DK157100B - Fordampningsbraender for flydende braendstof - Google Patents

Description

DK 157100 B

Opfindelsen angâr en fordampningsbrænder for flydende brænd-stof ifolge overbegrebet til krav 1.

Ved en kendt fordampningsbrænder af denne art (CH-PS 365 353) bestâr fordampningskammeret af en hui cylindrisk 5 metaldel, som pâ endesiden har en kanal med lille tværsnit som udgang for det fordampede brændstof. Varmeindretningen bestâr af en isoleret, spiralformet omkring fordampningskammeret viklet varmetrâd, som med en forlænget ende er anbragt foran udgangen og dér danner en som ekstern taendanordning 10 tjenende glodezone. Indgangen til fordampningskammeret er forsynet med en ventil, som âbner, nâr fordampningskammerets væg har nâet en tilstrækkelig h0j temperatur.

Ved denne konstruktion træder fordampet brændstof som strâle ud af fordampningskammeret. En tænding sker ved hjælp af den 15 i brændrummet værende gl0dezone. I det mindste ved starten fâs en ufuldstændig forbrænding, fordi ait udtrædende brændstof ikke forbrændes pâ grund af glodetændingen, enten fordi brændstofdamp-luft-blandingen, som fâs pâ grund af den ud af kanalen trædende strâle, kun delvist kommer i beroring med 20 den trâdformede glodezone, eller fordi de med glodezonen i beroring kommende dele af blandingen ikke har et tændbart blandingsforhold. Som folge heraf kondenserer en del af det dampformige brændstof pâ kolde steder i brændrummet, der op-stâr en en ufuldstændig forbrænding visende gui flamme, og 25 der dannes sod. Desuden befinder den af varmetrâdenden dan-nede glodezone sig vedvarende i direkte kontakt med flammen og belastes termisk hojt. Rendte modstandsmaterialer, som kan bojes spiralformet, kan kun i et begrænset tidsrum holde til en sâdan belastning.

30 Ved en anden kendt fordampningsbrænder af denne art (VDI-

Berichte nr. 423, 1981, side 175 - 180) bestâr fordampningskammeret af et stort ântal parallelle kanaler med lille tværsnit, som er anbragt i et hulcylindrisk legeme og er om- 2

DK 157100 B

givet af en varmevikling. Heraf opvarmet flydende brændstof trader som damp ud pâ hulcylinderens omkreds i en ringspal-te, over hvilken forbrændingsluften tilfores. Ved starten tændes den sâledes dannede tændbare blanding ved hjælp af en 5 hojspændingsgnist, som frembringes af en ligeledes i ring- spalten værende tændanordning. Den herved i brændrummet dannede flamme giver en indre ringhvirvel, sâledes at en del af flammegasserne strommer gennem hulcylinderens indre rum og blander sig pâ den anden side med den tilstrommende forbræn-10 dingsluft. Pâ grund af denne opvarmning af hulcylinderen kan den elektriske opvarmning efter starten frakobles helt eller delvist.

Med en sâdan fordampningsbrænder kan brændstoffet i normal-drift brandes med blâ eller gennemsigtig flamme, men ikke 15 stokiometrisk. Det nodvendige luftoverskud udgor omtrent 40% ved en ydelse pâ 12 kW. Ogsâ her er ved starten en en ufuld-standig forbranding visende gui flamme og soddannelse uund-gâelig. For hojspandingsgnisten tander til at begynde med kun brandstofdamp-luft-blandingen i et lille omrâde, mens 20 det over den samlede ovrige omkreds udtradende dampformige brandstof ikke forbrændes, men kan slâ sig ned pâ kolde ste-der i brændrummet.

Formâlet med opfindelsen er at angive en fordampningsbrænder af den i indledningen beskrevne art, ved hvilken den dannede 25 brændstofdamp-luft-blanding fra begyndelsen tændes fuldstæn-digt, og startprocessen kan derfor ske med blâ flamme og uden soddannelse.

Denne opgave loses ifolge opfindelsen ved den kendetegnende del i krav 1.

