ tagfla-15 den i mæanderm0nster nedlagt ledningsr0r, som er tilslut-tet et varmtvandslager.

Den kendte indretning er ikke 0konomisk. Den kan f0rst le-vere et mindstemâl af nyttig energi, sèfremt ledningssy-20 stemet strækker sig over et meget stort tag. Varmeovergan-gen til ledningssystemet er nemlig dârligt, da ledningerne er indrettet i det af luft fyldte mellemrum mellem tagste-nene og tagkonstruktionen, og ledningerne f0rst kan optage varme, sâfremt mellemrummet allerede er opvarmet gennem 25 tagstenene.

Fra tysk fremlæggelsesskrift nr. 2.729.313 kendes endvidere en soltagsten, der kan indsættes til sâvel solopsam-lingssystemet som til varmepumpemetoden. Soltagstenen er 30 ligesom opsamlingssystemet if01ge tysk fremlæggelsesskrift nr. 2.309.307 sâledes udformet, at sâledes udrustede tage udfra ser ud n0jagtig som normale tage, der ikke anvendes til indvinding af varmeenergi. Ved den f0rst nævnte indretning sker dette ved, at ledningssystemet nedlægges un- 4

DK 156281 B

der de normale tagsten. Ved den fra tysk fremlæggelses-skrlft nr. 2.729.313 kendte soltagsten skal en ændrlng af udseendet undgâs derved, at soltagstenen pâ overslden har sanune udseende som en normal tagsten, der ikke kan anven-5 des til indvinding af varmeenergi.

De kendte soltagsten er inddelt i tre dele, nemlig en o-verskal, en kollektor og en underskal. Overskallen kan fremstilles gennemsigtig. Kollektoren bestâr overvejende 10 af en til formen af over- og underskallen passende plade, som er forbundet med en ledning til en kollektorvæske. Aile tre dele er monteret sammen til en fast enhed. Ved sam-menf0jning af flere sâdanne soltagsten fremkommer en kol-lektorflade, ved hjælp af hvilken den ovenfor beskrevne 15 opsamlingsmetode gennemf0res.

Soltagstenen er kompliceret pâ grund af tredelingen og al-lerede dyr ved fremstillingen. For at g0re soltagstenen trædefast, mâ over- og underskallen hâve en mindstetykkel-20 se, som tilsammen g0r tagstenen stærkere end en normal tagsten. Soltagstenen lader sig derfor kun med besvær ned-lægge med de omgivende normale tagsten.

Soltagstenene arbejder ogsâ u0konomisk, da de kun har et 25 relativt lille ledningstværsnit. Ved en eventuel n0dvendig réparation af kollektoren, er denne ikke tilgængelig. Der-for mâ hele soltagstenen udskiftes.

Formâlet med den foreliggende opfindelse er at tilveje-30 bringe en 0konomisk arbejdende indretning af den i indled-ningen nævnte art, som ogsâ let og senere kan indbygges i ethvert med tagdækningselementer forsynet tag.

Denne opgave 10ses if0lge opfindelsen derved, at bærepla- 5

DK 156281 B

derne er udlagt ligesom tagsten, og der sâledes findes et 0verste lag af afdækningsplader og et nederste lag af bæ-replader, som hver for sig danner et adskilt af hinanden uafhængigt lag.

5

Indretningen if01ge opfindelsen er enkelt opbygget og ar-bejder 0konomisk. Den kan indbygges 1 sâvel nye tage som i et allerede ekslsterende tag. Et lag bestàr af bæreplader, som kan anbringes pâ den normale tagkonstruktlon efter 10 tagstensteknlkken. Bærepladerne kan ligesom normale tagsten ikke kun overlappe hinanden i spærretningen men ogsâ i taglægternes retning. Bærepladerne danner derfor i udlagt tilstand i sig selv et selvstændigt lag, hvorpâ led-ningssystemet kan anbringes.

15

For at opnâ forn0den plads til nedlægning af to lag af bæ-re- og afdækningsplader kan enten spærene i omrâdet for den aktuelle tagdel udspares og taglægterne anbringes dy-bere, eller - som den anden mulighed, taglægterne kan læg-20 ges h0jere i forhold til de 0vrige, normale tagdækningse-lementer, for eksempel ved indsættelse af klodser mellem tagspærene og taglægterne.

Mellem laget af bæreplader og laget af afdækningsplader er 25 der tilstrækkeligt rum til râdighed til at anbringe et tilstrækkeligt stort og effektivt ledningssystem. Laget af afdækningsplader danner et lag, som ledningssystemet og bærepladerne afdækker fra oven. Det danner en lige sâ tæt tagbeklædning som det af de tilst0dende normale tagdæk-30 ningselementer. Pâ kanterne af de med afdækningsplader forsynede tagdele sker tilslutningen til de tilst0dende normale tagdækningselamenter n0jagtigt som ved disse.

Det ydre udseende af et tag udstyret med en indretning i- 6

DK 156281 B

f0lge opfindelsen adskiller sig pâ ingen mâde fra ethvert andet normalt tag. Afdækningspladerne har samme kontur som normale tagdækningselementer.

5 De til indretningen if01ge opfindelsen eksisterende bære-og afdækningsplader kan, lige s&vel som tagdækningselemen-terne, bestâ af béton, keramisk materiale, polybeton eller almindelige materialer. Begge er dog fortrinsvis fremstil-let af 1er.

10

Det mellem de to lag indf0rte ledningssystem er let til-gængeligt ved vedligeholdelses- og reparationsarbejder.

Det er tilstrækkeligt at tage afdækningspladerne af pâ det aktuelle sted for at fâ en direkte tilgang til ledningssy-15 stemet. Byggeh0jden af de to lag og det derimellem værende ledningssystem er gjort lille for pâ den ene side at undgâ en konstruktion, som erfaringsmæssigt medf0rer for0gede tilslutningsbesværligheder, og for pâ den anden side at svække tagkonstruktionen mindst muligt ved en senere ind-20 bygning i taget sâledes, at denne ikke skal udbygges med yderligere afsikringer eller underst0tninger.

Indretningen if01ge opfindelsen er sâledes konstrueret, at den ogsâ senere kan indbygges i fredningsbeskyttede tage 25 uden, at tagets udseende ændres. De enkelte bestanddele af indretningen if01ge opfindelsen er sâ enkle at nedlægge, at nedlægningsarbej det kan foretages af enhver 0vet tag-dækker eller bygningshândværker uden særlige anvisninger.

30 Afdæknings- og bærepladerne er egnet til at blive frem-stillet pâ n0jagtig samme mâde som de 0vrige normale tag-dækningselementer. Dette betyder, at der hertil kan anven-des de samme maskiner og maskinelle Indretninger, og at fremstillingsomkostningerne for pladerne pâ grund af den

DK 156281 B

7 mulige anvendelse af moderne, fuldautomatiske produktions-anlæg i det væsentlige befinder sig i samme omrâde som for normale tagdæknlngselementer.

5 Med henblik pâ montage og réparation er det fordelagtigt, nâr ledningssystemet er udformet som en enhed, der griber over flere bæreplader og nedlægges samlet. Ledningssystemet kan da ved allerede nedlagte bæreplader anbringes som en helhed pâ disse, hvorpâ det 0vre lag af afdækningspla-10 der da kan lægges.

For at opnâ en stor energioptagelse ved indretningen if0l-ge opfindelsen er det fordelagtigt, at ledningssystemet . har flere parallelt med eller pâ tværs af spærretningen 15 forl0bende r0r, som i enderne hver er tilsluttet et samle-r0r. Begge anbringelser i eller pâ tværs af spærretningen egner sig til opsamlings- og absorberingsmetoden. Da bære-og afdækningspladerne altid hver for sig danner et lag, nemlig det 0vre og det nedre lag, er det muligt at anbrin-20 ge et antal parallelt med hinanden forl0bende r0r mellem lagene og derved stille et stort ledningsvolumen til râ-dighed for væsken.

Ledningssystemet kan ogsà bestâ af beholdere i stedet for 25 r0r, hvilke beholdere hver for sig er tilordnet en bære-plade. Der kan ogsâ anvendes r0r, slanger sâvel som beholdere af anden art.

For at g0re byggeh0jden af indretningen if01ge opfindelsen 30 mindre er det fordelagtigt, at hver afdækningsplade pâ bagsiden har nedadvendende udsparinger til ledningssystemet. Udsparingerne kan være sâledes udformet, at de omgri-ber ledningssystemet mere eller mindre formrigtigt. Derved bliver ikke kun byggeh0jden formindsket, men der opnâs og- 8

DK 156281 B

sâ en tættere kontakt mellem ledningssystemet og afdæk-ningspladerne. Varmeovergangen forbedres.

Med henblik pâ en yderligere byggeh0jdeformindskelse er 5 det forde1agtigt, at hver bæreplade har opadvendende ud-sparinger til ledningssystemet. Udsparingeme ved bære- og afdækningspladerne muligg0r ogsâ en god forankring af ledningssystemet til pladerne.

10 Ved anbringelse af ledningssystemet pâ tværs af spærret-ningen, altsâ i taglægteretningen, er det muligt at undgâ eventuelt ellers eksisterende trin til ledningssystemet. Udsparingeme kan være sâledes udformede og indrettede, at tilsvarende udsparinger i tilst0dende plader flugter med 15 hinanden og gàr over i hinanden i samme niveau og uden knæk. Dette betyder, at de enkelte, som de nu er udformet, ledninger i ledningssystemet altid forl0ber retlinet og kan f01ge en h0jdelinie i taget. Det er derfor uden videre muligt at anvende ogsâ ikke-b0jelige metalr0r som lednin-20 ger uden tilpasning.

Ledningssystemets samleledninger kan forl0be i spærretnin-gen. Ledningssystemet kan fremstilles samlet som en enhed og sâledes anbringes pâ bæreplademes nedre lag.

25

For lot at kunne nedlægge bære- og afdækningspladerne er det fordelagtigt, at det 0vre lag af afdækningspladerne er indrettet sâledes pâ det nedre lag af bærepladerne, at hver afdækningsplade har tilordnet en bæreplade. Ved ned-30 lægningen beh0ver man sâ udelukkende at passe pâ, at pladerne befinder sig i den rigtige stilling.

Ved en fordelagtig videreudvikling af opfindelsen er det planlagt, at afdækningspladerne i nedlagt tilstand i det

9 DK 156281 B

væsentlige underst0ttes pà bærepladerne ved hjælp af lister, der flankerer udsparingerne. Kamre til ledningssyste-met dannes af listerne. De opfylder derved samtidig flere funktioner. De eventuelt hvælvingsagtigt udf0rte kamre af-5 stiver pladerne og muligg0r en minimering af disses tyk-kelse. De forh0jer trædestyrken. Samtidig forbedrer de og-sâ varmeovergangen til ledningssystemet. Endelig muligg0r de endvidere afstivningen af afdækningspladerne pè bærepladerne, hvorved der opnâs en gensidig forankring af de 10 to plader til hinanden. Listerne kan ogsè udf0res sâledes, at enten kun nogle af disse afstiver bærepladerne, eller at hver liste kun bærer med en del.

For at muligg0re nedlægning af afdækningspladerne med de 15 0vrige normale tagdækningselementer bestèr en fordelagtig videreudvikling i, at hver afdækningsplade har samme fald som et normalt tagdækningselement. Afdækningspladerne la-der sig pà denne mâde nedlægge pâ samme mâde som normale tagdækningselementer. Dette betyder, at tagbeklædningen 20 ogsâ i omrâdet med indretningen if01ge opfindelsen er n0j-agtig lige sâ tyk som de med normale tagdækningselementer tækkede tagdele.

For varmeoverf0rslen er det en fordel, at det mellem af-25 dæknings- og bærepladerne værende hulrum til ledningssystemet for en st0rre dels vedkommende dannes af afdæk-ningspladernes udsparinger.

Til forbedring af varmeovergangen kan der ogsâ i det for-30 blivende tomrum mellem ledningssystemet og hulrummet ind-f0res et varmeledende, fortrinsvis elastisk materiale, for eksempel metalpulver.

For at opnâ en solid afstivning af afdækningspladerne pà

10 DK 156281 B

bærepladerne kan der ved en videreudvikling af opfindelsen foreslâs, at bærepladernes lister, som flankerer udsparin-gerne, er bredere end afdækningspladernes lister.

5 Der opnâs en enkel nedlægning af bærepladerne, nâr disse er indrettet sâledes, at de teglstensagtigt overlapper hinanden. Bærepladerne kan sâledes nedlægges n0jagtig som normale tagdækningselementer. Deres gensidige forbindelse kan ske ved falsning.

10

Hertil er det ogsâ fordelagtigt, at bærefladen for hoved-enden af afdækningspladerne er udformet plant, ligesom o-versiden af fodenden af bærepladerne, sâvel som undersiden af fodenden og hovedenden af disse.

15

Til anbringelse af stormklamper og til gennemf0ring af op-hængsfaner ved fodenden af bærepladerne b0r en fordelagtig videreudvikling af opfindelsen hâve udskæringer.

20 Til forankring af afdækningspladerne pâ bærepladerne kan hovedenden af disse hâve udskæringer henholdsvis indskæ-ringer til optagelse af afdækningspladernes ophængsfaner.

Med henblik pâ en konstruktionsmæssig enklere udf0relse, 25 fortrinsvis af bærepladerne, der sâvel muligg0r en hurti-gere nedlægning af bærepladerne, ledningssystemet samt af-dækningspladerne, er en fordelagtig videreudvikling ejen-dommelig ved, at bærepladerne pâ oversiden af hovedfalsde-lene har en nedsænket anlægsflade for den anliggende fod- 30 falsdel af den overdækkende bæreplade, hvis nedsænkning i forhold til den resterende overside i ait væsentligt sva-rer til bærepladernes tykkelse ved fodfalsdelen, og at der ved bærepladernes fodfalsdel findes en fælles udsparing, hvori ophængefanen af den derover værende afdækningsplade

u DK 156281 B

indgriber i nedlagt tilstand, og gennem hvilke stormklam-pen er f0rt igennem.

Den forsænkede anlægsflade i hovedfalsdelen af bæreplader-5 ne muliggor i overlapningsomrâdet for de tagstensagtigt nedlagte bæreplader en enkelt afknækning af ledningssyste-met, da der ved afpasning af nedsænkningen sikres, at fod-falsdelen af den overdækkende bæreplade er tilpasset i om-trent s amine niveau soin den resterende overside af den un-10 derdækkende bæreplade. Den enkelte afknækning af lednings-systemet sker ved den mod fodfalsdelen vendende ende af midterfeltet af den overdækkende bæreplade. Den enkelte afknækning af ledningssystemet forenkler dettes nedlæg-ning, da der ved anbringelse af dette bortfaider en ar-15 bejdsgang, nemlig anbringelsen af det ellers n0dvendige andet knæk. Dette gælder for enhver art ledningssystem, ligegyldigt om det drejer sig om beholdere, r0r, slanger eller andre væskebærere.

20 Ved forsænkningen af anlægsfladen fremkommer mange forde-le. Ved en af disse bliver de nedlagte bæreplader i spær-retningen lâst indbyrdes, uden at et yderligere middel skulle være n0dvendigt. Dette g0r nedlægningen hurtigere, da den forsænkede anlægsflade kan udformes sàledes, at den 25 overdækkende bæreplade ved rigtig indretning af fodfalsde-len pâ den overdækkende bæreplade kommer til at ligge rig-tigt pâ den til denne h0rende taglægte. For det andet kan anlægsfladen ved hjælp af fra siden opragende kanter be-grænses sàledes, at der ogsâ opnâs en sideværts styring 30 ved nedlægning af den overdækkende bæreplade.

Den fælles udsparing medf0rer videre fordele. Den tjener flere formâl samtidig. Pâ den ene side muligg0r den for-ankringen af de altid derover anbragte afdækningsplader

DK 156281 B

12 ved hjælp af disses i udsparingen indgribende ophængefa- ner. Ophængefanerne rager ind i den overdækkende bærepla-des udsparing og underst0ttes pâ den overdækkede bæreplade. Afdækningspladen bliver pâ den mâde enkelt men sikkert 5 forbundet med den i det væsentlige derunder værende bære-plade. Derudover tjener den fælles udsparing ogsà til gen-nemf0ring af stormkl ampen, der pâ den ene side i omrâdet for den forsænkede anlægsflade underst0ttes pâ den over-dækkede bæreplade og pâ den anden side er hægtet ind i 10 tagkonstruktionen, for eksempel pâ taglægterne.

Derudover er en fælles udsparing ogsâ egnet til at optage en holdeb0jle, der hverken forbigâende eller vedvarende er anbragt der, for i det raindste ved nedlægningen at holde 15 ledningssystemet pâ den rigtige mâde pâ bærepladerne, f0r afdækningspladerne bliver lagt pâ.

En fordelagtig videreudvikling af opfindelsen er ejendom-melig ved, at bærepladerne har i det mindste et opadragen-20 de centrerhoved, der i nedlagt tilstand griber ind i ud-sparingerne pâ den overdækkende bæreplade. Pâ denne mâde fâr den allerede mangfoldigt anvendte udsparing en videre funktion, nemlig den formindgribende lâsning af de hinan-den overlappende afdækningsplader mod forskydning i tag-25 lægteretningen. Centreringshovedet kan derudover tjene som holder for stormklampen. Endvidere kan ophængefanen pâ den derover anbragte afdækningsplade ligge an mod den.

Ved et i spærretningen orienteret ledningssystem str0mmer 30 væsken i det væsentlige parallelt med spærene. Kun samle-ledningerne forl0ber i taglægternes retning. Ved hjælp af bære- og afdækningspladernes tagstensform fremkommer der i ledningssystemet trin, som ved anvendelse af ikke-b0jelige ledninger n0dvendigg0r at tilpasse disse til trinene. For 13

DK 156281 B

at kunne anvende et i det væsentlige stift ledningssystem uden tilpasning, er det fordelagtigt, at bære- og/eller afdækningspladerne har udsparinger pâ tværs af spærretnin-gen til optagelse af ledningssystemet.

5 Pà grund af tagets udseende og æstetiske virkning foreslâs det, at afdækningspladerne fremstilles af samme materiale som de 0vrige normale elementer. Herved konuner i f0rste række 1er, béton, asbest, cernent og sâ videre pâ taie. De 10 samme materialer kan ogsâ finde anvendelse til bæreplader-ne. Opfindelsen er ikke begrænset til anvendelsen af disse materialer. Tværtimod, med henblik pâ en gunstigere varme-transmissionskoefficient, kan ogsâ andre materialer, som for eksempel métal, glas, kunststof og sà videre findes 15 anvendelse. Métal egner sig særligt til ledningssystemet og/eller bærepladerne, da dette materiale pâ den ene side er stabilt og pâ den anden side især fremmer varmeoptagel-se. Da sâvel ledningssystemet som bærepladerne i det fær-diglagte tag er usynlig, kan der til disse elementer uden 20 videre anvendes materialer med den gunstigste varmetrans-missionskoefficient.

Ved anbringelse af ledningsr0rene i spærretningen kan blandt andet konvektionen udnyttes til at bevæge væsken.

25 Dette forhold har dog ikke særlig betydning, idet det i aile tilfælde er n0dvendigt at indsætte en cirkulations-pumpe.

