DK156845B

DK156845B - Remstrammer med daempningsorgan

Info

Publication number: DK156845B
Application number: DK185483A
Authority: DK
Inventors: Leslie B Wilson
Original assignee: Dayco Products Inc
Priority date: 1981-08-27
Filing date: 1983-04-26
Publication date: 1989-10-09
Also published as: GB2116290A; CA1196517A; SE8302221D0; US4411638A; DE3239705T1; SE8302221L; EP0086212A4; JPH0225952Y2; GB2116290B; DK156845C; DK185483D0; JPS6345251U; IT1203693B; US4525153A; WO1983000731A1; DK185483A; MX157478A; SE444353B; IT8223014A0; EP0086212B1

Description

DK 156845 B

Teknisk omrâde

Opfindelsen angâr en remstrammer for en endel0s drivrem eller lignende, hvilken remstrammer er af den i krav l's indlednings angivne art.

5 Baggrund for opfindelsen

Fra SE-fremlæggelsesskrift med publiceringsnummer 417.001 kendes udspændingsorganer for endel0se drivkæder, hvilke udspændingsorganer omfatter et bæreorgan til fastg0relse af udspændingsorganet i forhold til drivkæden, et kædepâ-10 virkningsorgan, der bæres af og er bevægeligt lejret i forhold til bæreorganet, samt en mekanisk fjeder, der er driftsmæssigt tilknyttet bæreorganet og kædepâvirkningsor-ganet pâ en sâdan mâde, at den s0ger at bevæge kædepâvirk-ningsorganet i forhold til bæreorganet og imod drivkæden 15 med en kraft, der strammer drivkæden, idet kædepâvirknings-organets bevægelser i retning bort fra og hen imod drivkæden er hydraulisk dæmpet, i ait væsentligt i samme grad i begge retninger.

Redeg0relse for opfindelsen 20 Opfindelsen er baseret pâ den erkendelse, at det er muligt at dæmpe bevægelserne af en remstrammers fjederbelastede rempâvirkningsorgan med fluidumdæmpningsorganer pâ en sâdan mâde, at en sâdan remstrammers nyttige levetid forlæn-ges, og i overensstemmelse med denne erkendelse er remstram-25 meren if0lge opfindelsen ejendommelig ved den i krav l's kendetegnende del angivne udformning og opbygning.

Herved opnâs en art delvis mekanisk ensretning af oscilla-tionerne, sâledes at kraftige oscillationer bevirker en for0gelse af remspændingen, hvad der igen begrænser oscil-30 lationerne. Da kraftige oscillationer i hovedsagen kun op-træder ved kraftige belastninger, vil remspændingen normalt stige ved voksende belastning og synke ved faldende belast-ning, sâledes at remmen, remskiverne og lejerne kun udsæt-tes for en kraftig belastning, nâr store effekter skal over-

DK 156845 B

2

Yderligere udf0rel ses former for remstramineren if0lge opfindelsen, hvis virkninger er nærmere forklaret i den efterf0lgende specielle del af nærværende beskrivelse, er angivet i krav 2-8.

5 Kort beskrivelse af tegningerne.

Opfindelsen skal i det f0lgende forklares nærmere under hen-visning til tegningerne, pâ hvilke fig. 1 i isometrisk perspektiv viser den forreste del af en automobilmotor, hvori der anvendes en udf0relsesform 10 for remstrammeren if0lge opfindelsen, fig. 2 viser den i fig. 1 viste motor, set direkte forf-ra, fig. 3 set forfra, i st0rre mâlestok og delvis i snit, viser den remstrammer, der anvendes til stramning af den i fig. 1 og 2 viste drivrem, 15 fi?· 4 viser den i fig. 3 viste remstrammer fra siden efter pilene 4-4 i fig. 4, og fig. 5 er et delsnit, der viser en typisk str0mningsstyre-ventil, der kan anvendes med den i fig. 3 og 4 viste remstrammer.

20 Foretrukken udf0relsesform for opfindelsen.

I fig. 1 og 2 er der vist en som helhed med 20 betegnet automobilmotor, hvori en endel0s drivrem 21 anvendes til at drive et antal drevne hjælpeindretninger, som beskrevet i det f0lgende, idet remstrammeren if0lge opfindelsen som.

