DK156738B - Kraftledningsmast - Google Patents

Description

DK 156738 B

Den foreliggende opfindelse angâr en kraftlednings-mast af lamineret træ og med form som et r0r med rektangu-lært eller polygonalt tværsnit.

Ved bygning af kraftlinier i Norden har det været ak-tuelt at anvende træmaster i kreosotimprægneret helt0mmer for linier op til et maksimum af 132 kv. Pâ grund af at der efter-hânden er blevet et begrænset udbud pâ heltraemaster i tilstræk-keligt store dimensioner og dermed f01gende h0j pris, er 132 kv linier i betydelig udstrækning blevet bygget som stâlmaster. Fra et naturværnssynspunkt er stâlmaster imidlertid lidet 0n-skelige, da de bryder med naturens egne materialer og egne linier. Desuden kræver stâlmaster en betydeligt mere solid og kompliceret fundamentering end træmaster og dertil kommer, at stâlmaster i modsætning til træmaster har meget lille elasti-citet. Ved ledningsbrud eller ved anden speciel ekstraordinær belastning vil manglen pâ elasticitet lettere f0re til brud.

Den begrænsede tilgang af naturlige træmaster har sam-men med de ovennævnte forhold vedr0rende stâlmaster f0rt til, at man er begyndt at interessere sig i h0jere grad for master af laminerede trækonstruktioner (limtræ). Ved sâdanne master star man principielt frit nâr det gælder udformning og dimen-sionering. Dog har limtræsteknikken været begrænset med hen-syn til mulighederne for hvilket tværsnit man i praksis kan fremstille, idet det maksimale tværsnit, som med godt résultat har kunnet sammerif0jes, ikke i praksis har oversteget ca. 45 mm's tykkelse pâ lamellerne. Nye limtyper med bedre udfylden-de egenskaber har resulteret i at sammenf0jningsbegrænsningerne nu ikke længere er sâ snævre. Det er sâledes blevet muligt at gennemf0re en lamineringsproces i flere trin. Man kan nu f.eks. sammenlime til dels store konstruktioner, som sâ kan justeres og ved en videre procès sammenf0jes til endda væsentligt st0rre konstruktioner.

Det er helt n0dvendigt at imprægnere kraftledningsmaster af træværk ved neddypning i kreosotolie. Der er imidlertid en praktisk grænse for hvor dybt man kan fâ imprægneringen til at trænge ind i træværket. Store, massive tværsnit er sâledes ikke mulige at imprægnere helt ind til centrum. Ved naturligt vok-sede master (træer) har dette ikke særlig betydning, idet ker- 2

DK 156738 B

nen i fyr, soin er det t0mmer, som f0rst og fremmest benyttes ved dypimprægnering, allerede pâ roden er imprægneret og fuldt af harpiks. Ved laminering af store tværsnit derimod er impræg-neringen et stort problem, idet imprægneringen med henblik pâ stabil holdbarhed mâ trænge ind i midterfeltet af konstruktio-nen, hvor der eventuelt kan befinde sig ikke naturligt impræg-neret overflademateriale.

Imprægneringen kan derfor være den begrænsende faktor for fremstilling af krafledningsmaster af lamineret træ. Imprægneringen er n0dvendig bâde for at beskytte mod râd og mod jor-den. Et yderligere problem ved træmaster er spætter. Disse hak- ker sig ind fra siden i masten og fremstiller et hulrum inde i den. Dette kan f0re til en sâ stor svækkelse af masten, at den faktisk knækker i stærk vind.

Den foreliggende opfindelse gâr ud pâ at eliminere de ovennævnte ulemper og give anvisning pâ udformningen af en kraftledningsmast af lamineret træmateriale, hvorved det er muligt at fremstille hel gennemgâende imprægnering og hvor der ikke er nogen praktiske grænser for tværsnittet.

Dette opnâs if0lge opfindelsen ved, at hver side i det r0rformede tværsnit bestâr af en lamineret bjælke med lamellerne orienteret med de sammenlimede langsider pâ tværs af mastesidernes inder- og ydersider, Ved anvendelse af lamineret træ med lamellerne forl0bende vinkelret pâ siderne er det muligt at trykimprægnere træet effektivt bâde inde-fra og udefra.

En hensigtsmæssig udf0relsesform er karakteriseret ved, at lamellerne er anbragt sâledes, at de forl0ber pâ tværs gennem væggene. Masten if01ge opfindelsen kan hâve tilspid-set tværsnit mod toppen.

Ved enfbretrukken udf0relsesform har masten if01ge opfindelsen kvadratisk tværsnit og er sammensat af fire identiske vægge.