Udsparingerne kan være sâvel i bærepladerne som i afdæk-30 ningspladerne aller i en af de to plader. Dette betyder, at der ogsâ kan være afdækningsplader og bæreplader, som ikke har udsparinger for ledningssystemet og derfor har en plan overflade. Ledningssystemet kan ved sin udformning være tilpasset svarende til den 0nskede formgivning af af- 14

DK 156281 B

dæknings- og bærepladerne.

For at kunne lade udsparlngerne 10be 1 det væsentllge over hele bæreplademes bredde, er en fordelagtig udforelses-5 form ejendommelig ved, at hver bæreplade har sâ langt ned-sænket sidefals- og dækfalsdel, at udsparingerne strækker sig i sanune niveau over hele dækfalsdelen.

Til nedlægning af bære- og afdækningspladerne og deres 10 indretning i forhold til hinanden er det fordelagtigt, at bærepladerne pâ en anlægsflade i hovedfalsdelen har i det raindste et opadragende centrerhoved, der i nedlagt til-stand griber ind i en udsparing pâ den overdækkende bære-plade. Centreringshovedet tj ener til centrering af bære-15 pladerne ved tækningen. Det kan ogsâ tjene som underlag for en eller flere ophængefaner pâ derover anbragte afdæk-ningsplader.

Da ledningssystemets ledninger 10ber i taglægteretningen, 20 kan centreringshovedet og udsparingen nu udformes meget bredere end ved i spærretningen forl0bende ledninger, da disse ikke 10ber forbi ved centreringshovedet og udsparingen. Herved forbedres trædestabiliteten og t0rre- og bræn-deforholdene ved fremstillingen. Ved anbringelsen af led-25 ningerne i taglægteretningen og den derved givne mulighed at kunne g0re centreringshovedet bredest muligt i taglægteretningen, kan dets dybde i spærretningen dimensioneres mindre, dà det bredere centreringshoved alligevel kan op-fylde sin opgave ved forankring af de overdækkende bære-30 henholdsvis afdækningsplader.

Som f01ge af den slanke, men brede form pâ centreringshovedet kan de overdækkende afdækningspladers ophængefaner ogsâ holdes slanke. Begge foranstaltninger tilsammen g0r 15

DK 156281 B

det muligt at holde bærepladens fodfalsdel væsentlig kor-tere. Fodfalsdelen skulle i sin dybde i spærretningen 1 det mindste være det samrae som udsparingen. Udsparingen mâ i dybden i det mindste dimensioneres sâdan, at dens dybde 5 er lig med summen med dybderne af afdækningspladens cen-treringshoved og ophængefane.

Da ledningerne alligevel 10ber i taglægteretningen, kan nedsænkningen fra midterfeltet til fodfalsdelen af bære-10 pladerne ske meget stejlt, for eksempel under en vinkel pà ca. 84°. Ved hjælp af denne foranstaltning og den ovenfor nævnte formindskelse af dybden af hovedfalsdelen er en be-tragtelig forst0rrelse af midterfeltsdelen mulig. Denne forst0rrelse kommer umiddelbart kollektor- henholdsvis ab-15 sorberingsfladen af ledningssystemet til gode.

Ved anbringelse af ledningssystemet i taglægteretningen og forst0rrelsen af midterfeltet i omrâdet for bærepladernes fodfalsdel bliver ogsâ fodoverdækningen af afdækningspla-20 derne ved hjælp af bærepladerne forbedret, hvorved varme-indvindingen i fodomrâdet af afdækningspladerne bliver forbedret.

For sikkert at kunne aflede kondens- og smeltevand, som 25 str0mmer fra afdækningspladernes overflade i afdæknings-pladernes sidefals, tilrâdes det at indrette en not i omrâdet med hovedfalsdelens plane flade, som i det væsentli-ge 10ber parallelt med taglægterne. Kondens- og smeltevand vil i det væsentlige l0be ned ad bærepladernes overflade, 30 men ikke desto mindre kan kondens- og smeltevand ogsâ 10be ned ved bagsiden af bærepladerne. Ogsâ det pâ bagsiden nedstr0mmende vand bliver ved fodenden af bærepladen op-samlet pâ den underliggende bæreplades hovéddel. Hertil er det kun n0dvendigt at indrette en passende spalte, der be- DK 156281 8 16 stemmes af indretningen og h0jden af ribberne. Dennne kendsgerning, at kondens- og smeltevand str0nuner ned pâ rygsiden af især lertagsten, kan tilbagef0res til de brændte skârs hydrofile egenskab og har længe været udnyt-5 tet ved tagstenskonstruktioner. Ved energitag fàr donne kendsgerning endnu h0jere betydning, da der her særligt skal régnés med en stærk rimdannelse pà bagsiden af bære-plademe, da taget pâ grund af væsken altid mâ holdes un-der udetemperaturen. Ved udetemperaturer pâ omkring 0eC 10 har tagets over- og underside allerede temperaturer, der sâ kan f0re til dannelse af et islag. Dette islag vil ved stigende temperaturer smelte og i form af smeltevand str0mme ned pâ bagsiden af bærepladerne.

15 Da teglstenenes egen hældning altid udgâr mindst 12°, str0mmer smeltevandet, der hænger fast pâ is sâvel som 1er, ned ad bagsiden og drypper fra fodenden af bærepladerne .

20 For at lede dette vand ind i sidefalsnoten anbefales det at indrette en hovedfalsnot mellem centreringshovedet og den forh0jede midterfeltsdel.

Ved bærepladen if0lge opfindelsen er sidefalsdelen lagt 25 dybere. Herved opnâs muligheden ligeledes at g0re sidefalsnoten dybere, det vil sige at g0re forskellen mellem sidefalsribben og sidefalsnoten st0rre, hvorved sidefals-notens evne til at optage kondens- og smeltevand kan for-bedres betragteligt. Hovedfalsnoten munder nu ud i samme 30 niveau i denne sidefalsnot.

For at muligg0re nedstr0mningen af det i hovedfalsnoten ansamlede smelte- og kondensvand tilrâdes det enten at la-de hovedfalsnotens nedre niveau stige let fra venstre mod 17

DK 156281 B

h0jre eller ikke at lade sidefalsnoten forl0ba nojagtigt parailelt med taglægteretningen, men derimod indrette den-ne let faldende fra hoveddækfalshj0rnet tll hovedsidefals-hj0rnet.

5

En fordelagtig videreudvikling af opfindôlsen bestàr i, at foddelen af hver bæreplade ligger an pâ oversiden af ho-veddelen af den mod tagskægget f01gende afdækningsplade.

10 Herved opnàs, at eventuelt opstâet kondens- og smeltevand fra afdæknings- og bærepladerne bliver drænet over pâ den overdækkede, nemlig mod tagrenden f01gende afdækningsplade henholdsvis afdækningspladen. Dette gælder ligeledes for noget fra ledningssystemet udtrængende væske, som konuner 15 ud mellem bære- og afdækningspladerne og derefter ledes ned pâ de mod tagrenden f01gende afdæknlngsplader.

Da bærepladerne ved denne udf0relsesform altid underst0t-tes ved fodenden pâ hoveddelen af den mod tagrenden f01-20 gende afdækningsplade, fremkommer der altid langs en h0j-delinie et gennemgâende lag af bæreplader, der overdækkes af et ligeledes i en h0jdelinie gennemgâende lag af afdæk-ningsplader. Den omstændighed skal der ogsà tages hensyn til ved tagdækning.

25

De pâ tværs af .spærretningen forl0bende ledninger f0res over midterfeltet, hvorved hoved- og foddelen er fri for ledninger. Netop midterfeltet er imidlertid særlig egnet til indretningen if0lge opfindelsen til indvinding af e-30 nergi fra omgivelserne, da midterfeltet ikke er dobbelt overdækket, og da yderligere den forhodlskvis mindste skàrtykkelse kan opnâs her.

If01ge en fordelagtig videreudvikling af opfindelsen sam- 18

DK 156281 B

les lednlngerne altld til batterier af flere stykker. Sâ-danne batterier letter nedlægningen.

Herved er det fordelagtigt, nâr lednlngerne forl0ber pa-5 rallelt med hinanden og er forbundet med hinanden ved hjælp af forbindelseselementer, sâsom s0m, metalplader, bând, lasker og lignende. Sâdanne batterier kan præfabri-keres overalt, efter udformning ogsâ trækkes i strenge.

10 Mellem bære- og/eller afdækningspladernes udsparinger kan der altid indrettes lister, som pâ en mâde kan f01ge ud-sparlngerne. Tll optagelse af forblndelseselementerne kan der i listerne være anbragt udskæringer.

15 Udformningen af listerne og de éventuelle eksisterende udskæringer spiller sammen med udformningen af udsparingerne en stor roi le ved varmeoverf0rslen fra afdæknings- og bærepladerne til ledningssystemet. Er lednlngerne nemlig forbundet med hinanden ved hjælp af forbindelseselementer, 20 sâ er det afhængigt af den gensidige h0 j deafpasning af listerne, udsparingerne, ledningsdiameteren og udsparin-gerne, hvordan afdækningspladerne ligger pâ ledningssystemet pâ den ene side og bærepladerne pâ den side, og hvordan energien overf0res. Ved afpasning af de lige angivne 25 dele mà der pâ den ene side tages hensyn til, at disse ik-ke mâ vakle oven pâ hinanden, og at trædestyrken pâ den anden side skal tilgodeses. Endelig skal det sikres, at der eksisterer en tilstrækkelig varmeovergang fra afdæknings- og bærepladerne til ledningssystemet.

30

Kraftoverf0rslen fra afdækningspladerne til bærepladerne kan ske ved hjælp af lednlngerne selv og/eller ved hjælp af listerne. I det f0rste tilfælde vil man afpasse listerne sâ kort, at listerne ikke kommer i kontakt med hinanden 19

DK 156281 B

ogsâ ved en belastning af afdækningspladerne, der er st0r-re en egenvægten. Pladerne ber0rer sâ ledningerne og un-derst0ttes af disse. I dette andet tilfælde bliver lister-ne pâ pladerne udf0rt sè h0je, at de ved nedlægningen af 5 afdæknings- og bærepladerne ber0rer og kommer til at ligge pà hinanden. Listerne begrænser sâledes hulrummene, som er afpasset med et sâdant volumen, at ledningerne har spille-rum i disse. Sâfremt ledningerne holdes indbyrdes ved hjælp af forbindelseselementer, kan listerne, udsparinger-10 ne, ledningstværsnittet og udskæringerne afstemmes sâledes med hinanden, at forbindelseselementerne bliver indklemt mellem afdæknings- og bærepladernes lister. Derved opnâs, at der i listernes omrâde sker en direkte tabsfattig var-meovergang mellem pladerne pâ den ene side og ledningssy-15 stemet pâ den anden side, da luftspalten i listeomrâdet er minimeret. Ledningerne derimod er i det mindste delvïst ved hjælp af en luftspalte adskilt fra udsparingerne og er derfor ogsâ ved den st0rste belastning sikker mod sammen-brydning. I dette tilfælde bliver energien i.omrâdet med 20 listerne indf0rt i ledningssystemet ved direkte ber0ring med forbindelseselementerne, mens varmeovergangen ved ledningerne sker ved hjælp af strâling og konvektion.

Der er ogsâ tilfælde, hvor kraft- og varmeoverf0rslen fra 25 afdæknings- og bærepladerne til ledningssystemet delvis sker ved hjælp af listerne og delvis direkte ved hjælp af ledningssystemet. Dette betyder, at man ogsâ kan forestil-le sig kombinationer af de foranstâende muligheder. Sâle-des kan for eksempel bærepladerne udelukkende forsynes med 30 udsparinger uden specielle lister, mens afdækningspladerne har udsparinger med udprægede lister.

I et sâdant tilfælde ville kraftoverf0rslen ske fra listerne til ledningssystemets forbindelseselementer og der- 20

DK 156281 B

fra til ledningerne selv pè bærepladerne. Denne anordning kan f01gelig ogsâ vælges anderledes.

For at for0ge varmeoverf0rslen ved hjælp af forbindelsese-5 lamenterne og listerne kan man ogsâ Indrette disses bredde omtrent lige sâ stor eller st0rre end bredden af ledningerne .

En fordelagtig videreudvikling af opfindelsen er ejendom-10 melig ved, at de enkelte dele i indretningen, sâsom afdæk-ningsplader, leâningssystem og sâ videra, i stedet for ved taglægterne holdes i afstand til undertaget ved hjælp af holdeindretninger, hvorved der dannes et frirum til den frie luftcirkulation mellem pladerne og holdeindretninger-15 ne pâ den ene side og undertaget pâ den anden side.

Holdeindretningerne tjener som afstandsholdere til undertaget. De erstatter taglægterne og forbedrer luftcirkula-tionen under indretningen. Dette er meget fordelagtigt, da 20 energioptagelsen fra neden dermed kan for0ges, for eksem-pel gennem bærepladerne. Det er derved vigtigt, at luften under bærepladerne sâ vidt muligt uhindret kan stryge langs med undersiden af pladerne.

25 Holdeindretningerne kan udformes som U-profiler henholds-vis profilstykker. Sàdanne profiler er en gængs handelva-re. Stykkerne kan være afskâret fra stænger.

Ved siden af hinanden i taglægteindretningen anbragte hol-30 deindretninger kan forbindes med hinanden ved hjælp af en længdeskinne. Længdeskinnen overtager sâ funktion som en taglægte, men tjener yderligere den fordel, at den har en mindre luftmodtand, ogsâ nâr den af stabilitetsmæssige grunde for eksempel skal hâve et L-tværsnit.

21

DK 156281 B

En fordelagtig videreudvikling af opfindelsen bestâr i, at ledningerne har et kvadratisk, et rektangulært, et trapez-formet, polygont, rundt eller ovait tværsnit, hvorved ud-5 sparingerne i pladerne er tilpasset det til enhver tid svarende ledningstværsnit. Ledningerne kan være fleksible eller uflekslble.

Ledninger med kvadratisk, rektangulært eller trapezformet 10 tværsnit kan let udformes af métal, for eksempel ved buk-ning af metalplader. Derudover kan der ogsâ anvendes fær-dige profiler med U-, V-, kasse og lignende tværsnit til fremstilling af ledningerne henholdsvis hele ledningssy-stemet. De runde ledninger kan fremstilles af slanger, r0r 15 og lignende, der ligeledes findes pâ markedet som færdige produkter. Fleksible ledninger har den fordel, at de kan tilpasses de til dem indrettede udsparinger. Dette gælder sâvel for forl0bet af ledningerne som ogsâ for disses tværsnit. Skal kontakten mellem ledningerne og pladerne 20 for0ges, sâ kan der ved en passende pâfyldning af disse opnâs, at de ligger an mod pladerne i det væsentlige uden blivende luftspalte. Varmeoptagelsen bliver derved tyde-ligt forbedret. Ufleksible ledninger, som for eksempel ledninger af métal, kan forsynes med fleksible flanker for 25 at opnâ en lignende tilpasning. Disse flanker kan for eksempel hâve Z-form.

En anden fordelagtig videreudvikling af opfindelsen bestâr i, at to eller fiere afdæknings- henholdsvis bæreplader er 30 udformet i et med hinanden og danner et pladeagtigt élément.

Ved sammenfatningen af fiere plader til et i et stykke pladeformet element er der âbnet muligheden for en endnu

22 DK 156281 B

enklere fremstilling og nedlægning.

En yderligere forenkling er if0lge opfindelsen ejendomme-lig ved, at ledningssystemet og bærepladerne er udformet 5 ud i et med hinanden.

Herved er det muligt, at det med bærepladerne sammensmel-tede ledningssystem fremstilles af métal, for eksempel stàlplader, af hensyn til varmeovergangen. Varmeoptagelsen 10 fra neden bliver derved for0get betydeligt, da varmegen-nemgangen gennem de ellers i et eget lag værende bærepla-der praktisk taget bortfaider.

Da underst0tningen ved hjælp af separate bæreplader bort-15 faider ved denne udformning, skal enheden af bærepladerne og ledningssystemet udformes sâdan, at den alligevel udvi-ser den n0dvendige styrke. Ligesom ved udf0relsesformen, hvor ledningssystemet er adskilt fra bærepladerne, er der i det foreliggende tilfælde àbnet mulighed for, at hvert 20 enkelt element er udformet for sig sâledes, at den n0dven-dige stabilitet, trædestyrke og sâ videre sikres. Dette betyder i det forliggende tilfælde, at ogsâ afdækningspla-derne kan udf ormes sâledes, at de alene sikrer trædestyr-ken, eller at det med bærepladerne sammensmeltede led-25 ningssystem kan overtage denne opgave. Naturligvis kan der ogsâ tænkes en opgavedeling mellem ledningssystemet og af-dækningspladerne.

Ved sammensmeltning af bærepladerne med ledningssystemet 30 til en enhed svarer den samlede byggeh0jde af denne enhed og afdækningsplademe i praksis til byggeh0jden for et normalt tagdækningselement. Dette betyder, at udsparinger i spærene kan bortfaide i omrâdet for indretningen if01ge opfindelsen, eller der kan ses bort fra at hæve de 0vrige 23

DK 156281 B

normalelementer ved hjælp af afstandsstykker i forhold til den ved indretningen udformede tagdel. Der kan som f0lge deraf ved en senere indbygning af indretningen i£01ge op-findelsen i et allerede eksisterende tag anvendes taglæg-5 ter, som hidtil var indrettet til de derværende normalelementer.

En særlig enkel konstruktion opnâs if01ge opfindelsen ved, at lednignssystemet udviser en plan bæreplade, hvorpè led-10 ningerne i form af profilplader er anbragt, fortrinsvis pâsvej sede.

Bærepladen er plan, og pâ denne bliver profilpladerne anbragt. De danner med bærepladernes strimmelafsnit lednin-15 gerne. Bærepladernes afsnit mellem ledningerne udg0r for-bindelseselementerne. Det er naturligvis ogsâ muligt at anordne en ribbeplade af spunsvægtypen pâ bærepladen og forbinde disse langs de fælles ber0rlngssteder, for eksem-pel ved svejsning. Ribberne danner sâledes sammen med til-20 svarende afsnit i bærepladerne ledningerne. Ribbepladen kan for eksempel fremstilles af normale metalplader ved hjælp af flere bukninger, hvorved ribbeime igen kan hâve de allerede omtalte tværsnitsformer, altsâ kan være for eksempel rektangulære, kvadratiske, trapezformede, polygo-25 ne og runde.

Sâfremt man vil forstærke ledningssystemet yderligere, kan man pâ undersiden af bærepladerne indrette forstærknings-ribber, som da fortrinsvis skal forl0be i spærretningen.

30 Forstærkningsribberne forhindrer ikke kondensvandsafl0ber og for0ger stabiliteten af enheden af ledningssystemet og bærepladerne. De forst0rrer absorptionsfladen.

