DK156868B - Transistoriseret afboejningskredsloeb - Google Patents

Description

DK 156868 B

Opfindelsen angâr transistoriserede lodrette afboj-ningskredsldb for fjernsynsmodtagere med et soin inverterende forstærker koblet drivtrin og et udgangstrin, soin indbefatter to serieforbundne komplementære transistorer, som ved det 5 af de to transistores indbyrdes forbundne emittere tilveje-bragte udgangspunkt er serieforbundet med afb0jnïngsspolerne, en fbrste kondensator og en modstand og derved med et punkt med referencepotentiale, idet forbindelsespunktet mellem den forste kondensator og modstanden over en tilbagekoblings-10 sl0jfe er forbundet med basisindgangen pâ drivtransistoren.

I de fleste hidtil fremstillede fjernsynsmodtagere har de lodrette afbcjningsviklinger været drevet igennem et r0r-eller transistorbestykket effektudgangstrin over en impedans-tilpasningstransformator. Det har imidlertid været kendt 15 if0lge den tidligere teknik, at et lodret afb0jningsudgangs-trin i form af et klasse B-modtakttrin med komplementær-symmetriske transistorer frembyder den fordel, at den sæd-vanlige udgangstransformator kan undlades. I et kredsl0b af denne art, som er beskrevet i en artikel af G.C. Sziklai, 20 et al, med titlen "A Study of Transistor Circuits For Télévision", i junimummeret, 1953 af Proceedings of the IRE, er de sammenfdjede emittere af NPN- og PNP udgangstransistoreme forbundet direkte med den lodrette afbdjningsspole, og U0n-sket, decentrerende, jævnstrcm igennem viklingerne undgâs 25 ved at f0re transistorernes kollektorer til str0mforsynings-spændinger af samme st0rrelse, men med modsat polaritet. En sâdan indretning har til stuemodtagere den ulempe, at den kræver en særlig omkring jord symmetrisk str0mforsyning.

I fravær af en jordsymmetrisk str0mforsyning, kan 30 uçjnsket décentrering undgâs ved at anvende en jævnstrems-blokeringskondensator i forbindelsesgrenen mellem afbdjnings-spolerne og det komplementære transistorpars emittere. En sâdan opstilling er f.eks. vist i det amerikanske patent-skrift nr. 2 950 346. I denne opstilling mâ blokeringskon-35 densatoren imidlertid hâve en forholdsvis stor kapacitets-værdi, dvs» 1000 microfarad eller mere, hvis den ikke skal

DK 156868 B

2 pâvirke afb0jningsstr0mmens savtandb0lgeform pâ u0nsket vis.

Det amerikanske patentskrift nr. 2 964 673 omhandler et lodret transistorafb0jningskredsl0b/ hvori en Millerin-5 tegrator anvendes til savtandb0lgefrembringelse, idet der er tilvejebragt et komplementær-symmetrisk udgangstrin og savtandkondensatoren er indeholdt i en modkoblingsforbindelse mellem afb0jningsspolens h0jspændingsside og indgangen pâ en afb0jningsforstærker. X denne opstilling er modkoblingens 10 linieariserende virkning sâ stor, at der kan anvendes en ......." ......jævnstr0msblokeringskQndensator med en forholdsvis lille kapacitet uden alvorlig forvrængning af afb0jningsstr0mb0l-geformen.

I DE freralæggelsesskrift nr. 1 140 230 er yderligere 15 omtalt et vandret afb0jningskredsl0b, hvor den ene ende af linietransformatoren, som vender væk fra linieudgangsr0ret over en intégrâtionskondensator er forbundet med jord, i hvilken kondensator den savtandformede afb0jningsstr0m in-tegreres til en parabelformet spænding. Denne parabelformede 20 spænding f0res herefter til gitteret pâ et ligeledes med linietransformatoren forbundet korrektionsrdr, hvilket med-f0rer, at den i linieafb0jningsspolen til slut l0bende af-b0jningsstr0m forforvrænges til en S-form.

Endeligt er der i DE offentligg0relsesskrift 1 462 25 870 et lodret afb0jningskredsl0b af den indledningsvist omhandlede art, hvori tilbagekoblingsforbindelsen skal virke ved at udjævne det ved ikke fuldstændig identitet mellem de to udgangstransistorer tilvejebragte spring ved overtagelse af str0mledningen ved nulgennemgang af afb0jningsstrmmmen.

30 Til dette formâl modkobles de dele af den savtandsformede afb0jningsstr0m, som indeholder de h0jere frekvenser, kraf-tigere, end delene med de lavere · frekvenser, sâledes at der tilvejebringes en kraftigere dæmpning af de h0jfrekvente komposanter, og de springagtige overgange i udgangssignalet 35 dæmpes bort.