25 helhed er betegnet med 22 og anvendes til at ud0ve en stram-mende kraft pâ drivremmen 21 pâ en mâde, der skal beskrives i det f0lgende.

Den endel0se drivrem 21 kan være af en hvilken som helst eg-net type, der kendes inden for teknikken, og bestâr fortrins-30 vis i hovedsagen af et polymert materiale, eftersom egenska-berne ved remstrammeren 22 if01ge opfindelsen g0r det muligt at anvende denne til at stramme en rem med en belastnings-bærende cord af polyester pâ en virkningsfuld mâde, sâledes som det skal beskrives i det f0lgende.

DK 156845 B

3

Drivremmen 21 drives af en drivskive 23, som pâ kendt mâde stâr i driftsforbindelse med krumtapakselen i motoren 20. Drivskiven 23 driver drivremmen 21 i en endel0s bane og driver derved en remskive 24 tilh0rende en servostyremeka-5 nisme, der anvendes i et ikke vist automobil, hvori motoren 20 anvendes, en remskive 25 tilh0rende en til motoren h0rende vandpumpe, en drivskive 26 tilh0rende en luftpumpe tilh0rende udstyr til nedsættelse af milj0forureningen fra motoren 20, en remskive 27 tilh0rende en vekselstr0msgene-10 rator 28, samt en remskive 30 tilh0rende en kompressor 31 i et luftbehandlingsanlæg for det automobil, hvori motoren 20 anvendes.

Samtlige drevne hjælpeindretninger lægger gennem deres tilh0rende remskiver 24, 25, 26, 27 og 30 en belastning 15 pâ drivremmen 21. Imidlertid er det kun den belastning, som kompressoren 31 gennem sin remskive 30 lægger pâ drivremmen 21, der skal omtales nærmere i det f0lgende, efter-som denne belastning i almindelighed er forholdsvis stor.

Især skaber kompressoren 31, nâr den drives, en slap side 20 33 og en stram side 34 i drivremmen 21 efter indkobling af automobilets luftbehandlingsanlæg, idet den slappe side 33 og den stramme side 34 fremkommer som f0lge af, at drivremmen 21 bevæger sig med urviserne, som antydet med pilen 35 i fig. 1.

25 Spændingen eller stramningen i drivremmens stramme side 34 og derfor ogsâ i dens slappe side 33 varierer cyclisk som en funktion af de iboende cycliske belastningsændringer, som pâf0res af luftkompressoren 31. Denne cycliske belast-ningsændring varierer mellem yderværdier, hvis forskel 30 navnlig er stor i de tilfælde, hvor kompressoren 31 er en stempelkompressor. Den cycliske belastning, som kompressoren 31 lægger pâ drivremmen 21, er tilb0jelig til at bringe den slappe side 33 i drivremmen 21 til at vibrere eller oscillere.

DK 156845 B

4

Udover sâdanne vibrationer og oscillationer i drivremmen 21, er det kendt, at den normale slitage pâ drivremmen samt tem-peraturvariationer i motorrummet for motoren 20 frembringer længdeændringer i drivremmen 21, som det er n0dvendigt at 5 kompensere for.

Sâledes er det kendt, at det er vanskeligt at holde en sâdan drivrem 21 stram med den forn0dne kraft til at sikre ikke-glidende indgreb med og drivning af de drevne remski-ver, idet et stort antal remstrammere tidligere er blevet 10 foreslâet og anvendt som fors0g pâ at tilvejebringe den forn0dne spænding.

Det antages, at remstrammeren 22 if0lge opfindelsen virker pâ en sâdan mâde, at den tilvejebringer den korrekte spænd-kraft pâ drivremmen 21 med henblik pâ at overvinde de 15 ovennævnte problemer, dvs. at den tilvejebringer den for-n0dne spænding i hele drivremmen 21, samtidigt som den for-hindrer éventuelle tilb0jeligheder for drivremmen til at oscillere pâ en u0nsket mâde som f0lge af de cycliske bêlas tningsvariationer, der er pâlagt af kompressoren 31, 20 og remstrammeren 22 if0lge opfindelsen skal i det f0lgende beskrives nærmere.