30 Nâr den forste brændstofdrâbe nâr til fordampningskammeret ved indkoblingen af brænderen, fordampes den og blandes med den i kammeret allerede værende luft. Den sâledes dannede 3

DK 157100 B

tændbare brændstofdamp-luft-blanding antændes af glodezonen.

Denne tændflamme skubbes af den efterfolgende frembragte brændstofdamp ud af fordampningskammeret. Nâr denne ufor-brændte damp indtræder i brændrummet, blandes den ined den 5 over kanalsystemet tilforte forbrændingsluft. Denne brændba-re blanding tændes af tændflammen. Denne startproces kan ske st0kiometrisk eller med en mager blanding, dvs. med luft-overskud, og muliggor en absolut ren start uden soddannelse og uden uforbrændte kulbrinter. Selve startprocessen er me-10 get blod. Den forlober uden pulsationer trinlost glidende fra den forste drâbe indtil den indstillede kapacitet, soin pâ sin side kan ændres i et stort omrâde. Særlig fordelag-tigt er det, at glodezonen kan frembringes ved hjælp af den i forvejen tilstedeværende elektriske varmeanordning, altsà 15 den energi, soin skal tilfores hertil, kan udnyttes til for-dampningen og gâr ikke tabt. Ved hjælp af denne glodetænding opnâs ogsâ en betydelig udgiftsbesparelse, fordi tændtrans-formator, tændkabel, tændelektroder og tilhorende relæer kan bortfalde. Det giver heller ingen problemer med tændingsfor-20 styrrelser ved radio- og fjernsynsmodtagere.

Ved anvendelse af et ror til begrænsning af fordampningskammeret ifolge krav 2 er det for normaldrift dimensionerede r0rvolumen sâ stort, at den i det værende luftmængde er til-strækkelig til i begyndelsen at frembringe en stabil flamme.

25 Da det samlede braendstof ligeledes skal udtræde over rormun-dingens omrâde, hvor den udskubbede tændflamme befinder sig, er en hurtig tænding af den til enhver tid efterfolgende brændstofdamp sikret. Ogsâ glodezonen kan ved et sâdant ror udformes forholdsvist enkel. Derudover er det pâ denne màde 30 muligt, ogsâ i normal drift, at opnâ en blâ flamme ikke kun ved luftoverskud, men ogsâ uden luftoverskud.

üdformningen i krav 3 muliggor en effektsvag frembringelse af glodezonen.

4

DK 157100 B

Materialevalget ifolge krav 4 giver sâvel en tilstrækkelig elektrisk ledeevne som en brugbar termisk bestandighed. Si-liciumkarbidlegemer kan være udformet i ét stykke som ror eller som to halvskâle.

5 Til frembringelse af glodezonen kan man gâ de i kravene 5-10 beskrevne veje. Ved i ovrigt regelmæssig opvarmning antager et tyndere vægomràde, altsâ en tyndere væg, eller en med ud-skæringer forsynet væg en hojere temperatur end resten af væggen. Den af lukkelegemer fremkaldte stillestâende varme 10 giver ligeledes en hojere overfladetemperatur. Et separat rorafsnit kan vælges specielt for glodeprocessen. Et afsnit med hojere effektafgivelse af varmeanordningen fâs fxr nâr varmeviklingen bestâr af en varmespiral, ved hvilken de en-kelte vindinger ligger tæt ved siden af hinanden i det nævn-15 te afsnit. Anvendelsen af to varmelegemer letter frakoblin-gen af glodezone-varmelegemet under drift. Nâr varmeanordningen kan omkobles til to effekttrin, behover effekten for glodetemperaturen kun at tilfores ved start.

Ved hjælp af tilledningen for yderligere luft ifolge krav 11 20 forhojes tændsikkerheden, da den tilforte luft oger sâvel tændflammen som tiden for dens eksistens, f0r den kvæles af den efterfolgende brændstofdamp. Særlig ved lav effekt vir-ker den tilforte yderligere luft som en art bæregas, hvorved en tilstrækkelig hastighed i rormundingen kan opretholdes.