Det er formâlet med den foreliggende opfindelse at

DK 156868 B

3 tilvejebringe et transistorbestykket lodret afb0j ningskreds-10b under anvendelse af et komplementærsymmetrisk udgangs-transistorpar, som er sâledes udformet, at en egnet dimen-sioneret vertikalfrekvent spændingskomposant af form som en 5 parabel kan aftages fra den i sérié med afb0jningsspolen forbundne kondensator, og at denne kondensators kapacitet skal være sâ lille som muligt. En sâdan parabolsk svingning kan eksempelvis være pâkrævet til de dynamiske konvergenstrin i et farvefjernsynsmodtageapparat. Svingningskilder, som pâ 10 sædvanlig vis er til râdighed i rorafbojningstrin for tilve-jebringelse af konvergenssvingninger (f.eks. ved katoden pâ det lodrette afb0jningsr0r eller ved sekundærviklingen pâ vertikalafbdjningstranformatoren), har ikke umiddelbart modsvarende indretninger ved komplementærsymmetriske tran-15 sistortrin.

Det angivne formai opnâs med et kredsl0b af den ind-ledningsvis omhandlede art, som if0lge opfindelsen er ejen-dommelig ved den i krav l's kendetegnende del angivne ud-formning.

20 Den ved modkoblingen tilvejebragte linearisering g0r det muligt at anvende en forste kondensator med en forholds-vis lille kapacitet uden forvrængning af afbdjningssvingnin-gerne.

Yderligere udf0relsesformer af opfindelsen er anf0rt 25 i underkravene. Sâledes kan de afledte parabolske svingninger ved den ved opfindelsen tilvejebragte dimensionering af kondensatoren, for yderligere tilvejebringelse af en S-form af afbdjningssvingningerne, ledes til indgangen pâ den lodrette afb0jningsforstærker.

30 Opfindelsen forklares i det folgende nærmere under henvisning til tegningen, pâ hvilken fig. la, lb og le viser skematisk afb0jningskreds-ldbsopbygninger, der if0lge den tidligere teknik anvender et komplementær-symmetrisk udgangstrin, 35 fig. 2 et lodret transistorafb0jnïngskredsl0b if0lge opfindelsen vist delvis skematisk og delvis i blokdiagram-

DK 156868 B

4 form, fig. 3 i skematiske detaljer en udf0relsesform for kredsl0bet if0lge fig. 2 til anvendelse i en farvefjernsyns-modtager if0lge en yderligere udf0relsesform for opfindelsen, 5 og fig. 4 i skematiske detaljer en anden udfprelsesform for kredslobet i fig. 2 til anvendelse i en farvefjernsyns-modtager i overensstemmelse med en yderligere udf0relsesform for opfindelsen.

10 Fig. la viser forenklet et lodret afb0jningskredsl0b, der anvender et komplementært udgangspar, if0lge den tid-ligere teknik, idet kredsl0bet er af den tidligere omtalt art, der er vist i Sziklais artikel. En savtandspænding, der er fremkaldt af en savtandbdlgegenerator 10 fpres fælles 15 til de respektive basiselektroder pâ en NPN-transistor 20 og en PNP-transistor 30. Emitterelektroderne pâ transis-torerne 20 og 30 er koblet sammen og f0rt til jord gennem en belastning, der dannes af et âg 40, idet âget er vist skematisk som indeholdende en induktiv komposant Ly og en 20 modstandskomposant Ry og repræsenterer de lodrette afb0j-ningsviklinger i en fjernsynsmodtager. Kollektorelektroden pâ NPN transistoren er koblet til en passende ensrettet spændingsforsyning med positiv polaritet i forhold til jord, medens kollektorelektroden pâ PNP-transistoren 30 er koblet 25 til en ensrettet spændingsforsyning med negativ polaritet i forhold til jord. Med passende sammenpassede organer og forsyninger vil j ævnstrdmspotentialet ved de sammenf0jede emittere svare til jordpotential, og der vil ikke l0be nogen upnsket jævnstr0m i belastningen. * 30 Fig. lb viser en anden fremgangsmâde if0lge den tid ligere teknik, der er belyst gennem det tidligere nævnte amerikanske patentskrift nr. 2 950 346, og som indebærer en j ævnstrpmspotentialforsyning af kun en polaritet. Atter fpres spændingsudgangen fra en savtandb0lgegenerator 10 35 fælles til det komplementære transistorpar 20 og 30's respektive basiselektroder. PNP-transistoren 30's kollektor er

DK 156868 B

5 jordet, medens kollektoren pâ NPN-transistoren 20 er koblet til et punkt med positiv forsyningspotential. Det komplemen-tære par emittere er koblet sammen og er gennem en elektro-lytkondensator 50 koblet til belastningen, der dannes af 5 âget 40. Selv om de sammenkoblede emittere nu ligger pâ et hævet jævnstromspotential i forhold til jord, hindres jævn-str0m i at lobet i âget 40 pâ grund af den indkoblede kon-densator 50's blokerende virkning.