Som det bedst kan ses i fig. 3 og 4, omfatter remstrammeren 22 if0lge opfindelsen en bærekonsol 36, der er indrettet til at fastg0res til en monteringskonsol 37 i den i fig.

25 1 og 2 viste motor 20. Et som helhed ved 38 betegnet rempâ- virkningsorgan bæres pâ bevægelig mâde af bærekonsollen 36, sâledes som det skal beskrives i det f0lgende. Remstrammeren 22 har en som helhed med 39 betegnet fjeder, der er driftsmæssigt tilknyttet bærekonsollen 36 og rempâvirknings-30 organet 38 pâ en sâdan mâde, at den s0ger at bevæge rempâ-virkningsorganet 38 imod den slappe side 33 i drivremmen 21 i en stort set rent lodret nedadgâende retning, sâledes at organet 38 stort set halverer den vinkel, som er dannet i drivremmen 21 mellem de i fig. 2 viste remskiver 27 og 35 30.

5

DK 156345 B

Remstrammeren 22 omfatter ogsâ et soin helhed med 40 beteg-net fluidumdæmpningsorgan, der er driftsmæssigt tilknyttet bærekonsollen 36 og rempâvirkningsorganet 38 pâ en sâdan mâde, at organet 40 dæmper bevægelser af rempâvirknings-5 organet 38 i forhold til bærekonsollen 36 pâ en i det f0l-gende nærmere beskrevet mâde.

Rempâvirkningsorganet 38 omfatter en fril0bsskive 41, som ved hjælp af en lejetap 42 er drejeligtlejret i et par ned-hængende gaffelgrene 43, der er fastgjort til en pâ en 10 stang 45 fastskruet klods 44, idet stangen 45 har en ud-vendigt gevindskâren ende 46, der er indskruet i en ind-vendigt gevindskâren âbning 47 i klodsen 44 og er pâ kendt mâde sikret i denne ved hjælp af en lâsem0trik 48.

Pâ denne mâde er fril0bsskiven 41 drejeligt lejret i den 15 af grenene 43 og klodsen 44 bestaende gaffel med henblik pâ at ligge an imod drivremmen 21 som vist i fig. 1 og 2.

Bærekonsollen 36 omfatter en i hovedsagen flad bæreplade 49, hvori der er udformet passende, gennemgâende langhuller 50 for at g0re det muligt at montere bærekonsollen 36 ind-20 stilleligt pâ et hvilket som helst 0nsket strukturelt organ, sâsom monteringskonsollen 37 i den i fig. 1 og 2 viste auto-mobilmotor 20.

Bærekonsollen 36 omfatter en udliggerplade 51, der strækker sig pâ tværs af bærepladen 49 og er fastgjort til denne pâ 25 en hvilken som helst egnet mâde, sâsom ved svejsning eller ved at være udformet i et stykke med denne. I udliggerpla-den 51 er der udformet en gevindboring 52, der strækker sig gennem udliggerpladen fra dennes overside 53 til undersiden 54, og hvori der er indskruet et bærer0r 55 tilh0rende bære-30 konsollen 36, der er indrettet til at indstilles i aksial-retningen i gevindboringen 52 med henblik pâ at indstille den nederste ende 56 af bærer0ret 55 i 0nskede afstande under undersiden 54 pâ udliggerpladen 51 til et i det f0l-gende beskrevet formâl. Bærer0ret 55 kan f.eks. være ud-

DK 156845 B

6 formet iaed en sekskantet overdel 57 med henblik pâ at g0re det muligt at anvende dertil egnede skruen0gler eller lig-nende til ved hjælp af gevindet at indstille bærer0ret 55 i udliggerpladen 51, f0r eller efter bærekonsollen 36 monte-5 res pâ monteringskonsollen 37 i motoren 20 med henblik pâ en begyndende indstilling af den kraft, som fjederen 39 ud-0ver pâ drivremmen 21, sâledes som det skal forklares nær-mere i det f0lgende.

Fjederen 39 omfatter et antal fjedertallerkener 58 med gen-10 nemgâende midterhul 59, der g0r det muligt at anbringe fjedertallerkenerne 58 stablet pâ en bestemt mâde pâ stan-gen 45 mellem et par flade mellemlægsskiver 60 og 61, der ligger an imod lâsem0trikken 48 henholdsvis den nederste ende 56 pâ bærer0ret 55.