For at opnâ et tilspidset tværsnit mod toppen udg0res i det mindste to modstâende vægge i masten af et lamineret stykke, som er fremstillet ved diagonalskæring eller tilnær-melsesvis diagonal skæring af et lamineret, langstrakt, rekt- 3

DK 156738 B

angulært emne.

Et yderligere træk if0lge opfindelsen er at hulrummet er udfyldt med et fibr0st eller por0st materiale. Dette ma-teriale kan f.eks. være mineralfibre eller en eller anden hensigtsmæssig form for skumplast. Hensigten med udfyldningen er at forhindre kondensdannelse pâ de indvendige vægge.

Kraftledningsmaster af træ, som er nedgravede i jorden, er mest udsat for râd i omrâdet fra lige over terrænets niveau og ned til enden. Det vil derfor være 0nskeligt med en bedre beskyttelse af denne del af mastekonstruktionen. I henhold til opfindelsen vil dette kunne opnâs meget enkelt ved at tvær-snittet tætnes helt nederst og hulrummet fyldes med kreosotolie eller et andet hensigtsmæssigt râdbeskyttélsesmiddel til over terrænniveau. Med det tryk man da opnâr, vil der trænge en meget lille mængde kreosotolie ind i væggen, og pâ den mâde opnâs det/ at den nedre del af masten altid er mættet med kreosotolie. Man vil altsâ hele tiden erstatte den kreosotolie, som udvaskes eller fordamper. Mastens holdbarhed vil for0ges væsentligt. Efterhânden som mængden af kreosotolie i hulrummet formindskes, kan man f.eks. gennem et hul i væggen efterfylde. Yderligere træk i henhold til opfindelsen gâr ud pâ, at man for at spare bâde vægt og kreosotolie kan fylde hulrummet ovenfor tætnin-gen i masten delvis med et por0st materiale med en cellestruk-tur, som kreosotolien ikke trænger ind i, f.eks. ekspanderet polyuretan. Der kan ogsâ benyttes granulat af forskellig type.

Til og med kan singel anvendes. Det er da bare mellemrummet mellem de faste materialepartikler, som mâ opfyldes med kreosotolie for at opnâ den 0nskede effekt.

Ved at fremstille kraftledningsmaster i form af rekt-angulære r0r med relativt tynde vægge af lamineret træ, frem-byder det ikke problemer at gennemimprægnere træmaterialet.

Det vil sâledes være meget modstandsdygtigt mod râd og boren-de insekter. Med hensyn til spætteplagen har det kun ringe be-tydning, at spætterne hakker sig igennem væggen i r0ret, da de ikke beh0ver at udhule træværket, eftersom masten allerede er hul og dimensioneret som et kasseprofil. Et hul med 3-4 cm's 4

DK 156738 B

diameter vil ikke spille nogen rolle for mastens styrke.

Hvor transportmulighederne er dârlige, f.eks. langt fra veje, i kuperet terræn og lignende, sker montering af h0j-spændingsmaster blandt andet med helikopter. Det er imid-lertid begrænset, hvor stor en vægt helikopteren kan 10fte og dermed er der grænser for, hvor store master i massivt træ man kan anvende. Master med kassetværsnit muligg0r en vægtreduktion pâ op til 40 - 50% sammenlignet med massive limtræsmaster.

En anden og meget væsentlig fordel er, at master med kassetværsnit kan udf0res med tilspidsning mod toppen i begge retninger. Produktionsteknisk er det meget vanskeligt og for-bundet med stort materialespild, nâr det skal udf0res pâ en massivt lamineret mast.

Endvidere kan styrken varieres efter behov i de to ak-seretninger. Det vil sige uafhængigt af de kræfter, sorti skal optages, kan kassetværsnittet g0res kvadratisk eller mere el-ler mindre rektangulært. Det vil ogsâ være muligt at fremstil-at fremstille andre tværsnit, samt trekant, femkant, sekskant-tværsnit og sâ videre.

Master med kassetværsnit, som tilspidser mod toppen, er meget materialebesparende. Sammenlignet med massivt træ er besparelsen ca. 40 - 50%.

Det er muligt at fremstille meget store master med ud-gangspunkt i smâ materialedimensioner. Det vil sige, at man ikke længere er afhængig af de store dimensioner, som kun kan skaffes fra træer, som er 100-150 âr garnie.

Opfindelsen skal i det f01gende forklares nærmere un-der henvisning til tegningen, pâ hvilken fig. 1 viser en kraftledningsmast if0lge opfindelsen, set fra siden, fig. 2 er et snit langs linien II-II i fig. 1, fig. 3 er et snit langs linine III-III i fig. 1, fig. 4 viser hvorledes en væg i en ledningsmast if0lge opfindelsen bliver fremstillet ud fra et rektangulært, lamineret stykke.