Opfindelsen forklares nærmere under henvisning til tegnin- 24

DK 156281 B

gen, hvor fig. la, b, c viser et tværsnit 1 taglægternes retnlng af en f0rste og anden udf0relsesform for indret-5 nlngen l£01ge opfindelsen, fig. 2a, b, c viser et længdesnit i spærretningen gen-nem det i fig. la-c viste tag (f0rste udf0rel-sesform) efter linien II-II i fig. le, 10 fig. 3a, b, c viser et længdesnit i spærretningen gen-nem det i fig. la, b, c viste tag (anden udf0-relsesform) efter linien III-III i fig. lb, 15 fig. 4 viser et perspektivisk billede af en tagkon-struktion forberedt til indbygning af indretnin-gen if01ge opfindelsen, fig. 5 viser et perspektivisk billede af fire op mod 20 hinanden st0dende teglsten dannet af indbyrdes forskellige bæreplader (f0rste og anden udf0rel-sesform), fig. 6 viser en plantegning af et normalt tagdækningse- 25 lement og af en afdækningsplade, fig. 7 viser et snit gennem tagdækning se1 ementet i fig.

6 efter linien VI-VI, 30 fig. 8 viser en plantegning fra neden af en afdæknings-plade, der er indrettet til et ledningssystem bestâende af r0r (f0rste udf0relsesform), fig. 9 viser en plantegning fra neden af en afdæknings- 25

DK 156281 B

plade, der er indrettet til et ledningssystem med en beholder (anden udf0relsesform), fig. 10 viser en plantegning af en bæreplade, der er 5 indrettet til et ledningssystem bestâende af r0r (f0rste udf0relsesform), fig. 11 viser en plantegning af en bæreplade, der er indrettet til et ledningssystem indeholdende en 10 beholder (anden udf0relsesform), fig. 12 viser en plantegning fra neden af en bæreplade, fig. 13 viser et sidebillede af specialelementer stablet 15 pâ et t0rreunderlag, fig. 14 viser et sidebillede af bæreplader stablet pâ et t0rreunder1ag, 20 fig. 15 viser et sidebillede af afdækningsplader stablet pâ et t0rreunderlag, fig. 16a, b, c viser et snit i taglængderetningen gennem tredie udf0relsesform efter linien I-I i fig.

25 17, fig. 17a, b, c viser et snit i spærretningen gennem den i fig. 16 viste indretning efter linien II-II i fig. 16, 30 fig. 18 viser et perspektivisk billede af en enhed bestâende af fire op til hinanden st0dende tegl-sten af fire med hinanden nedlagte bæreplader, tredie udf0relseform, 26

DK 156281 B

fig. 19 viser en plantegning fra neden af en afdæknings-plade if0lge den tredie udf0relsesform, 5 fig. 20 viser en plantegning af en bæreplade if01ge den tredie udf0relsesform, fig. 21 viser en plantegning fra neden af en bæreplade if01ge den tredie udf0relsesform, 10 fig. 22a, b viser et tværsnit gennem en fjerde udf0rel-sesform pâ indretningen if01ge opfindelsen i taglængderetningen efter linien I-I i fig. 23, 15 fig. 23 viser et længdesnit gennem indretningen i spær-retningen efter linien II-II i fig. 22, fig. 24 viser en isometrisk fremstilling af fire med hinanden nedlagte bæreplader if0lge den fjerde 20 udf0relsesform, fig. 25 viser en isometrisk fremstilling af to typer ledningsbatterier, 25 fig. 26 viser et sidebillede af vandret over hinanden stablede bæreplader, fig. 27 viser en isometrisk fremstilling af et lednings-batteri, 30 fig. 28 viser en isometrisk fremstilling af en femte ud-f0relsesform for bæreplader, fig. 29 viser en yderligere udf0relsesform for et led-

27 DK 156281 B

ningsbatteri, fig. 30 viser en perspektivisk fremstilling af en holde-indretning og en derpâ anbragt langskinne, 5 fig. 31 viser et perspektivisk billede af denne skinne, fig. 32 viser et perspektivisk billede af holdeindret-ningen i fig. 30, 10 fig. 33 viser et længdesnit i spaerretningen gennem en sjette udf0relsesform (kronebæver) af indretnin-gen efter linien XII-XII i fig. 34, 15 fig. 34 viser et tværsnit gennem den i fig. 33 viste ud-f0relsesform (kronebæver) efter linien XIII-XIII i fig. 33, fig. 35 viser en plantegning af en afdækningsplade if01-20 ge den sjette udf0relsesform (kronebæver) i fig.

33, fig. 36 viser en plantegning fra neden af afdækningspla-den i fig. 35, 25 fig. 37 viser en plantegning af en bæreplade if01ge den sjette udf0relsesform (kronebæver) i fig. 33, fig. 38 viser en plantegning fra neden af bærepladen i 30 fig. 37, fig. 39 viser et tværsnit gennem en syvende udf0relses-form (trugfalsteglsten Z 1) if01ge opfindelsen i spaerretningen efter linien XVIII-XVIII i fig.

41, 28

DK 156281 B

fig. 40 viser et tværsnit gennem en ottende udf0relses-form (jura/(reform) if01ge opfindelsen efter li-5 nien XIX-XIX i fig. 42, fig. 41 viser et længdesnit gennem udf0relsesformen (trugfalsteglsten) i fig. 39 efter linien XX-XX i fig. 39, 10 fig. 42 viser et længdesnit gennem udf0relsesformen (ju-ra/reform) i fig. 40 efter linien XXI-XXIm, fig. 43 viser en plantegning af en afdækningsplade if 01- 15 ge udf0relsesformen (trugfalsteglsten) i fig.

39, fig. 44 viser en plantegning af en afdækningsplade if 01-ge udf0relsesformen (jura/reform) i fig. 40, 20 fig. 45 viser en plantegning fra neden af afdækningspla-derne for de to udf0relsesformer (trugfalsteglsten, jura/reform) i fig. 43, 44, 25 fig. 46 viser en plantegning af en bæreplade for de to udf0relsesformer (trugfalsteglsten, jura/reform) i fig. 39, 40, fig. 47 viser en plantegning fra neden af bærepladen i 30 fig. 46, fig. 48 viser et længdesnit i spærretningen gennem en lignende udf0relsesform (bæverhale) if0lge opfindelsen.

29

DK 156281 B

fig. 49 viser en plantegning af taget i fig. 48 i pilens P retning, hvorved et lag af afdækningsplader er fjernet, 5 fig. 50 viser en plantegning af en videre udf0relsesform for en bæreplade, der blandt andet er egnet for udf0relsesformerne i fig. 20-26 og 33-38, 10 fig. 51 viser et længdesnit i spærretningen gennem en tiende udf0relsesform for opfindelsen med et som batteri udformet ledningssystem, fig. 52 viser et længdesnit gennem en ellevte udf0rel-15 sesform if01ge opfindelsen, hvorved ledningssy- stemet er udformet i et med bærepladerne, og fig. 53 viser et længdesnit gennem en tolvte udf0relses-form, der ligner den i fig. 52 viste, hvorved 20 ledningssystemet rækker længere ind i afdæk- ningspladernes overdækningsomrâde, og hvorved der findes en anden anbringelse af stormklammer.

Fig. la-lc, 2a-2c og 3a-3c giver en samlet oversigt over 25 en f0rste og en anden udf0relsesform for en indretning 1 til indvinding af varmeenergi fra omgivelserne. Den er in-tegreret i et tag 2, som omfatter normale, i handelen gængse tagelementer 19, som er vist i fig. 6 og 7. Det an-tages, at de normale tagdækningselementer ved den viste 30 venstre kant har en sidefals 33, ved hovedsiden af oversi-den en hovedfals 35 og ved den h0jre sidekant pâ undersi-den en dækfals 34. Ved fodenden af undersiden er der en ikke vist fodfals 36. Den er kun antydet med en pii i fig.

6. Ved det viste tagdækningselement drejer det sig om en 30

DK 156281 B

f1adtagsten. Midterfeltet M er struktureret pâ langs fra hovedenden til fodenden.

De normale tagdæknlngselementer 19 er nedlagt pâ taglægter 5 531 og bliver holdt pâ disse ved hjælp af ophængefaner.

Taglægterne er underst0ttet af tagspær 522, som pâ normal vis er anbragt pâ tværs af taglægterne.

Indretningen 1 har et 0vre lag af afdækningsplader 12, som 10 i det væsentlige har de samme hoved-, side-, dæk-, og fod-fals som de normale tagdæknlngselementer 19, og som kan kan tækkes sammen med disse uden problemer. Dette vises især i fig. la-lc, 2a-2c og 3a-3c. Ogsà den synlige over-side 121 af afdækningsplademe 12 er udformet n0j agtig som 15 oversiden pâ normale tagdækningselementer 19. Fig. 6 viser sâledes sâvel oversiden af normale tagdækningselementer 19 som oversiden af afdækningsplademe 12. Afdækningsplademe lader sig sâledes uden vanskelighed nedlægge med de til-st0dende normale tagdækningselementer 19.

20

Indretningen 1 har et nedre lag 21, som er dannet af bære-plader 22 og spécial elementer 24. Specialelementerne 24 danner altid den h0jre tilslutningskant for en tagdel, der er udstyret med indretningen 1 if01ge opfindelsen, til den 25 med normale tagelementer 19 forsynede 0vrige tagdel.

Det nedre lags 21 bæreplader 22 og specialelementer 24 ligger pâ taglægterne 532, som i forhold til taglægterne 530, hvorpâ de normale tagdækningselementer 19 ligger, 30 ligger i en afstand a dybere. Forsænkningen af taglægterne for indretningen 1 kan pâ den ene side ske ved hjælp af anbringelse i en udsparing 5211, som kan ses i fig. 2, el-ler ved hjælp af en underforing af taglægterne 531, som bærer de normale tagdækningselementer 19, ved hjælp af af- 31

DK 156281 B

standsstykker 58.

I fig. 4 θγ der perspektivisk vist en tagunderbygning, der er forberedt til indbygning af indretningen 1 if01ge op-5 findelsen. Det er tydeligt at se taglægterne 532, som er beliggende stykket a dybere, sâvel som taglægterne 531, som er indrettet til optagelse af normale tagdækningsele-menter. Taglægterne 531 og 532 overlapper ved st0dstederne hinanden pâ kantspærene og er fastgjort sammen pâ kantspæ-10 rene, for eksempel ved hjælp af s0m.

Udsparingen 5211 af spærene begynder sé langt ovenfor den 0verste taglægte 532, at det underste lag 21 af bærepla-derne stadig kan fâ tilstrækkelig plads. Det samme gælder 15 for den underste taglægte 532 i tagdelen til indbygning af indretningen.

Mellem det 0vre lag 11 og det nedre lag 21 er der anbragt et ledningssystem 41 for en væske til optagelse af omgi-20 velsesenergien. Ledningssystemet er vist i to varianter.

Den ene har parallelt i spærretningen forl0bende r0r 411, som er vist i fig. 2, og den anden har beholdere 412, som er vist i fig. 3.

25 R0rene forl0ber med ringe afstand ved siden af hinanden og f01ger trappeprofilet i de teglstensagtigt nedlagte bære-plader 22. De er især nedlagt sâledes, at de griber over elementerne, det vil sige, at de strækker sig i deres længderetning over mere end en afdækningsplade. Ved deres 30 0vre ender er de tilsluttet en mod tagrygningen vendende samleledning 43 og ved deres nedre ender en mod tagrenden vendende samleledning 42. Samleledningerne forl0ber i tag-lægteretningen og er ved hjælp af lodret gennem tagover-bygningen f0rte forbindelsesledninger 421 henholdsvis 431 32

DK 156281 B

forbundet med varmeanlægget i et hus. R0rene 411 kan lige-som de senere beskrevne beholdere være udformet sanunen med samlelednlngeme som en fælles enhed, der kan nedlægges. I fig. 2 og 3 er der skematlsk antydet en isoleret tagunder-5 bygning 51. Der kan ses kontralægter 511, tagpap 512, en râforskalling 513 og en isoleringsplade 514.

Beholderen 412 har en forholdsvis ringe h0j de h og er i længden og bredden mindre en bærepladens 22 grundflade. 1 10 det foreliggende tilfælde har de ved deres 0vre ende hver to stikledninger 432, der f0res til en samleledning 43 ved tagrygningssiden, som er udformet n0jagtig llgesom samle-lednlngen ved det af r0r bestâende ledningssystem 41. Li-geledes har beholderen ved den nedre ende altid to stik-15 ledninger 422, som f0res til mod tagrenden vendende samleledning 42. Ogsà denne samleledning og ligeledes de to tilsvarende forbindelsesledninger 421 og 431 er udformet n0jagtig ligesom ved det af r0r bestâende ledningssystem i fig. 2.

20

Ved efter hinanden koblede beholdere tjener de mod nabobe-holderne rettede stikledninger 422 og 432 til forbindelse af beholderne indbyrdes. Ledningstilslutningerne til be-holderne, r0rene og r0rene indbyrdes kan ske ved hjælp af 25 gængse, i handelen værende stik- henholdsvis skrueforbin-delser.

I det f01gende beskrives enkelte dele af indretningen i-f01ge opfindelsen i detaljer og derefter forklares dens 30 plads i forbindelse med opfindelsen. Der startes med bære-pladerne 22.

I fig. 2, 3 og 5 kan ses, at bærepladerne 22 nedlægges tagstensagtigt med hinanden. For at g0re nedlægningen af

33 DK 156281 B

det nedre lag 21 enklest muligt og undgà komplicerede til-slutninger til siden, har basrepladerne 22 ved deres over-siden en enkel sidefals bestâende af en ydre sidefalsribbe 2231 og en sldefalsnot 2232. Begge kan let ses 1 flg. 1, 5 10 og 11. I sidefalsnoterne 2232 indgriber en ydre, ved undersiden af bærepladerne indrettet dækfalsribbe 2241, som ses 1 flg. 1 og 12. Herved fremkommer en enkel, men virksom sammenlâsning med tilst0dende bæreplader. Ved ned-lægnlng slkres den rigtige sideværts afstand mellem bære-10 pladerne, nâr dækfalsribben 2241 pâ den ene bæreplade Indgriber 1 den andens sldefalsnot 2232.

Dækfalsribben 2241 flankeres af en dækfalsnot 2242, hvori, ved nedlagte bæreplader, sidefalsribben 2231 er indrettet 15 i en dækfalsdel 224, der strækker sig fra fodenden af bæ-repladen til et ved hovedenden værende h j 0rneudsnit 2244 og derved har i det væsentlige det sanune tværsnit i hele længden. Af fig. 1 kan let ses, at dækfalsdelen 224 hæver sig over den 0vrige bæreplades niveau.

20 I sidefalsnoten 2232 udmunder en ved den i fig. 10 og 11 foroven viste mod hovedenden henholdsvis tagrygningen ind-rettede hovedfalsnot 2252, der tjener til opsamling af e-ventuelt optrædende kondensvand.

25 Pâ undersiden af hovedomrâdet er der pà tværs af bærepla-dernes længdestrækning en ophængefane 2221. Mellem ophæn-gefanen og en dybere liggende fodende 226 strækker der sig to st0tteribber 2222.

30

Den trappeagtige fordybning af forfalsdelen 226 i forhold til et midterfelt 221 pà bærepladerne ses godt af fig. 2 og 3. Denne tjener til at undgâ en ait for stor materiale-ophobning i overlapningsomrâdet pà h0jde med taglægterne 34

DK 156281 B

og til at skaffe en tilstrækkelig gennemgang for lednings-systemet 41. Pâ trods af fordybningen er der sikret, at fodenden 226 stadlg har en tilstrækkelig restskârtykkelse og kan belastes.

5 Pâ fig. 12 ses, at undersiden af fodfalsdelen 226 er ud-formet plant. Dette gælder ligeledes for den i fig. 11 viste overside af fodenden samt for de i fig. 10 og 11 viste oversider af hovedenden 225 af bærepladerne.

10

Ved fodenden har bærepladerne en udsparing 2265 for en stormklampe 591, soin er vist i fig. 2 og 3. Denne udsparing befinder sig i det foreligende tilfælde ca. i bære-pladernes midte i længderetningen. Ved den i fig. 11 og 12 15 viste bæreplade flankeres den endvidere til begge sider af udsparinger 2266. De danner frirum til de ved nedlagte af-dækningsplader gennemgribende ophængefaner pâ afdæknings-pladerne 12, som senere forklares. Udsparingerne 2266 fin-des ganske vist kun pâ sâdanne bæreplader, som er indret-20 tet til det med beholdere 412 udformede ledningssystem 41.

De mangler ved den i fig. 10 viste bæreplade, der som be-kendt er forsynet med ledningssystemet 41 med r0r. Fig. 12 viser ovenfor primært underlaget pâ de til beholdersyste-met indrettede bæreplader. Med undtagelse af udsparingerne 25 2266 ser bagsiden af den til r0rsystemet indrettede bære plade 22 dog n0jagtig lige sâdan ud.

Ved hovedenden har begge varianter af bærepladerne 22 ind-sænkninger 2216 for de senere beskrevne ophængefaner pâ 30 afdækningspladerne 12. 1 fig. 10 og 11 er vist to varianter af bærepladerne 22. Bærepladen i fig. 10 er, som allerede pàpeget, indrettet til det med r0r 411 udformede ledningssystem 41. I det fo- j

DK 156281 B

35 ' religgende tilfælde strækker der sig i ait otte rendeagti- '

g© udsparinger 2211 i bærepladernes 22 længderetning, ait- J

sâ fra hovedenden 225 tll fodenden 226, som 10ber parai- i i

lelt ved siden af hlnanden. De er udformet plant over hele I

5 midterfeltet 221 og f01ge foddelens trappeagtlg© nedsænk- j ning til fodenden 226. De begynder kort efter samlenoten 1 2252 og har der en kegleagtig spids 22111.

Mellem udsparingerne 2211 og ved randen af midterfeltet 10 221 er disse flankeret af lister 2213, som i det væsentli- ge er lige brede.

I en skrânende indre flanke 2243 af dækfalsdelen 224 er der to nedsænkninger 2215 til stifter 92. Nedsænkningerne 15 er udf0rt som lodrette boringer og samtidig fordelt lige-ligt over bærepladens 22 længde. Stifterne tjener efter 0nske til forankring af afdækningspladen 12 pâ bærepladen 22. De kan ogsâ lette nedlægningen af afdækningspladerne.

20 Af fig. 10 ses, at udsparingerne 2265 for stormklampen er indrettet symmetrisk mellem renderne i en midterliste 2213. De rendeagtige udsparinger 2211 er udformet sâledes, at r0rene 410 kan indlægges med spillerum. Deres dybde er i det foreliggende tilfælde afmèlt sâledes, at r0rene 411 25 kun lader sig forsænke ca. med en trediedel. Resten af tværsnitsfladen rager ud over bærepladernes 22 niveau.

Den i fig. 11 viste bæreplade er indrettet til optagelse af beholderen 412. Den har hertil i midterfeltet 221 en 30 udsparing 2212 til optagelse af beholderne. Udsparingen er bredere og længere end beholderne sâledes, at disse kan nedlægges med spillerum. Deres dybde andrager. imidlertid ca. en trediedel af h0jden h af beholderne 412. Udsparin-gen omfatter i det væsentlige hele midterfeltet 221 og 36

DK 156281 B

rækker fra samlenoten 2252 i hovedenden til begyndelsen af nedsænkningen i fodenden 226. Ved hovedenden kan den være forsynet med en affasning 22121, som letter nedlægningen af beholderen og giver en passage for de til beholderen 5 h0rende stikledninger 432.

Ved fodenden 226 er der to rendeagtige udsparinger 22122 for de ved fodenden af beholderen anbragte stikledninger 422, som f01ger den trappeagtige afsats ved fodenden. De 10 forl0ber parallelt med hinanden pâ begge sider af udspa-ringen 2265 for stormklampen i bærepladens 22 længderet-ning.