15 Fjedertallerkenerne 58 er af den type, der normalt forhand-les og kendes under betegnelsen "Belleville-fjederskiver", og de kan vælges og arrangeras sâledes, at de tilvejebrin-ger en i hovedsagen konstant fjederkraft eller endog en stigende fjederkraft, nâr fril0bsskiven 41 bevæges hen imod 20 drivremmen 21 med henblik pâ at optage yderligere slæk i drivremmen under fjederkraften fra fjedertallerknerne 58 pâ en i sig selv kendt mâde. Yderligere beskrivelse af strukturen og virkemâden af fjedertallerknerne 58 skulle derfor være un0dvendig, med undtagelse af nævnelsen af, at 25 fjedertallerknerne 58, nâr de sammenpresses mellem deres indre omkreds 62 og deres ydre omkreds 63, afb0jes pâ en sâdan mâde, at de i sig oplagrer fjederenergi, der s0ger at udvide tallerknerne og derved trykke fril0bsskiven 41 bort fra bærekonsollen 36 og hen imod drivremmen 21, sâledes som 30 det vil fremgâ af det f0lgende.

Det vil selvsagt kunne indses, at det, om sâ 0nskes, er muligt at anvende andre typer af mekaniske fjedre i remstram-meren 22 if0lge opfindelsen, idet denne opfindelse ikke skal begrænses til anvendelsen af de særlige fjederorganer eller fjedertallerkener 58, der er vist og beskrevet.

DK 156845 B

7

Fluidumdæmpningsorganet 40 if0lge opfindelsen omfatter en cylinder 64, der er indrettet til at fastg0res til den seks-kantede overdel 57 pâ bærer0ret 55 pâ en hvilken som helst egnet mâde, sâsom ved hjælp af de i fig. 3 og 4 viste fast-5 g0relsesorganer 65.

I cylinderen 64 er der anbragt et stempel 66, hvis ydre om-kredsdel 67 er indrettet til at ligge tæt op ad den indre omkredsflade 68 i cylinderen 64 til dannelse af over for hinanden beliggende kamre 69 og 70 for stemplets overside 10 71 henholdsvis underside 72, idet stemplet 66 kan bevæges i cylinderen 64 pâ kendt mâde og er fastgjort pâ en hvilken som helst egnet mâde til stangen 45, der omfatter en 0vre forlængelse 73 med en nedre udvendigt gevindskâren ende 75, der er indskruet i en indvendigt gevindskâren boring 76 i 15 den 0vre ende 77 af en nederste del 78 af stangen 45 som vist.

Pâ denne mâde vil bevægelser af fril0bsskiven 41 i forhold til bærekonsollen 36 bevirke tilsvarende bevægelse af stemplet 66 i cylinderen 64 og deraf f0lgende ændringer i rum-20 fanget i kamrene 69 og 70 til ud0velse af en fluidumdæmp-ningsfunktion, der skal beskrives i det f0lgende.

Stangforlængelsen 73 strækker sig gennem en âbning 79 i den nederste ende 80 af cylinderen 64 sâ vel som ud gennem en âbning 81 i den 0verste ende 82 af cylinderen 64, idet 25 dertil egnede pakninger 83 er anbragt i enderne 80 og 82 pâ cylinderen 64 med henblik pâ at tætne stangforlængelsen 73 og dermed tætne kamrene 69 og 70 fra de respektive âb-ninger 81 og 79 af enderne 82 og 80 pâ cylinderen 64.

En i fig, 3 og 4 som helhed med 84 betegnet fluidumkanal 30 anvendes til at skabe indbyrdes fluidumforbindelse mellem kamrene 69 og 70 i cylinderen 64 og derved tilvejebringe en lukket sl0jfe, idet fluidumkanalen 84 omfatter en led-ning 85, hvis ene ende 86 er fastgjort i en i cylinderen 64 udformet âbning 87, som f0rer til den 0verste del af

DK 156845B

8 kammeret 69, medens den anden ende 88 af ledningen 85 er fastgjort i en i cylinderen 64 udformet âbning 89/ der star i forbindelse med bunden i kammeret 70 pâ den viste mâde.