25 Luftmængden kan være sâ lille, at den ingen indflydelse har pâ den for fordampningen krævede effekt.

Ved anvendelse af en endeplade ifolge krav 12 dannes ud-gangstværsnittet af gennembrud i endepladen og/eller i den tilgrænsende del af raret. Gunstig er fx et midterhul med et 30 tværsnit pâ 5 - 40% af rorets indvendige tværsnit. Denne formindskelse af udgangstværsnittet forer pâ den ene side tilr at den i begyndelsen dannede tændflamme bremses, og pâ den anden side til, at der dannes en beskyttelseszone pâ den 5

DK 157100 B

udvendige side af endepladen, i hvilken flammen kan holde sig længere. Endepladen har den yderligere fordel, at brænd-stofdrâber, som endnu ikke er fuldstændig fordampet, tvinges til en længere opholdstid i fordampningsroret.

5 Ved alternativet ifolge krav 13 danner den ydre ring en be-skyttelseszone, i hvilken den i begyndelsen dannede flamme, som trader ud gennem omkredsâbningerne, kan holde godt. Den-ne art udgangsâbninger har den yderligere fordel, at den ud-trædende brændstofdamp ogsâ i normal drift let kan blandes 10 med den fra det koncentriske kanalsystem tilforte forbræn-dingsluft.

Ved udformningen ifolge krav 14 tændes den ved start forst dannede brændstofdamp-luft-blanding umiddelbart ved udtræ-delsen over den samlede omkreds og giver en meget stabil 15 tændflamme. Næseringen giver en særlig god foring for den forst dannede flamme og for den senere tilstedeværende strâ-le af det fordampede brændstof.

Ved den videre udformning ifolge krav 15 kan glodezonen frembringes med meget enkle midler.

20 Ved udforelsesformen ifolge krav 16 er det muligt at opvarme roret hen til den forreste ende og især at anbringe en glo-dezone pâ den forreste ende. Tilslutningerne ligger derimod i omrâdet med laveste temperatur.

Opfindelsen forklares nærmere nedenstâende ved hjælp af pâ 25 tegningen viste, foretrukne udforelseseksempler. Fig. 1 - 6 viser snit- eller delsnitfremstillinger af seks forskellige udforelsesformer af en fordampningsbrænder ifolge opfindelsen.

Et fordampningskammer 1 dannes i det væsentlige af et ovalt 30 eller cylindrisk ror 2. Pâ indgangssiden er en holder 3 ind- 6

DK 157100 B

skubbet gastæt og fastgjort. Med denne er en tilledning 4 for det flydende brændstof gastæt forbundet. Pâ udgangssiden er der anbragt en munding eller udgangsâbning 5, som viser ind i et brændrum 6, der begrænses af et brænderr0r 7. Pâ 5 rorets 2 forreste ende er der pâsat en ring 8. I ovrigt er reret omgivet af en varmeisolation 9.

Et kanalsystem 10 tjener tilferslen af forbrændingsluft til brændrummet 6. Det begrænses indvendigt af et hus 11, som omgiver varmeisolationen 9, og udvendigt af en kappe 12 med 10 tangentiel tilslutning 13 og en over et gevind 14 dermed forbundet indsats 15. Denne har en konisk ledeflade 16. Mel-lem ring 8 og hus 11 er der anbragt en ledering 17 med en konusflade 18, som sammen med konusfladen 16 danner en konisk ringspalte 19 for udgangen af forbrændingsluften. Denne 15 ringspalte kan indstilles i storrelsen ved forskruning af indsatsen 15. En skrue 20, som griber gennem et gevind 21 i huset 11, fikserer sammen med to andre, ikke viste skruer holderen 3 og dermed r0ret 2.

I dette udforelseseksempel bestâr r0ret 2 og ringen 8 af et 20 elektrisk ledende materiale, nemlig siliciumkarbid, som ved imprægnering med silicium eller med en silicium-oxynitrid-belægning er gjort gastæt. En ringformet tilslutning 22 ved rorets 2 bageste ende er forbundet med en ledning 23, og en ringformet tilslutning 24 ved ringens 8 yderste ende er for-25 bundet med en tilledning 25. Den sâledes dannede varmeanord-ning 26 aktiveres over en regulerings- og indkoblingsanord-ning 27, som forsynes fra en spændingskilde 28, fx netspæn-dingen, og styres af en fyringsautomat 29, der pâ kendt mâde modtager signaler fra kedeltermostater, fra en flammekontrol 30 og lignende og frakobler i fornodent tilfælde brænderen au-tomatisk. Ved tilforslen af strom antager roret 2 en tempera tur, som ligger over fordampningstemperaturen af det flydende brændstof. Pâ grund af den dârligere varmebortforsel i ringens 8 omràde fâs dér en glodezone 30, i hvilken rormate-35 rialet antager glodetemperatur.