I fig. 1 er den h0jre bæreplade 22 udformet som et speci-15 alelement 24. For at muligg0re tilslutning til det ved si-den af beliggende normale tagdækningselement 19 er bære-pladens 22 dækfalsdel 224 forkortet. Dækfalsribben 2241 faider bort. Specialelementet 24 kan i denne form frem-stilles specielt eller ved tilsvrende afkortning af dæk-20 falsdelen 224 af en normal bæreplade langs linien A-A i fig. lb. Afkortningen kan for eksempel ske ved afskæring af dækfalsdelens forstyrrende dele. Selv om fig. 1 kun viser et specialelement til ledningssystemet 41 med r0r, er det klart, at der ogsâ pâ lignende mâde kan fremstilles et 25 specialelement 24 til en bæreplade 22 til optagelse af be-holdersystemet.

1 nedlagt tilstand danner det nedre lag 21 af bæreplademe 22 et særligt lag. De derover anbragte bæreplader overlap-30 per med deres fodende 226 hovedenden 225 af de derunder liggende bæreplader sâ langt, at de strækker sig ca. til hovedfalsnoten 2252.

Nu til afdækningspladerne. Oversiden af afdækningspladerne 37

DK 156281 B

[ er allerede blevet beskrevet en gang. Pâ deres bagside 122 har de udformet en dækfalsdel 124-og en fodfalsdel 126 11-gesom de normale tagdæknlngselementer 19. Mldterfeltet pâ bagslden er dog tilpasset det specielle anvendelsesformàl, 5 det vil sige, det er forberedt til optagelse af lednings- ' systemet 41. Man forstâr séledes, at bagslden 122 er for-synet med lignende rendeagtige udsparinger 1221, som allerede kendes fra oversiden af bærepladerne 22.

10 Udsparingerne 1221 forl0ber ligeledes i afdækningsplader-nes længderetning, det vil sige fra en hovedende 125 til en fodende 126. De ender kort foran den der indrettede fodfals med kegleagtige spidser 12211.

15 Udsparingerne er i midterfeltets omrède udformet lige. Hen til hovedenden 125 er de lagt h0jere henholdsvis dybere og f01ger hovedendens trappeagtige ansats ait efter, om man betragter snitbilledet i fig. 3 eller fig. 8. Forkr0pnin-gen af den rendeagtige udsparing tjener igen det formèl at 20 stille forn0den plads til râdighed i overlapningsomrâdet ved taglægterne 532 for gennemf0ringen af ledningssystemet 41. Pâ dette sted sikres ogsâ, at der er tilstrækkelig stabil restskàrtykkelse sâledes, at der ikke er tvivl om trædestyrken.

25

Udsparingerne 1221 fori0ber parallelt med hinanden. De flankeres altid af lister 1223, som er liât mindre brede end bærepladernes tilsvarende lister 2213. Dette ses ogsâ i fig. 1.

30

Udsparingerne 1221 er, som det ses af fig. 1, udformet me-get dybere end de hertil svarende udsparinger 2211 i baere-pladerne 22. I det foreliggende tilfælde optager de ca. to trediedele af tværsnitsfladen af r0rene 411, hvilket for- 38

DK 156281 B

hold imidlertid efter 0nske kan ændres sâvel til fordel for afdækningspladernes udsparinger som til fordel for bæ-repladernes udsparinger.

5 Udsparingerne 2211 i bærepladerne 1221 for afdækningspla-den danner tilsammen et fælles hulrum, der i form og dimension er tilpasset den Onskede tværsnitsform for led-ningssystemets 41 r0r. I det foreliggende tilfælde er hul-rummet dimensioneret st0rre end ledningssystemets r0r sâ-10 ledes, at disse kan nedlægges med spillerum.

Ved en særlig udf0relsesform for opfindelsen fyldes hul-rummet med et fortrinsvis elastisk, godt varmeledende ma-teriale, for eksempel metalpulver.

15

Afdækningspladerne er i sidefalsomrâdet 123 forsynet med en i hele deres længde genneml0bende udsparing 1233, der ved de nedlagte plader sikrer, at dækfalsdelen 224 pâ bærepladerne kan indgribe i sidefalsdelen 223 pâ nabobære-20 pladen. Indgribningen mellem de netop omtalte dele ses let i fig. lb.

1 en skrânende, indre flanke 1243 pâ undersiden af dækfalsdelen 124 er der anbragt to nedsænkninger 1225 til 25 stiften 92. Disse nedsænkninger svarer til nedsænkningerne 2215, som findes i bærepladerne.

Stifterne og nedsænkningerne er et middel til, hvis 0ns-ket, at forankre afdækningspladerne endnu bedre til bære-30 pladerne, da disse allerede i forvejen ved hjælp af afdækningspladernes gensidige false er sikrede indbyrdes og ved hjælp af underst0tningen sikrede til bærepladerne.

I omrâdet ved hovedfalsdelen 125 findes der endvidere pâ 39

DK 156281 B

! begge sider af de rendeagtige udsparinger 1221 bæreflader 1255 for et t0rreunderlag.

Afdækningspladen 12 i fig. 9 er i det væsentlige opbygget j

5 n0jagtig ligesom bærepladen i fig. 8. Samme dele er endvi- J

dere forsynet med de samme henvisninger. I det f01gende bliver der kun gjort opmærksom pâ forskellen. Disse findes hovedsagelig i undersiden 122 af midterfeltet. Næsten hele den fri, disponible flade i midterfeltet bliver udfyldt af 10 en rektangulær udsparing 1222, der tjener til optagelse af beholderne 412. Her er udsparingen ogsà ligesom ved bære-pladerne dimensioneret st0rre med hensyn til bredde og længde end beholderen 412. Den kan som f01ge deraf nedlæg-ges med spillerum. Ved hovedenden har den en affasning 15 12221, som sammen med de rendeagtige udsparinger 12212 skal danne det n0dvendige frirum til stikledningerne 432.

Ved fodenden af udsparingen er der i forlængelse af udspa-ringerne fra hovedenden indrettet smâ rendeagtige udspa-20 ringer 12213, hvorigennem stikledningerne 422 i afdæk- ningspladens nedlagte stilling trappeagtigt ledes nedenud.

Af fig. 1 ses, at der ogsà ved den i fig. 9 viste afdæk-ningsplade 12 og den dertil indrettede bæreplade 22 findes 25 et hulrum for lednignssystemet 41, der for st0rstedelens vedkommende er omsluttet af afdækningspladen. Hulrummet er h0jere end h0j den h af beholderen.

Afdækningspladerne 12 i det 0vre lag 11 danner med hinan-30 den et særligt lag, hvorved pladerne efter tagstensteknik-ken er anbragt sâledes, at de overlapper naboerne til aile sider. Da afdækningspladerne har den normale falsning som de ellers normale tagdækningselementer 19, lader de sig ogsà nedlægge pâ normal mâde.

40

DK 156281 B

I det foreliggende tilfælde er bærepladerne 22 udformet sàledes, at hver bæreplade er tilordnet en afdækningspla-de. Alligevel danner begge lag hver for sig selvstændige 5 lag, der kan nedlægges hver for sig.

I det foreliggende tilfælde bestâr sâvel afdæknings- som ogsâ bærepladerne af brændt 1er.

10 Det 0vre lag 11 og det derfra adskilte lag 21 tjener til sikring af, at réparations- og vedligeholdelsesarbejdet kan gennemf0res sâ enkelt som muligt. Ved en eventuel n0d-vendig inspektion af ledningsnettet er det tilstrækkeligt at 10fte det 0vre lag 11 væk, hvorefter hele ledningsnet-15 tet kan inspiceres, uden at tagkonstruktionen og især ta-gets isolation ber0res. Det skulle da lige være, hvis for-bindelsesledningerne 421 og 431 skulle kontrolleres. I 0v-rigt ligger hele lednignsnettet frit tilgængeligt pâ bære-pladerne 22, nâr afdækningspladerne er taget væk og kan 20 eventuelt som en hel enhed udskiftes sammen med samleled-ningerne 42 og 43.

Ved en senere indbygning i en allerede eksisterende tag-flade sker f0lgende: 25 1. Den allerede eksisterende tagdækning tages af.

2. Spærene bliver i omrâdet for indretningen udsparet med mâlet a, sâ vidt dette af statiske grunde er muligt.

30 Ellers bliver den 0vrige tagflade hævet ved hjælop af afstandsstykker.

3. Taglægteme bliver anbragt i nedsænket tilstand pâ spærene 521.

DK 156281 B ;

41 I

i 4. Bærepladerne 22 og, til den h0jre tilslutning, speci-alelementet 24 bliver nedlagt ligesom normale skælfor-mede tagdæknlngselementer.

5 ’ 5. Udsparlngerne 2212 henholdsvis 2211 fyldes let med me-talpulver eller lignende.

6. Lednlngssystemet 41 lægges pâ bærepladerne 22. Led- 10 ningssystemet kan være monteret pâ forhènd sâledes, at det er tilstrækkellgt at lægge det pâ bærepladerne og tilkoble det med dets tilslutninger, for eksempel tll ledningerne 1 huset varmesystem. Sâfremt det Ikke er monteret pâ forhând, kan enkeltdelene af r0rene hen-15 holdsvls beholderen og deres tlllednlnger sammenmonte- res pâ stedet.

7. Tll sldst lægges afdæknlngspladerne 12 1 det 0vre lag ligesom normale skælformede tagdækninselementer pâ 20 lednlngssystemet 41 og det nedre lag 21 af afdæknlngs- pladerne 22, hvorved udsparlngerne 1221 henholdsvis 1222 1 afdæknlngspladerne 12 1 det 0vre lag overdækker lednlngssystemet 41 og underst0ttes pâ bærepladerne 22.

25

Da afdæknlngspladerne har samme art falsning som de normale tagdæknlngselementer 19, kan afdæknlngspladerne uden særllgt besvær direkte lægges sammen med de normale tag-dæknlngselemente 19. Ved aile kanter opnâs der hermed en 30 upâklagellg inddækning.

Fikserlngen af afdæknlngspladerne 12 i det 0vre. lag 11 pâ bærepladerne 22 og specialelementerne 24 1 det nedre lag 21 kan gennemf0res pâ enkel mâde ved hjælp af forskellige 42

DK 156281 B

midler. Stifterne 92 kan komrne 1 betragtning til den gen-sidige forankring. De indsættes i de hertil beregnede ned-sænkninger 2215 1 bærepladerne henholdsvls 1225 1 afdæk-ningspladerne og fastlâser sâledes det 0vre lag tll det 5 nedre lag. Stlfter anbefales Især ved anvendelse af r0r-ledningssystemet 411, da sammenlâsningen ved hjælp a£ gen-nemgrlbende ophængefaner her ville pâvlrke enkelheden af r0rledningssystemets nedlægning.

10 Ved de til beholdersystemet indrettede afdækningsplader 12 er der indrettet ophængefaner 1254, der ved nedlægning af pladerne indgriber i hertil indrettede nedsænkninger hen-holdsvis udsparinger 2216. Dette er vist i fig. 3. Ophæn-gefanerne 1254 griber derved gennem baerepladernes 22 ud-15 sparinger og rager ind i udskæringerne 2216 i hoveddelen pâ de overdækkede bæreplader.

Bærepladerne 22 er pâ sædvanlig mâde fastgjort til taglæg-terne eller specielle ophængeindretninger. Ophængefanen 20 2221 tjener som anslag for forankringen pâ taglægterne.

Da vejrbeskyttelsen især overtages af afdækningspladerne 12 i det 0vre lag 11, er en tættere falsning af bærepla-derne 22 i det nedre lag 21 ikke n0dvendig.

25

Ved hjælp af adskillelsen af indretningen i et 0vre og et nedre lag, hvorimellem ledningssystemet 41 er indf0jet, bliver tagopbygningen ukompliceret og kan foretages af den almindelige tagdækker.

30

For at sikre en h0jere trædestyrke for indretningen, det vil sige at g0re taget mere sikkert at gâ pâ, er de rende-agtige udsparinger udformet hvælvingeagtigt. Afdæknings-pladernes 12 lister underst0ttes pâ de tilsvarende lister 43

DK 156281 B

for bærepladerne 22 sâledes, at der opnâs en tæt kontakt mellem de to plader, og en eventuelt trinbelastning over-f0res direkte pâ bærepladerne, uden at ledningssystemet beskadiges heraf.

5

Ved de for beholdersystemet indrettede afdæknlngsplader fIndes sâdanne lister ved beholderudsparingernes kanter. Disse afdækninsplader underst0ttes ligeledes der pâ bærepladerne.

10

For at si à bro over stykket a i omrâdet ved indretningens mod tagrenden vendende tilslutning til den 0vrige tagflade er der indrettet et nedre form- henholdsvis foringsstykke 23. Dette foringsstykke kan bestâ af træ, præget metalpla-15 de eller lignende og har kun til opgave at slâ bro over strækningen til den mod tagrenden vendende tilslutning til den 0vrige tagbeklædning. Foringsstykket 23 kan hâve en udsparing 231, hvori i givet fald ophængefanen 1254 af af-dækningspladen 12 kan indgribe.

20

Endvidere kan foringssstykket 23 hâve en udsparing, som er udformet sâledes, at det ligger ikke-forskydeligt pâ tag-lægten henholdsvis pâ den pâgældende anvendte underkon-struktion.

25

Hertil har det en eller flere ophængefaner henholdsvis op-hængeribber 233.

Ved hjælp af anvendelsen af foringsstykket 23 er det mu-30 ligt at f0re r0rleâningssystemet 41 ved tagrendeenden mellem de to lag uden besværligheder. En forudsætning herfor er, at der til tilslutning af indretningen til den 0vrige tagbeklædning som forbindelsesstykke fra foringsstykket til det næste tilst0dende normale tagdækningselement endnu

„ DK 156281 B

44 engang an vende s den normale a£dæknlngsplade 12 1 det 0vre lag. Da der 1 dette omrâde ikke mere fIndes en bæreplade 22 i det nedre lag 21, opstâr der sâledes automatisk et frirum, hvori lednlngssystemet 41 kan f0res mellem de to 5 lag, og hvori samlelednlngen 42 kan anbringes. Det samme frirum opstâr ved det mod tagrygningen vendende endeomrâde af Indretnlngen, hvor der llgeledes Ikke er anbragt nogen bæreplade 22 i det nedre lag 12, og den 0vre samleledning 43 llgeledes ogsâ lader sig anbringe overfor spærene. Her 10 er det tilstrækkeligt at anvende et normalt tagdækningse-lement 19. I fig. 3 er ophængefanerne 1254 indtegnet, hvilke griber ind gennem bærepladernes 22 mod fodenden vendende udsparing 2226 og hænger i nedsænkningen 2216 1 hovedomrâdet af bærepladerne 22. Nedsænkningen 2216 tjener 15 ved vandret stabling samtidig til optagelse af ophængefanerne 2221 pâ den derover stablede bæreplade 22.

Til et forholdsvis stort antal tage er der foreskrevet en sâkaldt stormklampe. For at kunne anvende denne stormklam-20 pe pâ en enkel mâde ved indretnlngen if01ge opfindelsen er udsparingerne 2265 til stede. Fig. 2 og 3 viser, hvorledes stormklamperne 50 kan f0res igennem udsparingerne. Storm-klampen ligner i det væsentlige en ved normale tagdæk-ningselementer anvendt stormklampe. Dets lodrette ben 591 25 skal kun forlænges med stykket a. Denne konstruktion har den fordel, at stormklampen er lige sâ let at indsætte som ved normale tagdækningselementer 19. Den kan llgeledes let fjernes for for eksempel at frilægge lednlngssystemet for reparationsarbejder.

30

Den mod tagrygningen vendende tilslutning bliver etable-ret, idet det normale tagdækningselement 19 nedlægges med dets fodfals i hovedfalsdelen i det 0vre lags 11 afdæk-ningsplade 12. Indretnlngen if01ge opfindelsen kan sâle- { ί 45

DK 156281 B

! des overf0res til vilkârlige hàrde bedækningsplader.

I almindelighed er det muligt ligeledes at anvende de forai iggende presseformshalvdele, hvormed oversiden af tag-5 dækningselementerne fremstilles, til fremstilling af af-dækningspladerne 12 i det 0vre lag, da disse har de samme ydre konturer og den samme overflade som de normale tag-dækningselementer 19. Ved en spécial udformning af bagsi-den af afdækningspladerne sâvel som bærepladerne er det 10 ligeledes muligt at anvende de samme formstativer, for ek- sempel t0rrerammer, som ogsâ anvendes til fremstilling af I normale tagdækningselementer 19. j i !

Skælformede tagbelægningselementer af enhver art har den i 15 egenskab, at deres hældning i forhold til spærhældningen er mindre end denne. Herved opstâr et trin fra element til element. Af produktionstekniske grunde er det ved skælformede tagbelægningselementer, sâsom tagspâner, betontag-sten, bæverhaletagsten og sâ videre, ikke muligt at under-20 skride en vis tykkelse, da elementerne ellers bliver be-skadiget for stærkt ved fremstillingen eller transporten.

Denne tykkelse har til f01ge, at ledningssystemet 41 i om-râdet for bærepladernes overdækning fra element til element skal ledes bueformet nedenunder.

25

Ved den foreliggende udf0relsesform er hoved- og fodfals-delene af bærepladerne ikke falsede. Dette burde i almindelighed ikke være n0dvendigt, da den samlede beskyttelse mod vejrliget overtages af det 0vre lags 11 afdækningspla-30 der 12.

Falsningen af dækfalsdelen 224 til sidefalsdelen 223 af bærepladerne 22 har i det væsentlige til formâl af fiksere de enkelte rækker i spærretningen til hinanden og opfange 46

DK 156281 B

\ samt bortlede eventuelt optrædende kondensvand i sidefals-noten 2232. For at sikre denne yderligere beskyttelsesfor-anstaltning er sidefalsnoten i omràdet for forsænkningen videref0rt og ender ved foddelen af den overdækkende plade 5 i sidefalsnoten pâ den underdækkende plade.

R0rene 411 i ledningssystemet 41 kan soin en helhed indlæg-ges i renderne 2211 i indretningens hele længde. De kan ogsâ bestâ af elastiske slanger, der selv tilpasser sig 10 den til râdighed stâende nedlægningsvej i overdækningsom-râdet. Anvendelsen af metalr0r er ikke en ubetinget forud-sætning for systemets 0konomi, da, især ved anvendelse af relativt tykke byggematerialer, sâsom béton, brændte kera-miske byggematerialer og lignende, varmetransmissionskoef-15 ficienterne for byggematerialet omtrent svarer til plas-tikslangens varmetransmissionskoefficient sâledes, at den langt ringere varmetransmissionsmodstand for metalr0r gi-ver en forholdsvis lille ekstravirkning.

20 Ved opdeling af indretningen i tre lag, nemlig pladerne i det 0vre lag, ledningssystemet og pladerne i det nedre lag, opnâs en optimal og storfladet bortledning af den forhândenværende vanne. Afdækningspladerne, især nâr de er farvede m0rkt, kan virke som kollektorer ved solindstrâ-25 ling. Ellers kan de ogsâ anvendes som en bestanddel af ab-sorptionssystemet.