Fig. le viser en anden fremgangsmâde ifolge den tid-10 ligere teknik, ved hvilken en form for Millerintegratorvirk-ning virker sammen med anvendelsen af et komplementært ud-gangspar, som i tidligere nævnte amerikaniske patentskrift nr. 2 964 673. Her er indretningen af jævnstromsforsyningen, de komplementære transistorer 20 og 30, blokeringskonden-15 satoren 50 og âget 40 magen til det i fig. lb viste. Imid-lertid er savtandbolgegeneratoren, der leverer et indgangs-signal til udgangsparret, vist mere detaljeret og indeholder en tilbagekoblingskondensator 63, der er koblet til forbin-delsen mellem kondensatoren 50 og âget 40. En opladningskilde 20 til kondensatoren 63 indeholder en lademodstand 61, der er koblet til den positive forsyningspotentialkilde. Et aflad-ningstrin 65 er koblet til forbindelsen mellem modstanden 61 og kondensatoren 63, og under passende styring af lodrette synkroniseringsimpulser tjener afladningstrinet 65 til pe-25 riodisk at kortslutte modstand-kondensatorforbindelsen til jord og aflade kondensatoren 63.

Savtandspændingsbolgeformen, der fremkaldes ved mod-stand-kondensatorforbindelsen ved den successive opladning og afladning af kondensatoren 63, fores gennem en fasevend-30 ende forstærker 67 til basiselektroderne pâ udgangstransis-torerne 20 og 30. Som folge af vekselstromsmodkoblingens lineariserende virkning pâ bolgeformen i dette kredslob, kan kondensatoren 50 hâve en mindre kapacitetsværdi end den, der kan tillades for kondensatoren 50 i det i fig. lb 35 viste kredslob, uden at indfore væsentlig forvrængning af afbojningsbolgeformen.

6

DK 156863 B

Fig. 2 viser i forenklet form en udf0relsesform for opfindelsen. Som i fig. le arbejder en lademodstand 61 og et synkroniseret afladningstrin 65 sammen med tilbagekob-lingskondensatoren 63 for at fremkalde en savtandbdlgeform, 5 der gennem en fasevendende forstærker 67 fbres til basis-elektroderne pâ komplementære udgangstransistorer 20 og 30. Imidlertid uddrages tilbagekoblingsspændingen fra en strom-eksempleringsmodstand 64, og elektrolytkondensatoren 50 flyttes til âget 40's jordtilbagel0bsside, sâ den er indskudt 10 i sérié med âget 40 og eksempleringsmodstanden 64. Forbin-delsen mellem kondensatoren 50 og modstanden 64 tilvejebrin-ger et udtagspunkt for vekselstromsmodkobling til den in-verterende forstærker 67's indgang. I kraft af vekselstrdms-modkoblingens lineariserende virkning, kan der anvendes en 15 forholdsvis lav kapacitetsværdi for elektrolytkondensatoren 50 uden væsentlig forvrængning af afb0jningsstr0mb0lgeformen.

Ved valg af en sâdan forholdsvis lav værdi, dvs. 250 microfarad, vil afbejningsstrommen af savtandbdlgeform i belast-ningskredsl0bet resultere i fremkaldelsen af en parabolsk 20 spænding med lodret afbojningsfrekvens af passende st0rrelse over kondensatoren 50. Et udnyttelseskredsldb 70 for parabolsk spænding er felgelig koblet over kondensatoren 50 og reagerer pâ en sâdan fremkaldt spænding.

Som tidligere nævnt kan udnyttelseskredsl0bet 70 25 omfatte f.eks. det dynamiske konvergeringskredslob med lodret frekvens til en farvefjernsynsmodater. Fig. 3 viser i tem-melig skematiske detaljer det lodrette afbojningskredslob til en farvefjernsynsmodtager omfattende opfindelsen, og som anvender den uddragne parabolske spænding til de f0r-30 nævnte konvergeringsformâl.

Hvor det er muligt, er de samme henvisningstal, som er anvendt i fig. 2, anvendt igen i fig. 3 til betegnelse af komponenter med lignende funktion.