7

DK 157100 B

Varmeisolationen 9 kan fx bestâ af keramiske trâde, alumini-umoxyd, siliciumdioxyd. Lederingen 17 bestâr af et elektrisk isolerende og varmeisolerende materiale, for at ringen 8 ik-ke afkoles for meget af forbrændingsluften.

5 For at starte brænderen indkobles forst varmeanordningen 26.

Sâ snart den nadvendige temperatur er opnâet, indkobles brændstoftilfarslen. Den farste drâbe, som nâr til fordamp-ningskammeret 1, fordamper og danner med den i raret 2 væ-rende luft en tændbar blanding, som tændes i gladezonen 30 10 og dermed danner en taendflamme. Denne tændflamme skubbes af den efterfalgende brændstofdamp ind i brændrummet 6. Denne efterfalgende damp danner med den for kanalsystemet 10 til-forte forbrændingsluft pâ sin side en brændbar blanding, som tændes af den allerede tilstedeværende tændflamme. Denne 15 tænding af den efterfelgende brændbare blanding fortsætter, indtil der er dannet en stabil flammefront. Denne startpro-ces kan sâvel ske med en mager blanding, dvs. med luftover-skud, som stokiometrisk og giver en absolut ren start, dvs. ingen soddannelse og ingen uforbrændte kulbrinter. Starten 20 forlober ogsâ uden pulsationer trinlast glidende fra den forste drâbe indtil den indstillede kapacitet. Denne blode start gælder for aile kapacitetsværdier inden for et stort effektomrâde.

Da ringen 8 opvarmes af flammestrâlingen i brændrummet 6, og 25 roret 2 derved optager varme, kan den elektriske effekt un-der driften reduceres.

Ved udkobling afbrydes brændstoftilforslen ganske enkelt.

Hvis varmestremmen afbrydes med en lille tidsforsinkelse, kan det endnu flydende brændstof fordampes sikkert, sâledes 30 at ogsâ et sodfrit udkoblingsforlob er muligt i forbindelse med et efterlob af brænderblæseren.

Desuden kan der i bestemte tidsafstande være fastlagt en 8

DK 157100 B

rensefase, i hvilken der intet brændstof tilfores, men var-meanordningen 26 opvarmes til en sâdan temperatur, at pâ væggen fastsiddende aflejringer forbrænder til aske, som derefter ved den efterf0lgende indkoblingsfase af brændstof-5 dampen udblæses gennem mundingen 5.

Ved udforelsesformen i fig. 2 anvendes for tilsvarende dele med 100 i forhold til fig. 1 forhojede henvisningsbetegnel-ser. Porskelligt er, at indsatsen 15 er erstattet af en væg 115. Forskelligt er endvidere, at ved rorets 102 munding 105 10 er der anbragt en næsering 131, som har en indvendig konus-flade 132. Dens spredningsvinkel β er noget storre end den spredningsvinkel oC, som den udtrædende brændstofdampstrâle har. Desuden dannes denne konusflade 132 delvist af en forhold vis tynd væg 133, som ved stromgennemlobet let begynder 15 at glode og derfor danner glodezonen 130. Pâ grund af for-skellen mellem de to spredningsvinkler fâs en recirkulation til glodezonen, ved hjælp af hvilken tændprocessen kan for-bedres. En udvendig konusflade 118 af næseringen 131 svarer til ledelegemets 17 konusflade 18 i fig. 1. Pilene 134 vi-20 ser, at praktisk taget den samlede forbrændingsluft ledes over ringspalten 119 ind i brændrummet. Dog star der med indgangsenden af fordampningskammeret 101 endnu en tilled-ning 135 i forbindelse, over hvilken, som det er vist ved hjælp af pilen 136, en lille mængde yderligere luft tilfo-25 res. Denne mængde bor hojst udgore 1,9% af den maksimale forbrændingsluftmængde. Den befordrer flammedannelsen ved lav brændereffekt og forbrændingen af aflejringer i rensefa-sen. Næseringen 131 kan ogsâ fâ andre former, hvis strom-ningsforholdene kræver dette. Især kan den anvendes i for-30 bindelse med en hulplade.