Bærepladerne i det nedre lag overtager ligeledes funktio-nen som underlag for ledningssystemet 41. De tjener imid-30 lertid ogsâ, især ved uformning af disse som et koldt tag, til bortledning af varme fra bagsiden af taget og derefter til videregivelse til ledningssystemet. Samtidig tjener de til beskytteise af ledningssystemet fra bagsiden. Deres funktion som isoleringsmateriale giver sig selv.

47

DK 156281 B

i |

Da varmeledningsevnen af byggematerialer, sâsom béton aller keramisk materiale, er meget ringe, og da varmelag-ringsevnen pâ den anden side er meget stor, indtræder der 5 ved solindstràling i det væsentlige en amplitudeforskub-ning. Dette betyder, at afdækningspladerne f0rst og frem-mest bliver opvarmet ved solindstràling, og derefter vide-regives varmen til ledningssystemet. Pâ koldere àrstider j spiller, da systemet her i det væsentlige skal virke som ! 10 absorptionsSystem, st0rrelsen af overfladen en betydelig j | rolle ligesom det anvendte materiales varmeledningstal. j i

For dog at skaffe en god varmeafgang med det dàrlige var- I

melednignstal for det til fremstilling af pladerne i sy-15 stemet anvendte materiale anbefales det if0lge opfindelsen at holde vægtykkelsen i omrâdet pâ oversiden af udsparin-gerne 1221 henholdsvis 1222 sâ ringe som muligt.

En væsentlig fordel ved indretningen if01ge opfindelsen 20 bestâr i en yderst ringe byggeh0jde. Den adskiller sig fra normaldækningen kun ved det allerede omtalte mâl a. Dette udg0r ved betontagsten, teglsten eller lignende i alminde-lighed 20-30 mm. Det svarer dermed ca. til tykkelsen af standardiserede taglægter.

25

Ved hjælp af den beskrevne udformning af afdæknings- og bærepladerne sâvel som ledningssystemet opnâr indretningen i ait ikke en st0rre fladevægt end andre, normale tagdæk-ningselementer, som for eksempel munk-nonne-dækningen hen-30 holdsvis bæverhaledækningen.

Som allerede pâpeget, er den ydre kontur og overfladen pâ afdækningspladerne 12 magen til overfladen og den ydre kontur pâ det normale tagdækningselement 19. Herved opnâs 48

DK 156281 B

den fordel, at der ved fremstilling af disse plader af grovkeramisk materiale kan anvendes de sanune prèsformer, som allerede eksisterer til fremstilling af det normale tagdækningselement 19. Til fremstilling af afdækningspla-5 derne i det 0vre lag 11 er det i dette tilfælde kun n0d-vendigt at indsætte en ny matrice til tilsvarende udform-ning af undersiden, hvilket formindsker investeringsom-kostningerne til fremstilling betragteligt.

10 Bærepladerne 22 i det nedre lag 21 kan ogsâ udformes sâle-des, at de ligeledes passer i disse t0rrerammer. Hertil tjener de allerede beskrevne st0tteribber 2222. Fig. 13 og 15 viser begge et t0rreunderlag 9 og derpâ over hinanden stablede plader. 1 fig. 13 er specialelementer 24 stablet 15 horisontalt pâ t0rreunderlaget. I fig. 14 ses den samme stabling af bæreplader. I fig. 15 er afdækningspladerne 12 vist stablet horisontalt over hinanden pâ t0rrerammen.

Udslagsgivende for den rationelle fremstilling og dermed 20 for den gunstige pris for hele indretningen er a) anvendelse af en ensartet t0rreramme og dermed, som vist i udf0relseseksemplet, anvendelse af samme t0rre-ramme, som anvendes til fremstilling af normale tag- 25 dækningselementer 19, b) den horisontale stablingsmulighed for de enkelte plader til enkel pakning ved transport og til enkel ind-sætning i ovnen, og 30 c) muligheden for fremstilling af de enkelte plader pâ det eksisterende maskineri.

Til anvendelse af det ensartede t0rreunderlag 9 er det af ! 49

DK 156281 B

vigtighed, at de tilsvarende niveauer i t0rreunderlaget kan anvendes. I almindelighed skelner man mellem tre niveauer, nemlig dækfalsniveauet 91, midterfalsniveauet 92 og niveauet 93 for ophængefanen henholdsvis fodfalsen.

5

Da afdækningspladerne 12 i det 0vre lag i deres falsning er kongruente med de normale tagdækningselementer 19, er anlægget pâ dækfalsniveau 91 sikret. Anlægget ved midterfalsniveauet bliver if01ge opfindelsen opnâet ved, at lis-10 terne 1223 mellem de rendeagtige udsparinger henholdsvis ved randen af beholderudsparingen 2212 er udformet sâle- des, at de ligger pâ t0rreunderlagets 9 midterfalsniveau 92. Ved hjælp af den allerede beskrevne h0jere udformning af afdækningspladernes lister 1223 i forhold til bærepla- 15 dernes.lister sikres et upâklageligt anlæg for afdækningspladerne pâ t0rreunderlagets 9 midterfelsniveau 92.

Anlægget for ophængefanerne sâvel som fodfalsribberne pâ niveauet 93 giver sig selv, da afdækningspladernes fælles 20 rundtgâende falsning er magen til disse i normale tagdækningselementer 19.

Underlagsniveauet for afdækningspladernes ophængefaner er fikseret ved hjælp af niveauet 93. Trods det skal afdæk-25 ningspladernes ophængefaner 1254 ved hjælp af udsparinger-ne 2266 i bærepladernes foddel gribe ind i nedsænkningerne 2216 i disses hoveddel. For at muligg0re dette foreslâs det, at skàrtykkelsen i omrâdet for afdækningspladernes hovedfals formindskes sâ meget, at tykkelsen af bærepla- 30 dernes foddele ved undergreb af disse kan holdes sâ tyk, at disse er let fremstillelige og pâ den anden side endda muligg0r et gennemgreb af ophængefanen.

Hertil kommer den tanke at forlægge midten af ledninssy-

50 DK 156281 B

stemets 41 tværsnit opad fra derr fælles ber0ringsflade for afdæknings- og bærepladerne. Herved for0ges h0jden af lis-terne 1223 pà afdækningspladerne. Forsænkningen af trinnet i overdækningen ved fodfalsomrâdet formindskes tilsvarende 5 og tilpasses til underlagsniveauet 93 for afdækningspla-dernes ophængefaner 1254.

Ved bærepladerne 22 er der ved undersiden indrettet st0t-teribber 2222. Desuden er det indrettet sàdan, at under-10 lagsniveauet for de ydre dækfalsribber 2241 er tilpasset underlagsniveauet 91 for det tilsvarende t0rreunderlag. Herved kan bagsiden af bærepladen 22 udformes uden for stor masseophobning sâledes, at den uden videre kan tilpasses det pâgældende t0rreunderlag.

15

Ved indretningen af st0tteribberne 2222 skal der kun pèses, at disse ved vandret stabling kommer til at ligge pâ listerne 2213.

20 For at sikre den vandrette stabling i omrâdet for sidefalsdelene er h0jden af sidefalsribberne 2231 sâvel som St0tteribberne 2222 i omràdet for sidefalsdelene plus skèrtykkelsen den samme som h0jden fra underkanten af st0tteribberi 2222 til overkanten af listen 2213 mellem de 25 rendeagtige udsparinger og den samme som den lodrette h0j-de af den indre dækfalsflanke 2243.

Forskellen mellem undersiden af st0tteribberne samt undersiden af de ydre dækfalsribber 2241 er den samme som for-30_./r''^lTéÎÎ’ênri niveau ud for dækfalsdelen 91 til midterfeltsni-veauet 92 af t0rreunderlaget 9.

Pâ lignende mâde gælder det samme for det h0jre speciale-lement 24. Udformningen i omrâdet for sidefalsdelene og i 51

DK 156281 B

omrâdet for midterfeltsdelene svarer til udformningen af bærepladen 22. Dækfalsdelen kan udformes med udeladelse af den ydre dækfalsribbe 2241 sâledes, at h0jdeforskellen fra undersiden af speclalelementets 24 dækfalsribbe 2244 til 5 undersiden af st0tterlbben 2222 er den samme som h0jdefor-skellen mellem t0rrelagets dækfalsniveau 91 og midter-feltsniveau 92. Ved râgods af keramisk materiale eller béton kan dækfalsdelen 1 endnu râ tilstand pâ enkel mâde skæres af, og man opnâs pâ enkel mâde specialelementet 24.

10

Til varetagelse af den vandrette stablingsevne af specialelementet 24 i dækfalsens omrède foreslâs det, at skârtyk-kelsen i omrâdet for dækfalsflanken 2443 i lodret retning holdes lig med h0jdeforskellen mellem dækfalsniveauet 91 15 og midterfeltsniveauet 92 for t0rreunderlaget 9. Skulle det af modeltekniske eller tillige andre grunde ikke være muligt at skaffe en plan underlagsflade her, kan der ved undersiden af dækfalsflanken 2443 indrettes en skrâ underlagsflade, hvis hældningsvinkel er lig med hældningsvink-20 len for oversiden af dækfalsflanken 2443. En sidelæns for-skubning sikres ved hjælp af en tilsvarende udformning af ophængefanen, som indgriber i tilsvarende udskæringer sâ-ledes, at en udskridning til siden af stablen ved pakning og sâ videre forhindres.

25

For at tydeligg0re dette bliver udskæringerne 2216 i bære-pladerne 22 fremstillede st0rre end disse beh0vede at være til optagelse af ophængefanen 1254. Trods det er det uden videre muligt at holde nedsænkningerne 2216 i bærepladerne 30 22 lige sâ store, da ophængefanens 1254 anlæg i aile til- fælde er sikret. Nedsænkningerne 2216 kan ait efter opbyg-ning ogsâ udformes som gennembrud.

Opfindelsen er ikke begrænset til de viste udf0relsesek- 52

DK 156281 B

sempler. Sâledes kan for eksempel ledningssystemet 41 in-deholdende beholderen i tilslutning til r0rene 411 ligele-des udformes, sâ det griber over elementerne. Ved en sâdan udf0relsesform kan beholderne være sâ brade og/eller lan-5 ge, at de griber over flere bæreplader. Pâ den anden side kan der ogsâ indrettes flere beholdere pâ en enkelt bære-plade. Det er især muligt at konstruere en modulbeholder til det mindst kendte tagdækningselement og sâ anbringe denne modulbeholder ved de forskellige tagstensmodeller 10 enkeltvis eller flere pâ hver bæreplade. Pâ den mâde kunne flere tagstensmodeller udstyres med en beholdertype. Frem-stillingen af beholderen billigg0res derved.

Ved en anden udf0relsesform for opfindelsen kan bærepla-15 derne udformes som store pladeelementer. Dette giver især ved smâ tagdækningselementer, som for eksempel bævertypen, den fordel, at nedlægningen af bærepladerne yderligere forenkles. Pladeelementerne kan hâve de samme formelemen-ter som enkelt udformede bæreplader sâledes, at enkelt ud-20 formede bæreplader uden videra kan tilsluttes ved deres kanter. Normalt vil pladeelementerne være udformede lige-som et vist antalt bæreplader, der er nedlagt i et rektan-gel.

25 Fig. 16a-16c og 17a-17c giver en samlet oversigt over en tredie udf0relsesform for en indretning 1 til indvindingen af varmeenergi fra omgivelserne. Den er integreret i et tag 2, som omfatter normale, i handelen værende tagdækningselementer, som i fig. 16a-16c og 17a-17c ses ved kan-30 ten af tegningen. Det vil ses, at de normale tagdækningse-lementer har en sidefals 33, en hovedfals 35 ved hoveden-den af oversiden og en dækfals 34 ved sidekanten pâ under-siden. Ved det viste i handelen værende tagdækningselement 19 drejer sig om en fladtagsten. Midterfeltet M èr udfor- 53

DK 156281 B

met fra hovedenden til fodenden.

De normale tagdæknlngselementer 19 lægges pâ taglægter 531 og holdes pâ disse ved hjælp af ophængefaner. Taglægterne 5 er underst0ttet af tagspær 521, der pâ normal vis er an-bragt pâ tværs af taglægterne.

Indretningen 1 har et 0vre lag 11 af afdækningsplader 12, der i det væsentlige har de samme hoved-, side-, dæk- og 10 fodfalser som de normale tagdækningselementer 19, og som kan nedlægges sammen med disse uden problemer. Dette er især vist i fig. 16a-16c og 17a-17c. Den for læseren syn-lige overside 121 af afdækningspladen 12 er tillige udfor-met ligesom oversiden af normale tagdækningselementer 19.

15 Afdækningspladerne lader sig uden vanskeligheder nedlægge med de normale nabotagdækningselementer 19. I princippet er den tredie udf0relsesform opbygget n0jagtig ligesom den allerede beskrevne f0rste og anden udf0relsesform. For at undgâ gentagelser henvises der i det f01gende kun til for-20 skellene, og i 0vrigt henvises i beskrivelsen til den f0rste og anden udf0relsesform. Dette gælder ogsâ for de 0vrige udf0relsesformer.

Ved det viste ledningssystem 10ber slangerne ved siden af 25 hinanden med lille afstand i spærretningen og f01ger trap-peprofilet pâ de tagstensagtigt nedlagte bæreplader 22. De er nedlagt elementovergribende, det vil sige, at de i de-res længde strækker sig over mere end en afdækningsplade.

Ved deres 0vre ender er de tilsluttede en mod tagrygningen 30 vendende samleledning 42. Samleledningerne forl0ber i tag-lægteretningen og er ved hjælp af de gennem tagkonstruk-tionen f0rte forbindelsesledninger forbundet med varmean-lægget. Slangerne 411 kan sammen med samleledningerne ud-formes som en enhed, der samlet kan nedlægges.

54

DK 156281 B

I det viste tilfælde er hver slange 411 enkeltvis £0rt mellem den mod tagrygningen vendende samlelednlng 43 og den mod tagrenden vendende samlelednlng 42. Denne indret-5 nlng kan forlades, sâfremt slangerne for eksempel ogsâ skal £0res over tagrygningen til den anden side af taget.

I dette tilfælde er det tænkeligt ligeledes at nedlægge den hidtil ved tagrygningen forl0bende samlelednlng i nær-heden af tagrenden. Pâ den anden side er det ogsâ tænke-10 ligt at f0re slangerne meanderagtigt i flere sl0jfer over tagfladen, for de ender i samleledningerne. Ved anvendelse af sèvel absorptionssystemet som et kollektorSystem bliver længden af slangerne, r0rene og sâ videre afg0rende be-stemt af, fra hvornâr der i disse opnâs en tilstrækkelig 15 stor temperaturforskel, som kan udnyttes 0konomisk. Afhæn-gig af den 0nskede længde af slangerne mellem de to samle-ledninger kan de to samleledninger eller ogsâ kun den ene anbringes et eller andet sted mellem den mod tagrygningen og den mod tagrenden vendende ende af indretningen. Det er 20 naturligvis ogsâ tænkeligt at anbringe begge samleledningerne ved siden af hinanden i enten tagrygningsomrâdet eller tagrendeomrâdet. Den mest fordelagtige anbringelse af samleledningerne er med andre ord afhængig af tagets st0r-relse, diameteren af slangerne, r0rene og sâ videre samt 25 den opnâelige temperaturf orskel for væsken i indretningen.

Af fig. 16, 17 og 18 ses, at bærepladerne 22 er nedlagt teglstensagtigt med hinanden. For at udforme nedlægningen af det nedre lag 21 enklest muligt og for at undgâ kompli-30 cerede sidetilslutninger har bærepladerne 22 ved deres o-versiden en enkel sidefals bestâende af en ydre sidefals-ribbe 2231 og en sidefalsnot 2232. De ses begge let i fig.

16. 1 sidefalsnoten 2232 griber en ydre, pâ undersiden af bærepladerne indrettet dækfalsribbe 2241 ind. Der opnâs 55

DK 156281 B

derved en enkelt, men virksom lèsning af nabobæreplader.

Ved nedlægningen sikres den rigtige indbyrdes afstand mel-lem bærepladerne, nâr dækfalsribben 2241 pâ en bæreplade griber ind i sidefalsnoten 2232 pâ en anden bæreplade.

5 Dækfalsribben 2241 flankeres af en dækfalsnot 2242, hvori, ved nedlagte bæreplader, sidefalsribben 2231 rager ind. Sâvel dækfalsribben 2241 som dækfalsnoten 2242 er indret-tet i en dækfalsdel 224, der strækker sig fra et hj0rne-10 udsnit 2245 ved fodenden til et hj0rneudsnit 2244 ved ho-vedenden og derved i hele længden i det væsentlige har sanune tværsnit. Af fig. 16 ses let, at dækfalsdelen 224 hæver sig over niveauet for resten af bærepladen.

15 I sidefalsnoten 2232 udmunder en i forhold til resten af oversiden 221 af bærepladen nedsænket anlægsflade 2255, som har flere funktioner. Den skal f0rst og fremmest bort-lede eventuelt opstâet kondensvand i sidefalsnoten 2232. Derudover tjener den, som navnet siger, som anlægsflade.

20 Den er udformet sâledes, at den kan optage den overlappen-de fodfalsdel pâ en overdækkende bæreplade. Den er derfor nedsænket i forhold til den resterende overflade 221 med i det mindste skârtykkelsen s af bærepladernes fodfalsdel sâledes, som det ses i fig. 18, at der ved nedlagte bære-25 plader opnâs en lige overgang ved st0dstederne for hinan-den overlappende bæreplader.

I anlægsfladen 2255 er der indrettet ribber 2251 for at lade den overlappende fodfalsdel 226 af den overdækkende 30 bæreplade ligge ikke direkte, men derimod noget hævet, pâ anlægsfladen. Ribberne 2251 tjener til at bortlede fra den overdækkende bæreplade, eventuelt kondensvand pâ anlægsfladen og dermed ind i sidefalsnoten pâ den underdækkende bæreplade. Derudover opfanges ved hjælp af ribberne 2251

56 DK 156281 B

éventuelle eksisterende krumninger. Anlægsfladens sidebe-grænsning opnâs pâ den ene side ved hjælp af den i hoved-omrâdet noget nedsænkede sidefalsribbe 2231 og pâ den an-den side ved hjælp af den tll den 0vre ende genneml0bende 5 og 1 forhold til anlægsfladen skrât stigende dækfalsdel 1 omrâdet for hj0rneudsnittet 2244.

Omtrent i midten mellem side- og dækfalsdelen befinder der sig pâ anlægsfladen 2255 et centreringshoved 2256, der i 10 forhold til anlægsfladen rager op som en pukkel omtrent til h0jden af resten af oversiden 221. Det er af grunde, som forklares senere, rykket tilbage fra hovedfalsdelens frie kant i retning mod resten af oversiden 221 under bi-beholdelse af et mellemrum.

15 Pâ undersiden af hovedomrâdet befinder der sig pâ tværs af bærepladernes længderetning to ophængefaner 2221. Mellem hver ophængefane og en dybere beliggende fodende 226 strækker der sig en st0tteribbe 2222.