Som i fig. 2 er det komplementære udgangstransistorpar 35 20 og 30's sammenkoblede emittere f0rt tilbage til jord af en vej, der i sérié indeholder de lodrette afbdjningsvik-

DK 156868 B

7 linger, elektrolykondensatoren 50 og stromeksempleringsmod-standen 64. Afbojningsviklingsopbygningen er vist skematisk i fig. 3 ved adskilte spoler 40A og 40B svarende til de respektive halvdele af den lodrette afbojningsvikling. Shunt-5 dæmpningsmodstande henholdsvis 41 og 43 virker sairanen med de respektive virkningshalvdele 4 OA og 40B. Dæmpningsmod-standene 41 og 43's forbindelsespunkt er koblet til âgraidt-punktet ved hjælp af et reguleringsapparat for konkavfor-vrængning foroven og forneden. Konkavforvrængningskorrekti-10 onsapparatet 120 er vist skematisk, idet der anvendes formen med en maettelig reaktor, der f.eks. er beskrevet i det ame-rikanske patentskrift nr. 3 329 859. I et sâdant apparat indeholder en maettelig reaktor 121 en indgangsvikling, der aktiveres af en bolgeform med vandret afbdjningsfrekvens 15 fra en passende kilde H, H' i modtagerens ikke vist vandrette afbdjningskredslob. Udgangsviklinger fra den mættelige reaktor 121 er koblet i sérié med en indstillelig selvinduktion 123 for at danne en seriekombination, over hvilken der shun-tes parailelkombinationen af en afstemningskondensator 125 20 og en variabel modstand 127. Dette netværk er koblet til de vandrettet afb0jningsviklingshalvdele 40A og 40B, sâ den lodrette afbojningsstrdm krydser reaktorudgangsviklingerne.

I kraft af reaktorens funktion tjener netværket som en kilde for bolger med vandret frekvens med en forste polaritet og 25 stadig aftagende amplitude under forste halvdel af det lodrette gennemlob og med modsat polaritet og med en kontinuer-lig voksende amplitude under den anden halvdel af det lodrette gennemlob og med modsat polaritet og med en kontinuer-lig voksende amplitude under den anden halvdel af det lod-30 rette gennemlob. Kombinationen af reaktorudgangsviklingerne, selvinduktionen 123 og kondensatoren 125 har resonans ved vandret frekvens, hvorved den leverede bolgeform er i hoved-sagen sinusformet. Selvinduktionen 123 skaber en mulighed for indstilling af den vandrette bolgeforms faseforldb, 35 medens den Q-styrende modstand 127 skaber en mulighed for indstilling af korrektionsbolgeformens storrelse.

DK 156868 B

8

Som i fig. 2 indeholder kredsl0bet i fig. 3 en til-bagekoblingskondensator 63, der kobles mellem forbindel-sespunktet mellem kondensatoren 50 og modstanden 64 og ind-gangen til en inverterende forstærker, der styrer basiselek-5 troderne pâ udgangstransistorerne. Den inverterende forstærker indeholder tre kaskadekoblede, emitterjordede forstær-kertrin, der anvender transistorerne henholdsvis 80, 90 og 100. Indgangstransistoren 80's basis-emittervej er shuntet med en indgangsmodstand 81. Transistoren 80's kollektor er 10 direkte koblet til basen pâ transistoren 90 og er f0rt til-bage til en positiv jævnstr0msforsyning gennern kollektor-modstanden 85. Transistoren 90's kollektor er direkte koblet til transistoren 100's base og er f0rt tilbage til den positive jævnstromsforsyning ved hjælp af en kollektormodstand 15 91. Kollektoren pâ transistoren 100 er direkte koblet til udgangstransistorparret 20 og 30's respektive basiselektroder og er f0rt tilbage til den positive jævnstr0msforsyning ved serieforbindelsen af modstandene 101 og 103.

En kondensator 107 med lille værdi, der er koblet 20 imllem kollektor- og basiselektroden pâ transistoren 100, skaber en dæmpning ved h0je frekvenser, og tjener til at udelukke U0nskede hojfrekvenssvingninger i den kraftige forstærker.

En "bootstrap"-kondensator 109 er koblet mellem den 25 emitterjordede udgangsterminal 0 og forbindelsespunktet f mellem modstandene 101 og 103. Den positive tilbagekobling, der bevirkes af denne forbindelse, stotter virkningsgraden af signaloverforselen mellem transistoren 100 og udgangstransistorparret, som nærmere beskrevet i det amerikanske 30 patentskrift nr. 2 810 024. Stabiliseringen af arbejdspunktet for udgangstransistorparret sikres ved hjælp af en jævn-stromsmodkobling, der tilvejebringes ved at skabe en jævn-stromsvej mellem den emitterjordede udgangsterminal og ba-sisindgangen til transistoren 80, hvor denne jævnstr0msvej 35 indeholder modstande 111, 113 og 119 i sérié. En yderligere funktion i forbindelse med denne tilbagekoblingsvej skal

DK 156868 B

9 beskrives senere.