I fluidumkanalen 84 er der indskudt en i fig. 3 og 4 som 5 helhed med 90 betegnet str0mningsstyreventil/ som i den foretrukne udf0relsesform for opfindelsen er indrettet til at ud0ve en kraftigere bremsning af fluidumstr0mmen fra kammeret 69 til kammeret 70 gennem fluidumkanalen 84 end af str0mningen fra kammeret 70 til kammeret 69, sâlêdes 10 som det skal forklares i det f0lgende.

Str0mningsstyreventilen 90 kan være en ventil af en hvilken som helst sædvanlig og inden for teknikken velkendt art/ men en typisk str0mningsstyreventil 90/ der kan anvendes i en remstrammer if0lge opfindelsen, er i fig. 5 som hel-15 hed betegnet med 91 og skal beskrives nærmere i det f0lgen-de.

Det skal imidlertid bemærkes, at str0mningsstyreventilen eller -organet 90 kan udg0res af et fast str0mningsstyre-organ eller et indstilleligt str0mningsstyreorgan, og det 20 kan endda være indrettet til at lukke fluidumkanalen 84 pâ en sâdan mâde, at fril0bsskiven 41 fastlâses i en bestemt stilling i forhold til bærekonsollen 36 som forklaret i det f0lgende.

I aile tilfælde er fluidumdæmpningsorganet 40 fyldt med et 25 hvilket som helst egnet fluidum pâ en sâdan mâde, at beg-ge kamre 69 og 70 i cylinderen 64 sâ vel som helè fluidumkanalen 84 i hovedsagen er fyldt med fluidet, idet det i 0jeblikket foretrækkes, at fluidet udg0res af en væske, sâsom hydraulik-olie eller lignende.

30 Dersom det 0nskes, kan en fjederafb0jningsindikator, der i fig. 3 som helhed er betegnet med 100, anvendes til en indledende instilling af afb0jningen eller sammenpresningen af fjedertallerkenerne 58, sâledes at disse til at begynde 9

DK 156345 B

med vil ud0ve en vis fjederkraft imod drivremnien 21, nâr remstrammeren 22 monteres pâ monteringskonsollen 37 i mo-toren 20.

Gaffelblokken 44 er udformet med en udligger 101 med en 5 heri udformet gevindboring 102, hvori er indskruet en ud-vendigt gevindskâren ende 103 pâ en stang 104, hvis 0verste ende 105 strækker sig med 10s pasning gennem en âbning 106 i udliggerpladen 51, idet stangen 104 har en 0verste, ud-vendigt gevindskâren ende 107, hvorpâ der er indskruet en 10 m0trik 118, der ligger an imod oversiden af udliggerpladen 51 som vist, nâr fjedertallerkenerne 58 befinder sig i de-res fuldt udvidede tilstand.

Stangen 104 er udstyret med en dertil egnet skala 108, som er indrettet til at samvirke med en viser 109 pâ bærer0ret 15 55, sâledes at den relative stilling af skalaen 108 pâ stan gen 104 i forhold til viseren 109 giver et synligt mâl for, hvor meget fjedertallerkenerne 58 er afb0jet eller sammen-presset mellem bærekonsollen 36 og rempâvirkningsorganet 38, og som f0lge heraf st0rrelsen af den indledende belastning 20 af drivremmen 21.

Nâr bærekonsollen 36 er fastgjort pâ monteringskonsollen 37, og skiven 41 ligger an imod drivremmen 21, vil en drej-ning af bærer0ret 55 i en sâdan retning, at dets nederste 25 ende 56 nærmer sig skiven 41, bevirke en sammenpresning af fjedertallerkenerne 58 mellem den nederste ende 56 pâ bæ-rer0ret 55 og gaffelklodsen 44, idet en sâdan bevægelse af den nederste ende 56 pâ bærer0ret 55 bevæger viseren 109 nedad i forhold til skalaen 108 pâ stangen 104, sâledes at 30 man kan holde op med at dreje bærer0ret 55, nâr den 0n-skede afb0jning eller sammenpresning er opnâet. Pâ denne mâde kan skalaen 108 og viseren 109 bidrage til at sikre, at fjedertallerkenerne 58 afb0jes eller sammenpresses pâ den rigtige mâde, nâr fril0bsskiven 41 f0rste gang instal-35 leres og anbringes til anlæg imod drivremmen 21.