20

Den trappeagtige forsænkning af fodomrâdet 226 i forhold til et midterfelt 221 i bærepladen ses godt pâ fig. 17 og 18. Den tjener til at undgâ en ait for stor materialeop-hobning i overlapningsomrâdet pâ h0jde med taglægterne og 25 til at skaffe en tilstrækkelig gennemgang for ledningssy-stemet 41. Pâ trods af forsænkning er det sikret, at fod-enden 226 endnu har en tilstrækkelig restskârtykkelse og kan belastes.

30 Ved fodenden har bærepladerne en fælles udskæring 2267 til optagelse af flere genstande. Udskæringen er, som det kan ses i fig. 20, indrettet i direkte forlængelse af centre-rehovedet 2256 i bærepladens længdemidte. Dette har en god grund. Ved nedlægningen af bærepladerne under hinanden 57

DK 156281 B

skal den overdækkende plade med dans fodfalsdel skubbes sà langt op pâ anlægsfalden 2255 pè den overdækkende bæreplade, at centrerehovedet 2256 i den overdækkende bæreplade kommer til at ligge i udskæringen 2267 pè den overdækkende 5 bæreplade. Pâ denne mâde opnâs en reducering pâ slden af bærepladerne indbyrdes, og nedlægningen forenkles. Som styr ved nedlægningen tjener derudover endvidere den ved kanten af anlægsfladen værende sidefalsribbe 2231 og den allerede omtalte, nær hj0rneudsparingen 2244 værende del 10 af dækfalsdelen 224. Som det kan ses af fig. 17a og 17b, tjener udskæringen ogsâ til at optage en stormklampe 59 og en holdeb0jle 60. Ved nedlagte bæreplader griber storm-klampen med dens ene ende om hovedfalsdelen af bærepladen, og med den anden ende er den fastgjort i taglægten 332 ved 15 indtrykning.

Holdeb0jlen 60 tjener til forbigâende eller permanent fastholdelse af r0rene henholdsvis slangerne 411. Den er udformet som et T, hvorved den vandrette T-bjælke 601 tje-20 ner til at holde slangerne 411 nede, mens den lodrette T-bjælke 602 ved enden er omb0jet til U-form og indgriber i en ved fodfalsdelen 226 værende og direkte foran udskæringen 2267 indrettede fordybning 2268.

25 Udskæringen 2267 har en st0rre længde L end anlægsfladen 2250. I nedlagt tilstand forbliver der derfor ved de ind i hinanden overlappende bæreplader endnu en restâbning til-bage, hvorigennem holdeb0jlen 60 og stormklampen 59 kan f0res igennem. Udskæringen 2267 tjener derudover til opta-30 gelse af en ophængefane i afdækningspladerne 12, som sene-re forklares.

Af fig. 21 erkendes det, at undersiden af fodenden 226 er udformet plant. I fig. 20 er bærepladernes 22 overside

58 DK 156281 B

vist. I det foreliggende tilfælde strækker der sig i bære-pladernes længderetning, altsà fra hovedenden 225 til fod-enden 226, ialt seks rendeagtige udsparinger 2211, der forl0ber parallelt med hinanden. De f0rer lige over hele 5 midterfeltet 221 og f01ger foddelens trappeagtige forsænk-ning til fodenden 226.

Mellem udsparingerne 2211 og ved midterfeltets kanter er disse flankeret af lister 2213.

10

Af fig. 21 ses, at udskæringen 2267 er indrettet symme-trisk med renderne i en midterbândliste 22133. De rendeagtige udsparinger 2211 er udformet sâledes, at slangerne 411 kan nedlægges med spillerum. Deres dybde er i det fo- 15 religgende tilfælde sâledes dimensioneret, at slangerne 411 kun lader sig forsænke med omtrent 1/3. Den resterende del af tværsnitsfladen rager op over bærepladernes 22 niveau .

20 1 nedlagt tilstand danner det nedre lag 21 af bærepladerne 22 et selvstændigt lag. De derover anbragte bæreplader o-verlapper med deres fodende 226 hovedomrâdet 225 af de derunder liggende bæreplader.

25 Nu til afdækningsplademe. Oversiden af afdækningsplademe er allerede beskrevet en gang. Pà deres bagside 122 har de en dækfalsdel 124 og en fodfalsdel 126, der er udformet ligesom pâ de normale tagdækningselementer 19. Bagsiden af midterfeltet er imidlertid tilpasset til det særlige an- 30 vendelsesformâl, det vil sige, at den er forberedt til op-tagelse af ledningssystemet 41. Man forstâr sâledes, at bagsiden 122 er forsynet med netop den slags rendeagtige udsparinger 1221, som allerede er kendt fra oversiden af bærepladerne 22.

59

DK 156281 B

Udsparingerne 1221 10ber ligeledes 1 afdækningspladernes længderetning, det vil sige fra en hovedende 125 til en fodende 126. De ender kort f0r den der indrettede fodfals 5 med kegleagtige spidser 12211.

I det foreliggende tilfælde er der til begge sider af en midterrende 1226 indrettet tre parailelt med hinanden for-10bende udsparinger. De flankeres altid af lister 1223, 10 som er liât smallere end de tilsvarende lister 2213 i bæ-repladerne. Dette konuner til udtryk i fig. 16. Ved hoved-enden af midterrenden 1226 har afdækningspladen en central ophængefane 1254, der i nedlagt tilstand ved den tilsvarende, derunderliggende bæreplade griber ind i udskæringen 15 2267 og dermed forankerer afdækningspladen pâ bærepladen.

Udsparingerne 1221 er, som det ses i fig. 16, udskàret me-get dybere end de hertil svarende udsparinger 2211 i bære-pladerne 22. I det foreliggende tilfælde optager de om-20 trent 2/3 af r0rets 411 tværsnitsflade; dette forhold kan dog efter 0nske ændres sâvel til gunst for afdækningspla-dernes udsparinger som til gunst for bærepladernes udsparinger.

25 R0rene 411 i ledningssystemet 41 kan i hele indretningens længde indlægges i renderne 2211. De kan ogsâ bestâ af e-lastiske slanger, der selv tilpasser sig den i overdæk-ningsomrâdet til râdighed stâende nedlægningsvej. Anven-delsen af metalr0r er ikke ubetinget en forudsætning for 30 systemets 0konomi, da, især ved anvendelse af relativt tykke byggematerialer, sâsom béton, brændte keramiske byg-gematerialer og lignende, varmetransmissionskoefficienter-ne for byggematerialet omtrent svarer til plastikslanger-nes varmetransmissionskoefficient sâlededes, at den langt 60

DK 156281 B

ringere varmetransmissionsmodstand for metalr0r giver en forholdsvis lille ekstravirkning.

Ved opdeling af indretningen i tre lag, nemlig pladerne i 5 det 0vre lag, ledningssystemet og pladerne i det nedre lag, opnâs en optimal og storfladet bortf0relse af den ek-sisterende varme. Afdæknlngspladerne kan, især nâr de er farvet m0rke, ved solindstrâling vlrke som kollektorer. Ellers kan de ogsâ anvendes som en bestanddel 1 et absorp-10 tionssystem.

Bærepladerne 1 det nedre lag overtager sàledes funktlonen som underlag for ledningssystemet 41. De tjener Imidlertld ogsâ til at bortlede varme fra bagsiden af taget, især ved 15 udformning af dette som koldt tag, og derefter til videre-givelse til ledningssystemet. Samtidig tjener de til en bagsidig beskyttelse af ledningssystemet. Deres funktion som isoleringsmateriale giver sig selv.

20 Da varmeledningsevnen for byggematerialer, sâsom béton el-ler keramiske materialer, er meget ringe, da imidlertid pâ den anden side deres varmelagringsevne er meget h0j, op-træder der ved solindstrâling i det væsentlige en amplitu-deforskubning. Dette betyder, at ved solindstrâling bliver 25 afdæknlngspladerne f0rst og fremmest opvarmet, og derefter videregives varmen til ledningssystemet. I koldere ârsti-der spiller, da systemet her i det væsentlige virker som et ansorptionssystem, st0rrelsen af overfladen en betyde-lig roi le, ligesom varmeledningstallet for det anvendte 30 materiale.

For ved det ringere varmeledningstal for det til fremstil-ling af systemets plader anvendte materialer dog at skaffe en god varmeovergang, foreslâs det tillige if01ge opfin-

61 DK 156281 B

delsen at holde vægtykkelsen i omrâdet for oversiden af udsparingerne 1221 og 1222 sâ lavt som muligt.

Ved hjælp af den beskrevne udformning af afdæknings- og 5 bærepladerne sâvel som lednlngssystemet opnâr indretningen i ait ingen st0rre fladevægt end andre, normale tagdæk-ningselementer, som for eksempel munk- nonnedækningen og bæverhaledækningen.

10 Fig. 22a, 22b og 23 giver en samlet oversigt over en fjer-de udf0relsesform for en indretning 1 til indvinding af varme fra omgivelserne.

Mellem det 0vre lag 11 og det nedre lag 21 er der anbragt 15 et ledningssystem 41 for en væske til optagelse af energi-en fra omgivelserne. Ved udf0relsesformen i fig. 22 og 23 omfatter ledningssystemet parallelt med hinanden i taglæg-teretningen forl0bende metalr0r 411. R0rene forl0ber ved siden af hinanden i en afstand, der omtrent svarer til 20 r0rdiameteren. De er ndlagt elementovergribende, det vil sige, at i det viste tilfælde er de ved begge deres ender tilsluttet samleledningerne 44, som i det væsentlige for-l0ber i spærretningen. Den ene af samleledningerne tjener derved som till0b, mens den anden fungerer som afl0b.

25

Ved valmtag og lignende udformede tage kan samleledningerne ogsâ nedlægges med en skrâ vinkel i forhold til spære-ne, for eksempel f01gende valmen. Sâfremt de mellem samle-ledningerne værende længder af ledningerne 411 ikke stræk-30 ker til et tilstrækkeligt energiudbytte, kan ledningerne f0res over taget i flere sl0jfer og derefter udmunde i samleledningerne. Samleledningerne kan ogsâ være indrettet ved siden af hinanden ved en kant af tagdelene, som er o-vertrukket med indretningen.

62 DK 156281 B

Samleledningerne 44 er pâ kendt mâde forbundet med varme-anlægget i et hus.

5 Afdækningspladerne 12 har pâ deres underslde og bærepla-derne pâ deres overside i taglægteretningen 10bende udspa-ringer 1221 henholdsvis 2211, soin tjener til optagelse af ledningssystemets ledninger 411. Udsparingerne er udf0rt uden knæk i hele deres længde og forl0ber i nedlagt til-10 stand 1 samme niveau 1 hele deres længde sâledes, at udsparingerne i naboplader munder flugtende og trinl0st ind 1 hinanden. Derved er bære- og afdæknlngspladernes udspa-ringer 1 nedlagt tllstand afstemt sâledes med hinanden, at de sammen danner et fælles, genneml0bende hulrum for led-15 ningssystemets ledninger 411.

I det foreliggende tilfælde har udsparingerne form af ren-der med et omtrent halvcirkelformet tværsnit. Mellem ren-derne har afdækningspladerne lister 1223 og bærepladerne 20 lister 2213. Ligesom udsparingerne er ogsâ listeme i nedlagt tilstand indrettet over hinanden; de udfylder rummet mellem renderne. Selv om listerne i det viste tilfælde er omtrent sâ brede som renderne, er det for at for0ge ener-giudvindingen i listeomràdet tænkeligt at g0re listerne 25 bredere end renderne, for eksempel i forholdet 2:1.

Bærepladerne 22 har et i det væsentlige plant midterfelt 221, som i samme niveau munder ud i dækfalsdelen 224. Af fig. 22 ses det, at sidefalsdelen 223 er rykket sâ langt 30 nedefter, at ogsâ dækfalsdelen 224 er indrettet under mid-terfeltets 221 overfladeniveau. Dette betyder, at midter-feltets 221 plan strækker sig ubrudt over til dækfalsdelen 224.

63

DK 156281 B

Sidefalsdelen har en sidefalsnot 22345, som i det væsent-îige forl0ber lige fra en hovedfalsdel 225 til en fodfals-del 226. Den stiger kun liât fra fodfalsdelen til hoved-falsdelen. 1 hovedfalsdelens omrâder udmunder den i en i 5 forhold til midterfeltet forsænket anlægsflade 2225. Pâ denne er der indrettet i spærretningen forl0bende ribber 2251, som skal tjene som le je for den overdækkende bære-plade 22. I det viste tilfælde er der indrettet to hen-holdsvis tre ribber, der omtrent ligeligt er fordelt over 10 bærepladens bredde sâledes, at de forhindrer en vaklen af den overliggende bæreplade. Ribberne skal endvidere bort-lede eventuelt pâ undersiden af den overdækkende bæreplade afl0bende kondensvand til anlægsfladen og dermed ind i si-defalsnoten.

15

Omtrent i midten af anlægsfladen er der et centreringsho-ved 2256, der er indrettet tæt ved tagrendeenden af hoved-falsdelen. Mellem den og midterfeltet er der dog endnu et frirum til bortledning af vand fra anlægsfladen 2255. Cen-20 treringshovedet har en meget st0rre bredde i taglægteret-ningen end dybde i spærretningen, det vil sige, at en plantegning viser et rektangel, hvis længste side forl0ber i taglægteretningen.

25 Til centreringshovedet 2256 er der indrettet en udsparing 2267 i hovedfalsdelen 226 af hver bæreplade. Udsparingen har ogsâ en st0rre bredde i taglægteretningen end dybde i spærretningen. Den er sâledes dimensioneret, at den i ned-lagt tilstand omslutter centreringshovedet med spillerum 30 til siden. Bredden af udsparingen i taglægteretningen er f01gelig noget st0rre end bredden af centreringshovedet. Dybden i spærretningen er valgt sâledes, at sâvel centreringshovedet som tillige en ophængefane 1254 i den tilsva-rende, overdækkende afdækningsplade 12 i nedlagt tilstand

64 DK 156281 B

kan gribe ind i udskæringen.

Dette betyder, at dybden af udskæringen 2267 i spærretnin-gen i det mindste svarer til dybden af centreringshovedet 5 2256 puis dybden af ophængefanen 1254 i afdækningspladen.

Sâfremt der ogsâ skal f0res endnu en stonnklampe til for-ankring af bærepladen til tagkonstruktionen gennem udskæringen, er denne dimensioneret sâledes, at der bag centreringshovedet 2256 og ophængefanen 1254 i afdækningspladen 10 forbliver endnu et frirum til gennemf0ring af den ikke viste stormklampe.

Fodfalsdelen 226 befinder sig i omtrent samme niveau som hovedfalsdelens 225 anlægsflade 2255. Bâde oversiden og 15 undersiden af denne er plan. Forbindelsen af fodfalsdelen 226 til midterfeltet sker ved hjælp af en forholdsvis kort skrâ flade. H0jden af fodfalsdelen 226 andrager i det mindste summen af h0j den af skârtykkelsen i sidefalsnotens 2232 omrâde plus h0jden af den ydre sidefalsribbe.

20 Dækfalsdelen 224 er derfor blevet trykket under midtefel-tets 221 niveau for at kunne lade denne og de derpà ind-rettede udsparinger 2211 og lister 2213 10be i samme niveau fra sidefalsdelen til dækfalsdelen. Dækfalsdelen har 25 en dækfalsnot 2242, der 10ber fra hovedfalsdelen til fod-falsdelen.

Pâ undersiden af bærepladerne forl0ber st0tteribber 2222 parallelt med hinanden fra hovedfalsdelen til begyndelsen 30 af fodfalsdelen, da disse pâ den ene side muligg0r den vandrette stabling (ingen trækharmonikaagtig foldning ved stabling oven pâ hinanden), trædestyrke og pâ den anden side muligg0r en mest mulig tynd skârtykkelse, der 0nskes pâ grund af varmetransmissionen. Bærepladerne forankres

65 DK 156281 B

ved hjælp af ophængefaner 2221 tll taglægterne 532. Ved fodenden af dækfalsdelen 224 har derme et hj0rneudsnit 2245 og ved hovedenden et mindre hj0rneudsnit 2244.

5 Af flg. 22a og 22b samt 23 fremgâr det, at undersiden af afdæknlngspladerne 12 er udformet svarende tll overslden af bærepladerne 22. Det er let at forstâ, at udsparlngerne 1221 ligeledes strækker sig fra den frie ende af sidefals-delen 123 tll begyndelsen af dækfalsdelen 124. Der er der 10 ligeledes mellem renderne indrettet lister 1223 til opta-gelse af ledningerne 411. Disse lister er dimensioneret omtrent lige sâ brede som bærepladernes lister 2213. I fig. 24 har den 0vre række af de overdækkende bæreplader altid syv rendeformede udsparinger for ledningerne, mens 15 den underdækkede række kun har fem. Mens listerne derfor i den 0vre række er liât smallere, men derfor stiller mere plads til râdighed for ledningerne, er dette ved den un-derdækkede række af bærepladerne 10st pâ anden mâde med kun fem render. Der bliver der stillet en meget st0rre an-20 del af den til râdighed stâende midterfeltflade til ràdig-hed for listerne end renderne, da den over listerne ind-faldende varmstr0m ved hjælp af forbindelsespladerne 4135 kan ledes til r0rene 411.

25 Ved nedlægning af den viste indretning 1 bliver hver bære-plade tilordnet en særlig afdækningsplade 12. Den griber pâ den allerede beskrevne mâde ind i udskæringen 2267 med ophængefanen 1254 og underst0ttes pâ centreringshovedet 2256. Ved nedlægningen ligger den med hovedfalsdelen 125 30 pâ fodfalsdelen 2226 af den mod tagrygningen vendende til-ordnede bæreplade. Mens sidefalsdelen 123 og dækfalsdelen 124 ved afdækningspladen er udformet n0jagtigt som ved det normale tagdækningselement 19, er hovedfalsdelen 125 til forskel fra de normale tagdækningselementer pâ undersiden 66

DK 156281 B

udformet plant for den lige nævnte underlagsmulighed og forsynet med den specielle ophængefane 1254, som muligg0r forankring i udskæringen 2267.

5 For at kunne sammenfatte flere ledninger, for eksempel r0r 411, til en enhed, nemlig et r0rbatteri 423, fIndes der forbindelseselementer 4131, som fastlægger r0rene 1 fast forbindelse ved siden af hinanden. Disse kan være stifter 4133, lasker 4134 eller ogsâ over hele r0renes længde for-10 10bende plader. Dermed er muligheden for udformningen af forbindelseselementerne 4131 langt fra udt0mt. R0rbatteri-et 413 kan være færdigfremstillet f0r nedlægningen, for eksempel ved lodning, svejsning, limning eller som det er tilfældet ved det i fig. 29 viste batteri, ved strengtræk-15 ning henholdsvis -st0bning. Alt efter hvilket materiale, der anvendes, kommer tillige ekstrudering pâ taie. Det kan fremstilles som metervare.

Forbindelseselementerne kan bidrage meget til ledningssy-20 stemets energioptagelse og kan i forhold til ledningernes overflade stille en meget st0rre absorptionsflade til râ-dighed. Bredden af et r0rbatteri 411 er i almindelighed lig med de enkelte pladers dækbredde.

25 Med henblik pè det ved grovkeramik sædvanlige, ikke altid ens svindmâl kan r0rbatteriet ogsâ opdeles, som det er vist i fig. 29. Afsnittet 413a er identisk med afsnit 413b og anbringes ved siden af dette i et plan pâ et lag af bæ-replader. I dette tilfælde har bære- og afdækningspladerne 30 tilsammen ti render til otpagelse af r0rene 411.