Som i fig. 2 anvendes Millerintegratorvirkning til frembringelse af savtandbolger i kredsl0bet i fig. 3. Til-bagekoblingskondensatoren 63 oplades ad en vej, der i sérié 5 omfatter en fast lademodstand 61A, en variabel lademodstand 61b og en koblingskondensator 62. Et afladningstrin 65, der er koblet til forbindelsepunktet mellem modstanden 61B og kondensatoren 62, tjener til periodisk at aflade kondensto-rerne 62 og 63 under passende lodret synkroniseringsimpuls-10 styring. Den variable modstand 61B skaber en hdjdestyrings-mulighed til indstilling af storrelsen af den frembragte savtandbplge. Kredsl0bet i fig. 3 tilvejebringer desuden en mulighed for lodret centreringsindstilling. Til dette formai er der tilvejebragt en jævnstrpmsvej mellem forbindelsen 15 melelm spolen 40B og kondensatoren 50 og en indstillelig jeevnstrdmskilde, der er tilvejebragt ved hjælp af et poten-tiometer 131, medens jævnstromsvejen indeholder en strombe-grænsende modstand 133. Indstilling af udtaget pâ poten-tiometeret 131 tillader en valgt lille del af jævnstr0mmen 20 at l0be igennem de lodrettet afbojningsviklingshalvdele 4OA og 40B.

S-formning af den lodrette afb0jningsstr0mb0lgeform opnâs i kredslobet if0lge fig. 3 ved at tillade en passende formet udgave af udgangsbplgeformen ved den emitterjordede 25 udgangsterminal 0 at blive fort tilbage til basen til ind-gangstransistoren 80, foruden den stabiliserende jævnstroms-tilbagekobling, ad den tidligere nævnte tilbagekoblingsvej, der indeholder modstandene 111, 113 og 119. For at bevirke den 0nskede vekselstr0mtilbagekoblingsb0lgeformning, er en 30 kondensator 115 koblet parallelt med modstanden 113, og en kondensator 117 koblet mellem jord og forbindelsespunktet mellem modstandene 113 og 119. Shuntkondensatoren 117 virker sammen med seriemodstandselementerne 111 og 113 til inte-grering af udgangsspændingen og til at skabe en resulterende 35 spænding med parabolsk bolgeform. Kondensatoren 115 indfdrer en faseforskydning af paraboltoppen for at opnâ korrekt

DK 156868 B

10 symmetri. Modstanden 119 tilvej ebringer sammen med kondsa-toren, der er vist ved den inverterende forstærkers indgang, en efterf0lgende intégration for at indf0re den S-formede komposant.

5 Elektrolytkondensatoren 50 i de lodrette afb0jnings- viklingers returforbindelse til jord fremkalder en parabolsk spænding over sine terminaler, nâr savtandafb0jningsstr0mmen f0res igennem kondensatoren. Denne parabolske bolgeform med lodret frekvens anvendes til aktivering af det lodrette 10 konvergeringskredsl0b 70', der er koblet tværs over konden-satorens terminaler. Der henvises til amerikansk patentskrift nr. 3 491 261 som eksempel pâ lodret konvergeringskredsl0b, der med fordel kan aktiveres pâ denne mâde.

Et sæt værdier for de forskellige komponenter i fig.

15 3 er givet som eksempel i nedenstâende tabel 1. Anvendelsen af sâdanne værdier har skabt tilfredsstillende funktion af det viste kredsl0b til 90° afb0jning i forbindelse med en jævnstr0msforsyning pâ +50 volt til transistorforstærker-trinene, og med en stabiliseret +15 volt forsyning som lade-20 stromkilde for kondensatoren 63.

DK 156868 B

11

Tabel 1 Komponentværdier i flg. 3

Modstand 4l 220 ohm

Modstand 43 220 ohm

Modstand 6lA 220.000 ohm

Modstand 6lB 100.000 ohm

Modstand 64 3*3 ohm

Modstand 8l 10.000 ohm

Modstand 85 470.000 ohm

Modstand 91 68.000 ohm

Modstand 101 820 ohm

Modstand 103 1.200 ohm

Modstand 111 150.000 ohm

Modstand 113 220.000 ohm

Modstand 119 100.000 ohm

Modstand 127 -15.000 ohm

Modstand 131 5.000 ohm

Modstand 133 1.800 ohm

Kondensator 50 100 pF

Kondensator 62 2,2 μΡ

Kondensator 63 0,47pF

Kondensator 107 300 pF

Kondensator 109 10 pF

Kondensator 115 0,01pF

Kondensator 117 0,33pF

Kondensator 125 0,068 pF

Spole 40A 18,5 ohm, 23,5 mH -

Spole 40B 18,5 ohm, 23,5 mH

Transistor 20 Type TA7290

Transistor 30 Type TA7271

Transistor 80 Type 2N5183

Transistor 90 Type BC108

Transistor 100 Type 2N5184

DK 156868 B

12

Fig. 4 viser en anden udfdrelsesform for kredsl0bet if0lge fig. 3. En væsentlig del af kredsldbet i fig. 4 er i hovedsagen identisk med det i fig. 3 viste og behdver ikke at beskrives i detaljer igen.