Ledningsmasten 1 if0lge fig. 1, 2 og 3 har sâkaldt kas-seprofil og bestâr af fire vægge 2,3,4 og 5. I det viste eksem- 5

DK 156738 B

pel er masten kvadratisk og bestâr af fire ens vægge. De fire vægge bestâr af laminerade, tilspidsede stykker, som er frem-stillet ved at der sammenlimes et rektangulært, langstrakt stykke 6, som vist pâ fig. 4. Dette stykke bliver dels tilnær-melsesvis diagonalt fra kortsiderne. Fire sâdanne stykker bliver sat sammen pâ samme mâde som murstenene i et skift i en ensstens-skorsten. Ved kassetværsnit sat sammen af diagonal-skârne dele som vist pâ fig. 3 dækker den ene sidekant de over-skârne lameller sâledes at man undgâr synligt skrâtskâret ende-træ. Dette bidrager til at hindre opsprækning af skrâtskârne flader. Hulrummet 7 i masten kan være fyldt med et fibr0st el-1er por0st materiale. Et alternativ til imprægnering, f.eks. med kreosot, kan være at belægge ydersiderne af masten med glasfiberarmeret polyester. Derved opnâs en forstærkning af konstruktionen, samtidig med, at den beskyttes. Metoden kan ogsa benyttes hvor der er .taie om at anvende master med meget stor h0jde som kræver transport til montagepladsen i to eller flere dele. Ved hjælp af en pâ forhând pâf0rt glasfiberarme-ring vil denne kunne udformes sâledes at den kan benyttes som et forstærkningsmiddel for konstruktionen som sâdan og samtidig vil den give en gunstig sammenf0jningsmulighed.

En yderligere fordel ved opfindelsen er, at den for-enkler forankringen. Forankringen er nemlig et springende punkt ved al masteopsætning. Masten if01ge opfindelsen er meget let og den vil kunne graves ned i jorden og holdes i ver-tikal stilling enten ved hjælp af en helikopter eller ved hjælp af en enkelt kranudrustning, medens tilfyldningen finder sted.

Claims (8)

1. Kraftledningsmast af lamineret træ og med form som et r0r med rektangulært eller polygonalt tværsnit, k e n-detegnet ved, at hver side (2,3,4,5) i det r0rfor-mede tværsnit bestâr af en lamineret bjælke med lamellerne orienteret med de sammenlimede langsider pâ tværs af maste-sidernes inder- og ydersider. %. Kraftledningsmast if01ge krav 1, 'kende-t e g n e t ved, at masten pâ i og for sig kendt mâde har til-spidset tværsnit mod toppen.

3. Kraftledningsmast if01ge et hvilket som helst af de fo-regâende krav, kendetegnet ved, at masten har et kvadratisk tværsnit og er sammensat af fire identiske vægge.

4. Kraftledningsmast if01ge et hvilket som helst af de foregâende krav, kendetegnet ved, at i det mindste to modstâende vægge i masten udg0res af et lamineret stykke, som er fremkommet ved diagonalskæring eller tilnærmelsesvis diagonalskæring af et lamineret, langstrakt, rektangulært emne.

5. Kraftledningsmast if0lge et hvilket som helst af de foregâende krav, kendetegnet ved, at hulrummet i masten er udformet med et fibr0st eller por0st materiale.

6. Kraftledningsmast if01ge et hvilket som helst af de foregâende krav, kendetegnet ved, at masten er be~ klædt udvendigt og eventuelt ogsâ indvendigt med glasfiberar-meret plast. 7» Kraftledningsmast if0lge et hvilket som helst af de foregâende krav, kendetegnet ved, at mastens hulrum er tætnet ved den nedre del, og at hulrummet over tætningen er fyldt med et hensigtsmæssigt râdbeskyttelsesmiddel, f.eks. kreosotolie, til et niveau over beregnet terrænniveau.

8. Kraftledningsmast if0lge krav 7kendetegnet ved, at der over nævnte niveau er anbragt en efterfyldningsâb-ning for râdbeskyttelsesmiddel.

9. Kraftledningsmast if0lge krav 6 eller 7, kendetegnet ved, at hulrummet ovenfor tætningen er opfyldt med et DK 156738 B granulat, f.eks. af por0st materiale med en cellestruktur, som râdbeskyttelsesmidlet ikke trænger ind i, f.eks. eks-panderet polyuretan.

10. Kraftledningsmast if01ge et hvilket som helst af kra-vene 1-9, kendetegnet ved, at lamellerne er pla-ceret sâledes, at de forl0ber tværs gennem væggene.