Mellem de to afsnit 413a og 413b er der ved hjælp af en noget kortere udformning af kantpladen 1436 i forhold til de mellem r0rene 411 værende plader 4135 en fuge 4137, der 67

DK 156281 B

tjener til udligning af éventuelle svind ved pladerne. Sâ-fremt en asymmetrisk opbygning af afsnittene 413a og 413b ikke bringer uorden, kan de i fig. 29 viste ydre kantpla-der 4136 være bredere end dem, der danner fugen Imellem 5 sIg.

I det viste tilfælde har sâvel pladerne 4135, 4136 som r0-rene 411 omtrent en vægtykkelse pâ 2 mm. R0rbatteriet 413 er fremstillet af aluminium.

10

For at skaffe det n0dvendige frirum til forbindelsesele-menterne 4131, er der udsparinger pà afdækningspladernes lister 1223 og/eller bærepladernes lister 2213, som kan tilpasses forbindelseselementernes form. Af fig. 24 kan, 15 ved det overdækkende lag af bæreplader 22, udsparingerne ses som fordybninger i listerne. Det i fig. 25 viste τφτ-batteri 413 passer ind i det viste overdækkende lag i fig.

24, da forbindelsesstifterne 4133 kan gribe ind i udsparingerne 2217 i den venstre, 0vre bæreplade, mens forbin-20 delsesslaskerne 4134 passer ind i udsparingerne 2217 i den bageste overdækkende bæreplade.

De underdækkende bæreplader s 22 lister 2213 i fig. 24 er. udf0rt lave sàledes, at der pâ disse plader kan anbringes 25 for eksempel et r0rbatteri i fig. 27.

Ved hjælp af dimensioneringen af h0jden af bære- og afdækningspladernes lister i forhold til h0jden af det af udsparingerne 2211 og 1221 dannede hulrum kan det bestemmes, 30 hvordan og hvor afdækningspladerne 12 ligger an pâ led-ningssystemet henholdsvis pâ bærepladerne 22. En tæt kon-takt mellem bære- og afdækningspladernes lister pâ den ene side og forbindelseselementerne, især forbindelsespladerne 4135, er derfor velkommen, da disse dele egner sig meget 68

DK 156281 B

godt til kraftoverf0ring fra afdækningspladerne til bærepladerne og pâ grund af den direkte kontakt ogsâ muligg0r en god varmeledning fra pladerne til ledningssystemet. I den forbindelse skal man tænke pâ, at sâvel varmeledningen 5 fra bærepladerne til ledningssystemet som tillige fra af-dækningspladerne til ledningssystemet er intéressant og tages med i betragtning til varmeindvinding.

I fig. 28 er der vist en bæreplade, som i det store og he-10 le svarer til bærepladerne i fig. 24, hvorved dog r0rbat-teriet i fig. 29 med dets afsnit 413a og 413b kan optages. Forskellig fra bærepladerne i fig. 24 er dækfalsdelen 224 udformet uden hj0rneudsnit i hoved- og fodfalsdelen og ait i ait udformet meget lavere. Undersiden af fodfalsdelen 15 226 er i omrâdet for udskæringen 2267 hvælvingeagtigt for at lede mâske opstâede kondensvand til side- henholdsvis dækfalsdelen.

En yderligere forskel er givet ved, at en hovedfalsdel 20 strækker sig mellem centreringshovedet 2256 og midterfel-tet 221 over hele pladens længde, hvilken hovedfalsdel skrâner noget hen imod sidefalsdelen 223 og bortleder vand hen i sidefalsnoten 2232. Ribberne 2251 er rykket helt tilbage til kanten af anlægsfladen 2252, hvorved den i 25 dækfalsomrâdet indrettede ribbe, som ganske vist ved den anden udf0relsesform forl0ber i spærretningen, imidlertid griber L-formet om hj0rneudsnittet 2244 i hovedomràdet.

Formstykket 24 er allerede blevet omtalt i indledningen.

30 Dette tjener til dannelse af en lige kant pâ en tagflade lagt af bæreplader 22 og svarer med en undtagelse til de allerede beskrevne bæreplader 22. En mindre del af midter-feltet og især af dækfalsdelen 224 mangler pâ formstykket 24. Det opstâr ved et snit i spærretningen efter linien b-

DK 156281 B

69 b over hele pladens længde.

Snittet kan enten foretages pâ den færdige plade eller ved fremstillingen, for eksempel efter presningen.

5

Formstykket 24 muligg0r anbringelsen af samleledningen 44 mellem snitlinien b-b og sidefalsdelen 33 af det tilst0-dende normale element 19. Snitlinien ligger noget til h0j-re for den h0jre st0tteribbe 2222.

10

For bedre at kunne udnytte den for varmeoverf0rslen fra ledningssystemet vigtige varmestr0m fra neden til bærepla-derne foreslâs det if0lge en videre udvikling af opfindel-sen, at taglægterne 532 i omrâdet for indretningen 1 ud-15 ski ftes med skinner 533, som anbringes pâ tagunderbygnin- gen, for eksempel pâ spærene 521, ved hjælp af afstands-holdere 522.

Afstandsholderne bestàr af U-formede profilafklip, hvis U-20 àbning er âben i tagrendens retning. En nedre U-flig ligger an pâ undertaget, mens den 0vre tjener til fastg0relse af skinnen 533. Forbindelsesfligen etablerer afstanden mellem skinnen 533 og tagets underkonstruktion. Skinnen forl0ber i taglægterretningen og tjener ligesom taglægter-25 ne til optagelse og forankring af de pâgældende ophængefa-ner.

Skinnen kan fastg0res til afstandsholderne ved hjælp af normale fastg0relsesmidler, for eksempel skruer. For at 30 kunne foretage en længdeudligning, det vil sige at kunne udligne forskellen i dæklængden, kan den 0vre U-flig af afstandsholderen forsynes med et langhul 5223 i spærret-ningen. Pâ lignende mâde kan pladeskinnen 533 i omrâdet mod tagrenden forsynes med langhuller pâ tværs af spærret- i

„„ DK 156281 B

70 ningen. Skinnen skal sâ fastg0res pà afsandsholderen ved skæringspunktet for dets langhul 534 og afstandsholderens langhul 5223.

5 Langhullerne har det formàl, at skinnernes st0dsamlinger enklere kan tilpasses til hinanden. Anbringelsen af langhul 1er i skinnens tagrendeomrâde skal sikre, at skinnen, ogsà nâr den er forskubbet helt i retning mod tagrenden, stadig rager noget ud over afstandsholderen 522 i retning 10 mod tagrygningen for under aile omstændigheder at undgâ en direkte ophængning af ophængefanerne pâ afstandsholderen.

Ved anvendelse af holdeindretningen til pladerne, altsâ ved hjælp af anvendelse af de i det foreliggende tilfælde 15 foreslâede afstandsholdere og skinner, skaffes under bære-pladerne 22 et vidtgâende âbent frirum til luftcirkulatio-nen. Den under bæreplademe værende luft kan i det væsent-lige stryge langs hele bagsiden af bæreplademe og bliver næsten overhovedet ikke hæmmet i sin bevægelse. Herved op-20 nâs en væsentligt forbedret varmeafgang fra luften til bæ-repladerne. For at forhindre hæmningen af den bagsidige luftstr0m yderligere kan bærepladernes 22 ophængefaner 2221 g0res mest muligt smalle og lave.

25 1 afstandsholderens 522 forbindelsesflig kan der være et hul 5224 til at indsætte en ikke vist stormklampe.

Ledningssystemet if01ge opfindelsen kan udformes af behol-dere af enhver art. Selv om udskæringerne i det viste til-30 faelde er tilpasset ledninger med cirkelformet tværsnit, er ogsâ andre ledningsbeholdere med andre geometriske, for eksempel rektangulære, tværsnitsformer muligt. Det skal særligt betones, at beholdere med til- og afl0bsledninger ogsâ kan anvendes til ledningssystemet. Herved er det ogsâ 71

DK 156281 B

muligt at anvende flere væskekamre i stedet for et i be-holderen. Som ledninger kommer foruden de allerede nævnte metalr0r ogsâ kar af anden art, for eksempel r0r, slanger, kammerfolioer og sà videre, pà taie.

5

Af fig. 26 indses det, at bærepladerne 22 ogsâ kan stables vandret. St0tteribberne 2222 st0tter sig hver pè midter-feltet af den derunder værende bæreplade og muligg0r den nævnte vandrette stablingsevne. Dette betyder, at ved 10 stabling af plader oven pâ hinanden fâr stablen Ikke en trækharmonikaagtlg foldning. Pâ en ikke vist mâde kan af-dækningspladerne ligeledes stables vandret.

I 0vrigt skal det betones, at der ved fremstilling af af-15 dæknings- og bærepladerne altid kan anvendes de sanune t0r-rerammer som ved fremstilling af normale elementer.

Ved nedlægning af indretningen if01ge opfindelsen skal f0rst de for indretningen beregnede taglægter sænkes med 20 afstanden a i forhold til taglægterne for de normale tag-dækningselementer. Dette kan enten ske ved hjælp af en ud-sparing i spærene eller ved en underforing af taglægterne for de normale tagdækningselementer.

25 Ved fastg0relse af lægterne skal der holdes 0je med den korrekte afstand mellem taglægterne indbyrdes og den flug-tende tilpasning af nabotaglægterne. Herigennem skal det sikres, at afdæknings- og bærepladernes udsparinger lige-ledes indrettes flugtende.

30

For sâ vidt taglægterne skal erstattes med holdeindretnin-ger, sâsom profilafskær 522 og skinner 533, skal disse an-bringes med samme omhu i stedet for taglægterne pâ under-taget.

72

DK 156281 B

Derefter kan bærepladerne nedlægges pâ taglægterne aller holdaindratningerna i form af et nadra lag 21. Da nedlæg-ges aftar tagstensteknikken, det vil sige, at bærepladerne 5 blivar anbragt pâ tagundarbygnlngan fra ndan og vldare op-efter. De underdækkanda bærepladers fodfalsdele læger sig pè anlægsfladen 2225 pâ da underliggende bærepladers ho-vedfalsdala. I dat viste tilfælde nedlægges bærepladerne i række, det vil sige, at de ligger efter hinanden i spær-10 retningen, og sidefalsnoterne bortleder vend ind i hinanden.

Forbandtnedlægning er ogsâ mulig, sàfremt bærepladerne æn-dres ubetydeligt. I dette tilfælde vil det være n0dvendigt 15 at indrette udsparingen 2267 og centreringshovedet 2256 ekscentrisk.

Nedlægningen i forbandt har den fordel, at sidefalsdelen direkte bortleder vand pâ hovedfalsdelen af den underlig-20 gende bæreplade. Yderligere er der i forbindelse med fod-falsdelens byggeh0jde den mulighed at lade sidefalsdelen bortlede vand pâ tagfladen.

Ledningerne 411 anbringes nu pâ de nedlagte bæreplader 22.

25 Dette sker, enten ved at man lægger de enkelte ledninger i taglægteretningen pâ de med hinanden flugtende render i bærepladerne, eller at man anbringer ledningerne i form af r0rbatterier 413 henholdsvis 413a og 413b. Ledningerne kan være sâledes dimensioneret, at de i et stykke spænder over 30 hele den til energiindvinding konstruerede tagflade. De kan imidlertid ogsâ bestâ af flere efter hinanden sammen-f0jede dele.

Som f01ge af de i taglægteretningen forl0bende, med hinan-

73 DK 156281 B

den flugtende render er det ikke n0dvendigt at tilpasse ledningssystemet. Det er tilstrækkeligt at indlægge led-ningerne pâ enkel mâde i renderne.

5 Derefter kan afdækningspladerne 12 lægges pâ. I det viste tilfælde bliver hver bæreplade tilordnet en i det væsent-lige derover indrettet afdækningsplade 12. Den griber med dens ophængefane 1254 ±nd i dat inden i udskæringen 2267 værende frirum og underst0ttes pâ centreringshovedet 2256.

10 Dette ses tydeligt i fig. 23.

Ved indf0rlngen af ophængefanen 1254 1 udskæringen 2267 centreras hver afdækningsplade automatisk pâ den til den-ne tilordnede bæreplade. Dette betyder, at udsparingerne 15 pâ undersiden af afdækningspladerne over de tilsvarende udsparinger m0der oversiden af bærepladerne og tilsammen danner det 0nskede hulrum for ledningerne. Ledningssystemet forankrer ogsâ afdækningspladerne formindgribende pâ bærepladerne.

20

Til fuldkommeng0relse af systemèt er det bare n0dvendigt at tilslutte ledningerne til samleledningerne 44. Alt ef-ter ledningernes længde kan dette pâ enkel mâde ske ved, at hver fri ende af ledningerne bliver tilsluttet hver en 25 samleledning til tilledning og fraledning af væsken. Det kan imidlertid ogsâ være n0dvendigt at forbinde flere i taglægteretningen forl0bende ledninger meanderagtigt med hinanden og f0rst efter denne kobling efter hinanden at tilslutte flere ledninger til samleledningerne, som sâ e-30 ventuelt ogsâ kan være f0rt pâ samme side af indretningen i spær- henholdsvis valmretningen.

I fig. 33-49 er der vist udf0relsesformer for opfindelsen, hvorved bærepladerne 22 med deres foddele 226 i inddæknin-

74 DK 156281 B

gen ikke ligger pâ hoveddelen 225 af de mod tagrenden ven-dende bæreplader, men derimod pâ de mod tagrenden vendende afdækningsplader 12. Herved opnâs et tag, hvorved bære- og afdækningsplademe tll enhver tld danner et gennemgâende 5 lag langs en h0jdeUnie. Ved nedlægningen skal der passes pâ, at de over hinanden liggende lag af afdæknings- og bæreplader nedlægges fuldstændigt pâ en fælles h0jdelinie, f0r nedlægningen af det næste, h0jere lag af bæreplader begyndes. Naturligvis skal f0rst ledningssystemet anbrin-10 ges pâ laget af bæreplader f0r anbringelsen af laget af afdækningsplader.

De normale tagdækningselementer if01ge udf0relsesformen i fig. 33-38 bliver i fagsproget betegnet som kronebæver.

15 Navnet hentyder til den kroneagtige afsats pâ tagstenens fodomrâde. Denne afsats foràrsager en h0j opbygning i fod-omrâdet. Pâ trods af denne forkr0pning er det muligt, ogsâ for denne teglstenstype, at stille afdæknings- og bæreplader til ràdighed, som muligg0r en s0ml0s tilslutning til 20 med normale kronebævertagsten belagte tagflader. Dette er særligt vigtigt ved fredede bygninger, hvis tage er belagt med kronebævertagsten.

Af fig. 33 ses det, at dette opnâs ved, at fællesniveauet 25 for de nedlagte bæreplader i lodret retning er fastsat væ-sentligt h0jere end, hvad der er tilfældet ved de foran beskrevne udf0relseseksempler. Kronebæveren har en dobbelt sidefals 223 og er pâ grund af de gode afvandingsmulighe-der i sidefalsomrâdet ogsâ egnet til flade inddækninger.

30

Den i fig. 34 viste afdækningsplade 12 har ligesom hver kronebæver en hovedfalsdel 125 med en enkel fais. Den i fig. 36 viste underside af afdækningspladen 12 har som be-mærkelsesværdig detalje en næsten over hele bredden af 75

DK 156281 B

teglstenene forl0bende ophængefane 1254, der er adskilt fra midterfeltet ved hjælp af en lige sâ lang not 1256. Af fig. 33 fremgâr det, at afdækningspladen 12 ved nedlægnin-gen dækker den dertil h0rende bæreplade 22 over hele dyb-5 den i spærretningen. Ophængefanen 1254 griber over et til-svarende centreringshoved 2256 i hovedomrâdet 225, som griber ind i noten 1256.

1 fodomrâdet rager afdækningspladen 12 ud over fodenden af 10 den overdækkede bæreplade 12 og griber med en fodribbe 1261 over en i taglægteretningen gennemgâende hovedfals-ribbe 1251 af den mod tagrenden vendende overdækkende af-dækningsplade, som strækker sig næsten over hele bredden af tagstenen i taglægteretningen.

15

Kronebæveren henholdsvis afdæknings- og bærepladerne i denne udf0relsesform er konstrueret sâledes, at afdæk-ningspladerne i forhold til bærepladerne kan lægges i sève 1 række som i forbandt. Dette fremgâr især af fig. 34.

20

Den i fig. 50 viste bæreplade 22 har i fodfalsdelen 226 en udskæring 2267, som umiddelbart ligger i tilslutning til den til midterfeltet 221 h0rende skrâflade, hvorved fodfalsdelen 226 holdes meget kort og herved forlænger foden-25 den af tilsvarende. Den til rèdighed stâende absorptions-flade bliver derved for0get.

I fig. 51 er der vist et i spærretningen forl0bende læng-desnit gennem en udf0relsesform af fladtagstenstype. Led-30 ningssystemet 41 har i det foreliggende tilfælde en bæreplade 4138, hvorpâ ledningerne 41 i form af i taglægteretningen genneml0bende ribber er anbragt. Bærepladen bestèr ligesom ribberne af stâlplader. Ribberne har en trapezag-tig tværsnitsform, hvorved grundlinien af trapezen er 76

DK 156281 B

vendt mod bærepladen. Ledningerne er pâsvejset vandtæt pâ bærepladen over haie disses længde. De mellem disse væren-de afsnit af bærepladen danner forbindelseselementerne 4131 mellem ledningerne.

5

Ved denne udf0relsesform bliver ledningerne derfor pâ den ene side dannet af de pàsvejsede, trapezformede hulribber og pâ den side de af disse ribber overdækkede afsnit af bærepladen.

10

Ved fremstillingen af ledningssystemet kan ribberne an-bringes enkeltvis pâ bærepladen. Herved kan der anvendes for eksempel i handelen gængse profiler, for eksempel med U-form, V-form eller med âbne eller lukkede kassetværsnit.

15 Det er ogsâ tænkeligt at indrette flere ribber ved siden af hinanden i en gennemgâende plade, for eksempel ved buk-ning, og derefter anbringe denne ribbeplade oven pâ bærepladen og forbinde den med denne.

20 I det viste tilfælde er bærepladen anbragt under ledningerne og ligger pâ en i det væsentlige plan overflade pâ bærepladerne. Den spænder i taglægteretningen over flere ved siden af hinanden værende bæreplader. I spærretningen strækker den sig fra de overdækkende bærepladers hoveddel 25 til deres foddel; den kan sogar rage derudover.

I det foreliggende tilfælde er udsparingerne 1221 derfor udelukkende indeholdt i afdækningspladerne. Der er seks af dem. Aile har et trapezformet tværsnit, der af form her er 30 tilpassede den pâgældende ledning. Mellem udsparingerne ses listerne 1223, hvormed afdækningsfladerne ligger pâ bærepladen 4138. For at sikre en defineret overflade af listerne pâ bærepladen er udsparingerne dimensioneret sâ store, at der mellem dem og ledningerne 4111 forbliver en

77 DK 156281 B

luftspalte. Det trapezformede tværsnit af udsparingerne kommer godt til nytte ved fremstillingen af afdækningspla-derne, da dan ikke hæmmer udformningsprocessen af denne ved presning af 1er. Derudover for0ger trapezformen afdaek-5 ningspladernes stabilitet. Ved den i fig. 51 viste udf0-relsesform kan bærepladernes 22 skârtykkelse holdes mindre i forhold tll den anden udf0relsesform, da de statlske funktioner overtages af afdækningspladerne og ledningssy-stemet. Bærepladernes trædesikkerhed og statiske styrke 10 im0dekommes af, at de mellem ledningerne værende lister 1223 kan laves sâ h0je henholdsvis sâ tykke som den samle-de skârtykkelse minus resterende restskârtykkelse.