DK 156845 B

10 Nâr remstrammeren 22 if0lge opfindelsen ved hjælp af sin bæreplade 49 er blevet monteret pâ monteringskonsollen 37 pâ motoren 20, sâledes at remstrammerens fril0bsskive 41 stâr i indgreb med drivremmen 21 under pâvirkning af fjeder-5 kraften fra fjedertallerkenerne 58, kan mont0ren justere bærer0ret 55 opad eller nedad i forhold til udliggerpladen 51 sâledes, at fjedertallerkenerne vil befinde sig i en vis begyndende afb0jning sorti bestemt af stillingen af det rig-tige mærke pâ skalaen 108 pâ stangen 104 i forhold til vi-10 seren 109 pâ den i det foregâende omtalte mâde, hvorved remstrammeren 22 vil ud0ve en forud bestemt kraft imod drivremmen 21, nâr motoren 20 befinder sig i hvilestillin-gen. I tillæg hertil er str0mningsstyreventilen 90 blevet indstillet, enten pâ fabrikken eller af mont0ren, med hen-15 blik pâ at tilvejebringe de 0nskede forskellige str0mnings-karakteristika for kamrene 69 og 70 i dæmpningsorganet 40.

Derefter vil, hver gang motoren 20 igangsættes og dermed frembringer et slæk i den slappe side 33 i drivremmen 21 og en stramning i drivremmens stramme side 34, fjederkraf- • 20 ten fra fjedertallerkenerne 58 bringe fril0bsskiven 41 til at bevæge sig indad og derved optage slækket i drivremmen 21 i dennes slappe side 33 og ud0ve en stramningskraft pâ remmen som bestemt af kraften fra fjedertallerkenerne 58, idet en sâdan indadgâende bevægelse af skiven 41 bringer 25 stemplet 66 til at bevæge sig nedad som vist i fig. 3 og fortrænge fluidet i kammeret 70 gennem fluidumkanalen 84 og str0mnïngsstyreventilen 90 til kammeret 69 pâ en sâdans mâde, at der sker en dæmpning af sâdanne nedadgâende be-vægelser af fril0bsskiven 41.

30 Det vil" sâledes kunne indses, at nâr drivremmen 21 af den k0rende motor 20 bringes til at bevæge sig i retning af pilen 35 i fig. 1, vil éventuelle vibrationer og oscilla-tioner i drivremmen 21, som f.eks. forârsaget af ind-eller udkobling af luftbehandlingskompressoren 31 som om-35 tait i det foregâende, bevirke en opad- og nedadgâende oscillation af den slappe side 33 af drivremmen 21, og den-

DK 156845 B

11 ne bevægelse vil blive overfçôrt til fril0bsskiven 41 i remstraxnmeren 22.

I de tilfælde, hvor afb0jningen af den slappe side 33 i driv-remmen 21 sker opad i fig. 1 og 2 og dermed bringer skiven 5 41 til at bevæge sig opad i forhold til bærekonsollen 36, vil en sâdan bevægelse bringe stemplet 66 til at bevæge sig opad og derved presse fluidet fra kairaneret 69 gennem fluidum-kanalen 84 og str0mningsstyreventilen 90 til kammeret 70, og eftersom str0mningsstyreventilen 90 er indstillet til 10 at bremse en sâdan str0mning i en h0jere grad end i den modsatte fluidums.tr0mningsretning gennem fluidumkanalen 84, vil en sâdan opadgâende bevægelse af skiven 41 i forhold til bærekonsollen 36 ske ved en lavere hastighed,end nâr skiven 41 bevæges nedad bort fra bærekonsollen 36, idet 15 str0mningsstyreventilen 90 er sâledes indrettet, at ogsâ de nedadgâende bevægelser af skiven 41 bort fra bærekonsollen 36 dæmpes i en 0nsket grad.

Det antages derfor, at dæmpningsorganet if0lge opfindelsen vil forlænge levetiden for remstrammeren 22, eftersom hur-20 tige oscillationer af remstrammerens fjedertallerkener 58 ikke kan finde sted,og fjedertallerkenerne 58 vil udf0re deres stramningsfunktion pâ en forholdsvis jævn mâde.