Ved udforelsesformen i fig. 3 benyttes med 200 i forhold til fig. 1 forhojede henvisningsbetegnelser for tilsvarende dele. I dette tilfælde er roret 202 ved enden pâ udgangssiden forsynet med en endeplade 237, som har et midterhul 238.

9

DK 157100 B

Dets tværsnitsflade udgor mellem 5 og 40% af fordampnings-kammerets 201 indre tværsnit. Varmeanordningen 226 er udven-digt pâskubbet r0ret 202. Den bestâr i dette tilfaelde af et delt og i ovrigt flere gange fra modsatte sider, ikke helt 5 gennemgàende, slidset hylster. Ved enderne er en hojere mod-stand til stede, sâledes at der dér afgives en hojere ef-fekt, hvad der forer til en glodezone i rormundingens omrâ-de. Mellem hus 211 og varmeisolation 209 befinder der sig et isoleringshylster 239, mod hvilket to skruer 240 og 241 un-10 derstottes, som presser vinkelformede tilslutninger - kun tilslutningen 224 er vist - mod varmeanordningens 226 ror.

Til beskyttelse af varmeanordningens 226 ende pâ brændrumsi-den er roret 202 forsynet med en flange 242 og et tilslut-tende hylster 243. Disse dele sorger for, at varmeanordnin-15 gen ikke kortsluttes af koksaflejringer. Endvidere er der anbragt et afstandshylster 244, som i skruernes 240 og 241 omrâde har udsparinger og kan fastspændes ved hjælp af en skrue 245 for at holde roret 202 sikkert.

üdforelsesformen i fig. 4, ved hvilken der for tilsvarende 20 dele anvendes med endnu 100 forhojede henvisningsbetegnel- ser, har en tilslutning 324 umiddelbart pâ roret 302. Rorets 302 forreste ende 346 rager frem over ringen 308 i brændrum-met 306 og har yderligere pâ omkredsen udgangsàbninger 347.

Den dér udtrædende forste flamme er beskyttet af den ydre 25 ring 308 mod den som roterende konusstrâle tilferte forbræn-dingsluft 334. En i dette omrâde optrædende ringhvirvel 348 giver en mere sikker blanding af det pâ dette sted tilforte fordampede brændstof og forbrændingsluften.

Ved udferelsesformen i fig. 5 benyttes pâ ny med 100 forho-30 jede henvisningsbetegnelser for tilsvarende dele. Fordamp-ningskammeret 401 dannes af et r0r 402, som bestâr af to ind i hinanden skubbede dele 402a og 402b. Mellem dem befinder der sig en st0ttering 449, som har en eller flere længdetil-ledninger 450. Pâ indgangssiden er denne kanal over et frit 10

DK 157100 B

rum 451 og en boring 452 forbundet med kanalsystemet 410, sâledes at der over denne vej kan ledes yderligere luft ind i r0ret 402. Ringen 408 bar pâ den indvendige omkreds noter 453, soin over et rum 454, som er ladt frit, og en boring 455 5 ligeledes stâr i forbindelse med kanalsystemet 410. Over disse noter 453 kan der derfor indfores mere yderligere luft i brændrummet.

Endepladen 437 har pâ en cirkel flere huiler 438. En del af de forste flammer trader ud gennem âbningerne 438 i endepla-10 den 437. Der er flammen godt beskyttet mod den indtrædende forbrændingsluft. Desuden er der anbragt omkredsâbninger 447 i den fremadragende rordel 446. Stikhuller 456 muliggor drejningen af indsatsen 415 til manuel eller automatisk ind-stilling af ringspalten 419. En varmeisolerende ringskive 15 457 beskytter brændrummet 406 for en uonsket afkoling ved hjælp af forbrændingsluften i kanalsystemet 410. Desuden er der pâ indsatsen 415 anbragt en ring 458 med radialboringer 459, over hvilken recirkulationsgasser kan ledes.