5 I fig. 4 adskiller tilbagekoblingsnetværket, der er anbragt imellem den emitterjordede udgangsterminal 0 og basen pâ indgangstransistoren 80, sig fra tilbagekoblinsnet-værket i fig. 3. Netværket indeholder et par modstande 140 og 143 i sérié mellem terminalen 0 og basen pâ transistoren 10 80, og en kondensator 141, der er koblet imellem jord og seriemodstandenes forbindelsespunkt. Værdierne af modstanden 140 og kondensatoren 141 er valgt sâledes, at de bevirker en kraftig filtrering af vekselstromudgangsbolgeformen, og derved effektivt begrænser tilbagekoblingen gennem dette 15 netværk til en jævnstrdmskomposant alene. Netværket udviser sâledes en arbejdspunktstabiliseringsfunktion som i fig. 3, men tjener ikke som en yderligere S-formende kapacitet, som det var tilfældet i fig. 3.

I fig. 4 bevirkes den 0nskede S-formning af afb0j-20 ningsstr0mb0lgeformen ved en teknik, der viser en anden form for anvendelse af den parabolske spændingsbdlgekom-posant, der fremkaldes over elektrolytkondensatoren 50. I den foreliggende udforelsesform, er kondensatoren 50 anbragt i j ordreturvej en for âgviklingerne, 40A og 40B, i sérié med 25 str0meksempleringsmodstanden 64, og spændingsbolgeformen, der optræder over modtanden 64, kobles tilbage til indgangen til afbojningsforstærkeren gennem kondensatoren 63. Man benytter sig atter af vekselstr0msmodkoblingens linearise-rende virkning til at tilvejebringe en forholdsvis lav værdi 30 for kondensatoren 50, hvorved der fremkaldes en parabolsk spændingskomposant af betydelig storrelse over kondensatoren 50, nâr den krydses af afb0jningsstr0mmen. Spændingen ved forbindelsespunktet J mellem spolen 40B og kondensatoren 50 udviser i forhold til jord summen af denne parabolske kom-35 posant og savtandspændignskomposanten, der fremkaldes over modstanden 64. Med en passende lille værdi for eksemple- 13

DK 156868 B

ringsmodstanden 64, dvs. 1 ohm, er bdlgeformen af den sammen-satte spænding ved forbindelsespunktet J en let hældende parabel, og tilbagekobling af denne spænding til forstær-kerindgangen til integrering vil indfpre den ®nskede S-form-5 ning af afb0jningsstr0mmen.

Parabeltilbagekoblingsnetværket omfatter en modstand 144, en koblingskondensator 146 og en modstand 147 koblet i sérié mellem forbindelsespunktet J og indgangstransistoren 80's base, og en kondensator 145, der er forbundet mellem 10 jord og forbindelsespunktet mellem modstanden 144 og konden-satoren 146. Seriemodstanden 144 og shuntkondensatoren 145 tilvejebringer en faseforskydning af den parabolske kom-posant, hvilket tillader en optimering af symmetrien af S-formningsvirkningen. Kondensatoren 146 tjener blot til jævn-15 strdmsspærring, og har fortrinsvis en tilstrækkelig stor værdi til at hâve forsvindende indflydelse pâ S-formningens bdlgeform. Modstanden 147 arbejder sammen med kondensatoren, der findes ved forstærkerens indgang, for at tilvejebringe den parabelintégration, der er nddvendig for s-komposantens 20 indforsel, og værdien af modstanden 147 er overvejende be-stemmende for st0rrelsen af den resulterende korrektion.

Bortset fra de ovennævnte forskelle i tilbagekoblings-netværk adskiller afb0jnlngskredsl0bet i fig. 4 sig kun lidt fra det i fig. 3 viste. I fig. 4 er tilbagekoblingskon-25 densatoren 107's undertrykkende virkning pâ h0jfrekvent svingning suppleret afkondensatoren 92, der ved h0je fre-kvenser skaber en degenerativ tilbagekobling mellem kollektor og basis pâ transistoren 90. Stabiliseringen af udgangssty-retransistoren 100's arbejdspunkt opnâs ved en yderligere 30 jævnstrdmsmodkobling, der tilvejebringes ved hjælp af en modstand 105, der er koblet imellem kollektor og basis pâ transistoren 100.

Skematiske detaljer af den lodrette konvergerings-kredslob 70's, der er koblet over en elektrolytkondensatoren 35 50, er vist i fig. 4 for at fuldstændiggpre billedet af et praktisk kredslpb ifolge opfindelsen. Det indses, at der

DK 156868 B

14 kan indsættes andre former for konvergeringskredsl0b uden at bortvige fra opfindelsens principper.