Bærepladernes 22 ringe skârtykkelse muligg0r en væsentllg 15 bedre udnyttelse af varmeoptagelsen fra systemets bagslde henholdsvis fra neden. Ved formindskelsen af bærepladernes skârtykkelse kan man samtidig opnâ, at pladernes egen hældningsvinkel, det vil sige, vinklen mellem spærene og pladerne kan formindskes. Yderligere kan konstruktlonsh0j-20 den g0res lavere sâledes, at de i omrâdet for indretningen if01ge opfindelsen n0dvendige udskæringer til h0jdeudlig-ning mellem normaltaget og energitaget kan formindskes aller omvendt, at normaltagets underforing ved ikke-udspar-rede spær kan holdes lav.

25 I det viste tilfælde har de trapezformede ledninger et væ-sentligt st0rre tværsnit end for eksempel de som rundr0r udformede ledninger i udf0relseseksemplet i fig. 23. Ved udf0relsesformen i fig. 51 kan cirkulationspumpens pumpey-30 delse som f0lge heraf nedsættes.

Pâ grund af trapezledningernes forst0rrede tværsnit er det ogsâ tilstrækkeligt at anvende et lavere ledningsantal.

Der findes kun seks ledninger. Ved det forst0rrede led- 78

DK 156281 B

ningstværsnit pr. ledning kan der ogsâ ses bort fra, at der f0res væske gennem hver ledning. Det ville for eksem-pel ogsâ være tilstrækkeligt, hvis der ved udf0relsesfor-men i fig. 51 kun ledes væske gennem hvert andet r0r. Det-5 te formindsker væskebehovet, hele systemets vægt og antal-let af n0dvendige ledningsforbindelser. 1 fig. 51 er de ledninger, der faktisk er fyldt med væske, forsynet med henvisningstallet 4111. De resterende ledninger er hule og lufttæt lukket især ved deres ender. De hule ledninger bi-10 drager alligevel til varmeindvinding. De optager varmen og afgiver den til de med væske fyldte ledninger. Disse ledninger kan ogsâ indrettes efter modstr0msprincippet.

Ved den i fig. 52 viste udf0relsesform er bærepladerne 22 15 sammensmeltet med ledningssystemet 41 til en enhed. Led-ningssystemet er i det væsentlige opbygget n0jagtigt lige-som ved udf0relsesformen i fig. 52; kun er antallet af ledninger formindsket til fire. igen bliver kun halvdelen af ledningerne, nemlig de med henvisningstallet 4111 for-20 synede ledninger, forsynet med k01evæske. De resterende forbliver tomme. Det er let at se, hvordan afdækningspla-derne med deres lister 1223 underst0ttes pâ bærepladen 4138. Det med bærepladerne sammensmeltede ledningssystem 41 ligger pâ den ene side pâ taglægterne 531 og pâ den an-25 den side pâ den underdækkende afdækningsplades 12 hoveddel 125. Ved denne udf0relsesform svarer den samlede byggeh0j-de af bæreplade, ledningssystem og afdækningsplade til byggeh0jden for et normalt tagdækningselement, det vil si-ge, at éventuelle udskæringer faider bort. Ved denne udf0-30 relsesform kan de hidtil eksisterende taglægter ved en se-nere indretning af energitaget fortsat anvendes, uden at en ændring eller nedsænkning af disse vil være n0dvendig.

Da bærepladerne er sammensmeltede med ledningssystemet, 79

DK 156281 B

bortfalder ligeledes bærepladernes varmetransmissionsmod-stand, hvorved varmeoptagelsen fra neden tydeligt kan for-0ges.

5 Længdesnittet i fig. 52 viser ogsâ anvendelsen af normale stormklamper. For at kunne indsætte disse stormklamper er det n0dvendigt at indrette udskæringer i bærepladen 4138.

Dimensioneringen af st0tteribberne 1223 mellem ledningerne 10 411 er valgt sâledes, at afdækningsplademe i sig selv er trædesikre og stabile. Udsparingernes bredde i spærretnin-gen er dimensioneret sâledes, at man ved fremstilling af afdækningsplademe ikke beh0ver at frygte, at der optræder nedsænkninger i udsparingernes omrâde.

15

For at lede kondensvandet væk fra ledningssystemets 41 bagside er det ogsâ muligt at indrette underlagsribber 1257 i hoveddelen 125 af hver afdækningsplade 12, soin mu-ligg0r afledning af vand til bærepladens overside og bort-20 ledning af vand derfra gennem hovedfalsdelen og sidefals-delen. 1 fig. 51 er længdesnittet vist uden stormklamper.

Her ser man tydeligt de til den vandrette stabling af af-dækningspladerne n0dvendige stabelforh0jninger 1258. Med henblik pâ fremstillingen af afdækningsplademe er ribber-25 ne 1223 i h0jden dimensioneret sâledes, at de ved t0rrin-gen ligger godt pâ t0rreunderlaget henholdsvis t0rreram-men.

Med hensyn til statikken og varmebalancen er der principi-30 elt to muligheder for h0jdedimensionering af ledningerne, sâvel som udsparingerne 1221 og ribberne 1223. Ved den f0rste mulighed ligger ribberne direkte pâ bærepladerne 4138. Derved fàs en luftspalte 4941 mellem udsparingerne 1221 og ledningerne 411. Den i listernes omrâde værende 80

DK 156281 B

luftspalte 4933 forsvinder pâ grund af listernes anlæg pâ bærepladen og kan lades ude af betragtning.

Ved den anden mulighed bliver luftspalten 4931 mellem ud-5 sparingerne og ledningerne 411 minimeret, det vil sige, at afdækningspladerne ligger direkte med udsparingerne pâ de trapazformede ledninger 411. Da imidlertid, for eksempel ved fremstilling af afdækningspladerne 12 i 1er, disses mâlfasthed og formn0jagtighed aldrig kan sikres som ved 10 andre materialer, bliver luftspalten 4933 i dette tilfælde st0rre. Den anden mulighed er varmeteknisk bedre, da den direkte kontaktflade mellem afdækningsplade og ledningssy-stem er væsentligt st0rre end ved den f0rste mulighed.

15 I fig. 53 er der vist en yderligere udf0relsesform, som i det væsentlige ligner den i fig. 52. Ledningssystemet 41 er dog trukket længere i retning mod tagrenden. Varmeopta-gelsen i afdækningspladernes overdækningsomràde er derfor forbedret. Ved den foreliggende udf0relsesform er afdæk-20 ningspladernes hovedkantsbând udformet dybere. Derved bortfalder muligheden for anbringelsen af stabelforh0jnin-ger 1258 i fig. 52.

Ved betragtning af den vandrette stablingsevne drejer det 25 sig udelukkende om stablingspunkterne i hovedfalsomrâdet.

Af disse grunde er kun disse afbildet, idet aile andre stabelpunkter i fodfalshj0rnets og hovedfalshj0rnets omrà-de bevares.

30 I tilfældet med udf0relsesformen i fig. 53 tjener den ydre hovedfalsribbe 1251 som stabelforh0jning. Det er n0dven-digt at forh0je donne ribbe tilsvarende. H0jdeforskellen mellem hovedfalsribbens overflade og afdækningspladens un-derside er den samme som h0jdeforskellen mellem stabelfor-

81 DK 156281 B

h0jningen 1258 i fig. 52 og underkanten af ophængefanen 1254. Ved den til den horisontale stabllngsmullghed n0d-vendige forh0jning af ribben 1251 opstâr der ved udf0rel-seseksemplet i fig. 53 i fodfalsomrâdet en not 1262, som 5 griber ind i hovedfalsribben 1251.

Stormklampen 59 har pâ den 0vre ende en krog 593, der griber ind i en hertil indrettet udskæring 594 i hovedfalsde-len 125. Bærepladen 4138 rager hen over udskæringen 594 10 sâledes, at eventuel kondens- eller smeltevand ikke kan nâ ind i udsparingen 594. Afdækningspladernes 12 hoveddel 125 er igen ligeledes pâ kendt mâde forsynet med ribber 1257 for at frembringe en tilsvarende spalte mellem bærepladen 4138 og hoveddelen 125 og for at bortlede kondens- hen-15 holdsvis smeltevand.

Bærepladen 4138 har i den viste form absorptionsribber 41381 pâ bagsiden, som forst0rrer absorptionsfladen pâ bagsiden og derved forbedrer varmeoptagelsen. Ribberne 20 forl0ber fortrinsvis i spærretningen for ikke at danne en drypnæse for smelte- henholdsvis kondensvandet.

Den h0jde ledning i fig. 53 har i det væsentlige samme tværsnitsform som de andre ledninger 411. Den er dog ud-25 formet med fleksible flanker, som tillader ledningerne at "ànde". Dette betyder, at disses rumvolumen kan forst0rres opefter for at minimere luftspalten 4931.

Claims (33)

82 DK 156281 B

1. Indretning til indvinding af varme fra omgivelserne ved hjælp af et tag (2) med skælagtigt anbragte tagdækningse- 5 lementer (19), i hvilket der er udlagt et ledningssystem (41) for et fluid, der optager energi fra omgivelserne, hvorved mindst en del af taget (1) har lag af bæreplader (22) og som afdækningsplader udformede tagdækningselemen-ter (19), hvorved ledningssystemet (41) er anbragt pâ bæ-10 repladernes (22) overside, og afdækningspladerne (12) er udlagt efter tagstensteknik sammen med hinanden og sammen med de tilst0dende normale tagdækningselementer, k e n -detegnet ved, at bærepladerne (22) er udlagt tag-stensagtigt, og at der sâledes findes et 0verste lag af 15 afdækningsplader (12) og et nederste lag af bæreplader (22), som hver danner et adskilt af hinanden uafhængigt lag.

2. Indretning if01ge krav 1, kendetegnet ved, 20 at ledningssystemet (41) har flere parallelt med hinanden i eller pâ tværs af spærretningen forl0bende r0r (411), som i enderne hver er tilsluttet et samler0r (42, 43).

3. Indretning if01ge krav 1 eller 2, kendeteg-25 net ved, at hver afdækningsplade (12) pâ bagsiden har nedadvendende udsparinger (1221, 1222) til ledningssystemet (41).

4. Indretning if0lge mindst et af kravene 1-3, k e n -30 detegnet ved, at hver bæreplade (22) har opadven- dende udsparinger (2211, 2212) til ledningssystemet (41).

5. Indretning if0lge krav 3 eller 4, kendetegnet ved, at udsparingerne (1221, 1222, 2211, 2212) i DK 156281 B bære- (22) og afdækningspladerne (12) er orienteret med eller pâ tværs af spærretnlngen.

6. Indretning if0lge mindst et af kravene 1-5, k e n -5 detegnet ved, at laget (11) af afdækningsplader (12) er anbragt sèledes pâ det nedre lag (21) af bærepla-der (22), at hver afdækningsplade er tilordnet en bærepla-de.

7. Indretning if01ge mindst et af kravene 1-6, k e n - detegnet ved, at udsparingerne (1221, 1222, 2211, 2212) i de færdige udlagte, ovenover hinanden liggende bære- og afdækningsplader (22, 12) danner et hulrum, hvori ledningssystemet (41) kan indlægges. 15

8. Indretning if01ge krav 7, kendetegnet ved, at hulrummet for en st0rre dels vedkommende er dannet af udsparinger (1221, 1222) i afdækningspladerne (12).

9. Indretning if01ge mindst et af kravene 4-8, ken detegnet ved, at bæreplademes (22) lister (2213), som flankerer udsparingerne, er bredere end afdæk-ningspladernes lister (1223).

10. Indretning if01ge mindst et af kravene 1-9, ken detegnet ved, at taglægterne (532) i omrâdet ved bærepladerne (22) ligger i en afstand (a) dybere end de tilsvarende taglægter (531) for de normale tagdækningsele-menter (19). 30

11. Indretning if01ge mindst et af kravene 1-10, kendetegnet ved, at anlægsfladen pâ hovedenden (125) af afdækningspladerne (12), oversiden sâvel som undersiden af fodfalsdelen (226), og hovedenden af bærepladerne (22)

84 DK 156281 B er udformet plane.

12. Indretning if01ge mindst et af kravene 1-11, k e n -detegnet ved, at hovedenden (225) af bærepladerne 5 (22) er udformet med udskæringer henholdsvis udsparinger (2216, 2267) til optagelse af afdæknlngspladernes (12) op-hængefaner (1254).

13. Indretning if01ge mindst et af kravene 1-12, k e n -10 detegnet ved, at niveauforskellen mellem undersi- den af listerne (2213) for udsparingerne pâ undersiden af afdækningspladerne (12) og undersiden af dækfalsribberne er lig emd niveauforskellen mellem niveauet for dækfalsen (91) og t0rreunderlagets (9) midterfelt (92). 15

14. Indretning if01ge mindst et af kravene 1-13, k e n -detegnet ved, at bærepladerne (22) pâ oversiden af hovedfalsdelen (225) har en nedsænket anlægsflade (2255) for den anliggende fodfalsdel (226) af den overdæk-20 kende bæreplade (22), hvis nedsænkning i forhold til re- sterende overside (221) i ait væsentligt svarer til bære-pladernes tykkelse (s) ved fodfalsdelen (226), og at der ved bærepladernes (22) fodfalsdel (226) findes en fælles udsparing (2267), hvori ophængefanen (1254) pâ den derover 25 værende afdækningsplade (12) indgriber i nedlagt tilstand, og gennem hvilke stormklampen (59) er f0rt igennem.

15. Indretning if0lge mindst et af kravene 1-14, k e n -detegnet ved, at bærepladerne (22) pâ anlægsfla- 30 den (2255) har i det mindste et opadragende centrerhoved (2256) , der i nedlagt tilstand griber ind i udsparingen (2267) pâ den overdækkende bæreplade (22).

16. Indretning if01ge mindst et af kravene 14 eller 15, DK 156281 B kendetegnet ved, at der ved den nedsænkede an-lægsflade (2255) fIndes i spærretningen forl0bende ribber (2251), som oph0rer med afstand tll den resterende oversi-de (221) af bærepladen og tjener som underlag for den o-5 verdækkende bæreplade.

17. Indretning if01ge mindst et af kravene 3-16, kendetegnet ved, at udsparingerne (1221, 2211) for-10ber uden knæk over hele deres længde, og/eller at udspa- 10 ringerne (1221, 2211) 1 tilst0dende, udlagte bære- hen-holdsvis afdæknlngsplader (22, 12) altid udmunder i hinan-den 1 s amine niveau og uden knæk.

18. Indretning if01ge mindst et af kravene 1-17, k e n -15 detegnet ved, at hver bæreplade (22) har en sâ langt nedsænket sidefals- og dækfalsdel (2223, 2224), at udsparingerne (2211) kan strække sig i samme niveau over hele dækfalsdelen (224).

19. Indretning if01ge mindst et af kravene 1-18, ken detegnet ved, at afdækningspladen (12), der i ud-lagt tilstand i det væsentlige befinder sig over den over-dækkende bæreplade, ligger an pâ den plane overside af fodfalsdelen pâ den mod tagrygningssiden tilst0dende bære-25 plade.

20. Indretning if01ge mindst et af kravene 1-19, kendetegnet ved, at fodfalsdelen (226) af hver bære-plade ligger an ved oversiden af hoveddelen (225) af den 30 mod tagskægget f01gende afdækningsplade (11).

21. Indretning if01ge mindst et af kravene 1-20, kendetegnet ved, at hoveddelen (125) af hver afdækningsplade ligger an pâ hoveddelen (225) af den derunder DK 156281 B værende bæreplade (11).

22. Indretning if01ge mindst et af kravene 15-21, k e n -detegnet ved, at centrerhovedet (2256) pâ hoved-5 falsdelens (225) anlægsflade (2255) er forrykket sâ langt i retning mod tagskægget, at et frirum i retning mod tag-ryggen bliver frit til optagelse af en ophængefane (1254) pâ den overdækkende afdækningsplade (12).

23. Indretning if01ge mindst et af kravene 1-22, k e n - detegnet ved, at flere ledninger (411) er samlet til batterier (413).

24. Indretning if01ge mindst et af kravene 1-23, k e n -15 detegnet ved, at undersiden af hver afdækningsplade (12) i disses hovedfalsomrâde forl0ber i samme niveau som den f0rste mod hovedet vendende udsparing (1221), at anlægsfladen (2255) pâ bærepladen (22) er forsænket i forhold til oversiden (221) af dennes midterfelt, og at 20 tykkelsen af fodfalsdelen (226) af samme er lig med h0jde-forskellen fra den forsænkede anlægsflade (2255) til oversiden (221) af midterfeltet minus h0jden af ribberne (2251).

25. Indretning if01ge mindst et af kravene 1-24, k e n - detegnet ved, at de enkelte dele i indretningen, sâsom afdækningsplader, ledningssystem og sà videre, i stedet for ved hjælp af taglægterne holdes i afstand til undertaget ved hjælp af holdeindretninger (522, 533), 30 hvorved der dannes et frirum til den frie luftcirkulation mellem pladerne og holdeindretningerne pâ den ene side og undertaget pâ den anden side.

26. Indretning if0lge krav 25, kendetegnet DK 156281 B ved, at der pà, med afstand ved siden af hinanden i tag-spærretningen anbragte holdeindretninger (522) er pâsat en langsgâende skinne (533) til at forbinde disse.

27. Indretning if0lge krav 23, kendetegnet ved, at r0rbatterxerne (413) bestâr af mindst to ved siden af hinanden anbragte afsnit (413a, 413b).

28. Indretning if0lge mindst et af kravene 1-27, k e n -10 detegnet ved, at ledningerne (411) har et kvadra- tisk, et rektangulært, et trapezformet, polygont, rundt eller ovalt tværsnit, hvorved udsparingerne i pladerne (12, 22) er tilpasset det til enhver tid svarende led- ningstværsnit. 15

29. Indretning if0lge mindst et af kravene 1-28, kendetegnet ved, at to eller flere afdæknings- hen-holdsvis bæreplader (12, 22) er udformet ud i et med hinanden og danner et pladeagtigt element. 20

30. Indretning if01ge mindst et af kravene 1-29, kendetegnet ved, at ledningssystemet (411) og bære-pladerne (22) er udformet ud i et med hinanden.

31. Indretning if0lge mindst et af kravene 1-30, ken detegnet ved, at ledningssystemet (411) har en plan bæreplade, hvorpâ ledningerne i form af profilplader er anbragt.

32. Indretning if01ge krav 31, kendetegnet ved, at bærepladen pâ den ene side ligger pâ taglægten og pâ den anden side ligger an ved hoveddelen af den under-dækkende afdækningsplade (12).

88 DK 156281 B

33. Indretning if01ge mindst et af kravene 1-33, k e n -detegnet ved, at ledningerne (411) er fyldt med fluid efter modstr0msprincippet.