Det bemærkes især, eftersom str0mningsstyreventilen vil tilvejebringe en regulerbar forskel mellem str0mningens 25 dr0vling i de to retninger, at remstrammeren 22 vil ud0ve en for0get kraft ]£& ; drivremmen 21, nâr denne udsættes for accelerationsbelastninger og/eller h0je cycliske belast-ninger, sâsom disse sædvanligvis optræder i remtræk. I overensstemmelse hermed vil, dersom fluidumstr0mningen fra 30 kammeret 69 til kammeret 70 dr0vles kraftigere end str0m-ningen i den modsatte retning, belastningsvariationer i remtrækket medf0re en trykfor0gelse pâ oversiden 71 pâ stemplet 66, der vil presse fril0bsskiven 41 ned imod drivremmen 21 og resultere i en h0jere spænding i driv-35 remmen. Pâ denne mâde vil remstrammeren 22 ud0ve en st0rre

DK 156845 B

12 stramningskraft, nâr remtrækket kræver det, og en mindre stramningskraft, nâr dette er pâkrævet. Dette kan f0re til forlænget levetid for lejerne i de af drivremmen drevne hjælpeindretninger, mindre glidning af remmen under h0je 5 belastninger, samt en længere effektiv levetid for selve remstrammeren 22.

Den i fig. 5 skematisk viste str0mningsstyreventil 91 om-fatter et hus 92, hvori der er udformet to gennemgâende grenkanaler 93,94, soin ved enderne er forbundet med hin-10 anden og med de respektive dele 85A og 85B af den til fluidumkanalen 84 h0rende ledning 85, idet der i hver af grenkanalerne 93 henholdsvis 94 er anbragt en kontra-ventil 95 henholdsvis 96, sâledes at fluidumstr0mning fra den 0verste ledningsdel 85A til den nederste ledningsdel 15 85B kun kan finde sted gennem grenkanalen 93, og fluidum- str0mning fra den nederste ledningsdel 85B til den 0verste ledningsdel 85A kan kun finde sted gennem grenkanalen 94. Kontraventilerne og 95 og 96 udg0res i det viste eksempel af sædvanlige kontraventiler, der bestâr af en kugle og et 20 ventilsæde, og de er almindeligt kendte inden for teknikken.

Et par gevindskârne str0mningsregulerende ventillegemer 97 og 98 er indskruet i huset 92 og har endedele 97' henholdsvis 98', som regulerer mængden af fluidumstr0mning gennem grenkanalerne 93 henholdsvis 94 afhængigt af,hvor 25 meget eller hvor liât de pâgældende ventillegemer 97 og 98 er indskruet i huset 92, idet sâdanne str0mningsre-gulerende ventillegemer som de viste ventillegemer 97 og 98 er almindeligt kendte indenfor teknikken.

Denne udformning g0r det muligt, ved indstilling af de 30 str0mningsregulerende ventillegemer 97 og 98 til den 0nskede str0mningsregulerende stilling, at tilvejebringe en kraftigere dr0vling af fluidumstr0mmen gennem grenkanalen 93 end gennem grenkanalen 94, og dersom det 0nskes

DK 156845 B

13 kan remstrammeren 22 i hovedsagen lâses i en indstillet position ved at anvende de str0mningsregulerende ventil-legemer 97 og 98 til fuldstændigt at afspærre grenkanaler-ne 93 og 94, sâledes at al fluidumstr0mning gennem fluidum-5 kanalen 84 fra kamrene 69 og 70 i cylinderen 64 er bloke-ret.

Det vil selvsagt kunne indses, at den i fig. 5 viste str0m-ningsstyreventil 91 kun er vist med henblik pâ at belyse opfindeïsen, og det er muligt at anvende andre str0mnings-10 styrende organer, uanset ora disses str0mningsdr0vling kan indstillës~ëlier er fast, eller om de udg0res af to saer-skilte organer eller et enkelt organ, efter 0nske.

Det skal ogsâ bemærkes, at selv om fjederen 39 er blevet vist og beskrevet som beliggende fjernt fra dæmpningsor-15 ganet 40 i remstrammeren 22, kan fjedertallerkenerne 58 ogsâ være anbragt i det ene eller det andet af kamrene 69 og 70, eller i begge kamre, dersom dette mâtte 0nskes.