Den særlige kredslobsopstilling, der er valgt til illustration, er den i det amerikanske patentskrift nr. 3 5 491 261 beskrevne. Spoler 170R, 170G og 170B er de lodrette konvergeringsviklinger, der selektivt pâvirker henholdsvis den r0de, gr0nne og blâ strâle i modtagerens farvebilledr0r.

En variabel modstand 171 danner en hovedamplitudestyring for r0d/gr0nne viklingsstr0mme i den sidste halvdel af det 10 lodrette afs0gningsinterval, og tilvejebringer sâledes en mulighed for r0d/gr0n lodret linietilretning ved rasterets nederste del. Et potentiometer 177 danner en hovedamplitudestyring for r0d/gr0nne virklingsstromme i den f0rste halvdel af det lodrettet afs0gningsinterval, idet det muligg0r 15 lodret linietilretning ved rasterets 0verste del.Et potentiometer 175 danner en differential-amplitudestyring for r0d/gr0nne viklingstr0mme i afs0gningsperiodens begyndelse og giver sâledes en mulighed for vandret, r0d/gr0n linietilretning ved rasterets 0verste del, medens et potentiometer 20 175 skaber en differential styring til vandret linietilret ning ved gennemlobets slutning ved rasterets nederste del. Retningen og storrelsen af blâ strâleudsving langs den lodrette akse ved rasterets 0verste del styres ved indstilling af udtaget pâ et potentiometer 178, medens et potentiometer 25 179 skaber en lignende styring ved rasterets nederste del.

Principperne for kredsl0bets funktion er beskrevet i det amerikanske patentskrift nr. 3 491 261 og vil ikke blive beskrevet yderligere her.

Ogsâ skematisk er der for fuldstændighedens skyld i 30 fig. 4 vist en form, som afladningstrinet 65 kan antage.

Den viste udforelsesform er en art selvsvingende afladnings-trin, der kan karakteriseres som en transformaterl0s bloke-ringsoscillator med den sædvanlige fasevendende transformator erstattet af en transistor.

35 Afladningstrinet 65 indeholder en NPN-transistor 180 med jordet emitter, basen f0rt til jord gennem en modstand 15

DK 156868 B

182 og koblet til en indgangsterminal for synkroniserings-impulser gennem en kondensator 181, og med kollektoren for-bundet til en positiv jævnstromsforsyning gennem seriekom-binationen af modstande 183, 184 og 185. Modstanden 185 5 udgdr en PNP-transistor 190's emittermodstand. Basen af transistoren 190 er koblet til den positive jævnstrdmsfor-syning gennem seriekombinationen af en diode 192 og en mod-stand 191 og fores tilbage til jord gennem en modstand 193 i sérié med en variabel modstand 194. En kondensator 196 10 kobler et indre punkt i transistoren 180's kollektorkredslob, dvs. forbindelsepunktet méllem modstandene 183 og 184, til basen pâ transistoren 190, medens en modstand 195 kobler kollektoren pâ transistoren 190 til basen pâ transistoren 180.

15 I begyndelsen af tilbagelobsperioden er begge tran- sistorerne 180 og 190 ledende. Kondensatoren 196 lades hur-tigt fra jævnstromsforsyningen ad to parallelle veje: (a) modstanden 191 i sérié med dioden 192, og (b) modstanden 185 i sérié med transistoren 190's basis-emittervej. Lade-20 kredslobet fuldstændiggores gennem modstanden 183 og den ledende transistor 180. Nâr kondensatoren 196 bliver opladet, bliver spændingen ved transistoren 190's base i positiv retning indtil transistoren 190 og dioden 192 afskæres. Pâ grund af koblingen, der tilvejebringes gennem modstanden 25 195, driver spærringen af transistoren 190 ogsâ transistoren 180 til afskæring, og fremlobsintervallet begynder.

Fremldbsintervallet fortsætter med transistorerne 180 og 190 ikke ledende, medens kondensatoren 196 aflades ad en vej indeholdende modstanden 193 og 194. Som bestemt 30 ved afladningstidskonstanten, der kan indstilles ved ændring af holdestyringsmodstanden 194, vil spændingen pâ transistoren 190's base til sidst falde til et niveau, der tillader transistoren 190 at genoptage ledningen og atter drive transistoren 180 til ledning. Transistoren 180®s kollektorstrom 35 frembringer et spændingsfald over modstanden 185, hvilket sænker transistoren 190®s emitterpotential tilstrækkelig

DK 156868 B

16 til at g0re dioden 192 ledende. Dioden 192 tjener ved at lede en del af ladestremmen til kondensatoren 196 til at forhindre transistoren i at gâ til mætning og forblive i inættet tilstand.