Ved udforelsesformen i fig. 6, ved hvilken der anvendes med 20 endnu 100 forhojede henvisningsbetegnelser for tilsvarende dele, findes der en roret 502 koncentrisk omgivende kappe 560, som ligeledes bestâr af elektrisk ledende materiale, fx siliciumkarbid imprægneret med silicium og foroget modstand i det forreste omrâde. Afstanden mellem ror og kappe sikres 25 af en foran liggende elektrisk isolerende stottering 561 og en bagved liggende elektrisk isolerende stottering 562. Den forblivende spalte 563 tjener som luftkanal. Til dette for-mâl er der i kappen 560 anbragt en forreste âbning 564, over hvilken yderligere luft 536 tilfores fra kanalsystemet, mens 30 en bageste tilledning 565 etablerer forbindelsen med for- dampningskammeret 501. Pâ denne mâde opvarmes den yderligere luft, for den kommer i beroring med brændstofdampen. I den forreste del har kappen 560 omkredsâbninger 566, som er for-skudt i vinkel i forhold til rorets 502 omkredsâbninger 547.

11

DK 157100 B

Det derimellem værende ringrum 567 kan over kanaler 553 i st0tteringen 561 forsynes med mere yderligere luft.

Alt i ait fâs med en sâdan fordampningsbraender talrige for-dele. For det forste at en meget blod start ved blâ flamme 5 er mulig uden soddannelse og uden uforbrændte kulbrinter.

Den nedre effektgrænse, ved hvilken en sfcakiometrisk for-brænding er mulig, gâr næsten til 0; i hvert fald ligger den nedre kapacitetsgraense langt under den værdi, som er nodven-dig for meget smâ varmevekslere. Ved tilsvarende konstruktiv 10 dimensionering er der næsten ikke sat en grænse for bereg-ningen af effekten opefter. Viskositet og tæthed samt over-fladespænding af brændstoffet spiller ingen rolle. Brænd-stofomrâdet gâr fra meget tyktflydende olie til tyndtflyden-de olie. Fordampningsbrænderen er ufolsom over for urenhe-15 der, da aile âbninger er sâ store, at uremheder ikke kan sætte sig fast, og da der ved en automatisk selvrensning kan fjernes aflejringer. Varmemodstanden kan dimensioneres for direkte nettilslutning eller for lavspænding. En tændtrans-formator er ikke nodvendig. Forsyningstrykket for brændstof-20 fet er meget lavt. Et tryk pâ 1,1 - 1,5 bar er tilstrække- ligt. Brændstoffet kan fordampes sâ meget, at der i det sam-lede effektomrâde kan kores med det teoretisk mindste luft-overskud. Ved en brænder med forudbestemte dimensioner kan effekten reguleres over et omrâde pâ mere end 1:10. Som fol-25 ge heraf kan den indfyrede brændstofmængde tilpasses forbru-get ved modulerende drift. Man kan ogsâ tilbyde en enkelt type for forskellige effekter og forskellige brændstoffer, hvad der letter fremstillingen og lagerbeboldningen.

\

Claims (14)

1. Fordampningsbrænder for flydende brændstof, med et for-dampningskammer (1; 101; 201; 301; 401; 501), som har en elektrisk varmeanordning (26; 126; 226; 326; 426; 526. og er forsynet med mindst en ind i et brændrum (6) 5 forende udgangsâbning, med et kanalsystem (10) til til- forsel af i det mindste den overvejende del af forbræn-dingsluften til brændrummet (6) og med en elektrisk tændanordning, som har en af varmeanordningen (26; 126; 226; 326; 426; 526) til tændtemperaturen opvarmelig 10 glodezone (30; 130; 230; 330; 430; 530), k e n d e - tegnet ved, ati det mindste en del af glodezo-nen (30; 130; 230; 330; 430; 530) er dannet af et væg-afsnit af fordampningskammeret (1; 101; 201; 301; 401; 501. ved dettes udgangsomrâde.