Claims

1. Remstrammer (22) til en drivrem (21), der er ind-rettet til at drives i en endel0s bane, hvilken remstrammer er af den art, der omfatter 5 a) et bæreorgan (36) til fastg0relse af remstrammeren i forhold til drivremmen (21), b) et rempâvirkningsorgan (38), som bæres af bæreorganet (36) og kan bevæges i forhold til dette, c) et mekanisk fjederorgan (39), der er driftsmæssigt 10 tilknyttet bæreorganet (36) og rempâvirkningsorganet (38) pâ en sâdan mâde, at det s0ger at bevæge rempâvirkningsorganet (38) i forhold til bæreorganet (36) og imod drivremmen (21) med en kraft, der forârsaget af drivremmen (21) strammes, og 15 d) et dæmpningsorgan (40) til at dæmpe bevægelserne af rempâvirkningsorganet (38) i forhold til bæreorganet (36), kendetegnet ved, at dæmpningsorganet (40) omfatter flui-dumdæmpningsorganer, der er driftsmæssigt tilknyttet bæreorganet (36) og rempâvirkningsorganet (38) og er indrettet 20 pâ en sâdan mâde, at det dæmper rempâvirkningsorganets (38) bevægelse med en st0rre begrænsende kraft, nâr rempâvirkningsorganet (38) bevæges bort fra drivremmen (21) end den begrænsende kraft, som dæmpningsorganet (40) udf0rer, nâr rempâvirkningsorganet (38) bevæges hen imod drivremmen 25 (21).

2. Remstrammer if01ge krav 1, kendetegnet ved, at dæmpningsorganet (40) omfatter et organ (90) til at ind-stille sin begrænsende kraft i mindst en af rempâvirkningsorganets (38) bevægelsesretninger i forhold til bære- 30 organet (36).

3. Remstrammer if01ge krav 1, kendetegnet ved, at dæmpningsorganet (40) omfatter organer (90) til at ind-stille dæmpningsorganets dæmpningskraft. DK 156845 B

4. Remstrammer i£0lge krav 1, kendetegnet ved, at dæmpningsorganet (40) omfatter organer (90) til at lâse rempâvirkningsorganet (38) i en fast position i forhold til bæreorganet (36).

5. Remstrammer if01ge krav 1, kendetegnet ved, at dæmpningsorganet (40) omfatter a) en cylinder (64), b) et i cylinderen (64) bevægeligt lejret stempel (66), der er forbundet med rempâvirkningsorganet (38) og ind- 10 rettet til _at bevæge sig sammen med dette, idet stemplet (66) har indbyrdes modsat vendende overflader (71,72), der samvirker med cylinderen (64) til dannelse af indbyrdes modsat beliggende kamre (69,70) i cylinderen, c) en fluidumkanal (84), der danner indbyrdes forbindelse 15 mellem de to indbyrdes modsat beliggende kamre (69,70), og d) en væske, der er anbragt i de indbyrdes modsat beliggende kamre (69,70) og fluidumkanalen (84) og i ait væsentligt opfylder disse organer med henblik pâ at dæmpe stemplets (66) bevægelse i cylinderen (64) og derved dæmpe 20 rempâvirkningsorganets (38) bevægelse i forhold til bæreorganet (36).

6. Remstrammer if01ge krav 5, kendetegnet ved, at dæmpningsorganet (40) omfatter et str0mningsstyreorgan (90), der styrer væskens str0mning gennem fluidumkanalen 25 (84).

7. Remstrammer if01ge krav 6, kendetegnet ved, at str0mningsstyreorganet (90) kan indstilles til at ændre str0mningshastigheden gennem str0mningskanalen (84) i i det mindste ai retning mellem de indbyrdes modsat belig- 30 gende kamre (69,70).

8. Remstrammer if01ge krav 7, kendetegnet ved, at der med stemplet (66) er forbundet en stang (45), der er forbundet med rempâvirkningsorganet (38) til dannelse af DK 156845 B en indbyrdes forbindelse mellem stemplet (66) og rempà-virkningsorganet (38), idet rempâvirkningsorganet (38) omfatter en fritl0bende remskive (41).