5 Transistoren 180's ledning under hvert tilbagelebs- interval tjener til at tilvejebringe en ledningsvej over koblingsdioden 199 til periodisk afladning af savtandskon-densatoren. Under fremlobsintervallet er dioden 199 ikke-ledende sâledes, at afbejningsforstærkeren er isoleret fra 10 oscillatorkredsl0bet. Synkroniseringen af afledningstrinets svingninger bevirkes bekvemt ved at pâfere lodrette synkro-niseringsimpulser gennem kondensatoren 181 til basen pâ transistoren 180.

Et sæt værdier for de forskellige komponenter i fig.

15 4 er angivet soin eksempel i tabel II. Anvendelsen af sâdanne værdier har skabt tilfredsstillende virkning af det viste kredslob ved 110 e afbojning i forbindelse med en jævnstr0ms-forsyning pâ +40 volt til afb0jningsforstærkertrinene/ og med en stabilisret +30 volt forsyning til afladningstrin-20 transistorerne og ogsâ tjenende som ladestromkilde til kondensatoren 63.

Tabel II Komponentværdier i fig. 4

Modstand 4l 220 ohm

Modstand 43 220 ohm

Modstand 6lA 330.000 ohm

Modstand 6lB 100.000 ohm

Modstand 64 1,0 ohm

Modstand 8l 10.000 ohm

Modstand 85 470.000 ohm

Modstand 91 68.000 ohm

Modstand 101 560 ohm

Modstand 103 680 ohm

Modstand 105 15.000 ohm

Modstand 131 2.200 ohm

Modstand 133 1.000 ohm 0 17

DK 156868 B

Tabel II Komponentværdier i fjg. 4

Modstand 140 220.000 ohm

Modstand 143 150.000 ohm 5 Modstand 144 22.000 ohm

Modstand 147 ΙδΟ.ΟΟΟ ohm

Modstand 150 2.200 ohm

Modstand 182 10.000 ohm

Modstand 183 15.000 ohm 10 Modstand 184 680 ohm

Modstand 185 220 ohm

Modstand 191 . 820 ohm

Modstand 193 150.000 ohm

Modstand 194 50.000 ohm 15 Modstand 195 22.000 ohm

Kondensator 50 250 pF

Kondensator 62 2,2 pF

Kondensator 63 1,0 pF

Kondensator 92 470 pF

20 Kondensator 107 1000 pP

Kondensator 109 50 pF

Kondensator l4l 1,6 pF

Kondensator 145 0,1 pF

Kondensator 146 0,82pF

25 Kondensator 151 00,01pF

Kondensator l8l 0,22pF

Kondensator 196 0,47pF

Spole 40A 7,5 ohm, 12,5 mH

Spole 40B 7,5 ohm, 12,5 mH

30 Transistor 20 Type 2N5293 eller Type 2N5294

Transistor 30 Type 40626

Transistorer 80, 90 Type BC108A eller Type BCI83A

Transistor 100 Type 2N5184

Transistor l80 Type BC107A eller Type 2N3704 35 Transistor 190 Type BC177 eller Type 2N3702

Claims (3)

1. Transistoriseret, transformatorlost lodret afboj-ningskredslob til en fjernsynsmodtager, omfattende et in-verterende drivtrin og et udgangstrin indeholdende to serie- 5 koblede komplementære transistorer, hvis emitterelektroder er sammenf0jet til dannelse af en udgangsterminal, der ved seriekobling af afbojningsspolerne, en forste kondensator og en modstand i den nævnte rækkefolge er koblet til et punkt med referencepotential, hvorhos forbindelsespunktet 10 mellem den nævnte forste kondensator og modstanden ved en tilbagekoblingsslojfe er koblet tilbage til drivtransistorens indgang, kendetegnet ved, at tilbagekoblingssloj-fen indeholder et Miller-integrationskredslob, der indeholder en anden kondensator (63), der periodisk aflades af et af-15 ladningskredsl0b (65), der er koblet til drivtrinets (80, 90, 100) indgang, hvor den anden kondensator (63) er mindre end den forste kondensator (50), og bolgeformende organer (70) , der har en indgang koblet til den forste kondensator og reagerer pâ en parabolsk spændingskomposant fremkaldt 20 over den forste kondensator.

2. Lodret afbojningskredslob ifolge krav 1 til en farvebilledgengiver, der anvender et dynamisk strâlekon-vergeringsapparat, kendetegnet ved, at fjernsyns-modtageren indeholder midler (70'), der fra den parabolske 25 spænding udtager konvergeringsstrdmbdlgefarmer til forsyning af strâlekonvergeringsapparatet.

3. Lodret afbojningskredslob ifolge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at f jernsynsmodtageren indeholder midler (144, 145, 146) der reagerer pà den parabolske spæn- 30 ding til S-formning af afbojningsbolgen.