2. Brænder ifolge krav 1,kendetegnet ved, at glodezonen (30; 130; 230; 330; 430; 530) er forbundet med mundingen af et ror (2; 102; 202; 302; 402; 502), der er anbragt i det væsentlige centrisk i forhold til kanalsystemet (10), og som begrænser fordampningskamme-20 ret (1; 101; 201; 301; 401; 501).

3. Brænder if0lge krav 2, kendetegnet ved, at roret (2; 102; 302; 402; 502) bestâr af elektrisk mod-standsmateriale og selv tjener i det mindste som del af varmeanordningen (26; 126; 326; 426; 526).

4. Brænder ifolge krav 3,kendetegnet ved, at roret (2; 102; 202; 302; 402; 502) bestâr af silicium-karbid.

5. Brænder ifolge et af kravene 1-4, kendetegnet ved, at det gledezonen (130; 530) dannende DK 157100 B vægafsnit af fordampningskammeret (101; 501) har et formindsket tværsnit.

6. Brænder if0lge et af kravene 1-4, k e n d e t e g -net v e d, at det gl0dezonen (30:; 230; 330; 430) 5 dannende vægafsnit udvendigt er forbundet med et varme- afgivelsen stærkt formindskende eller et opvarmet luk-kelegeme (ring 8; 208; 308; 408).

7. Brænder if0lge et af kravene 1-4, kendeteg-net v e d, at der til dannelse af gl0dezonen er an- 10 bragt et separat r0rafsnit (402b), som danner fordamp- ningskammerets (401) udgangsomrâde.

8. Brænder if0lge et af kravene 1-4, kendeteg- n e t v e d, at til frembringelse af gl0dezonen (230) har varmeanordningen (226) et afsnit med h0jere effekt-15 afgivelse.

9. Brænder if0lge krav 2 og 8, kendetegnet v e d, at varmeanordningen har to varmelegemer, af hvilke det ene er forbundet med glodezonen og det andet med det ovrige ror.

10. Brænder ifolge et af kravene 1-9,kendeteg net v e d, at varmeanordningen (26; 126; 226; 326; 426; 526) kan omkobles til to effekttrin, af hvilke det ene tjener frembringelsen af glodetemperaturen i glode-zonen og det andet frembringelsen af en i forhold her-25 til lavere fordampningstemperatur. 1 Brænder ifolge et af kravene 1-10,kendeteg net v e d, at fordampningskammeret (101; 401; 501) i nærheden af indgangen og/eller mellem fordampningszone og glodezone har en tilledning (135; 450; 565) for 30 yderligere luft, som har sâ hoje stromningsmodstande. DK 157100 B \ at mængden af yderligere luft udg0r mindre end 1,9%, fortrinsvis 0,2 - 0,5%, af den samlede forbrændings-luft. 12* Brænder ifolge et af kravene 2-11, kendeteg-5 netved, at rorets (202; 402; 502) ende pâ ud- gangssiden er forsynet med en endeplade (237; 437; 537) til formindskelse af udgangstværsnittet.

13. Brænder ifolge et af kravene 2-12, kendeteg-net ved, at roret (302; 402; 502) ved enden pâ ud- 10 gangssiden er forsynet med en ydre ring (308; 408; 508), at roret har en aksialt frem over ringen ragende forlængelse, og at der i denne forlængelses omkreds er anbragt udgangsâbninger (347; 447; 547).

14. Brænder ifolge et af kravene 2-11, kendeteg- 15 netved, at der pâ udgangssiden pâ roret er an bragt en næsering (131) med en indvendig konus (132), der udvider sig, pâ hvilken ring glodezonen (130) er dannet.

15. Brænder ifolge krav 14, kendetegnet ved, 20 at næseringen (131) bestàr af elektrisk modstandsmate- riale og selv danner en del af varmeanordningen (126).

16. Brænder ifolge krav 3 alene eller i forbindelse med et af de ovrige krav, kendetegnet ved, at r0-ret (502) er omgivet af en koncentrisk i afstand herfra 25 holdt og pâ enden med det elektrisk forbundet, elek trisk ledende kappe (560), og at der er anbragt to elektriske tilslutninger (522, 524) ved enden pâ ind-gangssiden af roret og kappen.